Brug af helbredstillægskortet 

Du kan vise kortet på apoteket og hos lægen / behandleren, hvis de ønsker at se det. Det er ikke alle læger / behandlere der har brug for at se dit helbredskort.

Hvis du er i tvivl om den medicin eller den behandling du skal have giver dig ret til helbredstillæg, så spørg på apoteket, hos lægen / behandleren eller hos kommunen.

  • På apoteket
    Du behøver ikke vise kortet på apoteket, når du køber medicin. Apoteket kan se du har helbredskort når de får dit cpr.nr. oplyst. Apoteket trækker automatisk tilskuddet fra din regning.
    Du får også tilskud til de første 520 kr. af dine årlige medicinudgifter (som sygesikringen ellers ikke giver tilskud til). Dog skal den medicin du køber,  være tilskudsberettiget fra sygesikringen.
    Du kan ikke få helbredstillæg til medicin købt i et andet land.

  • Hos tandlægen
    Du skal selv betale regningen, og du kan så efterfølgende få dit helbredstilskud refunderet fra kommunen.
    Det samme gælder hvis du får behandling i udlandet (se Tilskud, når du har fået behandling i et andet EU-land).
  • Hos andre behandlere
    Du skal selv betale regningen, og du kan så efterfølgende få dit helbredstilskud refunderet i kommunen.