Frederikssund Kommunes logo

Omsorg og ældres møde den 02. juni 2022

Byrådssalen kl. 14.30

Referat
Fold alle punkter

55Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D)

56Beslutning om lokaler til Døgnplejen i Slangerup

Resume

I forbindelse med Handleplan for bedre styring i Døgnplejen og den igangværende økonomiske genopretning er det forudsat, at Døgnplejen kan spare på køretiden i forbindelse med fælles daglige møder mv. i yderområderne, dvs. Skibby og Slangerup. Der er i forlængelse heraf fundet lokaler på omsorgscentret i Skibby. Men idet det ikke har været muligt tilsvarende at finde lokaler på omsorgscentret i Slangerup, har ejendomsområdet peget på Stationsvej 2, Slangerup (den gamle busstation), som mulig placering for Døgnplejen i Slangerup.

Med denne sag anbefaler administrationen, at Omsorg og ældre oversender finansiering af udgifter til etablering af nye lokaler til Døgnplejen til budgetforhandlingerne 2023-26.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Oversende finansiering af istandsættelse af lokaler til Døgnplejen i Slangerup til budgetforhandlingerne 2023-26.

Beslutning

Godkendt idet der med oversendelsen fremsendes et notat der beskriver hvilke andre lokationer der er undersøgt og hvorfor de er fravalgt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D)

Sagsfremstilling

Som en del af Døgnplejens udviklingsplan med fokus på en mere robust organisation, blev Døgnplejen ved årsskiftet omorganiseret i delområder for at sikre tættere ledelse på medarbejderne. I den forbindelse blev Slangerup et selvstændigt delområde med 38 medarbejdere. De har i dag til huse på Østergården i Frederikssund, hvor der grundet stor stigning i antallet af medarbejdere i de seneste år er betydelige pladsudfordringer.

Der er i dag ca. 20 minutters kørsel frem og tilbage mellem Slangerup og Østergården, som alle medarbejdere skal aflægge tur/retur for at kunne mødes til borgerkonference, frokost, intern uddannelse, udskifte tøj, hente materiale og deslige. Det forventes, at behovet for at mødes dagligt vil øges i forbindelse med implementering af de selvstyrende teams fra august 2022, hvor medarbejderne skal have en større rolle i planlægningen. Der vil derfor være et betydeligt potentiale for en effektivisering i forhold til mindre daglig køretid (svarende til ca. en medarbejder pr. år), som indregnet i den allerede indmeldte effektivisering i forbindelse med Handleplan for bedre styring i Døgnplejen. Omregnet til lønkroner svarer det til ca.500.000 kr. om året, baseret på takst for praktisk hjælp.

Lokaler i Slangerup forventes tillige at understøtte samarbejdet omkring borgerne, øge medarbejdernes trivsel og skabe et bedre fagligt fællesskab mellem de forskellige faggrupper, da medarbejderne får mulighed for at mødes systematisk og vil derfor understøtte målene i Døgnplejens samlede udviklingsplan.

Forslag til nye lokaler i Slangerup

Ejendomsområdet peger på Stationsvej 2, Slangerup (den gamle busstation), som mulige lokaler. Lokalerne står i dag tomme, ligger centralt i Slangerup og modsvarer Døgnplejens behov, herunder ét grupperum, the-køkken, depot og toiletter, samt etablering af et cykelskur til Døgnplejens cykler. Lokalerne vurderes derfor som meget velegnede til formålet. Udgifter til istandsættelse af lokalerne er ifølge vedlagte budgetoverslag budgetteret til 276.314 kr., som foreslås finansieret på anlægsbudgettet.

Dertil finansieres udgifter til vedligehold på i alt 89.470 kr. via vedligeholdelseskontoen. Udgifterne til drift, herunder varme, el mv. afholdes indenfor eksisterende budget.

Nedenfor ses en opstilling af økonomien i investeringen.

År2023202420252026
Effektivisering500.000500.000500.000500.000
Anlægsudgift- 365.000000
Gevinst135.000500.000500.000500.000

Som det ses vil investeringen være tjent ind allerede i 2023. Dette skyldes, at istandssættelsen er en engangsudgift, mens effektiviseringen i form af flere timer er årlig og dermed varig.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og i Handicaprådet. Eventuelle bemærkninger eftersendes.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enig i behovet for at minimere medarbejdernes daglige køretid, som kan anvendes mere optimalt til gavn for borgerne, øge medarbejdernes trivsel og skabe et bedre fagligt fællesskab.

Seniorrådets høringssvar:

I forbindelse med handleplan for bedre styring i Døgnplejen er det forudsat, at der oprettes et mødested i Slangerup, der finansieres ved besparelsen på kørsel.

Ejendomsområdet har peget på Stationsvej 2, som mulig placering for Døgnplejen i Slangerup.

Administrationen indstiller, at finansieringen af udgifterne til istandsættelse af lokalerne på Stationsvej 2 i Slangerup oversendelse til budgetforhandlingerne 2023-26.

Seniorrådet har ingen bemærkninger til indstillingen.

Økonomi

I forhold serviceudgifterne vedrørende lokalerne til døgnplejen i Slangerup er udgifterne til vedligehold på 90.000 kr. finansieret af vedligeholdelseskontoen. I forhold til el, varme etc. finansieres udgifterne indenfor udvalgets eksisterende ramme. Dermed har etableringen af nye lokaler til døgnplejen i Slangerup ingen bevillingsmæssige konsekvenser i forhold til udvalgets serviceudgifter i forbindelse med etableringen af disse.

I så fald det ønskes, at finansiere istandsættelsen af bygningerne via anlægsbudgettet, skal der udarbejdes et forslag til handlingskataloget i forbindelse med budgetarbejdet budget 2023-2026 som beskriver projektet samt dertilhørende økonomi.

Til orientering er der store udfordringer med overholdelse af anlægsrammen i 2023 såvel som i hele budgetperioden 2023-2026, hvorfor der et arbejde i gang med prioritering af anlægsprojekter i investeringsplanen 2023-2032.

57Drøftelse af indsatser i forhold til tryghed og kriminalitetsforebyggelse

Resume

Byrådet besluttede på møde den 30. marts 2022 at igangsætte en proces i forhold til at afdække og eventuelt iværksætte initiativer for at sikre tryghed og kriminalitetsforebyggelse i det offentlige rum.

På den baggrund bedes fagudvalgene drøfte, hvordan man hver især inden for eget område kan bidrage til kriminalpræventive- og tryghedsskabende initiativer i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Direktøren for Opvækst, Uddannelse og Kultur indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Udvalget drøfter, hvordan der indenfor udvalgets område kan bidrages til det kriminalpræventive arbejde.
  2. Udvalget drøfter, hvordan der indenfor udvalgets område kan bidrages til øget tryghed i det offentlige rum.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 5. maj 2022, pkt. 48:

Udsat.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Drøftet. Udvalget foreslår øget brug af dialogmøder på kommunens aktivitetscentre, hvor relevante personer med viden på området kan klæde de ældre borgere på i forhold til at forebygge og undgå kriminelles handlinger. I forbindelse med revideringen af Værdighedspolitikken foreslås det at tryghed indarbejdes. Udvalget Endelig foreslår udvalget at problemstillingen drøftes med Seniorrådet på et kommende møde. Herudover skal det undersøges, om Døgnplejens brug af ID-kort kan udvikles og forbedres.

Indstillingspunkt 2: Drøftet idet udvalget fremhæver at ældre borgere vil kunne føle sig mere trygge ved øget overvågning i gadebilledet og bedre belysning.

Sagsfremstilling

På Byrådets møde den 30. marts 2022 blev det besluttet, at den videre proces for arbejdet med at udforske, belyse og drøfte viden og initiativer i forhold til kriminalitetsforebyggelse og tryghed, indebærer et borgermøde i foråret 2022 og at der på baggrund heraf iværksættes digital borgerinvolvering via platformen Citizen Lab. Citizen Lab er en platform til borgerinddragelse, med det formål at sikre borgerne mulighed for at bidrage til drøftelse og forslag til eventuelle indsatsområder fremadrettet.

Byrådet besluttede også, at processen forankres i Økonomiudvalget med inddragelse af alle fagudvalg med henblik på at sikre bidrag på tværs af udvalgenes ansvarsområder. Der samles op med temamøder i Byrådet og konkrete initiativer på tværs.

Alle fagudvalg bedes derfor, som input til den videre proces, drøfte hvordan man hver især inden for eget udvalgs område kan bidrage til kriminalpræventive- og tryghedsskabende initiativer i Frederikssund Kommune.

Erfaringerne fra borgermødet, Citizen Lab og drøftelserne i fagudvalgene vil herefter blive fremlagt for Økonomiudvalget og sidenhen Byrådet, med det formål at konkrete løsningsforslag drøftes og besluttes.

Inddragelse

Borgere i Frederikssund Kommune inviteres til et borgermøde den 25. april og efterfølgende til digital borgerinvolvering med det formål at sikre borgernes mulighed for at bidrage til drøftelse og forslag til eventuelle indsatsområder.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet efterlyser i forbindelse hermed responstider på udrykninger.

Seniorrådets høringssvar:

Byrådet har igangsat en proces for at afdække og evt. iværksætte initiativer for at sikre tryghed og kriminalitetsforebyggelse i det offentlige rum.

Omsorg og ældre skal drøfte disse tiltag og hvordan der evt. kan bidrages dertil.

Den videre proces er, efter et afholdt borgermøde 25/4 22, at invitere til digital borgerinvolvering med det formål at sikre borgerne mulighed for at bidrage til drøftelse og forslag.

Seniorrådet ser med forventning frem til de videre løsningsforslag.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet henviser til sit tidligere fremsendte høringssvar.

Seniorrådets høringssvar:

Omsorg og ældre Udvalget skal drøfte evt. initiativer der kan bidrage til tryghed og kriminalitetsforebyggelse.

Mange ældre går ikke ud om aftenen pga. den nedsatte gadebelysning. Seniorrådet anbefaler at gadebelysningen automatiseres så man udnytter de lyse nætter til at kunne tænde gadebelysningen om vinteren. Seniorrådet anbefaler ligeledes at de tiltag der er i støbeskeen ifm. yderligere overvågning for at gøre stationen mere sikker iværksættes.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

58Beslutning om styrkelse af praktikvejlederfunktionen for SOSU-uddannelserne

Resume

Uddannelsesområdet for SOSU-elever har udfordringer med rekruttering, fastholdelse og ansættelse af elever. Et stort antal elever flyttes mellem praktiksteder på grund af mistrivsel. Sagen indeholder forslag om omorganisering af området, således at vejlederne i stedet for at være tilknyttet praktikpladsen, tilknyttes eleven. En længere række kommuner rundt om i landet har implementeret samme model med stor succes. Forslaget forventes at kunne bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne, herunder også på sigt medvirke til at nedbringe de stigende udgifter til vikarer. Der er tale om et udvidelsesforslag på 600.000 kr. til finansiering af tre nye stillinger, som foreslås oversendt til budgetforhandlingerne. Eftersom ældreområdet i forvejen behøver store tilførsler for at skabe balance i økonomien, er forslaget til en styrket praktikvejlederfunktion en minimumsmodel sammenlignet med andre kommuner. For at imødekomme de generelle udfordringer på området er ligeledes vedlagt et udkast til en strategi for området. Det indstilles, at udvalget drøfter forslaget til strategien.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Forslaget om den styrkede praktikvejledning oversendes til budgetforhandlingerne 2023-26.
  2. Strategien for uddannelse til fremtidens ældreområde drøftes

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Drøftet.

Sagsfremstilling

De seneste år er Velfærdsudvalget løbende blevet orienteret om udviklingen af kommunens uddannelse af social- og sundhedselever (SOSU-uddannelserne) og senest den 6. april 2021, hvor dimensioneringen og indsatser for styrkelse af området blev beskrevet. SOSU-uddannelsen omfatter dels uddannelsen af Social- og Sundhedsassistenter (SSA-elever), dels uddannelse af social- og sundhedshjælpere (SSH-elever).

Antallet af SOSU-elever i Frederikssund Kommunen er alene i de sidste to år steget fra 80 elever om året til godt 180 elever om året, dvs. en stigning på over 100 pct. Der bruges i dag mange ressourcer på at uddanne, rekruttere og fastholde SOSU-medarbejdere , men en alt for mange elever falder fra under uddannelsen eller søger væk efter endt uddannelse. Frederikssund Kommune får derfor langt fra der udbytte af elevindsatsen, som er nødvendigt i indsatsen for at rekruttere medarbejdere i fremtiden.

Rekrutteringsudfordringer, højt fravær, højt frafald og lav ansættelsesgrad

De kommende år forventes antallet af ældre i Frederikssund Kommune at stige markant jf. kommunens befolkningsprognose for 2022, samtidig med at det bliver sværere og sværere at rekruttere til ældreområdet. Allerede i dag opleves markante rekrutteringsudfordringer, som eksempelvis har forsinket muligheden for at åbne flere plejeboliger. Det er derfor afgørende, at der uddannes flere sundhedsmedarbejdere, hvis vi skal løfte opgaverne på ældreområdet i fremtiden.

Kommunen har selv en afgørende rolle i at uddanne faglærte medarbejdere til fremtiden, men vi er i dag voldsomt udfordret i at løfte opgaven, hvilket ses i et højt sygefravær blandt eleverne (9 pct. i første kvartal af 2022), højt frafald fra uddannelserne (hhv. 22 pct. på SSH-uddannelsen og 54 pct. på SSA-uddannelsen). Samtidig lykkedes det Frederikssund Kommune kun at ansætte 23 pct. af de færdiguddannede SOSU-medarbejdere i 2020, dvs. mindre end hver fjerde færdiguddannede elev endte med en ansættelse i Frederikssund. Endelig opleves i dag svære udfordringer med overhovedet at rekruttere elever til SSA-uddannelsen, hvor under 10 er ansat i første halvår af 2022 – forventningen ifølge dimensioneringen er 54. Disse tal kalder på en helt ny tilgang til elevopgaven.

Der bruges allerede i dag mange ressourcer på tværs af hele sundheds- og ældreområdet til at uddanne SOSU-elever, men som arbejdet organiseres i dag opnås ikke tilstrækkeligt udbytte af den omfattende indsats. Kommunen har i dag 1,5 årsværk til centrale uddannelseskonsulenter, som primært bruger deres tid til at ansætte og afskedige elever, 5 koordinerende vejledere (hver ansat ca. 15 timer ugentligt) tilknyttet praktikstederne, som har ansvar for at koordinere de enkelte praktikker på uddannelsesstedet, og ca. 70 daglige vejledere, som står for den daglige vejledning og kontakt til eleverne.

Både de 5 koordinerende vejledere og de 70 daglige vejledere er ansat i driften. Det betyder, at de i det daglige er optaget af hensynet til borgeren og den daglige drift som primær opgave. Det opleves, at elever der strømmer igennem praktikstedet (5-6 steder pr. uddannelse) bliver nemt nedprioriteret til fordel for andre vigtige opgaver i det daglige – ikke fordi man ikke anser uddannelsesopgaven som vigtig, men fordi hensynet til borgeren og den daglige drift vejer tungere i en presset hverdag.

Samtidig med at antallet af SOSU-elever er vokset, er elevsammensætningen også ændret markant de senere år. Der opleves i dag en meget divers elevsammensætning, hvoraf et stort antal har udfordringer af psykisk, social, sproglig, boglig eller fysisk karakter. Det stiller store krav til det uddannelsesforløb, der tilbydes, herunder vejledningen. Notat vedr. udfordringerne på SUSU-uddannelsesområdet er vedlagt sagen. I dag er en SSA-elev i udgangspunktet i praktik 6 gange i løbet af sin uddannelse og kan have op til 6 forskellige vejledere igennem uddannelsen, der varer 3 år og 10 mdr. Der er således ingen gennemgående person, der følger eleven gennem uddannelsen, og som kan opnå tilstrækkeligt kendskab til eleven til at understøtte eleven i at gennemføre uddannelsen.

Tidligere støttede de centrale uddannelseskonsulenter (kompetence)udvikling af området, koordination mellem bla. Uddannelses- og praktikstederne og vejledte de lokale vejledere. Men på grund af opgavens kraftige vækst bruger uddannelseskonsulenterne al deres tid alene på ansættelser og afskedigelser, og der er derfor i praksis ingen understøttelse af de 75 daglige og koordinerende vejledere . Det betyder, at det er op til den lokale ledelse at imødegå konkrete udfordringer med elever, som de ikke kender eller kun kender meget lidt. Udfordringerne kommer ikke alene til udtryk i frafaldet, men også på omsætningen af daglige vejledere, som må give op på opgaven, og på elever som må flyttes til andet praktiksted, fordi de mistrives i praktikken. Området er på den måde præget af en tung driftopgave med for få ressourcer og daglige lappeløsninger for den enkelte elev, fordi der ikke er mulighed for at lave langsigtede strategier. Dette kommer konkret til udtryk ved, at elever som er i mistrivsel flyttes rundt til andre praktiksteder.

Med den nuværende organisering er der derudover ikke ressourcer til at lave rekrutteringsindsatser, der kan hjælpe til at øge ansættelsesgraden. I 2022 kommer kommunen til at få store udfordringer med overhovedet at ansætte elever til SSA-uddannelsen. For nuværende forventes, at vi maksimalt få opfyldt halvdelen af dimensioneringen på 54 SSA-elever i 2022.

Vejledningen skal følge eleven og lappeløsninger skal minimeres

En styrkelse af praktikvejlederfunktionen er derfor en bydende nødvendigt for, at området kan lykkes med at uddanne elever til fremtiden.

Mange andre kommuner har haft samme udfordringer som Frederikssund og har valgt at ændre organiseringen af området på forskellig vis. Fælles for dem er, at man satser på en organisering af vejlederne, der følger eleven i stedet for praktikstedet - og det har vist at nedbringe frafaldet markant. Kommuner som bl.a. Esbjerg og Furesø har haft stor succes med denne type omlægning af praktikvejlederfunktionen. Esbjerg Kommune sænkede fx frafaldet på SSH-uddannelsen fra 14 pct. i 2017 til 7 pct. i 2019. Frafaldet på SSA-uddannelsen er gået fra 6,6 pct. i 2017 til 2,8 pct. i 2019. Til sammenligning er frafaldet i Frederikssund i 2021 henholdsvis 22 pct. på SSH-uddannelsen og 54 pct. på SSA-uddannelsen.

Det foreslås derfor, at en tilsvarende omorganisering gennemføres i Frederikssund Kommune, således at den koordinerende vejlederfunktion erstattes af tre personlige vejledere (fuldtidsstillinger), der følger eleverne gennem hele uddannelsen. Forslaget forventes at kunne bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne, herunder også på sigt medvirke til at nedbringe de stigende udgifter til vikarer. Også KL anbefaler denne organisering af SOSU-uddannelsesområdet.

Andre kommuner har valgt at centralisere opgaverne yderligere i omorganiseringen af vejledningen, men idet vi ønsker at fastholde den tætte kobling til den daglige drift, indstilles, at de daglige vejledere på praktikstederne fastholdes.

Omlægningen betyder, at praktikvejlederen bliver en og samme person gennem hele uddannelsen og dermed kan understøtte elevens udvikling og håndtere eventuelle udfordringer gennem uddannelsen. Dermed undgår vi i fremtiden at udfordringer først håndteres sent i forløbet og dermed sikres en tidlig indsats for den enkelte elev på tværs af praktikforløb. Samtidig ændres uddannelseskonsulenternes funktion, så de i fremtiden kan understøtte de 70 daglige vejledere, arbejde med langsigtede rekrutteringstiltag som rekrutteringsmesser, projekter med jobcenteret o.lign., samt skabe løsninger til elever med udfordringer, som de personlige vejledere kan trække på. Eksempler herpå kan være målrettede sprogkurser, mentorforløb og karriererådgivning. Uddannelseskonsulenterne vil blive ansvarlige for implementering af en samlet elevstrategi for SOSU-området.

Forslaget om tre fuldtidsvejledere vil betyde, at hver vejleder har ca. 40 elever årligt. De steder hvor opgaverne er yderligere centraliseret, er også antallet af fuldtidsvejledere højere fx har Esbjerg ca. den dobbelte dimensionering af Frederikssund og har i dag ansat 15 fuldtidsvejledere. Grundet den samlede økonomiske situation på ældreområdet foreslås imidlertid en minimumsmodel. Et notat der uddyber funktionerne i den nuværende samt den ny organisering af området, er vedlagt sagen.

Ny elevstrategi på SOSU-elevområdet

Forslaget til en ny organisering af SOSU-elevområdet er en del af en samlet strategi for uddannelse til fremtidens ældreområde, som med denne sag forelægges Omsorg og ældre til drøftelse.

Strategien har til formål at sætte målrettet ind over for de udfordringer, som ses på området og adresserer derfor både rekruttering til uddannelserne, fastholdelse af elever under uddannelsen og rekruttering af færdiguddannede elever. Strategien indeholder helt konkrete, målbare mål samt initiativer til at nå disse mål. Grundet udfordringernes karakter, som kalder på hurtig handling, indeholder strategien også indsatser, som allerede er igangsat i forsøget på at imødekomme udfordringerne. Strategien drøftes pt. med hele ældreområdet og forventes færdiggjort umiddelbart inden sommerferien. Strategien skal desuden ses i sammenhæng med den Rekrutterings-, fastholdelses- og uddannelsesstrategi, der i øjeblikket udarbejdes på tværs i hele Frederikssund Kommune.

Strategien er udarbejdet med udgangspunkt i KL's rekrutteringshandleplan for ældre- og sundhedsområdet og både strategi og KL's rekrutteringshandleplan er vedlagt sagen.

Finansiering af personlige vejledere

SOSU-elevområdet er behæftet med stor usikkerhed i forhold til de økonomiske prognoser, fordi økonomien i meget høj grad er bundet op på refusioner. De nye regler på området, der trådte i kraft i sommeren 2021, giver mere tid på skolen og derfor flere refusioner. Derfor opleves også større udsving i økonomien end tidligere. Forventningen afhænger derudover af, hvor mange elever der ansættes og fastholdes i løbet af året. Det er generelt en udfordring at ansætte helt op til dimensioneringen, hvilket er årsagen til, at budgettet for i år forventes at kunne overholdes. Notat med eksempler på udgiftsspændet for forskellige elevforløb er vedlagt sagen som illustration. Det vurderes derfor ikke muligt at finansiere styrkelsen af elevvejledningen inden for rammen til SOSU-elever.

Budgetbehovet i forbindelse med en ny organisering bygger på, at der er behov for 3 årsværk med enten sygeplejefaglig baggrund eller SOSU-assistentbaggrund. Det vil give et gennemsnitligt antal elever pr. personlig vejleder på ca. 40 ad gangen, hvoraf en andel i perioder vil være på skolen.

For 3 årsværk til personlige vejledere (1 sygeplejerske og 2 SOSU-assistenter) giver det et budgetbehov på 1,45 mio. kr. årligt

De nuværende koordinerende vejledere nedlægges i forbindelse med omorganiseringen, hvorved finansieringen herfra vil kunne overføres til de personlige vejledere. Det drejer sig om i alt 850.000 kr. og indgår i de 25 mio.kr., som ældreområdet i forbindelse med budgetopfølgningen i april er blevet kompenseret for i 2022. Den øgede opgave på SOSU-elevområdet blev tilført 850.000 kr. til finansiering af de koordinerende vejledere i 2020 og 2021, men midlerne bortfaldt i 2022 og fremefter. Under forudsætning af, at de 25 mio. kr. til dækning af ældreområdets merforbrug også indlægges i 2023 og årene fremefter, udestår et finansieringsbehov på 600.000 kr., der ikke kan finansieres inden for rammen. Det foreslås derfor, at forslaget om en driftudvidelse på 600.000 kr. til omorganisering af SOSU-elevområdet oversendes til budgetforhandlingerne for 2023-26.

Hvis ikke ældreområdet tilføres midler til at dække det generelle merforbrug, vil finansieringsbehovet være 1,45 mio. kr. årligt.

Inddragelse

Strategien er udarbejdet efter inddragelse af praktiksteder og uddannelseskonsulenter.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enige i, at der er behov for at forbedre forholdene for SOSU-eleverne, så de får lyst til at blive i faget og det derved bliver muligt at imødegå rekrutteringsudfordringerne. Vi støtter derfor forslaget om en styrket praktikvejlederfunktion, som følger eleven fremfor ansættelsesstedet.

Strategien for uddannelse til fremtidens ældreområdeHandicaprådet er enige i forslaget om omlægning af praktikvejlederfunktionen, da det er helt afgørende at nedbringe det voldsomt høje frafald fra uddannelsen, sådan som det har vist sig muligt i andre kommuner med tilsvarende stategi.Handicaprådet undrer sig over, at man ikke går hele vejen og centraliserer vejledningen yderligere – men tværtimod ønsker at fastholde den tætte kobling til den daglige drift, på trods af at denne organiseringsform udgør en del af udfordringen, fordi hensynet til borgeren og den daglige drift vejer tungest i en presset hverdag og derfor opprioriteres på bekostning af vejledningsopgaven.Handicaprådet synes derudover, at de foreslåede indsatser i strategien virker meget fornuftige.

Seniorrådets høringssvar:

På baggrund af stort frafald i løbet af uddannelsesforløbet og stort sygefravær i løbet af SOSU-uddannelserne foreslås en styrkelse ved ansættelse af 3 personlige vejledere, således at der til hver elev tilknyttes en vejleder, der følger eleven gennem hele praktikdelen af uddannelsesforløbet. Den personlige vejleder skal supplere den daglige vejleder på den enkelte arbejdsplads.

På baggrund af de refererede gode resultater i andre kommuner med sådanne personlige vejledere kan Seniorrådet kun anbefale, at en sådan ordning etableres snarest. En udskydelse af finansieringen til 2023 synes fra vort synspunkt at være en økonomisk dårlig beslutning, idet et stor frafald og stort sygefravær under uddannelsesforløbet må være et betydeligt tab, der langt overstiger omkostningerne ved etablering af den foreslåede ordning allerede i 2022.

Økonomi

Sagen har umiddelbart ingen økonomiske konsekvenser. Eventuelle økonomiske konsekvenser i form af budgetbehovet vedrørende 3 personlige vejledere håndteres i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2023-2026.

Bilag

59Beslutning om bestyrelsens sammensætning i Hjælpemiddeldepotet I/S

Resume

Med baggrund i erfaringerne fra de seneste fire år, skal det besluttes, om bestyrelsen for Hjælpemiddeldepotet I/S fortsat skal bestå af udvalgsformænd fra Frederikssund og Egedal Kommuner.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Bestyrelsen for Hjælpemiddeldepotet I/S udpeges blandt de deltagende kommuners administrative personale.
  2. Hver kommune udpeger den fagchef/centerchef, der har det organisatoriske ansvar for hjælpemiddelområdet, og at suppleanten er en administrativ repræsentant fra hver kommune.
  3. Formanden for bestyrelsen følger administrationskommunen, som pt. er Egedal Kommune.
  4. Godkende de reviderede vedtægter for Hjælpemiddeldepotet I/S.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Indstillingspunkt 3: Anbefales.

Indstillingspunkt 4: Anbefales idet udvalget ønsker referaterne forelagt på udvalgsmøderne.

Sagsfremstilling

Hjælpemiddeldepotet I/S er et fælleskommunalt selskab godkendt i henhold til Styrelseslovens § 60. Selskabet ejes af Frederikssund og Egedal kommuner og har til formål at anskaffe, opbevare og håndtere de genbrugshjælpemidler, som kommunerne bevilliger deres respektive borgere. Nærværende sag behandles sideløbende i Egedal Kommune.

Bestyrelsen består i dag af de til enhver tid værende formænd for kommunernes fagudvalg på hjælpemiddelområdet. Tilsvarende er suppleanterne udpeget blandt fagudvalgenes medlemmer.

Hjælpemiddeldepotet I/S er et driftsselskab. Der er indgået en Serviceaftale, som i detaljer regulerer Selskabets opgaveudførelse, herunder ekspeditionstider m.m., ligesom de to kommuner har aftalt en fast model for selskabets økonomi.

Visitationen til hjælpemidler til den enkelte borger ligger i de to kommuners respektive administrative afdelinger. Det er aftalt, at selskabets daglige administration varetages af Egedal Kommune, der samtidig har det daglige personaleansvar for selskabets leder.

Samlet set anbefaler administrationen, at selskabets bestyrelse fremadrettet udpeges blandt de to kommuners administrative personale. Konkret anbefales det, at de to byråd udpeger den fagchef/centerchef, der har det organisatoriske ansvar for hjælpemiddelområdet, og at der som suppleanter udpeges en administrativ repræsentant fra hver kommune. Det anbefales samtidig, at formandsposten følger administrationskommunen, som pt. er Egedal Kommune.

Minimum én gang årligt afholdes et ejerkredsmøde, hvor formandskabet for de ansvarlige fagudvalg på hjælpemiddelområdet fra hver enkelt kommune deltager. På ejerkredsmødet kan kommunerne tage beslutninger på hjælpemiddeldepotets vegne, herunder om ændring af administrationskommune.

Såfremt Byrådet tiltræder anbefalingerne, skal vedtægterne ændres. Administrationens forslag til reviderede vedtægter, der tager højde for de foreslåede ændringer i bestyrelsens sammensætning er vedlagt sagen som bilag.

Hjælpemiddeldepotet er et mindre selskab, hvilket betyder, at de nye vedtægter ikke skal godkendes af Statsforvaltningen, men alene fremsendes til orientering.

Hvis Byrådet fastholder en politisk bemanding i bestyrelsen fortsætter de nuværende vedtægter uændret. Det bemærkes, at udpegningen til bestyrelsen ikke tidligere har udløst honorar.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet har ingen kommentarer til forslaget om ændring af sammensætning i Hjælpemiddeldepotet.

Seniorrådets høringssvar:

Administrationen foreslår at bestyrelsen for Hjælpemiddeldepotet I/S ændres fra politiks repræsentation til administrativ repræsentation. Og, at der årlig afholdes et møde med ejerkredsen.

Seniorrådet har ingen kommentarer til forslaget.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

60Beslutning af mulighed for midlertidig opnormering af de midlertidige pladser

Resume

Frederikssund Kommune har i alt 29 midlertidige pladser, heraf 22 på Rehabiliteringsafdelingen. For at sikre, at kommunen fremadrettet kan agere hurtigt, hvis der er mange ventende færdigmeldte patienter på hospitalet, anbefaler administrationen, at Omsorg og ældre vedtager en model for midlertidig opnormering, der bemyndiger centerchefen for Forebyggelse og Sundhed til midlertidigt at opnormere Rehabiliteringsafdelingen med op til 2 pladser.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Godkende administrativ mulighed for midlertidig opnormering på i alt 2 pladser på Rehabiliteringsafdelingen
  2. Godkende at mulighed for midlertidig opnormering finansieres til en dagstaks på 1.092,50 kr. via de budgetterede midler til ventepatienter, dvs. inden for den eksisterende ramme.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt idet udvalgsformand orienteres ved ændringer i brug af pladser/normering.

Indstillingspunkt 2: Godkendt.

Sagsfremstilling

I januar 2022 blev Rehabiliteringsafdelingen midlertidigt opnormeret med to pladser med henblik på at hjemtage færdigbehandlede patienter på grund af et højt antal ventende færdigmeldte patienter. Opnormeringen skete på baggrund af en formandsbeslutning den 13. januar. Omsorg og ældre blev orienteret samme dag og godkendte opnormeringen den 3. februar 2022 (sag nr. 17).

Samarbejdsaftalen med Region Hovedstaden tilsiger, at Frederikssund Kommune skal hjemtage færdigmeldte patienter senest 48 timer efter melding fra hospitalet. Dette kan ikke altid honoreres, og omkring årsskiftet var der særlig store udfordringer med at hjemtage færdigmeldte patienter. Der er en betydelig udgift forbundet med ikke at kunne hjemtage færdigmeldte patienter. Kommunen har afsat en særskilt pulje hertil.

Grundet højt sygefravær på Rehabiliteringsafdelingen på grund af COVID-19 og Norovirus (roskildesyge) i februar og marts og en høj smitte blandt borgerne på afdelingen – har opnormeringsmuligheden kun været anvendt i begrænset omfang i 2022.

I sagen til Omsorg og ældre blev det annonceret, at administrationen i foråret 2022 ville fremlægge en model for fleksibel normering på Rehabiliteringsafdelingen. Det er den model, der forelægges nu. Formålet med modellen er at sikre, at kommunen fremover kan reagere hurtigt, når der er mange færdigmeldte, som kommunen ikke kan hjemtage eller der på anden vis er stor efterspørgsel på de midlertidige pladser.

Behovet for midlertidige pladser

Behovet for de midlertidige pladser er ikke stabilt. I bilaget ses det samlede belægningsbehov (belægningen på Rehabiliteringsafdelingen og de midlertidige pladser samt de færdigmeldte ventepatienter) i perioden 1. januar til 30. april 2022. Den lave belægning, der ses fra medio februar frem til medio marts kan forklares ved begrænsningerne i de fysiske rammer på Rehabiliteringsafdelingen. På grund af høj smitte med COVID-19 og norovirus var der behov for at omdanne flere flersengsstuer til isolationsstuer, hvorfor man ikke kunne opretholde fuld kapacitet.

I bilaget ses antallet af færdigmeldte patienter i samme periode også særskilt. Her ses det, at der kun har været få dage uden færdigpatienter på hospitalet. Antallet af færdigmeldte patienter var i perioden i gennemsnit 3,6. Frederikssund Kommune har i hele perioden været den kommune med flest færdigmelde patienter, der venter på et kommunalt tilbud, og hospitalet har derfor systematisk bedt om samarbejdsmøder med administrationen for at nedbringe antallet af ventepladser.

Mulighed for midlertidig opnormering af Rehabiliteringsafdelingen

For at sikre en hurtig omstilling, når der er stort pres på de midlertidige pladser og mange ventepatienter, foreslår administrationen at indføre en mulighed for midlertidig opnormering af de midlertidige pladser på Rehabiliteringsafdelingen. Muligheden giver centerchef for Sundhed og Forebyggelse bemyndigelse til at kunne træffe beslutning om midlertidige opnormeringer på optil i alt to pladser. Der sker i udgangspunkt en nednormering igen efter første udskrivning. Opnormeringen finansieres indenfor den eksisterende ramme. Konkret finansieres opnormeringer via de budgetterede midler til ventepatienterne til en dagstaks på 1.092,5 kr. Det svarer til halvdelen af dagstaksten til regionen. Forslaget forventes derfor også at begrænse forbruget på kontoen for færdigbehandlede patienter.

Aktuelt påvirker manglen på plejeboliger flowet på de midlertidige pladser, da der ligger flere borgere på de midlertidige pladser og venter på en plejebolig og derfor ikke kan udskrives. Det lavere flow udfordrer muligheden for at hjemtage færdigbehandlede ventepatienter på hospitalerne. Udvalget orienteres løbende om udviklingen i ventelisten til plejeboliger under meddelelser.

Udgifter forbundet med færdigbehandlede ventepatienter

Kommunerne betaler for de færdigbehandlede ventepatienter, der ligger på hospitalet og venter på, at kommunen har et sundheds- eller omsorgstilbud klar til dem. Modellen er fastlagt i Sundhedslovens § 238 og indebærer, at kommunen opkræves en fast takst pr. sengedag fra regionen samt en takst pr. sengedag fra staten, der indbetales til en central pulje, der ved udgangen af året fordeles til kommunerne efter indbyggertal. Modellen betyder, at de kommuner, der er gode til at hjemtage deres ventepatienter, ender med at få en nettoindtægt, mens kommuner med mange ventepatienter en nettoudgift. I 2021 endte Frederikssund Kommune med en nettoindtægt. Det synes usandsynligt i 2022 pga. de mange færdigbehandlede ventepatienter frem til nu i indeværende år.

Taksten for en færdigbehandlet dag afregnes i 2022 til 2.185 kr. til hhv. regionen og staten. Efter dag tre afregnes dobbelt takst til staten.

Der er afsat midler i budgettet til betaling af regionen og staten for de færdigbehandlede ventepatienter. Forbruget følges løbende og er en del af budgetopfølgningen. Forbruget i indeværende år lå ved udgangen af 1. kvartal på 68 procent af det samlede budget. Det skal bemærkes, at en del af udgiften kommer retur fra den centrale pulje hos staten.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enig i behovet for en fleksibel normering på Rehabiliteringsafdelingen, så det bliver muligt at reagere hurtigt på en stor efterspørgsel efter pladserne.

Handicaprådet mener også, at det er uholdbart, at manglen på plejeboliger i kommunen presser Rehabiliteringen og forhindrer hjemtagelse af færdigbehandlede patienter fra hospitalerne – sådan som kommunen er forpligtet til iht loven. Vi er derfor enige i den midlertidige opnormering på op til to pladser.

Seniorrådets høringssvar:

Administrationen har tidligere bekendtgjort, at de ville fremlægge en model for smidig og midlertidig normering på rehabiliteringsafdelingen.

Administrationen indstiller til Omsorg og Ældre udvalget at godkende at centerchefen for Forebyggelse og Sundhed får mulighed for midlertidig opnormering af yderligere 2 pladser på rehabiliteringsafdelingen samt tilsagn til finansiering til dagstakst på kr. 1092,50, - via midlerne til ventepatienter.

Seniorrådet har i tidligere høringssvar gjort opmærksom på at det økonomisk må være billigere at hjemtage færdigbehandlet borgere fra sygehus end at skulle betale ventepenge.

Seniorrådet anbefaler indstillingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Opnormeringen finansieres indenfor eksisterende ramme på grundlag af den dagtakst, der skal afregnes til region og stat i forbindelse med ventedage for færdigbehandlede patienter.

Bilag

61Orientering om anvendelsen af de midlertidige pladser

Resume

De midlertidige pladser spiller en central rolle i sundheds- og omsorgsindsatsen i Frederikssund Kommune, særligt i overgangen fra hospitalet til eget hjem.

Med denne sag orienteres udvalget om anvendelsen af de midlertidige pladser. Orienteringen skal ses som en forløber til arbejdet med handleplanen for den ældre medicinske borger, der bl.a. er et af temaerne i kommunens sundhedspolitik Sammen om sundhed. Ramme for udarbejdelse af handleplanen forelægges efter sommerferien.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune tilbyder midlertidige ophold til borgere, der har brug for hjælp og støtte i en kortere periode. De midlertidige pladser varetages af tilbuddet ”Rehabilitering og de midlertidige pladser” som dels omfatter Rehabiliteringsafdelingen på Frederikssund Hospital og dels syv midlertidige pladser på Omsorgscenteret De Tre Ege i Jægerspris. Tilbuddet er placeret i Center for Sundhed og Forebyggelse.

Det er ikke lovpligtigt at stille midlertidige pladser til rådighed, men Servicelovens § 84.2 giver muligheden herfor. Borgerne kommer typisk fra indlæggelse på hospitalet, og er visiteret til en midlertidig plads, da borgerens behov for omsorg, pleje og træning er i et omfang, der ikke – eller kun vanskeligt – lader sig gøre i eget hjem.

Ifølge Kvalitetsstandarden 2022 tilbydes tre typer ophold: Rehabiliteringsophold aflastningsophold og akutophold. De midlertidige pladser visiteres dog også til borgere, der venter på en plejebolig og til døende. Langt størstedelen af borgerne modtager en rehabiliterende indsats under opholdet på de midlertidige pladser, og alle personalegrupper har stort fokus på rehabilitering i de forskellige daglige aktiviteter, uanset om det er i plejen eller mere traditionelle træningsaktiviteter. Der er kun visiteret 2 aflastningsophold og et enkelt akutophold i 2020 og 2021. De meget få aflastningsophold kan dog formodentlig forklares af COVID-19, og det forventes, at antallet vil stige fremover.

Den vedlagte Analyse af de midlertidige pladser i Frederikssund Kommune uddyber brugen af de midlertidige pladser, redegør for lovgivning på området og tegner en profil af de borgere, der visiteres til pladserne samt medarbejdergruppen.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicap og Seniorrådet. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Omsorg og ældre udvalget får i denne sag en orientering om anvendelsen af de midlertidige pladser, som en forløber for arbejdet med handleplanen i kommunens sundhedspolitik.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

62Orientering om Ramme for Handleplan for flere i fællesskaber under Sundhedspolitikken 2022 - 2026

Resume

Byrådet godkendte i marts 2022 Social og sundheds anbefaling om at formulere tre tværgående handleplaner som et led af implementering af Sammen om sundhed i 2022, herunder at udarbejde en handleplan med fokus på at forebygge ensomhed og styrke borgenes mentale sundhed ved at fremme fællesskaber. Social og sundhed godkendte i april en ramme for udarbejdelse af en handleplan for flere i fællesskaber (vedlagt sagen). Da handleplanen går på tværs af kommunens centre, vil rammen i maj 2022 blive forelagt Omsorg og ældre; Job, erhverv og kultur; Plan og teknik; Unge, fritid og idræt; Børn, familier og forebyggelse samt Skole, klub og SFO til orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Tage orientering om ramme for udarbejdelse af Handleplan for flere i fællesskaber til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 5. maj 2022, pkt. 52:

Udsat.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedspolitikken 2022 – 2025 Sammen om sundhed sætter mål og retning for, at alle borgere i Frederikssund Kommune skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Politikken realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner i de kommende fire år.

Et af temaerne i politikken sætter fokus på borgernes mentale sundhed. Under dette tema er det besluttet, at der i 2022 udarbejdes en handleplan for at få flere borgere i fællesskaber. Formålet med handleplanen er, at skabe grundlaget for en fælles retning for arbejdet med flere i fællesskaber i Frederikssund Kommune i de kommende år.

Nyeste tal fra Region Hovedstadens Sundhedsprofil viser, at 1 ud af 9 borgere i Frederikssund Kommune på 16 år og opefter føler sig ensom. Værst ser det ud blandt unge kvinder i alderen 16 - 24 år hvor op i mod hver fjerde føler sig ensom. Ensomhed er en subjektiv følelse, der er relateret til følelser som for eksempel at være ulykkelig, oplevelsen af at stå alene, være ude af stand til at handle og at have et stærkt savn af tilhørsforhold til andre og menneskeligt nærvær. Når man føler sig ensom, har man derudover også øget risiko for at udvikle flere forskellige sygdomme.

Forskning fortæller os samtidig, at fællesskaber har stor betydning for den enkeltes sundhedstilstand. Er man f.eks. en del af en forening, gruppe eller organisation og er aktiv i denne ugentligt, så er der ca. 75 % større sandsynlighed for, at man har høj mental sundhed, sammenlignet med hvis man ikke er en del af en forening, gruppe eller organisation. Omvendt ved vi, at ensomhed forbindes med dårlig trivsel og samtidig giver øget risiko for udvikling af en række sygdomme.

Formålet med handleplanen er at skabe grundlaget for en fælles retning for arbejdet med flere i fællesskaber i Frederikssund Kommune i de kommende år. Handleplanen skal bidrage til at styrke adgangen til positive fællesskaber for alle målgrupper – og særligt for de mennesker, der har svært ved selv at knytte an. Der er allerede i dag en række fællesskabsorienterede initiativer i Frederikssund Kommune. Handleplanen vil både bidrage til bedre synliggørelse af eksisterende tiltag og foreslå nye tiltag af både forebyggende og afhjælpende karakter. Handleplanen vil også gå på tværs og understøtte, at relationer og fællesskaber tænkes ind som naturlig del af den måde, hvorpå vi:

  • tilrettelægger vores institutioner, skoler og miljøerne omkring fællesskaber
  • tilrettelægger fritidsaktiviteter og andre sociale fællesskaber med fokus på brobygning og inkluderende fællesskaber
  • forebygger, behandler og støtter patienter og borgere i sundhedsvæsenet og plejesektoren
  • bygger og udvikler vores byrum, lokalmiljøer og infrastruktur.

Rammen for handleplanen (vedlagt sagen) indeholder forslag til afsættet for handleplanen samt organisering og tids- og procesplan. Handleplanen vil tage udgangspunkt i politikkens grundlæggende principper og i data om borgernes sundhed. Herunder data fra bl.a. Region Hovedstadens Sundhedsprofil og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds (VIVE) Ungeprofilundersøgelse, der begge måle udviklingen af trivsel og sundhed over tid, samt en rapport om bevægelsesvaner fra Syddansk Universitet m.fl. Indsatserne i handleplanen udarbejdes på tværs af kommunens centre og tager afsæt i nyeste dokumenterede viden om metoder og effekter samt nyeste viden om god praksis og erfaringer fra andre kommuner. Derudover vil handleplanen følge op på konkrete inputs fra den inddragelsesproces, som blev afholdt i forbindelse med udarbejdelse af sundhedspolitikken. Handleplanen strækker sig over minimum 2 år.

For at sikre at handleplanernes indsatser er konkrete og mulige at omsætte til virkelige handlinger vil fagpersonale, samarbejdspartnere, brugere og borgere blive inddraget. Da handleplanen går på tværs vil nærværende sag efterfølgende blive fremlagt relevante politiske fagudvalg (Omsorg og ældre; Job, erhverv og kultur; Plan og teknik; Unge, fritid og idræt; Børn, familier og forebyggelse; samt Skole, klub og SFO) i maj 2022.

Omsorg og ældre godkender egne initiativer i handleplanen til efteråret. Social og sundhed godkender derefter den samlede handleplan endeligt.

Inddragelse

I forbindelse med udarbejdelse af handleplanen for flere i fællesskaber vil der blive sikret inddragelse på flere måder, bl.a.:

  1. Kickoff: Til Kickoff af Sundhedspolitikken inviteres borgere, foreninger og sygdomsbekæmpende organisationer. Der vil være workshops, hvor det er muligt at komme med inputs til, hvilke tiltag under sundhedspolitikken man finder relevant.
  2. Under Sundhedsugen: Under afholdelse af sundhedsugen planlægges et arrangement, hvor der vil være fokus på at inddrage borgere, foreninger og organisationer.
  3. Brug af Citizenlab: En online platform til borgerinddragelse, som vil blive brugt løbende for at nå ud til flere borgere.
  4. Biblioteker: Ikke alle borgere orienterer sig via digitale medier. Derfor vil bibliotekerne blive indtænkt som et udgangspunkt for borgerinddragelse til denne målgruppe.

I forbindelse med godkendelse af rammen i udvalget for Social og sundhed er sagen sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes, at handleplanens fokus på at forebygge ensomhed og styrke borgernes mentale sundhed ved at fremme fællesskaber er meget aktuel, da ensomhed er et stort problem særligt blandt unge, hvilket kun er blevet yderligere forstærket under Corona-pandemien.

Handicaprådet anser det for meget vigtigt at sætte tidligt ind med en opsporende og forebyggende indsats og inddrage skolerne i dette arbejde.

Derudover er Handicaprådet enig i at fokusere på de øvrige målgrupper, hvor ensomhed er særlig udbredt (borgere med en kort eller ingen uddannelse, unge kvinder, arbejdsløse, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet.)

Handicaprådet synes processen for inddragelse ser fornuftig ud. Endelig synes Handicaprådet synes, det er meget positivt, at der tages afsæt i den nyeste dokumenterede viden om metoder og effekter, når de konkrete indsatser skal vælges ud ligesom der tages udgangspunkt i den nyeste viden om god praksis og erfaringer fra andre kommuner. Derudover er det godt, at Handleplanerne skal indeholde klare effektmål, så det sikres, at der kan følges op på de opstillede mål.

Seniorrådets høringssvar:

Omsorg og Ældre udvalget får her en orientering fra Social og Sundhedsudvalget om Handleplanen for flere fællesskaber samt tids- og procesplan.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet henviser til sit tidligere afgivne høringssvar.

Seniorrådets høringssvar:

Som en del af Handleplanen for bedre styring i Døgnplejen er der gennemført en brugertidsprocent-analyse (BTP) i februar 2022.

Analysen viser at sygeplejerskerne har 50 pct i direkte brugertid og øvrige medarbejdere har 64 pct direkte brugertid.

Det er højere en ved sidste måling i 20216, men ikke nødvendigvis bedre, da sygefraværet var højt i analyseperioden og mødeaktiviteter ol nedprioriteres.

Seniorrådet tager orientering til efterretning.

Økonomi

Godkendelse af ramme for udarbejdelse af Handleplan for flere i fællesskaber har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

63Orientering om status på handleplanen for bedre styring i Døgnplejen

Resume

Velfærdsudvalget godkendte i oktober 2021 Handleplan for bedre styring i Døgnplejen. Omsorg og ældre orienteres om status på implementeringen af handleplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Orienteringen om status på Handleplan for bedre styring i Døgnplejen tages til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 5. maj 2022, pkt. 51:

Udsat.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 5. oktober 2021 godkendte Velfærdsudvalget en Handleplan for bedre styring i Døgnplejen, som har til formål at imødegå det økonomiske pres, der er på Døgnplejen. Velfærdsudvalget besluttede i den forbindelse, at status på Handleplan for bedre styring skal forelægges i forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger med henblik på at følge implementeringen af planens tiltag. Den 3. marts blev udvalget orienteret om status på handleplanen og igangværende tiltag. Siden da er der blevet arbejdet videre med initiativerne, og status herpå fremgår af bilaget.

Handleplanen for bedre styring i Døgnplejen er en del af den samlede udviklingsplan, som Center for Sundhed og Forebyggelse har iværksat, for at sikre et solidt fundament for Døgnplejens drift og udvikling i relation til det nære sundhedsvæsen; Fremtidens Døgnpleje. Denne proces skal sikre, at Døgnplejen har et stabilt og driftssikkert organisatorisk, ledelse- og styringsmæssigt fundament. Udviklingsplanen har fire spor, og Handleplan for bedre styring omhandler styringssporet. Som en del af handleplanen blev der i februar udarbejdet en brugertidsprocent-analyse (BTP) i Døgnplejen. En BTP-analyse på tværs af de forskellige ydelsestyper giver en større forståelse for, hvad der ligger i de forskellige ydelsestyper og dermed bidrage til at vurdere, om de nuværende budgetforudsætninger hænger sammen. BTP-analysen er vedlagt sagen.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer. Yderligere inddragelse er ikke nødvendigt.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Velfærdsudvalget godkendte i oktober 21 handleplan for bedre styring i Døgnplejen.

Omsorg og Ældre orienteres om status på implementering af handleplanen.

Seniorrådet har for nuværende ingen bemærkninger til den fremlagte status.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Som en del af Handleplanen for bedre styring i Døgnplejen er der gennemført en brugertidsprocent-analyse (BTP) i februar 2022.

Analysen viser at sygeplejerskerne har 50 pct i direkte brugertid og øvrige medarbejdere har 64 pct direkte brugertid.

Det er højere en ved sidste måling i 20216, men ikke nødvendigvis bedre, da sygefraværet var højt i analyseperioden og mødeaktiviteter ol nedprioriteres.

Seniorrådet tager orientering til efterretning.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

64Orientering om arbejdet med patientsikkerhed

Resume

I 2021 blev der igangsat et systematisk arbejde for at understøtte driften i at styrke patientsikkerheden i Frederikssund Kommune. Indsatsen skal blandt andet etablere en solid læringskultur, hvor utilsigtede hændelser og læringen heraf prioriteres i alle led og sikre et større fokus på medicinhåndtering. Nærværende sag orienterer Omsorg og ældre om status på arbejdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Udvalget tager orienteringen om arbejdet med patientsikkerhed, herunder medicinhåndtering, til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 5. maj 2022, pkt. 50:

Udsat.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Velfærdsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget fik i april 2021 en status på udviklingen utilsigtede hændelser i Frederikssund Kommune i 2019-2020. De utilsigtede hændelser registreres på alle områder, som udfører sundhedslovsydelser i kommunen. Data vidnede om en nedadgående registrerings- og læringskultur over de seneste år – og følgeligt et stort behov for at styrke arbejdet med patientsikkerhed i kommunen. Administrationen igangsatte derfor et systematisk arbejde for at understøtte driften i at etablere en solid læringskultur, hvor utilsigtede hændelser og læringen heraf prioriteres i alle led. Indsatsen for at styrke patientsikkerhedsarbejdet – og særligt medicinhåndteringen – blev yderligere aktualiseret af påbuddene i Døgnplejen i løbet af 2021. Nærværende sag orienterer Omsorg og ældre om status på arbejdet for at sikre patientsikkerheden.

Sagen forelægges samtidig i Social og sundhed.

Utilsigtede hændelser i 2021

Patientsikkerhed handler om at forebygge, at der sker fejl og skader – utilsigtede hændelser – når patienter behandles eller på anden måde er i kontakt med sundhedsvæsenet. En utilsigtet hændelse (UTH) kan fx være, at en borger får forkert medicin eller at en borger falder under hjælp til et toiletbesøg. Det kan også være, at to typer medicin forveksles, men at det opdages inden, at borgeren får medicinen. Sundhedsloven foreskriver, at utilsigtede hændelser i kommunernes sundheds- og omsorgstilbud registreres, så de kan bruges til læring og det kan forebygges, at samme type hændelse sker igen. Registreringen af utilsigtede hændelser er derfor et vigtigt redskab til forbedring af kommunens overordnede patientsikkerhed. Fokus i patientsikkerhedsarbejdet er på det, der skete – eller var tæt på at ske – og statistikken viser altså antallet af hændelser.

Der er indberettet 513 utilsigtede hændelser i 2021. Det ligger på niveau med 495 indberetninger i 2020, og fortsat markant under det niveau, der var i 2018, hvor der blev registret 1.469 utilsigtede hændelser. Som det blev fremhævet for udvalgene sidste år, så er et fald i registreringen af utilsigtede hændelser er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke forekommer egentlige utilsigtede hændelser. Derimod kan årsagen lige så vel være, at hændelserne ikke registreres med henblik på forebyggelse og læring. Det sidste vurderes at være tilfældet, hvorfor der arbejdes systematisk med uddannelse af driften samt opfølgende indsatser med fokus på læring i forbindelse med UTH’er.

De største indberettere er Døgnplejen, det sociale område og omsorgscentrene. 67,3 procent af de indberettede hændelser i 2021 er i den kategori, der hedder Medicinering fx tabletter, vacciner og væsker. Den næststørste kategori er Overlevering af information, ansvar og dokumentation med 8,2 procent og den tredjestørste Patientuheld herunder bl.a. fald og brandskader med 6,4 procent. I bilaget ses en oversigt over utilsigtede hændelser i Frederikssund Kommune i 2021.

For at styrke arbejdet med utilsigtede hændelser og få antallet af indberettede hændelser op, er der etableret en tværgående risikomanager-funktion og et tilhørende netværk for lokale UTH-ansvarlige, der løbende mødes og sparrer om indberetninger, hændelsesanalyser mv. Risikomanageren udarbejder desuden månedlig ledelsesinformation, underviser (nye) medarbejdere og igangsætter relevant kompetenceudvikling på baggrund af de indberettede hændelser. Hensigten er at sikre vedvarende fokus på indberetningerne, videndeling og læring på tværs.

Andre redskaber i det daglige arbejde med sikring af kvaliteten i sundhedsvæsnet – som patientsikkerhedsområdet er en del af – er dokumentation af det udførte arbejde til videndeling og planlægning, audits, hvor borgeres forløb gennemgås med henblik på læring, udarbejdelse af instrukser og arbejdsgangsbeskrivelser for at sikre, at ting gøres ensartet og sikkert, samt uddannelse og kompetenceudvikling, der sikrer, at medarbejderne er klædt på til opgaverne.

Særligt fokus på medicinhåndtering i 2021 og 2022

Et særligt fokusområde i arbejdet med patientsikkerhed i 2021 og 2022 er medicinhåndtering. Dels er det det område, hvor der registreres flest utilsigtede hændelser i kommunen. Dels var det et kritikområde fra Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn i Døgnplejen. Indsatsen samler op på erfaringerne fra både utilsigtede hændelser og tilsyn, så de bruges til at styrke patientsikkerheden på tværs af hele ældreområdet.

Konkrete indsatser:

  • Sundhedsfaglig instruks (SFI) for medicinhåndtering: En af grundstenene i indsatsen er, at den fælles SFI for medicinhåndtering er blevet revideret. SFI’en fastlægger de overordnede rammer i ordination, dispensering og administration af medicin og sikrer et fælles grundlag for medicinhåndtering i Frederikssund Kommune. Den nye version indeholder den nyeste viden indenfor området og beskriver en klar ansvarsfordeling mellem faggrupperne. Revideringen er sket med inddragelse af medarbejdere på omsorgscentrene, Døgnplejen og socialtilbud.
  • Uddannelse og kompetenceudvikling: Der er sat flere initiativer i gang for at styrke den faglige viden om medicinhåndtering. Der er blandt andet lagt et modul ind om medicinhåndtering i det nye fælles introduktionsprogram til nye elever og medarbejdere. Derudover benyttes implementeringen af SFI’en som anledning til at tilbyde kompetenceudvikling på tværs af hele området og sikre en fælles og ensartet medicinhåndtering.
  • Ansættelse af farmakonomer i Døgnplejen: I anden halvdel af 2021 er ansat farmakonomer i Døgnplejen for at styrke den medicinfaglige viden i enhederne. Erfaringen med at bruge farmakonomer til at styrke patientsikkerheden ifm. medicinhåndtering kommer fra Rehabiliteringsafdelingen.
  • Lægeordineret dosisdispensering: I 2022 implementeres lægeordineret dosisdispensering i Døgnplejen. Det betyder, at borgernes medicin pakkes i små lukkede poser med angivelse af dato og tidspunkt for indtagelse inden det udleveres fra apoteket. Derved skal hverken borger, pårørende eller medarbejdere i Døgnplejen stå med de enkelte pilleglas eller blisterpakker og dispensere medicinen. Det reducerer risikoen for fejlmedicinering. Indsatsen sker i samarbejde med apotekerne og de praktiserende læger i kommunen.

Ny kvalitetsorganisation

For at styrke arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed blev der i 2021 etableret en tværgående kvalitetsorganisation, der dækker alle sundhedsfaglige indsatser i Frederikssund Kommune. Kvalitetsorganisationen har fokus på de fælles faglige udviklingsspor i det nære sundhedsvæsen og arbejde med den ældre medicinske borger, som kan bidrage til at ruste kommunen til fremtiden.

Formålet med kvalitetsorganisationen er:

  • At sikre en organisation, der er i stand til at imødekomme og optage nye dagsordener og udfordringer vedrørende det nære sundhedsvæsen og et fælles borgergrundlag; den ældremedicinske borger.
  • At sikre et ledelsesmæssigt rum til prioritering af indsatser, der skal sikre kvaliteten på tværs af social- og omsorg-, sundheds- og forebyggelsesområdet.
  • At sikre en organisering, der skaber sammenhæng på tværs af forskellige kvalitetsdagsordener.
  • At sikre forankring og ejerskab af kvalitetstiltag hele vejen rundt i organisationen.

Kvalitetsorganisationen består af et ledelsesmæssigt Kvalitetsforum, hvor alle ledere på sundheds- og ældreområdet mødes og drøfter fælles prioritering af indsatser, samt et fagligt kvalitetsteam forankret i Center for Sundhed og Forebyggelse. Kvalitetsteamet omfatter temaerne hygiejne, patientsikkerhed, dokumentation, kompetenceudvikling og sundhedsuddannelserne. Oprettelsen har skærpet de sundhedsfaglige kompetencer i de fælles funktioner, ligesom tilgangen til det understøttende arbejde er blevet mere ensartet.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet vurderer, at de igangsatte initiativer til at styrke patientsikkerheden herunder i særlig grad medicinhåndteringen virker relevante i forhold til sikring af kvaliteten og sikkerheden i det nære sundhedsvæsen.

Handicaprådet savner dog en beskrivelse af, hvordan man vil sikre, at de utilsigtede hændelser rent faktisk registreres med henblik på forebyggelse og læring.

Seniorrådes høringssvar:

For så vidt angår patientsikkerheden, er der sket en nedadgående registrering- læringskultur over de seneste år - og følgelig et stort behov for at styrke arbejdet med patientsikkerhed i kommunen.

Patientsikkerhed handler om at forebygge, at der sker fejl og skader -utilsigtede hændelser - når patienter behandles eller på anden måde er i kontakt med sundhedsvæsenet.

Registrering af utilsigtede hændelser er derfor et vigtigt redskab til forbedring af kommunens overordnede patientsikkerhed.

Der er sket et fald i utilsigtede hændelser siden 2018, og der arbejdes for nye tiltag.

De største indberettere er Døgnplejen, det sociale område og omsorgscentrene, primært vedr. medicinhåndtering.

Konkrete indsatsområder:

• Sundhedsfaglig instruks for medicinhåndtering

• Uddannelse og kompetenceudvikling

• Ansættelse af farmakonomer i Døgnplejen

• Lægeordineret dosisdispensering

Seniorrådet kan tilslutte sig de tiltag, der er sat i værk, og ser frem til at Patientsikkerheden forbedres.

Vi ser frem til gode resultater.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet henviser til sit tidligere høringssvar.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet henviser til tidligere høringssvar

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

65Orientering om status på arbejdet frem mod et sundhedshus i Frederikssund

Resume

Med budgetaftale 2022-25 aftalte partierne i Frederikssund Kommune blandt andet at indgå en konkret dialog med Region Hovedstaden om mulighederne for at etablere et sundhedshus på Dybendal, Frederikssund Hospital, herunder den fremtidige ejerkonstruktion. I november 2021 fik Social- og Sundhedsudvalget forelagt en status på arbejdet frem mod et sundhedshus i Frederikssund (sag nr. 133). Denne sag giver en status på udviklingsarbejdet frem mod et sundhedshus.

Sagen forelægges Social og sundhed, Omsorg og ældre samt Børn, familier og forebyggelse samtidig, da alle tre udvalg har ansvar for tilbud, der i fremtiden forventes at blive placeret i et tværsektorielt Sundhedshus. Sagen skal ses som optakt til det fælles temamøde for medlemmerne af de tre udvalg, som afholdes på Frederikssund Hospital den 8. juni 2022, herunder orientering om den hidtidige proces.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Orientering om status og videre proces for sundhedshuset i Frederikssund tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden har siden 2016 arbejdet på at etablere et regionalt og tværsektorielt sundhedshus i Frederikssund Kommune i forbindelse med ibrugtagning af Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød – forventeligt ved årsskiftet 2024-2025. I forbindelse med budgetaftalen for 2021-24 aftalte forligspartierne i Frederikssund Kommune at fremme en proces, som understøtter udvikling af et fælles sundhedshus på Dybendal, Frederikssund Hospital, i samarbejde med Region Hovedstaden. I forlængelse af budgetaftale for 2021-24 gennemførtes i foråret 2021 en analyse, der belyste hvilke funktioner, der kan indgå i et fælles Sundhedshus, herunder overvejelser om flytning af daghjemmet fra Østergården (bilag 1 og 2).

Frederikssund Kommune har siden 2015 lejet lokaler på Frederikssund Hospital til Rehabiliteringsafdelingen, som her har et tæt samarbejde med Hospitalets øvrige funktioner. I april 2021 flyttede Sundhedsplejen tillige ud på Frederikssund Hospital og har i dag lokaler ved siden af jordemødrene. Sundhedsplejen og jordemødrene er i dag i gang med at etablere et tæt samarbejde, bl.a. om tidlig indsats. Med budgetaftalen for 2022-25 blev der afsat midler til at samle sygeplejeklinikkerne øst for sundet på hospitalet. Administrationen er pt. i dialog med regionen om en mulig placering i vaccinationsklinikkens lokaler.

I bilag 3 ses et uddybende notat om den hidtidige proces frem mod et sundhedshus i Frederikssund.

Frederikssund Hospital som ramme for sundhedshus – Analyse af kommunale og regionale funktioner

Siden november 2021 har Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden i fællesskab gennemført en analyse af mulighederne for etablering af det fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler.

Hverken Region Hovedstaden eller Frederikssund Kommune har endnu truffet beslutning om placering af et fremtidigt fælles sundhedshus. Analysen har til formål at danne baggrund for en beslutning om, hvordan hospitalet kan benyttes af kommunale, regionale og evt. også andre sundhedsaktører i et fælles sundhedshus i fremtiden, herunder en analyse af kommunale og regionale funktioners rumbehov og hensigtsmæssige nærheder.

I forlængelse heraf har betyder det i praksis, at nøglepersoner for relevante funktioner i Frederikssund Kommune er interviewet med henblik på at kortlægge rumbehov (bilag 5) og nærheder (bilag 6) til andre kommunale og regionale funktioner. I forbindelse med analysen har Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden udarbejdet nogle fælles overordnede byggetekniske principper, der kan understøtte, at huset danner en god ramme om det nære sundhedsvæsen, hvor kommune og region er fælles om opgaverne. Principperne findes i bilag 5.

Det vurderes, at Frederikssund Hospital er en velegnet ramme for et kommende sundhedshus, hvor der kan skabes god sammenhæng for patienter og borgere, når hospitalet nedlægges. Frederikssund Hospital ligger naturskønt og er indrettet, så det er muligt at foretage en ombygning og tilpasning af det nuværende interiør med henblik på at skabe mere lyse og velkomne arealer. Det er den foreløbige vurdering, at dette vil være hensigtsmæssigt også ud fra en økonomisk betragtning, da en stor del af den grundlæggende bygningsstruktur kan bevares. Bygningsstrukturen giver mulighed for at skabe selvstændige afgrænsede huse med egne og nye indgange til de forskellige aktiviteter, som hver for sig kan få selvstændige fysiske enheder – samtidig med, at husene vil være forbundet, så de fysiske rammer understøtter samarbejde på tværs. Der arbejdes således med et selvstændigt rehabiliteringshus, et fælles klinik og ambulatoriehus og et særskilt særligt indrettet børnesundhedshus.

På temamødet den 8. juni præsenteres udvalgene Social og sundhed, Omsorg og ældre samt Børn, familier og forebyggelse for kortlægningens resultater, og vil blive vist rundt på hospitalets lokaler. Det vil her samtidig være muligt at drøfte fremtidige perspektiver for Frederikssund Kommunes engagement i et kommende sundhedshus.

Med afsæt i analysen arbejder Region Hovedstaden og Frederikssund Kommune hen over sommeren på at drøfte økonomi i forbindelse et eventuelt kommende sundhedshus. Det forventes i eftersommeren 2022 at foreligge et samlet oplæg til politisk stillingtagen parallelt i regionsrådet og i byrådet, herunder vedr. placering af sundhedshuset, samt bl.a. samarbejdsformen i forhold til kommunale funktioner.

Regeringens sundhedsudspil og det videre arbejde med analysen

Den 27. oktober 2021 kom regeringen med et oplæg ”Tættere på ll – Sundhed, Uddannelse og lokaludvikling” (bilag 4), som blev lanceret på et pressemøde sammen dag på Frederikssund Hospital. I regeringens sundhedsudspil er det annonceret, at der etableres op til 20 nærhospitaler i perioden 2023-28, samt at der opslås en nærhospitalspulje på op til 4 mia. kr.

Puljen kan søges til etablering af bygninger, materiel og it-investeringer. Det er i givet fald kommuner og regioner, som kan søge midler fra en nærhospitalspulje til de konkrete projekter. Puljen inklusiv de nærmere ansøgningskriterier forventes at blive offentliggjort i andet halvår 2022, og de første ansøgninger forventes modtaget primo 2023. De mulige synergieffekter for både personale og borgere ved etablering af et fælles sundhedshuse skal indgå i en eventuel kommende ansøgning til nærhospitalspuljen.

Det forventes, at analysen vil kunne fungere som grundlag for Frederikssund Kommunes og Region Hovedstadens eventuelle ansøgning til nærhospitalspuljen.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Region Hovedstaden og Frederikssund kommune siden 2016 arbejdet med at etablere et fælles sundhedshus i Frederikssund. Det forventes at der i løbet af sommeren vil forelægge et samlet politisk oplæg til godkendelse i regionen og Frederikssund kommune.

Da det især er borgere over 70 år der har kroniske sygdomme, anbefaler Seniorrådet, at der arbejdes på at Sundhedshuset Dybendal, kan varetage disse. Ligeledes anbefaler seniorrådet at der kommer en døgnåben skadestue.

Økonomi

Orientering om status og videre proces for sundhedshuset i Frederikssund har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

66Orientering om straksudlevering af hjælpemidler

Resume

I denne sag orienteres Omsorg og ældre om administrationens arbejde, der skal undersøge mulighederne for at etablere straksudlevering af visse typer af hjælpemidler til borgere i Frederikssund Kommune. Sagen behandles sideløbende i Social og sundhed.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning idet udvalget ønsker at der kigges på lokationer vi allerede har råderet over i dag samt på måden der visiteres til lettere hjælpemidler på.

Sagsfremstilling

Afdeling for Visitation og Hjælpemidler i Center for Voksenstøtte og Ældre er sammen med Hjælpemiddeldepotet og Egedal Kommune i gang med at undersøge mulighederne for at etablere straksudlevering af visse hjælpemidler i Frederikssund Kommune. Formålet med ordningen er at give borgere, der kan møde fysisk frem, mulighed for at få deres hjælpemidler hurtigere end de gør i dag.

I dag udleverer Visitation og Hjælpemidler udendørs rollator, badebænk, toiletstol, toiletforhøjer og nødkald uden besøg og yderligere vurdering, hvilket sker via afdelingens telefonvagt eller ved udskrivelse fra sygehus. Hjælpemiddeldepotet leverer i dag hjælpemidler indenfor tre hverdage, men bestræber sig på at levere indenfor to dage. Borgere, der har mulighed for det, kan afhente de lettere hjælpemidler direkte på depotet i Egedal efter nærmere aftale.

Ordningen tænkes etableret efter inspiration fra Hillerød Kommunes såkaldte "kvikkasse", hvor borgere kan ansøge om og få udleveret hjælpemidler ved fysisk fremmøde inden for en bestemt åbningstid.

Målene med straksudlevering er at:

  • Sikre hurtigere udlevering af hjælpemidler.
  • Komme tættere på borgeren.
  • Nedsætte belastningen i telefonvagten.
  • Mindske dokumentationen for bevilling af disse hjælpemidler.

Borgerne skal have en varigt nedsat funktionsevne og hjælpemidlet skal i væsentligt grad afhjælpe funktionsnedsættelsen

Det vurderes, at følgende hjælpemidler vil kunne indgå i straksudleveringen:

  • Albuestokke
  • Rollatorer – udendørs. Ved indendørs rollator kan der være behov for opfølgende hjemmebesøg med henblik på udligning af dørtrin mm
  • Badebænke
  • Toiletstole
  • Toiletforhøjere.

Transportkørestole til varigt brug vurderes ikke at være omfattet af straksudleveringen da både varighedskriteriet og væsentlighedskriteriet i mange tilfælde ikke er opfyldt.

Administrationen arbejder i processen videre med følgende områder:

  • Lokation, fx på Frederikssund Hospital i tilknytning til kommende sundhedshus. Afhængig af placering kan der være udgifter til leje af lokaler.
  • Lokalebehov, kontor og eventuelt depot til opbevaring af hjælpemidler.
  • Tilgængelighed – fysiske rammer og tidsrum for fremmøde (i Hillerød er kvikkassen eksempelvis åben om torsdagen klokken 15-17).
  • Tidsbestilling.
  • Bemanding.
  • Registrering i Cura.
  • Direkte udlevering på stedet eller levering fra Hjælpemiddeldepot, hvis der ikke kan opbevares hjælpemidler på lokationen.

Straksudleveringen vil blive bemandet af visitatorer fra Visitation og Hjælpemidler, der skal vurdere behovet samt vejlede i brugen af og eventuelt justere hjælpemidlet i forbindelse med udleveringen. På denne måde sikres, det at borgeren får udleveret det bedste og billigste hjælpemiddel og får den fornødne instruktion, som kommunen er forpligtet til.

Det vurderes, at straksudleveringen er en forbedring af kommunens serviceniveau i forhold til den borgergruppe, der kan gøre brug af muligheden ved at møde fysisk op. Borgere, der ikke kan møde op, vil fortsat kunne få hjælpemidlerne indenfor 2-3 hverdage efter godkendelse af ansøgning. Der vurderes ikke at være et effektiviseringspotentiale i forhold til den måde udleveringen af hjælpemidler foregår i dag, da tidsforbruget ikke vurderes at blive væsentligt mindre.

Den samlede økonomi vil blive beskrevet i undersøgelsen.

Det forventes, at administrationen vil have færdiggjort undersøgelsen i 3. kvartal 2022, hvorefter udvalget vil blive præsenteret for en beskrivelse af projektet.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes, forslaget om straksudlevering af hjælpemidler er positivt, da det kan betyde, at borgere, der kan møde fysisk frem, får mulighed for at få deres hjælpemidler hurtigere end de gør i dag.

Seniorrådets høringssvar:

Inspireret af Hillerød Kommunes ”kvikkasse”, der efter ansøgning udleverer hjælpemidler ved personligt fremmøde, vil afd. for Visitation og Hjælpemidler i Center for Voksenstøtte og ældre sammen med Hjælpemiddeldepotet og Egedal Kommune undersøger muligheden for at etablere straksudlevering af udvalgte hjælpemidler. En visitator på udleveringsstedet vil vurdere behovet for og evt. justere hjælpemidler på stedet samt sikre borgeren den rette instruktion på det bedste og billigste udstyr. Målet er, at sikre hurtigere ekspedition, komme tættere på borgere, nedsætte belastning på telefonvagt samt reducere dokumentation for bevilling af hjælpemidler.

Initiativet vurderes at blive en serviceforbedring for de borgere, der kan møde op, - det er ikke i effektiviserings øjemed. Der skal fortsat leveres hjælpemidler indenfor 2-3 dage efter godkendelse af ansøgning, hvis borgere ikke kan møde op.

Seniorrådet anbefaler oprettelse af selvafhentning af hjælpemidler, men gør opmærksom på at for at så mange som muligt kan få gavn af tilbuddet, burde der oprettes et afhentningssted i Frederikssund.

Økonomi

Orientering om undersøgelse af straksudlevering af visse typer hjælpemidler har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

67Meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

  • Fælles dialogmøde med Social og sundhed, Handicaprådet, Seniorrådet og bruger-/pårørenderåd på socialområdet om Budget 2023 den 20. juni 2022 klokken 16-17 i Byrådssalen.
  • Fælles dialogmøde med Social og sundhed, Handicaprådet, Seniorrådet og bruger-/pårørenderåd på socialområdet om Budget 2023 den 5. september 2022 klokken 16-17.
  • Demens Topmøde 2022 "Aldrig alene med demens" torsdag den 15. september 2022 kl. 10:00 – 17:00 i Faaborg.
  • Invitation til KL's Ældrekonference 20. september 2022. Program kan ses her: Om konferencen - Ældrekonferencen (aeldrekonferencen.dk)

Meddelelser:

  • Monitorering af udvikling i ventelister til plejebolig er vedlagt som bilag.
  • Status vedrørende Attendo Lærkevej.
  • Planlægning af borgermøde om budget 2023-2026
  • Regeringen har indgået en aftale om en Sundhedsreform med Folketingets partier. Regeringens reformudspil og aftale med partierne er vedlagt til orientering.
  • Tilsynsrapport 2022 Rehabiliteringsafdelingen er vedlagt til orientering.
  • Tilsynsrapporten 2022 for Træningsenheden er vedlagt som bilag til orientering.

Bilag

68Underskrifter

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.