Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Ny bolig

Affaldsbeholdere er tilmeldt ejendommen og må derfor ikke tages med ved flytning.

Hvis den tidligere ejer har haft flere, større eller mindre skraldespande, end du har brug for, kan du selv ændre materiellet (link til selvbetjeningsløsning, kræver NemID).

Du skal dog mindst have en beholder til restaffald og en til madaffald. Både i sommerhuse og i helårsboliger.

Nyopført bolig uden beholdere

Hvis du flytter til en nyopført ejerbolig, skal du som udgangspunkt selv henvende dig for at få leveret beholdere til dagrenovation.

Du skal regne med ca. 14 dages leveringstid på beholderne, så sørg for at bestille i god tid før indflytning.

Når du planlægger indretningen af din indkørsel, er det en god idé at tage højde for adgangsforholdene for skraldemanden.

Du tilmelder din bolig hos Affaldskontoret på affald@frederikssund.dk eller på telefon 47351000. Det er desværre ikke muligt at tilmelde nye boliger i selvbetjeningsløsningen.