
Nyttehave i Nordmandsmosen i Skibby
Frederikssund Kommune ejer 20 nyttehaver i Nordmandsmosen, Skibby. Som borger i Frederikssund Kommune kan du leje en nyttehave.
Nyttehaverne må anvendes til at dyrke grøntsager, bær eller frugt. Det er en daghave, hvor overnatning aldrig er tilladt og det er ikke tilladt at opføre bygninger i samme omfang som i en kolonihave. En eventuel bebyggelse må dog udelukkende anvendes til redskaber og lignende.
Hvis du er interesseret, kan du kontakte Frederikssund Kommune med Digital Post via linket i kolonnen til højre.
Om haverne
Du kommer til haverne ad gangstien nord for spejderhytten på Damgårdsvej 15 i Skibby.
Der er enkelte parkeringspladser ved indkørslen fra Damgårdsvej. Man må ikke køre i bil på grusstien, der leder op til haverne.
Havelodderne er ca. 50 m2 store. Der er en vandpost på fællesarealet syd for haverne. Der er offentlig adgang til have-området.
Lejevilkår
Havelodderne udlejes efter først til mølle-princippet, og der kan være venteliste. Det er et krav, at du har bopæl i Frederikssund Kommune, for at du kan leje et havelod.
Det koster 100 kr. om året at leje et havelod. Lejeperioden er et år, og forlænges for et år ad gangen.

Kort over have-området og de omkringliggende faciliteter.

Havelodderne set fra luften.