Frederikssund Kommunes logo

Byrådets møde den 30. november 2022

Byrådssalen kl. 19.00

Referat
Fold alle punkter [ud] [ind]

Beslutning

Der blev stillet et enkelt mundtligt spørgsmål:

Jan Lykke stillede spørgsmål til, hvorfor børn og unge med handicap ikke har samme muligheder som andre børn og unge i kommunen.

Der var ikke indkommet nogen skriftlige spørgsmål.

Sagsfremstilling

Formål og rammer for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formål med spørgetiden

Formålet med Byrådets spørgetid er, at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse om kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Spørgsmål, der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen, og svaret sendes direkte til borgeren.

Byrådets møder er offentlige og livestreames. Dette gælder også spørgetiden.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden

Byrådets spørgetid afvikles umiddelbart før Byrådets ordinære møder. Spørgetiden er højst 30 minutter.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først.

Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Er der ingen spørgsmål, eller bruges spørgetiden ikke helt, så begynder forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når de politiske forhandlinger er begyndt, slutter spørgetiden.

Spørgsmål til Byrådet kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune. Den der stiller spørgsmålet skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form mindre end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene

  1. Spørgsmål kan stilles skriftligt forud for Byrådets møde, så spørgeren kan være sikker på at få et fyldestgørende svar. Spørgsmål kan også stilles mundtligt på selve mødet.

Skriftlige spørgsmål skal være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Spørgeren kan indsende spørgsmål via en formular på hjemmesiden, hvor der samtidig gives samtykke til, at spørgsmålet må offentliggøres.

  1. Spørgsmål kan også sendes til: Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Skriv på kuverten ”Til Byrådets spørgetid”. Der skal oplyses navn og adresse. Hvis spørgeren har brug for hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmålet, kan spørgeren henvende sig på et af kommunens folkebiblioteker og få hjælp.
  1. Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Spørgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.
  1. Spørgeren kan også møde op i spørgetiden og stille sit spørgsmål mundtligt, når Borgmesteren giver spørgeren taletid. Inden spørgsmålet stilles, skal oplyses navn og adresse. Det er ikke sikkert, at spørgeren kan få svar på spørgsmålet med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere – og spørgeren vil i så fald i stedet modtage et skriftligt svar fra administrationen efterfølgende.
  1. Alle spørgsmål skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare. Herudover kan gives tid til kort replik og duplik.
  1. Hver spørger kan højst stille 2 spørgsmål på et møde.
  1. Spørgsmål skal være formuleret i en ordentlig tone, må ikke omtale navngivne medarbejdere eller have karakter af at være chikanerende, injurierende eller racistiske.
  1. Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.
  1. Har spørgeren stillet et spørgsmål til Byrådet, skal spørgeren være til stede ved besvarelsen, ellers bliver spørgsmålet ikke besvaret.
  1. Spørgsmål, der er stillet skriftlig, vil – sammen med svaret – blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde. Der er link hertil i referatet.
  1. Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om reglerne for spørgetiden

Beslutning

Godkendt.

Der var afbud fra John Schmidt Andersen (V). I stedet deltog Jens Jørgensen (V).

Der var afbud fra Maibritt Møller Nielsen (D). I stedet deltog Tobias Daniel Isaksson (D).

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det samlede forventede forbrug i 2022 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik, Klima, natur og energi samt Økonomiudvalget har indstillet budgetopfølgningen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Unge, fritid og idræt anbefaler indstillingen, idet udvalget anmoder om, at 0,3 mio. kr. overføres til klargøring af udendørs boldbaner i 2023.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en tillægsbevilling på 2,9 mio. kr. svarende til forventet merforbrug på serviceudgifterne i 2022.
  2. Der gives en tillægsbevilling på -0,2 mio. kr. svarende til et forventet mindreforbrug på overførselsudgifterne i 2022.
  3. Der gives en tillægsbevilling på -17,7 mio. kr. svarende til et forventet mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne i 2022.
  4. Der gives en tillægsbevilling på -4,8 mio. kr. svarende til forventede merindtægter på skatterne i 2022.
  5. Der gives en tillægsbevilling på -1,0 mio. kr. svarende til forventede merindtægter på tilskud og udligning i 2022.
  6. Der gives en tillægsbevilling på 3,7 mio. kr. svarende til forventede mindreindtægter på optagne lån i 2022.
  7. Der gives en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. svarende til forventede merudgifter på renter i 2022.
  8. Der gives en tillægsbevilling på -1,9 mio. kr. svarende til forventede mindreudgifter på afdrag på lån i 2022.
  9. Der gives en tillægsbevilling på 26,7 mio. kr. svarende til forventede mindreindtægter på øvrige finansforskydninger i 2022.
  10. Tage stilling til anmodning fra Unge, fritid og idræt om, at 0,3 mio. kr. (mindreforbrug vedrørende anlægsudgifter) overføres til klargøring af udendørs boldbaner i 2023 (merudgifter vedrørende driftsudgifter).

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. november 2022, pkt. 286:

Indstillingspunkt 1-9 anbefales.

Indstillingspunkt 10 anbefales ikke.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Indstillingspunkt 1-9 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har i samarbejde med fagområderne udarbejdet budgetopfølgningen pr. 30. september 2022.

Budgetopfølgningen indeholder resultatet af udvalgsbehandlinger i Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi. Budgetopfølgningen forelægges Byrådet med henblik på endelig godkendelse af de bevillingsmæssige konsekvenser.

Budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Samlet resultat

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet underskud på 26,4 mio. kr., hvilket er en forværring på 19,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget.

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til forventede serviceudgifter på 2.294,9 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 6,1 mio. kr. i forhold til kommunens reviderede serviceramme på 2.301,0 mio. kr. - inklusiv kompensation vedrørende Ukraine-situationen og COVID-19 situationen. Det bemærkes, at dette resultat er efter udmøntningen af den centrale reservepulje på 15,0 mio. kr., som primært anvendes til finansiering af merudgifter på voksenhandicap- og ældreområdet.

Af budgetopfølgningens bevillingsmæssige konsekvenser på serviceudgifterne kan nævnes, at opfølgningen giver anledning til en yderligere tillægsbevilling på ældreområdet på 6,9 mio. kr. Derudover gives der en tillægsbevilling på voksenhandicapområdet på 9,6 mio. kr.

Udgiftspresset skal ses i sammenhæng med de aktuelle prisstigninger, der betyder, at Frederikssund Kommunes budget skulle øges med 10,6 mio. kr. for at tage højde for prisstigningerne. Udgiftsloftet for 2022 justeres ikke, hvilket betyder, at serviceudgifterne i regnskabet holdes op imod en serviceramme, hvor der ikke er givet plads til de aktuelle prisstigninger.

Overførselsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til forventede overførselsudgifter på 619,3 mio. kr. svarende til en reduktion på 0,2 mio. kr., der alene kan henføres til færre elever i EGU-forløb på skoleområdet.

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til forventede bruttoanlægsudgifter på 128,6 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 11,4 mio. kr. i forhold til kommunens anlægsramme.

Skatter

Budgetopfølgningen giver anledning til forventede skatteindtægter på 2.638,0 mio. kr. svarende til en merindtægt på 4,8 mio. kr., der primært skyldes nye og højere ejendomsvurderinger som følge af boligskatteaftalen, der medfører efterregulering af allerede indbetalt grundskyld i 2021 og 2022.

Tilskud og udligning

Budgetopfølgningen giver anledning til forventede indtægter fra tilskud og udligning på 598,7 mio. kr. svarende til en merindtægt på 1,0 mio. kr., der alene kan henføres til en forhøjelse af bloktilskuddet som følge af fremrykning af varmeplanlægningen.

Optagne lån

Budgetopfølgningen giver anledning til forventede optagne lån på 29,9 mio. kr. svarende til en reduktion på 3,7 mio. kr., idet det foreslås, at energiinvesteringer på 3,7 mio. kr. ikke lånefinansieres i 2022 set i lyset af kommunens likviditet.

Renter mv.

Budgetopfølgningen giver anledning til en forventet renteudgift på 2,6 mio. kr. svarende til en stigning på 0,2 mio. kr., der alene kan henføres til stigende renter på kommunens variable lån.

Afdrag på lån

Budgetopfølgningen giver anledning til forventede afdrag på lån på 59,3 mio. kr. svarende til en reduktion på 1,9 mio. kr., der alene kan henføres til annullering af salg af erhvervsareal i Vinge - og dermed annullering af budgetlagt ekstraordinær gældsafviklng.

Øvrige finansforskydninger

Budgetopfølgningen giver anledning til en forventet mindreindtægt på 26,7 mio. kr., der alene kan henføres til indefrysning af grundskyld. Der er låneadgang til at finansiere denne mindreindtægt. Men henset til kommunens likviditet foreslås det, at denne adgang ikke anvendes.

I vedhæftede oversigtsnotat redegøres der nærmere for budgetopfølgningens resultater.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen pr. 30. september 2022 giver anledning til en samlet tillægsbevilling på 7,9 mio. kr.

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet underskud på 26,4 mio. kr., hvilket er en forværring på 19,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget.

Såvel serviceramme som anlægsramme forventes overholdt i 2022.

Supplerende økonomipåtegning pba. anmodning fra Unge, fritid og idræt 9. november 2022, pkt. 129

Udvalget anmoder om, at 0,3 mio. kr. som følge af mindreforbrug vedrørende anlægsudgifter overføres til klargøring af udendørs boldbaner i 2023 svarende til en merudgift vedrørende servicerammen (driftsudgifter). Mindreforbruget på 0,3 mio. kr. på anlægsområdet vedrører Adgangsvej til Idrætsbyen fra Strandvangen og er af administrationen indstillet til at blive lagt i kassen i henhold til kommunens økonomiske styringsprincipper.

Resume

Frederikssund Kommune skal give samtykke til, at I/S Vestforbrændingen får godkendt låneramme på 447 mio. kr., til finansiering af strategiske- og driftsmæssige investeringer. I henhold til Vestforbrændingens vedtægter skal alle 19 ejerkommuner i Vestforbrændingen give samtykke, for at Vestforbrændingen kan optage lånet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Der meddeles samtykke til, at I/S Vestforbrænding optager lån på 447 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2023.
  2. Lånet optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen indgås, jævnfør vedtægternes § 6, stk. 2-3.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. november 2022, pkt. 287:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

I/S Vestforbrændingens bestyrelse har på møde den 14. september 2022 godkendt låneramme på 447 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2023.

I overensstemmelse med Vestforbrændingens vedtægter er der fremsendt anmodning til interessentselskabets 19 ejerkommuner om samtykke til:

  • at I/S Vestforbrænding får godkendt låneramme på 447 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2023.
  • at lånet optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertal det år, hvor forpligtelsen indgås, jf. vedtægterne § 6 stk. 2-3, som er vedlagt som bilag til sagen.

Frederikssund Kommune skal sammen med de øvrige deltagerkommuner i henhold til Vestforbrændingens vedtægter give samtykke til lånerammen, hvilket er en forudsætning for, at Vestforbrændingen kan optage lån i Kommunekredit.

Det er alene samtykke til lånerammen, der skal træffes beslutning om i ejerkommunerne. Beslutning om iværksættelse af de enkelte anlægsarbejder træffes af selskabets bestyrelse.

De anlægsudgifter, der knytter sig til nærværende låneramme, er:

  • Strategiske investeringer på 261 mio. kr., til udbygning af varmeplaner jf. 2030 strategi
  • Driftsmæssige investeringer på 186 mio. kr., til optimering af kraftvarmeanlæg, forbedring af logistik på affaldsmodtagelser i Glostrup og Frederikssund, samt tilslutning af nye kunder på varmenettet.

For uddybende informationer om investeringerne henvises til vedlagte bilag i sagen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Kommunens låneramme påvirkes ikke, da der er tale om investeringer omfattet af lånebekendtgørelsens § 2. Pro rata hæftelse i forhold til indbyggerantallet indebærer, at Frederikssund Kommune hæfter for 4,76 % af de 447 mio. kr., svarende til ca. 21,3 mio. kr. Kommunens pro rata hæftelse overfor Vestforbrænding I/S er ultimo 2021 opgjort til 83,8 mio. kr., jf. kommunens årsregnskab.

Resume

Vinge bygger på en bred vifte af bæredygtighedstiltag, der skal sikre, at byen bygges med et stort hensyn til at mindske klimaaftrykket. For at minimere brug af områdets jordressourcer og mindske transporten af overskudsjord, er der udarbejdet et udkast til en jordhåndteringsstrategi. Udover strategien er der udarbejdet de første handlekataloger, hvor overskudsjord kan anvendes. Strategien tager afsæt i Udviklingsplanen for Vinge og den tidligere udarbejdede KIB-plan (Kultur, Idræt - og Bevægelse) for Vinge. Ved denne sag skal Økonomiudvalget overfor Byrådet, i forlængelse af Økonomiudvalgets drøftelse på mødet den 24. august 2022, anbefale at godkende udkast til jordhåndteringsstrategi Vinge 2022 med tilhørende handlekataloger. Drøftelserne fra Økonomiudvalgets møde den 24. august 2022 er indarbejdet i den fremlagte strategi og tilhørende handlekatalog.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at:

  1. Godkende udkast til jordhåndteringsstrategien for Vinge.
  2. Godkende de vedlagte handlekataloger, som udmøntes i konkrete projekter, der løbende fremlægges til politisk godkendelse.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. november 2022, pkt. 289:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Indstillingspunkt 1 tiltrådt.

Indstillingspunkt 2 tiltrådt med den tilføjelse, at landskabsbroen og eventulle kunstprojekter ikke har fundet sin endelige udformning.

Sagsfremstilling

Vision

Med et samlet areal på 370 ha. er Vinge et af Danmarks største byudviklingsprojekter. Det er et ”bar mark projekt” og alt infrastruktur, byggeri, grønne områder, osv. skal dermed etableres fra ny. Det vil uundgåeligt medføre betydelige jordflytninger med deraf følgende økonomiske, miljømæssige og trafiksikkerhedsmæssige omkostninger. Det er vigtigt, at bæredygtighed i byudviklingen er højt prioriteret og derfor er det naturligt at udarbejde en jordstrategi for Vinge.

Jorden skal b.la. anvendes rekreativt til gavn for borgere i Vinge. På den måde vil overskudsjorden blive anvendt til at skabe og tilføje ny værdi til de kommende boligområder og til at skabe sammenhæng med de ”rekreative grønne bånd” – Det grønne hjerte og korridorer, der sammenbinder de forskellige områder. De nye rekreative områder kan ligeledes være med til at skabe en overgang til det åbne land.

Ud over at overskudsjorden fremover skal være med til at skabe lokal værdi, vil forståelsen af overskudsjord som en lokal ressource have afledte gode effekter, såsom mindre transport, mindre CO2 udledning, mindre forbrug af jomfruelige råstoffer og meget andet. Også dette er en del af visionen.

Som en del af strategien er der bl.a. udarbejdet forslag til konkrete handlinger for projekter, der kan få gavn af overskudsjorden i Vinge. Foruden konkrete projekter er der arbejdet med nye procedurer og handlemuligheder til optimering af arbejdet med at reducere mængden af overskudsjord i projekterne.

Det er afgørende, at strategien bliver realiserbar og derfor skal handlemulighederne også konkretiseres i fremtidig planlægning, anlæg og udbud. De konkrete anlægsprojekter kommer i forlængelse af handlekatalogerne og vil løbende blive fremlagt til politisk behandling, når de er nærmere detailprojekteret. Til sagen er vedlagt udkast til jordhåndteringsstrategi for Vinge og udkast til en samling af handlekataloger. Ligeledes er der vedlagt et notat, som anviser kommunens konkrete implementeringsværktøjer for bæredygtig jordhåndtering.

Målsætning

Udkast til strategi for jordhåndtering i Vinge er bygget op omkring tre overordnede målsætninger, som alle bygherrer i Vinge vil blive mødt med som krav, når de skal realisere projekter.

  1. Reducer overskudsjord - tilpas byggeriet i landskabet
  2. Håndtér overskudsjord på egen matrikel - gør overskudsjord til projektjord
  3. Håndtér resterende overskudsjord indenfor Vinge-sitet

Handlekataloger

Strategien suppleres af konkrete handlekataloger, som anviser mere specifikke handlinger, hvor nuværende og fremtidig overskudsjord med fordel kan indgå i byens etablering. Handlekatalogerne beskriver, hvilke processer de konkrete projektforslag skal gennemgå for at realiseres. Der vil løbende blive identificeret flere handlinger, hvor overskudsjord kan anvendes hensigtsmæssigt til gavn for klimaaftrykket og projektets total økonomi. Handlekatalogerne har forskellige detaljeringsgrader i forhold til implementeringsmuligheder, hvilket er beskrevet i kataloget. Ved implementering af strategien og tilhørende handlekataloger dannes der afsæt for, at fremtidige anlægsprojekter (herunder også kommunale) vil opnå betydelige anlægsbesparelser på jordhåndteringen. På nuværende tidspunkt er der flere områder med midlertidig opmagasinering af overskudsjord, som efterfølgende kan anvises til konkrete nyttiggørelsesprojekter. Ved en samlet politisk godkendt strategi og tilhørende handlekataloger vil det være muligt at detailprojektere for anvisning af overskudsjord til konkrete anlæg og derved fjerne nuværende jordbunker i Vinge.

Det skal bemærkes, at handlekatalogernes beskrevne aktioner sikrer, at jord kan anvendes som ”projektjord” efter de beskrevne processer. Derved sikres at forurenings-, proces og myndighedskrav overholdes.

Alle handlinger vil forudsætte konkret myndighedsbehandling og de største nedslag bliver håndteret i en lokalplanproces. De konkrete handlinger og tilhørende forslag til landskabsplaner vil løbende blive fremlagt til politisk godkendelse.

Inddragelse

Strategien er udarbejdet i tæt dialog med igangværende udviklere, forsyningsselskab og Region Hovedstaden. Der er blevet afholdt flere workshops på tværs i kommunens forvaltning og med eksterne interessenter. Det forventes, at der vil være løbende inddragelse af interessenter for at sikre en fortsat innovativ brug af overskudsjord i Vinge. Til sagen er vedlagt opsamling af afholdt workshop.

Sagen har endvidere været drøftet i arbejdsgruppen for Vinge og arbejdsgruppens drøftelser er medtaget i strategien og det tilhørende handlekatalog.

Økonomi

Der er umiddelbart ingen bevillingsmæssige konsekvenser af denne sag. Skulle der opstå projekter omhandlende jordhåndtering, som bevirker afledte kommunale drift- og anlægsudgifter, vil disse blive præsenteret i konkrete bevillingssager.

Resume

Byrådet har på deres møde den 27. april 2022 besluttet, at administrationen skal udarbejde et oplæg til bemanding med "delte vagter" for tilforordnede i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget i 2025. Oplægget skal give forslag til, hvorledes det ved kommunal- og regionsrådsvalg bliver muligt for en del af de tilforordnede at dele "en vagt" i stedet for at skulle deltage i valgets afvikling fra kl. 7 om morgenen og indtil stemmerne er talt op. I sagen er beskrevet to forskellige modeller for delte vagter med henblik på, at Byrådet kan tage stilling til, hvilken model der skal prøves af ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2025.

Sagen blev udsat på Byrådets møde den 21. september 2022 og sagsfremstillingen er efterfølgende forenklet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Der forsøgsvis indføres "delte vagter" ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2025. Forsøget omfatter op til halvdelen af de politisk udpegede tilforordnede.
  2. Honorering sker som beskrevet i model 1B og med "vagtskifte" kl. 20.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 237:

Sagen udsat.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. november 2022, pkt. 290:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

For at afholde et valg eller en folkeafstemning kræver det deltagelse fra en lang række tilforordnede og valgstyrere, der - sammen med valgsekretærerne - har ansvar for valgets afvikling på det enkelte afstemningssted. Når valghandlingen slutter kl. 20, skal der også tælles stemmer op, hvilket betyder, at det ofte bliver en lang dag.

Hidtil har det været sådan, at de tilforordnede deltager i hele valget, dvs. fra kl. 7 om morgenen og til alle stemmer er talt op og efterfølgende pakket ned. Afhængig af hvilke type valg der er tale om, så varierer valgdagens længde. For Folkeafstemninger, EU valg samt Folketingsvalg har der typisk været optalt stemmer og pakker ned inden midnat. Ved Kommunal- og Regionsrådsvalg er arbejdet med at tælle stemmer og pakke ned først afsluttet i timerne efter midnat, og det er således det længste af valgene.

Ved kommunal- og regionsrådsvalg er der typisk brug for 60 tilforordnede til at bistå med valgets afvikling på de enkelte valgsteder. Derudover er der fem valgstyrer på hvert valgsted (30 valgstyrere i alt), som er overordnet ansvarlige for valgets afvikling på det enkelte valgsted, og som ikke må forlade valgstedet førend valget er afsluttet og valgbogen er underskrevet. Valgstyrerformanden skal være til stede under hele afviklingen af valg og optælling, og der skal altid være et flertal af de øvrige valgstyrere til stede. Valgstyrerformanden kan beslutte, at valgstyrerne på skift kan holde pause, når det ellers er foreneligt med afviklingen af valgstyrernes opgaver. Alle valgstyrer skal været til stede ved underskrivelse af afstemningsbogen.Administrationen vurderer derfor, at valgstyrerne ikke kan tilbydes "delte vagter".

Administrationen foreslår, at muligheden for delte vagter alene tilbydes til de tilforordnede som de politiske partier rekrutterer i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget. Konkrete forslag til modeller er beskrevet nederst i sagen.

Fordelene ved at åbne op for delte vagter er, at der bliver mulighed for tilforordnede at vælge en delt vagt af kortere varighed. Det kan betyde, at der er flere som har lyst til og mulighed for at tage del i opgaven som tilforordnet. Det betyder omvendt, at partierne skal finde endnu flere tilforordnede end tilfældet er i dag, og at administrationens "puslespil" med at få de tilforordnede fordelt på alle seks valgsteder bliver endnu større end i dag. Fordelen ved den nuværende model er, at de tilforordnede er gennemgående på hele valgdagen og finder dermed i løbet af dagen en rytme i opgaveløsningen.

Fakta om diæter

Aflønning af de tilforordnede gives som diæter. Hidtidig praksis har været at de tilforordnede vælgere modtager to diæter for hele dagen. To diæter svarer til 880 kr. i 2022. Med 60 tilforordnede giver det en udgift på 52.800 kr. (2022-niveau).

Diæter gives som udgangspunkt efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Diætsatsen for opgaver, der tager højst 4 timer, udgør i 2022-niveau 440 kr. pr. dag. Hvis opgaven tager mere end 4 timer, gives der dobbelt diætbeløb.

Byrådet kan imidlertid beslutte, at der i forbindelse med valg ikke ydes diæter eller beslutte at give en højere eller en lavere diæt. Diæter pr. dag må dog højst udgøre det femdobbelte at det diætbeløb, som er fastsat for møder op til fire timer. Det svarer til 2200 kr. i 2022.

Forslag til fremadrettet modeller for hvordan vagterne kan organiseres og aflønnes ved Kommunal- og Regionsrådsvalg

Ved forslaget om delte vagter er der to parametre, som Byrådet skal forholde sig til: Dels tidspunktet for "vagtskifte", dels honoreringer. Ved en delt vagt anbefaler administrationen et skift kl. 20. Det betyder, at valget er afsluttet, og optællingen af stemmerne skal begynde, når en del af de tilforordnede skifter. Der er således et lidt naturligt "afbræk", hvor alle tilforordnede bliver instrueret i opgaven med optælling af stemmer. Vagten om dagen vil derfor være af væsentlig længere varighed end vagten om aftenen.

I forhold til honorering kan der skitseres følgende modeller. Modellerne er beregnet ud fra at halvdelen af de tilforordnede deler en vagt.

Model

Diæter for en hel dag

Diæter for en halv dag

I alt

Model 1A

Op til halvdelen af de tilforordnede deler en vagt. En hel vagt udløser 2 diæter og en halv vagt udløser 1 diæt.

30 tilforordnede der honoreres med 2 diæter for en hel vagt - svarende til 60 diæter i alt

60 tilforordnede der honoreres med 1 diæt for en halv vagt - svarende til 60 diæter i alt

120 diæter svarende til 52.800 kr. (2022 niveau)

Model 1B

Op til halvdelen af de tilforordnede deler en vagt. En hel vagt udløser 3 diæter og en halv vagt udløser 2 diæter.

30 tilforordnede der honoreres med 3 diæter for en hel vagt - svarende til 90 diæter i alt

60 tilforordnede der honoreres med 2 diæter for en halv vagt - svarende til 120 diæter i alt

210 diæter svarende til 92.400 kr. (2022 niveau)

Byrådet skal være opmærksom på, at en ændring af honoreringen i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalg kan skabe en forventning om, at der også skal ske en anden honorering i forbindelse med de øvrige valg og folkeafstemninger.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Da sagen kun vedrører Kommunal- og Regionsrådsvalg, som næste gang gennemføres i 2025, vil der ikke være økonomiske konsekvenser i 2022. De økonomiske konsekvenser for 2025 vil blive indarbejdet i forbindelse med arbejdet med budget 2024-2027.

Resume

Med denne sag skal Økonomiudvalget beslutte, hvilke projekter man overfor Byrådet vil anbefale tildeles midler fra den velfærdsteknologiske pulje.

Sagen er behandlet sideløbende i Børn, familie og forebyggelse, Skole, klub og SFO, Social og sundhed, Omsorg og ældre, hvor udvalgene har taget stilling til ansøgte projekter indenfor eget område. Beslutningerne fra møderne i fagudvalgene fremgår nedenfor under overskriften Historik. Sagen fremlægges for Økonomi og Byråd med henblik på beslutning om prioritering af ansøgningerne samt frigivelse af midlerne hertil.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Projekt (a) Skolerobotter tildeles midler fra den velfærdsteknologiske pulje, svarende til kr. 142.850,- og at midlerne frigives.
  2. Projekt (b) Elektronisk træningsprogram til borgere, der får hjemmehjælp eller vedligeholdende træning tildeles 200.000 kr. fra den velfærdsteknologiske pulje og at midlerne frigives i 2022.
  3. Projekt (c) Apps til online kursus og træning til borgere med faldtendens tildeles 200.000 kr. fra den velfærdsteknologiske pulje og at midlerne frigives i 2022.
  4. Projekterne Monitor til måling af vitale parametre (d), Arm og bencykel (e) Hjælpemotorer til fælles kørestol (f) Sengebund, der automatisk tipper/vender borger (g) Toiletbadestole med særlig funktion (h) ikke tildeles midler fra puljen.

Historik

Skole, klub og SFO, 2. november 2022, pkt. 112:

Indstilling:

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Projekt Skolerobotter tildeles midler fra den velfærdsteknologiske pulje, svarende til kr. 142.850, og at midlerne frigives.

Beslutning:

Anbefales.

Social og sundhed, 2. november 2022, pkt. 116:

Indstilling:

Administrationen indstiller, at udvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd, anbefaler at:

  1. Projekt (b) elektronisk træningsprogram til borgere, der får hjemmehjælp eller vedligeholdende træning tildeles kr. 200.000 fra den velfærdsteknologiske pulje og at midlerne frigives.
  2. Projekt (c) apps til online kursus og træning til borgere med faldtendens eller inkontinens tildeles kr. 200.000 fra den velfærdsteknologiske pulje og at midlerne frigives.

Beslutning:

Anbefales.

Omsorg og ældre, 2. november 2022, pkt. 104:

Indstilling:

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

  1. Projekt (b) elektronisk træningsprogram til borgere, der får hjemmehjælp eller vedligeholdende træning tildeles 200.000 kr. fra den velfærdsteknologiske pulje og at midlerne frigives.
  2. Projekterne Monitor til måling af vitale parametre (d), Arm og bencykel (e) Hjælpemotorer til fælles kørestol (f) Sengebund, der automatisk tipper/vender borger (g) Toiletbadestole med særlig funktion (h) ikke tildeles midler fra puljen.

Beslutning:

Indstillingspunkt 1 Anbefales.

Indstillingspunkt 2 udsættes idet udvalget ønsker en forklaring på overførslen af det uforbrugte beløb.

Udvalget ønsker i øvrigt at man en gang om året får en status/evaluering på hvordan der er gået med tiltagene. Endvidere ønskes skemaet udvidet så man kan se hvilke fagområder tiltagene vedrører. Endeligt skal prioriteringskriterierne fremgå. Udvalget ønsker en lokal rundtur til foråret for at se på velfærdsteknologiske tiltag på området.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Børn, familier og forebyggelse, 7. november 2022, pkt. 103:

Indstilling:

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning:

Tages til efterretning. Udvalget ønsker på et senere tidspunkt en orientering om mulighederne for velfærdsteknologiske indsatser på dagtilbuds- og familieområdet.

Omsorg og ældre, ekstraordinært møde 22. november 2022, pkt. 114:

Indstilling:

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

  1. Projekt (b) elektronisk træningsprogram til borgere, der får hjemmehjælp eller vedligeholdende træning tildeles 200.000 kr. fra den velfærdsteknologiske pulje og at midlerne frigives.
  2. Projekterne Monitor til måling af vitale parametre (d), Arm og bencykel (e) Hjælpemotorer til fælles kørestol (f) Sengebund, der automatisk tipper/vender borger (g) Toiletbadestole med særlig funktion (h) ikke tildeles midler fra puljen.

Beslutning:

Indstillingens punkt 2 anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. november 2022, pkt. 291:

Indstillingspunkt 1-4 anbefales. Udvalget modtager på et senere tidspunkt en afrapportering vedr. tiltagene.

Fraværende: Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt med den præcisering, at alle involverede udvalg modtager den efterspurgte afrapportering.

Sagsfremstilling

Fagudvalgene har, som følge af Byrådets beslutning på møde den 30. marts 2022 (sag nummer 59), truffet beslutning om, hvilke konkrete velfærdsteknologiske indsatser, indenfor udvalgets område, der skal anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd. Se oversigt i nedenstående skema.

Økonomiudvalget skal i denne sag træffe beslutning om, hvilke konkrete velfærdsteknologiske indsatser, de overfor Byrådet, kan anbefale får tildelt midler. Midlerne skal frigives i 2022.

Der er modtaget i alt 8 ansøgninger (a-h), til den velfærdsteknologiske pulje, som kan ses i skema nedenfor.

Det årlige budget til velfærdsteknologiske indsatser er på 1.042.000 kr. fordelt på to ansøgningsrunder af ca. 500.000 kr. Der var ingen ansøgninger i første halvår 2022.

På Byrådets møde den 2. juni 2022 (sag nr. 114) blev det besluttet at udskyde anlægsudgifter fra 2022 til 2023 for at sikre overholdelse af anlægsrammen. Herunder 500.000 kr. til digitalisering med fokus på velfærdsteknologi.

Programstyregruppen for velfærdsteknologi har dermed 542.000 kr. til disposition i 2022.

Ansøgninger, der anbefales af Programstyregruppen for velfærdsteknologi

Programstyregruppen har modtaget følgende ansøgninger til velfærdsteknologipuljen, der anbefales:

a) Skolerobotter - telepresencerobotter

b) Elektronisk træningsprogram til af borgere, der får hjemmehjælp eller vedligeholdende træning

c) Apps til træning af borgere med faldtendens eller inkontinens

Programstyregruppen for velfærdsteknologi har i denne ansøgningsrunde lagt vægt på afprøvning af nye velfærdsteknologier. De har derfor prioriteret at anbefale de velfærdsteknologiske indsatser, der rummer afprøvning af, for Frederikssund Kommune, nye velfærdsteknologier. Begrundelserne fremgår i skemaet nedenfor.

Øvrige ansøgninger, der ikke har modtaget programstyregruppen for velfærdsteknologis anbefaling

Programstyregruppen har modtaget følgende ansøgninger til velfærdsteknologipuljen, der ikke anbefales:

d) Monitor til måling af vitale parametre

e) Arm og bencykel

f) Hjælpemotorer til fælles kørestol

g) Sengebund, der automatisk tipper/vender borger

h) Toiletbadestole med særlig funktion

Fælles for disse ansøgninger fra omsorgscentrene er, at der er tale om teknologier, der allerede er afprøvet i Frederikssund Kommune med god effekt. Programstyregruppen for velfærdsteknologi har lagt vægt på afprøvning af nye velfærdsteknologier, der rummer afprøvning af, for Frederikssund Kommune, nye velfærdsteknologier og anbefaler således, at disse projekter ikke prioriteres i velfærdsteknologipuljen. Det bør i stedet afsøges, om udgifterne hertil kan afholdes indenfor udvalgets eksisterende budgetramme.

Fagudvalgenes prioriteringer

Skole, Klub og SFO, Social og Sundhed og Børn, familie og forebyggelse har valgt at følge administrationens indstilling.

Omsorg og Ældre tiltrådte punkt 1 i administrationens indstilling, men udsatte indstillingens punkt 2 om, at der ikke kan frigives midler til projekt d, e, f, g, h i 2022. Omsorg og Ældre har udsat beslutningen om dette punkt til et ekstraordinært udvalgsmøde den 22. november 2022, idet udvalget ønskede en forklaring på overførslen af det uforbrugte beløb.

Nedenfor findes en kort beskrives af de indkomne ansøgninger, formålet med teknologien, det ansøgte beløb, området, som teknologien skal implementeres i samt fagudvalgenes indstilling og programstyregruppens anbefaling og begrundelse.

ID

Velfærdsteknologi

Formål

Beløb i alt

Område

Fagudvalgenes indstilling

Programstyregruppens prioritet og begrundelse

a

Skolerobotter - telepresencerobotter

Understøttelse af børn og unge med Skoleværing

142.850 kr.

Center for familie og rådgivning,

Center for børn og skole

Skole, klub og SFO: Anbefales

Ja

Ny teknologi med forventet god effekt for borgere

b

Elektronisk træningsprogram til af borgere, der får hjemmehjælp eller vedligeholdende træning

Øge den generelle muskelstyrke, balance hos borger

200.000 kr.

Døgnplejen og Træningsenheden/

Center for sundhed og forebyggelse

Omsorg og Ældre: Anbefales

Ja

Ny teknologisk indsats med forventet god effekt for både borger og kommune

c

Apps til træning af borgere med faldtendens eller inkontinens

Mulighed for vejledning og selvtræning til borgere via kommunens hjemmeside

200.000 kr.

Træningsenheden/

Center for sundhed og forebyggelse

Social og Sundhed: Anbefales

Ja

Ny teknologi med forventet god effekt for både borger og kommune

d

Monitor til måling af vitale parametre

Målinger af puls, temperatur, blodtryk, respiration mhp. at øge patientsikkerheden

244.000 kr.

Omsorgscentre/

Center for Voksenstøtte og Ældre

Omsorg og Ældre: Udsat til 22. november 2022

Nej

Teknologi er afprøvet med god effekt. Det anbefales at udgiften afholdes indenfor områdets eksisterende budgetramme

e

Arm og bencykel

Motion for ældre med gangbesvær eller kørestolsbrugere

21.500 kr.

Omsorgscenter Solgården/

Center for Voksenstøtte og Ældre

Omsorg og Ældre: Udsat til 22. november 2022

Nej

Teknologi er afprøvet med god effekt. Det anbefales at udgiften afholdes indenfor områdets eksisterende budgetramme

f

Hjælpemotorer til fælles kørestol

Aflastning af arbejdsmiljø

At kunne gå ture udenfor med borgere mhp. øge livskvalitet

50.000 kr

Omsorgscenter Tolleruphøj/

Center for Voksenstøtte og Ældre

Omsorg og Ældre: Udsat til 22. november 2022

Nej

Teknologi er afprøvet med god effekt. Det anbefales at udgiften afholdes indenfor områdets eksisterende budgetramme

g

Sengebund, der automatisk tipper/vender borger

Medvirker til forebyggelse af borgers tryksår på kroppen i liggende stilling. Aflastning af arbejdsmiljø.

149.875 kr.

Omsorgscentre:

De tre ege,

Nordhøj,

Solgården, Pedershave/

Center for Voksenstøtte og Ældre

Omsorg og Ældre: Udsat til 22. november 2022

Nej

Teknologi er afprøvet med god effekt. Det anbefales at udgiften afholdes indenfor områdets eksisterende budgetramme

h

Toiletbadestole med særlig funktion

Aflastning af arbejdsmiljø

71.607 kr

Omsorgscentre:

De tre ege,

Nordhøj, Solgården, Pedershave/

Center for Voksenstøtte og Ældre

Omsorg og Ældre: Udsat til 22. november 2022

Nej

Teknologi er afprøvet med god effekt. Det anbefales at udgiften afholdes indenfor områdets eksisterende budgetramme eller standard toiletbadestol benyttes.

Der er ansøgninger for i alt

1.079.835 kr

Budget til rådighed i 2022

542.000 kr

Formål og ramme for prioritering

Midlerne til velfærdsteknologiske indsatser er prioriteret til:

1. afprøvning af nye velfærdsteknologier til enkelt afprøvninger (prøvehandlinger og valg af ”rette model”)

2. indkøb i forbindelse med en opskalering af en velafprøvet teknologi (overgangen til implementeringsprojekt, hvor der indkøbes flere af den udvalgte teknologi til implementering)

Teknologierne skal medvirke til at følgende formål opnås:

  • Bedre oplevet kvalitet for borgere med behov for understøttelse til at kunne udfolde sig personligt og leve et selvstændigt, frit og værdigt liv i trygge rammer.
  • Bedre arbejdsmiljø og -glæde blandt medarbejderne. Velfærdsteknologi spiller en vigtig rolle i at gøre arbejdslivet mere skånsomt og attraktivt.
  • Bedre udnyttelse af de kommunale/offentlige ressourcer.

Dokumentet ”Ramme for ansøgning om midler til velfærdsteknologiske indsatser” uddyber rammen for prioriteringer af velfærdsteknologiske indsatser i Frederikssund Kommune. Dokumentet er bilagt.

Opfølgning på velfærdsteknologiske indsatser

Når en velfærdsteknologi er afprøvet og evt. implementeret evalueres velfærdsteknologien. Det undersøges, om der er et match mellem organisationen, teknologi, borger og økonomi. I evalueringsrapporten tages også stilling til et fremtidigt brug af velfærdsteknologien. Såfremt det besluttes at teknologien skal udbredes yderligere inden for området (opskalering) udarbejdes en særskilt plan for finansiering og implementering.

Inddragelse

Såfremt projekt "Elektronisk træningsprogram" tildeles midler fra den velfærdsteknologiske pulje vil de samarbejdende centre inddrage både medarbejdere og borgere i implemteringsfasen.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådets 4 medlemmer af byrådet afventer udvalgenes stillingtagen til sagen.Handicaprådets øvrige medlemmer er enig i at prioritere projekt b ud fra dets forebyggende potentiale.Det er vigtigt at stille teknologierne til rådighed for alle borgere, som måtte ønske at forbedre deres sundhedstilstand og derved forhindre at sygdom opstår. Herved bliver det også muligt at udnytte kommunens ressourcer bedre.

Derudover har vi noteret os, at programstyregruppen har lagt vægt på afprøvning af NYE teknologier, hvorfor projekterne d,e,f,g og h, som er kendte og velafprøvede teknologier, ikke anbefales støttet via denne pulje. Handicaprådet er dog enig i, at der er tale om nyttige og spændende teknologier og anbefaler derfor, at udgifterne hertil afholdes inden for udvalgets eksisterende budgetramme.

Seniorrådets høringssvar:

Indenfor en ramme på kr. 542.000 i budget til velfærdsteknologiske indsatser foreslås der afsat kr. 200.000 til hver af punkterne -B: Elektronisk træningsprogram til borgere, der får hjemmehjælp eller vedligeholdende træning, og -C: Apps til træning af borgere med faldtendens eller inkontinens.

Seniorrådet er enigt i prioritering af afsætning af midler til forsøg med anvendelse af disse 2 velfærdsteknologiske teknologiske tiltag.

Det er imidlertid Seniorrådets forhåbning, at der også findes midler til at iværksætte forsøgsordninger med de øvrige forslag til velfærdsteknologi, idet det drejer sig om beskedne beløb, der potentielt kan have stor effekt.

Der var afsat et tilsvarende beløb i første halvdel af finansåret uden at der blev fremsat forslag til anvendelse, hvorfor beløbet blev overført til 2023. Det undrer Seniorrådet, at man ikke kan anvende en del af denne ramme til iværksættelse af forsøg med de øvrige relevante forslag til velfærdsteknologi, herunder arm- og bencykel, automatisk sengebund og toiletbadestol, i alt mindre end kr. 250.000, i indeværende finansår.

Seniorrådet ser frem til en evaluering af resultaterne af disse forsøgsordninger, idet det må stå klart, at velfærdsteknologiske tiltag kan understøtte - men ikke erstatte - den personlige assistance til en stor gruppe af ældre borgere.

Seniorrådet er af den opfattelse, at megen ny teknologi kan hjælpe borgerne til en mere fri og værdig tilværelse.

Økonomi

Anbefaling vedrørende tildeling af midler fra den velfærdsteknologiske pulje holdes inden for eksisterende budgetmæssige rammer på Økonomiudvalget og har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Landets kommunalbestyrelser har ansvaret for udarbejdelse af en to-årig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommunekontaktrådet Hovedstaden (KKR) varetager opgaven på vegne af kommunerne i Hovedstadsregionen. KKR Hovedstaden godkendte 9. september 2022 en rammeaftale for 2023 - 2024, og anbefaler at kommunerne i Hovedstadsregionen godkender rammeaftalen 2023 - 2024. Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i rammeaftalen er kvalitet, og særligt i forhold til arbejdet med to fokusområder: "Udvikling af relevant og aktuel tilbudsvifte" og "Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser". Begge fokusområder er videreført fra rammeaftalen 2021 - 2022. Sagen vedrørende rammeaftalen behandles samtidig i Social og sundhed; Skole, klub og SFO samt Børn, familier og forebyggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller baggrund af fagudvalgenes anbefalinger, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende Hovedstadsregionens rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 2. november 2022, pkt. 117:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte Anne Sofie Uhrskov (V), Anne-Lise Kuhre (A), Therese Hejnfelt (C), Jesper Wittenburg (A).

Imod stemte: Maibritt Møller Nielsen (D).

Indstillingen godkendt.

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 2. november 2022, pkt. 113:

Anbefales.

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 7. november 2022, pkt. 102:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. november 2022, pkt. 292:

Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue (Løsgænger), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø).

Tobias Daniel Isaksson (D) undlod at stemme.

Indstillingen tiltrådt.

Sagsfremstilling

Landets kommunalbestyrelser har ansvaret for udarbejdelse af en to-årig Rammeaftale for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden varetager opgaven på vegne af kommunerne i Hovedstadsregionen.

KKR Hovedstaden godkendte på sit møde den 9. september 2022 Rammeaftalen for 2023-2024, herunder at fastholde fokus på kvalitet, og de to fokusområder "Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte" og "Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser". Ligeledes fortsættes takstaftalen for beregning af takster i de sociale tilbud fra tidligere år samt aftalen om overhead til beregning af indirekte omkostninger i taksterne på 6 procent. KKR Hovedstaden har i sine drøftelser fremhævet behovet for at løfte anlægsudfordringerne på det specialiserede socialområde.

KKR Hovedstaden anbefaler på den baggrund, at kommunerne i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2023-2024.

Fristen for indsendelse af Rammeaftale 2023-2024 til Socialstyrelsen er den 1. december 2022. Rammeaftale 2023-2024 skal derfor være behandlet i kommunerne og regionen senest den 30. november 2022.

Vedlagt er Rammeaftale 2023-2024 og to tekniske bilag til godkendelse.

Rammeaftale 2023-2024

Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i Rammeaftale 2023-2024 er kvalitet, og der arbejdes i forlængelse heraf videre med to fokusområder, som fortsættes fra Rammeaftale 2021-2022.

’Udvikling af relevant og aktuel tilbudsvifte’:

I en årrække har hovedstadskommunerne i fællesskab haft fokus på udvikling af den fælles tilbudsvifte, fordi kommunerne oplever udfordringer med at finde pladser til særlige målgrupper. I første omgang er fokus på at etablere pladser til målgruppen af borgere med autismespektrumforstyrrelser (ASF) i kombination med adfærdsudfordringer. Fremadrettet indebærer fokusområdet: 1) Afdækning af udfordringer og løsninger på kommunernes anlægsudfordringer på det specialiserede socialområde, 2) brug af økonomimodellen til etablering af nye tilbud til samme målgruppe samt 3) afdækning af målgrupper, som kommunerne oplever udfordringer med at finde pladser til.

’Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser’:

Det overordnede mål med fokusområdet er fortsat at sikre et fælleskommunalt fokus på kvalitet i socialpsykiatrien. Fokusområdet skal være med til at øge borgerens oplevelse af sammenhæng mellem at være indlagt på psykiatrisk i behandlingspsykiatrien i regionalt regi og modtage støtte gennem servicelovsindsatser i kommunerne. Der vil fortsat være fokus på, hvor fælleskommunale løsninger kan være med til at sikre, at oplevelsen af sammenhæng for borgerne øges.

Det er herudover forventningen, at evalueringen af det specialiserede socialområde (2022) kan danne grundlag for en national specialeplanlægning, som skal sikre højere grad af specialisering og kvalitet. Der er dog landspolitisk uenighed om dette, herunder uenighed med KL som er kritisk overfor national specialeplanlægning på specialundervisningsområdet. Der kan være behov for at tage hensyn til en eventuel kommende specialeplanlægning i rammeaftalesamarbejdet.

I henhold til bekendtgørelsen har kommunerne en forsyningsforpligtelse over for de mest specialiserede tilbud. På baggrund af ansøgningsrunde og grundig behandling i økonomigruppen og Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde er to nye tilbud med i Rammeaftalens opgørelse over de mest specialiserede tilbud. Disse tilbud vil fremover være underlagt en særlig sikkerhed: Troldemosen (Gentofte Kommune) og 3Kløveren (Region Hovedstaden).

Aftale om udvikling i udgifter per dag 2023-2024

Kommunerne i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har igen indgået en aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Aftalen har siden 2019 lydt:

- At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet hvert år maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen.

Udgifter per dag er i Frederikssund Kommune faldet i forhold til pris- og lønfremskrivning. Fra 2021 til 2022 er faldet på 2,1 pct. og fra 2014 til 2022 er faldet på 4,8 pct.

Kommunerne i Hovedstadsregionen har derudover fortsat frem mod 2024 et mål om en overheadprocent på 6 procent i takstberegningen. Hvis man fraviger det aftalte, skal man indrapportere forklaringerne til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde, når der årligt følges op på udviklingen. Frederikssund Kommune anvender allerede i dag en overheadprocent på 6 procent i takstberegningen.

Rammeaftale 2023-2024 indeholder desuden blandt andet den fælles økonomimodel til oprettelse af pladser til udvalgte målgrupper samt den årlige Monitoreringsrapport, som følger udviklingen i udgifter, målgrupper mv. i hovedstadsregionen.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er helt enig i det overordnede mål om at sikre fokus på kvalitet i socialpsykiatrien. Den fælleskommunale tilgang gør det muligt at sikre, at kommunerne er i stand til at have de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer.Handicaprådet er meget tilfreds med særligt ét af de 3 temaer, nemlig akutindsatsen, hvor borgeren er i en akut situation med behov for akuthjælp og støtte kommunalt (jf. vores kommentar til Kvalitetsstandarderne – Akutophold – sag 115)Det er ligeledes positivt med fokus på at øge borgerens oplevelse af sammenhæng mellem indlæggelse i psykiatrien og udskrivningen til indsats i hjemkommunen.Handicaprådet anbefaler således, at rammeaftalen godkendes.

Økonomi

Godkendelse af Hovedstadsregionens Rammeaftale 2023-2014 for det specialiserede socialområde og specialundervisning har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

LAG Fjordlandet, en lokal aktionsgruppe dækkende Lejre og Frederikssund Kommuner, blev etableret ved stiftende generalforsamling den 21. juni 2022. Bestyrelsen har nu udarbejdet et forslag til udviklingsstrategi 2023-2027.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Job, erhverv og kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende udkast til høringssvar.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 9. november 2022, pkt. 147:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. november 2022, pkt. 293:

Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Udviklingsstrategiens formål og indhold

Bestyrelsen for LAG Fjordlandet har udarbejdet et forslag til en udviklingsstrategi, der nu sendes i høring hos kommuner og regioner inden endelig godkendelse af Bolig- og Planstyrelsen. Udviklingsstrategien er bestyrelsens vigtigste styringsredskab ved prioritering og indstilling af projektansøgninger til tilskud fra 2023 og frem.

Jf. Vejledning om oprettelse af lokale aktionsgrupper for perioden 2022-2027 skal den lokale udviklingsstrategi som minimum omfatte:

  • Angivelse af det geografiske område og den befolkning, strategien omfatter, herunder en beskrivelse af områdets befolkningssammensætning
  • En beskrivelse af processen med at involvere lokalsamfundet og partnerskabet i udviklingen af strategien
  • En analyse af udviklingsbehovene og potentialet i området (styrker, svagheder, muligheder og udfordringer)
  • Målsætningerne for strategien og de planlagte indsatsområder, herunder målbare mål for resultater. Herunder også en beskrivelse af integrerende og innovative karakterer
  • En handlingsplan der beskriver, hvordan strategiens mål omsættes til aktiviteter.
  • En redegørelse for forvaltnings-, overvågnings- og evalueringsordninger, der dokumenterer den lokale aktionsgruppes kapacitet til at gennemføre strategien, herunder også overvejelser vedr. specifikke evalueringsinitiativer
  • En tilkendegivelse af hvordan og i hvilket omfang den lokale aktionsgruppes aktiviteter omfatter samarbejdsprojekter, herunder transnationale samarbejdsprojekter.
  • En finansieringsplan, herunder den planlagte tildeling fra hver enkelt fond, og hvert enkelt berørt program.

Høringen hos kommuner og regioner

Den obligatoriske høring af udviklingsstrategien hos kommuner og regioner har til formål at sikre, at den lokale udviklingsstrategi ikke er i strid med kommunale og regionale planer og strategier.

Udviklingsstrategien har to overordnede formål. Den skal understøtte job- og vækstskabende erhvervsudvikling og den skal forbedre rammevilkårene for udvikling af landdistrikterne i de udpegede kommuner. Herunder:

  • Etablering og udvikling af små virksomheder
  • Fremme erhvervssamarbejde
  • Bæredygtig udvikling og grøn omstilling
  • Basale servicefaciliteter
  • Fornyelse i landsbyer
  • Kultur- og foreningslivet

Det er derfor relevant i forbindelse med høringen at forholde sig til, at udviklingsstrategien ikke strider imod blandt andet Frederikssund Kommunes:

  • Erhvervs- og Vækstpolitikken og dertilhørende handleplan
  • Bosætningsstrategi 2050 og dennes handleplan.
  • Planstrategi 2019 – Fremtidens Frederikssund
  • Destination Fjordlandets strategi 2022-2024
  • Naturstrategi 2022-2027 – dertilhørende handleplan er i proces

LAG Fjordlandets udviklingsstrategi er vedlagt som bilag. Høringsfristen er den 4. november 2022.

Udviklingsplan for mere liv på landet

Det er administrationens vurdering, at udviklingsstrategien overholder alle formkrav.

Administrationen finder, at bestyrelsen fremlægger en gennemarbejdet udviklingsplan, der giver gode muligheder for at understøtte en lokal erhvervsudvikling og skabe rammer for fællesskaber i områdets mange landsbyer.

Planen har et godt blik for:

  • Den grønne omstilling ved både at have indsatser inden for mobilitet med forslag om deleordninger, genbrug af bygninger til erhverv og boliger samt forslag om fælles dyrkningsfællesskaber.
  • Synergi mellem attraktive levende byer og oplevelseskvaliteter i Fjordlandet som destination med stier og faciliteter i landdistrikterne.
  • Samarbejde og deleøkonomi, såvel mellem borgere/foreninger, men også konkret ved at prioritere virksomheder som samarbejder og deler ressourcer.

Dog er der følgende mere tekniske bemærkninger til planen:

  • Mikrovirksomheder bør defineres i udviklingsstrategien, så der er klarhed omkring forskellen mellem mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder.
  • Procedurer omkring overvågning og evaluering er ikke beskrevet så grundigt.

Udviklingsstrategien understøtter intentioner i de kommunale strategier. Frederikssund Kommune vil få mange af de konkrete projekter til myndighedsbehandling inden for forskellige myndighedsområder.

Administrationen vil indsende udkast til høringssvar (bilag) med forbehold for Byrådets godkendelse den 30. november 2022. Bolig- og Planstyrelsen har godkendt denne proces.

Baggrund

Lokale aktionsgrupper har til formål at bidrage til lokalstyret udvikling i udpegede landdistrikter, og har været en del af EU's Landdistriktspolitik siden 1991. Oprettelsen af lokale aktionsgrupper følger programperioderne for EU's Strukturfonde, her under Landdistriktsfonden. Aktuelt er processen med at etablere og godkende lokale aktionsgrupper til perioden 2023-2027 i gang.

Med "Bekendtgørelse om oprettelse af tilskudsberettigede lokale aktionsgrupper i udpegede landdistrikter og fiskeriområder i perioden 2023-2027" er også Frederikssund Kommune blevet udpeget som LAG område.

Den nye LAG Fjordlandet blev stiftet den 21. juni 2022. Foreningen er efterfølgende blevet godkendt af Bolig- og Planstyrelsen.

Inddragelse

Lokale virksomheder, borgere og foreninger har været inddraget i udarbejdelse af udviklingsplanen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan og teknik udsatte den 30. marts 2022 beslutning om igangsættelse af ny lokalplan for etablering af en energistation med oplandsstandere og tankanlæg ved Onsved. Udvalget var positive over for ideen om en energistation, dog ønskede de andre placeringer undersøgt også. Administrationen har undersøgt andre placeringer og fundet, at ansøgte placering er den bedst egnede, hvis der stilles krav til anlæggets visuelle fremtræden i landskabet. Administrationen vurderer, at ved at muliggøre etablering af energistationen med elopladere tager Frederikssund Kommune et skridt nærmere klimamålsætningerne mod at blive et CO2-neutralt område i 2045.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Igangsætte en ny lokalplan og et kommuneplantillæg som muliggør etablering af en energistation ved Onsved.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 2. november 2022, pkt. 189:

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning:

For stemte: Jørgen Bech (V), John Schmidt Andersen (V), Michael Tøgersen (I) og Kirsten Weiland (N).

Imod stemte: Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Administrationens indstilling: Tiltrådt.

Kenneth Jensen (A) begærede sagen i Byrådet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. november 2022, pkt. 294:

Drøftet.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Kirsten Weiland (N) stillede følgende ændringsforslag:

Indstillingens punkt 1 tiltrædes ikke, da der i stedet stilles forslag om, at der anlægges en helhedsbetragtning for placering af tekniske anlæg, der fremmer den grønne omstilling. Derfor drøftes og besluttes principperne for placering af solcelleparker, vindmøller og energistationer i første halvdel af 2023 med henblik på den kommende temarevision i Kommuneplan 2025. Principperne for placering af solcelleparker, vindmøller og energistationer træder i kraft ved vedtagelsen i 2023.

Ændringsforslaget blev bragt til afstemning.

For ændringsforslaget stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue (Løsgænger), Kirsten Weiland (N), Rasmus Petersen (Ø).

Imod ændringsforslaget stemte: Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Tobias Daniel Isaksson (D), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V).

Inge Messerschmidt (O), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C) og Tobias Daniel Isaksson (D) stemmer imod med den begrundelse, at der foreligger et glimrende forslag, der er klar til at blive realiseret allerede nu.

Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Jørgen Bech (V) og Morten Skovgaard stemmer imod med den begrundelse, at de ønsker at fremme en hurtigere placering af energistationer for at sikre den grønne omstilling i form af lynladning til erhvervslivet og pendlere før 2023.

Søren Weimann (B) stemmer imod med den begrundelse, at Radikale Venstre ønsker at fremme den kraftige ladeinfrastruktur mest muligt og hurtigst muligt. Der ønsker vi, at en overordnet førstkommende planlægning alene skal koncentrere sig om energistationer.

Ændringsforslaget tiltrådt.

Økonomiudvalget har fået tilsendt et notat med svar på en række spørgsmål vedr. sagen forud for mødet. Notatet (bilag 7) vedlægges referatet fra Byrådets møde.

Sagsfremstilling

Om energistationen

Administrationen har modtaget en ansøgning om etablering af en energistation ved rundkørslen ved Onsved, hvor Fjordlandsvej møder Skibbyvej. Se placering på bilag 1. Projektområdet vil optage et areal på ca. 6.000 m2 af et landbrugsareal, heraf er ca. 3.000 m2 reserveret til energistationen og ca. 3.000 m2 til grønt område. Fra start vil energistationen have minimum fire ladestandere. I fremtiden er der planer om minimum 8 ladestandere. Energistationen vil desuden have et overdækket tankanlæg, hvorfra der sælges benzin og diesel. Ansøger argumenterer for, at salg af benzin og diesel er nødvendigt for at energistationen er økonomisk rentabel på nuværende stadie i omstillingen. Der vil blive opført to pyloner i forbindelse med anlægget. Pyloner og det overdækkede tankanlæg vil have en højde på maksimalt 5 meter. Energistationen vil fremstå i en gul farve med grå elementer. Se bilag 2 for situationsplan over energistationens påtænkte indretning.

Samfundsinteresse

Administrationen vurderer, at placering af energistationen tæt på Fjordlandsvejen vil være et led i opbygningen af en elladningsinfrastruktur i Frederikssund Kommune. En udbygget elladningsinfrastruktur vil således understøtte omstilling til elbiler og Frederikssund Kommunes klimamålsætninger om at være en geografisk CO2 neutral i 2045.

Området og landskabet

Den udvalgte placering er beliggende på et opdyrket markareal på matr.nr. 5n tæt på rundkørslen, der forbinder Fjordlandsvej og Skibbyvej. Området domineres af flade dyrkede marker, vejanlæg og spredt bebyggelse. Øst for placeringen ligger landsbyen Onsved. Syd for placeringen ligger Krogstrup Kirke på en forhøjning i landskabet. Placeringen ligger inden for landskabskarakterområde 4: Svanholm Dødislandskab. Ifølge kommuneplanen er målet for området at vedligeholde landskabets karakter, hvor sikring af sigtelinjerne til Krogstrup Kirke vejer højt. Særligt udsat er sigtelinjen set fra nord af bilister kørende ad Fjordlandsvej, hvor energistationen vil kunne ses beliggende øst for Krogstrup Kirke.

Beplantning, farver og belysning

For at tage hensyn til kirkesigtelinjen og landskabet anbefaler administrationen, at energistationens tankanlæg suppleres med et bælte af stedsegrønne træer mod nord og vest. Formålet er at skjule tankanlæg og vestvendt pylon i en afstand af 200-900 meter fra rundkørsel set fra nord ad Fjordlandsvej. Bilag 3, 4 og 5 viser visualiseringer af energistationen på forskellig afstand. Krogstrup Kirke belyses i de mørke timer. En energistation med større gule direkte oplyste partier i kirkesigtelinjen vil forhindre en oplevelse af kirken. Administrationen anbefaler derfor, at der stilles krav om, at belysning på energistationen dæmpes. Administrationen anbefaler ligeledes, at der stilles krav til farver, så dele af pyloner og overdækning opføres i grå fremfor alene at være gule.

Miljøhensyn og regnvandshåndtering

Området er beliggende inden for Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og Indvindingsopland inden for OSD. Ansøger har redegjort for miljøhåndtering. Administrationen har vurderet, at energistationen ikke vil udgøre en forureningsrisiko for grundvandet eller indvindingsopland. I forbindelse med udarbejdelsen af en ny lokalplan, skal der også udarbejdes et tillæg til spildevandsplan, som muliggør fælleskloakering. I forbindelse med regnvandshåndtering kræves overfladevand renset via olie/benzin udskiller. Afhængigt af behov, kan administrationen stille krav til forsinkelse af renset overfladevand, eventuelt i form af et forsinkelsesbassin uden nedsivning på projektområdets grønne areal.

Undersøgelse af andre placeringer

Administrationen har afsøgt muligheden for at etablere energistationen på to andre placeringer på Hornsherred i tæt forbindelse til Skibbyvej/Fjordforbindelsen:

  1. Syd for Skibby (matr.nr. 15l).
  2. Ved Fjordlandsvej ved Park n' Ride, afkørsel til Lyngerup (matr.nr. 7a).

Disse to placeringer er ligeledes beliggende inden for Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Begrundelsen for at afvise disse placeringer er, at administrationen har vurderet, at placeringerne i forhold til landskab og miljøhensyn ikke adskiller sig væsentligt fra placering ved Onsved. Ansøger argumenterer for, at placering ved Onsved er at foretrække infrastrukturelt, da denne placering er et knudepunkt for pendlere til og mellem de større bycentre Skibby, Jægerspris og Frederikssund. Se bilag 6 for redegørelse for de to afsøgte placeringer.

Administrationen anbefaler, at Plan og teknik igangsætter en ny lokalplan og kommuneplantillæg for en energistation ved rundkørslen ved Onsved med ovenstående anbefalinger til beplantning, farve og belysning.

Planforhold

Placeringen er beliggende i landzone. Administrationen har vurderet, at for at muliggøre energistationen kræves udarbejdet en lokalplan samt et kommuneplantillæg, der udlægger området til teknisk anlæg. Lokalplanen udarbejdes med bonusvirkning, som erstatter en landzonetilladelse.

Inddragelse

Såfremt lokalplansforslag og forslag til kommuneplantillæg godkendes, sendes disse planforslag i offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Den 8. november 2022 godkendte Klima, energi og natur at sende kommunens høringsudkast til Strategisk Energi- og Varmeplan 2022 i offentlig høring, i perioden fra den 8. november til den 22. november 2022.

På baggrund af ovennævnte høring anmodes Byrådet om at godkende Strategisk Energi- og Varmeplan 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi at anbefale overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at:

  1. Godkende den endelige udgave af Strategisk Energi- og Varmeplan 2022.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 30. november 2022, pkt. 120:

Anbefales, idet det sikres, at antallet af gasfyr er korrekt.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 30. november 2022, pkt. 308:

Indstillingen fra Klima, natur og energi anbefales.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

John Schmidt Andersen (V)

Beslutning

Indstillingen fra Økonomiudvalget godkendt.

Sagsfremstilling

Udkast til kommunens Strategiske Energi- og Varmeplan 2022 har været i høring fra den 8. november 2022 til den 22. november 2022.

Hvidbog med høringssvar er vedlagt sagen. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i planen.

Administrationen anmoder på den baggrund om Byrådets godkendelse af den endelige udgave af Strategisk Energi- og Varmeplan 2022.

Efter godkendelse af Strategisk Energi- og Varmeplan 2022, udsender kommunen borgerbreve med information om fremtidige varmeforsyningsmuligheder, i medfør af cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse.

Inddragelse

I forbindelse med høring af den Strategiske Energi- og Varmeplan 2022, har kommunen afholdt to borgermøder hhv. den 9. og 10. november 2022.

Den Strategiske Energi- og Varmeplan 2022 er udarbejdet med inddragelse af alle forsyninger. Derudover er Klimapartnerskabet (Frederikssund Erhverv, Haldor Topsøe, Topsil, FOSS, CORO og Liqtech) også inddraget, da varmeplanen indgår i Klimapartnerskabets arbejde. Klimarådet har drøftet indsatser på energi- og varmeområdet i forbindelse med klimarådsmøde den 8. september 2022.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet blev på møde den 28. september 2022 (sag 211) orienteret om resultatet af rengøringsudbuddet. I den forbindelse blev der efterspurgt yderligere information om, hvordan kvalitetssikringen af rengøringen i de kommunale bygninger foregår, herunder hvordan processen i den nye kontrakt adskiller sig fra den nuværende. Med denne sag orienteres såvel om rengøringsselskabets forpligtigelser som den kommunale organisering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

  1. Orienteringen tages til efterretning.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. november 2022, pkt. 298:

Taget til efterretning.

Sagen oversendes til orientering til Byrådet.

Fraværende: Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rengøringskvalitet

Rengøringsopgaven er et fælles ansvar, hvor hver enkelt medarbejder skal være med til at sikre, at kravene til rengøring kan efterleves. Det betyder, at det er lokationens (bygningsbrugernes) ansvar, at der er ryddet op og klargjort inden rengøring. Det betyder f.eks., at man holder bordflader fri (rengøringen må ikke flytte ting), selv aftørrer ved spild og efter behov og rydder gulvarealer for ting, så gulvet kan rengøres (rengøringen må heller ikke flytte på ting, der står på gulvet). Er der ikke klargjort, bliver der ikke gjort rent. Her adskiller forudsætningerne i den nuværende kontrakt sig ikke med den, som gælder fra 1. januar 2023.

I den nuværende kontrakt arbejdes med "renhedsgrad". Det betyder, at der bliver gjort rent ud fra, hvilken kvalitet der skal være efter endt rengøring. Det er den enkelte rengøringsassistent, som vurderer besmudsningsgraden af et lokale, og dermed omfanget af den rengøring, som skal udføres og dermed også om lokalet har behov for rengøring eller om det rent nok i forhold til de fastsatte krav. Herudover er der enkelte faste rengøringstiltag på. f.eks. toiletter og baderum, som skal gøres. I den nuværende kontrakt er det således rengøringspersonalets faglighed, der i høj grad afgør, om et lokale rengøres eller ej.

For kontrakten fra 1. januar 2023 gælder, at der arbejdes med programmeret "rengøring". Det vil sige, at kontrakten fastlægger, hvilken rengøring der skal være i det enkelte rum og hvor ofte den gennemføres. Der opsættes dørmærkater, der viser hvilke ugedage, der udføres inventar- og gulvrengøring. Denne ændring har til formål at sikre en ensartet tilgang til rengøringen uanset hvilket rengøringspersonale, der er på lokaliteten.

Kvalitetssikring

På alle kommunens lokationer er der udpeget en kommunal kontaktperson for rengøring, som bl.a. har ansvar for at udfylde et månedligt skema til vurdering af rengøringskvaliteten. Som udgangspunkt er det er den daglige leder på lokaliteten, der er kontaktperson og derfor er det i daginstitutioner lederen af institutionen og på omsorgscentre områdelederen. På skolerne har det ligeledes været udgangspunktet, at skolelederen er kontaktperson, men flere skoler har valgt at delegere opgaven til det tekniske servicekorps, som servicerer skolen. Det er i den forbindelse aftalt, at skolens personale skal give besked til servicekorpset, hvis de oplever mangler i rengøringen. Teknisk Servicekorps inddrager skolens ledelse i udfyldelsen af kvalitetsvurderingsskemaerne.Derved sikres, at den lokale leder er orienteret om og inddraget i vurderingen.For administrationsbygninger er det kommunens servicemægler, som er kontaktperson for rengøring. Kommunens servicemægler er ansat i Center for Ejendomme og IT og er bl.a. også kontraktansvarlig for rengøringen. På de øvrige lokationer varierer det, om det er lederen eller om denne har videregivet opgaven til en medarbejder.

Det er lokationens kontaktperson, som har den daglige kontakt til servicelederen hos rengøringsleverandøren, dvs. giver besked om evt. mangler, behov for ændrede tidspunkter for rengøring o. lign. direkte til leverandøren. Servicelederen er ansat hos rengøringsfirmaet og har ansvaret for rengøringen på et antal bygninger samt for rengøringspersonalet. Lokationens kontaktperson tager derudover kontakt til kommunens servicemægler, hvis der er udfordringer i dialogen med leverandørens serviceleder.

Kommunens servicemægler er, som nævnt kontraktholder, og har bl.a. til opgave at sørge for, at leverandøren leverer den rengøringskvalitet, der er aftalt i kontrakten. Servicemægleren udfører anmeldte og uanmeldte kontrolbesøg på kommunens lokationer. Er der udfordringer med rengøringen, der ikke løser sig efter henvendelse til servicelederen, er det servicemægleren, der har dialogen med leverandøren og sørger for, at kvaliteten bliver oprettet til det aftalte niveau. Servicemægleren holder ligeledes månedlige statusmøder med leverandøren.

Denne overordnede organisering ændres ikke ved overgang til ny kontrakt. Det som ændres, er rengøringsprogram, dokumentationsmetoder og -omfang samt om rengøringsydelserne er leveret som aftalt med leverandøren.

Nuværende kontrakt: kontrolskemaer og tilsynet, som det fungerer i dag:

Rengøringsleverandøren har tilsynsforpligtigelsen. Den enkelte medarbejder skal udføre egenkontrol med arbejdet hver gang. Egenkontrollen er et internt anliggende for rengøringsleverandøren. Servicelederen skalkontrollere samtlige lokaler på kommunens lokationer mindst en gang månedligt. Der skal på baggrund af disse kontroller løbende rapporteres til kommunens servicemægler. Servicelederen skal ligeledes give besked til lokationens kontaktperson om, hvordan leverandøren planlægger at udbedre evt. mangler i rengøringen og skal sikre, at manglerne ikke gentages.

Opleves der gentagende udfordringer med rengøringen på en af kommunens lokationer, kan kommunen i den nuværende kontrakt stille krav om, at leverandøren i en periode gennemfører en skærpet kontrol, hvor omfanget af kontrollen udvides efter en af kommunen fastlagt procedure. Kontrollerne dokumenteres overfor kommunens servicemægler ved fremsendelse af servicelederens egenkontrolrapporter. Hvis servicemægleren finder, at niveauet ikke overholder kontrakten, kan der tilbageholdes betaling, indtil niveauet er tilstrækkeligt.

I kontrakten fra 1. januar 2023 udføres følgende kontroller:

Leverandørens egenkontrol

Egenkontrol foregår dagligt, hvor rengøringsservicemedarbejderen, foruden en visuel kontrol af det udførte arbejde, skal foretage en registrering af en række generelle og overordnede egenkontrolpunkter med fokus på overflader/objekter, som indgår i den daglige rengøring. Det er f.eks. affaldstømning, placering af møbler, rengøring af overflader, døre og karme, lyskontakter, sanitet, gulvflader mv.

Hvis der er sket bygningsændringer i forhold til kontrakten, f.eks. ændret brug af lokalerne, ombygning eller afspærrede områder, tages der foto af dette til dokumentation.

Egenkontrollerne gennemgås systematisk af leverandørens serviceleder og leverandørens stationære tilsynsførende. De stationære tilsynsførende er således en ændring/ skærpelse i forhold til den nuværende kontrakt. Den tilsynsførende vil være på større lokationer, hvor der er mere end 3 rengøringspersonaler ad gangen. Den tilsynsførende skal sikre koordinering af arbejdet, håndtere mindre uforudsete hændelser, som f.eks. finde afløsere ved sygdom og foretage et tilsyn af rengøringen, inden stedet forlades.

Månedlig kontrol

Servicelederen foretager månedlig kontrol, som det kendes fra den nuværende kontrakt. Servicelederen vil inden kontrollen tage kontakt til lokationens kommunale kontaktperson og tilbyde, at denne kan deltage i kontrollen.

Stikprøver mellem månedlige kontroller

Stikprøver tages især i særligt belastede/specielle lokaler/lokaler med særlige hygiejnekrav, sanitære lokaler samt områder, hvor der spises. På de lokationer, hvor der er en stationær tilsynsførende, vil denne dagligt udføre stikprøvekontroller. Den tilsynsførende vil gennemgå områderne 2 - 3 gange om måneden. Kontrollerne afstemmes med servicelederen.

Kommunens opfølgning på kontrakten fra 1. januar 2023

Der afholdes som minimum månedlige statusmøder mellem kommunen og leverandøren.Her gennemgås leverandørens dokumentation for, at der kvartalsvis er anvendt de forudsatte antal rengøringstimer på hver lokation, og at der er anvendt det forudsatte antal timer på kvalitetssikring. Derudover gennemgås de egenkontroller, som servicelederne har udført den forgangne måned. Kvalitetsrapporterne udfyldt af lokationens kontaktperson gennemgås for de steder, hvor der er brug for tiltag i forhold til opretholdelse af kvaliteten. Derudover inddrages kommunens servicemæglers observationer fra både anmeldte og uanmeldte kontroller, jf. ovenfor.

Konsekvenser

Er der større mangler i rengøringen eller er kvaliteten vedvarende uacceptabel, giver lokationens kontaktpersonen besked til kommunens servicemægler. Servicemægleren sørger for den fortsatte opfølgning og dialog med leverandørens serviceleder og driftschef, indtil kvaliteten igen er acceptabel. Der iværksættes om fornødent eksternt tilsyn med leverandørens ydelser på leverandørens regning. Der er også fortsat mulighed for at tilbageholde betaling og meddele dagbod for manglende ydelser.

Overgang til ny kontrakt

I overgangen mellem den nuværende og den nye kontrakt er der et skærpet fokus på, om såvel rengøringsleverandøren som kommunen selv (klargøring til rengøring) overholder forudsætningerne i aftalen. Det betyder, at kommunens servicemægler sikrer, at kommunens vejledning til klargøring opdateres og kommunikeres til alle rengøringskontaktpersoner samt ledere på kommunens forskellige lokationer. Vejledninger, let tilgængelig beskrivelse af, hvilke rengøringsydelser der kan forventes, hvem der er kontaktpersoner for hhv. rengøringsleverandøren og lokationen, hvornår man skal kontakte kommunens servicemægler, kvalitetssikring- og kontrolprocedurer m.v. gøres tilgængelig bl.a. på kommunens intranet, således at den altid er let at finde.

Den eksterne rådgiver, der har gennemført udbuddet, assisterer kommunen i overgangen til den nye kontrakt, herunder bl.a. med kvalitetssikring af om rengøringsassistenternes ansættelse og uddannelse lever op til kravene i udbudsmaterialet.

Inddragelse

Rengøringskontaktpersonerne på de forskellige lokationer har været inddraget i udformning af krav til kvalitet og dokumentation samt processerne herfor, i forbindelse med gennemførelse af rengøringsudbuddet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Fredningsnævnet har udarbejdet et endeligt udkast til afgørelse om fredning af Jægerspris skyde- og Øvelsesterræn i Frederikssund Kommune. Fredningen træder i kraft den 15. november 2022. Frederikssund Kommune er blevet bedt om at kommentere det endelige udkast. Frist for bemærkninger til Fredningsnævnet er den 4. november 2022. Klima, natur og energi orienteres i denne sag om Fredningsnævnets afgørelse samt administrationens bemærkninger til Fredningsnævnets afgørelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Tage Fredningsnævnets udkast til afgørelse om fredning af Jægerspris skyde- og Øvelsesterræn i Frederikssund Kommune til efterretning
  2. Tage administrationens bemærkninger til Fredningsnævnets afgørelse om fredning til efterretning.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 8. november 2022, pkt. 115:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. november 2022, pkt. 299:

Indstillingespunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Taget til efteretning.

Sagsfremstilling

Fredningsnævnet har på baggrund af høringssvar fra Forsvarsministeriet, Kong Frederik den Syvendes Stiftelse på Jægerspris samt Miljøstyrelsen samt Frederikssund Kommune udarbejdet et endeligt udkast til afgørelse om fredning af Jægerspris skyde- og Øvelsesterræn i Frederikssund Kommune. Fredningen træder i kraft den 15. november 2022.

Byrådet behandlede på møde den 31. august 2022, pkt. 177, ændring af bestemmelse i fredningsforslag. Denne ændring, om at tage jagtforbud ud af fredningsforslaget, er blevet indarbejdet i endelig udkast til fredning af Jægerspris skyde- og Øvelsesterræn.

Fredningsnævnet har den 19. september 2022 sendt afgørelse til Frederikssund Kommune for bemærkninger med frist den 14. oktober 2022. Administrationen har bedt om udsættelse af frist for bemærkninger, således at der kunne blive en politisk behandling af sagen. Fredningsnævnet har ikke imødekommet kommunens anmodning om fristforlængelse, da fredningen skal træde i kraft den 15. november 2022. Kommunen har fået en frist for bemærkninger til den 4. november 2022.

Administrationens bemærkninger til Fredningsnævnet er vedlagt som bilag.

Ændringer i fredningsbestemmelserne

I forhold til det oprindelige forslag til fredningsbestemmelser er der sket ændringer. Ændringerne i fredningsbestemmelserne fremgår i nedenstående skema. Det endelige udkast til fredning af Jægerspris skyde- og Øvelsesterræn i Frederikssund Kommune er vedlagt som bilag.

Administrationen vil især fremhæve, at fredningsområdets afgrænsning er blevet mindre. De 9 private ejendomme langs Kulhusvej udgår af fredningen, mens den øvrige fredningsafgrænsning beholdes i hele sin udbredelse. Den del af øvelsesterrænet, der er omfattet af fredningsforslaget, udgør 652 ha og ejes i det hele af staten. Det bliver ligeledes muligt at opstille friluftsaktiviteter i det omfang, det er foreneligt med forsvarsaktiviteterne.

Der gøres i øvrigt også opmærksom på at der er tilføjet en bestemmelse under § 4 Bebyggelse, veje og tekniske anlæg m.v., at der ikke må anlægges nye veje i området. Denne bestemmelse træder dog først i kraft, den dag Forsvarsministeriet ikke længere råder over arealerne.

Oprindelig fredningsforslag

Endelig fredningsbestemmelse

§ 1 Fredningens formål

  • At området ikke gøres til genstand for fremtidig udvikling som by- eller sommerhusområde,
  • At medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for i henhold til EU’s habitatdirektiv jævnfør følgende bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 38, stk. 2: I fredninger, der omfatter arealer inden for

internationale naturbeskyttelsesområder, skal det fremgå af formålet, at fredningen skal medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som områderne er udpeget for,

  • At de landskabelige og naturmæssige kvaliteter bevares og forbedres,
  • At de kulturhistoriske værdier bevares,
  • At områdets fremtidige rekreative anvendelse sikres og forbedres,
  • At området friholdes for bebyggelse, veje og andre permanente anlæg,
  • At der sikres fortsat grundlag for naturpleje.

§ 1 Fredningens formål

Formålet med fredningen er

  • at området ikke gøres til genstand for fremtidig udvikling som by- eller sommerhusområde,
  • at medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for i henhold til EU´s habitatdirektiv, jf. naturbeskyttelseslovens § 38, stk. 2,
  • at de landskabelige og naturmæssige kvaliteter bevares og forbedres,
  • at de kulturhistoriske værdier bevares og forbedres,
  • at den fremtidige rekreative anvendelse sikre og forbedres,
  • at området friholdes for bebyggelse, veje og andre permanente anlæg, og
  • at der sikres fortsat grundlag for naturpleje.

§ 2 Den militære anvendelse

Fredningen hindrer ikke, at den militære anvendelse kan fortsætte efter Forsvarets behov. Så længe arealerne anvendes af Forsvaret, reguleres arealernes drift og pleje af den til enhver tid gældende drifts- og plejeplan for Jægerspris skyde- og øvelsesterræn.

Fredningsbestemmelsernes §§ 3-10 træder først i kraft den dag, hvor Forsvaret ikke længere anvender arealerne eller meddeler, at deres anvendelse til militære formål definitivt opgives helt eller delvis. Sker det i etaper, træder fredningen i kraft, efterhånden som delarealerne

ikke længere skal anvendes til militære formål.

Fredningsområdet afgrænses som vist på fredningskortet (kortbilag 1). Foruden arealer ejet af Forsvaret omfatter fredningen 9 private beboelser, som tilsammen er på 1.24 hektar og beliggende langs Kulhusvej inden for fredningens ydergrænse. Den dag fredningen træder i

kraft, vil den alene omfatte de arealer, som på et tidspunkt har været ejet af Forsvaret.

De nævnte private beboelser vil således kun blive omfattet af fredningen, hvis de i mellemtiden er blevet overtaget af Forsvaret. Øvrige dele af terrænet, som i dag ejes af Forsvaret, vil derimod blive omfattet uanset eventuelle ændrede ejerforhold.

§ 2 Den militære anvendelse

Fredningen indebærer ingen begrænsninger i anvendelsen eller driften af det fredede område så længe forsvarsministeriet råder over området, og så længe hovedformålet med anvendelsen af arealerne understøtter forsvarsformål, beredskabsformål eller øvrige lignende samfundsinteresser og -opgaver. Forsvarsministeriet kan løbende tilpasse drift og pleje af omhandlede areal, således at det til enhver tid opfylde operative behov.

Fredningsbestemmelserne, §§ 3-10, er således ikke gældende så længe Forsvarsministeriet råder over arealerne. De er således ikke til hinder for eksempelvis opførelse af bygninger, infrastruktur og træningsfaciliteter eller for aktiviteter, som Forsvarsministeriet gennemfører i området.

Tilsvarende er fredningen ikke til hinder for opsætning af friluftsfaciliteter som fugletårne, borde/bænke, udsigtsplatforme og lignende, der understøtter den almene rekreative anvendelse i det omfang, at dette er foreneligt med forsvarsaktiviteterne.

§ 4 Bebyggelse, veje og tekniske anlæg m.v.

I fredningsområdet må der ikke opføres ny bebyggelse, herunder skure, boder, jagthytter og lignende samt ske om- og tilbygninger til eksisterende bebyggelse. Forbuddet omfatter tillige legeredskaber, terrasser, drivhuse og andre faste indretninger.

Der må ikke etableres faste anlæg og konstruktioner som f.eks. tårne, vindmøller, solcelleanlæg, tankanlæg, transformerstationer, master o.l., herunder lysmaster og master for luftledninger til strømforsyning. Der må ikke anlægges sportspladser, golfbaner, motorbaner

eller skydebaner. Arealerne må ikke benyttes til deponering, opstilling af udrangerede maskiner, campingvogne og lignende. Der må ikke anlægges nye veje i området.

Bygninger og anlæg, som alene har tjent militære formål, skal inden to år efter Forsvaret har forladt området endeligt, fjernes på Forsvarets foranledning. Fredningen er ikke til hinder for, at eksisterende telemast på matr.nr. 2e, Troldegårde, Dråby, som eventuelt også anvendes til

civile formål, kan bevares.

Der må alene opsættes almindelige landbrugshegn (trådhegn) til hegning af husdyr. Usædvanlig hegning er ikke tilladt, herunder f.eks. hjortehegn og hvide træhegn (hestehegn).

Fredningen er ikke til hinder for midlertidig anbringelse af skurvogne, der i kortere perioder er nødvendige for naturpleje, eller af sædvanlige læskure for husdyr.

§ 4 Bebyggelse, veje og tekniske anlæg m.v.

Der må i fredningsområdet ikke opføres ny bebyggelse, herunder skure, boder, jagthytter og lignende samt ske om- og tilbygninger til eksisterende bebyggelse. Forbuddet omfatter tillige legeredskaber, terrasser og andre faste indretninger.

Der må ikke etableres faste anlæg og konstruktioner som f.eks. tårne, vindmøller, solcelleanlæg, tankanlæg, transformerstationer, master o.lign., herunder lysmaster og master for luftledninger til strømforsyning. Der må ikke etableres sportspladser, golfbaner, motorbaner eller skydebaner. Arealerne må ikke benyttes til deponering, opstilling af udrangerede maskiner, biler, både, campingvogne og lignende.

Der må ikke anlægges nye veje i området.

Fredningen er ikke til hinder for, at eksisterende telemast på matr.nr. 2e Troldegårde, Dråby, som eventuelt også kan anvendes til civile formål, kan bevares.

Der må alene opsættes almindeligt landbrugshegn (trådhegn) til hegning af husdyr. Usædvanlig hegning er ikke tilladt, herunder f.eks hjortehegn og hvide træhegn (hestehegn).

Fredningen er ikke til hinder for midlertidig anbringelse af skurvogne, der i kortere perioder er nødvendige for naturpleje, eller sædvanlige læskure for husdyr.

§ 6 Naturpleje og naturgenopretning

Naturpleje og naturgenopretning skal udføres i henhold til en plejeplan, som erstatter den for Forsvaret til enhver tid gældende drifts- og plejeplan for Jægerspris skyde- og øvelsesterræn. Der fastsættes en frist på 1 år for udarbejdelse af en plejeplan efter fredningens ikrafttræden,

og plejeplanen skal indeholde konkrete bestemmelser for områdets anvendelse, pleje og forbedring for at udmønte fredningens formål.

Fredningen er ikke til hinder for, at naturgenopretningstiltag kan finde sted, når disse forudgående er fastlagt i plejeplanen. Plejemyndigheden har ret til uden udgift for vedkommende ejer at foretage naturpleje til opfyldelse af fredningens formål.

Fredningen er ikke til hinder for, at hele eller dele af området kan overgå til en mere selvforvaltende driftsform med helårsgræsning.

Såfremt der ikke kan opnås enighed om plejeplanen og varslede plejeforanstaltninger, skal plejemyndigheden forelægge plejeplanen og de varslede foranstaltninger for fredningsnævnet, som herefter træffer afgørelse om gennemførelse af plejeforanstaltningerne, jævnfør den til

enhver tid gældende bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn.

§ 6 Naturpleje og naturgenopretning

Naturpleje og naturgenopretning skal udføres i henhold til en plejeplan, som erstatter den for forsvaret til en hver tid gældende drifts- og plejeplan for Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn. Der fastsættes en frist på 1 år for udarbejdelse af en plejeplan efter fredningens ikrafttræden. Plejeplanen skal indeholde konkrete bestemmelser for områdets anvendelse, pleje og forbedring, som understøtter fredningens formål.

Fredningen er ikke til hinder for at hele eller dele af området skal overgå til en mere selvforvaltende driftsform med helårsgræsning.

§ 7 Terrænændringer

Der må ikke foretages terrænændringer. Der må ikke fyldes op, graves eller planeres. Der må ikke udvindes råstoffer, heller ikke til lodsejers eget brug. Spor efter nødvendige jordflytninger i forbindelse med oprydning af ikke-eksploderet ammunition m.v. skal udjævnes.

§ 7 Terrænændringer

Der må ikke foretages terrænændringer. Der må ikke fyldes op, graves eller planeres. Der må ikke udvindes råstoffer, heller ikke til lodsejers eget brug. Spor efter nødvendige jordflytninger i forbindelse med oprydning af ikke-eksploderet ammunition m.v. skal udjævnes. Fredningen er ikke til hinder for, at der foretages drifts- og vedligeholdelsesarbejde på dræn- og forsyningsledninger i området.

§ 8 Jagt

Jagt er ikke tilladt på arealet. Dog kan der foretages bestandsregulering og bekæmpelse af invasive dyrearter, såfremt der opstår behov for det.

§ 8 Jagt

Jagt i fredningsområdet er omfattet af lov om jagt og vildtforvaltning.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Ole Frimann Hansen (F) orienterede om, at han er blevet medlem af KKR Hovedstaden som repræsentant for SF.

Økonomiudvalgets indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Indstillingspunkt 1-3 tiltrådt.

Byrådet har fået tilsendt et notat med enkelte spørgsmål og svar vedrørende sagen. Notatet bilægges referatet fra Byrådets møde.

Taget til efterretning.

Beslutning

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.

Referater fra tidligere år

Læs referater fra Byrådets møder før 1. januar 2022.