Byrådets møde den 24. april 2024

Beslutning

Der var ikke indkommet skriftlige spørgsmål til Byrådets spørgetid.

Der blev stillet en række mundtlige spørgsmål til DSB-projektet i Sydbyen:

- Behandling af alternativt planforslag i Sydbyen

- Sikring af, at kommunen "kommer hele vejen rundt" i porcessen, samt aflevering af underskifter.

- Hvad kommunen vil gøre for at sikre, at boligerne ikke falder i værdi som følge af DSB projektet.

- Kommunplanens rammer i forhold til Sydbyen.

- Offentliggørelse af spørgsmål/svar fra DSB samt tidshorisonten for disse inden borgermøde.

- Refleksioner omkring sammenhæng mellem Sydbyen og Vinge.

Der blev stillet spørgsmål til kapacitetstilpasninger på dagtilbudsområdet.

- Vedrørende det vedtagne budget samt høringsprocessen.

Sagsfremstilling

Formål og rammer for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formål med spørgetiden

Formålet med Byrådets spørgetid er, at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse om kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Spørgsmål, der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen, og svaret sendes direkte til borgeren.

Byrådets møder er offentlige og livestreames. Dette gælder også spørgetiden.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden

Byrådets spørgetid afvikles umiddelbart før Byrådets ordinære møder. Spørgetiden er højst 30 minutter.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først.

Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Er der ingen spørgsmål, eller bruges spørgetiden ikke helt, så begynder forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når de politiske forhandlinger er begyndt, slutter spørgetiden.

Spørgsmål til Byrådet kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune. Den der stiller spørgsmålet skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form mindre end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene

1. Spørgsmål kan stilles skriftligt forud for Byrådets møde, så spørgeren kan være sikker på at få et fyldestgørende svar. Spørgsmål kan også stilles mundtligt på selve mødet.

Skriftlige spørgsmål skal være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Spørgeren kan indsende spørgsmål via en formular på hjemmesiden, hvor der samtidig gives samtykke til, at spørgsmålet må offentliggøres.

2. Spørgsmål kan også sendes til: Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Skriv på kuverten ”Til Byrådets spørgetid”. Der skal oplyses navn og adresse. Hvis spørgeren har brug for hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmålet, kan spørgeren henvende

sig på et af kommunens folkebiblioteker og få hjælp.

3. Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Spørgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.

4. Spørgeren kan også møde op i spørgetiden og stille sit spørgsmål mundtligt, når Borgmesteren giver spørgeren taletid. Inden spørgsmålet stilles, skal oplyses navn og adresse. Det er ikke sikkert, at spørgeren kan få svar på spørgsmålet med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere – og spørgeren vil i så fald i stedet modtage et skriftligt svar fra administrationen efterfølgende.

5. Alle spørgsmål skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare. Herudover kan gives tid til kort replik og duplik.

6. Hver spørger kan højst stille 2 spørgsmål på et møde.

7. Spørgsmål skal være formuleret i en ordentlig tone, må ikke omtale navngivne medarbejdere eller have karakter af at være chikanerende, injurierende eller racistiske.

8. Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.

9. Har spørgeren stillet et spørgsmål til Byrådet, skal spørgeren være til stede ved besvarelsen, ellers bliver spørgsmålet ikke besvaret.

10. Spørgsmål, der er stillet skriftlig, vil – sammen med svaret – blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde. Der er link hertil i referatet.

11. Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om reglerne for spørgetiden.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Kenneth Jensen (A) havde lovligt forfald. Som stedfortræder deltog Sanne Johansen (A).

Resume

I nærværende sag redegøres der for de samlede overførsler fra regnskab 2023 vedrørende drift og anlæg.

Indstilling

Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi har anbefalet overførselssagen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Økonomiudvalgets overførselssag behandles på samme måde som den samlede overførselssag.

Administrationen indstiller, på baggrund af fagudvalgenes behandling af de enkelte områder, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Serviceudgifter: Der overføres i alt et mindreforbrug på 7,5 mio. kr., hvoraf et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. overføres til 2024, og dermed udgør en tillægsbevilling i 2024, mens et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. overføres til 2025 og indarbejdes i oprindeligt budget for 2025.
2. Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter: Der overføres i alt et mindreforbrug på 31,7 mio. kr. Heraf overføres et mindreforbrug på 21,7 mio. kr. til 2024, og dermed udgør en tillægsbevilling i 2024. Endvidere overføres et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. og 2,3 mio. kr. til henholdsvis 2025 og 2026 og indarbejdes i oprindeligt budget i de respektive år.
3. Skattefinansierede bruttoanlægsindtægter: Der overføres mindreindtægter på 4,2 mio. kr. 2024.
4. Brugerfinansierede anlægsudgifter: Der overføres mindreforbrug på 2,4 mio. kr. til 2024.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. april 2024, pkt. 76:

Indstillingspunkterne 1-4 anbefales.

Fraværende: Morten Skovgaard (V).

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationen har gennemgået regnskab 2023 med henblik på opgørelse af regnskabets konsekvenser for overførsler til efterfølgende år på serviceudgifter, skattefinansierede bruttoanlægsudgifter- og indtægter samt brugerfinansierede anlægsudgifter.

Indstillingen i forhold til overførslerne er baseret på de retningslinjer, som Byrådet vedtog på møde den 2. marts 2022. I den forbindelse bemærkes det, at der med henvisning til den økonomiske bæredygtighed på ældreområdet ikke indstilles overførsel af merforbrug på 2,2 mio. kr. på områdets institutioner (primært de kommunale omsorgscentre og driften af den kommunale døgnpleje).

Det overordnede mål med overførselsreglerne er at skabe en incitamentstruktur, der medgår til at sikre, at institutionerne agerer økonomisk og aktivitetsmæssigt rationel i forhold til deres bevillinger.

Samlet set overføres der et mindreforbrug på 37,4 mio. kr. fordelt med 27,1 mio. kr. til 2024, 8,0 mio. kr. til 2025 og 2,3 mio. kr. til 2026.

Serviceudgifter

Der overføres i alt et mindreforbrug på 7,5 mio. kr. fordelt med 7,1 til 2024 og 0,4 mio. kr. til 2025.

Overførslen af mindreforbrug på 7,1 mio. kr. til 2024 er at betragte som en tillægsbevilling til det vedtagne budget i 2024, og vil derfor medgå til at udfordre servicerammeoverholdelse i 2024. Samtidig skal overførslen ses i sammenhæng med, at der ligeledes forventes en overførsel fra 2024 til 2025, hvis størrelse dog er vanskelig at estimere på nuværende tidspunkt. Fra 2022 til 2023 blev der overført 8,0 mio. kr.

Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter

Der overføres i alt et mindreforbrug på 31,7 mio. kr. fordelt med 21,7 mio. kr. til 2024, 7,7 mio. kr. til 2025 og 2,3 mio. kr. til 2026.

Overførslen af mindreforbrug på 21,7 mio. kr. til 2024 er at betragte som en tillægsbevilling til det vedtagne budget i 2024, og vil derfor medgå til at udfordre bruttoanlægsudgiftsrammeoverholdelse i 2024. Samtidig skal overførslen ses i sammenhæng med, at der ligeledes forventes en overførsel fra 2024 til 2025, hvis størrelse dog er vanskelig at estimere på nuværende tidspunkt. Fra 2022 til 2023 blev der overført 13,7 mio. kr.

Skattefinansierede bruttoanlægsindtægter

Der overføres i alt mindreindtægter på 4,2 mio. kr. til 2024.

De brugerfinansierede områder - anlæg (ikke omfattet af anlægsramme)

Der overføres i alt et mindreforbrug 2,4 mio. kr. til 2024.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Regnskabet for 2023 giver anledning til en samlet overførsel af mindreforbrug fra 2023 på 37,4 mio. kr. fordelt med 27,1 mio. kr. til 2024, 8,0 mio. kr. til 2025 og 2,3 til 2026.

Det overførte mindreforbrug til 2024 indarbejdes som tillægsbevilling til det oprindelige budget for 2024, mens det overførte mindreforbrug til 2025 og 2026 indarbejdes som en del af budget 2025-2028.

Bilag

• Bilag 1. Oversigtsnotat - Overførsler 2023

Resume

Byrådet skal senest 1. maj 2024 oversende kommunens samlede regnskab for 2023 til revisionen, således at revisionen inden 15. juni 2024 kan afgive beretning.

Det endelige regnskab skal herefter godkendes af Byrådet.

Årets resultat viser, at det lykkedes med at overholde Frederikssund Kommunes andel af såvel service- som anlægsrammen. I 2023 er der således inden for servicerammen et realiseret forbrug på i alt 2.387,8 mio. kr., hvilket er 2,0 mio. kr. under sigtepunktet for Frederikssund Kommune, mens anlægsrammen overholdes med et mindreforbrug på 24,9 mio. kr., primært som følge af ændret periodisering af en række anlægsprojekter.

Samlet set viser regnskabet for 2023 et overskud på 60,7 millioner kroner, inklusive lån, renter og finansforskydninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Årsregnskabet for 2023 oversendes til revisionen.
2. Afskrivninger for 2023 godkendes.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. april 2024, pkt. 77:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende: Morten Skovgaard (V).

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal aflægge kommunens samlede regnskab for 2023 til Byrådet, hvorefter Byrådet senest 1. maj 2024 skal oversende regnskabet til revisionen. Revisionen skal herefter inden 15. juni 2024 afgive beretning således, at Byrådet kan foretage endelig behandling af regnskabet inden udgangen af august måned.

Økonomisk resultat

I det følgende gennemgås det økonomiske resultat for 2023. Resultat er i gennemgangen primært holdt op imod oprindeligt budget svarende til det vedtagne budget fra oktober 2022. I det vedtagne budget er der ikke medregnet tillægsbevillinger givet i 2023 samt overførsler fra 2022 til 2023.

Årets resultat viser, at det er lykkedes med at overholde Frederikssund Kommunes andel af såvel service- som anlægsrammen. I 2023 er der således inden for servicerammen et realiseret forbrug på i alt 2.387,8 mio. kr., hvilket er 2,0 mio. kr. under sigtepunktet for Frederikssund Kommune, mens anlægsrammen overholdes med et mindreforbrug på 24,9 mio. kr., primært som følge af ændret periodisering af en række anlægsprojekter.

På driftssiden udgør overskuddet, eksklusive renter, 174,2 mio. kr. Det samlede overskud på driftssiden overstiger det oprindelige budget med 26,9 millioner kroner, delvist takket være øgede indtægter fra skatter, tilskud og udligning på 45,6 millioner kroner. Disse indtægter overstiger samlet set de realiserede merudgifter til service og overførsler.

Efter finansiering af årets anlægsudgifter samt renter, afdrag og øvrige finansforskydninger mv. er der i 2023 opnået et overskud på 60,7 mio. kr. Et resultat, der overordnet set kan henføres til en række modsatrettede bevægelser, herunder primært:

• Flere udgifter under servicerammen på 23,0 mio. kr., primært som følge af merforbrug på de specialiserede områder og ældreområdet. Dette skal ses i lyset af, at kommunens serviceramme blev øget med 25,0 mio. kr. ved midtvejsreguleringen, hovedsageligt på grund af stigende inflation og fordrevne ukrainere.
• Flere udgifter under overførselsrammen på 6,8 mio. kr., herunder øgede udgifter til seniorpension, førtidspension og sygedagpenge. Dette skyldes delvist øgede udgifter på landsplan inden for beskæftigelsesområdet, hvilket medførte en stigning på 25,9 mio. kr. i kommunens bloktilskud ved midtvejsreguleringen.
• Flere udgifter på forsyningsområdet på 8,9 mio. kr.
• Flere indtægter på den centrale refusionsordning på 12,2 mio. kr., primært som følge af merudgifter på familie- og voksenhandicapområdet, hvor indtægterne fra ordningen henhører.
• Færre skattefinansierede bruttoanlægsudgifter under anlægsrammen på 24,9 mio. kr.
• Flere indtægter fra skatter, tilskud og udligning på 45,6 mio. kr.

Indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Det oprindelige budget vedrørende indtægter fra skatter, tilskud og udligning er på 3.318,2 mio. kr., mens regnskabet viser en indtægt på 3.363,8 mio. kr. Merindtægten på 45,6 millioner kan overordnet henføres til en række modsatrettede bevægelser, herunder blandt andet:

• En mindreindtægt på skattesiden på 14,7 mio. kr., primært på grund af lavere indtægter fra grundskyld. Dette skyldes blandt andet, at Skatteministeriets udsendelse af nye ejendomsvurderinger blev sat i bero pr. 23. august 2023.
• En merindtægt som følge af en positiv midtvejsregulering i 2023 på 60,2 mio. kr. Primært med henvisning til følgende faktorer:
  • Stigende overførselsudgifter
  • Pris- og lønstigninger (øget inflation)
  • Restfinansiering af merudgifter i fordrevne ukrainere og COVID-19-situationen i 2022
  • Merudgifter til fordrevne ukrainere i 2022

Skattefinansierede driftsudgifter

Serviceudgifter:

Inden for servicerammen var der i 2023 et merforbrug på 23,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Dette merforbrug kan primært henføres til de specialiserede områder samt ældreområdet. Merudgifterne modsvares af en stigning i kommunens andel af servicerammen ved midtvejsreguleringen, primært på grund af øget inflation, fordrevne ukrainere og Covid-19-situationen i 2022. Det korrigerede sigtepunkt for servicerammen for Frederikssund Kommune udgør 2.389,8 mio. kr. i 2023, og med et realiseret forbrug på 2.387,8 mio. kr. er sigtepunktet overholdt med et mindreforbrug på 2,0 mio. kr.

Overførselsudgifter:

På overførselsudgifterne var der i 2023 et merforbrug på 6,8 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Merforbruget skal ses i lyset af en række modsatrettede bevægelser, herunder primært:

• Øgede udgifter til seniorpension, førtidspension og sygedagpenge
• Øgede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste på familieområdet
• Merindtægter som følge af hjemtagelse af mellemkommunale refusioner i perioden 2020-2023 med udgangspunkt i analyse foretaget af BDO
• Færre udgifter som følge af færre elever i FGU-forløb

Den centrale refusionsordning:

Den endelige refusionshjemtagelse har resulteret i en merindtægt på 12,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Forøgelsen skal ses i sammenhæng med det øgede budget til familieområdet under serviceudgifter.

Aktivitetsbestemt medfinansiering:

På den aktivitetsbestemte medfinansiering var der i 2023 overensstemmelse mellem budget og regnskab.

Ældreboliger:

Ældreboliger skal som udgangspunkt hvile i sig selv over en årrække, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra brugerne. Det samlede driftsresultat fratrukket udgifter til tomgangsleje skal dække afdrag på lån og renter. I 2023 var der et merforbrug på 1,0 mio. kr., hvilket primært kan henføres til ikke budgetlagte udgifter til tomgangsleje, hensættelse af overskud samt mindreforbrug på energi.

Renter mv.

Det oprindelige budget til renter mv. forudsatte en nettoudgift på 0,9 mio. kr., mens regnskabet viser en samlet bogført indtægt på 9,4 mio. kr. Merindtægten kan primært kan henføres til større afkast på kommunens kapitalforvaltning end forventet.

Finansforskydninger

Finansforskydningerne viser en samlet udgift (kassetræk) på 33,8 mio. kr. i 2023, hvilket er 33,8 millioner mere end oprindeligt budgetlagt. Merudgiften består af en række forskydninger i både tilgodehavender og gældsposter samt diverse mellemregninger, herunder mellemregning mellem årene.

Optagne lån

I løbet af 2023 er der optaget lån for i alt 24,2 mio. kr., hvilket er 20,5 mio. kr. over oprindeligt budget.

Afdrag på lån

I 2023 er der samlet blevet afdraget 64,3 mio. kr. mod 75,4 mio. kr. i det oprindelige budget.

Forsyningsområdet

Forsyningsområdet er brugerfinansieret og indeholder både drift og anlæg, hvor der over en årrække skal være balance mellem indtægter og udgifter.

Drift

På forsyningsområdet var der i 2023 et merforbrug på 6,7 mio. kr. på driften

Anlæg

På forsyningsområdet var der i 2023 et merforbrug på 2,2 mio. kr. på anlægssiden

Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter

Regnskabet for 2023 viser samlet set en nettoanlægsudgift på 43,3 mio. kr. på det skattefinansierede anlægsområde, hvoraf de realiserede bruttoanlægsudgifter udgør 123,8 mio. kr., mens indtægterne udgør 80,5 mio. kr. Samlet set er der et mindreforbrug på netto 24,7 mio. kr. målt forhold til det oprindelige budget fordelt med mindreudgifter for 24,9 mio. kr. og merindtægter på 0,2 mio. kr.

Mindreforbruget skal primært set i lyset af en ændret periodisering på en række projekter.

Likviditet

Fra 2022 til 2023 er den gennemsnitlige likviditet faldet med 71,5 mio. kr. og udgør ultimo 2023 293,5 mio. kr. Faldet i den gennemsnitlige likviditet skyldes dels kassetrækket i 2022 på 36 mio. kr., dels en ændret periodisering af indtægter og udgifter i 2023 sammenlignet med de historiske bevægelser.

Afskrivninger

Jævnfør kommunens principper for økonomistyring vedrørende ”Afskrivninger” skal Økonomiudvalget i forbindelse med behandling af regnskabet forelægges de afskrivninger over 25.000 kr. der er foretaget. Afskrivningerne over 25.000 kr. udgør samlet set 1,3 mio. kr. Der henvises endvidere til bilag "Notat afskrivninger 2023".

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Årsregnskab 2023
• Bilag 2. Afskrivninger 2023

Resume

Movia har sendt forslag til Mobilitetsplan 2024 i politisk høring frem til fredag den 31. maj 2024. Administrationen har lavet et udkast til høringssvar. Plan og teknik skal med denne sag anbefale over for Økonomiudvalg og Byråd at fremsende høringssvaret til Movia. Plan og teknik skal endvidere beslutte, om administrationens udkast til høringssvar skal suppleres med yderligere bemærkninger, inden høringssvaret forelægges Økonomiudvalget og Byrådet. Movia deltager på et temamøde forud for behandling af punktet, hvor de fortæller om planen.

Movia deltager fra kl. 9.00. Fra Movia deltager Ressourcedirektør, Eskil Thuesen, Rådgivningschef Jesper Fønss samt kommunens rådgiver i Movia, Henriette Syrak Lund Tolstrup.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Administrationens udkast til høringssvar til Movias Mobilitetsplan 2024 suppleres med yderligere bemærkninger, samt at
2. Vedlagte høringssvar, eventuelt suppleret med udvalgets bemærkninger, fremsendes til Movia

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 3. april 2024, pkt. 49:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. april 2024, pkt. 80:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Beslutning

Godkendt.

Maibritt Møller Nielsen (D) undlod at stemme.

Sagsfremstilling

Movia har sendt forslag til Mobilitetsplan 2024 i politisk høring frem til fredag den 31. maj 2024. Plan og teknik skal med denne sag anbefale over for Økonomiudvalg og Byråd at vedlagte høringssvar fremsendes til Movia. Plan og teknik skal endvidere beslutte, om administrationens udkast til høringssvar skal suppleres med yderligere bemærkninger, inden høringssvaret forelægges Økonomiudvalget og Byrådet. Såfremt det er tilfældet, vil administrationen indarbejde udvalgets bemærkninger i et endeligt udkast og gøre opmærksom på dette i en supplerende sagsfremstilling, når sagen skal viderebehandles.

Høringsbrev fra Movia, samt forslag til Mobilitetsplan 2024 med tilhørende bilag er vedlagt som bilag.

Baggrund

Ifølge trafikselskabsloven skal Movia mindst hvert 4. år udarbejde en trafikplan sammen med de 45 kommuner og 2 regioner. Sidste gang Movia og kommuner og regioner aftalte en trafikplan var i 2020.

Movia har ligesom i 2020 valgt at lægge et bredere strategisk fokus på borgernes samlede mobilitet og kalder derfor planen for en mobilitetsplan. Arbejdet med at gøre den kollektive transport mere attraktiv for borgerne omfatter også, hvordan borgerne let kommer til og fra den kollektive transport.

Mobilitetsplanen temaer og forslag til indsatser

Planen sigter på at finde løsninger på udfordringerne med klima, trængsel i og omkring de større byer, og mangel på mobilitet uden for byerne. Movia påpeger, at hver for sig er de sjællandske kommuners og regioners mulighed for at bidrage til løsninger beskedne. Men sammen kan Movia og de 45 kommuner og 2 regioner levere stærke, langsigtede løsninger på de nationale klima-, mobilitets- og trængselsudfordringer. Forslaget til Mobilitetsplan 2024 indeholder fire temaer, hvor der for hvert tema er udpeget en række indsatser, som tager fat på disse udfordringer:

Administrationen vurderer, at de fire temaer og de tilhørende indsatser danner en god ramme for, hvordan kommuner, regioner og relevante aktører sammen kan tage fat på alle de udfordringer den kollektive trafik står overfor at skulle løse de kommende år. Administrationen har i vedlagte høringssvar skrevet input og bemærkninger inden for hver af de fire temaer.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Forslag til Mobilitetsplan 2024 Bilag 2_0
• Forslag til Mobilitetsplan bilag 1_0
• Forslag til Mobilitetsplan 2024_0
• Høringsbrev Forslag til Mobilitetsplan 2024_0 10
• Frederikssund Kommunes høringssvar til Mobilitetsplan 2024

Resume

Klima, natur og energi skal med denne sag beslutte, at der afsættes midler til foranalyse til etablering af permanent toiletbygning ved Kulhuse strand samt drøfte udformning af nye permanente toiletter på Kulhuse Strand.

Administrationen giver desuden orientering om opstilling af midlertidige toiletter for badesæsonen 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der igangsættes foranalyse til etablering af permanent toiletbygning.
2. Der frigives 0,1 mio. kr. i 2024 til foranalysen.
3. Drøfte retning for arkitektur og udformning på nye permanente toiletter

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 9. april 2024, pkt. 29:

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Indstillingspunkt 3: Drøftet.

Udvalget ønsker, at der anvendes den samme toilettype, som anvendes andre steder i kommunen. De permanente toiletter ønskes så vidt muligt placeret på strandsiden af vejen.

Udvalget ønsker, at der efterfølgende ses nærmere på udviklingsmulighederne i området omkring Kulhuse Havn.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. april 2024, pkt. 81:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi besluttede den 16. januar 2024, sag 7, at opsige aftalen med Kulhuse Kro om offentlig brug af toiletter. For at opretholde blå flag på Kulhuse Strand, skal der etableres midlertidige toiletter til badesæsonen 2024 i uge 27-32.

Administrationen er i dialog med myndighedsområderne, og har indsendt ansøgninger om 6-ugers midlertidig tilladelse for indeværende badesæson. Der forventes tilladelse før badesæsonens begyndelse, således at blå flag kan opretholdes for 2024 i uge 27-32.

Kulhuse Havns bestyrelse har drøftet en henvendelse fra administrationen om brug af en del af deres bygning til offentlige toiletter. Bestyrelsen har d. 12. januar 2024 skrevet retur, at de ikke er indstillet på at opgive de eksisterende toiletter til offentlig brug. Ejerne af de øvrige rum er heller ikke indstillet på at opgive deres lokaler.

Nyt permanent toilet

På baggrund af områdets restriktioner, skal der bl.a. søges om tilladelse fra Kystdirektoratet, Slots- og Kulturstyrelsen, Fredningsnævnet samt søges byggetilladelse og landzonetilladelse. Det forventes, at myndighedsbehandlingen vil tage ca. 10 måneder fra ansøgning er indsendt. Dette tidsestimat er afhængigt af de enkelte myndigheders behandlingstider på ansøgningstidspunktet, og kan derfor variere. Omkostninger til foranalyser og projektering udgør ca. 100.000 kr. Administrationen vil senere vende tilbage til udvalget, med resultatet af foranalyse samt forslag til placering af det permanente toilet.

Et offentligt toilet kan udføres i forskellige arkitektoniske niveauer. I bilag 1 kan der ses 3 forskellige eksempler som kan udpege retningen for ambitionsniveauet for den kommende toiletbygning. Udvalget skal drøfte retningen. Der vil i budget 2025-2028 skulle afsættes midler til etablering af den permanente toiletbygning.

Byggeperiode for toilettet forventes at vare ca. 2 måneder.

Inddragelse

Kulhuse Havns bestyrelse er hørt om brug af deres bygning, og har afvist muligheden for at etablere offentlige toiletter heri.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat 1,7 mio. kr. til projekt Støttepunkter til friluftsliv. Der forventes overførsel af mindreforbrug fra 2023 til 2024 på 0,36 mio. kr. til projektet. Overførslen forventes at blive behandlet på Byrådet i april måned. Herefter vil budgettet for projekt Støttepunkter til friluftsliv udgøre 2,036 mio. kr. i 2024, heraf søges 0,1 mio. kr. frigivet i nærværende sag.

Bilag

• Bilag 1 Toilettype forslag

Resume

Klima, natur og energi har efterspurgt nødvendige beslutninger for at kunne forcere indsatsen for at forbedre tilstanden i fjordene, herunder for udtag af lavbundsjorder til vådområder. Administrationen foreslår at disponere midler fra klimaplan 2045 til en screening af potentielle vådområdeprojekter som grundlag for en prioritering af indsatsen. Administrationen foreslår også at omprioritere midler afsat til natur og vandløb fra 2025 til en indsats for udtag af lavbundsjorder. Midlerne er afsat i investeringsplanen med budgetaftalen 2021.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Disponere 200.000 kr. fra klimaplan 2045 i 2024 til en udvidet screening af potentielle vådområder.
2. Give en tillægsbevilling på 1 mio. kr. årligt i perioden 2025-2027 til et nyt anlægsprojekt til udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder. Projektet finansieres ved at nedskrive eksisterende anlægsprojekt "natur og vandløb" med 1 mio. kr. årligt i perioden.
3. Frigive midlerne til det nyoprettede anlægsprojekt.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 9. april 2024, pkt. 30:

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Udsat.

Indstillingspunkt 3: Udsat.

I forhold til indstillingspunkt 2 og 3 afventer udvalget en statussag om vandløbsregulativer og oprensning jf. sag 148 "Beslutning om lovpligtige opgaver på vandløbsområdet" på byrådsmødet 22. juni 2022 og naturhandleplanens økonomi.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. april 2024, pkt. 82:

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Beslutning

For stemte 22. Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Anne Sofie Uhrskov (V), Anne-Lise Kuhre (A), Charlotte Drue (SocialLiberale), Inge Messerschmidt (O), Jens Jørgensen (V), Jesper Wittenburg (A), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Sanne Johansen (A), Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Michael Tøgersen (I), Morten Skovgaard (V), Niels Martin Viuff (C), Ole Frimann Hansen (F), Poul Erik Skov Christensen (A), Rasmus Petersen (Ø), Susanne Bettina Jørgensen (A), Søren Weimann (B), Therese Hejnfelt (C).

Imod stemte Maibritt Møller Nielsen (D).

Indstillingen blev godkendt.

Maibritt Møller Nielsen (D) ønsker følgende tilført beslutningsprotokollen: "Nye Borgerlige stemmer imod idet tiltaget er en del af klimahandleplanen."

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi har ønsket at få screenet områder, hvor det er muligt at udvikle vådområder (Sag 67, d. 7. juni 2022). Af naturhandleplanen fremgår indsats 2.2.3 om forundersøgelser for potentielle projekter, som kommunen er forpligtet til at gennemføre i medfør af vandområdeplanen. I klimaplan 2045 fremgår en målsætning om, at vi i Frederikssund Kommune har udtaget 1 km² lavbundsjord i 2030.

Udtagning af lavbundsjorder fra fortsat landbrugsdrift bidrager i de fleste tilfælde til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og mindre udledning af drivhusgasser. Sammen med skovrejsning er udtagning af lavbundsjorder den indsats, hvor kommunen har størst potentiale til at gøre en positiv forskel for vandløbenes og fjordenes tilstand. Udvalget har bedt om et konkret bud på, hvordan en intensiveret indsats kunne tilrettelægges, hvad den potentielt kunne opnå, og hvilke ressourcer der er nødvendige for at gennemføre den.

Screening af potentielle arealer

En indledende screening fra 2021 (vedlagt som bilag 1) identificerede 14 områder i kommunen, hvor der kunne være potentiale for vådområdeprojekter. Område 7 Hagerup Sø er aktuelt i proces via Naturstyrelsens klimalavbundsordning.

Indsats (3.2) i Klimaplan 2045 indebærer at undersøge, hvilke lavbundsarealer der er mest egnede og som kan danne grundlag for ansøgning om støttemidler (vedlagt i bilag). Denne udvidede screening vil kunne anvise en prioritering mellem de forskellige vådområdeprojekter ud fra forskellige kriterier som fx grad af målopfyldelse, barrierer for et projekt, forventet omkostningsniveau og umiddelbare interessetilkendegivelser fra lodsejere i området.

For at igangsætte denne indsats i 2024 er der behov for 0,2 mio. kr., som foreslås omprioriteret til formålet af uforbrugte midler frigivet til klimaplanen. 0,3 mio. kr. blev i 2022 frigivet (Sag 385, Byrådsmøde d. 15. dec. 2021) til involvering af borgere og virksomheder i den grønne omstilling, budskaber om klimaindsatser mv. Dele af denne indsats i 2022 blev imidlertid finansieret på anden vis og de uforbrugte midler overført til 2023 og forventes overført videre til 2024 i forbindelse med afslutning af 2023 regnskabet.

Processen kan forceres med medarbejderressource dedikeret til opgaven

Lavbundsprojekterne ligger overvejende på privat grund og kræver frivillig deltagelse at gennemføre. Private kan på eget initiativ arbejde med vådområdeprojekter, og der er flere støttemuligheder både via EU og nationalt. Alligevel er det relativt sjældent, at projekter af denne type gennemføres uden at en kommune eller anden offentlig instans påtager sig en styrende rolle. Dels fordi projekterne kan være komplicerede og ofte involverer mange forskellige lodsejere. Dels fordi projekterne vil indebære en risiko for at investerede midler ikke kan tilbagebetales af støttekroner, hvis projektet opgives eller ikke viser sig at give den forventede målopfyldelse.

Hvis kommunen ønsker at forcere processen med udtag af lavbundsjorder er den eneste mulighed derfor at påtage sig en opsøgende og faciliterende rolle. Ud over tid, ressourcer og manglende specialkompetencer kan det være svært at opretholde en fokuseret og vedholdende indsats. Projekter på private arealer baseret på frivillighed kræver typisk masser af dialog, besøg, møder, information mv. og opbygning af tillid. Særligt, hvis der er mange ejendomme involveret.

Udvalget er tidligere blevet orienteret om udfordringerne for at sikre ressourcer til de lovbestemte opgaver på vandløbsområdet. Indsatser for at fremme af vådområder er ikke en lovbestemt opgave for kommunen. Der vil være behov for en medarbejderressource dedikeret til opgaven med vådområdeindsatsen, hvis der ønskes fremdrift i det opsøgende arbejde.

Scenarier for forceret indsats for vådområder

Den nødvendige tilførsel af ressourcer til en vådområdeindsat kan finansieres ved at omprioritere hele eller dele af 2.208 mio. kr./år afsat i investeringsplanen fra 2025 til "natur og vandløb".

Administrationen foreslår at anvende 1 mio. kr. årligt af dette budget til en øget indsats for vådområder. De afsatte midler tænkes brugt til et årsværk samt til rådgiverbistand, informationsmateriale, lodejerinddragelse mv. Det giver mulighed for at arbejde målrettet på at skaffe støttemidler til området. Potentielt både fra statslige puljer og fonde mv. Der er således potentiale for at gennemføre flere og større projekter end det ville være muligt med kommunens egne midler.

Samtidig kan det resterende budget (1.208 mio. kr./år) fastholdes til det oprindelige formål på især vandløbsområdet, der oplever et stigende pres på omkostninger til vedligeholdelse af vandløb afledt af stigende regnmængder.

Som alternativ kan hele beløbet på 2.208 mio. kr. årligt omprioriteres til en arealprojektenhed på to årsværk, der både kan arbejde for vådområder, skovrejsning, VE-anlæg og andre klimaindsatser i landbrugslandet. Der vil ligeledes være gode muligheder for at samarbejde med aktører som Nationalpark Skjoldungernes Land, herunder opsøgende arbejde for at afsøge mulighed for at udvide nationalparken. Det vil ofte være de samme lodsejere, der skal kontaktes for at finde netop den klimaindsats, som kan forenes med en lodsejers planer og drømme for ejendomsudviklingen. En sådan dedikeret enhed vil også kunne arbejde for at indgå partnerskaber med lokale virksomheder og borgere om indsatserne.

Muligheder for medfinansiering

Med finansloven for 2024 er afsat midler til en faciliterende lavbundsindsats som en tilskudsordning, der kan søges af kommuner, der repræsenterer en vandoplandsstyregruppe (VOS). Frederikssund Kommune indgår i en VOS med Lejre Kommune som formand. Formålet med grupperne er at koordinere indsatserne på lavbundsjorder og vådområder, både i forhold til CO2 reduktion og næringsstofreduktion til vandløb, fjorde og hav samt at lave kollektive ansøgninger på projekter. VOS-arbejdet forventes at blive genoptaget i regi af vandområdeplan 3 (vedtaget 2023) om mulig fælles ansøgning om støtte til kapacitetsopbygning mv. på tværs af flere VOS’er.

Byrådet har i januar 2024 besluttet, at Frederikssund Kommune indgår i en EU-ansøgning til LIFE ACT sammen med regionerne og en lang række andre kommuner. Hvis ansøgningen opnår tilsagn, vil kommunens indsats kunne opnå en EU-medfinansiering til kapacitetsopbygning blandt andet til udtag af lavbundsjorder fra 2025.

Frederikssund Kommune kan også indgå partnerskab med Klimaskovfonden eller andre aktører, der kan bidrage til kommunens egen indsats for både vådområder og skovrejsning.

Konsekvenser af omprioritering af midler fra 2025

Der blev i 2021 afsat 2.208 mio. kr. årligt til indsatser for natur og vandløb fra 2025. Idet udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder ikke var et fokusområde ved indgåelse af investeringsaftalen vil en omprioritering af 1 mio. kr. årligt hertil have konsekvenser for de områder, som midlerne var tiltænkt. Både natur- og vanløbsområdet er imidlertid blevet tilført midler siden aftalen blev indgået i 2021. Blandt andet i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af naturstrategien og naturhandleplanen. De oprindeligt omfattede aktiviteter er således allerede delvist igangsat især på naturområdet.

Natur:

• Med budgetaftalen for 2022 blev afsat 600.000 kr. til årsværk til en naturmedarbejder, 450.000 kr./år i driftsbevilling samt 500.000 kr. i en anlægsbevilling (budgetaftalen 2023) til at udmønte naturhandleplanen.
• Bevillingen fra 2021 indeholdt dele af disse opgaver på naturområdet knyttet til naturpleje og plejeplaner. Derudover indeholdt bevillingen øgede ressourcer til myndighedsopgaver på naturområdet til at håndhæve loven (fx registrere beskyttet natur og standse ulovlige aktiviteter). Disse aktiviteter er ikke en del af naturhandleplanen. Derfor vil den foreslåede omprioritering betyde, at myndighedsopgaverne fastholdes på et minimum, hvor der ikke udføres opsøgende tilsyn og med lang sagsbehandlingstid på påbudssager.

Vandløb:

• Med budgetaftalen for 2023 blev til arbejdet med vandløbsregulativer afsat 600.000 kr. til et årsværk og 400.000 kr. i 2023 i anlægsbevilling samt en driftsbevilling fra 2024 på 200.000 kr./år (budgetaftale 2024). Den afsatte bevilling til arbejdet med vandløbsregulativer giver kun mulighed for at implementere en mindre del af de lovpligtige opgaver på vandløbsområdet, som er gengivet i udvalgssag fra juni 2022 (sag nr. 67).
• Bevillingen fra 2021 indeholdt dele af de lovpligtige opgaver på vandløbsområdet samt indsatser for mere generelt at undersøge årsagerne til de stadig hyppigere oversvømmelser i landskabets lavninger. Ved administrationens forslag til omprioritering af 1 mio. kr. vil der stadig være ressourcer til disse opgaver på vandløbsområdet. Dermed vil det i højere grad blive muligt at implementere de lovpligtige opgaver og arbejde for mindre forebyggende indsatser for at mindske oversvømmelser i vandløbsnære omgivelser. Samtidig vil indsatser for vådområder sandsynligvis bidrage til det oprindelige formål.

Ved valg af det alternative scenarie vil der ud over ovenstående konsekvenser kun i meget begrænset omfang blive igangsat forebyggende indsatser på vandløbsområdet og planen for implementering af de lovpligtige opgaver vil blive fastholdt på den aktuelle mindre del af de lovpligtige opgaver.

Andre tiltag for at mindske næringsstoffer til fjordene:

Kvælstofudledning i vandløb og fjorde udgøres også af udledninger knyttet til spildevand og til vandløb. Disse indsatser fremgår af vandområdeplan 2021-27. Indsatser knyttet til spildevand indgår i spildevandsplanen, som forventes at blive lagt til godkendelse senere i 2024 i Plan og teknik. Indsatser på vandløbsområdet med åbning af rørlagte vandløbsstrækninger fremgår af anden sag på dette udvalgsmøde.

Inddragelse

Inddragelse vurderes ikke relevant i den pågældende sag.

Økonomi

Tillægsbevillingen til det nye anlægsprojekt til udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder på 1 mio. kr. årligt i perioden 2025-2027 finansieres af en tilsvarende nedskrivning af eksisterende anlægsprojekt natur og vandløb. Sagen presser således ikke overholdelse af anlægsrammen i perioden.

Bilag

• Bilag 1 screening lavbundsområder
• KLIMAPLAN 2045 Indsat 3.2

Resume

En gang årligt skal borgerrådgiveren overfor Byrådet forelægge en beretning for borgerrådgiverens virksomhed i det foregående år.

I sagen her orienteres Byrådet om borgerrådgiverens beretning for 2023.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller til Byrådet, at:

1. Orienteringen om borgerrådgiverens beretning for 2023 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kort om indholdet i beretningen

I perioden 1. januar til 31. december 2023 har der i alt været 267 antal registrerede henvendelser til borgerrådgiveren, fordelt på henholdsvis 246 hovedsager og 21 følgesager.

Det er et fald i forhold til sidste års beretning, hvor der var en markant stigning i antal sager. Antal henvendelser svarer til det niveau, det var på i 2021. I sidste års beretning var den overordnede anbefaling at have fokus på, hvordan betjeningen af borgerne kunne gøres bedre. Det indebar blandt andet at gøre det lettere at komme i kontakt med kommunen. Det er der blevet arbejdet med, og eksempelvis er åbningstiden for telefonbetjening blevet udvidet, ligesom der er en digital hotline med lang åbningstid. Det er gjort nemmere for borgerne at skrive til kommunen via digital post, idet søgeord er blevet optimeret. Endelig oplever jeg, at der generelt har været en øget opmærksomhed på vigtigheden i at yde god service. Det har været meget positivt at opleve administrationens engagement i at forbedre. Derudover var der i 2022 en del udfordringer med MitID og pas, hvilket også medførte henvendelser til borgerrådgiveren. Dette har der ikke været i 2023 i samme omfang.

Ligesom tidligere år fordeler henvendelserne sig på de fleste af kommunens centre, men hovedsaligt på det sociale ansvarsområde, hvilket vil sige direktørområdet Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed samt Center for Familie og Rådgivning.

De 5 hyppigste primære årsager til borgernes henvendelser til borgerrådgiveren i 2023 har handlet om:

• Vejledning/vejviser
• Hjælp i forbindelse med ansøgning
• Hjælp i forbindelse med klage
• Spørgsmål til sagsbehandling
• Manglende afgørelse

På baggrund af henvendelsernes indhold i 2023 er temaet for beretningen: Borgers stemme og oplevelse af et fair forløb. Dette beskrives ved hjælp af eksempler fra beretningens periode.

Anbefaling til fokusområde

Den overordnede anbefaling i beretningen er:

Fokus på, hvordan kommunens måde at handle på i alle sammenhænge kan give borger den oplevelse – at uanset udfaldet af sagen – var der tale om et retfærdigt forløb.

Følgende er forslag til, hvordan det kan gøres:

• Overvej løbende, hvilken kommunikationsform, der fungerer bedst for den enkelte borger.
• Skab de rette rammer for reel inddragelse af borgeren.
• Hvis borger har oplevelsen af et uretfærdigt forløb, vær da nysgerrig på, hvorfor borger er efterladt med det indtryk, og hvordan det kan undgås en anden gang.

Den videre proces

I forlængelse af beretningen (og den løbende dialog med områderne i øvrigt) vil borgerrådgiveren komme rundt i organisationen og holde møde med de relevante ledergrupper indenfor de enkelte centre med henblik på en tættere dialog om de foreslåede fokusområder med afsæt i de konkrete forhold indenfor centrene.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Beretning for borgerrådgiverens virksomhed 2023

Beslutning

Intet til meddelelser.

Åben beslutning

Økonomiudvalgets indstilling blev sat til afstemning:

For stemte 19. Tina Tving Stauning (A), Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Sanne Johansen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Søren Andreasen Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Maibritt Møller Nielsen (D), Michael Thøgernsen (I), Kirsten Weiland (N), Anne Sofie Uhrskov (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Charlotte Drue.

Imod 2: Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F).

Undlod at stemme 2: Inge Messerschmidt (O) og Rasmus Petersen (Ø).

Indstillingen blev herefter godkendt.

Resume

-

Beslutning

Fraværende: Kenneth Jensen (A).

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.