Frederikssund Kommunes logo

Plan og tekniks møde den 01. november 2023

Mødelokale SL 1 kl. 08.15

Referat
Fold alle punkter

168Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Udvalget vurderede Anne-Lise Kuhres (A) habilitet i sag 178 "Beslutning om godkendelse af takster for 2024 for Slangerup Vandværk". Anne-Lise Kuhre (A) blev vurderet inhabil i udvalgets behandling af sagen.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

169Beslutning om placering af nyt, fælles vandressourcecenter i Frederikssund Kommune

Resume

Novafos har i samarbejde med Frederikssund Kommune udarbejdet en placeringsanalyse for mulige placeringer af et moderne renseanlæg – et vandressourcecenter – i Frederikssund Kommune. Byrådet er tidligere blevet præsenteret for to placeringer. Der er i midlertidig opstået en ny mulighed på et areal, der forventes udtaget af råstofplanlægningen. Med denne sag skal Byrådet træffe beslutning om, hvor vandressourcecenteret skal placeres. Der har været dialog med lodsejere på de tre lokaliteter, som afventer svar på den fremtidige anvendelse af deres arealer.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Et nyt vandressourcecenter placeres i Frederikssund Kommune på én af de tre lokaliteter nævnt i sagen.

Beslutning

Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med placering nr. 3 (Ny placering nord for Vinge), og ønsker en række forhold afdækket nærmere såsom infrastruktur, energi mv. Det skal følges op med en samlet planlægning, herunder en grundig borgerinvolvering med særlig fokus på Sundbylille.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Et nyt, fælles vandressourcecenter skal fremtidssikre spildevandsrensningen

Frederikssund kommune har tidligere tilsluttet sig en beslutning mellem ejerkommunerne af Novafos om en fælles strukturanalyse og dermed ét fælles vandressourcecenter mellem Ballerup, Egedal, Furesø og Frederikssund kommune. Novafos anbefaler i strukturanalysen at etablere et nyt fælles vandressourcecenter, som er robust overfor fremtidens rensekrav og som udnytter spildevandet som en ressource. Det nye vandressourcecenter skal erstatte ni eksisterende renseanlæg, der renser spildevand fra Frederikssund, Egedal samt dele af Ballerup, Furesø og Herlev kommuner.

Et nyt, fælles vandressourcecenter skal:

  1. Rense spildevandet bedre for vandmiljøet
  2. Være et energiproducerende anlæg, der udnytter spildevandets potentiale til f.eks. grøn fjernvarme (kan producere fjernvarme til ca. 5.300 boliger)
  3. Reducere udledning af drivhusgasser
  4. Udnytte ressourcer i spildevandet, f.eks. fosfor

Et nyt fælles vandressourcecenter skal desuden have faciliteter til et besøgscenter, hvor børn, unge og interesserede kan lære om vandets kredsløb og brug af jordens ressourcer.

Etablering af vandressourcecenteret vil bidrage til at opnå kommunens mål i Klimahandleplanen om grøn fjernvarme og give mulighed for partnerskaber med erhverv og forsyningsselskaber.

Placeringsanalysen

Formålet med placeringsanalysen er at undersøge mulige placeringer for et nyt vandressourcecenter i Frederikssund Kommune. Kravene til arealet er, at:

  • Det skal ligge øst for Roskilde Fjord
  • Det skal have en størrelse på minimum 10 ha
  • Det skal ligge mindst 200 m fra boligområder og at
  • Anlægget kan ikke placeres i områder, hvor der eksempelvis er udpeget Natura 2000-områder, grønne kiler, økologiske forbindelser, fredede områder, bevaringsværdige landskaber mv.

Placeringsanalysen peger på to arealer som bedst egnet til placering vandressourcecenteret. Et areal ved syd for Hørup Skovvej og et areal syd for Ågade. De to arealer er præsenteret for Byrådet i beslutningssag om placering af vandressourcecenter 29. marts 2023, sag nr. 50.

Der er nu opstået en ny mulighed for placering, der er lige så egnet som de to arealer fra placeringsanalysen. Årsagen til den nye mulige placering er en forventet ændring i regionens udpegede råstofgraveområder.

Ny placering nord for Vinge (Beliggenhed 3)

Region Hovedstaden arbejder p.t. med forberedelsen af Råstofplan 2024 og påtænker i den forbindelse, at indskrænke udlægget af råstofgraveområdet ved Sundbylille nord for Vinge, da kvaliteten af råstofferne her er for ringe. Frederikssund Kommune kan ikke planlægge for et teknisk anlæg indenfor et råstofgraveområde, derfor har arealet ikke tidligere indgået i placeringsanalysen.

Når arealet udgår af råstofplanlægningen i 2024 er der nu et område nord for Vinge, som lever op til Novafos’ krav til placering, se kortbilag med placering af arealet.

Novafos har vurderet, at arealet er velegnet til placering af et fælles vandressourcecenter.

Arealet lever op til Novafos’ overordnede kriterier:

  • Placering øst for Roskilde Fjord
  • Arealet er ca. 10,8 ha
  • Der er ingen boliger indenfor 200 m af anlægget, og nærmeste boligområde, Sundbylille, ligger ca. 250 m fra ydre afgrænsning af arealet
  • Der er ikke naturbeskyttede arealer, grønne kiler, fredede områder mv. indenfor arealet

Derudover gælder følgende for arealet:

  • Der er én lodsejer
  • Terrænet er let kuperet. Det kan udnyttes i renseprocessen og i placeringen af anlæggets elementer med de højst elementer lavest i terrænet
  • Det kan vejbetjenes af den kommende omfartsvej, der er optaget i Kommuneplan 21.

Inden for området er et areal, som potentielt kan blive oversvømmet ved store regnhændelser samt et mindre areal udpeget som lavbundsområde. Det skal der tages højde for ved etablering af vandressourcecenteret. Der er mulighed for skovrejsning vest/nordvest for området – i forlængelse af den eksisterende skov. Det vil kunne fungere som afskærmning mod Sundbylille.

Der er stiforbindelse fra Sillebro Ådal, som via underføring under Frederikssundsvej, kobles til Vinge. Stiforbindelse til vandressourcecenteret kan kobles på denne sti. I Kommuneplan 2021 er identificeret et område langs Sillebro Å (syd for det potentielle område), hvor der er manglede rekreative stier. Det kan potentielt tænkes ind i planlægningen af vandressourcecenteret.

På lang sigt kan en anden udviklingsmulighed for området være som erhvervsområde i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde i Vinge. Andre udviklingsmuligheder, f.eks. til boliger er begrænset pga. nærhed til den kommende motorvej. Arealet ligger ligeledes inden for støjkonsekvenszonen omkring vindmølleområdet i det nordlige Vinge.

Med forbehold for de tekniske løsninger og øvrige myndigheders godkendelse, placeres anlægget så sydligt som muligt, inden for det afgrænsede areal.

De to andre placeringer

Beliggenhed 1 syd for Hørup Skovvej:

Området ligger i et åbent landskab. Området grænser ikke op til bolig- eller erhvervsområder, men ligger ved de trafikerede veje Hørup Skovvej og Frederikssundsvej. Vandressourcecenteret vil her fremstå som et teknisk anlæg i landskabet, hvor landskabet i forvejen er forstyrret pga. nærheden til de den overordnede vejnet, herunder afslutningen på den kommende Frederikssundsmotorvej. Området er relativt fladt og er teknisk set velegnet. Trafikbetjening kan ske fra Hørup Skovvej via Varmedalsvej. Forhåndstilkendegivelse er indhentet fra Vejdirektoratet.

Både øst og vest for området er bevoksede arealer, der potentielt bidrager til at indramme og nedtone anlæggets størrelse i landskabet. Det vil være muligt, at plante skov på de ubebyggede arealer omkring vandressourcecenteret. Det kan reducere synligheden af anlægget ude fra, selvom bl.a. de høje procestanke vil være synlige.

Beliggenhed 2 syd for Ågade:

Området ligger mellem Ågade, Frederikssundsvej, et erhvervsområde med bl.a. Frederikssund Genbrugsstation, Idrætsbyen og Sillebro Ådal. Vandressourcecenteret vil her kunne placeres i udkanten af Frederikssund By og inden for byfingeren i Fingerplanen tæt på andre tekniske anlæg og erhverv og ca. 500 m fra nærmeste boligområde. Det vil ligge synligt ved ankomst til Frederikssund fra den kommende motorvej og kan blive et vartegn i landskabet.

Støjkonsekvenszonen omkring potentielle vindmøller i det nordlige Vinge samt omkring den kommende motorvej betyder, at andre udviklingsmuligheder for området er begrænset, og boliger er f.eks. ikke en mulighed. Området er lettere kuperet og indeholder fredede fortidsminder (gravhøje) med beskyttelseslinjer, som der skal tages højde for, men som ikke er en udfordring. Trafikbetjening kan ske fra Frederikssundvej via Ågade.

Områdets placering giver mulighed for at binde Frederikssund by og Vinge tættere sammen gennem stilforbindelser ved Sillebro Å. Derudover er der potentiale for et udvidet rekreativt læringsforløb om ressourcer og vandkredsløb med Sillebro Ådal, Idrætsbyen, Frederikssund genbrugsstation. Realisering af nogle af disse synergieffekter vil kunne kræve kommunal (med)finansiering.

Administrationens vurdering

Alle tre placeringer er velegnede til placering af et nyt fælles vandressourcecenter.

Forskellen på de tre placeringer er derfor primært på synlighed i landskabet, afstand til boliger/boligområder, antal ejere og potentielle synergieffekter. Placering nord for Vinge ligger, så det vil være synligt i landskabet, men ikke lige så markant, som placering ved Ågade.

Der er ingen boliger inden for 200 m ved placering nord for Vinge, mens der er 9 boliger indenfor 200 m ved Hørup Skovvej og 2 ved Ågade efter anlæggets etablering. Afstanden til boligområder er for alle tre placeringer længere væk end 200 m, nærmest er Sundbylille, der ved placering nord for Vinge er ca. 250 m fra afgrænsningen.

Processen frem mod realisering af et vandressourcecenter

Når byrådet har truffet afgørelse om, hvor vandressourcecenteret kan placeres, skal Novafos i gang med at udarbejde en strukturplan. Strukturplanen beskriver på et overordnet niveau vandressourcecenterets placering, mulige ledningstraceer og ombygning af de eksisterende renseanlæg.

Strukturplanen skal også sammenligne prisen for at opgradere de eksisterende renseanlæg, så de kan møde byspildevandsdirektivets forventede krav, med prisen på at etablere et nyt fælles anlæg. I miljøvurderingen af strukturplanen undersøger Novafos på et overordnet niveau bl.a. hvad en ny rensestruktur har af betydning for Roskilde Fjord og for vandforsyning til vandløb ligesom der foretages beregninger på drivhusgasudledninger fra hhv. de eksisterende anlæg og det nye anlæg.

Strukturplanen skal danne baggrund for, at Byrådene i Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø og Herlev kommuner træffer beslutning om, hvorvidt Novafos skal gå i gang med projektering og indhentning af en række myndighedstilladelser, herunder lokalplan, udledningstilladelse og VVM. Den politiske behandling forventes at ligge i første halvår af 2024.

Sideløbende med udarbejdelse af strukturplanen vil administrationen og Novafos afklare mulighederne for, hvordan området ved det eksisterende renseanlæg i Frederikssund by kan anvendes, når det ikke længere skal bruges til renseanlæg. Samtidig indledes arbejdet med at udarbejde principper for, hvordan det arkitektoniske og visuelle udtryk af vandressourcecenteret og landskabet omkring anlægget skal fremstå. Forhold, der senere vil indgå i lokalplanen.

Inddragelse

Administrationen besøgte i december 2022 de potentielt berørte lodsejere på de to første placeringer og har siden været i løbende dialog med dem. Lodsejer på den tredje placering nord for Vinge har administrationen besøgt i oktober 2023.

De berørte lodsejere ved Ågade og Hørup Skovvej er ikke positivt indstillet over for at få placeret et anlæg på deres jord, da det ikke er i overensstemmelse med deres fremtidsplaner. Nogle udtrykker desuden undren over, at man påtænker at lægge anlægget klods op af ejendomme, uden respekt for hvad det betyder for disse ejendomme og dets beboere.

Lodsejer til arealet nord for Vinge er umiddelbart positivt indstillet over, at det planlagte anlæg måske skal placeres på vedkommendes jord, da det ikke nødvendigvis er i uoverensstemmelse med fremtidsplaner.

Såfremt det bliver aktuelt, ønsker de alle umiddelbart at afhænde hele deres ejendom(me). En del af lodsejerne gav udtryk for, at de håbede der kom en hurtig beslutning, så de dermed ikke skulle gå i uvished længe. Det er aftalt med lodsejerne, at de holdes løbende orienteret.

Inddragelse af øvrige aktører og borgere

Novafos og administrationen inddrager relevante foreninger, interesseorganisationer mv. løbende, når det findes relevant. Bred inddragelse af borgerne sker i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen samt under udarbejdelse af spildevandsplanen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

170Beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for fællesskaber og servicefunktioner i Det Grønne Hjerte i det sydlige Vinge

Resume

Byrådet skal med denne sag godkende lokalplan 163 og kommuneplantillæg 013 for fællesskaber og servicefunktioner i Det Grønne Hjerte i Vinge. Formålet med lokalplanen er at muliggøre etablering af en ny bygning til servicefunktioner, der i første omgang skal anvendes som børnehus samt muliggøre en revitalisering af bebyggelsen på ejendommen Solvænget 29, så denne fremadrettet kan være omdrejningspunkt for lokale fællesskaber og foreningsliv. Lokalplanen understøtter visionen om Vinge som en grøn by, hvor fællesskaber kan trives i byens grønne hjerte.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Forslag til lokalplan 163 og kommuneplantillæg 013 vedtages endeligt med de anbefalede rettelser.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 6. september 2023, pkt. 142:

Anbefales.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. september 2023, pkt. 206:

Udvalget drøftede bl.a. det stiforløb, der er skitseret i planen. Sagen sendes retur til Plan og teknik med henblik på fornyet behandling.

Beslutning

Anbefales, idet stien C-D kan etableres og ikke skal etableres inden ibrugtagning.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Planen giver mulighed for at opføre et nyt børnehus og for at der kan ske ændringer i bebyggelsen omkring det nedlagte gartneri på Solvænget 29. Lokalplanen sikrer, at der kan ske en begrænset og nænsom udvikling af området, hvor natur- og kulturmiljøinteresser i Det Grønne Hjerte fastholdes. Samtidig skal arealerne kunne aktiveres til glæde for fællesskabet i den nye bydel. Lokalplanen har bestemmelser om områdets friarealer og stiforbindelser. Lokalplanen muliggør bebyggelse i op til 8,5 meters højde indenfor fastlagte byggefelter. Det sikres, at de nære arealer langs beskyttet natur friholdes og at eksisterende beplantning bevares. I lokalplanområdet fastlægges en maksimal bebyggelsesprocent på 15.

Lokalplanen opdeler området i to delområder. Lokalplanen fastlægger, at delområde 1 skal anvendes til offentlige formål. Den endelige disponering og udformning af den nye bebyggelse er endnu ikke afklaret. Der er derfor udlagt et rummeligt byggefelt, der sikrer den nødvendige fleksibilitet ift. den bygningsmæssige programmering. Vejbetjening vil ske fra nord, og der er afsat plads til en fællesparkeringsplads, der skal dække behovet i begge delområder. Anvendelsen i delområde 2 tager udgangspunkt i de eksisterende forhold og naturlige bindinger såsom beskyttet natur, beplantning, udsigtslinjer mv. Lokalplanen muliggør en anvendelse i delområde 2 til offentlige formål i form af kultur- og foreningsliv, fælleshus, værksteder, café, gæsteboliger o.l. og et rekreativt område med friarealer, der bl.a. må anvendes til dyrehold og naturarealer til understøtning af fællesskabende funktioner til boligområderne i det sydlige Vinge.

Parallelt med lokalplanen er der udarbejdet et tilhørende kommuneplantillæg, der bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplantillægget ændrer kommuneplanens rækkefølgeplan, så der kan planlægges for området nu frem for i anden halvdel af kommuneplanperioden (2027 – 2033).

Høringssvar og tilpasning af planen

Planforslaget har været fremlagt i offentlig høring i 4 uger fra den 17. maj til den 14. april 2023. Der er ikke modtaget nogle høringssvar til planerne.

Samlet set har høringen således ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen, men der er indarbejdet enkelte tekniske rettelser angående vandtilførsel til § 3-søen i delområde 2, og lokalplanens §§ 7.1 og 7.2 er suppleret med bestemmelse om, at der ikke må benyttes zink til tage, nedløbsrør mv.

Lokalplan 163 og kommuneplantillæg 013 er vedlagt som bilag.

Supplerende sagsfremstilling til Plan og tekniks møde d. 1. november 2023

Økonomiudvalget besluttede på møde den 20. september 2023 at sende lokalplan 163 retur til Plan og teknik til fornyet behandling på baggrund af flere forhold drøftet på mødet, herunder grad af multifunktionalitet, stiforbindelser og bevaring af hovedhus i delområde 2.

Multifunktionalitet

Planen har et stærkt fokus på fællesskaber for forskellige brugergrupper og dermed multifunktionalitet i uderummene for området. Planen er tilrettet, så redegørelsens formuleringer om multifunktionalitet i bygninger slettes. Eventuel ny bebyggelse i delområde 2 (område for fællesskab) skal dog disponeres og udformes så det understøtter multifunktionelt brug og en bred brugergruppe. Bestemmelse § 7.1.2 " Ny primær bebyggelse skal disponeres og udformes så det understøtter multifunktionelt brug" er fastholdt.

Stiforbindelser

Det er vigtigt at sikre adgang og god tilgængelighed for gående og cyklister til børnehuset fra Vinges overordnede stinet i Det grønne hjerte. Denne er vist som stitilslutning e på kortbilag 3 i lokalplan. Der er tale om en kort fordelingssti fra hovedsti a-b frem til indgangen af børnehuset. I forslaget til lokalplanen fremgik det, at stien minimum skulle anlægges i 3 meters bredde. Dette foreslår administrationen ændret til maksimum 3 meter. Det er hensigten, at den skal skabe en høj tilgængelighed og kunne vintervedligeholdes, men samtidig er det en mindre fordelingssti, der ikke skal have samme bredde som den overordnede nordsydgående stiforbindelse i Vinge, der anlægges i mindst 4,5 meter.

Derudover er der en sti c-d på tværs af området, som er en smal sti til gående, der etableres i en bredde på 1,5 meter og anlægges i grus. Stien skal skabe forbindelse mellem børnehus og området med grønne fællesskaber. Den skal fungere som fordelingssti fra parkeringsarealer ved børnehuset (delområde 1), der med sin kapacitet også skal forsyne området for fællesskaber (delområde 2). Stien forbinder desuden området med det kommende rekreative bassin 308.2 øst for lokalplanområdet. Bestemmelse § 5.2.2 "Der skal etableres en tværgående stiforbindelse, Sti c-d, med stitilslutninger og placering som vist i princippet på kortbilag 3. Stien skal udlægges i en bredde på mindst 1,5 m og anlægges i grus" fastholdes.

Hovedhus, delområde 2

Det tydeliggøres i lokalplanens redegørelse, at det udelukkende er en mulighed at bevare eksisterende bebyggelse, herunder hovedhuset i delområde 2, og ikke at hovedhuset skal bevares. Lokalplanen giver altså mulighed for både nedrivning og bevaring af eksisterende bebyggelse i delområde 2. Om hovedhuset fremadrettet rives ned eller bevares er endnu ikke afklaret, men vil blive fremlagt til politisk behandling i selvstændig sag.

Administrationen anbefaler, at planen vedtages endeligt med følgende ændringer

  • Bestemmelse § 5.2.3 om adgangssti til kommunal servicefunktion er ændret så stiens bredde er maksimalt 3 m og ikke som tidligere angivet mindst 3 m.
  • Afsnit om multifunktionalitet på side 6-8 fastholdes, men sætning om multifunktionalitet i bygninger slettes; ”Ny bebyggelse disponeres og udformes med henblik på at understøtte multifunktionelt brug og synergier, der også ’griber’ ind i naboområderne”. Desuden slettes figur, der viser referencer med inspiration til indendørs attraktioner, der kan danne base for multifunktionalitet.
  • Redegørelsens afsnit om Delområde 2 – fællesskabsområde præciseres, så det tydeligt fremgår, at der er mulighed for både nedrivning og bevaring af eksisterende bebyggelse; ”Bygningsmæssigt bliver omdrejningspunktet det eksisterende gårdanlæg. Den eksisterende bebyggelse herunder hovedbygning, rundbuehal, drivhuset og staldbygning kan istandsættes og evt. udvides. Det er også muligt at rive bygningerne ned”.

Revideret lokalplan 163 er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra 17. maj til 14. april 2023. Der vil ske inddragelse af naboer, foreninger og interessenter omkring aktivering af delområde 2 i forlængelse af lokalplanprocessen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

171Beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 016 og lokalplan 159 for en telemast ved Idrætsvej i Slangerup

Resume

Plan og teknik skal med denne sag beslutte, om lokalplan 159 og kommuneplantillæg 016 for en telemast ved Idrætsvej i Slangerup skal vedtages endeligt. Plan og teknik besluttede den 9. august 2023 at godkende planforslagene og sende planerne i 4 ugers offentlig høring. I høringsperioden er der modtaget ét høringssvar.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Endeligt vedtage lokalplan 159 og kommuneplantillæg 016 for en telemast ved Idrætsvej i Slangerup.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Lokalplanens indhold

Lokalplanområdet udgør ca. 8 x 8 meter og ligger i byzone ved Slangerup Idræts- og Kulturcenter på adressen Idrætsvej 7, 3550 Slangerup (se bilag 1). Lokalplanen giver mulighed for at etablere én gittermast med en højde på 42 meter med tilhørende antenner, teknikskabe og bygninger. Gittermastens højde er nødvendig for, at flere teleoperatører kan opsætte antenner i samme mast. Telemasten erstatter teledækningen fra en eksisterende telemast på 24 meter, som er placeret ca. 10 meter fra den nye telemast.

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillæg 016 udlægger rammeområde T 3.2 på ca. 8 x 8 meter, som muliggør et teknisk anlæg i form af en telemast med en højde på 42 meter med tilhørende antenner og teknikskabe og -bygninger. Kommuneplantillægget sikrer, at lokalplan 159 er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Høringssvar

I høringsperioden er der modtaget ét høringssvar (høringssvar er vedlagt som bilag 2). Høringssvaret til lokalplanforslaget har omhandlet placering af telemast og landskabshensyn. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringsforslag i lokalplanforslaget. Administrationens kommentar på høringssvar kan læses i hvidbogen (vedlagt som bilag 3).

Opsummering af høringssvar:

  • Indsiger undrer sig over, hvorfor teleoperatør og Frederikssund Kommune vælger at erstatte den eksisterende telemast ved Idrætsvej med en ny højere telemast frem for at opsætte antenner på nærliggende højspændingsmaster. Indsiger udtrykker også bekymring for eventuel stråling af brugere af de nærliggende idrætsanlæg.

Opsummering af administrationens kommentar:

  • Teleoperatør har vurderet, at opsætning af antenner i de nærliggende højspændingsmaster ikke er hensigtsmæssigt, da nedtagning af højspændingsmasterne indgår på Energinets projektliste 2022 over projekter, som er i modning. Helt overordnet er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er grund til at være bekymret for, at der skulle være en sundhedsrisiko forbundet med 5G baseret på den tilgængelige viden.

Lokalplan 159, kommuneplantillæg 016 samt hvidbog er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Forslag til lokalplan 159, kommuneplantillæg 016 og miljøscreening har været sendt i offentlig høring i 4 uger. I høringsperioden er der modtaget ét høringssvar.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

172Beslutning om godkendelse af forslag til lokalplan 167 for boliger på A C Hansensvej 12 i Frederikssund

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til, om forslag til lokalplan 167 skal godkendes og sendes i offentlig høring. Plan og teknik besluttede den 3. maj 2023 (sag nr. 77) rammerne for en ny lokalplan for A C Hansensvej 12 A-B, 3600 Frederikssund.

Lokalplanen muliggør opførelse af omkring 37 boliger i op til 3,5 etager helt tæt på Frederikssund Centrum. Forslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Forslag til lokalplan 167 godkendes og sendes i offentlig høring i 6 uger.

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning:

For stemte: Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Anne-Lise Kuhre (A), Kenneth Jensen (A), Michael Tøgersen (I)

Imod stemte: Jørgen Bech (V)

Jørgen Bech (V) stemte imod, idet han ikke mener, at skærmtegl passer ind i det omgivende bymiljø, som primært er præget af røde teglsten.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Jørgen Bech (V) begærer sagen i Byrådet.

Sagsfremstilling

Området

Lokalplanområdet ligger i Lille Blødevej-kvarteret, i det stationsnære kerneområde i Frederikssund midtby. Matriklen, der planlægges for i denne lokalplan, ligger i udkanten af Lille Blødevej-kvarteret, afgrænset af A C Hansensvej mod nordøst og Lærkevej mod nordvest. Mod syd er Stationsparken, et boligområde med rækkehuse i ét plan. Tidligere husede matriklen den kommunale institution Klub Mix, som Frederikssund Kommune solgte i starten af 2022. Se bilag 1 med oversigtskort.

Overordnet planlægning

Området er i kommuneplan 2021 omfattet af rammeområde C 1.3, og må anvendes til centerområde. Her fastlægges en maksimal bebyggelsesprocent på 120 og randbebyggelse mod A C Hansensvej fastlægges til 3,5 etager. Den nye lokalplan overholder gældende kommuneplanramme.

Lokalplanens indhold

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at opføre etageboliger. Planen skal sikre, at bebyggelsen udformes som randbebyggelse mod A C Hansensvej, med vejbetjening fra Lærkevej. Byggeriet skal tilpasses det gadeforløb, der i øvrigt er etableret langs A C Hansensvej. Boligerne sikres adgang fra vejen for at opnå en levende forside på byggeriet. Der er i lokalplanen særligt fokus på byggeriets arkitektoniske udtryk. Særligt samspillet med omgivelserne, herunder placering af byggefelt, bygningshøjde, tagform og facadematerialer. Lokalplanen opstiller derfor bestemmelser for udformning af skærmtegl, såfremt det er det anvendte facademateriale på byggeriet. Lokalplanen skal sikre, at den gamle jernbanevold bevarer sit udtryk, som et landskabeligt træk, der fortæller om byens historie. Banevolden er et af byens grønne rum og et af købstadens særlige landskabstræk. Samtidig fastholdes en vigtig forbindelse for gående og cyklende fra stationsområdet mod Kalvøen.

På grund af lokalplanområdets lavtliggende terræn, omkring kote 1.00, sikrer lokalplanen, at stuegulvskoten i boliger er minimum kote 1,6. Højden er fastlagt ud fra ønsket om at mindske risikoen for oversvømmelse, samtidig med at der bliver taget arkitektoniske og æstetiske hensyn.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre en etageejendom i 3,5 etager med sadeltag ud mod A C Hansensvej, og en etageejendom i 3 etager med flat tag ud mod Lærkevej. Derudover kan der opføres en glasbygning, der forbinder de to bygninger, hvor trappe og elevator kan placeres.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af screeningen, vurderer administrationen, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Lokalplanforslag 167 og miljøscreening vedlægges som bilag 2 og 3.

Inddragelse

Mere end 200 af de tætteste naboer var inviteret til møde om lokalplanforslaget og projektet den 7. september 2023. Mødet blev afholdt på matriklen, og der var omkring 45 fremmødte. Her præsenterede administrationen og bygherre planerne for området, og der var mulighed for at stille spørgsmål til både planlægningen og projektet. Et notat fra dialogmødet er vedlagt som bilag 4.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

173Beslutning om forslag til kommuneplantillæg 023 og lokalplan 123 for boliger ved Roskildevej i Jørlunde

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til, om forslag til lokalplan 123 og kommuneplantillæg 003 for et boligområde ved Roskildevej i Jørlunde skal godkendes og sendes i offentlig høring. Plan og teknik besluttede den 29. marts 2023 en række principper for en revideret lokalplan for boliger i Jørlunde. Lokalplanen muliggør op til 25 boliger i lokalplanområdet, bevaring af den eksisterende gård og sikrer grønne opholdsarealer og stiforbindelser.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Godkende forslag til lokalplan 123 og kommuneplantillæg 003 og sende forslagene i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning

Godkendt, idet forslaget sendes i 6 ugers høring.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er på ca. 2,7 ha og ligger i udkanten af Jørlunde. Mod nord og nordøst afgrænses området af Naturstyrelsens nyplantede skov, Hørup Skov og mod syd og sydvest af enfamilieshuse. Mod vest afgrænses området af Roskildevej, se oversigtskort i bilag.

Området omfatter i dag stuehus og driftsbygninger til gården, Bjørnshøjgård. Gården med gårdsplads, have og Lindeallé er et karaktergivende element i området.

Overordnet planlægning

Området er i kommuneplan 2021 delvist omfattet af rammeområde B 3.27, som må anvendes til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Den øvrige del af lokalplanområdet er ikke omfattet af en kommuneplanramme.

For at sikre overensstemmelse mellem lokalplan 123 og Kommuneplan 2021 udarbejdes et kommuneplantillæg. Med kommuneplantillægget udlægges den del af lokalplanens delområde I, der ikke er byzone til fremtidig byzone. Samtidig udlægges tre nye rammeområder: B 3.36, LT 3.1 og LBB 3.6.

  • B 3.36 fastlægger anvendelsen til boligområde i form af rækkehuse i højst 1½ etage.
  • LT 3.1 fastlægger anvendelsen til landområde til tekniske anlæg.
  • LBB 3.6 sikrer, at gården med tilhørende driftsbygninger kan anvendes til bolig og erhverv.

Lokalplanens indhold

Med lokalplanforslaget sikres de principper for revideret lokalplan, der blev besluttet af Plan og teknik den 29. marts 2023. Lokalplanen giver mulighed for op til 24 nye boliger i form af rækkehuse i højst 1½ etager, som placeres mellem Roskildevej og gården i delområde I. Sammen med gården, der bevares, bidrager det til afrunding af Jørlunde landsby. Lokalplanen sikrer, at den karaktergivende Lindeallé bevares, og at der etableres fælles opholdsarealer bl.a. i den gamle have til gården.

Lokalplanen sikrer, at området ikke er støjbelastet over vejledende grænseværdier, da der etableres en støjskærm langs Roskildevej i delområde III. Indenfor delområde III skal desuden etableres et regnvandsbassin til håndtering og forsinkelse af tag- og overfladevand fra lokalplanområdet.

Med lokalplanen sikres, at vejadgang sker fra syd fra Roskildevej, som er forbundet med Bygaden. 25 boliger i lokalplanområdet vil give omkring 68 ekstra kørsler i døgnet. Det er vurderet, at kapaciteten er tilstrækkelig til at kunne håndtere denne stigning i trafik. Der skal etableres stiforbindelser i lokalplansområdet, som forbinder til de omkringliggende veje og til den kommende skov nord for området.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen, vurderer administrationen, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Lokalplanforslag 123, kommuneplantillæg 003 og miljøscreening vedlægges bilag.

Historik

Der er arbejdet for et plangrundlag for området siden 2018. Et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg har været i høring, hvor kommunen modtog indsigelse mod forslaget fra daværende Bolig- og Indenrigsminister (nu Kirkeminister) og Vejdirektoratet. På baggrund af et revideret forslag har både Kirkeministeren og Vejdirektoratet frafaldet deres indsigelse. Principperne for det reviderede planforslag blev politisk behandlet i Plan og teknik den 29. marts 2023 (sag nr. 63).

Inddragelse

Det tidligere forslag til lokalplan og kommuneplantillæg var i høring i perioden december 2021-januar 2022. Foruden indsigelser fra Bolig- og Indenrigsminister og Vejdirektoratet indkom 5 høringssvar i perioden. Administrationen har forholdt sig til høringssvarene i det reviderede forslag.

I august 2023 er der afholdt dialogmøde om det nye projekt med naboer og interesserede borgere. Der var et stort fremmøde blandt beboerne i Jørlunde, som stillede spørgsmål og kommenterede projektet.

Såfremt planforslagene godkendes, sendes de i offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

174Beslutning om forslag til lokalplan for solcellemark ved Topsil på Siliciumvej

Resume

Topsil GlobalWafers (TGW) ansøger om at etablere en solcellemark på arealet umiddelbart øst for virksomheden på Siliciumvej og syd for Sundbylille. Energien fra solcellemarken skal anvendes i virksomhedens produktion og være med til at gøre virksomheden bæredygtig. 3,5 ha er allerede udlagt til et teknisk anlæg i kommuneplanen og i en lokalplan, men solcellemarken vil komme til at omfatte et areal på 7,6 ha. Opstilling af solcellerne kræver derfor udarbejdelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg. Desuden skal lokalplanen sikre en udformning af anlægget, så det bedst muligt indpasses i nærområdet, naturen og landskabet. Endelig skal det sikres, at anlægget skal fjernes indenfor 1 år, når det ikke længere er i brug.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Godkende forslag til kommuneplantillæg 019 og lokalplanforslag 170 samt at sende planmaterialet i høring i 4 uger.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Etablering af solcellemarken forudsætter udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan. 3,5 ha af arealet er omfattet af gældende planer, men projektet vil omfatte et areal på ca. 7,6 ha. På nuværende tidspunkt ligger arealet brak. Solcellerne forventes at kunne producere 7,2 million kilowatt timer pr. år. Energien fra solcellemarken skal anvendes i TGW´s produktion og være med til at gøre TGW en RE100 virksomhed, hvor 100 % af virksomhedens energiforbrug kommer fra bæredygtig elektricitet i 2025.

Klima

En solcellemark på 7,6 ha vil kunne bidrage med 20 % af kommunens samlede mål for grøn elproduktion, som den er sat i klimaplanen for år 2030.

Landskabshensyn

Solcellerne vil blive placeret med en afstand på 25 m fra skellet til Sillebro Å, og 10 m fra skellet til Novafos´s regnvandsbassin på nabogrunden. Det sikres, at solcelleanlægget bliver omkranset af en beplantning bestående af egnskarakteristiske træer og buske, så solcellernes visuelle påvirkning i området begrænses. Der vil ikke blive foretaget indgreb i de eksisterende træer og buske langs Sillebro Å. Der skal etableres en offentlig tilgængelig grussti hele vejen langs åen. Stien skal sikre adgang for bløde trafikanter henover ejendommen. Stien vil komme til at indgå i et sammenhængende stiforløb langs Sillebro Å, efterhånden som Vinge er blevet realiseret.

Solcellepaneler vil blive monteret som ”saddeltage” på stativer med en placering i lige rækker med en nord- sydgående retning. Med "saddeltagsprofilen" vil solcellefladerne vende mod henholdsvis øst og vest. "Kippen" på "solcelletagene" vil få en højde på maksimalt 2,5 m over naturligt terræn, dog gives der mulighed for en terrænregulering på +/- 1/2 m. I projektet friholdes en bræmme på 2 m mellem rækkerne og der etableres en 3,5 m bred service-/brandvej på tværs gennem panelrækkerne. Tilkørsel til området skal ske fra en vej i skellet ind mod TGW´s bygninger. Desuden vil der blive opstillet en koblingsstation på 40 m2 og forskellige former for tekniske installationer mellem solpanelrækkerne - jf. vedlagte visualisering.

Ny vejadgang

TGW ønsker i forbindelse med opstillingen af solcelleparken at etablere en ekstra overkørsel til vejen Haldor Topsøe Park. Overkørslen skal ikke bruges i forbindelse med driften af solcellemarken, men skal fungere til ensrettet kørsel med store lastbiler i forbindelse med TGW´s virksomhedsdrift. Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at imødekomme virksomhedens ønsker, når lokalplanen omfatter de arealer, der i givet fald skal i spil ved etablering af vejen. Desuden er trafikken på den nye vej og trafikken på vejen Haldor Topsøe Park så begrænset, at en ny overkørsel ikke vil forstyrre trafikafviklingen i området. Det gælder både med den nuværende trafikstruktur og en fremtidig trafiksituation med Frederikssundmotorvejen.

Krav om fjernelse ved ophørt funktion

Med lokalplanen sikres det desuden, at solcelleparken bliver fjernet indenfor 1 år, hvis driften af solcellemarken ophører. Solpanelerne og stativerne vil relativt let kunne afmonteres, hvorefter marken vil kunne føres tilbage til anvendelse som landbrugsjord eller til andre formål. Kravet sikres med lokalplanens bestemmelser om bonusvirkning.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af planforslagene i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderer administrationen, at planerne ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunens afgørelse annonceres samtidig med annonceringen af lokalplanforslaget. Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet, hvilket vil fremgå af annonceringen.

Bilag

Forslag til kommuneplantillæg 019 og lokalplanforslag 170 med visualiseringer, et oversigtskort, og miljøscreeningen er vedlagt.

Inddragelse

Der har været afholdt et informationsmøde, hvor vi med Topsil GlobalWafers havde indbudt de lokale i nærområdet til en snak om projektet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

175Beslutning om etablering af parkeringspladser ved den Private Realskole i Frederikssund

Resume

Frederikssund Private Realskole har købt en ejendom, der ligger i tilknytning til skolen. Skolen ønsker at indrette størstedelen af arealet til parkeringsplads og genanvende en bygning til skoleformål. Plan og teknik skal derfor tage stilling til, om der skal igangsættes en lokalplan, der sætter rammerne for udformningen af parkeringsarealet, så det bedst muligt kan indpasses i bybilledet. Realskolens ønsker at tage villaen i brug til skoleformål, inden der foreligger en ny lokalplan. Derfor skal Plan og teknik også beslutte, om der skal gives en midlertidig dispensation til skole i villaen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Der igangsætte udarbejdelse af en lokalplan, der sætter rammerne for udformningen af et parkeringsareal på Ny Østergade 9 - 11, så det bedst muligt indpasses i bybilledet.
  2. Der gives midlertidig dispensation fra den gældende lokalplans anvendelsesbestemmelse, så villaen kan anvendes til skolebrug.

Beslutning

Godkendt. Udvalget ønsker, at administrationen går i dialog med Frederikssund Private Realskole om mulighederne for delt parkering.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Projekt

Frederikssund Private Realskole har erhvervet Ny Østergade 9 - 11. Ejendommen omfatter bygningen, hvor Frederikssund Pizzeria og Burgerhouse og et solcenter har til huse. Desuden rummer ejendommen nogle erhvervsbygninger, som bl.a. har været anvendt til vaskeri og bygninger med udlejningslejligheder. Endelig rummer ejendommen en ældre rødstensvilla. Realskolen ønsker at omdanne ejendommen til en privat parkeringsplads med op til 46 pladser ved at pizzeriabygningen og vaskeriet rives ned. Skolen ligger helt centralt i Frederikssund Bymidte, og har derfor ikke areal til at udlægge nye parkeringspladser. Erhvervelse af naboejendommen er derfor en fremtidssikring i forhold til at kunne leve op til de parkeringskrav der vil blive stillet ved en eventuel fremtidig udbygning.

Skolen ser kvaliteter i at bevare en ældre rødstensvilla, der ligger ud mod Ny Østergade og at anvende denne til skoleformål. På grund af områdets centrale placering og fordi anvendelsen 'offentlig service' ikke er en mulighed i den gældende lokalplan, vurderer administrationen, at der skal udarbejdes en ny lokalplan.

Med en lokalplan vil det blive muligt at sikre, at arealet får et mere attraktivt udtryk. Projektet skal bearbejdes, så arealet mod rundkørslen og Ny Østergade får en mere grøn karakter, som skærmer mod de parkerede biler. Ligeledes skal det sikres, at der i højere grad skabes et mere indbydende parkeringsareal.

Gældende lokalplan

Området ved realskolen er omfattet af Lokalplan 30, der er en rammelokalplan for Frederikssund bykerne. I lokalplanen er bykernen opdelt i delområdet med forskellige anvendelsesbestemmelser. Arealet er ikke udlagt til offentlige formål, så skolen kan ikke anvende villaen til skolebrug.

Midlertidig dispensation

Lokalplanens anvendelsesbestemmelser er en del af planens principper, som det ikke umiddelbart er muligt at dispensere fra. Realskolen vil gerne hurtigst muligt have mulighed for at anvende villaen til skolebrug. Kommunen har mulighed for at meddele en midlertidig dispensation. Midlertidige dispensationer kan gives i op til 3 år. Administrationen anbefaler, at der meddeles en midlertidig dispensation, der er gældende frem til den kommende lokalplan er vedtaget og maksimalt i 3 år. En kommende lokalplan vil sikre den nødvendige overensstemmelse mellem plan og virkelighed.

Inddragelse

En dispensation vil kræve en 14 dages naboorientering i henhold til de gældende regler i planloven.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

176Beslutning om nyt vejnavn ved Klintevej i Frederikssund

Resume

Plan og teknik skal med denne sag beslutte et nyt vejnavn for en boligvej ved Strandvej i Frederikssund.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Beslutte ét nyt vejnavn til den vej, der er udlagt til boligområde i lokalplan 109.

Beslutning

Udvalget besluttede vejnavnet Bilidt Vej.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Plan og teknik vedtog i december 2022 lokalplan 109 for rækkehuse og cafe ved Strandvej i Frederikssund. Planen giver mulighed for, at der opføres 15 nye boliger på en stikvej til Klintevej. Ejendommen har i dag adressen Strandvej A-C. Administrationen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at adgangsvejen får sit eget navn. Et nyt vejnavn vil gøre det nemmere at navigere i området. De eksisterende boliger i området berøres ikke af det nye vejnavn, idet de kan beholde deres adresse på Klintevej og Strandvej. Se bilag 1 med oversigtskort.

Praksis for ændring af vejnavne

Plan og teknik vedtog den 30. november 2022 retningslinjer for fastsættelse af vejnavne i Frederikssund Kommune.

Her er principper for navngivning opstillet:

  • Der anvendes så vidt muligt vejnavne, som kan henføres til det geografiske område, hvor vejen er beliggende, for at bevare oprindelige topografiske navne og fortælle stedets kulturhistorie.
  • Der anvendes så vidt muligt vejnavne, der indgår i emnekredse for de enkelte kvarterer, f.eks. blomster, nordisk mytologi, digtere, erhverv m.v.
  • Der kan så vidt muligt fastsættes vejnavne, der udspringer af historiske begivenheder eller andre forhold af større kulturhistorisk betydning.
  • Der anvendes ikke vejnavne, der refererer til nulevende personer. Ved navngivning af vej efter en afdød person bør der gå mindst 3-5 år, før det tages i brug.
  • Der anvendes så vidt muligt ikke vejnavne, der refererer til firmanavne og lignende.
  • Vejnavne fastsættes i overensstemmelse med Dansk Sprognævns Vejledning i retskrivning af vejnavne.
  • Der må ikke anvendes vejnavne, som er enslydende inden for samme postdistrikt eller som er tættere på end 15 km i radius.

Forslag til nyt vejnavn

Administrationen har været i dialog med grundejer om et nyt vejnavn og også indhentet forslag fra Lokalhistorisk arkiv.

Grundejer foreslår følgende vejnavne:

"Strandhusene"

"Ved Broen"

"Ved Vandet"

"Strandparken"

Lokalhistorisk arkiv foreslår følgende vejnavne:

"Klintestien" - fordi det ligger ved Klintevej

"Lynges Vej" - efter ejerne af Bi-lidt i en stor del af 1900-tallet.

"Bilidtvej" eller "Bi-lidt Vej" - efter kroen Bilidt, der har ligget her.

Administrationen anbefaler ikke følgende navnene: ”Strandhusene” fordi det minder meget om ”Strandhuse”, som er navnet på et sommerhusområde i Jægerspris, - "Strandparken" refererer til en park og er enslydende med "Støndbakken", - "Klintestien" fordi der ikke er tale om en sti, - "Bilidtvej" eller "Bi-lidt vej", fordi vejnavnet kan staves på flere måder (med eller uden bindestreg og mellemrum), hvilket kan skabe forvirring.

Administrationen anbefaler derfor, at der vælges et af følgende vejnavne:

  • Ved Broen - fordi vejen ligger tæt på Kronprins Frederiks Bro
  • Ved Vandet - fordi vejen ligger tæt på vandet (Roskilde Fjord)
  • Lynges Vej - fordi det har historisk forbindelse til området

Inddragelse

I forbindelse med indhentning af forslag til nyt vejnavn er følgende blevet hørt: Lokalhistorisk arkiv, ROMU og bygherre bag lokalplan 109.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

177Beslutning om påbud om grundvandsbeskyttelse inden for boringsnært beskyttelsesområde (BNBO)

Resume

I 2022 besluttede Byrådet efter anbefaling fra Plan og teknik og Økonomiudvalget, at Frederikssund Kommune er villige til at gennemføre indsatser til grundvandsbeskyttelse, både i BNBO og andre sårbare områder, ved hjælp af påbud/forbud rettet mod lodsejer.

Skuldelev Vandværk har indgået en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse inden for et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Aftalen er betinget af, at lodsejer kan opnå skattefritagelse. Det forudsætter, at kommunen er villig til at meddele et påbud om grundvandsbeskyttelse til lodsejer på de konkrete arealer, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Frederikssund Kommune er villig til at meddele påbud om grundvandsbeskyttelse på den del af matrikel nr. 11a Skuldelev By, Skuldelev, som ligger inden for det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) til Skuldelev Vandværk.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Tidligere politisk beslutning om vilje til påbud i forbindelse med tiltag til grundvandsbeskyttelse

Den 31. august 2022 besluttede Byrådet efter anbefaling fra Plan og teknik og Økonomiudvalget, at Frederikssund Kommune er villig til at gennemføre indsatser til grundvandsbeskyttelse, både i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og andre sårbare områder, ved hjælp af påbud/forbud rettet mod lodsejer, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale.

Loven kræver, at der tages stilling til viljen til påbud i hvert enkelt sag, hvor det er muligt at indgå en frivillig aftale, da viljen til påbud på konkrete arealer giver den enkelte lodsejer mulighed for skattefritagelse af kompensationen. En frivillig aftale vil ofte være betinget af, at lodsejeren kan opnå skattefritagelse. Det er vandværket, som betaler kompensation til lodsejeren, og det er Skat, der træffer afgørelse om, hvorvidt det er muligt at opnå skattefritagelse.

Den principielle beslutning om vilje til påbud har været nødvendig af hensyn til administrationens videre arbejde med indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som beskyttelsen af BNBO er en del af, og for at vandværkerne kan påbegynde arbejdet med at forsøge at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere.

Vurdering af behov for grundvandsbeskyttelse

I 2022 udarbejdede Frederikssund Kommune en lovpligtig risikovurdering af erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de boringsnære beskyttelsesområder til de almene vandværker i hele kommunen. Risikovurderingen er grundlaget for beskyttelse af det grundvand, der benyttes til drikkevand. På baggrund af risikovurderingen skal vandværkerne forsøge at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere om ophør af brug af pesticider. Risikovurderingen blev politisk vedtaget den 30. november 2022 af Plan og teknik.

Skuldelev Vandværk har indgået en frivillig aftale

På baggrund af risikovurderingen har Skuldelev Vandværk indgået en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse på den del af matrikel nr. 11a Skuldelev By, Skuldelev, som ligger inden for BNBO til en af vandværkets boringer. Arealet udgør 0,4 ha, og der er indgået en 5-årig aftale om, at der ikke sker erhvervsmæssig anvendelse, håndtering eller opbevaring af pesticider. Aftalen er betinget af, at lodsejer kan opnå skattefritagelse, hvilket forudsætter, at kommunen er villig til at meddele påbud om grundvandsbeskyttelse, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale.

Plan og teknik skal derfor i denne konkrete sag tage stilling til, om kommunen vil meddele påbud, såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale.

Aftalen om grundvandsbeskyttelse inden for BNBO til Skuldelev Vandværk er vedlagt som bilag 1.

Oversigtskort med placering af aftale arealet kan ses på bilag 2.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

178Beslutning om godkendelse af takster for 2024 for Slangerup Vandværk

Resume

Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsyningsområdet hvert år godkende taksterne for Slangerup Vandværk. Dette sker på baggrund af en legalitetskontrol, hvor det sikres, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandværkets regulativ og vandforsyningsloven.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Taksterne for 2024 for Slangerup Vandværk godkendes

Beslutning

Godkendt.

Anne-Lise Kuhre (A) var fraværende under udvalgets behandling af punktet grundet inhabilitet.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsyningsområdet hvert år godkende taksterne for de almene vandværker. For de vandværker, der er underlagt vandsektorloven, ligger beslutningskompetancen hos Plan og teknik.

Taksterne er vandværkets grundlag for at opkræve betaling af anlægs- og driftsbidrag hos deres forbrugere.

Slangerup Vandværk er underlagt vandsektorloven, men er udtrådt af vandsektorlovens økonomiske regulering, hvilket betyder, at der ikke længere opstilles en økonomisk ramme med et prisloft af Forsyningssekretariatet.

Kommunen skal foretage en legalitetskontrol af taksterne, som består i at sikre, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandværkets regulativ og vandforsyningsloven, herunder at vandværkets økonomi hviler i sig selv, således at indtægterne over en årrække ikke overstiger udgifterne væsentligt, og at der ikke er økonomiske aktiviteter, som er vandforsyningen uvedkommende.

Slangerup Vandværk har udarbejdet et forslag til takster for 2024, se bilag 1.

Driftsbidrag

Taksten ekskl. moms pr. m3 vand hæves i 2024 med 0,25 kr., fra 6,50 kr. i 2023 til 6,75 kr. 2024, se nedenstående tabel.

Årstal20202021202220232024
kr. pr. m3 ekskl. moms statsafgift5,005,255,506,506,75

I 2024 indføres en fast årlig målerafgift på kr. 125,00. Dette skyldes øgede omkostninger til nye fjernaflæste elektroniske målere.

Det faste bidrag falder fra 425,00 kr. til 400,00 kr., undtagen for:

  • Forbrugerne fra det tidligere Strøvang Vandværk, som afdrager hovedanlægsbidrag over en 5-årig periode via den faste takst. Til og med 2024 betaler disse forbrugere et fast bidrag på 1.130,00 kr ekskl. moms
  • Forbrugerne fra det tidligere Sundbylille Vandværk, som afdrager et hovedanlægsbidrag over en 5- årig periode via den faste takst. Til og med 2027 betaler forbrugerne i dette område et fast bidrag på 1.200,00 kr ekskl. moms.

Anlægsbidrag

Hovedanlægsbidraget er reguleret ned på baggrund af nedskrivning af anlægsværdien, mens forsynings- og stikledningsbidrag er reguleret op efter prisindeks 109,77.

Ved tilslutning af nye forbrugere betales et anlægsbidrag, som er fastsat som flg.:

  • Hovedanlægsbidrag, der er differentieret ud fra vandforbrug, med en takst på 4.620,00 kr. ekskl. moms for et forbrug på 0-500 m3 /år op til 18.480,00 kr. for et forbrug på 5.000-10.000 m3 /år 
  • Forsyningsledningsbidrag som er opdelt i tre takstzoner. I zone 1 (Slangerup By) er taksten 8.818,00 kr., i zone 2 (tidligere Hørup Vandværk) er taksten 38.209,00 kr. og i zone 3 (Langelinjevej, Slangerupvej og Strøvang) er taksten 59.958,00 kr. 
  • Stikledningsbidrag på 5.495,00 kr. gælder for alle zoner

Administrationen vurderer, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven og vandværkets regulativ.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

179Beslutning om forslag til indsamlingsordning for tekstilaffald

Resume

Frederikssund Kommune er forpligtet til at etablere henteordninger for særskilt indsamling af tekstilaffald fra husholdninger. Administrationen foreslår at tilrettelægge indsamlingsordningen for tekstilaffald i Frederikssund Kommune som en del af storskraldsordningen. Ved større boligområder med fælles affaldsløsninger foreslås indsamlingen via storskraldsordningen suppleret med mulighed for at få afhentet tekstilaffald i minicontainere. Byrådet skal træffe beslutning om plan for implementering og ændring af regulativ.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende plan for etablering af ny indsamlingsordning for tekstilaffald
  2. Udkast til revideret regulativ for husholdningsaffald godkendes til udsendelse i offentlig høring i 4 uger
  3. Udkast til revideret regulativ for husholdningsaffald kan godkendes af administrationen, hvis der ikke kommer indholdsmæssige indsigelser til regulativforslaget i høringsperioden.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 27. september 2023, pkt. 162:

Indstillingspunkt 1: Anbefales, idet administrationen kun indkøber containere efter dialog med boligselskaberne. Der skal anvendes egne, gennemsigtige poser, der kan indeholde max 10 kg.

Ordningen evalueres efter 2 år.

Regulativet konsekvensrettes.

Indstillingspunkt 2 og 3 anbefales efter konsekvensrettelserne af regulativet.

Fraværende: Kirsten Reiser Weiland (N)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. oktober 2023, pkt. 234:

Indstillingspunkt 1-2 fra Plan og teknik anbefales.

Indstillingspunkt 3: Økonomiudvalget anbefaler, at udkast til revideret regulativ for husholdningsaffald behandles politisk efter høringsfasen.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Beslutning fra Byrådet, 25. oktober 2023, pkt. 190:

Sagen sendes retur til Plan og teknik til fornyet behandling med henblik på, at udvalget sender udkast til revideret regulativ for husholdningsaffald til høring.

Fraværende:

Jørgen Bech (V).

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Det er et lovkrav (jf. affaldsbekendtgørelsen § 28), at kommunerne skal etablere indsamlingsordning i form af henteordning for tekstilaffald pr. 1. juli 2023. Sorteringskriterier for tekstilaffald er fastlagt i bilag til bekendtgørelsen. Det har ikke været muligt at nå at tilrettelægge en sådan indsamlingsordning i Frederikssund Kommune inden for fristen, blandt andet fordi der er blevet brugt ressourcer på at få de øvrige nye affaldsordninger til at køre efter planen.

Administrationen foreslår, at indsamlingsordning for tekstilaffald fra alle husstande i kommunen iværksættes pr. 1. april 2024. Indsamlingsordningen skal være beskrevet i kommunens regulativ inden udrulning, og forslag til regulativ skal sendes i offentlig høring, inden det kan vedtages og træde i kraft.

Skelnen mellem tekstiler til genbrug og affaldstekstiler

Den kommende indsamlingsordning for tekstilaffald er udelukkende beregnet til aflevering af brugte tekstiler, som er blevet til affald. Det vil sige tekstiler, som ikke egner sig til at give væk eller sælge til andre brugere, men som er for slidte, hullede eller på anden måde ikke længere brugbare. Tøj og andre tekstiler, som andre fortsat kan bruge, skal - som hidtil - gives videre, evt. via frivillige velgørende organisationer, eller sælges som brugt tøj. Både tekstiler til genbrug og affaldstekstiler til genanvendelse vil fortsat kunne afleveres på genbrugsstationerne.

Forslag til tilrettelæggelse af henteordningen

Tekstilaffald genereres typisk ikke løbende i den enkelte husstand, men forholdsvis få gange i løbet af året i forbindelse med oprydning m.v. Derfor er det nærliggende at etablere indsamlingen af tekstilaffald som en indsamling i forbindelse med indsamling af storskrald, dvs. med 4 årlige afhentninger. Indsamling af tekstilaffald fra villaer, parcelhuse og andre boliger med individuel opsamling af affald er i langt de fleste kommuner tilrettelagt som en del af storskraldsordningen. Denne måde at organisere ordningen på er erfaringsmæssigt også den billigste og anvendes i alle de øvrige kommuner i Vestforbrændings opland, som har etableret en henteordning for tekstilaffald.

I nogle større samlede bebyggelser, som i forvejen har fælles opsamling af affald, er det ikke hensigtsmæssigt udelukkende at tilbyde indsamling via storskraldsordningen, hvorfor administrationen foreslår, at sådanne boliger kan få opstillet minicontainere til opsamling af tekstilerne. Disse containere bør placeres sammen med de øvrige containere i bebyggelsen.

Administrationen foreslår, at tekstilaffald, som indsamles via kommunens henteordning, altid skal være emballeret i plastsække, som udleveres til formålet. Tekstilaffaldet bør emballeres, da affaldet erfaringsvist let kan blive ødelagt (muggent), hvis det ikke holdes tørt og separat fra andet affald. Fordelene ved kun at anvende sække, som udleveres til formålet, er at sikre brug af gennemsigtige sække og at undgå meget store sække, som bliver tunge at løfte, og som derfor udgør et problem i forhold til arbejdsmiljøreglerne. Desuden er det let for renovatøren at indsamle sækkene til korrekt sortering, hvis der bruges sække, som er påtrykt piktogram for tekstilaffald. Ulempen er, at indkøb af sække vil betyde øgede omkostninger i indsamlingsordningen. Administrationen forventer, at den største del af tekstilaffaldet fortsat vil blive indsamlet via genbrugsstationerne og foreslår, at det som hidtil er muligt at aflevere affaldstekstilerne her i almindelige gennemsigtige sække, som borgerne selv køber. Af denne grund forventes omkostningerne til indkøb og udlevering af tekstilaffaldssække at være begrænsede.

Hidtil har indsamlingsordning for tekstilaffald i Frederikssund Kommune bestået i, at det er muligt at aflevere tekstilaffald på de 3 genbrugsstationer i kommunen. Herudover kan brugte tekstiler, som er egnet til genbrug, dels afleveres direkte til et antal frivillige velgørende organisationer, dels på genbrugsstationerne. En stor del af kommunens borgere er således vant til at aflevere tekstilaffaldet på genbrugsstationerne - og mange vil sikkert også fortsætte med dette, også efter at der bliver implementeret en henteordning for tekstilaffald.

Efter indsamling afsættes tekstilaffaldet via Vestforbrændings rammeaftale med virksomheden Ragn-Sells. Her bliver tekstilaffaldet forsorteret og delt op i tre dele; tekstil til genbrug, tekstil til genanvendelse og affald til forbrænding. De genbrugelige mængder finsorteres og afsættes fra et anlæg i Tyskland, og de genanvendelige mængder behandles i Holland. Forbrændingen af det frasorterede affald sker i Danmark.

Vedlagte bilag 1 indeholder liste over, hvilke indsamlingsløsninger andre kommuner i Vestforbrændings opland har valgt.

Forslag til revideret regulativ for husholdningsaffald

Bilag 2 er forslag til revideret regulativ for husholdningsaffald i Frederikssund Kommune.

Forslag til bestemmelser om henteordning for tekstilaffald er indarbejdet i ny § 18 i regulativet. Ud over ændringen som følge af implementering af ny indsamlingsordning, foreslås foretaget en del ændringer af mere redaktionel karakter, hvoraf en del skyldes ændringer i selve den obligatoriske tekst i standardregulativet (bilag 6 i affaldsaktørbekendtgørelsen).

Det videre forløb indtil udrulning af ny henteordning

Såfremt udvalget tiltræder nærværende forslag til revideret regulativ for husholdningsaffald, skal regulativforslaget i minimum 4 ugers offentlig høring. Herefter kan regulativet forelægges Byrådet til godkendelse i begyndelsen af 2024 for at kunne træde i kraft pr. 1. april 2024.

Omkostninger til etablering og drift af indsamlingsordningen for tekstilaffald vil blive indarbejdet i budget for 2025.

Frederikssund Kommune står i dag for afhentning af storskrald og forventes at kunne indrulle tekstilordningen inden for nuværende rammer. Administrationen forventer at indgå en midlertidig aftale med nuværende renovatør om indsamling i minicontainere fra bebyggelser med fælles affaldsopsamling frem til nyt indsamlingsudbud er gennemført.

Herudover vil der blive brug for tilretning af selvbetjeningssystem, indkøb af sække og minicontainere samt udarbejdelse af info-materiale. Foreløbigt overslag over samlede omkostninger i forbindelse med implementering af indsamlingsordning for tekstilaffald findes i bilag 3.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Plan og teknik d. 1. november 2023:

Der er vedhæftet et opdateret bilag 2 vedrørende forslag til revideret regulativ for husholdningsaffald. Det er § 18 om ordning for tekstilaffald, der er opdateret med tydeligere valgfrihed mellem beholdere og indsamling med storskrald i bebyggelser med fælles affaldshåndtering og med krav om, at borgere og grundejere selv skal anskaffe egnede poser.

Afsnittet Forslag til tilrettelæggelse af henteordningen i foregående sagsfremstilling erstattes af følgende afsnit, der afspejler ændringerne i forslaget til det reviderede regulativ:

Tekstilaffald genereres typisk ikke løbende i den enkelte husstand, men forholdsvis få gange i løbet af året i forbindelse med oprydning m.v. Derfor er det nærliggende at etablere indsamlingen af tekstilaffald som en indsamling i forbindelse med indsamling af storskrald, dvs. med 4 årlige afhentninger. Indsamling af tekstilaffald fra villaer, parcelhuse og andre boliger med individuel opsamling af affald er i langt de fleste kommuner tilrettelagt som en del af storskraldsordningen. Denne måde at organisere ordningen på er erfaringsmæssigt også den billigste og anvendes i alle de øvrige kommuner i Vestforbrændings opland, som har etableret en henteordning for tekstilaffald.

I nogle større samlede bebyggelser, som i forvejen har fælles opsamling af affald, er det ikke hensigtsmæssigt udelukkende at tilbyde indsamling via storskraldsordningen, hvorfor administrationen foreslår, at sådanne boliger kan få tilbudt at få opstillet minicontainere til opsamling af tekstilerne. Disse containere placeres sammen med de øvrige containere i bebyggelsen.

Administrationen foreslår, at tekstilaffald, som indsamles via kommunens henteordning, altid skal være emballeret i plastsække. Tekstilaffaldet bør emballeres, da affaldet erfaringsvist let kan blive ødelagt (muggent), hvis det ikke holdes tørt og separat fra andet affald. Borgerne kan, af hensyn til totaløkonomien i ordningen, anvende egne poser eller sække, der passer til formålet.

Der skal derfor gøres brug af mindre, gennemsigtige sække for at undgå, at sækkene bliver for tunge at løfte, og at de udgør et problem i forhold til arbejdsmiljøreglerne, såvel som sækkene skal være af sådan en kvalitet, at der ikke går hul på dem.

Administrationen forventer, at den største del af tekstilaffaldet fortsat vil blive indsamlet via genbrugsstationerne og foreslår, at det som hidtil er muligt at aflevere affaldstekstilerne her i almindelige gennemsigtige sække, som borgerne ligeledes selv køber.

Hidtil har indsamlingsordning for tekstilaffald i Frederikssund Kommune bestået i, at det er muligt at aflevere tekstilaffald på de 3 genbrugsstationer i kommunen. Herudover kan brugte tekstiler, som er egnet til genbrug, dels afleveres direkte til et antal frivillige velgørende organisationer, dels på genbrugsstationerne. En stor del af kommunens borgere er således vant til at aflevere tekstilaffaldet på genbrugsstationerne - og mange vil sikkert også fortsætte med dette, også efter at der bliver implementeret en henteordning for tekstilaffald.

Efter indsamling afsættes tekstilaffaldet via Vestforbrændings rammeaftale med virksomheden Ragn-Sells. Her bliver tekstilaffaldet forsorteret og delt op i tre dele; tekstil til genbrug, tekstil til genanvendelse og affald til forbrænding. De genbrugelige mængder finsorteres og afsættes fra et anlæg i Tyskland, og de genanvendelige mængder behandles i Holland. Forbrændingen af det frasorterede affald sker i Danmark. Vedlagte bilag 1 indeholder liste over, hvilke indsamlingsløsninger andre kommuner i Vestforbrændings opland har valgt.

Inddragelse

Borgere og grundejere i Frederikssund Kommune vil blive inddraget i forbindelse med den offentlige høring af forslag til regulativ.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Den ny ordning forventes at koste 1,1 mio. kr. i 2024 og 0,4 mio. kr. årligt i efterfølgende år. Ordningen er ikke indregnet i takstbladet for 2024, hvorfor ordningen for 2024 forventes finansieret af mellemværendet. Den nye ordning vil blive indlejret i takstberegningen for 2025 og frem.

Bilag

180Beslutning om ekspropriation i forbindelse med etablering af fjernvarmeledning

Resume

Byrådet har på møde den 28. september 2022 godkendt Vestforbrændings projekt for varmeforsyning af Vinge, St. Rørbæk og det sydlige Frederikssund. Vestforbrænding skal i gang med at grave fjernvarmeledningerne og ønsker i den forbindelse kommunens accept af eventuel ekspropriation til ledningerne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Frederikssund Kommune vil ekspropriere efter varmeforsyningslovens § 16 til projektets gennemførelse, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler med de private lodsejere.
  2. Forvaltningen bemyndiges til at indkalde til åstedsforretning, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler med de private lodsejere.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Der skal etableres en fjernvarmehovedledning mellem Vestforbrændings eksisterende hovedledning ved Målev Spidslastcentral i Ballerup Kommune og via Egedal Fjernvarmes net, EF Maglevad centralen frem til Vestforbrændings energicentral i Frederikssund.

Etablering af hovedledningen vil gøre det muligt at samkøre Egedal Fjernvarmes anlæg med Vestforbrændings eksisterende anlæg i Ballerup Kommune og Vestforbrændings fjernvarmeanlæg i Frederikssund Kommune. Med samkøringen vil produktionen fra eksisterende og planlagte produktionsanlæg kunne optimeres, og være forberedt til udnyttelse af fremtidige varmekilder og forsyne kommende nye fjernvarmenet i de tilgrænsende områder i Egedal Kommune, Frederikssund Kommune og Ballerup Kommune.

Strækningen i Frederikssund Kommune er på ca. 6.2 km. Ledningens placering i Frederikssund Kommune er vist på bilag.

På en stor del af strækningen er ledningen placeret i offentlig vej, men dele er beliggende på privat areal. Der vil være behov for at anvende midlertidige arbejdsarealer i forbindelse med etablering af ledningen. Der er mellem 5 og 10 lodsejere som vil blive berørt af projektet.

Hvor ledningen og/eller midlertidige arbejdsarealer ligger i privat areal, forsøger Vestforbrænding at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere om etablering af ledningen, pålæg af servitut om ledningen med fravigelse af gæsteprincippet samt brug af midlertidige arbejdsarealer i anlægsfasen. Hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler, er der hjemmel i varmeforsyningslovens § 16 til at erhverve de nødvendige rettigheder ved ekspropriation. Vestforbrænding ønsker kommunens tilkendegivelse af ekspropriationsvilje i det tilfælde, at det ikke er muligt at komme i mål med de frivillige aftaler. Det er samtidig en forudsætning for, at aftalerne kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

Forvaltningen bemyndiges samtidig til at igangsætte ekspropriation ved indkaldelse til åstedsforretning, i det tilfælde frivillige aftaler ikke kan indgås. En eventuel ekspropriationsbeslutning vil blive forelagt Byrådet på et senere tidspunkt, hvis det bliver nødvendigt at gennemføre en ekspropriation.

Inddragelse

Vestforbrændingen har taget kontakt med nogle af lodsejerne og vil fortsætte med at tage kontakt til de berørte lodsejere, som måtte mangle.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

181Beslutning om kommende undersøgelser af klimaplanens indsatser vedrørende busdrift

Resume

I Klimaplan 2045 er der 8 indsatser, der skal bidrage til at få flere til at bruge kollektive trafik, så vi kan reducere CO2-udledning fra transporten i kommunen. Nogle af indsatserne vedrører selve busdriften. Administrationen har i samarbejde med Movia lavet forslag til, hvordan disse indsatser kan implementeres. Med denne sag skal Plan og teknik træffe beslutning om, hvilke forslag vedrørende busdrift, administrationen skal undersøges nærmere forud for næste trafikbestilling til Movia.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Godkende administrationens anbefaling til, hvilke forslag vedrørende busdrift, der skal undersøges nærmere forud for næste trafikbestilling til Movia

Beslutning

Godkendt, idet fremkommeligheden til idrætsbyen også undersøges nærmere.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Kollektiv trafik skal bidrage til at opfylde målene for klimaplan 2045

Frederikssund Kommune har vedtaget en ambitiøs klimaplan, hvor den kollektive trafik også spiller en vigtig rolle i at reducere kommunens CO2-udledning. For at kunne realisere dette, skal vi have flere borgere til at bruge bus og tog. Der er 8 indsatser i klimaplanen under temaet kollektiv trafik. Det er ikke alle otte indsatser, som handler om selve busdriften, men tilsammen understøtter de målet om at få flere borgere til at bruge bus og tog.

Processen for næste års trafikbestilling starter allerede nu. Første skridt er, at Plan og teknik træffer beslutning om, hvordan administrationen skal arbejde videre med klimaplanens indsatser for busdrift forud for et endeligt beslutningsoplæg til trafikbestillingen. Beslutningsoplægget skal være klart i løbet af foråret, så der er tid til at behandle det politisk, inden Movias deadline 31. oktober 2024.

Indsatser i Klimaplanen, der skal bidrage til af få flere til at bruge kollektiv trafik

Klimaplanens indsatser for kollektiv trafik hviler på en grundig analyse af borgernes transportvaner og de nuværende trafikale forhold, efterfulgt af et intensivt forløb med borgerinddragelse i form af en borgersamling. Det drejer sig det sig om følgende 8 indsatser:

  • Bedre kollektiv trafik til Hillerød
  • Fra Skibby til Frederikssund på under 20 min.
  • Opgradering af lokalbusser
  • Kombinere kollektiv trafik med andre transportformer
  • Gratis lokalbusser for pensionister - forsøgsprojekt
  • Gratis lokalbusser - forsøgsprojekt
  • Mobilitet i landområder
  • Opgradering af busholdepladser i landsbyer

Administrationen har udarbejdet et baggrundsnotat, der kommer med forslag til, hvordan de 8 indsatser kan realiseres. Notatet fremgår af bilag 1. Denne sag omhandler kun de forslag, der kræver en trafikbestilling til Movia. Plan og teknik får i løbet af 2024 mulighed for at behandle de øvrige forslag i notatet.

Indsatser fra Klimaplanen der vedrører trafikbestilling til Movia

Indsatserne ”Bedre kollektiv trafik til Hillerød” og ”Opgradering af lokalbusser” kræver, at busserne skal køre på en anden måde end i dag. Det kræver muligvis også, at tilskuddet til de lokale buslinjer fordeles anderledes end i dag. Især hvis der ikke tilføres flere penge til området. ”Gratis bustransport for pensionister” og ”Gratis lokalbusser” lægger op til forsøg, der måler effekten af at gøre det billigere for borgerne at bruge kollektiv trafik. For at kunne lave forsøg med gratis busser, skal Movias bestyrelse godkende det. ”Mobilitet i landområder” indeholder bl.a. forsøg med Flextur, der også skal godkendes af Movia. Fælles for de nævnte indsatser er, at de skal bestilles hos Movia for at kunne blive implementeret.

Administrationens anbefaling til forslag, der skal undersøges nærmere forud for næste trafikbestilling

Oversigten herunder viser forskellige forslag til, hvordan Klimaplanens indsatser vedrørende busdrift kan implementeres. Forslagene er nærmere beskrevet i bilag 1. Administrationen anbefaler, at Plan og teknik foretager en afgrænsning af, hvilke forslag der skal arbejdes videre med i processen for næste års trafikbestilling.

IndsatsLøsningsforslag
Bedre kollektiv trafik til Hillerød (indsats 2.11 i Klimaplan 2045)1. Halvtimesdrift på linje 65E på hverdage kl. 5-19
2. Halvtimesdrift på linje 325 på hverdage ml. kl. 6-22
Opgradering af lokalbusser (indsats 2.12 i Klimaplan 2045)1. Dobbelt frekvens på lokallinjer til Frederikssund
2. Dobbelt frekvens på bybus i Frederikssund
3. Som 2, men holdes udgiftsneutral ved at nedlægge busdrift med på linjer med få passagerer
Gratis lokalbusser (indsats 2.14 og 2.15 i Klimaplan 2045)6. Analyse af erfaringer fra andre byer
Mobilitet i landområder (indsats 2.26 i Klimaplan 2045)7. Forsøg med studieflex (se bilag) i fem udvalgte landsbyer
  • For indsatsen "Bedre kollektiv trafik til Hillerød" anbefaler administrationen, at:

Arbejde videre med at konkretisere og analysere løsningsforslag 1. Linje 65E er en hurtigere og derfor en mere oplagt buslinje til at forbedre transporten mellem Frederikssund og Hillerød. Administrationen vil i forbindelse med det videre arbejde indlede dialog med Region Hovedstaden Hillerød Kommune om finansieringsmuligheder.

  • For indsatsen "Opgradering af lokalbusser" anbefaler administrationen, at:

Arbejde videre med at konkretisere og analysere løsningsforslag 2, da den lokale transportvaneundersøgelse viser, at der er potentiale i at reducere antallet af bilture ved at forbedre frekvensen på bybussen alene.

  • For indsatsen "Gratis lokalbusser" anbefaler administrationen, at:

Indhente erfaringer med effekten af gratis busser fra andre byer, før der afsættes midler til et lokalt forsøg. I klimaplan 2045 anbefales det at igangsætte forsøg i 2026 og 2027. Administrationen anbefaler, at analysen laves i løbet af 2024 og et eventuelt forsøg indarbejdes i trafikbestilling 2026.

  • For indsatsen "Mobilitet i landområder" anbefaler administrationen, at:

Lave et forsøg med studieflex i løbet af 2024 i fem udvalgte landsbyer. Forsøget kan bestilles hos Movia uafhængigt af den ordinære trafikbestilling i oktober.

Inddragelse

Inddragelse af borgere og interessenter påtænkes fremover i forbindelse med implementering af de enkelte indsatser. F.eks. inddragelse af Region Hovedstaden, Hillerød Kommune og Movia i det, der vedrører opgradering af regionale buslinjer og fremkommelighed.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

182Beslutning om brugerbetaling ved anlæggelse af asfaltramper til overkørsler

Resume

Plan og teknik skal i denne sag beslutte, om ændring af asfaltrampe til overkørsel ved privat lodsejer fremadrettet skal være finansieret af lodsejeren - det vil sige ansøger, som anmoder om ændringen. Kommunen dækker i dag udgifterne for udlæggelse af overkørselsramper.

Administrationen oplever et stigende antal ansøgninger fra borgerne om bredere overkørselsramper for at kunne parkere deres biler, trailer og lign. inde på egen matrikel.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomudvalget og Byrådet, at:

  1. Godkende brugerbetaling på 500 kr. pr. løbende meter ved grundejers ønske om ændret overkørselsrampe til egen matrikel.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Baggrund

Der er en stigende tendens til, at borgere ejer mere end én bil per husstand. Borgere ønsker på trods af flere køretøjer at kunne parkere inde på deres egen matrikel, og dette muliggøres ofte ved en udvidelse af deres private parkeringsareal.

Det private parkeringsareal ønskes ofte dobbelt så stort og derfor ansøges ofte om, at overkørselsrampen udvides, så den fremover er dobbelt så bred som den eksisterende overkørselsrampe.

De ansøgte bredder på overkørselsramperne ses ofte fordobbelt, fra 4-6m til 8-12m, hvilket kan havde negative effekter på vejens funktion som vejafvanding og trafiksikkerhed og skal derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Følgende punkter er eksempler på udfordringer, der kan opstå ved anlæggelse af bredere overkørselsramper:

- Vejbrønde kan blokeres, hvilket kan skabe ophobning af vand på vejen.

- Trafikanter kan blive forvirret over, hvor der forekommer tværgående trafik på vejen, da de ikke kan forudse, hvor indkørslen er.

- Parkeringsmulighederne på vejen kan forværres, da det er ulovligt at parkere ud for en overkørsel.

Flere af vores nabo kommuner har besluttet, at ansøgninger om udvidelse af asfaltramper finansieres af ansøgeren. Administrationen vil dog fortsat, at arbejdet udfører af kommunens entreprenører, således at det bliver udført korrekt.

Kommunens driftentreprenør har det med som opgave i udbudslisten, opgaven er derfor markedsprøvet.

Hjemlen til denne brugerfinansiering er i Vejlovens § 49, stk. 2.

§ 49, stk. 2: "Den, der ansøger om en ny adgang eller udvidelse af en eksisterende adgang til en offentlig vej eller sti, afholder udgifterne til etablering, medmindre andet er aftalt mellem vejmyndigheden og ansøgeren."

Det er med andre ord lovens udgangspunkt, at ansøgeren selv betaler alle udgifter, der er forbundet med etableringen af adgangen, herunder også en asfaltrampe. Men der kan laves en aftale om, at kommunen betaler.

Administrationen anbefaler indførsel af brugerbetaling på området med 500 kr. pr. løbende meter.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da udgifterne til overkørselsramperne er fuldt ud brugerfinansieret, hvis indstillingen følges. Gebyret indarbejdes efterfølgende på kommunens takstblad for 2024.

183Beslutning om budgetopfølgning pr. 30. september 2023

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2023 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 11,8 mio. kr. i 2023 vedrørende serviceudgifter.
  2. Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. i 2023 på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter, hvoraf der overføres 3,2 mio. kr. til 2024 og 0,8 mio. kr. til 2025
  3. Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. i 2023 på de brugerfinansierede bruttoanlægsudgifter, som overføres til 2024
  4. Budgetopfølgningen tages til efterretning

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede udgifter på 11,8 mio. kr., der alene kan henføres til serviceudgifter under Plan og teknik.

Konkret vedrører reduktionen:

  • Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende byfornyelse
  • Merforbrug på 0,6 mio. kr. vedrørende udmøntning af besparelsesramme for facility-management
  • Merforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende etablering af en pavillon i Vinge
  • Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. vedrørende vintervedligehold
  • Mindreforbrug på 1,5 mio. kr. vedrørende kommunens kontrakt med HedeDanmark på Vej og park området
  • Mindreforbrug på 10,0 mio. kr., som følge af nyt skøn for energiudgifter til kommunens bygninger
  • Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på hovedvedligehold, som følge af at udgifterne på området flyttes til anlæg for hovedvedligehold

I bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Fordrevne Ukrainere

I 2023 forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. til fordrevne ukrainere, hvilket kan henføres til bygningsdriften af de kommunale bygninger, hvor ukrainere er indkvarteret. Beløbet blev tillægsbevilliget ved budgetopfølgningen pr. 30. juni 2023.

Anlæg - skattefinansieret

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug på 3,3 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne for de skattefinansierede anlægsprojekter under Plan og teknik, hvoraf der overføres 3,2 mio. kr. til 2024 og 0,8 mio. kr. til 2025

Mindreudgiften dækker over modsatrettede effekter som vedrører:

  • Merforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende ejendomsrenovering, som skyldes at der overføres midler på 0,7 mio. kr. fra drift til anlæg
  • Mindreforbrug på 3,2 mio. kr. vedrørende Affaldsgårde til kommunal sortering, som overføres til 2024
  • Mindreforbrug på 0,8 mio. kr. vedrørende Legionella, som overføres til 2025

Anlæg - brugerfinansieret

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug på 5,6 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne for de brugerfinansierede anlægsprojekter under Plan og teknik, som overføres til 2024

Mindreforbruget vedrører:

  • Mindreforbrug på 5,6 mio. kr. vedrørende Opgradering af Jægerspris og Skibby genbrugspladser.

Af vedlagte bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Plan og teknik nærmere.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning et forventet mindreforbrug på 11,8 mio. kr. på serviceudgifterne.

Anlæg - skattefinansierede udgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter på 3,3 mio. kr. i 2023, hvoraf der overføres 3,2 mio. kr. til 2024 og 0,8 mio. kr. til 2025.

Anlæg - brugerfinansierede udgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion på de brugerfinansierede bruttoanlægsudgifter på 5,6 mio. kr. i 2023, hvoraf der overføres 5,6 mio. kr. til 2024.

Bilag

184Drøftelse af Byplanmøde 2023

Resume

Dansk Byplan Laboratorium afholdte Byplanmøde 2023 den 5.- 6. oktober i Aarhus under overskriften "DEMOKRATI OG BYPLANLÆGNING - hvem sætter dagsordenen?".

Plan og teknik og repræsentanter fra administrationen var inviteret med.

Udvalget skal med denne sag drøfte hovedkonklusioner og refleksioner fra byplanmødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik at:

  1. Byplanmødet 2023, herunder hovedkonklusioner og refleksionerne herfra drøftes i udvalget.

Beslutning

Drøftet. Udvalget ønsker en temadrøftelse af den gode borgerproces.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Under overskriften DEMOKRATI OG BYPLANLÆGNING - hvem sætter dagsordenen? blev der til Byplanmødet 2023 sat spot på byernes planlægning og balancen mellem land og by. For kommunerne står udfordringer og dilemmaer i kø, når der både skal skabes plads til boligudbygning, infrastruktur, energianlæg og natur.

Der blev på byplanmødet drøftet spørgsmål såsom, hvordan får vi skabt en proces og en demokratisk samtale, der kan rumme de mange hensyn samt skabe bred og fornyet respekt for planlægningen og de politiske beslutninger. Vi står overfor ’Vilde problemer’ der hele tiden ændrer sig, det kræver lokal viden, vilje og handlekraft fra kommunens aktører.

I udgangspunktet er det ikke længere nok at bede borgerne om input. Deres viden og erfaringer skal tages alvorligt og forstås som en ressource, så borgerne vælger at bruge deres stemme i den demokratiske samtale. Borgerinddragelse og lokaldemokrati skal være mere end en formel proces. Det skal være vejen til at skabe den gode by og bykvalitet i fællesskab.

Derfor blev der På Byplanmødet 2023 debatteret og inspireret til, hvordan politikere og fagfolk i fællesskab kan udvikle planlægningen og samtalen om byen. På mødet blev vi bl.a. præsenteret for borgersamlinger som metode, demokratifitness, unge demokratievents mm. Fælles for al inddragelse er, at det skal give mening for de deltagende, hvis de skal investere i at løse/debattere fremtidens udfordringer. Reel inddragelse udfordrer det traditionelle ’hørings-demokrati’, da det kalder på at flytte noget af magten ud af det politiske rum, sætte klare ramme og have et stærkt blik for, om det er demokratisk. Hvordan sikrer vi fx de stemmer, der ikke råber op?

Udvalget skal med denne sag drøfte, hvilke hovedkonklusioner og refleksioner byplandagene har givet anledning til blandt udvalgets medlemmer.

Program for Byplanmødet samt offentliggjorte oplæg er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

185Orientering om opfølgning på budget 2023-2026

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 31 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 4 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 3 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød).

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. september", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Plan og teknik indeholder bilag 2 otte initiativer, hvoraf seks er implementeret og to delvis implementeret.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. september 2023, der behandles på november mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.

Bilag

186Orientering om planlagt vedligeholdelsesarbejder på kommunale bygninger

Resume

Ved halvårstatus 2023 er det konstateret, at flere og flere midler, der skulle være anvendt til planlagt vedligeholdelse af kommunens bygninger, som besluttet på møde den 30. november 2022 (sag 202), bliver anvendt på akutte problemer i bygningsmassen. Det bevirker, at de planlagte arbejder må udskydes. Dermed bliver arbejderne mere hastende og dyrere. I sagen redegøres herfor.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Det fremgår af budget 2023, at der i år 2023 er afsat 21,2 mio. kr. midler til hovedvedligeholdelse og ejendomsrenovering. Plan og teknik besluttede ved møde d. 30. november 2022, sag nr. 202 fremover at benytte scenarie 2 ud af 3 mulige scenarier for anvendelsen af midlerne afsat til hovedvedligeholdelse. På det tidspunkt estimerede administrationen, at 6 mio. kr. ud af den samlede årlige sum ville blive anvendt på akut opståede problemer i bygningsmassen. I samme sag redegøres også for afsat budget til hovedvedligeholdelse og ejendomsrenovering frem til år 2031 samt behovet herfor, baseret på bygningsregistreringer.

Ved halvårsstatusgennemgang i det kommunale bygningsvedligeholdelsesteam kan det konstateres, at det forventede forbrug til akutte opgaver i bygningsmassen på 6 mio. kr. ikke længere holder stik. Der har i første halvår af 2023 været væsentligt flere udgifter til akut vedligeholdelse, end der plejer. Udgifterne fordeler sig på mange bygningsfaglige områder. Det drejer sig f.eks. om akutte kloakproblemer, akutte problemer med indtrængende vand via tage og ovenlysvinduer, problemer med belægning, trapper og ramper samt tagrender. Der har også været problemer med utætte rør og tilhørende ventiler. Samlet er der indtil videre anvendt ca. 4 mio. kr. til akut opståede forhold og det skønnes, at udgiften ved slutningen af året udgør ca. 8,5 mio. kr.

Ud fra et byggefagligt perspektiv er det tegn på, at bygningsdelenes levealder er opbrugt og har behov for udskiftning. Den teoretiske anbefaling indenfor bygningsvedligeholdelse er at udskifte en bygningsdel lige inden, den går i stykker. Det giver den bedste økonomi, da bygningsdelen så ikke udskiftes tidligere end der er behov for og ikke for sent, så det medfører følgeskader og -omkostninger.

De akutte tiltag omfatter ikke total udskiftning men kun nødtørftige reparationer. Det vil sige, at akutmidlerne på de mest nødvendige reparationer og på at løse følgeskader. Derudover består udgiften til den fulde udskiftning fortsat.

De mange akutte arbejder betyder, at flere prioriterede og planlagte arbejder udsættes minimum 1 år. Derved øges risikoen for, at disse arbejder også bliver akutte.

Der henvises i den sammenhæng til vedlagte efterslæbsnotat (tidligere fremvist under budgetforhandlingerne 2022), hvor der anbefales en forøgelse af de afsatte midler til hovedvedligeholdelse.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

187Meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

  • Kommende arrangementer
  • Administrationen har ansøgt Trygfonden om udskiftning af redningsstigerne i Frederikssund Kulturhavn, hvor der i dag er placeret 7 redningsstiger. Trygfonden har godkendt 4 stk. redningsstiger, hvor 2 stk. er placeret på Østkajen og 2 stk. er placeret på Sydkajen. Se vedlagte bilag. De godkendte placeringer kan ses på bilag "Placering af redningsstiger". Det er et krav fra Trygfonden, at redningsstigerne placeres på de godkendte placeringer. Redningsstigerne vil blive leveret i foråret 2024.
  • Den statslige screening for potentielle energiparker er sendt i høring til Frederikssund Kommune. Screeningen har resulteret i to mulige udpegninger tæt på Frederikssund Kommune (se bilagene med uddrag fra høringsmaterialet "Bilag Udpegning i Halsnæs Kommune" og "Bilag Udpegning i Hillerød Kommune"). En udpegning i Halsnæs til solceller og en udpegning i Hillerød, hvor det både kan blive sol og vind. Administrationen forventer ikke at indgive høringssvar.

Bilag

188Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.