Frederikssund Kommunes logo

Valg til Seniorrådet 2025

Seniorrådet arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for alle ældre borgere i kommunen – både for dem, der har behov for hjælp, og for dem, der klarer sig selv. Rådet fungerer som kontaktorgan mellem kommunens ældre borgere og Byrådet og beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende ældrepolitik samt andre forhold, der har betydning for ældre.

Seniorrådsvalget bliver afholdt som fremmødevalg den 18. november 2025, samme dag og sted som regional- og kommunalvalget. Alle, der på valgdagen er fyldt 60 år og har fast bopæl i Frederikssund Kommune, er valgbare og stemmeberettigede. Kommunen godkender de opstillede kandidaters valgbarhed.

Hvis du ønsker at stille op til Seniorrådet i Frederikssund Kommune, kan du udfylde nedenstående kandidaterklæringen. Du har også mulighed for at udfylde en kandidaterklæring ved et af de fire informations- og opstillingsmøder, som Seniorrådet afholder.

Informations- og opstillingsmøderne afholdes på følgende tidspunkter og lokationer:

  • Frederikssund: Onsdag den 4. juni kl. 15.00-17.00, Elværket, Ved Kirken 6, Store Mødelokale
  • Skibby: Tirsdag den 10. juni kl. 15.00-17.00, Skibby ældre- og aktivitetscenter, Nyvej 7B.
  • Jægerspris: Onsdag den 11. juni kl. 15.00-17.00, Smedeengen 4
  • Slangerup: Torsdag den 12. juni kl. 14.00 - 16.00, Aktivitetshuset Kongshøj, Kannikestræde 2C.

Er man forhindret i at deltage i opstillingsmødet, i det lokalområde hvor man er bosiddende, er man selvfølgelig velkommen til at deltage ved et af de øvrige opstillingsmøder i kommunen.

Kandidaterklæring

Udfyld dit cpr.nr.

Udfyld dit fuldenavn

Udfyld din adresse

Udfyld dit telefonnummer

Samtykke
Tilbagekaldelse af samtykke
Du kan til hver en tid tilbagekalde dit samtykke. Dette får virkning for vores behandling af oplysninger om dig fra det tidspunkt, du tilbagekalder samtykket.
Tilbagekaldelsen sker skriftligt ved at kontakte det fagcenter i Frederikssund Kommune som er ansvarlig for databehandlingen.
Oplysningspligt

Frederikssund Kommune er dataansvarlig ved behandling af dine personoplysninger, og du er velkommen til at kontakte kommunens databeskyttelsesrådgiver via digital post hvis du har spørgsmål i forbindelse med behandlingen.

Formål og retsgrundlag

Frederikssund Kommune behandler dine personoplysninger for at kunne besvare denne henvendelse om kandidatur til Seniorrådet 2026-2029.

Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af retsikkerhedslovens §30 og databeskyttelseslovens §1, stk. 2.

Kategorier af personoplysninger

Almindelige personoplysninger fx navn, adresse, CPR-nr. m.v. jf. databeskyttelsesloven §6, stk. 1.

Videregivelse af dine personoplysninger

Vi deler dine oplysninger med andre afdelinger i kommunen, hvis det er nødvendigt for behandlingen af din sag. Herudover kan vi, afhængigt af oplysningernes karakter og formål, udveksle personoplysninger efter databeskyttelseslovens §6, stk. 1 og/eller §7, stk. 1.

Hvor stammer dine personoplysninger fra

Mange af de personoplysninger vi behandler, får vi fra dig selv, fx. i forbindelse med en henvendelse eller ansøgning. Nogle informationer henter vi selv fra offentlige registre. Hvis vi har brug for at indhente oplysninger fra fx egen læge, hospital, arbejdsgiver eller lignende, vil vi forinden bede om et samtykke fra dig, medmindre det fremgår af særlovgivningen at vi må behandle oplysninger om dig uden at indhente dit samtykke.

Opbevaring af dine personoplysninger

Der er forskel på hvor længe vi gemmer dine oplysninger, alt efter hvilken type sag eller sammenhæng oplysningerne indgår i.

Kommunen er forpligtet til at håndtere oplysninger efter arkivreglerne. Der er fx regler om at kommunen skal aflevere nogle typer oplysninger til Rigsarkivet, og at kommunen ikke må slette eller kassere data uden bemyndigelse fra Rigsarkivet.

Dine rettigheder i forhold til dine personoplysninger

I forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger, har du en række rettigheder. Du har således ret til at få indsigt i de oplysninger vi behandler, få berigtiget urigtige oplysninger om dig, få behandlingen af dine personoplysninger begrænset, gøre indsigelse mod kommunens ellers lovlige behandling af dine personoplysninger og i særlige tilfælde at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for kommunens almindelige generelle sletning indtræffer.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreres rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Klage

Du har mulighed for at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Privatlivspolitik

Læs mere om hvordan vi behandler dine personoplysninger og få information om dine rettigheder.

Hvis du ikke har adgang til at se informationen digitalt, kan du kontakte Borgerservice på telefon 47 35 10 00, som kan printe det til dig eller sende det som fysisk brev.