
Kandidatlisten til Seniorrådsvalget 2025
Rækkefølgen af de opstillede kandidaterne er bestemt ved lodtrækning.
Kandidat | Valgtekst |
---|---|
Jette Olofsen - Frederikssund | Jeg har beskæftiget mig med undervisning af børn og unge i hele mit arbejdsliv. Fra folkeskole over døgninstitution til gymnasium. Desuden har jeg arbejdet med ledelse og som mentor for de unge. Det har været en stor glæde, og nu ser jeg frem til at kunne påvirke forholdene for min egen aldersgruppe. I mange år har jeg lavet frivilligt arbejde f.eks. leder af kostumeafdelingen i Vikingespillet 1991-2001, medlem af børnehave-og skolebestyrelser, bestyrelsesmedlem i Hobbydyr- og havekolonien Grønli, Lydavisen og Parkteatret.
|
Jørgen Andreas Hansen - Slangerup Nuværende medlem af Seniorrådet | Der synes fra den kommunale administration at være tilbøjelighed til stor optimisme med hensyn til ældres sundhed når der budgetteres indenfor pleje og omsorg. Nok er ældre måske sundere længere end tidligere, men de lever også længere, så behov for støtte fra kommunal side synes ikke at følge det optimistiske spor. Jeg har været medlem af Seniorrådet i 2 valgperioder og oplevet et behov for, at der til stadighed gøres politikerne i Byrådet opmærksom på, at tilstrækkelig ressource allokering er et politisk ansvar. |
Jenny Stockfleth Simelev - Frederikssund | Jeg har arbejdet som Social- og Sundhedshjælper i 37 år, Billedkunstner, Forfatter, bisidder, livsstil coach og selvstændig i 11 år. Jeg fik idéen til Fritvalgs løsninger i 2001. Jeg stiller op til Seniorrådet, fordi jeg ser, hvordan vi ældre alt for ofte bliver overset. Mine mærkesager er:
|
Ole Brøndum - Frederikssund | Jeg er arkitekt og har tidligere boet i Frederikssund, hvor jeg nu igen er vendt tilbage som pensionist. I Sorø var jeg i 12 år bestyrelsesmedlem i Ældre Sagen og initiativtager til Herreværelset, der voksede til landets største med over 360 medlemmer. Jeg har desuden deltaget i kommunens projekt Livets overgange, som hjalp enlige ældre mænd ind i fællesskaber og frivilligt arbejde. Som medlem af Seniorrådet vil jeg arbejde for et værdigt seniorliv med fokus på ordentlige plejehjemsforhold, bedre rengøringsaftaler, varierede og ældrevenlige boligformer, velfungerende kollektiv trafik samt et bredt udbud af aktiviteter og sociale tilbud. |
René Richter - Frederikssund | Mit motto er ”Intet uforsøgt”. Jeg vil arbejde for et sundt liv for ALLE seniorer, så ressourcer til aktiviteter, dannelse af relationer, billige seniorboliger og gode træningsmuligheder bliver prioriteret. Jeg er målrettet, grundig i sagsbehandling og søger bedste løsning til gavn for fællesskabet. Min baggrund er 7 år i en Socialforvaltning, 27 år i Ordenspolitiet og 15 år som Specialkonsulent i Rigspolitiet med ansvar for implementering af et radiosystem, så alle beredskaber i Danmark kunne kommunikere sammen både dagligt og i krisesituationer. Jeg er gift. Tidligere eliteroer og 400 m. løber med dansk rekord i 17 år. Aktuelt fodboldtræner i FIK, samt aktiv i lokal Grundejerforening. Flyttede til Frederikssund i 2022. |
Peter Nielsen - Slangerup | Jeg er 65 år, gift med Susanne i 44 år. Vi har tre voksne børn og fem - snart seks - børnebørn. Familien er mit fundament og giver mig energi. Jeg har arbejdet som brugsuddeler i mere end 40 år, heraf 30 år i Slangerup Brugsforening. Det har givet mig en solid erfaring med ledelse, økonomi og samarbejde - altid med mennesker i centrum. I 2023 gik jeg frivilligt på pension for at hellige mig bestyrelsesarbejde. Jeg har siddet 6 år i COOPs bestyrelse på nationalt niveau og har haft lokale poster som formand for idræts-og kulturcenter, meninghedsråd og City-og erhvervsforening , samt bestyrelsesmedlem i Frederikssund erhverv. I dag er jeg næstformand i en fond og formand for en ny grundejerforening. Jeg stiller op til Seniorrådet for at bruge min erfaring til at skabe gode vilkår for seniorerne- og for at sikre, at vi lytter til DIG. |
![]() | Jeg stiller op til Seniorrådet for at påvirke de politiske beslutninger for seniorer. Det være svært at følge med i den digitale verden, derfor skal det være nemmere at få hjælp i kommunen. Jeg har medvirket til, at kommunen næste år opretter en hotline til demente og deres pårørende, samt til oprettelsen af en demenscafé i Frivillighuset. Mit fokus er:
Det handler om en værdig alderdom for alle. Ingen skal føle sig som en byrde. Alle har ret til omsorg og tryghed. Jeg vil være stemmen for de stille borgere. |
Jan Lau Jensen - Jægerspris | Jeg stiller op til Seniorrådet, fordi jeg tror på, at alle seniorer fortjener at blive hørt uanset hvem de er. For mig er det vigtigt, at Seniorrådet afspejler denne forskellighed og lytter til alle. Jeg vil arbejde for, at ingen bliver overset, og at vores fællesskab rummer plads til alle. For mig er vigtigt, at vi i vores seniortid kan bevare den forskellighed, vi indeholder som mennesker samtidig med, at vi i fællesskab kan opnå et godt seniorliv. Jeg tror på, at vi sammen kan skabe et bedre seniorliv for alle. |
Johan G. Gaunitz - Kulhuse Nuværende medlem af Seniorrådet | Tæller du til 9/10, lander dit kryds nok på mig. Jeg er den eneste tidligere suppleant, der ønsker at genopstille – men det kræver også noget at nå opgaven. Min kæphest er forebyggelse og medbestemmelse, og her giver den seneste lovgivning mig heldigvis medvind. Jeg håber, du og andre borgere har tillid til at lade mig fortsætte og videreføre opgaven på Jeres vegne de næste 4 år. Jeg har en positiv indstilling, kritisk sans og lytter, før jeg taler. Nu er jeg næstformand i Seniorrådet og aktiv i Natteravnene. Tidligere bestyrelsesposter i HKDanmark Privat Service og DVL Danmark har jeg forladt, men jeg er stadig revisor i Vindmøllelauget. Udover mine børnebørn tanker jeg energi ved vandring i Norge og kajaksejlads i Roskilde Fjord. |
Lene Thorning Klaaby - Frederikssund | Jeg er uddannet pædagog og har igennem årene arbejdet med alle aldersgrupper, de sidste år som aktivitetsmedarbejder på plejehjem. Jeg havde især fokus på demente og de pårørende. Jeg gik på efterløn som 63 årig. I flere år har jeg siddet i organisationsbestyrelsen i FAB. I Seniorrejseklubben var jeg også i bestyrelsen. Jeg er aktiv i Vikingespillet, hvor jeg slår mine folder på Valhal Torv. Lundebjerggård er et sted jeg bruger meget for, at mødes aktivt med andre seniorer! Da jeg i min dagligdag kommer i berøring med mange, har jeg fingeren på pulsen med hvad der rør sig blandt seniorerne. Derfor tænker jeg, at det er oplagt, at deltage i Seniorrådets arbejde! Dette kan bringe os alle et lille skridt videre mod et aktivt, godt og værdigt seniorliv. |
Flemming Ipsen - Skibby | Får de ældre den pleje og omsorg de har brug for?
|
Amir M. Ahmadi - Jægerspris | Jeg stiller op til Seniorrådet for at gøre en forskel. Ingen ældre fortjener at føle sig ensomme og være isoleret fra omverdenen. Det er vigtigt at ældre har mulighed for samvær, fællesskab, holde sig i gang, både fysisk og mental. Seniorer har brug for omsorg, socialt samvær, trivsel og spændende aktiviteter. Der skal være fokus på sundhed, trivsel, et værdigt og meningsfuldt ældre liv for alle seniorer. Der skal etableres senior-egnede boliger, bedre offentlig transport, kvalitetsmad med en fornuftig pris i de kommunale ordninger. |
Per B. Andersen | Jeg er 69 år og har i mit arbejdsliv som SFO leder i Rødovre Kommune i 41 år arbejdet med børn, unge og forældre. Jeg er gift, og har 2 børn og 4 stk. søde børnebørn. I 2020 flyttet vi ind i vores sommerhus i Kulhuse som vi købte i 2009. Jeg er aktiv i PBU’s pensionskasse, hvor jeg i mere end 27 år er medlemsvalgt, for at skabe de bedste mulige vilkår for pædagoger, når de går på pension. Jeg er formand i vores grundejerforening Bakkebo Øst i Kulhuse, hvor vi er 97 sommerhuse i vores GF. Mit fokus er.
|
Seniorrådet består af ni medlemmer. Valget foregår som et simpelt valg.