Frederikssund Kommunes logo

Rådet for handicap, psykiatri og udsatheds møde den 16. december 2025

Sannes Kaffe, Jernbanegade 13, 3600 Frederikssund kl. 13.30

Referat

Fold alle punkter

114Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

115Godkendelse af referat fra sidste møde

116Handicapprisen 2025

Historik

Beslutning fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, 6. oktober 2025, pkt. 83:

Der blev orienteret om, at der indtil nu er modtaget tre indstillinger til prisen, og at Rådet får den endelige liste over indstillede kandidater på næste møde.

Der blev drøftet forslag til, hvordan prisoverrækkelsen kan tilrettelægges. Det blev foreslået, at alle nominerede modtager et bevis i en aluramme som anerkendelse for nomineringen i stedet for blomster. Formanden kan præsentere og begrunde alle kandidaters nomineringer enkeltvis, hvorefter de kaldes op og får overrakt beviset for nomineringen - og at vinderen til sidst offentliggøres af borgmesteren, som overrækker prisen til vinderen og siger nogle overordnede ord om baggrunden for valget.

Søren Kvistgaard aftaler den endelige arbejdsdeling med borgmestersekretariatet.

Fraværende ved dette punkt:

Tommy Fritzen

Beslutning fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, 3. november 2025, pkt. 94:

Formand Jette Lund Pedersen har været i kontakt med Borgmester Tina Tving Stauning, og de har aftalt, hvordan de fordeler opgaverne mellem sig ved uddelingen af Handicapprisen 2025.

De blev enige om, at borgmesteren byder velkommen og orienterer om rammer og kriterier for prisen. Formanden præsenterer de fem indstillinger, som modtager et diplom for nominering i en mindre ramme. Tina præsenterer den sjette indstillede, som modtager selve prisen samt en blomst og et diplom.

Tinas talepapir sendes til Jette med henblik på koordinering af, hvem der siger hvad under prisuddelingen.

Rådet gennemgik herefter de indkomne indstillinger.

Rådet opfordrer til, at der ved næste års indstillinger kan vedlægges en kort video.

Der tages endeligt stilling til indstillingerne på mødet den 24. november, da tre medlemmer var fraværende ved dette møde.

Fraværende:

Bente Schousboe

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Susanne Bettina Jørgensen (A)

Beslutning fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, 24. november 2025, pkt. 106:

Rådet gennemgik alle indstillede kandidater grundigt, og der blev truffet beslutning om, hvem Rådet vil indstille til at modtage prisen i år.

Derudover blev rollefordelingen mellem formand og borgmester ved prisoverrækkelsen gennemgået.

Der blev informeret om, at årets prisuddeling finder sted den 3. december, og at eksterne aktører kun kan deltage i begrænset omfang af hensyn til plads.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Bente Schousboe

Beslutning

Sjællandske Medier (Lokalavisen) var til stede ved prisuddelingen, og kommunen bidrog også med egen annoncering og omtale.

Det blev pointeret på mødet, at arrangementet er offentligt og åbent for alle interesserede. Det blev derfor foreslået, at der fremover arbejdes med tilmelding, så deltagerantallet kan håndteres.

Antallet af nomineringer var meget tilfredsstillende, og der var mange gode indstillinger, herunder flere fra kommunens egne afdelinger og medarbejdere. Det blev drøftet, at det fremadrettet bør præciseres, at man ikke kan indstille sig selv, og at kommunale ansatte som udgangspunkt bør undlade at indstille egne enheder eller kommunalt ansatte personer. Til gengæld er det meget positivt, at tilfredse borgere indstiller kommunale enheder, hvilket Rådet bifalder.

Arbejdsdelingen mellem formanden og borgmesteren fungerede godt og virkede naturligt. Der var i Rådet enighed om, at det var positivt, at de nominerede blev kaldt op og anerkendt, da det tydeliggjorde den indsats, de hver især har ydet. Det blev foreslået, at de nominerede kaldes op én ad gangen, bliver stående ved borgmesteren og formanden - og at omtalen af vinderen først sker, når alle nomineringer er gennemgået, så det ikke er tydeligt på forhånd, hvem der modtager prisen.

Der var enighed om, at Højagergaard var velegnet til afholdelse af arrangementet.

Sagsfremstilling

16.12.2025: Evaluering af Handicapprisen

Årets Handicappris blev uddelt på Højagergaard den 3. december 2025.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed evaluerer arrangementet.

Bilag

117Årsberetning

Beslutning

Årsberetningen for 2025 blev gennemgået og godkendt på mødet.

Det blev drøftet, at folderen om Rådets arbejde ikke har givet meget respons men samtidig ikke ligger fremme længere, hvilket må betyde, at den er taget og læst. Der var enighed om, at der nemt kan udarbejdes en ny eller opdateret version, når det nye Råd tiltræder.

Det blev foreslået, at årsberetningen formidles til Byrådet, dette kunne eventuelt være som en del af punktet "Meddelelser" til et byrådsmøde for det nye byråd. Derudover blev det foreslået, at årsberetningen sendes ud pr. mail til samarbejdspartnere, institutioner, de indstillede til Handicapprisen og de steder, Rådet har været på besøg med en jule- og nytårshilsen.

Endelig blev det anbefalet, at det nye Råd for handicap, psyciatri og udsathed modtager de seneste fire årsberetninger på Rådets første møde.

Sagsfremstilling

Udkast til årsberetning for 2025 er vedhæftet som bilag.

Bilag

118Meddelelser

Beslutning

Der blev udvekslet tak for et godt og respektfuldt samarbejde i Rådet, herunder ros for lydhørhed og et ikke-partipolitisk samarbejde i det afgående Råd.

De afgående medlemmer udtrykte deres gode ønsker for det nye Råd, og der blev opfordret til, at det nye Råd fortsatte med at besøge relevante tilbud og aktører for vidensdeling.

119Underskrifter

Beslutning

-