Frederikssund Kommunes logo

Rådet for handicap, psykiatri og udsatheds møde den 11. august 2025

Mad til hver DAG, Lokesvej 12, 3400 Hillerød kl. 16.00

Referat

Fold alle punkter

57Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Ændringer til dagsordenen:

Pkt. 62 Evaluering af 2022-2025 i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed udsættes til næste møde

Pkt. 63 Ankestyrelsens statistik - Danmarkskortet blev medtaget under pkt. 64

Pkt. 64 Fagudvalgsdagsordener i høring udvides med høring fra det børnesociale område

Dagsordenen blev godkendt med ovenstående ændringer.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Bente Schousboe

58Godkendelse af referat fra sidste møde

Beslutning

Referatet fra sidste møde blev godkendt.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Bente Schousboe

Bilag

59Orientering om implementeringen af robotstøvsugere

Indstilling

Centerchef for Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre, Charlotte Bidsted, deltager på mødet, hvor hun vil orientere om status på implementeringen af robotstøvsugere.

Beslutning

Centerchef for Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre, Charlotte Bidsted, orienterede med udgangspunkt i vedhæftede slides (se bilag) om status for implementeringen af robotstøvsugere.

Indførelsen af robotstøvsugere var en del af sidste års budgetaftale og var planlagt til at skulle give en besparelse på 3,2 mio. kr. Baggrunden for beslutningen var den store mangel på medarbejdere og ønsket om at frigive sundhedsuddannet personales tid til opgaver, der er vigtige for borgernes sundhed.

I september 2024 (på tidspunktet for budgetbeslutningen) modtog ca. 800 borgere støvsugning, og man vurderede at 20 % af disse ville skulle undtages fra ordningen med robotstøvsuger på grund af individuelle hensyn som f.eks. synsproblemer eller manglende evne til at betjene en robot.

Implementeringen har været en udfordrende proces for både borgere, politikere og medarbejdere og har derfor været sat på pause de seneste måneder. Oprindeligt blev vurderingen baseret på de oplysninger om borgerne, som allerede fandtes i kommunens system, men det blev i begyndelsen af 2025 politisk besluttet at afsætte mere tid til mere dialog og til at gennemføre visitationsbesøg hos alle borgere. Der blev givet halvandet år til at gennemføre dette.

Det blev efter foråret politisk besluttet at give den manuelle støvsugning tilbage, hvis borgere klagede over afgørelsen om at skulle bruge robotstøvsuger. Dette betød, at 57 personer (18 %) fik deres manuelle støvsugning tilbage. Borgere, der ikke havde klaget, fik ikke den manuelle rengøring tilbage, men hvis man har fortrudt, at man ikke oprindeligt havde klaget, er man blevet opfordret til at søge om manuel støvsugning igen, hvorefter man så kan klage over den nye afgørelse, hvis det bliver aktuelt.

To sager er blevet behandlet i Ankestyrelsen – i den ene blev sagen sendt til fornyet behandling i kommunen, i den anden blev kommunens afgørelse stadfæstet. På nuværende tidspunkt er to tredjedele af visiteringerne gennemført, og 16 % af borgerne har fået bevilget fortsat manuel støvsugning, men tallet kan ændre sig, når de resterende sager er afsluttet.

Borgerne skal selv købe robotstøvsugeren, som koster mellem 3.000-6.000 kr. Der kan søges om økonomisk støtte til indkøb af robotstøvsugeren, hvis man ikke har økonomi til selv at købe den. Tilskud ydes efter individuel vurdering.

Nogle borgere vælger andre løsninger, såsom selv at støvsuge, få hjælp af familie til støvsugningen eller ved at købe privat rengøring. 160 borgere får hjælp til at betjene robotten.

Der kan være behov for at ændre indretningen i hjemmet, f.eks ved at fjerne dørtrin eller løse tæpper.

Alle borgere har i processen modtaget skriftlig information, og kommunens hjemmeside opdateres løbende. Informationspjecen med råd og vejledning til anskaffelse af selvkørende støvsuger og gulvvasker, som har været sendt til borgerne, er vedhæftet referatet til orientering (se bilag).

Stig Jensen stillede spørgsmål om status på kompressionsstrømper og efterlyste i den forbindelse de forskningsresultater, som beslutningen tager afsæt i. Charlotte Bisted svarede, at hun ville få sin konsulent på området til at sende ham link herom. Endelig præciserede hun, at støttestrømper visiteres af sygeplejersker.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Bente Schousboe

Bilag

60Besøg hos Mad til hver DAG

Indstilling

Driftschef Helle Thyge deltager på mødet, hvor hun giver en rundvisning i lokalerne og fortæller om Mad til hver DAG, som er det fælleskommunale køkken, der tilbyder mad til plejecentre og visiterede borgere i de fem kommuner: Albertslund (kun plejecentre), Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs - og køkkenet serverer efterfølgen smagsprøver på det mad, de laver til borgerne.

Beslutning

Ved rundvisningen hos Mad til hver DAG orienterede driftschef Helle Thyge om produktionen og de arbejdsgange, der sikrer kvalitet og fødevaresikkerhed.

Køkkenet er oprindeligt fra 2009, hvor det startede med at producere mad til borgere i Hillerød Kommune, men blev i 2012 udvidet til at omfatte de 5 kommuner (Albertslund, Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød), som der laves mad til i dag.

Fra Frederikssund sidder Susanne Bettina Jørgensen og Morgen Skovgaard i bestyrelsen.

Køkkenet producerer dagligt omkring 3.000 måltider, og der leveres friske råvarer hver dag. Der er et særligt grøntsagsrum til grønt med jord, som af hensyn til hygiejnen ikke må komme ind i selve køkkenet, ligesom køkkenet har eget bagerafsnit, så håndtering af hvedemel ikke påvirker produktionen af f.eks. glutenfri måltider.

Pladsforholdene er dog begrænsede, og der er behov for udvidelse. Arbejdstilsynet har vurderet, at det nuværende arbejdsområde er for farligt på grund af ovne og varmt inventar tæt på arbejdsstationerne.

Måltiderne pakkes af maskiner, som kontrolleres for korrekt pakning og mærkning af medarbejdere ved alle maskiner, og selvom der er meget automatisering, forekommer der stadig mange løft, som man arbejder på at reducere.

Produktionen planlægges til en uge ad gangen, hvor man afslutter ugens produktion mandag med de retter, der har kortest holdbarhed, såsom desserter og fisk. Tirsdag påbegyndes produktionen så til den kommende uge.

Efter tilberedning køles maden ned, og der er stor fokus på, at kølekæden ikke brydes. Maden opbevares ved 4 grader og pakkes ved 10-12 grader, og processen med pakning må maksimalt tage 15 minutter. Der er to pakkeriafsnit – ét til hjemmeboende borgere og ét til plejecentre. Hjemmeboende borgere kan vælge mellem 14 hovedretter, og der sammensættes individuelle leverancer til hvert hjem efter disse valg.

Efter rundvisningen fik rådet mulighed for at smage en karrysuppe og en mokkafromage tilberedt i køkkenet.

Helle gjorde opmærksom på, at der på køkkenets hjemmeside findes et online opslagsværk om kost og ernæring til ældre: https://www.madtilhverdag.dk/nyheder/nyheder/kender-du-maltidshandbogen/. Her findes både opskrifter og gode råd.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Bente Schousboe

61Forslag til Budget 2026-2029

Indstilling

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed besluttede på mødet d. 10. juni 2025, at man på dette møde ønsker at drøfte og beslutte, hvilke ønsker man vil fremsende til det kommende budget for 2026-2029.

På mødet 10. juni 2025 blev det foreslået, at Rådet lavede et forslag om pårørendevejleder som Rådets input til budget til nærmere beregning. Der vedlægges et forslag hertil.

Beslutning

Der er til dette års budgetforhandlinger af rådet udarbejdet et forslag til en pårørendevejleder (vedhæftet).

Jette fremlagde forslaget på mødet, hvor hun understregede forskellen på borgerrådgiveren og den foreslåede pårørendevejleder. Hvor borgerrådgiveren arbejder som jurist med fokus på borgernes rettigheder, skal en pårørendevejleder have fokus på de mere bløde områder, såsom information om kommunens tilbud, samarbejde med frivillige foreninger og organisationer samt etablering af grupper for pårørende.

Funktionen skal være uvildig, og borgere skal kunne henvende sig direkte via telefon eller mail.

Forslaget indeholder ingen økonomiske beregninger, da dette skal udarbejdes af forvaltningen, men det fremgår, at der er tale om én stilling.

En undersøgelse foretaget af Bedre Psykiatri viser, at 72 % af de adspurgte i Frederikssund Kommune vurderer kommunens hjælp som dårlig eller meget dårlig, hvilket indikerer et behov for en sådan funktion.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Bente Schousboe

Bilag

62Evaluering af 2022-2025 i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed

Indstilling

Formålet med evalueringen af Rådsarbejdet er at samle op på erfaringer fra indeværende periode med henblik på forbedring af arbejdsform og introduktion i forhold til det kommende Råd for handicap, psykiatri og udsathed.

Rådet kan i sin evaluering af perioden eksempelvis tage udgangspunkt i følgende temaer og spørgsmål:

  • Har vi været med til at kvalificere politikernes beslutninger i sager, der vedrører handicapområdet ?
  • Er vi blevet hørt og inddraget i de politiske beslutningsprocesser ?

- gælder dette ALLE udvalg/sektorer i kommunen ?

  • Har vi manglet kompetencer eller viden i Rådet for at kunne udfylde

    vores rolle?

  • Har der været et godt samarbejde mellem medlemmerne af Rådet?
  • Hvordan er samarbejdet og relationen til øvrige udvalg og eventuelle råd (f.eks. Seniorrådet), nævn, bestyrelser (f.eks. Livskildens brugerråd) og andre aktører med relation til udvalgets ansvarsområde? (se høringssvar fra mødet i juni)
  • Er der den rette mødestruktur mht. antal udvalgsmøder, tidspunktet for afholdelse og mødeform?
  • Udsendelse af materiale til rådsmøder:

- er fristen for udsendelse af dagsorden tilfredsstillende ( = senest 5 hverdage før mødet)

- er fristen for modtagelse af fagudvalgsdagsordener tilfredsstillende (= torsdag forud for mandagsmødet)

  • Bruges tiden på møderne optimalt?

- hvad kan eventuelt forbedres og hvordan?

  • Høringssvar: fungerer processen tilfredsstillende på og mellem møderne?
  • Er der noget, der har overrasket enten positivt eller negativt i forhold til de ønsker og forestillinger om Rådets arbejde, I måtte have haft, inden I blev medlem af Rådet?

- skal der ske ændringer af Rådets arbejde som følge heraf?

  • Hvilke gode råd har rådsmedlemmerne til kommende medlemmer af dette Råd?
  • Har vi som Handicapråd gjort en forskel i vores kommune ?

Beslutning

Punktet blev udsat til næste møde.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Bente Schousboe

63Ankestyrelsens statistik - Danmarkskortet

Indstilling

Social-, Bolig- og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni det kommunefordelte Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende bestemmelser i Serviceloven.

Danmarkskortene over omgørelsesprocenter for 2024 blev offentliggjort den 10. juni 2025 og dækker følgende områder:

  • Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet i 2024
  • Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet i 2024
  • Omgørelsesprocenter på socialområdet i 2024

De tre Danmarkskort findes som interaktive kort på Social- og Ældreministeriets hjemmeside.

Beslutning

Punktet blev behandlet under pkt. 64.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Bente Schousboe

64Fagudvalgsdagsordener i høring

Beslutning

Høringssvarene blev drøftet og godkendt.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Bente Schousboe

Sagsfremstilling

Gennemgang af dagsordener fra politiske udvalg:

Social- og Sundhed

Omsorg og Ældre

Plan og teknik

Unge, Fritid og Idræt

Børn, Familier og Forebyggelse

Job, Erhverv og Kultur

Skole, klub og SFO

Klima, Natur og Energi

Administrationen fremsender altid foreløbige dagsordener til Social- og Sundhed samt Omsorg og Ældre i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Rådet´ medlemmer opfordres til at læse dagsordenerne og til at fremsende evt. bemærkninger til høringssvar til Jette Lund Pedersen som sammenskriver og fremsender Rådets høringssvar til administrationen.

Rådet´ medlemmer opfordres til at læse øvrige fagudvalgs dagsordener på kommunens hjemmeside og til at fremsende evt. bemærkninger til høringssvar til Jette Lund Pedersen som sammenskriver og fremsender Handicaprådets høringssvar.

Bilag

65Opfølgning på rådets høringssvar til de politiske udvalg

Beslutning

Vedrørende kontanthjælpsreformen blev det oplyst, at udvalget for Social og sundhed er opmærksomt på problematikken, og at forvaltningen kender de borgere, der er i risiko for at miste deres bolig eller opleve andre negative konsekvenser af reformen. Forvaltningen har et tæt samarbejde med boligforeningerne om sagen.

Susanne foreslog, at Emilie Egede Kirketerp og Frank Rasmussen fra Rådgivningshuset inviteres med til et møde for at fortælle rådet om deres arbejde på området. Forslaget blev vedtaget.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Bente Schousboe

66Årsberetning

Historik

Emner til årsberetningen 2025

Beslutning fra mødet den 6. januar 2025, pkt. 6

  • Tilbud/steder rådet ønsker at besøge i 2025

Beslutning fra mødet den 3. marts 2025, pkt. 24

  • Servicestandarder for det specialiserede børne- ungeområde
  • Udviklingsplan for visitation og hjælpemidler

Beslutning fra mødet den 31. marts 2025, pkt. 34

  • Besøg på mødestedet Reboot

Beslutning fra mødet den 12. maj 2025, pkt. 43

  • Besøg i Boligcaféen
  • Sammensætning af Rådet for handicap, psykiatri og udsathed
  • Rådets input til Budget 2026-2029

Beslutning fra mødet den 10. juni 2025, pkt. 53

  • Besøg hos YoungMind

Beslutning

  • Besøg hos Mad til hver DAG
  • Danmarkskortet

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Bente Schousboe

67Meddelelser

Beslutning

Søren havde på sidste møde lovet at undersøge, om det er muligt at invitere stedfortrædere med til møderne. Svaret er, at dette ikke er muligt, da møderne er lukkede. Det kan dog besluttes, at det indarbejdes i en eventuel opdatering af forretningsordenen, hvordan stedfortræderne skal orienteres og informeres om rådets arbejde.

Det blev vurderet, at der ikke er behov for at afholde særlige møder med stedfortræderne, da dagsorden og referater allerede ligger på hjemmesiden.

Det blev foreslået, at der udarbejdes en overlevering til det nye råd, eventuelt med en opdatering af forretningsordenen. Dette tages med i evalueringen næste gang.

I forbindelse med det kommende dialogmøde ønsker politikerne input fra rådet omkring ønsker til formen for mødet og for, hvordan materialet skal præsenteres.

Det blev derfor på rådets møde drøftet, om dialogmødet skal give mulighed for reel indflydelse, eller om der blot er tale om en orientering. Hvis der ikke er spillerum, kan informationen lige så godt formidles skriftligt, mens gruppearbejde kan være en god form, hvis der er mulighed for at påvirke beslutninger. Der var enighed om, at formålet med et dialogmøde er, at rådets synspunkter og forslag skal bringes frem til udvalget.

Budgettet sendes i høring d. 29. august 2025 med høringsfrist 15. august 2025, og materialet vil kunne læses på hjemmesiden. Eventuelle spørgsmål til høringssvaret kan også tages med på dialogmødet. Et muligt punkt på dialogmødets dagsorden kunne være, om rådene har forslag til budgettet, som politikerne kan tage med videre. Indkomne forslag skal beregnes økonomisk af forvaltningen, hvorefter udvalget kan vurdere, om de skal indgå i budgetmaterialet.

Det blev besluttet, at Rådet medtager sine to forslag om hhv. pårørendevejleder og akutophold for psykisk syge til dialogmødet.

Det blev understreget, at dialogmødet ikke må blive envejskommunikation, men skal være en reel dialog med åbenhed for kommentarer. Der bør derfor også være færre slides og mere tid til drøftelser. Gruppearbejde kan overvejes, men kun hvis det er relevant og meningsfuldt. Rådet kan eventuelt få forelagt kun de vigtigste budgetforslag, med mulighed for at stille spørgsmål til andre forslag efter behov.

Alt materiale skal sendes til rådet forud for mødet.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Bente Schousboe

68Årshjul

Beslutning

Dato for dialogmødet i september ændres i årshjulet til 8. september 2025.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Bente Schousboe

Bilag

69Underskrifter

Beslutning

-