Frederikssund Kommunes logo

Byrådets møde den 30. marts 2022

Byrådssalen kl. 19.00

Referat
Fold alle punkter [ud] [ind]

Beslutning

Der var ikke indkommet nogen skriftlige spørgsmål til byrådets spørgetid.

Der var tre borgere, som stillede mundtlige spørgsmål vedr. henholdsvis henvendelser til kommunen om indsamling til Ukraine, anlæggelse af cykelstien til Kulhuse samt færgen Colombus. Disse blev besvaret i mødet.

Sagsfremstilling

Formål og rammer for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formål med spørgetiden

Formålet med Byrådets spørgetid er, at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse om kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Spørgsmål, der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen, og svaret sendes direkte til borgeren.

Byrådets møder er offentlige og livestreames. Dette gælder også spørgetiden.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden

Byrådets spørgetid afvikles umiddelbart før Byrådets ordinære møder. Spørgetiden er højst 30 minutter.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først.

Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Er der ingen spørgsmål, eller bruges spørgetiden ikke helt, så begynder forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når de politiske forhandlinger er begyndt, slutter spørgetiden.

Spørgsmål til Byrådet kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune. Den der stiller spørgsmålet skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form mindre end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene

  1. Spørgsmål kan stilles skriftligt forud for Byrådets møde, så spørgeren kan være sikker på at få et fyldestgørende svar. Spørgsmål kan også stilles mundtligt på selve mødet.
  1. Skriftlige spørgsmål skal være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Spørgeren kan indsende spørgsmål via en formular på hjemmesiden, hvor der samtidig gives samtykke til, at spørgsmålet må offentliggøres.
  1. Spørgsmål kan også sendes til: Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Skriv på kuverten ”Til Byrådets spørgetid”. Der skal oplyses navn og adresse. Hvis spørgeren har brug for hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmålet, kan spørgeren henvende sig på et af kommunens folkebiblioteker og få hjælp.
  1. Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Spørgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.
  1. Spørgeren kan også møde op i spørgetiden og stille sit spørgsmål mundtligt, når Borgmesteren giver spørgeren taletid. Inden spørgsmålet stilles, skal oplyses navn og adresse. Det er ikke sikkert, at spørgeren kan få svar på spørgsmålet med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere – og spørgeren vil i så fald i stedet modtage et skriftligt svar fra administrationen efterfølgende.
  1. Alle spørgsmål skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare. Herudover kan gives tid til kort replik og duplik.
  1. Hver spørger kan højst stille 2 spørgsmål på et møde.
  1. Spørgsmål skal være formuleret i en ordentlig tone, må ikke omtale navngivne medarbejdere eller have karakter af at være chikanerende, injurierende eller racistiske.
  1. Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.
  1. Har spørgeren stillet et spørgsmål til Byrådet, skal spørgeren være til stede ved besvarelsen, ellers bliver spørgsmålet ikke besvaret.
  1. Spørgsmål, der er stillet skriftlig, vil – sammen med svaret – blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde. Der er link hertil i referatet.
  1. Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om reglerne for spørgetiden

Beslutning

Godkendt med den bemærkning, at sag 60 vedr. dispensation fra lukketidsbestemmelserne under afholdelse af Dannermarked udgik, idet Dannemarked for 2022 er aflyst.

Resume

Ved denne sag skal Økonomiudvalget over for Byrådet godkende den videre proces for at aktivere Vingeforeningen og understøtte to konkrete borgerdrevne initiativer i foreningens regi. På Byrådets møde den 29. september 2021 (sag nr. 213) var der fremlagt forslag til at aktivere hhv. Gl. Slangerupvej 9 og Solvænget 29 til borgerdrevne fællesskabende byfunktioner, i et afprøvende setup. Denne sag præciserer muligheden for, at de borgerdrevne tiltag indarbejdes i Vingeforeningens arbejde.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Administrationen indkalder til stiftende generalforsamling i Vingeforeningen og derved igangsætter arbejdet formelt i foreningen
  2. Administrationen bemyndiges til at lave en administrativ tidsbegrænset udlånsaftale med Vingeforeningen på ejendommen beliggende Solvænget 29

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. marts 2022, pkt. 50:

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Indstillingspunkt 2 udsat til efter, at Vingeforeningen er dannet.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Beslutning

Indstillingspunkt 1 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Der er et stort engagement fra borgerne i Vinge til at få aktiveret forskellige borgerdrevne initiativer, som styrker fællesskabet og det levede liv i byen. Det er afgørende for byens udvikling og kvalitet, at der findes muligheder for at understøtte initiativer fra borgerne. Fremadrettet bør sådanne initiativer understøttes i den kommende Vingeforening, hvilket også blev fremlagt på Byrådets møde den 29. september 2021 (sag nr. 213). Derfor er der arbejdet for at aktivere Vingeforeningen, hvilket skete ved et indledende dialogmøde den 13. januar 2022, hvor nuværende aktører i området var inviteret.

Til mødet var inviteret bygherrer for de igangværende boligprojekter i Vinge, repræsentanter fra Deltakvarteret og kommende tilflyttere.

Formålet med mødet var sammen med kommende medlemmer af foreningen at idéudvikle foreningens formål og søsætte konkrete initiativer til at understøtte fællesskabet og det levede liv i Vinge.

I løbet af 2022 skal Frederikssund Kommune i gang med at programmere det grønne hjerte og identificere konkrete projekter, som bidrager til brugen af byens fælled. I den proces vil der være et særligt fokus på at inddrage kommende brugere, foreninger, og her vil den stiftede Vingeforening bidrage til en robust og inddragende proces.

Vingeforeningen

Det er tidligere vedtaget, at Vingeforeningen skal være en del af byens fremtid, og derfor er alle kommunale arealer i Vinge pålagt en deklaration med krav om medlemskab til Vingeforeningen.

Vingeforeningen stiftes på foranledning af Frederikssund Kommune i forbindelse med Frederikssund Kommunes salg af byggemodnede grunde i den nye by Vinge. De kommende grundejere er pligtige til at være medlem af Vingeforeningen og bidrage hver med kr. 5. pr år pr etagemeter byggeri. Foreningens midler skal gå til drift og anlæg af diverse borgervendte aktiviteter i og omkring det Grønne hjerte i Vinge.

Det Grønne hjerte ejes i dag primært af Frederikssund Kommune og Vingeforeningen får enten langsigtet brugsret eller ejendomsret over de arealer og bygninger, der skal bruges til foreningens virke.

De første storparceller er overtaget af de kommende ejere, så det anbefales, at Vingeforeningen holder stiftende generalforsamling i første kvartal 2022 med de vedhæftede vedtægter som grundlag, og foreningen vil modtage de første økonomiske bidrag fra grundejerne ca. et år senere.

Der er ikke deklareret medlemspligt for borgerne i Deltakvarteret, men det blev på mødet aftalt, at foreningens vedtægter sendes til grundejerforeningen for en intern afstemning om Deltakvarterets medlem i Vinge foreningen.

Borgerdrevne initiativer

Herunder følger en kort opsummering af dialogmødets anbefaling til konkrete afprøvende initiativer i det grønne hjerte. De to foreslåede initiativer passer geografisk og strategisk godt ind i Vinge visionen og vil bidrage til at fællesskabet i byen kan styrkes.

På mødet fremkom nedenstående to konkrete forslag til initiativer, der kan skabe rammer for fællesskabet i Vinge. Begge projekter kan med fordel søge midler i Realdanias pulje ”Underværker” hvor ansøgningsfristen er allerede 9. februar 2022.

Det er afgørende for projekterne, at Frederikssund Kommune giver tilsagn om at omdanne bygningerne til fællesskabende byfunktioner.

Gl. Slangerupvej 9

Her ønsker Bærebo (som skal opføre boliger i området) at istandsætte og aktivere bygningerne, samt tilhørende haveanlæg og et mindre jordstykke. Til sagen er vedlagt et notat med kortbilag, der angiver de nævnte bygninger og arealer, som indgår i den forventede aftale. Tanken er, at ejendommen skal fungere som et midlertidigt fælleshus for hele området, og jordstykket kan benyttes til små nyttehaver, hvor de kommende Bærebo indbyggere (og andre Vinge borgere) allerede nu kan komme til området og begynde livet i Vinge. På Byrådets møde den 29. september 2021 blev det godkendt, at der kan arbejdes videre med en tidsbegrænset lejeaftale for ejendommen, hvilket er i proces. Dog vurderes det hensigtsmæssigt, at aktivering af ejendommen indgår under den kommende Vingeforening.

Bærebo har tilkendegivet en interesse for mod betaling af en mindre markedsleje, at leje Gl. Slangerupvej 9 med tilhørende 2 ha allerede fra primo 2022, hvor Bærebo sammen med de kommende beboere i Bofællesskabet Vingefanget, som lejer bekoster en lettere renovering inden for en økonomisk ramme på 100.000 kr. Lejemålet kan opsiges med 6 måneder varsel, og kommunen refunderer Bærebo de afholdte istandsættelses udgifter max kr. 100.000 ved fraflytning.

Hensigten er, at ejendommen skal overgå til Vingeforeningen, jf. ovenstående plan, men at aktiviteterne omkring ejendommen og dens jorder, der udgør en del af det kommende Grønne hjerte, allerede kan påbegyndes nu.

Vinge Fritid, Grundejerforeningen Deltavej og dets beboere inviteres til at deltage både i renoveringen og brugen af ejendommen i lejeperioden.

Solvænget 29

Det tidligere gartneri ønskes istandsat og aktiveret af Vinge Gror som et moderne samlingssted, hvor forskellige aktiviteter kan udspringe. Der har tidligere været talt om, at Vinge Gror ønsker indtjening ved at leje stedet ud på kommercielle vilkår, hvilket nu er taget ud af projektet for ikke at komme på kant med de kommunalfuldmagtlige regler. Til sagen er vedlagt et notat med kortbilag, der angiver de nævnte bygninger og arealer, som indgår i den forventede aftale.

Kommunen har forespurgt, om Bærebo vil påtage sig en lignende lejekontrakt, økonomisk ramme og organisering af en lettere renovering af Solvænget 29 i samarbejde med Vinge Gror, hvor renoveringen i første omgang skal have fokus på at få sat glas i drivhuset og ryddet op i og omkring drivhuset. Projektet omhandler kun en aktivering af drivhuset og evt. enkelte af de tidligere driftsbygninger og gårdspladsen. Det vurderes, at hovedhuset ikke har en særlig værdi grundet års hærværk og manglende anvendelse, der har sat sit præg. Der har været indledende drøftelser med Ikano Bolig, som forventeligt skal bygge boliger umiddelbart øst for ejendommen, om muligheden for at de kan realiseres deres første Nærværshus (som er et fælleshus for Vinge) på ejendommen. De ovenstående beskrevne ideer fra Vinge Gror vil ikke skabe konflikt med et sådan fremtidig projekt, men nærmere understøtte visionen for Vinge, hvor fællesskabet i høj grad kan blomstre.

For at Frederikssund Kommune kan understøtte omdannelsen af de to ejendomme, forudsætter det en stillingtagen til at indgå i samarbejdet med hhv. Bærebo og Vinge Gror i regi af Vingeforeningen. Det skal afklares i samråd med borgerne, om hvorvidt bygningerne og/eller arealerne skal udlejes til formålet eller det med fordel kan sælges til Vingeforeningen. I den første fase anbefales det, at kommunen udlejer de to ejendomme på en midlertidig lejekontrakt for, at projekterne kan komme i gang. Sideløbende undersøges det, om der skal udarbejdes langsigtede lejemål, eller bygningsdele og arealer skal sælges til foreningen. Lejemålet kan opsiges med 6 måneders varsel, og kommunen refunderer Bærebo de afholdte istandsættelses udgifter max kr. 100.000 ved fraflytning.

Det skal understreges at begge ejendomme er beliggende i det Grønne Hjerte, hvor der udelukkende kan være rekreative og offentlige aktiviteter og derved ikke efterfølgende kan overgå til andre formål såsom bolig eller tilsvarende.

Inddragelse

Der er afholdt inddragende møder med borgerne, som ønsker at igangsætte arbejdet på de to kommunale ejendomme. På møde den 13. januar 2022 afholdte Frederikssund Kommune dialogmøde med udviklere, borgere og kommende borgere i Vinge, for at drøfte muligheder og synenergier i den kommende Vinge forening.

Økonomi

Sagen omhandler en mulig udlejning eller på sigt frasalg af 2 kommunalt ejede ejendomme. Det nuværende budget indeholder ikke en forventet lejeindtægt fra de 2 bygninger. Såfremt der indgås en egentlig lejeaftale, vil den afledte økonomi indgå i en kommende budgetopfølgning, samt arbejdet med budget 2023 - 2026. Et eventuelt kommunalt salg vil blive præsenteret som en selvstændig salgssag, som desuden vil indeholde et mindre ekstraordinært afdrag, idet de pågældende ejendomme er lånefinansieret.

Når den beskrevne Vingeforening er stiftet, vil samtlige grundejere i Vinge skulle bidrage med 5,- kr. årligt, pr. etagemeter, som kan benyttes til drift og anlæg af diverse borgervendte aktiviteter i og omkring det Grønne hjerte i Vinge. Det forudsættes ikke, at Frederikssund Kommune vil være regnskabsførende for denne økonomi, idet aktiviteterne forventes afholdt af den nystiftede Vingeforening.

Resume

I forbindelse med udviklingen af Vinge by har der løbende været drøftelser omkring muligheden for at benytte udviklingsaftaler, som supplement til traditionelle udbud ved udviklingen af større arealer eller projekter. Med denne sag skal Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefale en principiel godkendelse af om hvorvidt der skal arbejdes videre med udviklingsaftaler for større arealer og projekter, i udviklingen af Vinge. Sagen omhandler særskilt en drøftelse omkring arealerne der omkranser bassin 308-1 og er angivet på vedlagte kortbilag.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Principielt godkende at der arbejdes videre med udviklingsaftale i udviklingen af et større boligområde omkring bassin 308-1 i Vinge

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. marts 2022, pkt. 51:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte: Inge Messerschmidt (O), Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V), Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Søren Weimann (B), Rasmus Petersen (Ø), Kirsten Weiland (N) og Anna Poulsen (F).

Imod indstillingen stemte: Niels Martin Viuff (C) med den begrundelse, at det er vigtigt, at der sælges til højest bydende på baggrund af en række betingelser. En kommune bør ikke forfordele et enkelt firma.

Indstillingen anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Anne Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Charlotte Drue (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø).

Imod indstilllingen stemte: Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Maibritt Møller Nielsen (D).

Indstillingen tiltrådt.

Sagsfremstilling

Herunder skitseres hvordan en udviklingsaftale kan skabe værdi i udviklingen af større områder og projekter i et stort byudviklingsprojekt som Vinge. En udviklingsaftale er reelt set en aftale mellem investor og kommune som sikres i et udbud med en forkøbsret til den valgte investor.

Processen for en udviklingsaftale følger i overordnede træk i følgende trin.

  1. De overordnede rammer og hovedvilkår for udbuddet fastlægges af Frederikssund Kommune, som tager afsæt i Vinge Udviklingsplan
  2. Frederikssund Kommune indgår en udviklingsaftale med en udvikler, der tildeles en forkøbsret. Kommunen kan uden forudgående udbud vælge den udvikler, kommunen ønsker at samarbejde med
  3. Det konkrete projekt beskrives med bistand fra den valgte udvikler.
  4. Udbuddet gennemføres i overensstemmelse med bekendtgørelsen om offentligt udbud af kommunens faste ejendomme, og på baggrund af de modtagne bud tilbydes udvikleren at udnytte sin forkøbsret
  5. Der udarbejdes og vedtages en helhedsplan og efterfølgende byggeretsgivende lokalplan, der muliggør projektet.
  6. Områderne overdrages til udvikleren, og projektet gennemføres.

Ved en udviklingsaftale (udbud med forkøbsret for en valgt investor) sikres parternes fælles udvikling af det valgte område eller ejendomme og Frederikssund Kommune har mulighed for at indgå i et professionel samarbejdsforum med den valgte investor. Derved sikres der mulighed for en tidlig dialog og samarbejde hvor der skabes gode betingelser for at understøtte de høje ambitioner for byudviklingen i Vinge.

Til sagen er vedlagt et bilag som beskriver fordele og ulemper mellem udviklingsaftale og et traditionelt udbud.

Ved brug af en udviklingsaftale i byudviklingen (for større arealer og projekter) vil nedenstående bidrage til det endelige projekt og kvaliteten i realiseringen.

  • Overordnet sikres Frederikssund Kommunes udvikling og realisering af projektet med en faglig bistand fra en investor.
  • Frederikssund Kommune skal ikke selv udarbejde/bekoste udviklingsarbejdet.
  • En valgt investor modtager som modydelse for bistand med udviklingsarbejdet forkøbsret til de valgte udviklingsområder.
  • Investors bidrag til udviklings- og lokalplanprocessen vil eksempelvis bestå i udarbejdelse af lokalplanforslag, byggeprogram og skitseprojekt.
  • Frederikssund Kommunes valg af investor – der kan ske uden forudgående udbud – skal baseres på Udviklingsplanens fastsatte kriterier og visioner.
  • Frederikssund Kommune skal fastsætte kriterier, som skal indgå i udviklingsaftalens indhold. Kriterierne kan eksempelvis vedrøre:
    • Samarbejde om – og efterfølgende udbud af – samtlige udviklingsområder eller eventuel opdeling heraf.
    • Indikationer af prissætning, herunder i sammenhæng med eventuel opdeling af områder.
    • Krav til bæredygtighed, certificering og øvrige bygningsmæssige forventninger m.v.
  • Udviklingsaftalen vil bl.a. indeholde nærmere vilkår om den valgte investors forkøbsret og parternes samarbejde i forbindelse med udviklingen, herunder vilkår til sikring af Frederikssund Kommunes indflydelse på udviklingen af områderne.
  • For at sikre, at investors forkøbsret ikke indebærer en lavere pris (pga. få bud), kan der fastsættes en minimumspris baseret på mæglervurderinger.

Inddragelse

Inddragelse vurderes ikke relevant.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Resume

På Økonomiudvalgets møde den 2. marts 2022 besluttede udvalget ni konkrete initiativer på baggrund af krigen i Ukraine.

Med denne sag gives der en generel status på situationen omkring ukrainske flygtninge, opdelt på de ni initiativer.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Erhverv og IT fremsender sagen til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. marts 2022, pkt. 52:

Taget til efterretning.

Tina Tving Stauning (A) orienterede om, at der er tilvejebragt en oversigt over sikringsrum i kommunale ejendomme, som vedlægges referatet fra Økonomiudvalgets møde.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nedenfor er de ni initiativer oplistet. Under hvert initiativ gives en kort status.

1. Frederikssund Kommune tager sin andel af eventuelt kommende ukrainske flygtningen og igangsætter arbejdet med at klargøre indkvarteringsfaciliteter til formålet i takt med, at kommunen får viden om, hvor mange flygtninge, det drejer sig om.

Center for Ejendomme og IT har udarbejdet en oversigt over hvilke kommunale bygninger, der evt. kan bruges til indkvartering, hvor mange sovepladser der kan etableres, hvor lang tid det vil tage at klargøre bygningen, hvad udgifterne forbundet hermed vil være, herunder både til etablering og løbende drift. Der er tale om en bruttooversigt over de nævnte ejendommes uudnyttede kapacitet. Oversigten skal yderligere kvalitetssikres op mod Særlovens bestemmelser om evt. mulighed for at dispensere for lokalplanbestemmelser om bygningsbrug, brandsikkerhedsregler m.v. Oversigten er vedlagt om bilag.

Der er igangsat klargøring af foreløbige indkvarteringsmuligheder. Der er konkret tale om faciliteter på Tollerup Rehabilitering, Tollerup lukkede boliger og Nordhøj 2. Der bliver plads til 30 beboere. Der er udvalgt de steder, der hurtigst og billigst kan klargøres. Boligerne forventes at være klar i uge 12.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet en matematiske fordeling af personer med opholdstilladelse efter særloven, hvis der meddeles opholdstilladelse til henholdsvis 5.000, 10.000 og 20.000 personer, som kan give et fingerpeg om, hvor mange ukrainere den enkelte kommune kan imødese at skulle tage imod. For Frederikssund Kommunes vedkommende udgør tallet 48 personer, hvis 5.000 personer på landsplan får opholdstilladelse efter særloven, 97 personer hvis 10.000 personer på landsplan får opholdstilladelse efter særloven og 194 personer, hvis 20.000 personer får opholdstilladelse efter særloven.

Pr. 17. marts 2022 har Udlændingestyrelsen meldt ud, at mere end 5.000 allerede har anmodet om opholdstilladelse, og tallet hastigt nærmer sig 10.000.

Frederikssund Kommune har på nuværende tidspunkt indkvarteret 9 ukrainere, som ankom søndag d. 13. marts. De 9 ukrainere består af to familier - 6 voksne og 3 børn. De er indkvarteret midlertidigt på Skuldelev Kro. Frederikssund Kommune har mulighed for at hjælpe fordrevne ukrainere som følge af aktstykket fra Indenrigs- og Boligministeriet, der giver kommuner hjemmel til at tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning til personer, som er fordrevet fra Ukraine. Aktstykket er pr. 17. marts 2022 blevet forlænget til 4. april 2022. Efter den dato er det vurderingen at den kommunale indsats skal foregå via Integrationslovens regler med modifikationer, der følger af særloven.

Frederikssund Kommune har derudover oplysninger om, at flere borgere i kommunen har sørget for privat indkvartering til fordrevne ukrainere, som nu bor hos familie, venner og andre bekendte. Antallet af ukrainere som er privat indkvarteret kendes ikke.

Der planlægges afholdelse af et informations-/velkomstmøde i uge 12 for de ukrainere, der har ophold i kommunen.

2. De ukrainske borgere skal hurtigst muligt opleve en hverdag med børnepasning, skole og job indenfor lovgivningens rammer.

Særloven er nu vedtaget og trådte i kraft torsdag den 17. marts 2022. Af loven fremgår, at ukrainere hurtigst muligt skal opleve en ”normal” hverdag, hvor børnene går i skole og daginstitution. Der er endvidere lagt op til, at pasningsgarantien, som det helt klare udgangspunkt, skal overholdes for nytilkomne ukrainere, ligesom de skal have de samme muligheder for at deltage i undervisning i kommunale folkeskoler og andre skoleformer. Hvad angår job og uddannelsesmuligheder, lægger den nye lov op til, at ukrainere bliver omfattet af Integrationsloven, og har de muligheder vedrørende danskuddannelse og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, som Integrationsloven tilsiger. En kort beskrivelse af hovedelementerne i loven er vedlagt som bilag.

Alle ukrainere, der ønsker opholdstilladelse efter særloven, skal ansøge via Udlændingestyrelsens Borgerservicecentre. Alle ukrainere er på Regeringens pressemøde den 17. marts 2022 blevet opfordret til at søge om opholdstilladelse, da det vil give myndighederne et bedre overblik og dermed bedre muligheder for at iværksætte de nødvendige tiltag.

Det forventes at de første ukrainere vil blive visiteret til Frederikssund Kommune i uge 12.

Center for Job og Rådgivning er ved at tilrettelægge indsatsen efter Integrationsloven, herunder modtagelsen efter visitationen fra Udlændingestyrelsen, således at der kan ske indkvartering m.m. senest fire dage senere, som særloven tilsiger. Alle vil blive tilbudt danskundervisning hurtigst muligt.

Opholdstilladelsen er samtidig en arbejdstilladelse. Der vil bl.a. blive foretaget en ekstra indsats omkring jobformidling til mangelområder og med fokus på virksomheder, der giver eksplicit udtryk for gerne at ville ansætte ukrainere.

Unge (18-24 årige) uden erhvervskompetencegivende uddannelse vil blive tilbudt ordinær uddannelse.

Frederikssund Erhverv har tilbudt at bidrage til at sikre beskæftigelse til de voksne.

Børnehusene og skolerne er klar til at tage imod med de ukrainske børn, når de kan indskrives i dagtilbud og skole. Opgaven koordineres i Center for Børn og UngeDer er dog stadig ubekendte faktorer (hvor mange børn, aldersfordeling m.m.), og der arbejdes i øjeblikket på at fastlægge en plan for modtagelse. Planen forventes færdig i midten af uge 12.Forventningen er, at de ældste elever kan en smule engelsk og vil kunne indgå i den almindelige undervisning. At følge undervisningen i en klasse med danske børn giver de bedste muligheder for at lære dansk, og det er godt for trivslen at indgå i sociale relationer med jævnaldrende.Der arbejdes på at tilbyde alle elever uanset alder et skema, hvor de dagligt får 2 timers undervisning i dansk som andetsprog i en basisklasse, mens resten af timerne foregår i en almindelig klasse med jævnaldrende børn. Et 14-dages introforløb med dansk sprog og kultur kan også være en mulighed. Førskolebørn (5-årige) kan samles og være på en skole med en pædagog tilknyttet. De yngste får plads i et børnehus. Der er kapacitet i børnehusene i alle geografiske områder af kommunen.

Det skal afsøges, om der blandt de ukrainske forældre er nogen med pædagogisk og/eller undervisningsfaglig baggrund, som kan indgå i personalet omkring børnene.

3. Kommunen ønsker et bredt samarbejde med humanitære organisationer, foreninger og privatpersoner, som gerne vil bidrage til flygtninges indkvartering og etablering af en god hverdag i Danmark.

For at styrke indsatsen overfor ukrainere, er det indgået et samarbejde med bl.a. Dansk Flygtningehjælp og de øvrige frivillige organisationer. Kommunens frivillighedskonsulent er i løbende dialog med disse.

4. Den nuværende praksis fastholdes, hvor Frederikssund Kommune ikke har likvide midler placeret i værdipapirer, virksomheder eller selskaber fra Rusland eller russisk ejede selskaber og virksomheder.

Praksis er fastholdt - dvs. Frederikssund Kommune har ikke likvide midler placeret i værdipapirer, virksomheder eller selskaber fra Rusland eller russisk ejede selskaber og virksomheder.

5. Administrationen undersøger kommunens omfang af indkøb af varer og tjenesteydelser fra virksomheder eller selskaber i Rusland. Spørgsmål om russisk gas og olie er et anliggende for Folketinget.

SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) har fremsendt en liste over russiske produkter på deres aftaler. Udbud og Kontrakt har gennemgået listen op imod kommunens købshistorik for at undersøge i hvilket omfang, der har været foretaget køb af disse varer. Det eneste indkøb, der er identificeret i den forbindelse, er køb af software fra virksomheden Kaspersky. Der er i IN (Indkøbsfællesskab Nordsjælland) påbegyndt en tilsvarende identificering af russiske produkter hos IN-leverandører.

6. Frederikssund Kommune afvikler eller deltager ikke i aktiviteter af kulturel, idrætsmæssig eller mellemfolkelig karakter med deltagelse af repræsentanter fra det officielle Rusland.

Der er ikke afviklet aktiviteter af denne karakter i regi af kommunen.

7. Kommunen udtrykker sin sympati med Ukraine ved at flage med det ukrainske flag foran rådhuset, Torvet 2. Foreløbigt frem til den 16. marts 2022.

Der er givet en generel tilladelse til flagning med det ukrainske flag, som trådt i kraft den 3. marts. Kommunen har siden den dag flaget med det ukrainske flag foran rådhuset. Den generelle tilladelse er forlænget til den 30. marts, hvorfor flagningen med det ukrainske flag opretholdes indtil da.

8. Der vil via kommunens hjemmeside og facebook-side løbende blive informeret om forhold med lokal relevans set i lyset af situationen i Ukraine.

Kommunen har øget kommunikationsindsatsen og har etableret en FAQ (Ofte Stillede Spørgsmål) tilgængelig på kommunens hjemmeside. FAQ'en udbygges løbende i takt med, at vi får mere viden, og med afklaringen af kommunens lovgrundlag m.m. Der er samtidig etableret en entydig indgang på hjemmesiden for borgere, der har spørgsmål, eller som ønsker at tilbyde deres hjælp. På denne side er det gjort klart, at spørgsmål besvares hurtigst muligt, men tilbyder man hjælp, vil man høre fra kommunen, såfremt det bliver aktuelt.

Information af national karakter kan findes på henholdsvis kriseinformation.dk samt nyidanmark.dk/ukraine, som har tekster på dansk, engelsk og ukrainsk. Disse sider linkes der til fra kommunens hjemmeside på både dansk og engelsk.

9. Administrationen vil løbende følge cybertrusselsbilledet og vurdere behovet for eventuelle nye tiltag.

Center for Ejendomme og IT har iværksat awarenesstiltag omkring risikoen for phishing og ransomware. I tråd med de nationale anbefalinger fra Center for Cybersikkerhed er alle centre opfordret til at opdatere egne beredskabsplaner i forhold til, hvordan opgaverne kan udføres, såfremt der i kortere eller længere tid ikke er adgang til enten kommunens eget IT-miljø eller de systemer, som hostes hos eksterne leverandører. Pt. er vi bekendt med, at to af kommunens eksterne leverandører af systemløsninger har været udsat for cyberangreb, hvorefter der i en periode ikke har været mulighed for at benytte løsningerne. Ligeledes i tråd med de nationale anbefalinger arbejdes der generelt med yderligere at beskytte kommunens eget IT-miljø.

Inddragelse

For at styrke, samle og målrette indsatsen overfor de ukrainske flygtninge i Frederikssund Kommune, er der et koordineret samarbejde med de mange frivillige foreninger og organisationer. Kommunens frivillighedskonsulent er tovholder på indsatsen i tæt, løbende dialog med foreningerne på det sociale, kulturelle og idrætsmæssige område.

Sideløbende arbejdes der på koordinering af fælles tværkommunale indsatser mellem kommunerne og KL.

Økonomi

Udgifter i forbindelse med Særloven, herunder udgifter til klargøring af indkvarteringsmuligheder vil blive adresseret ved budgetopfølgningen.

Resume

På Byrådets møde den 2. marts 2022 blev det besluttet at indlede en proces med henblik på at få undersøgt datagrundlaget for tryghed og kriminalitetsforebyggelse i Frederikssund Kommune samt drøftet mulighederne for at iværksætte lokale tiltag.

Byrådet har den 22. marts 2022 indledt processen med et temamøde, hvor aktuelle data og indsatser er blevet præsenteret og drøftet. Overordnet gælder, at kriminaliteten i det offentlige rum ikke er mere udbredt i Frederikssund Kommune end andre steder i Danmark, og generelt er det også sådan at kriminaliteten, herunder særligt ungdomskriminaliteten har været faldende i en årrække.

Med denne sag bedes Økonomiudvalget over for Byrådet anbefale den videre proces for arbejdet med at udforske, belyse og drøfte viden og initiativer i forhold til kriminalitetsforebyggelse og tryghed.

Indstilling

Direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Der planlægges et borgermøde til fysisk afholdelse i foråret 2022
  2. Der iværksættes digital borgerinvolvering med det formål at sikre borgernes mulighed for at bidrage til drøftelse og forslag til eventuelle indsatsområder fremadrettet
  3. Processen i forhold til arbejdet med tryghed og kriminalitetsforebyggelse forankres i Økonomiudvalget samt at alle fagudvalg ogbyrådet involveres
  4. Alle fagudvalg på møder i april og maj drøfter, hvordan hvert enkelt udvalg indenfor eget ansvarsområde kan bidrage til kriminalitetsforebyggelse og øget tryghed i det offentlige rum
  5. Økonomiudvalget samler op på fagudvalgenes drøftelser samt perspektiver fra borgermøde samt den digitale borgerinvolvering på møde i juni og på den baggrund tager initiativer til temamøder og konkrete initiativer på tværs.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. marts 2022, pkt. 53:

Indstillingspunkt 1-5 anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (V).

Beslutning

Indstillingspunkt 1-5 tiltrådt.

Sagsfremstilling

BaggrundFrederikssund Kommune har igennem de sidste år oplevet flere voldeligeepisoder i det offentlige rum. Episoder der har foranlediget henvendelser til Borgmesteren og Byrådet med beretninger om konkrete oplevelser med utryghed, vold, stofmisbrug o. lign., herunder om de konsekvenser, som disse oplevelser har for den enkelte, for familien og venner samt for lokalsamfundet generelt.

Byrådet i Frederikssund Kommune ønsker at afdække denne alvorlige problematik og handle for at sikre, at borgere i Frederikssund Kommune er trygge ved at færdes og opholde sig i kommunen.

På den baggrund har Byrådet igangsat en proces der blev indledt med en temadrøftelse i Byrådet den 22. marts med deltagelse af Nordsjællands Politi, kommunens Enhed for Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse (herunder SSP) samt andre nøglemedarbejdere. Formålet hermed er at få fælles viden om området, herunder fakta og data der bidrager til at sikre, at drøftelserne og eventuelle beslutninger baserer sig på en faktuelt understøttet problemforståelse.

Afgrænsning

Kriminalitet i det offentlige rum er karakteriseret ved vold og kriminalitet der ikke foregår i privat bolig eller på private ejendele. Kriminalitet i det offentlige rum indbefatter eksempelvis hærværk, påsatte brande, gaderøveri, vold, tyveri fra biler mv.

Omdrejningspunktet for denne sag er vold og kriminalitet i det offentlige rum og beskæftiger sig således ikke med vold i hjemmet eller vold i nære relationer, på trods af at det område udgør en markant større andel af de samlede tilfælde af vold i Danmark.

Væsentlige begreber

Nedenfor defineres og afgrænses begreberne ”tryghed” og ”kriminalitetsforebyggelse”.

Tryghed

Oplevelsen aftryghed i det offentlige rum er en subjektiv følelse, som kan bero på flere ting, herunder tidligere oplevelser, pressehistorier og andet. Tryghed eller utryghed er tilsvarende vanskelige at måle på. Dels fordi det er en subjektiv følelse, dels fordi det er forskelligt, hvad der gør den enkelte tryg eller utryg. Eksempelvis kan en tryghedsmåling i et område i sig selv skabe en højere grad af utryghed, da borgerne kan blive utrygge over om der er grund til utryghed, siden der foretages en undersøgelse.

Derfor kan begreberne tryghed og dets modpol, utryghed, således også være svære at ”indfange”, fordi der er tale om oplevelser, som varierer fra person til person.

Der findes ikke én entydig definition af tryghed. Den gængse anvendelse af ordet dækker over “det at være eller føle sig sikker og uden for fare” og “det at være rolig og afslappet i tillid til at andre beskytter én”.

Tryghed rummer altså både et fravær af fare og et aspekt af tillid til andres hjælp. Omvendt kan utryghed defineres som oplevelsen af at føle sig usikker, urolig eller ængstelig; eller at være i fare. Utryghed kan blandt andet være rettet mod bekymringen for at blive udsat for kriminalitet.

I 1985 påbegyndte man en måling af danskernes bekymringer for kriminalitet i samfundet, men først fra 2015 har undersøgelserne haft en form hvor data er sammenlignelig frem til i dag. I 2020 ses den hidtil laveste andel borgere, der er meget bekymret for vold og kriminalitet (14 pct.). Dette er også signifikant færre end i det forudgående år. På samme måde er andelen af borgere der i Danmark slet ikke er bekymrede for kriminalitet i det offentlige rum svagt stigende siden 2015. Det fremgår af Justitsministeriets rapport om offerundersøgelserne fra 2005 til 2020.

KriminalitetsforebyggelseForebyggelse af kriminalitet er en kompleks størrelse og skal under alle omstændigheder sigte mod flere forhold både i og omkring den enkeltes liv og det omkringliggende samfund.

Først og fremmest viser forskning og praksis, at den bedste form for forebyggelse er at opbygge trivsel hos den enkelte tidligt i livet. Det er således en afgørende faktor i det kriminalitetsforebyggende arbejde, at der tidligt i børn og unges liv arbejdes mod at sikre en god, tryg og sikker opvækst, en tryg skolegang med gode faglige resultater kombineret med trygge sociale fællesskaber i blandt andet SFO, klub og foreningsliv. Alt sammen med henblik på at sikre en grundlæggende trivsel hos den enkelte.

Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og ungeNår man snakker kriminalitetsforebyggelse, er begrebet risikovillighed et afgørende parameter, altså hvor parat den enkelte er til at indgå i risikofuld adfærd, herunder alkohol, euforiserende stoffer og kriminalitet af varierende art.

Risikovilligheden er alt andet lige mere udtalt blandt børn og unge end hos andre aldersgrupper. Blandt de unge med stor risikovillighed vil der være en øget risiko for at de træder uden for normen, og bliver en del af den gruppe unge, som forælde, foreningsliv og fagpersoner i kommunen skal have et særligt fokus på. Der kan være mange årsager til at nogle unge ender med at begå kriminalitet. For nogen kan det handle om spænding, en måde at være sammen med venner på, og for andre om at få adgang til materielle goder. Det kan også være en direkte konsekvens af mistrivsel og andre personlige forhold.

Forebyggelse af ungdomskriminalitet og risikoadfærd skal sigte mod mange forskellige forhold i den unges liv og det omkringliggende samfund:

  • Individuelle forhold, f.eks. den unges grad af selvkontrol
  • Familie- og opvækstforhold, f.eks. forældres opdragelsestilgang og den generelle trivsel i familien
  • Skoleforhold, f.eks. trivsel og faglige kundskaber
  • Sociale relationer og livsstilsforhold, fx normer og værdier i en vennegruppe og alkoholkultur
  • Situationelle forhold. Mulighederne for at begå kriminalitet, f.eks. sikkerhedsforanstaltninger i butikker og social kontrol i samfundet

Fakta på området – hvad ved vi?

I Frederikssund Kommune kan man af de seneste opgørelser fra 2021 over forskellige former for kriminalitet begået i det offentlige rum se, at:

  • Antallet af anmeldelser om hærværk er faldet med 7 % i forhold til samme periode 2020. Der er 173 anmeldelser om hærværk i 2021
  • Antallet af anmeldelser om påsatte brande er faldet med 40 % i forhold til samme periode 2020. Der er 9 anmeldelser om påsatte brande i 2021
  • Antallet af anmeldelser om gaderøverier er faldet med 25 % i forhold til samme periode 2020. Der er 3 anmeldelser om gaderøverier i 2021
  • Antallet af anmeldelser om tyveri fra personbil er faldet med 46,3 % i forhold til samme periode 2020. Der er 29 anmeldelser om tyveri fra personbil i 2021
  • Antallet af anmeldelser om vold er steget med 0,99 % i forhold til samme periode 2020. Der er 102 anmeldelser om vold i 2021

Ovenstående fremgår af rapporten ”Tryghed i nærmiljøet”, som er Nordsjællands Politis statistiske status for den kriminalitetsforebyggende indsats i Nordsjællands Politi.

Generelt gælder det, at selvom vold i det offentlige rum kan ske på alle tidspunkter af døgnet, så er det særligt koncentreret omkring de tidspunkter, hvor folk har fri fra arbejde eller tager i byen.

I de offerundersøgelser der årligt foretages af Justitsministeriet udleder Det Kriminalpræventive Råd, at mere end 40 % af den samlede vold finder sted mellem midnat og kl. 06.00 om morgenen. Flest udsættes for vold fredag og lørdag, og i skadestuerapporter fremgår det, at flest kommer på skadestuen med en voldsskade natten til lørdag og natten til søndag.

Unge og kriminalitet

Specifikt i forhold til unge og kriminalitet er det overordnet set et væsentligt opmærksomhedspunkt, at størstedelen af danske unge ikke begår kriminalitet i ungdomsårene.

Man kan også konstatere, at ungdomskriminaliteten er faldet markant i Danmark og i mange andre vestlige lande frem mod 2019. Faldet i ungdomskriminaliteten frem mod 2019 fremgår både af den politiregistrerede kriminalitet og af selvrapporteringsundersøgelser, og generelt set er ungdomskriminaliteten halveret de seneste 15 år frem mod 2019, hvis man ser på den politiregistrerede kriminalitet.

Justitsministeriet udleder i deres seneste rapport om udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten, at vold og trusler siden 2019 har været den mest udbredte overtrædelse af de undersøgte straffelovskategorier. Her fremhæves også, at der ses en stigning i antallet af mistanke og sigtelser mod 10-17-årige fra 2019 til 2020. Fra 2019 til 2020 er antallet af mistanker/sigtelser vedrørende vold og trusler steget med ti pct. blandt de 10-14-årige og med 15 pct. blandt de 15-17-årige.

Samlet set er det dog fortsat kun omkring 1 pct. af alle børn og unge mellem 10-17 år, som begår kriminalitet, og det er ikke usandsynligt at stigningen kan forklares med en ændret registreringspraksis hos politiet som følge af oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet d. 1. januar 2019.

Helt overordnet er det sådan at, uanset stigningen i de registrerede tilfælde af vold og trusler, så er der fortsat tale om et historisk lavt niveau i Danmark, når man kigger tilbage over alle de år der er foretaget registreringer.

Data viser desuden, at det i højere grad end tidligere er få personer der udfører den største del af den registrerede kriminalitet i det offentlige rum. Dette er også tilfælde i Frederikssund Kommune. Børne- og ungdomskriminaliteten er således i aftagende grad et gruppefænomen. Andelen af solosager stiger næsten kontinuerligt fra 2011, hvor der i 71 pct. af sagerne på landsplan alene var en mistænkt/sigtet, til 2018, hvor dette gjorde sig gældende i 84 pct. af sagerne. De seneste to år har der dog været en tendens i retning af, at der i en større andel af sagerne indgår to eller flere mistænkte/sigtede, men tallet er stadig aftagende set siden 2011.

Byrummets betydning for kriminalitetsforebyggelse og oplevet tryghed

Det Kriminalpræventive Råd har gennem de sidste knap 15 år haft et øget fokus på betydningen af byrummet i arbejdet med at forebygge kriminalitet og sikre tryghed for borgerne.

Rådet konkluderer overordnet set, at det ikke er en generel oplevelse blandt borgere i Danmark, at det er utrygt at færdes i byens rum.

Trods de umiddelbare indtryk af tryghed viser Rådets undersøgelse imidlertid, at man som privatperson i hverdagen forholder sig til, om steder opleves som utrygge. Man undgår at færdes bestemte steder og vælger i stedet, det man kalder “sikre ruter”. De fysiske omgivelser som bygninger og byinventar, belysning og graden af oversigt kan skabe utryghed, ligesom mennesketomme områder også gør.

Det viser, at oplevelsen af utryghed er vigtig i forhold til byudviklingen og i arbejdet med byrum. Bylivet og det at færdes i byen opleves således utrygt og farligt for nogle mennesker, hvilket betyder, at nogle mennesker undgår dele af bylivet af frygt for, hvad der kan ske. Undersøgelsen viser, at utryghed knytter sig til forestillingen om, hvad og hvem som er farlige, men sjældent har baggrund i konkrete oplevelser. Derfor er det afgørende, at man tager stilling til, hvilke byrum man ønsker, for når man gør tingene på én måde for nogle, kan man overse andre brugergrupper, som mister kvaliteter i deres byoplevelser. Der findes ikke entydige løsninger i arbejdet med byens udvikling og det at skabe trygge rammer for alle, men grundlæggende handler det om, hvad man vil med byens rum, hvad de skal rumme, hvor tingene skal foregå og hvem der skal bruge det.

Frederikssund Kommune – hvad gør vi?

I Frederikssund Kommune arbejdes der kriminalitetsforebyggende på tværs af flere arenaer. Både Center for Familie og Rådgivning, Enhed og Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse, skoler, klubber og foreninger spiller en afgørende rolle i arbejdet.

Ligesom arbejdet med at understøtte at unge påbegynder og forbliver i uddannelse også er kriminalitetsforebyggende og dermed et væsentligt aspekt i den generelle indsats. Hermed er også Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungekontakten og Campus af stor betydning.

Dette arbejde er yderligere beskrevet i bilag til sagen.

Samarbejde i Lokalrådet

Foruden det daglige samarbejde med Nordsjællands Politi i regi af SSP, indgår Frederikssund Kommune også i samarbejdet med Nordsjællands Politi på ledelsesniveau i Lokalrådet. Lokalrådet faciliteres af politiet, og møderne afholdes hvert kvartal med deltagelse af Direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur, Familiechefen og lederen af Enheden for Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse. Desuden deltager andre relevante parter alt efter emnerne der skal drøftes.

På Lokalrådets møder følges der op på rådets handleplaner, der hvert andet år udarbejdes i samarbejde mellem politi og kommune og indeholder en række strategiske indsatsområder på tværs af politikredsen og lokale indsatser i kommunen. Herudover gennemgås ”Tryghed i nærmiljøet”, som er en databaseret status for den kriminalitetsforebyggende indsats i Nordsjællands Politi.

Proces

Administrationen anbefaler en proces, hvor der afholdes et borgermøde i foråret 2022 og at der på baggrund heraf iværksættes digital borgerinvolvering via platformen Citizen Lab. Citizen Lab er en platform til borgerinddragelse, med det formål at sikre borgerne mulighed for at bidrage til drøftelse og forslag til eventuelle indsatsområder fremadrettet.

Processen anbefales forankret i Økonomiudvalget med inddragelse af alle fagudvalg med henblik på at sikre bidrag på tværs af udvalgenes ansvarsområder. Der samles op med temamøder i Byrådet og konkrete initiativer på tværs.

Inddragelse

Nordsjællands Politi har været inddraget med henblik på at afdække forholdene i Frederikssund Kommune.

Økonomi

Under forudsætning af, at der ikke er udgifter forbundet med borgerinddragelsen, har nærværende sag ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Der er i Budget 2022-2025 årligt afsat 1 mio. kr. til digitalisering med fokus på velfærdsteknologi. Med denne sag forelægges en proces for ansøgning om og frigivelse af midlerne. Processen tager afsæt i Byrådets beslutning den 27. oktober 2021 om, at fagudvalgene skal involveres i den konkrete udmøntning af midlerne (sag nr. 252).

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Ældre indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Proceduren for ansøgninger godkendes.
  2. Proceduren evalueres og evt. justeres ultimo 2023.
  3. De afsatte midler søges frigivet.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. marts 2022, pkt. 54:

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Oplægget "Det velfærdsteknologiske spor" vedlægges som bilag til sagen i forbindelse med, at referatet fra Økonomiudvalgets møde sendes ud.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 tiltrådt med den justering, at indstillingspunkt 2 ændres til "Proceduren evalueres og evt. justeres primo 2023".

Sagsfremstilling

Følgende oplæg indeholder processen for ansøgning og frigivelse af midler til velfærdsteknologi, herunder processen for den politiske inddragelse i de to ansøgningsrunder, der som udgangspunkt uddeler hver 500.000 kr.

Begrebet ”velfærdsteknologi”

”Velfærdsteknologi” er digitale/ikke digitale produkter, som anvendes målrettet til sårbare børn og voksne, samt børn og voksne med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.

Puljen er målrettet digitale indsatser med fokus på velfærdsteknologi. Derfor skal fokus være på ovennævnte målgruppe, når der udvælges velfærdsteknologiske indsatser. Udvælgelsen af indsatser kan derfor være mere relevant for nogle fagudvalg end andre. Det indstilles, at eventuelle resterende midler fra puljen kan anvendes til andre digitale projekter i tilfælde af, at der ikke er nok ansøgninger om investering af velfærdsteknologi.

Målsætning, formål og prioriteringskriterier

I oktober 2021 blev ”Det velfærdsteknologiske spor i Frederikssund Kommune” godkendt, som danner rammen for organisationens prioriteringskriterier og principper i forbindelse med udvælgelse af velfærdsteknologiske indsatser.

Formålet er at opnå:

  • Bedre oplevet kvalitet for borgere med behov for understøttelse til at kunne udfolde sig personligt og leve et selvstændigt, frit og værdigt liv i trygge rammer.
  • Bedre arbejdsmiljø og -glæde blandt medarbejderne. Velfærdsteknologi spiller en vigtig rolle i at gøre arbejdslivet mere skånsomt og attraktivt.
  • Bedre udnyttelse af de kommunale/offentlige ressourcer.

Rammen for ansøgninger

Midlerne er prioriteret til:

  1. Afprøvning af nye velfærdsteknologier til enkeltafprøvninger (prøvehandlinger og valg af ”rette model”)
  2. Indkøb i forbindelse med en opskalering af en velafprøvet teknologi (overgangen til implementeringsprojekt, hvor der indkøbes flere af den udvalgte teknologi til implementering)

Dette betyder, at midlerne ikke er tiltænkt en fuld udrulning af en udvalgt teknologi. En investering kan godt have til formål at understøtte implementering af et eksisterende projekt.

Ansøgninger kan indeholde udgifter til:

  • Teknologien
  • Udgifter til tekniske opsætninger
  • Første års abonnement.
  • Eventuelt tilhørende kurser

Ansøgninger kan ikke indeholde udgifter til, supervisioner, reparationer eller driftsomkostninger.

Proces for frigivelse af midler

Alle centre kan melde ønsker til investeringer indenfor de fastlagte kriterier ind til velfærdsteknologikonsulenten.

Proces

  • Programstyregruppen (administrativ styregruppe) modtager ansøgningerne fra centrene, jævnfør to årlige deadlines 1. april 2022 og 17. august 2022
  • Programstyregruppen prioriterer ansøgningerne ud fra de godkendte principper og prioriteringskriterier (”Det velfærdsteknologiske spor i Frederikssund Kommune”).
  • Programstyregruppen udarbejder et oplæg med de prioriterede ansøgninger, som præsenteres for de fagudvalg, som ansøgningerne er relevante for. Fagudvalgene behandler sagen med henblik på anbefaling af indsatserne.
  • På baggrund af de anbefalede indsatser, indstiller fagudvalgene til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2022 afsat 1 mio. kr. til Digitalisering, hvoraf 3 pct. til intern projektering udgør 0,03 mio. kr. Der er tidligere frigivet 0,1 mio. kr., hvorfor restbudgettet på 0,9 mio. kr. med nærværende sag søges frigivet.

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til anmodning til Erhvervsstyrelsen om dispensation fra lukketidsbestemmelserne jf. Bekendtgørelse af lov om detailsalg fra butikker m.v. Dispensationen søges af SuperBrugsen i Jægerspris til at holde helligdagsåbent under Dannermarked – Mad- og kunsthåndværksfestival Store Bededag den 13. maj 2022.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Byrådet anmoder Erhvervsstyrelsen om dispensation fra lukketidsbestemmelserne, så butikker kan holde åbent under Dannermarked i Jægerspris by på Store Bededag 2022.
  2. Alle dagligvarebutikker i Jægerspris by bliver omfattet af ordningen.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. marts 2022, pkt. 55:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Beslutning

Sagen udgik.

Sagsfremstilling

Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven) under § 2, at der ikke må ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1 (butikker, hvorfra der foregår detailsalg), på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag.

SuperBrugsen i Jægerspris ansøger om dispensation fra lukkeloven til at holde åbent for detailsalg under afholdelse af Dannermarked på Store Bededag den 13. maj 2022. Det er ønsket, at dispensationen bliver givet for et årligt tilbagevendende arrangement på samme helligdag.

Jf. § 2 stk. kan Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra Byrådet tillade, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder. Erhvervsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Om Dannermarked – Mad- og kunsthåndværksfestival

Markedet afholdes af Kulturhuset Rejsestalden i samarbejde med Jægerspris Slot, Destination Fjordlandet og SuperBrugsen i Jægerspris.

Markedet kommer til at bestå af fødevareproducenter og kunsthåndværkere fra Frederikssund, Lejre og Roskilde kommuner. Arrangørerne forventer omkring 20 fødevare- og kunsthåndværksboder, live musik og kunstaktivitet for børn.

Det er fra arrangørernes side hensigten med Dannermarked at gøre Jægerspris mere attraktiv i sommerhalvåret, hvor der er aktivitet i sommerhusene omkring Jægerspris. Arrangørerne forventer, at der på sigt kommer mere end 2000 personer til markedet. Det er hensigten, at markedet skal være en årlig tilbagevendende begivenhed, der vokser fra år til år.

Markedet kommer til at foregå på Jægerspris Slotsplads på Store Bededag fredag den 13. maj 2022 kl. 10-16. For at bakke op omkring markedet ansøger SuperBrugsen i Jægerspris om, at alle byens butikker kan holde ekstraordinært åbent på helligdagen.

Administrationen anbefaler, at Dannermarked betragtes som "en særlig lejlighed". Dannermarked kan, som en årligt tilbagevendende begivenhed, få en positiv effekt på bylivet i Jægerspris. Administrationen anbefaler endvidere, at dispensationen fra lukkeloven kommer til at omfatte alle dagligvarebutikker i Jægerspris by. Det er planlagt, at markedet vil blive indviet af en lokal byrådspolitiker.

Inddragelse

Det er SuperBrugsen i Jægerspris, der ansøger om dispensation fra lukkeloven til at holde åbent for detailsalg under afholdelse af Dannermarked på Store Bededag 2022. Dannermarked arrangeres af Kulturhuset Rejsestalden i samarbejde med Jægerspris Slot, Destination Fjordlandet og SuperBrugsen i Jægerspris.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet har tidligere behandlet skema A og B i forbindelse med helhedsplanen for renoverings-, forbedrings- og opretningsarbejder i den almene boligafdeling Morelhaven, under Danske Funktionærers Boligselskab. Arbejderne er nu afsluttet, og der er udarbejdet byggeregnskab (skema C). Boligorganisationen har fremsendt skema C til kommunen med anmodning om endelig behandling af sagen. Der har været merudgifter, som medfører en forhøjelse af det støttede lån og kommunens garanti.

Indstilling

Centerchefen for Politik og HR indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Indstille og videresende skema C for byggeskader, forbedringer og miljøforbedrende foranstaltninger til godkendelse i Landsbyggefonden.
  2. Godkende, at boligafdelingen kan optage støttede lån på yderligere 1,861 mio. kr. til de pågældende renoveringsarbejder.
  3. Godkende en udvidelse af garantien med 1,861 mio. kr. for de støttede arbejder.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. marts 2022, pkt. 56:

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Som opfølgning på byrådssager, nr. 119 af 26. juni 2019 (skema B) og nr. 91 af 24. maj 2017 (skema A), om renovering med støtte fra Landsbyggefonden i afdeling Morelhaven har Danske Funktionærers Boligselskab fremsendt skema C (byggeregnskab) til kommunen.

Byrådet godkendte ved tidligere behandlinger bl.a. indstilling af skema B til Landsbyggefonden, låneoptagelse vedrørende to renoveringssager (én med støttede realkreditlån og én med ustøttede lån), låneoptagelse til tagrenovering (”private” arbejder/ustøttet), kommunal garantiforpligtelse og et rente- og afdragsfrit lån til kapitaltilførsel.

I forhold til skema B er anskaffelsessummen ved skema C forhøjet som følge af merudgifter til særlige følgearbejder ved renoveringen, herunder arbejder i forbindelse med skimmelsanering, fjernelse af asbest samt ekstrafundering.

Boligorganisationen har oplyst, at Landsbyggefonden har forhåndsgodkendt at ville yde støtte til følgearbejderne. Den endelige godkendelse foretages af Landsbyggefonden efter indstilling fra kommunen.

Arbejderne er udført, og det endelige byggeregnskab fremlægges nu, da det ikke er sædvanlig praksis, at konstaterede, nødvendige merudgifter forelægges før skema C, når Landsbyggefonden har givet forhåndstilsagn til udvidet støtte undervejs som følge af arbejdernes påkrævede karakter. I sådanne tilfælde forudsættes kommunens medvirken generelt.

Boligorganisationen oplyser, at stigningen i udgiften til støttede arbejder forventes gennemført uden huslejestigning.

Oversigt over anskaffelsessum, lån m.v. i renoveringssagen

Skema B, mio. kr.

Skema C, mio. kr.

Renovering, ombygning,

tilgængelighed og

miljøfremmende foranstaltninger

(støttede lån)

33,390

35,251

Forbedrings- og

opretningsarbejder

5,000, finansieres ved:

2,550 – Ustøttet lån

1,250 – Kapitaltilførsel

0,900 – LBF´s fællespulje

0,300 – Egen trækningsret

5,000, finansieres ved:

2,550 – Ustøttet lån

1,250 – Kapitaltilførsel

0,900 – LBF´s fællespulje

0,300 – Egen trækningsret

7,900 (Tagrenovering), finansieres ved:

1,000 – Henlagte midler

6,900 – Ustøttet lån

7,968 (Tagrenovering), finansieres ved:

1,000 – Henlagte midler

6,900 – Ustøttet lån

0,068 – Egne midler

Lån i alt

42,840

44,701

Som følge af merarbejder forøges det støttede lån ved skema C – under forudsætning af endelig godkendelse fra Landsbyggefonden - med 1,861 mio. kr.

Kommunen har ved skema A og B accepteret garantiforpligtelser, som følger af optagelsen af det støttebærende lån (med ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden).

Garantiforpligtelsen for det støttede lån var ved skema B opgjort til 33,390 mio. kr. Der er således, i forhold til skema B, tale om en forhøjelse af garantiforpligtelsen med 1,861 mio. kr. for det nye støttede lån. For støttede lån ydes en kommunal regaranti (for statsgaranterede lån), hvor Landsbyggefonden over for kommunen stiller regaranti for 50 % af beløbet. Der er således tale om en nettogarantiforøgelse på 0,931 mio. kr.

Støttesagen forudsætter ligesom ved skema A og B, at kommunen, långiver (realkreditinstitut), boligorganisationen og Landsbyggefonden påtager sig at yde kapitaltilførsel på i alt 1,250 mio. kr. Kommunens andel heraf udgør 1/5, i alt 0,250 mio. kr., og er godkendt ved skema A.

Inddragelse

Boligorganisationen har anmodet om kommunens behandling af sagen. Landsbyggefonden er blevet hørt i forhold til regnskab og revisorprotokol.

Økonomi

Der søges om en forøgelse af den kommunale garantistillelse for det støttebærende lån på 1,861 mio. kr. til låneoptagelse i forbindelse med renovering (som følge af merarbejder).

Landsbyggefonden stiller med regaranti for 50 % af beløbet, hvorfor der er tale om en nettogarantiforøgelse på 0,931 mio. kr. Den oprindelige garanti udgør 33,390 mio. kr. i støttet lån.

Garantistillelsen påvirker kun kommunens likviditet, hvis den kommer til udbetaling. Det fremgår af lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2, at almene boliger ikke skal henregnes i kommunens låntagning. Kommunen kan derved stille garanti uden, at det vil påvirke lånerammen. Der er ingen omkostninger for kommunen ved at stille garanti, medmindre boligselskabet ikke kan betale deres forpligtelser.

Resume

Nærværende sag omhandler ressourcetildeling til almen folkeskolerne og de deraf forventede udgifter i 2023 på baggrund af antal godkendte klasser for det kommende skoleår i forhold til den samlede undervisningsramme i 2023. Herudover et forslag til anvendelse af eventuelle midler.

I alt skal skolerne have tildelt 307,8 årsværk. som følge af den klassebaserede tildelingsmodel og løft af folkeskolen i skoleår 22/23.

Som følge af færre klasser i kommende skoleår end i skoleår 21/22 samt en foreslået anvendelse af midlerne forventes et mindreforbrug i 2023 på 4,3 mio. kr., i 2024 på 5,4 mio. kr. og i 2025 og frem på 4 mio. kr. Det indstilles, at dette mindreforbrug indarbejdes som teknisk korrektion i forbindelse med budget 2023-2026.

Indstilling

Centerchefen for Børn og Skole indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Fordeling af den nuværende ekstraressource bibeholdes for at tilgodese klasser med mange elever.
  2. Ressourceudmeldingen for skoleår 2022/2023 til de fem almen folkeskoler godkendes.
  3. Finansieringen af den ønskede anvendelse af midlerne godkendes.
  4. Der indarbejdes en teknisk korrektion på -4,3 mio. kr. i 2023, -5,4 mio. kr. i 2024 og -4 mio. kr. i 2025 og frem i forbindelse med budget 2023-2026.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 2. marts 2022, pkt. 16:

Indstillingspunkt 1-3: Anbefales.

Indstillingspunkt 4: Kirsten Weiland (N) stiller ændringsforslag til punktet 4 således, at de i budget 2022-25 indarbejdede effektiviseringer vedr. "Øget potentiale ved nye arbejdsmetoder i opgaveløsningen" (svarende til 0,1 mio. kr. i 2023) samt "Reduktion af sygefravær" (svarende til en reduktion på 0,7 mio.kr. i 2023) ikke anbefales udmøntet i skoleåret 2022/23.

Ændringsforslaget betyder i forhold til indstillingspunkt 4 en reduktion af de beløb, der indarbejdes som teknisk korrektion i 2023-26.

De samlede tekniske korrektioner er herefter følgende: -3,5 mio. kr. i 2023, -4,6 mio. kr. i 2024, -3,2 mio. kr. i 2025 og frem i forbindelse med budget 2023-2026.Ændringsforslaget blev bragt til afstemning.

For stemte: Anna Poulsen (SF) og Kirsten Weiland (N).

Kenneth Jensen (A), Charlotte Drue Aagaard (V) og Jørgen Bech (V) undlod at stemme.

Ændringsforslaget anbefales, idet et flertal af de afgivne stemmer er for ændringsforslaget.

I forbindelse med forberedelse af budget 2023-26 ønsker udvalget i øvrigt en nærmere drøftelse af eventuelle investeringsbehov på folkeskoleområdet i de kommende år.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. marts 2022, pkt. 58:

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Indstillingspunkt 4: Kirsten Weiland (N) stiller ændringsforslag til punktet 4 således, at de i budget 2022-25 indarbejdede effektiviseringer vedr. "Øget potentiale ved nye arbejdsmetoder i opgaveløsningen" (svarende til 0,1 mio. kr. i 2023) samt "Reduktion af sygefravær" (svarende til en reduktion på 0,7 mio.kr. i 2023) ikke anbefales udmøntet i skoleåret 2022/23.

Ændringsforslaget betyder i forhold til indstillingspunkt 4 en reduktion af de beløb, der indarbejdes som teknisk korrektion i 2023-26.

De samlede tekniske korrektioner er herefter følgende: -3,5 mio. kr. i 2023, -4,6 mio. kr. i 2024, -3,2 mio. kr. i 2025 og frem i forbindelse med budget 2023-2026.Ændringsforslaget blev bragt til afstemning.

For ændringsforslaget stemte: Anna Poulsen (F) og Kirsten Weiland (N).

Imod ændringsforslaget stemte: Søren Weimann (B), Poul Erik Skov Christensen (A), Tina Tving Stauning (A), John Schmidt Andersen (V), Morten Skovgaard (V) og Inge Messerschmidt (O).

Rasmus Petersen (Ø) og Niels Martin Viuff (C) undlod at stemme.

Ændringsforslaget faldt dermed.

Administrationens indstillingspunkt 4 blev bragt til afstemning.

For indstillingspunkt 4 stemte: Inge Messerschmidt (O), Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V), Niels Martin Viuff (C), Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Søren Weimann (B) og Rasmus Petersen (Ø).

Anna Poulsen (F) og Kirsten Weiland (N) undlod at stemme.

Indstillingspunkt 4 anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 tiltrådt.

Indstillingspunkt 4: Kirsten Weiland (N) stiller ændringsforslag til punktet 4 således, at de i budget 2022-25 indarbejdede effektiviseringer vedr. "Øget potentiale ved nye arbejdsmetoder i opgaveløsningen" (svarende til 0,1 mio. kr. i 2023) samt "Reduktion af sygefravær" (svarende til en reduktion på 0,7 mio.kr. i 2023) ikke anbefales udmøntet i skoleåret 2022/23.

Ændringsforslaget betyder i forhold til indstillingspunkt 4 en reduktion af de beløb, der indarbejdes som teknisk korrektion i 2023-26.

De samlede tekniske korrektioner er herefter følgende: -3,5 mio. kr. i 2023, -4,6 mio. kr. i 2024, -3,2 mio. kr. i 2025 og frem i forbindelse med budget 2023-2026.Ændringsforslaget blev bragt til afstemning.

For ændringsforslaget stemte: Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anne Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Kirsten Weiland (N).

Imod ændringsforslaget stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Michael Tøgersen (V) og Morten Skovgaard (V).

Maibritt Møller Nielsen (D), Charlotte Drue Aagaard (V), Jørgen Bech (V) og Rasmus Petersen (Ø) undlod at stemme.

Ændringsforslaget faldt dermed.

Indstillingspunkt 4 blev bragt til afstemning.

For indstillingspunkt 4 stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Charlotte Drue Aagaard (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V), Morten Skovgaard (V) og Rasmus Petersen (Ø).

Imod indstillingspunkt 4 stemte: Ole Frimann Hansen (F) og Kirsten Weiland (N).

Maibritt Møller Nielsen (D) og Anne Poulsen (F) undlod at stemme.

Indstillingspunkt 4 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Ultimo 2018 blev en ny økonomisk styringsmodel for Frederikssund kommunes folkeskoleområde besluttet politisk. Styringsmodellen er en klassebaseret tildelingsmodel. Modellen indebærer, at Skole, klub og SFO skal én gang om året skal tage stilling til at tilpasse folkeskoleområdet i takt med faldende/stigende elevtal/klasser og i takt med faldende/stigende udgifter til specialundervisning, hvilket sker med denne sag.

Skole, klub og SFO skal endvidere på baggrund af indstilling fra skoleledergruppen godkende antal klasser for næstkommende skoleår. Disse blev godkendt på mødet i februar 2022.

Nærværende sag omhandler derfor ressourcetildeling til almen folkeskolerne og de deraf forventede udgifter i 2023 på baggrund af antal godkendte klasser for det kommende skoleår i forhold til den samlede undervisningsramme i 2023. Herudover et forslag til anvendelse af overskydende midler.

Ressourcetildeling

Der er følgende forudsætninger i den klassebaserede tildelingsmodel til almen folkeskolerne:

  • Fagopdelt og understøttende undervisning gives med udgangspunkt i en klassebaseret model:
    • Antal klasser for næstkommende skoleår = 165 klasser
    • Antal undervisningstimer på de enkelte klassetrin
    • Antal fagopdelte undervisningstimer pr. årsværk (755)
    • Antal understøttende undervisningstimer pr. årsværk (1.019)
    • Understøttende undervisningstimer gives 50 % pædagoger/50 % lærer
    • Der gives samme undervisningsressource pr. klasse uanset klassestørrelse
  • Lejrskole:
    • 50 timer *2 lærer pr. 6. klasse (valgfri årgang, valgt på baggrund af beregning)
    • 1 lejrskole pr. ”skoleliv”
  • Vejleder/PLC/Praktikkoordinator:
    • 56 timer pr. uge i 40 skoleuger som fagopdelt undervisning. I skoleår 22/23 gives udover vejledertimer til matematik, læse, LKT og IKT også vejledertimer til natur- og makervejleder på skolerne. Dette blev besluttet i forbindelse med udmøntningen af midlerne fra "løft til folkeskolen", som var et led i udmøntning af budget 2022-2025, på Uddannelsesudvalget i november 2021. (se endvidere nedenstående afsnit vedr. "Udmøntning af Løft af folkeskolen")
  • Budget til elever med dansk som andet sprog som basisklasse og to sprogs-indsats generelt
  • Ekstraressourceprocent = 29,28 % af fagopdelt og understøttende udgifter, som fordeles til skolerne på baggrund af elever på skolen. I budget 2022-2025 blev besluttet en effektivisering vedr. "Reduktion af sygefravær" svarende til 0,7 mio. kr. på almen skolerne. Dette udmøntes via en reduktion i ekstraressourceprocenten på 0,58 %.

Klasseloft

I aftaleteksten for budget 2022-2025 fremgår følgende: "Partierne ønsker at undersøge mulighederne for at justere på den såkaldte ressourcetildelingsmodel til skolerne, for at styrke mulighederne for holddeling o. lign. for klasser på mellemtrin og i udskolingen med flere end 26 elever. En evt. justering skal finansieres inden for eksisterende økonomiske rammer."

I den klassebaserede tildelingsmodel tildeles fagopdelt og understøttende undervisning ud fra antal klasser på de enkelte skoler. Men som det fremgår af ovenstående forudsætninger, så tildeles ekstraressourcen ud fra antal elever på skolerne. Dvs. Ådalen skole som har flere elever end fx Fjordlandsskolen tildeles flere midler af ekstraressourcen, og dermed flere midler til de større klasser Ådalen skole alt andet lige har i forhold til fx Fjordlandsskolen. Dvs. ved denne model tages der i tildelingen højde for de større klasser. Endvidere kan nævnes, at midlerne fra Løft af folkeskolen til styrket indsats i indskolingen ligeledes fordeles ud fra antal elever (se afsnit om Løft af folkeskolen).

En anden model er at målrette et beløb af ekstraressourcen til skoler med større klasser. Men disse målrettede midler vil fastlåse midlerne til nogle enkelte klasser og derved indskrænke ledelsesrummet på den enkelte skole til at fordele ressourcerne derhen, hvor skolens ledelse i dialog med medarbejdere og skolebestyrelse vurderer at behovet er størst, hvilket ikke altid er i de klasser med flere end 26 elever.

Det indstilles derfor at bibeholde fordelingen af den nuværende ekstraressource.

Endvidere kan nævnes, at der i finansloven for 2022 står anført, at der afsættes en årlig varig ramme på 95 mio. kr. i 2023, 146 mio. kr. i 2024, 199 mio. kr. i 2025 og 154 mio. kr. i 2026 og frem (2022-pl) til at sænke klasseloftet til 26 elever i 0. – 2. klasse (med mulighed for op til 28 elever i helt særlige tilfælde) for nye årgange fra og med skoleåret 2023/2024. En sænkelse af klasseloftet vil kræve folkeskoleforligskredsens opbakning, og de politiske forhandlinger herom er endnu ikke afsluttet.

Med ovenstående forudsætninger betyder det følgende ressourcer til undervisning til de 5 almen folkeskoler:

Tabel 1: Ressourceudmelding skoleår 22/23 (se bilag 1)

I forhold til sidste skoleår, hvor der blev uddelt 308,54 årsværk ud fra den klassebaserede tildelingsmodel, betyder det en reduktion på omkring 7 årsværk. Dette skyldes primært, at antal klasser er faldet fra 170 i skoleår 2021/2022 til 165 i skoleår 2022/2023. Herudover kan nævnes, at elevtallet er faldet med 125 elever fra 3.646 elever i skoleår 2021/2022 til 3.521 elever i skoleår 2022/2023.

Herudover gives der i modellen budget til uddannelse, øvrige personaleomkostninger og materialer. I forbindelse med budget 2022-2025 blev besluttet en effektivisering vedr. "Øget potentiale ved nye arbejdsmetoder i opgaveløsningen". Dette udmøntes på almen folkeskolerne ved en reduktion i uddannelsesbeløbet pr. årsværk på 335 kr.

Løft af folkeskolen

Uddannelsesudvalget besluttede, som nævnt, i november 2021 udmøntning af midlerne vedrørende Løft af folkeskolen svarende til 4,1 mio. kr. i 2022 og 6,2 mio. kr. i 2023 og frem. Udvalget besluttede dog også, at der i forbindelse med planlægning for skoleåret 2022/23 skal afdækkes om finansiering af Makerværk kan ske indenfor skolernes budget. I givet fald omfordeles beløbet afsat til Makerværket i 2023 til styrket og tidlig indsats i indskolingen og til rekruttering, uddannelse og fastholdelse. Udvalget anbefalede, at Byrådet bemyndiger udvalget til at foretage omprioriteringer indenfor rammen. Byrådet godkendte denne indstilling på den 24. november 2021.

Som følge af færre klasser kan finansieringen af Makerværk ske indenfor skolernes budget. Midlerne vedrørende Løft af folkeskolen omfordeles derfor til styrket og tidlig indsats i indskolingen jf. nedenstående tabel.

Midlerne til styrket indsats i indskolingen skal udmøntes på skolerne på en kvalificeret og faglig måde, således at disse midler kan være med til at imødegå presset på specialundervisningsområdet. Der nedsættes en arbejdsgruppe, med repræsentanter fra Center for Børn og Skole og den pædagogiske leder af indskolingen for alle skoler. Desuden skal alle skoler beskrive arbejdet på den enkelte skole med tidlig indsats i skoleplanen. Skoleplanen er en del af arbejdstidsaftalen for lærerne.Skoleplanen skal give medarbejdere bedre indblik i grundlaget for planlægningen af skoleåret og mulighed for drøfte planlægningen med skoleledelsen. På baggrund af drøftelsen udarbejder ledelsen en skoleplan. På den måde bliver den tidlige indsats en del af skolens prioriterede indsatser i kommende skoleår.

Tabel 2: Løft af folkeskolen

Natur- og Makervejledere er udmøntet i ressourcetildelingen til skolerne. Midler til Makervejledere indgår ikke i ovenstående tabel, idet de finansieres indenfor skolernes budget udmøntet i ressourcetildelingen.

Almen folkeskolerne skal i skoleår 22/23 have udmøntet 3,9 mio. kr. svarende til 6,74 årsværk som følge af aftaler i budget 2022-2025 om udmøntning af Løft af folkeskolen. Midlerne skal gå til en styrket indsats i indskolingen. Dette fordeles på baggrund af antal elever i indskolingen.

Tabel 3: Fordeling af løft af folkeskolen i skoleår 22/23

Dvs. i alt skal skolerne have tildelt 307,8 årsværk. som følge af den klassebaserede tildelingsmodel og udmøntning af midler til Løft af folkeskolen i skoleår 22/23. Til sammenligning er der i skoleår 21/22 i 2022 givet i alt 311 årsværk inkl. løft af folkeskolen.

Forventede udgifter til ressourceudmeldingen i forhold til den samlede undervisningsramme:

Til undervisning er der i alt en ramme på 180,1 mio. kr. inkl. midlerne til løft af folkeskolen i 2023.

Ressourceudmeldingen og løft af folkefolkeskolen svarende til de 307,8 årsværk koster for skoleår 2022/2023 174,3 mio. kr. i 2023. Dette giver samlet følgende over/underskud i forhold til den samlede undervisningsramme for 2023:

Tabel 4: Økonomi almen området 2023

I 2023 er der et overskud på 4,9 mio. kr. i forhold til den samlede ramme for almen området.

Finansieringsbehov til Privat/friskoler, efterskoler, mellemkommunale, FGU mv.:

I 2023 forventes nedenstående regulering for privat/friskoler, efterskoler og skoler i andre kommuner på samlet 0,8 mio. kr.

Tabel 5: Finansieringsbehov

Dvs. i alt ved ovenstående ressourcetildeling og regulering forventes et overskud på 5,7 mio. kr. (4,9 +0,8 mio. kr.). i 2023 på skoleområdet.

Der skal jf. styringsmodellen på Folkeskoleområdet tages politisk stilling til, hvordan disse midler skal anvendes i 2023.

Anvendelse af overskydende midler

Tilbagerulning af Understøttende undervisning fra 2019

Med aftale om Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole fra den 30. januar 2019 blev der afsat midler til kvalitetsløft af den understøttende undervisning.

Folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) har den 29. oktober 2021 indgået aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.

Det følger af Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, at kvalitetsløftet af den understøttende undervisning vil blive delvist tilbagerullet i den forstand, at 18,7 mio. kr. i 2022 og herefter 44,8 mio. kr. årligt af de afsatte midler vil blive anvendt til finansiering af det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. Som følge af denne aftale vil midlerne til Frederikssund kommune i forbindelse med udmøntningen af økonomiaftalen mellem staten og kommunerne blive reduceret med 0,338 mio. kr. i 2023.

Fjernundervisning besluttet i budget 2022-2025

I budget 2022-2025 blev besluttet en effektivisning vedr. "Øget brug af fjernundervisning i udskolingen" svarende til 1,050 mio. kr. Det har dog vist sig, at der ikke er hjemmel i folkeskoleloven til at gennemføre fjernundervisning i folkeskolen. Dvs. Folkeskoleloven giver ikke mulighed for, at den almindelige undervisning med mødepligt kan gives i form af fjernundervisning, fx onlineundervisning eller hjemmeopgaver. Det er derfor nødvendigt at tilbagerulle denne effektivisering, da den ikke kan realiseres.

Ovenstående to forslag har begge en effekt i 2022, som dækkes indenfor områdets ramme. Idet planlægning af det kommende skoleår allerede er i gang er det afgørende, at skolerne kender deres ressource i det tidlige forår af hensyn til planlægning af kommende skoleår, hvorfor det indstilles, at der i nærværende sag tages stilling til finansiering af både tilbagerulning af understøttende undervisning fra 2019 og tilbagerulning af effektiviseringen vedr. fjernundervisning fra budget 2022-2025.

I nedenstående tabel fremgår den rest, der er tilbage med ovenfor nævnte anvendelse af midlerne.

Tabel 6: Anvendelse af overskydende midler

Dvs. hvis udvalget anbefaler, at midlerne anvendes som ovenfor foreslået, er der en rest på 4,3 mio. kr. i 2023 på skoleområdet. I 2024 er der et mindreforbrug med de nuværende klasser på 5,4 mio. kr., mens der i 2025 og frem er et mindreforbrug svarende til 4 mio. kr. Dette mindreforbrug indarbejdes som en teknisk korrektion i budget 2023-2026 og tilføres dermed kommunekassen.

Herudover kan nævnes nedenstående to forslag, hvor der ligeledes er et finansieringsbehov. Disse vil indgå i forbindelse med budgetdrøftelserne for 2023-2026.

Samarbejde med erhvervslivet, Campus og uddannelsesvalg.

Der ønskes midler svarende til 0,370 mio. kr. til samarbejde med erhvervslivet, Campus og uddannelsesvalg. En del af dette arbejde er at revurdere formål med Campus XL dagen. Campus XL er et arrangement hvor 8. og 9. klasseelever samt elever, der allerede går på Campus Frederikssund kan blive inspireret til uddannelse, praktikpladser og karrieremuligheder. Ved senest afholdelse i 2020 var flere end 100 uddannelsesretninger og mere end 30 lokale virksomheder klar til at møde de unge.

Styrkelse af PPR

Der ønskes midler til at styrke PPRs arbejde svarende til 1,2 mio. kr. med det formål at skabe stærkere læringsfællesskaber på skolerne og dermed være med til at vende udviklingen med stigende aktivitet på specialundervisning.

Inddragelse

Skolelederne har været inddraget i klassedannelsen, som ligger til grund for ressourcetildelingen for skoleår 22/23.

Økonomi

I denne sag præsenteres ressourcetildelingen til de fem almen skoler for skoleår 2022/2023 samt et overblik over det forventede resultat på almen området svarende til 5,7 mio. kr. inkl. finansieringsbehov på privat/friskoler, efterskoler og mellemkommunale elever i 2023.

Det indstilles, at der i nærværende sag tages stilling til finansieringen af de 1,4 mio. kr. til finansiering af nyt bedømmelses- og evalueringssystem og tilbagerulning af effektivisering besluttet i budget 2022-2025 vedr. fjernundervisning. Disse forslag har også effekt i 2022, som finansieres indenfor rammen.

De bevillingsmæssige konsekvenser af mindreforbruget på 4,3 mio. kr. i 2023, 5,4 mio. kr. i 2024 og 4 mio. kr. i 2025 og frem indarbejdes som tekniske korrektioner i budget 2023-2026.

Resume

Campus U10 tildeles budget på 3,45 mio. kr. i skoleår 2022/2023.

Indstilling

Centerchefen for Børn og Skole indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Budgettet på 3,45 mio. kr. til Campus U10 for skoleår 2022/2023 godkendes.
  2. Campus U10 finansierer 0,250 mio. kr. af udgifterne til Vendepunktet for skoleår 2022/2023.

Historik

Beslutning fra Unge, fritid og idræt, 1. marts 2022, pkt. 21:

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. marts 2022, pkt. 59:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Campus U10 er Frederikssund kommunes 10. klasse center. Tidligere har budgettildelingen til Campus U10 for næstkommende skoleår indgået i sagen vedr. ressourcetildelingen til de 5 almen skoler i Frederikssund kommune. Denne sag er placeret under Skole, klub og SFO, mens Campus U10 nu hører under Unge, fritid og idræt, hvorfor Campus U10s budget for skoleår 2022/2023 tildeles under Unge, fritid og idræt.

Campus U10 er rammestyret, dvs. at de ikke som på almen skolerne tildeles et budget pr. elev/klasse. Campus U10 har siden 2018/2019 fået tildelt budget svarende til 57 elever.

For skoleår 2022/2023 oprettes et 10. klasse tilbud i regi af Campus U10 på Vendepunktet på Slangerup Skole for at imødekomme det nuværende behov for yderligere specialpædagogisk bistand for 10-12 elever. Tilbuddet finansieres af specialundervisningsbudgettet, som er placeret under Skole, klub og SFO. Det foreslås dog, at Campus U10 finansierer 0,250 mio. kr. i skoleår 2022/2023. De bevillingsmæssige konsekvenser medtages i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2022 mellem Unge, fritid og Idræt samt Skole, klub og SFO.

Budgettet til Campus U10 udgør derfor 3,45 mio. kr. i skoleår 2022/2023. Dette budget svarer til budgettet (blot pris og løn fremskrevet) for de forrige skoleår siden 2018/2019 fratrukket medfinansieringen af 10. klasses tilbuddet i Vendepunktet på Slangerup skole.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. De bevillingsmæssige konsekvenser medtages i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2022.

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til om forslag til lokalplan 152 for boligområde ved Mekongvej i Deltakvarteret og tilhørende forslag til kommuneplantillæg 001 skal godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Forslag til lokalplan 152 for boligområde ved Mekongvej i Deltakvarteret og tilhørende forslag til kommuneplantillæg 001 godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 2. marts 2022, pkt. 39:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. marts 2022, pkt. 60:

Anbefeles.

Fraværende: Michael Tøgersen (V).

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 30. november 2021 at udarbejde et lokalplansforslag, som åbner mulighed for at opføre ny boligbebyggelse samt igangsætte udarbejdelse af tilhørende kommuneplantillæg, der giver mulighed for etageboliger i op til 5 etager. Udvalget besluttede yderligere, at de som udgangspunkt ikke ønsker fladparkering i området.

Plan- og Miljøudvalgets beslutning blev truffet i forlængelse af, at Økonomiudvalget og Byrådet tidligere i november havde godkendt, at der arbejdes videre med udbud af arealet, som forudsætter udarbejdelse af lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg.

Planernes indhold

Planområdet ligger mellem Dalvejen, Mekongvej og Deltavej i Vinge. Området skal fungere som en naturlig forlængelse af både Deltakvarterets eksisterende villabebyggelse mod nord og den planlagte bebyggelse mellem Tvinsmosen og Deltavej mod vest. Planområdet omfatter et areal på ca. 1,1 ha.

Formålet med lokalplanen er, at der gives mulighed for at etablere en karré-/randbebyggelse i 2-5 etager mod Dalvejen. Bebyggelsen skal udføres som etageboliger evt. kombineret med tæt-lav bebyggelse (højst 1/3 af bebyggelsen kan være tæt-lav). Der muliggøres endvidere fællesfunktioner i bebyggelsens stueetage, der kan medvirke til at skabe ramme om byliv og fællesskab med en aktiv stueetage og dertil bestemmelser for kantzone. Bebyggelsesprocenten er fastlagt til maks. 70.

Med lokalplanen videreføres en bebyggelsesstruktur, som understreger den større bymæssige tyngde, der ønskes langs med Dalvejen og Deltavej, der leder frem til de helt centrale dele af Vinge.

Planen har til formål at sikre, at der opføres en bebyggelse, der både visuelt og funktionelt bidrager positivt til bylivet i Vinge. Der stilles derfor krav om arkitektonisk variation, hvor bl.a. hjørnebebyggelser skal sikres en høj skala (min. 4 etager) og et særligt markant udtryk. Der lægges endvidere særlig vægt på at sikre arkitektonisk variation, så randbebyggelsen ikke domineres af lange ensarterede facadeforløb. Der er således specifikt stillet krav til op- og nedskalering af bebyggelsens højde samt arkitektonisk opbrydning af facaderne.

Vejbetjening vil ske fra både Deltavej og Mekongvej. Vejen i området skal hastighedsdæmpes ved indpasning af bump, chikane o.lign. ved den nord-syd gående sti.Af hensyn til at sikre kvalitetsfyldte grønne byrum i området, vægter Frederikssund Kommune højt, at parkering så vidt muligt etableres i konstruktion. Lokalplanen sætter således bestemmelser for, at parkering skal etableres i konstruktion som P-kælder, i bebyggelsens stueplan, som parkeringsdæk eller i form af P-hus. Et P-hus kan udføres som et selvstændigt punkthus placeret mod krydset Dalvejen/Deltavej eller centralt i tilknytning til den grønne kile. Facader på parkering i konstruktion skal som hovedprincip udformes med lyse og lette konstruktioner kombineret med facadebeplantning samt god basisbelysning, både ind- og udvendigt. Der kan endvidere etableres parkering på terræn.

Endelig sikrer planlægningen, at områdets friarealer og stiforbindelser indgår i kvarterets overordnede grønne struktur, og derudover sikrer spredningskorridoren mod nord, der er en vigtig forbindelse for de bilag IV arter, der lever i tilknytning til Tvinsmosen.

Formålet med kommuneplantillægget er at udlægge et nyt mindre rammeområde, der muliggør ny boligbebyggelse i op til 5 etager/18 m med en bebyggelsesprocent på 70 % . Området er i dag omfattet af en større kommuneplanramme B 2.1 ’Nord for Dalvejen’ og er udlagt til boligformål med bebyggelse i op til 4 etager/14 m og en samlet bebyggelsesprocent på 100 % for rammeområdet under ét.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af lokalplansforslaget og tilhørende forslag til kommuneplantillæg i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af screeningen, vurderer administrationen, at planforslagene ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af planforslagene.

Lokalplansforslag 152, forslag til kommuneplantillæg 001 og miljøscreeningen vedlægges som bilag.

Inddragelse

Kommunen har inviteret til et for-dialogmøde 1. februar, hvor administrationen og Byrådet mødes med interesserede borgere i området for at tale om det kommende lokalplansforslag og det mulige byggeri på arealet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet har i investeringsplanen afsat 36,565 mio. kr. i årene 2026-31 til udskiftning af færgen Columbus. Der er siden arbejdet videre med analyse af mulige færgemodeller, omkostninger til bygning af ny færge samt afledte omkostninger til nødvendig renovering af havneanlæg, fremføring af el-kapacitet m.v. Byrådet blev i december 2021 i forbindelse med ansøgning til Grøn Transportpulje orienteret om, at omkostningerne nu forventes at være ca. 61.115.699 kr. ex. moms (sag 359). Derudover er der arbejdet videre med vurdering af den nuværende færges levetid. Udvalget orienteres med denne sag om netop modtaget rapport om færgens tilstand og skal beslutte, om det overfor Økonomiudvalg og Byråd skal anbefales, at færgen tages ud af drift eller der skal arbejdes videre med at belyse mulighederne for at færgesejladsen kan fortsætte for gående, cyklende og personbiler op til 3.500 kg, eller alene for gående og cyklende passagerer, indtil det er besluttet om der kan afsættes midler til investering i ny færge.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller til Plan og teknik, at beslutte, hvorvidt det overfor Økonomiudvalg og Byråd skal anbefales at:

  1. Der skal arbejdes videre med at belyse mulighederne for fortsat færgedrift for gående, cyklende og personbiler op til 3.500 kg, eller
  2. Der skal arbejdes videre med at belyse mulighederne for fortsat færgedrift for gående og cyklende, eller
  3. Om færgeruten skal nedlægges indtil det er afklaret, om der i en kommende budgetproces kan afsættes de fornødne midler til ny færge.

Historik

Plan og teknik, 2. marts 2022:

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Ikke tiltrådt.

Indstillingspunkt 3: Ikke tiltrådt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 30. marts 2022, pkt. 75:

Indstillingspunkt 1: Anbefales under forudsætning af, at reparation af færgen ikke tager op imod fire måneder, idet Økonomiudvalget formoder, at Søfartsstyrelsen vil godkende færgen til sejllads efter reparation.

Økonomiudvalget anbefaler endvidere, at anlægsmidler til reparation (1,6 mio. kr.) frigives samtidig og finansieres i forbindelse med 1. budgetopfølgning 2022.

Fraværende:

Anna Poulsen (F).

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Sagsfremstilling

OSK Ship-Tech har udarbejdet rapport over færgen Columbus nuværende tilstand. Rapporten vedlægges som bilag. Søfartsstyrelsen har ikke nedlagt sejlforbud, men er endnu heller ikke bekendt med indholdet af rapporten.

Det fremgår af rapporten, at færgen ikke længere er i en tilstand, hvor der kan fragtes busser eller landbrugsmaskiner. Den vil således alene kunne anvendes til gående, cyklende og personbiler, og kun såfremt færge repareres, hvilket ikke vil kunne ske inden opstart af sejlperioden 1. april.

Der kan udpeges to løsningsmodeller for udførelse af reparationer:

Model 1, hvor de konstaterede forhold udbedres på én gang. Det kræver at færgen sejles på værft.

Model 2, hvor kun de absolut nødvendige forhold udbedes nu, og de øvrige reparationer udføres, når færgen skal på værft efter sejlsæsonen 2022.

De akutte reparationer forventes at koste 1,6 mio. kr., hvoraf ca. 400 t.kr. kan afholdes af færgens nuværende budget til reparationer, såfremt øvrige forventede reparationer skydes et år. Det vurderes, at reparationerne vil kunne holde færgen sejlende i en begrænset årrække, såfremt der ikke opstår nye udfordringer, jf. nedenfor.

Der er desuden udarbejdet overslag over øvrige kommende kendte udgifter i relation til færgen (bilagt). Overslaget viser, at der påregnes udgifter svarende til gennemsnitligt ca. 1 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025, hvoraf der er afsat knapt 450 t.kr. til løbende vedligeholdelse og værftsophold. Det betyder, at færgens løbende driftsbudget vil skulle øges med ca. 550 t.kr. årligt ud over de akutte reparationer på ca. 1,6 mio.kr. såfremt færgen skal fortsætte sejladsen.

Det vil kræve Søfartsstyrelsens godkendelse af reparationsplan og faktiske udførte reparationer inden det kan afklares endeligt, om færgen kan opnå godkendelse til videre sejlads.

Følgende problemer er identificeret:

  • Vandtætte skotter under dæk (afsnit 3.6 s16).Beskriver at de vandtætte skotter mellem maskinrummet og de to void spaces ikke længere er vandtætte. Ved evt. indtrængning af vand i skroget, vil vandet kunne fylde alle 3 rum under dæk, hvilket betyder at den vil synke. Skibet opfylder ikke længere krav som var gældende ved nybygning (1947)

Skotterne kan udskiftes/repareres.

  • Akseltryk (afsnit 4.1.1 s24)Beregnet akseltryk er 2.2 t (bus beregnes til ca. 10 t/per aksel) Ved påsvejsning af små krave-plader i udskæringer på tværgående styrke-bjælkerne kan man øge akseltrykket til 3 t/aksel (afsnit 5 s 31). Det er en forholdsvis simpel opgave at påsvejse krave-pladerne. Færgen vil dog stadig ikke kunne tage busser eller store landbrugsmaskiner om bord.
  • Forbedringer (strukturelle integritet afsnit 5 s31) Ved de sidste reparationer på brændstoftank samt gammel kølevandstank, er knæplader kun punktsvejset. OSK anbefaler fuld-svejsning for at forbedre styrken samt undgå mulighed for revnedannelse ved svejsningerne.

Det er en forholdsvis simpel opgave at fuldsvejse disse knæplader.

  • Dæksplader (afsnit 4.2 s30)

Kravet til dæks-pladerne er min 7.0 mm, hvis man ønsker akseltryk på 3 t. Det er pt. ikke muligt at fremvise tykkelsesmålinger for top-pladerne i dækket. Det vurderes dog umiddelbart, at pladerne imødekommer kravet. De seneste nye plader, som er monteret i forbindelse med reparationer er 10 mm.

  • Passagerplatform bagbord side (afsnit 3.6.4 s20) Det anbefales at undersøge dækket på passagerplatformen nærmere. Det oprindelige trædæk er dækket med en aluminiumsplade. Træplankerne er efterhånden rådnet væk og kvaliteten af de underliggende stålplader bør undersøge/udskiftes.
  • Dækshuset Styrbord side (afsnit 3.6.5 s21)

Det anbefales at undersøge og, hvis behov for det, skifte dæks pladerne på dækshuset (styrbord side). 2 af færgens 4 redningsflåder er monteret oppe på dette dæk. For at kunne sætte flåderne i vandet skal man naturligvis kunne komme til dem, uden at falde gennem dækket.

Selv om Søfartsstyrelsen evt. godkender fremtidig sejlads med de nødvendige reparationer, som beskrevet i OSKs rapport, skal man være opmærksom på følgende forhold, som også vil skulle udbedres indenfor de nærmeste år:

  1. Øverste dæksplade er punktsvejset, hvilket skaber revner ved svejsningerne. Dette medfører løbende udgifter til udskiftning/reparation af dækket.
  2. Kun dækket (taget) på passagerdæk samt dækshuset er medtaget i ovenstående beregning. Allerede nu er søsiden af dækshusene i meget dårlig forfatning og udskiftning/reparation er tiltrængt. Det er tidligere aftalt med Søfartsstyrelsen, at der løbende foretages udskiftning af loftsplader.
  3. Lønningerne er i dårlig forfatning og udskiftning/reparation er tiltrængt.
  4. Der har løbende været udgifter til dyssesystemet (fremdrift). Dyssesystemet vurderes, at være installeret i 1947 da skibet blev bygget. Hovedelementerne (de støbte rør og pumpehuse) fungerer endnu. I tilfælde af et af de støbte elementer går i stykker/revner, er det ikke muligt at finde erstatning.

Såfremt det besluttes, at der skal arbejdes videre med at belyse mulighederne for Søfartsstyrelsens godkendelse af reparationsplan, udførelse af reparationer m.v. forventes færgen at kunne være i sejlads for gående, cyklister og personbiler mellem 3 og 4 måneder efter politisk godkendelse. Løsningen medfører kompensation til forpagteren. Det skal juridisk afklares, hvor stor denne udgift vil være.

Alternative muligheder

Der er tidligere afdækket, at der ikke i markedet er interessere for at overtage sejladsen kommercielt.

Det er ligeledes undersøgt, om det vil være muligt at overtage en af de gamle havnebusser fra Movia. En sådan havnebus vil også alene kunne fragte gående og cyklende passagerer. Havnebusserne er ikke godkendt til sejlads i ubeskyttet farvand (udenfor moler), hvorfor det ikke umiddelbart vurderes at være en mulighed. Dette skib vil derudover ikke kunne lægge til i Sølager, men vil skulle sejle mellem Kulhuse og Lynæs og der vil skulle etableres en midlertidig landgangsbro ved færgelejet i Kulhuse havn da skibet ikke kan lægge til i det nuværende færgeleje. Der har endnu ikke været dialog med Søfartsstyrelsen om muligheden for evt. at kunne få godkendt en havnebus sejlads udenfor beskyttet farvand, ligesom omkostninger til etablering af ramper m.v. vil skulle undersøges.

Der findes umiddelbart ikke egnede færger i hverken Danmark eller udlandet, som kan indsættes som erstatning. Såfremt der kan findes et udenlands registeret skib vil det skulle godkendes af Søfartsstyrelsen for at kunne sejle i Danmark. Den proces kan tage flere måneder.

Der vil være mulighed for at leje et passagerskib hos Spar Shipping, som har flere skibe til lystfiskeri og turbåde. Lejeudgiften vil udgøre ca. 12.500 kr. pr. dag svarende til 2,250 mio. kr. pr. sæson + udgifter til besætning. Disse både vil kun kunne medtage gående og cyklende. Såfremt den nuværende færge øjeblikkeligt tages ud af drift, vil færgens nuværende budget kunne bidrage delvist til finansiering af lejeudgiften. Dette skib vil derudover ikke kunne lægge til i Sølager, men vil skulle sejle mellem Kulhuse og Lynæs og der vil skulle etableres en midlertidig landgangsbro ved færgelejet i Kulhuse havn.

Såfremt færgeruten nedlægges med øjeblikkelig virkning er forpagteren ligeledes berettiget til kompensation, hvis størrelse skal afklares juridisk. Ligeledes er der kontraktlige udfordringer med Kulhuse Havn og Sølager Havn der skal afklares juridisk. Færgens nuværende driftsbudget vil kunne bidrage til finansiering heraf.

De forskellige undersøgte modeller er skematisk opstillet i bilag.

Inddragelse

Inddragelse vurderet ikke relevant

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det skal dog bemærkes, at i så fald udvalget beslutter, at færgen skal fortsætte med at sejle vil der være nogle afledte bevillingsmæssige konsekvenser. Disse vil skulle blive behandlet i en særskilt sag.

De akutte reparationer af færgen er estimeret til 1,6 mio. kr. I det eksisterende driftsbudget til færgen er der afsat 0,4 mio. kr. årligt til reparationer.

Herudover estimeres det, at der vil være reparationer af færgen for 1 mio. kr. årligt, hvorfor der vil være behov for at øge driftsbudgettet med 0,55 mio. kr. årligt.

Resume

Byrådet besluttede på møde den 27. oktober 2021 (sag 245), at der på baggrund af høringsudkast til bekendtgørelse om Grøn Transportpulje skulle indsendes ansøgning til Transportministeriet. Der foreligger nu afgørelse som Plan og teknik, Økonomiudvalg samt Byråd med denne sag orienteres om.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT fremsender sagen til orientering for Plan og teknik, Økonomiudvalget og Byrådet.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 2. marts 2022, pkt. 42:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. marts 2022, pkt. 64:

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Transportministeriet har den 21. december 2021 meddelt Frederikssund Kommune afslag på ansøgning om 19,1 mio. kr. i tilskud ud fra projektets samlede omkostninger, som er anslået 76,4 mio. kr. og som dækker omkostninger til en ny elfærge, fremføring af ladestrøm samt til ombygningen af færgelejerne.

Afslaget er givet med den begrundelse med at CO2-reduktionen er ret marginal sammenholdt med investeringen, ligesom, at der er i CO2-reduktionen er taget udgangspunkt i et forøget serviceomfang på ca. 33 % (ca. 2 måneder), hvilket ligger udenfor puljens formål. Afslaget er bilagt.

Af Trafikstyrelsens indstillingsnotat samt liste over tildeling af støtte, begge bilagt, fremgår hvilke færger der er indstillet til tilskud indenfor puljen og hvilke beløb der er meddelt.

Administrationen vil frem mod budget 2023 fortsætte arbejdet med vurdering af mulig levetid for den nuværende færge, yderligere belysning af investeringsbehov ud over, hvad der er afsat i investeringsplanen samt evt. finansieringsmuligheder.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Resume

Byrådet har i budgetaftale 2022 besluttet, at der skal opføres en servicebygning med toilet på Hammergåden. Opførslen skal ske i sammenhæng med Ejendomsfondes parter, og der påregnes en medfinansiering fra Ejendomsfonden. I denne sag præsenteres et forslag til proces og der anmodes om frigivelse af de afsatte midler til støttepunkter for friluftslivet.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Frigivelse af 1,042 mio. kr. til støttepunkter for friluftsliv. I beløbet er indeholdt 3 % til intern projektering.
  2. Udvalget tiltræder administrationens anbefaling til disponering af midlerne til hærværkssikring og forundersøgelser vedr. toiletbygning.
  3. Udvalget tiltræder administrationens anbefaling til proces for afklaring af Ejendomsfondens mulighed for finansiering af toiletter ved Hammergården
  4. Udvalget tiltræder administrationens anbefaling for nærmere afklaring af plangrundlaget for servicebygning i skovområdet ved Hammergården.
  5. Udvalget tiltræder administrationens forslag omudarbejdelse af enprioriteret bruttoliste over kommende mulige støttepunkter.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 8. marts 2022, pkt. 26:

Anbefales. Udvalget ønsker, at forslaget sendes i høring i Hammergårdens bestyrelse.

Fraværende:

Hans Andersen (V) og Ole Frimann Hansen (F).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. marts 2022, pkt. 65:

Anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (V).

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

I lighed med 2021 har Byrådet afsat en pulje på 1,042 mio. kr. til etablering af støttepunkter til friluftslivet i kommunen. Puljen er øremærket etablering af tiltag, der kan understøtte friluftslivet, f.eks. shelters, mindre toiletbygninger, borde og bænke med videre. Der foreligger pt. ikke en plan for, hvordan midlerne specifikt skal anvendes i 2022.

I 2021 er der indgået forskellige aftaler om enkelte projekter. Der blev opsat 3 nye offentlige toiletter. Det har desværre allerede været større hærværk på disse og administrationen anbefaler derfor, at der afsættes en mindre andel af puljen for 2022 til udbedring og hærværkssikring af disse. Billeder af hærværk på toiletterne er vedlagt som bilag.

Med denne sag fremlægges hvilke tiltag administrationen vurderer er nødvendige at gennemføre i 2022 for at toiletterne for 2021 kan tages i brug og Budgetaftalen kan opfyldes. Desuden fremlægges forslag til proces for det videre arbejde i forhold til puljen med henblik på at de resterende midler også kan nå blive anvendt i 2022.

Hammergården, beslutning fra budgetaftale 2022

Byrådet har i budgetaftale 2022 besluttet, at der skal opføres en servicebygning med toilet på Hammergåden. Opførslen skal ske i sammenhæng med Ejendomsfondes parter, og der påregnes en medfinansiering fra Ejendomsfonden.

Hammergården er beliggende på Hammerbakke 13, 4050 Skibby og ejes af Ejendomsfonden, hvor Frederikssund Kommune har 3 repræsentanter i bestyrelsen. Ejendomsfonden har tidligere kontaktet Frederikssund Kommune med forslag til en udviklingsplan for området. Bl.a. for at forbedre mulighederne for at flere kan komme ud og nyde naturen i området. Udviklingsplanen er vedlagt som bilag. Forslaget har tidligere været behandlet i det daværende Fritids og Kulturudvalg (sag 123), og derfra er ønsket om toiletbygning på Hammergårde videreført i budgetprocessen.

Administrationen udarbejdede i forbindelse med budgetprocessen et notat, der beskriver hvilke forhold og hvilken tidsplan der kan forventes i forbindelse med etablering af toiletbygninger på Hammer Bakke 13. Notat er vedlagt som bilag til denne sag. De øvrige udviklingsforslag fra Ejendomsfonden vil ikke blive yderligere behandlet af administrationen.

Af notatet fremgår bl.a. følgende:

  • Det skal undersøges, om kommunen lovligt kan bidrage til understøtte Ejendomsfondens udviklingsplan. Herunder om kommunen eventuelt kan få behov for at erhverve jorden, som toiletter skal placeres på.
  • Herefter skal det undersøges om det nuværende plangrundlag for området giver mulighed for at etablere den ønskede bygning, og hvilke muligheder der kan være for en evt. dispensation.

I forhold til budgetbeslutningen, hvor det fremgår at der påregnes en medfinansiering fra Ejendomsfonden, skal der opnås tilsagn fra fonden.

Administrationen anbefaler, at undersøgelserne og dialogen ovenfor igangsættes. I forbindelse med undersøgelserne, som bl.a. kan kræve landmålerassistance , vil der være behov for at disponere ca. 80.000 kr.

Det forventes at undersøgelserne kan afsluttes i 3. kvartal 2022 og at der kan til samme tid kan indhentes tilbud på opgaven. Det vil sige at en udførsel først vil ske i 2023. Dette er dog under forudsætning af at Ejendomsfonden tilslutter sig en medfinansiering i en størrelse, som politisk accepteres.

Klima, natur og energi vil blive løbende informeret om udfaldet af dialogen mellem Ejendomsfonden og Frederikssund Kommune.

Nye støttepunkter til friluftsliv i 2022

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke en konkret plan for, hvad puljen ønskes anvendt til. Det anbefales derfor, at administrationen udarbejder og fremlægger en liste med potentiale tiltag, der kan understøtte friluftslivet. Listen vil blive udarbejdet med inddragelse af øvrige centre, for at sikre bredest muligt inddragelse, inden listen fremlægges til politisk behandling. Listen forventes at indeholde mange forskellige typer af tiltag bl.a. borde og bænke som kan opfordre til at tage ud i naturen og nyde sin mad, shelters, toiletter med videre.

Administrationen vil udarbejde anbefalet prioritering af forslagene, bl.a. ud fra kompleksitet og pris. Det vil ligeledes blive angivet om tiltagene forventes udført i 2022 eller senere.

Listen fremlægges til politisk drøftelse og prioritering på aprilmødet.

Frigivelse af pulje til støttepunkter for friluftslivet

Administrationen anbefaler en samlet frigivelse af puljen, således at også de tiltag, der prioriteres på aprilmødet har størst mulig chance for at kunne udføres i 2022.

Administrationen anbefaler således følgende disponering af puljen:

  • Hærværkssikring og udbedring efter hærværk på toiletter opført i 2021 150.000 kr.
  • Indledende undersøgelser til opførsel af toiletbygning på Hammergården 80.000 kr. (Plangrundlag, landmåler og matrikelafklaring)
  • Til igangsættelse af øvrige tiltag på aprilmødet 780.000 kr.

Inddragelse

Der arbejdes på tværs af administrationen i nuværende fase. I forbindelse med tiltag i 2023 kan der evt. arbejdes med digital borgerinddragelse. 

Økonomi

Der er i budget 2022 afsat 1,042 mio. kr. til anlægsprojektet "støttepunkter til friluftsliv". Indeholdt i budgettet er 3 pct. til intern projektering svarende til 0,03 mio. kr.

Med nærværende sag søges hele rådighedsbeløbet på 1,042 mio. kr. frigivet.

Resume

Byrådet skal udpege valgbestyrelse til folkeafstemninger i indeværende byrådsperiode. Der skal gennemføres en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022.

Administrationen forslår, at valgbestyrelsen til folketingsvalg, som blev udpeget på Byrådets møde den 26. januar 2022, også udgør valgbestyrelsen ved folkeafstemninger.

Indstilling

Centerchefen for Politik og HR indstiller til Byrådet, at:

  1. Valgbestyrelsen som er udpeget til folketingsvalg udpeges til valgbestyrelsen ved folketingsvalg.
  2. Næstformand for valgbestyrelsen til folketingsvalg ligeledes udpeges til næstformand for valgbestyrelsen ved folkeafstemninger.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune er kredskommune ved afholdelse af folkeafstemninger. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler og opslag og forestår den endelige opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen.

Byrådet skal efter forholdstalsvalg udpege medlemmer til valgbestyrelsen ved folkeafstemninger for opstillingskredsen Frederikssund.

Borgmesteren er født medlem, og er samtidig formand for valgbestyrelsen. Derudover skal vælges tre medlemmer blandt Byrådets medlemmer. Der skal endvidere vælges stedfortrædere for alle.

Byrådet i kredskommunen - dvs. i dette tilfælde Frederikssund Kommune - skal også vælge en næstsformand blandt valgbestyrelsens medlemmer.

På Byrådets møde den 26. januar 2022 blev følgende udpeget til valgbestyrelsen ved folketingsvalg:

Morten Skovgaard (V) med Charlotte Drue Aagaard (V) som stedfortræder,

Søren Weimann (B) med Lars Jepsen som stedfortræder.

Maibritt Møller Nielsen (D) med Jørgen Bech som stedfortræder.

Poul Erik Skov Christensen (A) som stedfortræder for borgmesteren.

Morten Skovgaard (V) som næstformand.

Administrationen forslår, at valgbestyrelsen ved folketingsvalg også udgør valgbestyrelse til folkeafstemninger.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet traf beslutning om mødeplan for 2022 på deres møde den 2. marts 2022. På samme møde besluttede Byrådet endvidere også tids- og procesplan for budget 2023-2026.

Efterfølgende er der imidlertid udskrevet folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, som afholdes den 1. juni 2022. Samme dag er der også planlagt byrådsmøde samt temamøde om budget 2023-2026.

På den baggrund er det nødvendigt at flytte såvel byrådsmødet som temamødet om budget 2023-2026.

Indstilling

Chefen for Center for Politk og HR indstiller til Byrådet, at:

  1. Det planlagte møde i Byrådet onsdag den 1. juni flyttes til torsdag den 2. juni kl. 19.
  2. Det planlagte temamøde om budget 2023 den 1. juni flyttes ligeledes til den 2. juni.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Byrådet skal være opmærksom på, at Omsorg og ældre holder ordinært udvalgsmøde den 2. juni kl. 15.

Tidsrammen for byrådets temamøde er endnu ikke endelig fastlagt, men typisk starter temamøderne kl. 16 og varer to timer.

Til orientering er den besluttede mødekalender for 2022 vedlagt som bilag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Sagen udgik på opfordring fra Jørgen Bech (V).

Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) har i mail af den 4. marts 2022 anmodet om af følgende sag optages på dagsordenen til Byrådets møde.

Jeg begærer hermed nedenstående til beslutning på næstkommende åbne byrådsmøde. Forslaget er under overskriften: Information til borgerne om "Hvordan kan du hjælpe?"

Baggrunden for mit forslag er, at Byrådet på byrådsmødet den 2/3 2022 ikke fik mulighed for at stille forslag eller træffe beslutninger irt. sagen om kommunens tiltag vedr. Ukraine. Byrådet fik alene en orientering om ØU beslutning på et lukket møde, som offentligheden ikke havde adgang til.

Jeg mener, at den alvorlige situation og sagen fortjener mest mulig offentlighed og åbenhed, netop fordi situationen berører så mange mennesker i kommunen. Kommunen bør bl.a.sikre at borgerne får relevant information og svar på de mange praktiske spørgsmål, som de brænder inde med irt. krigsflygtninge fra Ukraine. (hvordan kan jeg hjælpe med privat indkvartering? Hvor kan jeg henvende mig hvis jeg vil yde en frivillig indsats, osv. osv.)

Derfor stiller jeg et konkret forslag om at der hurtigst muligt oprettes en hjemmeside tilsvarende det vedlagte eksempel fra Gentofte kommune.

Situationen vil formentlig have ændret sig inden mit forslag kommer for byrådet. I tilknytning hertil, ønsker jeg at byrådet på mødet får en aktuel status samt får lejlighed tilen drøftelse af situationens udvikling i kommunen, herunder om- og hvordan kommunens tiltag virker samt om der er brug for yderligere irt. ankommende krigsflygtninge fra Ukraine.

https://gentofte.dk/ukraine/

Beslutning

Drøftet. Sagen oversendes til Økonomiudvalget, og der gives en status om to måneder.

Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) anmoder i mail af den 21. marts 2022 om at følgende sag optages på dagsordenen for Byrådets møde:

Jeg har spurgt til status på beskyttelsesrum i kommunen. Set i lyset af den igangværende udvikling, også i andre kommuner, ønsker jeg nu at få en sag for næstkommende byrådsmøde, hvor vi kan drøfte kommunens aktion på dette område, herunder få afklaret hvor langt FK er i denne proces?

Der er åbenbart stor forskel på, hvor stort overblik kommunerne har, når det kommer til beskyttelsesrummene. FK bør snarest have en opdateret oversigt, som viser adresser, tilstand, rummelighed, behov for forberedelse o.lign. på kommunens beskyttelsesrum.

Beslutning

Byrådet støtter op om forslaget om partnerskaber på fx fritids- job- og boligområdet for at forene alle kræfter om at hjælpe flest mulige ukrainere bedst muligt. Sagen oversendes til Økonomiudvalget med henblik på videre drøftelse.

Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Hans Andersen (V) anmoder i mail af 22. marts 2022 om optagelse af følgende sag på Byrådets dagsorden:

Frederikssund Kommune skal byde ukrainere velkomne

Borgerne i Frederikssund Kommune har siden krigens start vist en fantastisk hjælpsomhed og hjertevarme. Indsamlinger organiseres, ukrainske borgere hentes ved grænsen mellem Ukraine og Polen og penge doneres til indsamlinger. Venstre foreslår at byrådet nedsætter partnerskaber for at organisere hjælpen yderligere til de ukrainske borgere, som kommer til Frederikssund Kommune.

Vurderingen er lige nu at hvis 20.000 ukrainere kommer til Danmark skal Frederikssund Kommune hjælpe 194 og med over 3,5 mio ukrainere, som lige nu er flygtet kan det tal blive langt større. En historisk stor opgave for os alle. Derfor er det nødvendigt at Frederikssund Kommune tager de nødvendige tiltag for at hjælpe her og nu og være forberedt på at kunne hjælpe endnu flere ukrainere.

Særloven er vedtaget og giver mulighed for opholdstilladelse til ukrainere som kommer til Danmark.

Partnerskaberne kan være for at sikre familierne en god modtagelse, tryghed, social- og sundhedsbehandling, bolig, skole og pasningstilbud, fritid og job.

Frederikssund Kommune skal indbyde samarbejdspartnere som civilsamfundet, dansk røde kors, øvrige foreninger, Frederikssund Erhverv, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, kirkelige organisationer til at løfte disse opgaver.

Fx skal det være nemt og hurtigt at finde job med hjælp til CV, lønkonto mv, tilbydes gratis dansk undervisning, sikre at familierne og især at børnene kommer i dagtilbud, skole og fritidstilbud.Vi skal støtte op om den megen private hjælpsomhed der er og vi skal arbejde for at allerede privat indkvarterede ukrainere ikke tvinges på asylcentre.

Desuden er det afgørende at Frederikssund Kommunen kommunikerer hurtigt og præcist om de muligheder ukrainske familier har for at få økonomisk hjælp til mad, tøj og andre fornødenheder.

Indstillingen

At der etableres partnerskaber på fx fritids-, job- og boligområdet for at forene alle kræfter om at hjælpe flest mulige ukrainere bedst muligt.

At merudgiften til at få etableret partnerskaberne håndteres i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31 marts 2022.

Beslutning

Inge Messerschmidt (O) efterspurgte, at livestream fra sidste byrådsmøde gøres tilgængelige på hjemmesiden. Tina Tving Stauning (A) replicerede, at årsagen til, at livestreamet ikke er gjort tilgængelig, skyldes meget dårlig lydkvalitet, men lovede at følge op på dette.

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Indstillingspunkt 1-4 tiltrådt.

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning.

For indstillingspunkt 1 stemte: Tina Tving Stauning (A), Lars Jepsen (A), Anne-Lise Kuhre (A) Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Poul Erik SKov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Kirsten Weiland (N), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Rasmus Petersen (Ø), John Schmidt Andersen (V), Morten Skovgaard (V), Michael Tøgersen (V), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V), Charlotte Drue Aagaard (V), Anne Sofie Uhrskov (V), Inge Messerschmidt (O) og Søren Weimann (B)

Imod indstillingspunkt 1 stemte: Maibritt Møller Nielsen (D), Niels Martin Viuff (C) og Therese Hejnfelt (C).

Indstillingspunkt 1 tiltrådt.

Indstillingspunkt 1-3 blev bragt til afstemning.

For indstillingspunkt 1-3 stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Maibritt Møller Nielsen (D), Ole Frimann Hansen (F), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Charlotte Drue Aagaard (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V) og Morten Skovgaard (V)

Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Anne Poulsen (F) og Rasmus Petersen (Ø) undlod at stemme.

Indstillingspunkt 1-3 tiltrådt.

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.

Referater fra tidligere år

Læs referater fra Byrådets møder før 1. januar 2022.