Byrådets møde den 02. marts 2022

Beslutning

Der var indkommet fire spørgsmål til spørgetiden. Såvel spørgsmål som svar er tilgængelige på kommunens hjemmeside.

Sagsfremstilling

Regler for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formålet med spørgetiden:

1. Formålet med spørgetiden er at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse som vedrører kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden:

2. Umiddelbart før hvert ordinært offentligt byrådsmøde afholdes offentlig spørgetid i maximalt 30 minutter.

3. Foreligger der ingen spørgsmål, eller udnyttes spørgetiden ikke fuldt ud, påbegyndes forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når forhandlinger er påbegyndt, bortfalder spørgetiden.

4. Spørgsmål kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune, og rettes til Byrådet. Spørgeren skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør hvem der skal besvare forespørgslen.

5. Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene:

6. Spørgsmål skal formuleres skriftligt og de skal være Byrådet i hænde senest 8 dage før det byrådsmøde hvor de ønskes besvaret. Spørgsmålene fremsendes via en formular på hjemmesiden, hvor spørger samtidig giver samtykke til at spørgsmålet må offentliggøres, eller sendes til Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Spørgsmål stiles til Byrådet. Spørgeren skal oplyse navn og adresse, og brevet skal mærkes ”Spørgetid”.

7. Administrationen står til rådighed for borgere, der ønsker hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmål. Borgere kan henvende sig på et af de 4 folkebiblioteker og få hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmål.

8. Spørgsmål der besvare i spørgetiden skal have relation til kommunale forhold, og de skal være af almen interesse for kommunens borgere.

9. Spørgsmål der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen og svar sendt direkte til borgeren.

10. Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.

11. Spørgsmålene skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare, herudover kan gives tid til kort replik og duplik.

12. Hvis spørgeren ikke møder op til det pågældende byrådsmøde udskydes spørgsmålet til næste byrådsmøde. Hvis spørgeren ikke møder op til dette møde, bortfalder spørgsmålet.

13. Der kan højst stilles 2 spørgsmål på samme møde af en spørger.

14. Det er Borgmesteren der læser spørgsmålene op inden de besvares.

15. Spørgsmål og svar offentliggøres på kommunens hjemmeside efter mødet. Der vil være link hertil i referatet.

16. Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende reglerne for spørgetid.

Beslutning

Godkendt.

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til udkast til byrådets mødekalender for 2022.

Indstilling

Centerchefen for Politik og HR indstiller til Byrådet, at:

1. Godkende udkast til Byrådets mødeplan for 2022.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Byrådet skal, jævnfør styrelseslovens § 8, for hvert regnskabsår træffe beslutning om, hvor og hvornår ordinære møder skal afholdes.

Administrationen har udarbejdet forslag til mødekalender for 2022 (vedlagt som bilag).

Principper for mødeplanlægningen

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra principper om, at udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende møde i Økonomiudvalg/Byråd. Samt at Byrådets møder som udgangspunkt afholdes den sidste uge i måneden, og Økonomiudvalgets møder som udgangspunkt holdes den foregående uge (om muligt). Dette med henblik på, at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.

Godkendelse af tid og sted for byrådets møde

Forslag til Byrådets ordinære møder i 2022 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse. Der er desuden også vedlagt et forslag til mødeplan for 2023, der bygger på samme principper som planen for 2022.

Byrådsmøderne afholdes fysisk - som udgangspunkt i byrådssalen på rådhuset i Frederikssund.

Inddragelse

Der er ikke er sket nogen former for inddragelse, da det er ikke vurderet relevant i denne sag.

Økonomi

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Bilag

• Politisk mødekalender 2022
• Politisk mødekalender 2023

Resume

Denne sag omhandler forslag til reviderede regler for Byrådets spørgetid. Byrådets spørgetid har været evalueret i sidste byrådsperiode, og på Byrådets møde den 15. december 2021 blev det besluttet at udsætte sagen med henblik på, at det nye Byråd kunne træffe beslutning om evt. reviderede regler for Byrådets spørgetid.

Indstilling

Centerchefen for Politik og HR indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. De reviderede regler for spørgetiden godkendes.

2. Der foretages en evaluering af de reviderede regler efter 1 år.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. januar 2022, pkt. 4:

Sagen udsat. Administrationen blev anmodet om at udarbejde et nyt forslag til regler for spørgetid, som giver mulighed for såvel mundtlige som skriftlige spørgsmål.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. februar 2022:

Indstillingspunkt 1: Anbefales med få redaktionelle ændringer.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

De nuværende regler for Byrådets spørgetid blev vedtaget af Byrådet på mødet den 30. oktober 2019. Samtidig blev det besluttet, at ordningen skulle evalueres efter 1 år.

På mødet i Byrådet den 28. oktober 2020 blev der derfor fremlagt en evaluering af de ændrede regler. Her besluttede Byrådet, at regler for Byrådets spørgetid skulle beholdes indtil videre, og at spørgsmålet om en ændring af reglerne skulle genoptages i forbindelse med evaluering af byrådsperiode 2018-2021.

Byrådsperioden blev evalueret bl.a. via drøftelser i alle udvalg i foråret 2021. På baggrund af evalueringen blev der afholdt et temamøde i Byrådet den 27. oktober 2021 om politisk organisering og Byrådets arbejdsform. Her blev der udtrykt ønske om, at den nuværende ordning gøres lidt mere fleksibel samtidig med, at spørgsmålene fortsat skal være skriftlige. Administrationen udarbejdede dernæst en sag til Økonomiudvalg og Byråd i december 2021. Her blev det besluttet, at sagen skulle udsættes til mødet i januar.

På økonomiudvalgets møde den 19. januar 2022 blev det besluttet at udsætte nærværende sag med henblik på, at administrationen skulle udarbejde et nyt forslag til regler for spørgetid, som giver mulighed for såvel mundtlige som skriftlige spørgsmål.

Vedlagt som bilag er et udkast til retningslinjer for Byrådets spørgetid, der giver mulighed for såvel skriftlige som mundtlige spørgsmål. Nedenfor er en kort gengivelse af de væsentliges principper i retningslinjerne.

Hvis borgerne vælger at sende et spørgsmål skriftligt, skal det være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det Byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Borgeren er dermed sikker på at få et fyldestgørende svar på selve mødet. Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Borgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.

Borgerne kan også møde op i spørgetiden og stille deres spørgsmål. Inden borgeren stiller spørgsmålet, skal vedkommende oplyse sit navn og adresse. Det er borgeren selv, der stiller de mundtlige spørgsmål.

Det er ikke sikkert, at der kan svares på de mundtlige spørgsmål med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere. Borgeren vil i stedet efterfølgende modtage et skriftligt svar på spørgsmålet fra administrationen.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først. Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Kort tilbageblik: hvad var hensigten med ændringerne i reglerne for spørgetiden

Hensigten med ændringen af reglerne for Byrådets spørgetid i 2019 var, at reglerne i højere grad skulle tilgodese selve formålet med spørgetiden: "at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse, som vedrører kommunale forhold".

Endvidere var ønsket at få tilrettelagt en proces der, i højere grad end tidligere, understøttede formålet og en hensigtsmæssig afvikling af spørgetiden.

Erfaringerne viste, at antallet af spørgsmål var steget markant - fra 12 spørgsmål i 2017 til 83 spørgsmål i 2018. Tallene til og med august 2019 (hvor opgørelsen til Økonomiudvalgets møde den 18. september 2019 blev udarbejdet) viste samme tendens. Det blev desuden konstateret, at det var de samme - ganske få borgere - der stillede en meget stor del af spørgsmålene. En simpel optælling viste, at de 4 borgere - der har stillet flest spørgsmål - tilsammen havde stillet i alt 69 spørgsmål - ud af de 144 spørgsmål, der blev stillet i perioden 2017 til august 2019 (svarende til 48 % af spørgsmålene).

Endvidere var en række af de spørgsmål, der blev stillet i spørgetiden, ikke af almen interesse, men i stedet knyttet til en konkret sag, og som dermed ikke kunne besvares på et Byrådsmøde. Derfor gik en del af spørgetiden med at henvise spørgsmålene til besvarelse i administrationen.

På baggrund heraf blev reglerne ændret. De væsentligste ændringer var følgende:

• Spørgsmålene skal være modtaget skriftligt senest 8 dage inden Byrådsmødet, hvor spørgsmålet ønskes besvaret.
• Spørgeren kan få hjælp til at formulere og nedskrive sit spørgsmål ved henvendelse til administrationen eller ved henvendelse på et af kommunens folkebiblioteker.
• Der kan højst stilles 2 spørgsmål på samme møde af en spørger.
• Spørgsmål og svar offentliggøres på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde.

Reglerne for Byrådets spørgetid er vedlagt som bilag.

Fakta om de skriftlige spørgsmål efter de nuværende regler

Spørgsmål og svar i forbindelse med Byrådets spørgetid er siden ændringen af reglerne offentliggjort på Frederikssund Kommunes hjemmeside.

Vedlagt som bilag er en samlet liste over de skriftlige spørgsmål, der er stillet til Byrådet i perioden fra de nye regler blev indført og til og med august 2021. Der blev ikke stillet nogle spørgsmål til mødet i august 2021. På grund af kommunalvalget er der ikke nogen spørgetid ved Byrådets møder i september, oktober, november og december.

Samlet set er der i alt stillet 25 spørgsmål, efter at de ændrede regler trådte i kraft:

• December 2019: 4 spørgsmål
• Januar - december 2020: 14 spørgsmål
• Januar - august 2021: 7 spørgsmål.

De 25 spørgsmål er stillet af 16 forskellige borgere. Nogle har stillet et enkelt spørgsmål, og andre har stillet op til tre spørgsmål i perioden.

Udover spørgsmålene, som er besvaret på Byrådets møder og offentliggjort på hjemmesiden, har administrationen modtaget i alt 8 spørgsmål i perioden, som er sendt til besvarelse i fagområderne, da spørgsmålet ikke blev vurderet til at have almen interesse.

I forbindelsen med ændringen af reglerne blev det præciseret, at borgere kan henvende sig på et af de kommunens folkebiblioteker og få hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmål. Administrationen kan oplyse, at der ikke har været nogen henvendelser herom til bibliotekerne eller Borgerservice i hele perioden.

Vurdering af effekten af ændringerne

Helt kortfattet kan det konstateres, at antallet af spørgsmål er faldet efter indførelsen af de nye regler. COVID-19 må dog forventes at have haft en reducerende effekt på antallet af spørgsmål i det sidste 1½ år, herunder bl.a. som følge af de virtuelle Byrådsmøder.

Erfaringerne viser også, at:

• Spørgsmålene efter indførelsen af de nye regler er stillet af i flere forskellige borgere.
• Spørgsmål, der ikke er af almen interesse, bliver kanaliseret direkte over til besvarelse i administrationen, herunder fx spørgsmål knyttet til personsager.
• Ordningen giver større sikkerhed i den faktuelle og juridiske del af svarene, idet administrationen sender forslag til svar til Byrådets medlemmer inden mødet. Det betyder også, at ingen spørgsmål henvises til besvarelse efterfølgende.

Sammenfattende er det administrationens overordnede vurdering, at de nye regler har haft den forventede hensigt.

Inddragelse

I evalueringen har der ikke været inddragelse af borgere, civilsamfund, foreninger eller lignende.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag - Fakta om de skriftlige spørgsmål
• Regler for Byrådets spørgetid - godkendt 30.10.2019
• Forslag til reviderede regler for Byrådets spørgetid fra 2022
• Forslag til justerede regler for 2022 - justeret efter ØU-mødet den 23. februar

Resume

Sagen omhandler præcisering af reglerne for overførsel af mer- eller mindreforbrug på driften. For at sikre kendskab til de præciserede regler vil disse efter politisk godkendelse fremgå af kommunens principper for økonomistyring på kommunens intranet.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Overførselsreglerne på drift præciseres.
2. De præciserede regler anvendes som udgangspunkt for arbejdet med regnskab og overførsler for 2021, men tages først i brug som egentligt regelsæt i forbindelse med arbejdet med overførsler for regnskab 2022.
3. Principper for økonomistyring tilrettes i henhold til de præciserede overførselsregler efter politisk godkendelse.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. februar 2022, pkt. 22:

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Beslutning

Maibritt Møller Nielsen (D) stillede et ændringsforslag om, at sagen sendes retur til Økonomiudvalget til fornyet drøftelse.

Forslaget blev bragt til afstemning.

For forslaget stemte: Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Maibritt Møller Nielsen (D)

Imod forslaget stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Anne Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Charlotte Drue (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø).

Forslaget faldt dermed.

Indstillingspunkt 1-3 blev bragt til afstemning.

For indstillingspunkt 1-3 stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anne Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Charlotte Drue (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø).

Imod indstillingspunkt 1-3 stemte: Maibritt Møller Nielsen (D).

Indstillingspunkt 1-3 tiltrådt.

Sagsfremstilling

De nuværende overførselsregler i Frederikssund Kommune, som de fremgår af "Principper for økonomistyring", indeholder en del fortolkningsmuligheder. Det har den konsekvens, at der har manglet gennemsigtighed og en klar incitamentsstruktur i forhold til den enkelte institutionsleders budgetansvar. Endvidere har der været tale om ressourcetunge manuelle processer, der kun i meget begrænset omfang har været systemunderstøttet.

På den baggrund har Center for Økonomi præciseret reglerne for overførsel af mer- eller mindreforbrug på driften. De præciserede regler foreslås anvendt som udgangspunkt for arbejdet med regnskab og overførsler for 2021, men vil først virke som egentligt regelsæt fra og med arbejdet med overførsler fra 2022. Dette skal sikre, at de relevante ledere i 2022 reelt kan styre efter de præciserede regler inden de tages i brug i forbindelse med en overførselssag.

Som en del af de præciserede regler vil der ske en øget systemunderstøttelse i forbindelse med arbejdet med overførsler.

Helt konkret vil disse præciserede regler sikre følgende;

• Klare, gennemsigtige og forståelige styringsprincipper
• Incitament for den enkelte institutionsleder til at overholde sit budget
• Forenkling og effektivisering af den administrative proces i forbindelse med overførselssagen - både i de enkelte institutioner og Center for Økonomi.

Principperne

Der foreslås følgende principper for overførsel af mer- eller mindreudgifter:

Kun serviceudgifter

Der foretages kun overførsel på serviceudgifter.

Almindelig overførselsadgang

Der er automatisk adgang til overførsel af mindreforbrug set i forhold til det korrigerede, svarende til 2 pct. af det korrigerede budget på den konkrete institution.

I forhold til overførsel af merforbrug er det vigtigt, at en sådan overførsel ses i sammenhæng med den fremtidige økonomiske bæredygtighed på det pågældende område. For at skabe den bedst mulige incitamentsstruktur og gennemsigtighed er hovedreglen imidlertid, at et merforbrug i forhold til korrigeret budget automatisk overføres i sin helhed til efterfølgende år.

Det er resultatet på den enkelte institution, der er afgørende for, om der skal overføres mer- eller mindreforbrug. Dette vurderes at skabe den bedst mulige kombination mellem incitamentsstruktur og budgetansvar.

Fuld overførselsadgang

På enkelte budgetposter vil det være sådan, at både mer- og mindreforbrug i forhold til korrigeret budget overføres 100 pct. til efterfølgende år. Det kan eksempelvis være i forbindelse med særligt politisk prioriterede opgaver og tidsmæssigt afgrænsede bevillinger.

Ingen overførselsadgang

På en række budgetposter vil mer- og mindreforbrug helt være undtaget for overførsel. Det gælder områder, hvor budgettet i de enkelte år er bestemt ud fra en konkret vurdering af mængde og priser (going concern) såsom familieområdet og visitationen vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp på ældreområdet. I det omfang der sker strukturelle ændringer på sådanne områder, der har virkning på aktivitet og enhedspriser, behandles det i forbindelse med de årlige budgetprocesser.

Overførsel efter ansøgning

Der kan være tungtvejende politiske og økonomiske grunde til at afvige reglerne i nogle tilfælde. Derfor har den enkelte institution mulighed for at udarbejde ansøgninger om overførsler, der ikke følger de besluttede regler vedrørende automatisk overførsel eller annullering af overførsel af merforbrug/overførsel fordelt til flere efterfølgende år.

Det er imidlertid afgørende, at reglerne som alt overvejende hovedregel følges, da mange afvigelser svækker den gennemsigtighed, incitamentsstruktur og effektivisering, som reglerne netop skal sikre.

Byrådet har under alle omstændigheder mulighed for at afvige reglerne, da beslutning omkring overførsler til efterfølgende år er en bevillingssag, der skal behandles politisk.

I vedlagte bilag udspecificeres det konkrete indhold under de forskellige overførselskategorier yderligere. Ligeledes gennemgås de konkrete ændringer i forhold til nugældende regler.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke vurdere relevant.

Økonomi

Præciseringen af reglerne vedrørende overførsler af mer- eller mindreforbrug på driften vil sikre følgende:

• Klare, gennemsigtige og forståelige styringsprincipper
• Incitament for den enkelte institution til at overholde sit budget
• Forenkling og effektivisering af den administrative proces i forbindelse med overførselssagen - både i de enkelte institutioner og Center for Økonomi.

Bilag

• Overførselsregler - driften

Resume

I nærværende sag fremlægges forslag til tids- og procesplan for arbejdet med budget 2023-2026. Ligeledes forelægges forslag til Økonomisk politik for perioden 2022-2025.

Indstilling

Centerchef for Økonomi indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til tids- og procesplan for arbejdet med budget 2023-2026 godkendes.
2. Forslag til økonomisk politik for perioden 2022-2025 godkendes.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. februar 2022, pkt. 23:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Forslag til tids- og procesplan for arbejdet med budget 2023-2026

Den foreslåede tids- og procesplan for budgetlægningen for 2023-2026 er følgende:

• Der afholdes tre temamøder om budget 2023-2026 for det samlede Byråd henholdsvis den 1. juni, 22. juni samt 24. august.

• I fortsættelse af Byrådets første temamøde om budget 2023-2026 den 1. juni afholdes de indledende politiske drøftelser i juni måned.
• Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2023-2026 den 24. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 31. august.

• De politiske forhandlinger om budget 2023-2026 planlægges i weekenden den 16.-18. september.

• I forhold til partiernes eventuelle fremsendelse af ændringsforslag til budgettets 2. behandling foreslås, at fristen er tirsdag den 20. september kl. 12.00.

• Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag den 5. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag den 12. oktober.

Uddybende forslag til politisk tidsplan er vedlagt som bilag.

Budgetmateriale

Alt budgetmateriale håndteres via den elektroniske budgetmappe i First Agenda. Budgetmappen udsendes ad fire omgange således, at første udsendelse til Byrådet sker før sommerferien i forbindelse med Byrådets anden temadrøftelse den 22. juni med en foreløbig status på en evt. indgået økonomiaftale mellem Regeringen og KL. Budgetmappen indeholder ligeledes de administrativt udarbejdede budgetinitiativer.

Anden udsendelse sker fredag den 19. august til temadrøftelsen den 24. august og vil omfatte opdaterede økonomiske oversigter samt supplerende notater.

Tredje udsendelse sker i forbindelse med Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet og indeholder budgetinitiativer, som sendes i høring.

Herudover vil der være en særlig budgetmappe i forbindelse med høringsprocessen, som opdateres løbende og indeholder svar på politiske spørgsmål etc.

Udarbejdelse og behandling af det tekniske budget marts-august 2022

Der foretages tekniske korrektioner som følge af KL´s reviderede pris- og lønskøn, som forventes at foreligge i marts måned. Desuden korrigeres for de demografiske ændringer som følge af en revideret befolkningsprognose, som forventes forelagt fagudvalg og Byråd i april måned. Herudover korrigeres der for eventuelle konsekvenser af de politisk behandlede budgetopfølgningssager pr. 31. marts, ligesom der korrigeres for konsekvenser af øvrige politiske beslutninger efter vedtagelsen af budget 2022. Desuden indgår et opdateret teknisk budget i anden budgetmappe inden Byrådets temadrøftelse III den 24. august med de sidste tekniske korrektioner, herunder konsekvenserne af den indgåede økonomiaftale, lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) samt eventuelle konsekvenser af budgetopfølgningen pr. 30. juni 2022.

Udarbejdelse og behandling af budgetinitiativer marts-juni 2022

Til budgetprocessen udarbejder administrationen budgetinitiativer således, at der bl.a. kan sikres et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

Budgetprocessen er på et tidligt stadie, hvorfor der kun i begrænset omfang kan siges noget nagelfast om de økonomiske rammer for arbejdet med budget 2023-2026. Blot som eksempler på nogle af de største usikkerhedselementer, hvor afklaring fortsat udestår, kan nævnes:

• Indgåelse af økonomiaftale for 2023 i juni 2022, hvor kommunens indtægter fra tilskud og udligning fastlægges.
• Arbejdet med et teknisk budget – altså kommunens udgiftsside – der bl.a. er afhængig af udviklingen på de demografiregulerede områder, strukturelle forhold på de store velfærdsområder osv.
• Konkret ser kommunen ind i en betydelig budgetudfordring på ældreområdet, der dels skyldes landsdækkende strukturelle vilkår og dels skyldes mere kommunespecifikke forhold for Frederikssund Kommune.

I forhold til budgetinitiativerne vil effektiviseringer og reduktioner på serviceudgifterne indgå som en del af det videre arbejde. Der vil dog også være behov for at undersøge andre udgiftsposter, herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler mv.

En orientering om hvilke temaer, der arbejdes med i administrationen, vil dels indgå i fagudvalgenes drøftelser på møderne i maj måned samt på Byrådets første temamøde om Budget 2023-2026 den 1. juni. Ligeledes vil de konkrete budgetinitiativer fremgå af budgetmappen inden sommerferien.

Anlægsbudgettet

I 2023 er der budgetlagt anlægsudgifter for 186,1 mio. kr. Antages det som udgangspunkt, at kommunernes samlede anlægsramme i 2023 udgør 19,9 mia. kr. – svarende til rammen i 2022 – udgør Frederikssund Kommunes andel 150 mio. kr. I forhold til kravet i den økonomiske politik vedrørende budgettering i henhold til nationale rammer er der således behov for en reducering af bruttoanlægsbudgettet med 36,1 mio. kr., hvilket bl.a. kan ske via ændret periodisering.

Det ”nye” år i nærværende budgetproces er 2026, hvorfor en af opgaverne vil være at foretage en specifikation af niveauet for bruttoanlægsudgifterne i 2026 med udgangspunkt i den samlede ramme i 2026-2031 på 674 mio. kr.

Økonomisk politik for perioden 2022-2025

Den økonomiske politik fastsætter nogle økonomiske målsætninger for den kommende byrådsperiode. Formålet med politikken er, at de fastsatte mål overholdes i den løbende økonomistyring og i den årlige budgetproces således, at der dermed kan sikres en fortsat sund og robust økonomi i de kommende fire år.

Følgende syv målsætninger er uddybet i vedlagte bilag og skal sikre en sammenhængende, gennemsigtig og retvisende økonomistyring med langsigtede økonomiske mål:

• Økonomi i balance
• Salgsindtægter fra kommunale bygninger og jord
• Tilvejebringelse af midler til finansiering af udgiftspres og nye politiske tiltag
• Langfristet gæld
• Likviditetens størrelse
• Ufinansierede tillægsbevillinger
• Budgetlægning i henhold til økonomiaftalerne

Forslag til økonomisk politik for 2022-2025 er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Høringsprocessen

Det foreslås, at høringsperioden ligger fra fredag den 26. august til fredag den 9. september. I den forbindelse gøres 1. behandlingsforslaget og samtlige budgetinitiativer tilgængelige på kommunens hjemmeside. De indkomne høringssvar bliver løbende offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Borgerinddragelse og Hoved-MED udvalgets inddragelse i budgetprocessen

Der vil på martsmødet i Økonomiudvalget blive forelagt en sag i forhold til den fremadrettede borgerdialog vedr. budgetprocessen. Ligeledes vil der på martsmødet blive forelagt en sag med vedr. samarbejdet med Hoved MED udvalget fremover, herunder i relation til budgetprocessen.

Økonomi

Godkendelse af tidsplan for arbejdet med budget 2023-2026 og økonomisk politik for perioden 2022-2025 vil sikre, at de strukturelle rammer til det videre arbejde med budget 2023-2026 er på plads.

Bilag

• BILAG - Forslag til økonomisk politik 2022 - 2025
• BILAG - Tidsplan budget 2023-2026

Resume

På Byrådets møde den 26. januar 2022 udpegede Byrådet tre medlemmer til Bevillingsnævnet blandt Byrådets medlemmer samt et medlem blandt de politiske partier.

Byrådet skal med denne sag udpege et sagkyndigt medlem med relevant viden om virksomhedsøkonomi efter indstilling fra HORESTA.

Indstilling

Centerchefen for Politik og HR indstiller til Byrådet, at:

1. Der efter indstilling fra HORESTA udpeges et sagkyndigt medlem til Bevillingsnævnet. Indstilling fra HORESTA vil foreligge til Byrådets møde.

Historik

Beslutning, Byrådet, 26. januar 2022:

Til Bevillingsnævnet blev valgt:

Heidi Jørgensen (O)

Tina Tving Stauning (A)

John Schmidt Andersen (V)

Kirsten Weiland (N)

Beslutning

Som sagkyndigt medlem blev valgt Jan Frandsen.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes Bevillingsnævn tildeler og fornyer alkoholbevillinger og tilladelser til udvidet åbningstid, når virksomheder i kommunen søger om dette i forbindelse med opstart af virksomhed, eller ved udløb af nuværende tilladelser.

Midlertidige alkoholbevillinger og bevillinger til enkeltstående arrangementer bliver udstedt af Nordsjællands Politi. Den midlertidige bevilling udsteder politiet efter en konkret vurdering. For at få en midlertidig tilladelse, skal det være overvejende sandsynligt, at Bevillingsnævnet efterfølgende vil godkende ansøgningen.

Bevillingsmyndigheden skal ved afgørelsen af, om alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn.

Bevillingsnævnet består i henhold til Bevillingsnævnets Forretningsorden, underskrevet den 20. juni 2017, af:

• Tre repræsentanter udpeget af Byrådet blandt dets medlemmer.
• Et medlem valgt blandt de politiske partier.
• Et sagkyndigt medlem med relevant viden om virksomhedsøkonomi valgt efter indstilling fra HORESTA
• En repræsentant for politiet.

Inddragelse

Udpegningen sker efter indstiller fra HORESTA.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Resume

Med denne sag skal Byrådet tage stilling til valg af repræsentanter til destinationsselskabets bestyrelse for 2022-2025. Ligeledes skal Byrådet tage stilling til Repræsentantskabet/Advisory Board, der skal rådgive Destination Fjordlandets bestyrelse. Sagen blev politisk behandlet i Byrådet den 26. januar under pkt. 9, hvor det blev meddelt at sagen skal op til næste byrådsmøde via fagudvalget.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Job, erhverv og kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende forslag til valg af repræsentant nr. 2 til Destination Fjordlandets bestyrelse.
2. Godkende forslag til Repræsentantskab/Advisory Board.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 23. februar 2022, pkt. 25:

Indstillingspunkt 1: Job, erhverv og kultur anbefaler Jakob Buus, direktør på Bautahøj som medlem af Destination Fjordlandets bestyrelse.

Indstillingspunkt 2: Job, erhverv og kultur anbefaler følgende til Repræsentantskabet/Advisory boardet:

• Claudia Rota Andersen, projektchef i Dansk Kyst- og Naturturisme
• Anders Eibye, salgsdirektør og medejer af Hansens Flødeis ApS
• Peter Bo Andersen, direktør i Frederikssund Erhverv
• Sarah Helene Christiansen, medejer af Nordgaarden/feriepaalandet.dk

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. februar 2022, pkt. 33:

Job, Erhverv og Kulturs indstillingspunkt 1 og 2 anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Byrådet skal med denne sag tage stilling til valg af repræsentanter til destinationsselskabets bestyrelse for 2022-2025. Ligeledes skal Byrådet tage stilling til Repræsentantskabet/Advisory Boardet, der skal rådgive Destination Fjordlandets bestyrelse.

Baggrund

Sagen blev politisk behandlet i Byrådet den 26. januar under pkt. 9, hvor det blev meddelt, at sagen skal op til næste byrådsmøde via fagudvalget. Til sagens behandling godkendte Byrådet en vedtægtsændring af destinationsselskabets § 5 anbefalet af Destination Fjordlandets bestyrelse, således at sammensætningen af bestyrelsen bliver mere turismefaglig med seks bestyrelsesmedlemmer som repræsenterer turisme og oplevelsesbranchen og tre politiske medlemmer.

Valg af repræsentanter til Destination Fjordlandets bestyrelse

Destination Fjordlandets bestyrelse består af 10 medlemmer, der udpeges som følger:

• Tre medlemmer udpeges af Frederikssund Kommune
• Tre medlemmer udpeges af Lejre Kommune
• Tre medlemmer udpeges af Roskilde Kommune
• Et medlem udpeges af medarbejderne i sekretariatet

Jf. vedtægtsændringerne under § 5 skal Byrådet vælge 2 medlemmer, som skal være turisme/erhvervsaktør med solid professionel indsigt i turismeområdet samt 1 medlem af Byrådet til Destination Fjordlandets bestyrelse.

Udpegninger i de tre medlemskommuner er gældende for hele byrådsperioden, og den nye bestyrelse tiltræder ved Fjordlandets ordinære generalforsamling i marts 2022.

Ved det konstituerende møde i Byrådet d. 1. december 2021 under pkt. 359 udpegede Byrådet Poul Erik Skov Christensen (A) som repræsentant samt Jesper Wittenburg (A) som suppleant til Destination Fjordlandets bestyrelse.

Administrationen har været i dialog med Destination Fjordlandet om valg af lokale turisme-/erhvervsaktører til Destination Fjordlandets bestyrelse.

Det første medlem har Byrådet udpeget den 26. januar 2022 under punkt 9, hvor valget lå på Camilla Dupont, formand for Frederikssund Vikingespil med Jakob Buus, direktør på Bautahøj, og Marie Laulund, museumsleder på Jægerspris Slot, som suppleanter.

Der lægges op til at Jakob Buus, direktør for Bautahøj vælges som det andet medlem af Destination Fjordlandets bestyrelse med Marie Laulund, museumsleder på Jægerspris Slot, som suppleant.

Allerede valgte Camilla Dupont, formand for Frederikssund Vikingespil suppleres af Lisbeth Lund, direktør på Willumsens Museum, som hendes suppleant.

Administration anbefaler at godkende forslag til Destination Fjordlandets bestyrelse.

Valg af Repræsentantskab/Advisory Board

Den 7. februar var der møde mellem Destination Fjordlandet, bestyrelsens formand og medlemskommunerne vedrørende en drøftelse af sammensætningen og formålet for Fjordlandets Repræsentantskab/Advisory Board.

Til mødet har medlemskommunerne valgt at bibeholde Repræsentantskabet/Advisory Boardet i Destinations Fjordlandet, hvor det vil være den nye bestyrelse, som konstitueres i marts, der skal beslutte om Repræsentantskabet/Advisory Boardet skal fortsætte.

I den forbindelse har administrationen været i dialog med Destination Fjordlandet om Frederikssund Kommunes valg til Repræsentantskabet/Advisory Board, og nået frem til følgende:

• Claudia Rota Andersen, projektchef i Dansk Kyst- og Naturturisme
• Anders Eibye, salgsdirektør og medejer af Hansens Flødeis ApS
• Peter Bo Andersen, direktør i Frederikssund Erhverv
• Sarah Helene Christiansen, medejer af Nordgaarden/feriepaalandet.dk

Ovenstående aktører har acceopteret deres indstilling til Repræsentantskabet/Advisory Boardet.

Administrationen anbefaler at godkende ovenstående forslag til Repræsentantskabet/Advisory Board.

Inddragelse

Administrationen har været i dialog med Destination Fjordlandet om valg af lokale turisme-/erhvervsaktører til Destination Fjordlandets bestyrelse samt valg af Repræsentantskab/Advisory Board.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger, da det ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Klubområdet var i sidste byrådsperiode forankret i Uddannelsesudvalget. Uddannelsesudvalg besluttede på ekstraordinært møde den 16. december 2021 at oversende det endelige udkast til strategi for fremtidens klubber i Frederikssund Kommune til godkendelse i Byrådet. Opgaven er i denne byrådsperiode forankret i henholdsvis Skole, klub og SFO og i Unge, fritid og idræt.

Strategien er blevet til efter en inddragende proces i 3. og 4. kvartal 2021 og vil være gældende for perioden fra 2022-2026.

Indstilling

Centerchef for Børn og Skole indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Strategien godkendes.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. februar 2022, pkt. 30:

Anbefales.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Med udgangspunkt i Budget 2019 blev der igangsat en udvikling på klubområdet med det formål at sikre, at fremtidens klubber i Frederikssund Kommune både på indhold og fysiske rammer, er et moderne, attraktivt tilbud til kommunens børn og unge. Med Budget 2021 blev det besluttet, at udviklingen der blev igangsat med Budget 2019 skulle konkretiseres i en vision for fremtidens klubber i Frederikssund Kommune – i tæt samarbejde mellem klubberne, børn, unge, forældre og Uddannelsesudvalget.

Det er på baggrund heraf, at det tidligere Uddannelsesudvalg igangsatte en inddragende proces med henblik på at udarbejde en strategi for fremtidens klubber i Frederikssund Kommune, til endelig godkendelse i Byrådet.

Igennem 3. og 4. kvartal 2021 har et bredt udsnit af relevante parter på klubområdet deltaget i temadage, workshops og interviews. Både politikere, forskere, forvaltning, ledere og medarbejdere i klubberne, forældre, faglige organisationer og skoler – samt ikke mindst børn og unge i klubberne, har været en del af processen.

Om strategien

Strategien – som har fået navnet ”#Bedre fritid” - skal bidrage til at understrege betydningen af det fritidspædagogiske område. Derudover skal den omsætte væsentlige visioner fra Børne- og Ungepolitikken ”Et godt sted at vokse op”, til en lokal strategi på klubområdet for børn og unge i Frederikssund Kommune. Klubstrategien er således et vigtigt element i udmøntningen af vores fælles børne- og ungepolitik.

Tilblivelsesprocessen har givet anledning til mange faglige drøftelser og perspektiver på, hvad der er et godt klubtilbud. Disse perspektiver fremgår af den nye strategi for fremtidens klubber i Frederikssund Kommune.

Meget kendetegner allerede vores klubber i dag. Vi har gode klubber og en stor andel af vores børn og unge bruger vores klubtilbud. Andre dele af strategien er noget der skal arbejdes målrettet på at realisere – både på det samlede klubområde, i de enkelte klubber, politisk, og i forvaltningen. Derfor også navnet på strategien #Bedre fritid

Strategien skal bidrage til at sikre høj kvalitet på tværs af klubberne, og med strategien forpligter vi os til, at alle kommunens klubber arbejder i samme retning. Men klubberne er også forskellige. Det skal de også være, for de skal passe til de lokalområder de lever i. Og alt efter om der er tale om en større eller en mindre klub, så er der forskellige betingelser og dermed muligheder for, hvordan klubben kan omsætte strategien i praksis.

Strategien har været i en bred høring i:

• Det koordinerende MED-udvalg 0-16 år
• Klubbernes MED-udvalg
• Klubbernes forældrebestyrelse
• Ungdomsskolens bestyrelse
• Det Fælles Elevråd
• Ungerådet
• Skolebestyrelser
• Handicaprådet
• Samrådene MED for hhv. kultur, idræt og spejder
• BUS (Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd)
• Idrætsrådet
• Kulturrådet

Hertil har medarbejderne i klubberne sikret involvering og høring af et bredt udsnit af børnene/de unge i klubberne. Perspektiver og opmærksomhedspunkter fra høringssvarene er blevet indarbejdet i den nu færdige klubstrategi.

Klubstrategien er gældende for en fireårig periode fra 2022-2026 og realiseres med de eksisterende ressourcer på klubområdet.

Implementering

Administration anbefaler, at der udarbejdes en plan for, hvordan der på tværs af både politiske udvalg, administration og de lokale klubber skabes de bedste betingelser for, at ambitionerne i klubstrategien bliver omsat i praksis og bliver en naturlig del af det at gå i klub i Frederikssund Kommune.

Det politiske ansvar for klubområdet og hermed opfølgningen på implementeringen af strategien er delt mellem Skole, klub og SFO, som har ansvaret for fritidsklubber til børn fra 4. til 6. klasse og Unge, fritid og idræt, som har ansvaret for ungdomsklubber for unge fra 7. klasse til og med 17 år.

Implementeringen af strategien igangsættes i foråret 2022 i samarbejde med børn, unge og medarbejdere i klubberne. Skole, klub og SFO samt Unge, fritid og idræt involveres i udmøntning og opfølgning på strategien og begge udvalg vil få forelagt en status på implementeringen ultimo 2022.

Inddragelse

Der har været en bred inddragelse af relevante parter på klubområdet i hele tilblivelsesprocessen. Herunder har både politikere, forskere, forvaltning, ledere og medarbejdere i klubberne, forældre, faglige organisationer og skoler – samt ikke mindst børn og unge i klubberne, deltaget i temadage, workshops og interviews.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Strategi for fremtidens klubber i Frederikssund Kommune

Resume

Byrådet godkendte i december 2021 en ny sundhedspolitik for perioden 2022-2026 (sag nr. 129), som hedder Sammen om sundhed. Sammen om sundhed danner rammen for, hvordan Frederikssund Kommune vil arbejde med sundhed de kommende år. Med nærværende sag forelægges Sammen om Sundhed med henblik på, at Social og sundhed drøfter, hvordan politikken kan bidrage til at skabe bedre mulighed for at leve sundt i Frederikssund Kommune, herunder afvikling af et kick-off arrangement i foråret 2022. Der udover forelægges forslag til formulering af handleplaner i 2022, som det indstilles, at udvalget anbefaler over for Byrådet.

Indstilling

Indstilling

Centerchef for Sundhed og forebyggelse indstiller til Social og sundhed, at:

1. drøfte, hvordan Sammen om sundhed kan bidrage til at skabe bedre mulighed for at leve sundt i Frederikssund Kommune
2. godkende forslag til gennemførelse af at kick-off-arrangement i foråret 2022
3. anbefale overfor Byrådet at formulere tre tværgående handleplaner under Sammen om Sundhed i 2022:

a) Handleplan inden for temaet Sundhedsfremme og forebyggelse (jf. tema 1) - det konkrete emne prioriteres med afsæt i den kommende sundhedsprofil i marts 2022

b) Handleplan for forebyggelse af ensomhed og fremme af fællesskaber (jf. tema 2 vedr. mental sundhed)

b) Handleplan for samarbejde med og om den ældre borger medicinske patient (jf. tema 3 vedr. det nære sundhedsvæsen)

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 3. februar 2022, pkt. 11:

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Godkendt.

Indstillingspunkt 3: Anbefales idet udvalget er opmærksom på at forebyggelse er en del af handleplanen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. februar 2022, pkt. 32:

Indstillingspunkt 3 anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 3 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte i december 2021 Frederikssund Kommunes nye sundhedspolitik Sammen om sundhed for perioden 2022 til 2026 (sag nr. 129). Politikken har fokus på, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår.

Sammen om sundhed prioriterer og sætter mål og retning for kommunens arbejde med at forbedre borgernes sundhed med afsæt i tre temaer: Sundhedsfremme og forebyggelse, mental sundhed og det nære sundhedsvæsen. På den baggrund har Byrådet sat tre mål for borgernes oplevelse af sundhedsindsatsen i de kommende fire år:

• Det er nemmere at leve sundt, godt og længe

• Fællesskab og tidlig støtte i forbindelse med mistrivsel

• Sammenhæng og høj kvalitet i forbindelse med sygdom

Under hver af de tre mål er der formuleret 2-3 konkrete målsætninger. Sammen om sundhed er vedlagt sagen.

Kick-off for politikken i foråret 2022

Sammen om sundhed er en tværgående politik, som skal tænkes og leves på tværs af kommunen, og dermed understreger, at borgernes sundhed er et fælles ansvar. Nok har sundhedsområdet et særligt ansvar for at implementere politikken, men udvikling og implementering af indsatser under politikkens temaer forankres på tværs af kommunen. Hvert fjerde år udkommer en national sundhedsprofil, som beskriver borgernes sundhed på en række parametre, og den næste sundhedsprofil udkommer i begyndelsen af marts 2022. Derfor afholdes en fælles kick-off i foråret 2022, hvor Byråd, borgere og foreninger, kommunale og private aktører præsenteres for de nyeste data, der beskriver sundhedstilstanden i Frederikssund Kommune, og får lejlighed til at drøfte det videre arbejde med Sammen om sundhed.

Social og sundhed får forelagt et program for arrangementet i marts 2022.

Fra Sundhedspolitik til handleplaner

I Sammen om sundhed fastlægges, at det videre arbejde med at levendegøre politikken skal tage udgangspunkt i handleplaner med prioriterede emner og konkrete indsatser, der understøtter politikkens mål. Formulering af handleplanerne skal bl.a. bygge på følgende forudsætninger:

• Relevans: Handleplanerne skal bruges til at prioritere kommunens indsatser ud fra, hvor behovet er størst. Derfor tager handleplanerne afsæt i data om, hvad der påvirker borgernes sundhed mest.
• Effekt: Handleplanerne skal gøre en forskel for borgernes sundhed. Derfor vælges de konkrete indsatser med afsæt i den nyeste dokumenterede viden om metoder og effekter.
• Omsættelighed: Handleplanerne skal udarbejdes med inddragelse af fagpersonale, samarbejdspartnere, brugere og borgere. Inddragelsen skal gøre, at handleplanernes indsatser er konkrete og mulige at omsætte til virkelige handlinger.
• Målbarhed: Handleplanerne skal indeholde klare effektmål, så det sikres, at vi kan følge op på og indfri de opstillede mål både i handleplanerne og i Sammen om sundhed.

Det fremgår af politikken, at Byrådet hvert år får forelagt et forslag til nye handleplaner under Sammen om sundhed, som formuleres med inddragelse af relevante samarbejdspartnere, såvel som relevante borgere og brugergrupper. Ved afslutning af handleplanerne gøres status på indsatserne og følger op på, hvordan handleplanerne bidrager til at opfylde sundhedspolitikkens mål. Både handleplaner og status på handleplanerne godkendes politisk i relevante fagudvalg.

Forslag til handleplaner i 2022

I forbindelse med udarbejdelse af Sammen om sundhed pegede flere aktører på, at ensomhed er en voksende udfordring på tværs af alle aldre. En tendens som er blevet yderligere forstærket af COVID-19 pandemien. Det indstilles derfor, at Sammen om sundhed adresserer denne tendens i 2022 i kraft af en handleplan for at fremme fællesskaber og mindske ensomhed. Handleplanen vil knytte sig til tema 2 om mental sundhed i politikken. Såfremt indstillingen godkendes, vil administrationen udarbejde en ramme for udarbejdelse af en sådan handleplan, som skal behandles i Social og sundhedsudvalget i april og derefter vil blive fremlagt relevante politiske fagudvalg (Social og sundhed; Omsorg og ældre; Unge, fritid og idræt; Børn, familier og forebyggelse; samt Skole, klub og SFO) i maj 2022.

I disse år er sundhedsvæsenet under kraftig forandring med nye sundhedsklynger, nærhospitaler og ”indlæggelse” i eget hjem, ligesom kommunerne får en stadig flere sundhedsopgaver, særlig i forhold til de ældre medicinske patienter (IV-opgaven, 72-timersbehandlingsansvar mv.). Udviklingen skærper behovet for, at vi retænker måden vi løser sundhedsopgaverne på og sikrer et tættere samarbejde om og med den ældre medicinske patient. Det gælder både det interne samarbejde mellem kommunens sundhedstilbud og samarbejdet med hospitalerne og de praktiserende læger. Det indstilles derfor, at der i 2022 formuleres en handleplan for samarbejdet med og om den ældre medicinske patient. Handleplanen knytter sig til tema 3 om det nære sundhedsvæsen i politikken. Såfremt indstillingen godkendes, vil administrationen udarbejde en ramme for udarbejdelse af handleplanen, som skal behandles i Social og sundhedsudvalget i april og derefter vil blive fremlagt relevante politiske fagudvalg (Social og sundhed og Omsorg og ældre) i maj 2022. Handleplanen skal ses i sammenhæng med den ny Værdighedspolitik, der skal formuleres i 2022.

Det forventes med afsæt i ovennævnte sundhedsprofil, som udgives i marts 2022, at der i løbet af foråret formuleres endnu en handleplan under Sammen og sundhed i 2022 under tema 1: Sundhedsfremme og forebyggelse.

Inddragelse

Sammen om Sundhed er blevet til på baggrund af en bred inddragelse af politiske fagudvalg, civilsamfund, brugergrupper, private sundhedsaktører, ledere og medarbejdere i kommunen, samt relevante råd. Implementeringen af Sammen om Sundhed vil blive baseret på en fortsat bred inddragelse på tværs af kommune, eksterne samarbejdspartnere og civilsamfund.

Sagen er sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes, det er meget positivt, at formuleringen af handleplanerne bl.a. skal bygge på inddragelse af data samt den nyeste viden om metoder og effekter, inddragelse af fagpersonale og opstilling af effektmål, så der kan følges op på indsatserne.

Tema 2 mental sundhed

Handicaprådet er enig i, at det er vigtigt at arbejde systematisk med at opspore og forebygge ensomhed og social isolation – både i forhold til sårbare børn og unge og i forhold til voksne/ældre borgere.

Ikke desto mindre er det vanskeligt at vurdere, hvilken indsats der bør komme først: ensomhed og isolation ses ofte som en følge af mistrivsel, som typisk starter i grundskolen, hvor skolefravær ofte er det første tegn på børn og unges mistrivsel. Skolefravær i grundskolen kan have alvorlige konsekvenser for et barns trivsel, læring og udvikling. Der skal ikke mange dages fravær til, før elever mister store dele af deres skolegang. Og når børn ikke trives i skolen, kan det senere give problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Handicaprådet vil derfor gerne opfordre Social-og Sundhedsudvalget til at tage en drøftelse af, om det er bedre at starte med en indsats mod selve årsagen(mistrivsel) frem for mod konsekvensen(ensomhed). Under alle omstændigheder bør der på et tidspunkt udvikles en handleplan rettet mod mistrivsel.

Handicaprådet ser frem til at bidrage til implementeringen bl.a. gennem deltagelse i Kick-off-arrangementet i foråret.

Ældrerådets høringssvar:

Udvalget skal her tage stilling til udviklingen af planen om ”Sammen om sundhed”.

Administrationen foreslår et "kick-off" i foråret 2022 for kommunens politikere, ledere og medarbejdere samt foreninger og andre sundhedsaktører.

Derudover anbefaler de at udarbejde 3 handlingsplaner jf. tema 1-2-3 i Sundhedsplanen.

Ældrerådet kan anbefale indstillingen og ser frem til at kommenterer de 3 handlingsplaner.

Økonomi

Plan for implementering af Sammen om sundhed i 2022 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet kick-off arrangement forudsættes afholdt inden for eksisterende ramme. Eventuelle økonomiske konsekvenser af tværgående handleplaner vil skulle behandles i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af handleplanerne.

Bilag

• Bilag 1 - Sammen om Sundhed
• Bilag 2 Høringsparter

Resume

Frederikssund Kommune har fået støtte til gennemførelse af en omfattende borgerinddragelsesproces i forbindelse med kystbeskyttelsen af Frederikssund Midtby. Kystbeskyttelsen skal ikke kun være et teknisk anlæg men indrettes sådan, at den tilfører liv og kvaliteter til byrummene, som bl.a. omfatter havnepladsen og østkajen. Et væsentligt sigte med borgerinddragelsen er at sikre, at alle gode ideer til at skabe synergi mellem kystsikringen og bylivet kommer frem og bliver indbygget i projektets design. Forud for borgerinddragelsen er det vigtigt, at der er klarhed over projektet rammer økonomisk og indholdsmæssigt. Med denne sag sættes de overordnede rammer for projektet, så borgerinddragelsen kan sættes i gang og borgere, der gerne vil byde ind med ideer, kender rammerne for det projekt, de inviteres til at bidrage til. Efter designfasen skal der udarbejdes lokalplan, ansøgning om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, detailprojekt og anlægget skal udføres.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Kystbeskyttelsen af Frederikssund Bymidte (delområde 3 og 4) igangsættes nu.
2. Kystbeskyttelsen designes med sigte på, at den så vidt muligt ikke fremstår som et teknisk anlæg, men indrettes sådan, at den tilfører liv og kvaliteter til byrummene bl.a. ved havnen.
3. Kystbeskyttelsen anlægges på land og som en permanent sikring til kote 2,25, idet midlertidige foranstaltninger dog kan accepteres enkelte steder.
4. Der gennemføres en omfattende og bred borgerinddragelse.
5. Der gennemføres endvidere en inddragelse af direkte berørte borgere, brugere og organisationer.
6. Der gives en indtægtsbevilling på 750.000 kr. vedrørende støtten til projektet fra Partnerskabet Byerne og det stigende havvand, som samtidig frigives.
7. Der frigives 0,4 mio. kr. af rådighedsbeløbet i 2022 til gennemførelse af projektet.
8. Der gives en tillægsbevilling på 0,35 mio. kr., som finansieres af mindreforbruget på Kystbeskyttelsesprojektet i 2021. Tillægsbevillingen frigives samtidig.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 8. februar 2022, pkt. 15:

Indstillingspunkt 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8 anbefales.

Indstillingspunkt 3 udsat.

Udvalget ønsker en sag om delområde 1, 2 og 5.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. februar 2022, pkt. 36:

Indstillingspunkt 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8 anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Frederikssund er blevet oversvømmet i 1920'erne, i 1970'erne og senest ved stormen Bodil i 2013. Efter Bodil blev der udbetalt erstatninger til husejere for mere end 50 mio. kr. i Frederikssund syd for Kronprins Frederiks Bro og mange borgere kunne ikke bo i deres huse i lang tid efter oversvømmelsen.

Byrådet har i budget 2022 afsat godt 26 mio. kr. til kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby og Fjordlandet.

I 2021 er der gennemført en teknisk forundersøgelse (vedlagt som bilag), som anviser, hvordan 5 delområder i Frederikssund syd for Kronprins Frederiks Bro kan beskyttes mod oversvømmelse. Frederikssund Bymidte, som omfatter rapportens delområde 3 og 4 (kort som viser delområde 3 og 4 er vedlagt), anbefales i den gennemførte forundersøgelse beskyttet til kote 2,25. Kote 2,25 svarer jf. forundersøgelsen til en 100-årshændelse i 2070 på kyststrækninger, som ikke er bølgeudsatte. Kyststrækningerne, som beskytter Frederikssund Bymidte, er ikke bølgeudsatte. Beskyttelsen anbefales anlagt på land, således at den ikke kommer i konflikt med hensyn til natura2000-områder og den anbefales anlagt som en permanent beskyttelse, dog således at der kan være undtagelser. Permanent beskyttelse er sikrere end løsninger, som skal sættes op hver gang, der er varsel om højvande, og generelt også billigere i drift.

Store kystbeskyttelsesprojekter kan være meget vanskelige at realisere. En række kommuner har arbejdet med store grundejerfinansierede kystbeskyttelsesprojekter i mange år uden at komme til anlægsfasen. Kerteminde Kommune har helt måttet opgive et projekt til beskyttelse af bymidten, fordi et flertal af de berørte borgere stemte imod projektet med den konsekvens, at byen fremover ikke er beskyttet mod stormfloder. En afgørende stopklods for gennemførelsen af kystbeskyttelsesprojekter kommer, når kommunen fastsætter de økonomiske bidrag fra borgerne. Meget langvarige processer og risiko for at projektet slet ikke kan realiseres ses især i tilfælde som i Kerteminde, hvor kystbeskyttelsesprojekter omfatter bymidter og forudsætter fordeling af finansieringsbyrden på meget forskellige grundejere. Frederikssund har ligesom Kerteminde omkring 1000 beskyttede grundejere af vidt forskellig art (forsyningsselskaber, forretninger, villaer, etageboliger, offentlige bygninger, erhverv, restauranter osv.). Kystbeskyttelsen i Lemvig er omvendt et eksempel på, at det er muligt, at gennemføre kystbeskyttelse i de centrale dele af en by. Kystbeskyttelsen i Lemvig er finansieret af kommunen, og der er lagt vægt på at anlægget ikke bare er et teknisk anlæg, men bidrager positivt til bylivet. En kort beskrivelse og fotos af kystsikringen i Lemvig kan ses i på hjemmesiden samvejr.dk

Frederikssund Kommune har i 1970'erne overtaget forpligtelsen til at beskytte Frederikssund Bymidte mod oversvømmelse fra det tidligere "Digelaget Bløden".

Frederikssund Kommune har som ovenfor nævnt søgt støtte til at komme i gang med kystbeskyttelsen af Frederikssund. Der er i 2021 søgt og bevilget støtte fra Partnerskabet Byerne og det stigende havvand til etablering af kystsikring i Frederikssund Bymidte. De bevilgede støttemidler fra Partnerskabet er betinget af bevilling af tilsvarende midler fra kommunen.

Projektet

Kystbeskyttelse af Frederikssund Bymidte (delområde 3 og 4 på vedlagte kort) vil især betyde anlæg af sikringer på havnepladsen, kajen langs med Amsterdamhusene og Stenværksvej. Særligt havnepladsen og kajen langs Amsterdamhusene er vigtige byrum, hvor kystsikringsanlæg ikke bør blive tekniske anlæg, men anbefales indrettet, så det tilfører liv og kvaliteter til byrummene ved havnen, der i dag mangler oplevelsesmuligheder for borgere og gæster. Anlægget vil også berøre arealer ved lystbådehavnen, hvor det skal samtænkes med Maritimt Center og en strækning af åbrinken langs Sillebro Å.

Kystbeskyttelsen af Frederikssund Bymidte dvs. delområde 3 og 4 anbefales finansieret af Frederikssund Kommune, idet:

• kommunen har overtaget det tidligere digelags forpligtelse til at beskytte bymidten mod oversvømmelse.
• anlægget ikke skal være et traditionelt kystbeskyttelsesanlæg men i høj grad skal udformes sådan, at det bidrager til positivt til bylivet og livet på havnen.
• opretholdelse af bymidtens handel, service og idræts- og kulturtilbud har stor betydning for kommunens borgere bredt set og ikke kun for beboerne i området
• betydelige arealer indenfor området er offentligt ejede og almene interesser har derfor stor vægt indenfor området.

Kystbeskyttelse af delområderne 1, 2 og 5 behandles ikke i denne sag. Kommunen har ikke overtaget et tidligere digelags forpligtelser i disse områder og områderne er ikke bymidte med generel betydning for mange borgere og mange blandede offentlige og almene interesser.

Udformningen af kystsikringen afklares i en borgerinddragelsesproces, som i en første fase skal være bredt inddragende og sigte mod dels at formidle, hvad en kystsikring til kote 2,25 vil betyde konkret (hvor meget vil foranstaltninger rage op over kajkanter/hvor meget skal terræn hæves?), dels at få ideer fra borgerne til, hvordan kystbeskyttelsen kan bidrage til at skabe liv f.eks. på havnepladsen og kajen langs Amsterdamhusene. Herefter skal naboer og berørte høres i en anden fase, hvor løsningerne konkretiseres frem mod at rammerne for det konkrete anlægsprojekt skal besluttes af Byrådet.

Efter borgerinddragelsen vil der - sideløbende med detailprojektering af anlægget og udformning af ansøgning til kystbeskyttelsesmyndigheden (kommunen) - blive gennemført en lokalplanproces for projektet, hvor berørte borgere også vil få mulighed for at komme med bemærkninger. Detailprojektering, ansøgning til kystbeskyttelsesmyndigheden og udarbejdelse af lokalplan forelægges på senere særskilte sager til gennemførelse ud fra de afsatte midler i budgetårene.

Inddragelse

I en første fase sigtes mod en bred inddragelse af alle borgere og brugere som ønsker at bidrage med ideer til hvordan et kystbeskyttelsesanlæg kan medvirke til et godt og attraktivt bymiljø i Frederikssund Bymidte og ssamtidig beskytte byen.

I en efterfølgende fase sigtes mod at konkretisere løsninger og høre naboer og berørte frem mod at det konkrete anlægsprojekt skal besluttes af Byrådet. Projektet skal endvidere koordineres med andre interessenter herunder Novafos.

Projektet vil være lokalplanpligtigt. Der vil således også komme en offentlighedsfase forud for vedtagelse af lokalplan for projektet.

Økonomi

Der er i budget 2022 samlet set afsat 0,9 mio. kr. til Kystbeskyttelse.

Idet der allerede er frigivet 0,5 mio. kr. til andre kystbeskyttelsesprojekter (Kulhuse, Hyllingeriis og Frederikssund Nord) er der 0,4 mio. kr. tilbage som kan frigives af budget 2022.

Rådighedsbeløbet på 0,4 mio. kr. søges frigivet med nærværende sag.

Realdania har bevilget at støtte projektet med 0,75 mio. kr., hvorfor der med nærværende sag søges en indtægtsbevilling hertil, som samtidig frigives.

De bevilgede støttemidler fra Realdania og Kystdirektoratet er betinget af bevilling af tilsvarende midler fra Kommunen.

Dermed er der behov for en udgiftsbevilling på 0,75 mio. kr. Idet der i budget 2022 er et resterende rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr., søges der med nærværende sag om en tillægsbevilling på 0,35 mio. kr. Tillægsbevillingen søges samtidig frigivet.

Tillægsbevillingen finansieres af mindreforbruget på Kystbeskyttelsesprojektet i 2021, hvor der er et opgjort mindreforbrug på 0,571 mio. kr. pr. medio januar 2022 ud af et budget på 1,268 mio. kr.

Bilag

• Kort der viser Delområde 3 og 4
• Teknisk forundersøgelse med idéoplæg Frederikssund Midtby
• Supplerende kortbilag - alle delområder - tilknyttet efter møde i KNE d. 08.02.2022

Resume

I denne sag skal Klima, natur og energi tage stilling til frigivelse af de afsatte anlægsmidler til energiforbedringer i de kommunale bygninger. Samtidig gives udvalget en orientering om de energitiltag, der er gennemført i 2021.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende de udvalgte projekter til udførsel i 2022
2. Frigive anlægsmidler på 3,841 mio. kr. i 2022 til energibesparende tiltag
3. Tage orienteringen for 2021 til efterretning

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 8. februar 2022, pkt. 16:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. februar 2022, pkt. 37:

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Forslag til projekter i 2022

I budget 2022 er der afsat 3,841 mio. kr. til investering i energibesparende tiltag, som søges frigivet i denne sag.

Der er tale et tilbagevendende årligt beløb, der er øremærket energitiltag i kommunale ejendomme. Center for Ejendomme og IT udarbejder en gang årligt et overblik over projekter, som vil være relevante at igangsætte. Alle tiltag har en simpel tilbagebetalingstid på under 10 år. I 2013 besluttede det daværende Teknisk Udvalg, at den simple tilbagebetalingstid på energitiltag på kommunale ejendomme skulle være 12 år, samtidig blev det besluttet at både el, varme og vandbesparelser kunne indgå i projektporteføljen. Dette har siden været anvendt som retningslinje for rentabiliteten af energiprojekterne.

Med nærværende sag skal udvalget alene tage stilling til om det på baggrund af anbefalingen af nedenstående projekter til udførsel suppleret med listen over mulige tiltag, vil anbefale at den fulde pulje til energiinvesteringer frigives. Den fulde frigivelse giver en frihed og mulighed for administrationen til at handle og agerer effektivt, når forudsætningerne for at komme godt i mål med et projekt opstår.

I 2022 anbefales det bl.a. at udføre nedenstående energibesparende projekter. Projekterne er valgt ud fra deres forventede lave tilbagebetalingstid (< 10 år), deres CO₂ besparelse samt deres tekniske kvaliteter. Derudover er der valgt automatikprojekter, som ikke umiddelbart har en direkte energibesparelse, men som, hvis de ikke udføres, vil medføre en større energiforøgelse.

• Opdatering af automatik server og visualiseringer af varme -og ventilationsanlæggene på 7 store ejendomme fordelt i hele kommunen (CTS)
• Udskiftning af Styringer for varme og ventilation og opdatering af automatik på 8 ejendomme i Jægerspris (CTS)
• Udskiftning af belysning i 2 haller i Frederikssundhallen,
• Udskiftning af ventilationsanlæg på Slangerupskole afd. Kingo
• Udskiftning af ventilationsanlæg på Trekløverskolen afd. Marienlyst

Med automatik menes i denne sammenhæng det anlæg, der giver styringssignaler til bl.a. pumper, ventiler og ventilatorer. Automatikken kan være ganske omfattende, hvis der er tale om en stor skole med mange ventilationsanlæg og behov for detaljeret styring. For at bevare overblikket visualiseres ofte hvilken tilstand den enkelte pumpe eller ventil har. Det giver mulighed for at overvåge de mange enkeltdele og kaldes ofte samlet et CTS-anlæg. Automatik kan også være mindre omfattende, hvis der er tale få og simple anlæg. Disse vil normalt blive styret af en enkelt boks med indbyggede styringsfunktioner.

Projekternes samlede forventede udgift er 3 mio. kr.

Midlerne er placeret under Plan og teknik, grundet sagens hastende karakter anbefaler administrationen at sagen oversendes direkte til ØU og Byråd da der ellers vil være en sagsbehandlingstid på yderligere en måned.

Ud over ovennævnte tiltag er der udarbejdet en liste (bilag 1) over andre mulige tiltag. Ikke alle tiltag vil være mulige at udføre i 2022, og nye og endnu bedre forslag dukker ofte op i løbet af året i forbindelse med den daglige drift eller ved større renoveringer. Listen er derfor dynamisk og skal ses som et udtryk for de projekter, der lige nu har de bedste forudsætninger rent økonomisk og miljømæssigt.

Såfremt midlerne frigives vil Center for Ejendomme og IT gå i gang med planlægningen og den efterfølgende udførsel af tiltagene ovenfor, og udvalget vil blive orienteret om eventuelle ændringer hvis dette bliver nødvendigt. Det kan f.eks. ske hvis projektbudgetforudsætningerne ændres, eller der er mangel på håndværkere til at løse opgaven.

Orientering om status fra 2021

Ved Teknisk udvalgsmøde sag 8, 2021, blev det anbefalet fra administrationen at udføre følgende projekter:

• Udvidelse af energistyringsprogram med timeaflæsning af energimålere og automatiske alarmer
• Udskiftning af belysning på Fjordlandsskolen afd. Skuldelev og afd. Dalby
• Udskiftning af belysning på Slangerup Skole afd. Byvang
• Fortsat optimering af varmeanlæg på fjernvarme forsynede ejendomme for at reducere afkølingsafgift
• Udskiftning af belysning i udvalgte lokaler på Tolleruphøj

Energistyringsprogrammet er et ønske om at kunne arbejde mere databaseret med energiledelse. I regi af KL nøgletalssamarbejde arbejdes ligeledes med databaseret tilgang, og administrationen er i øjeblikket i gang med at se på de tekniske muligheder, der er for systemet. Der udestår en endelige kravsbeskrivelse og efterfølgende udbud og implementering.

Covid har desværre medført både store prisstigninger og problemer med leverancer af belysningsarmaturer. Derfor er alle store belysningsprojekter steget så meget i pris, at de ikke længere er rentable og der er derfor gennemført andre, mere rentable projekter. Der er bl.a. blevet skiftet belysning på flere gange og trappearealer på Rådhuset, Trekløverskolen afd. Falkenborg har fået ny isolering på loftet over SFO´en og Slangerup Idræts og Kultur center har fået ny belysning i både haller, kontor og gangarealer. Der er endvidere lavet flere tekniske optimeringer på bl.a. automatik og varmeanlæg på flere ejendomme.

Alle udførte projekter er med en tilbagebetalingstid på 10 år eller mindre.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2022 afsat 3,841 mio. kr. til energiinvesteringer, som søges frigivet med nærværende sag.

Bilag

• Bilag 1

Resume

Legionella er en bakterie, der findes naturligt i små forekomster i grundvandet. Hvis koncentrationen bliver for høj og bakterierne, f.eks. via indånding under badning, ender i lungerne kan der i værste tilfælde forekomme legionærsyge, som man kan dø af.

Med denne sag anmodes om frigivelse af anlægsmidler 1,545 mio. kr., ligesom udvalget kort orienteres om indsatsen i 2021.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

1. De afsatte anlægsmidler på budget 2022, mio. kr. 1,545 til forebyggelse af legionella frigives.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 2. februar 2022, pkt. 24:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. februar 2022, pkt. 34:

Anbefales.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Med denne sag anmodes om frigivelse af anlægsmidler 1,545 mio. kr., ligesom udvalget kort orienteres om indsatsen i 2021.

Byrådet har i investeringsplanen 2022 besluttet at afsætte i alt mio. kr. 1,545 til planlagt forebyggelse af legionella. Indsatsen er udbygning fra indsatsen i 2021, hvor Byrådet afsatte mio. kr. 2,22 til forebyggelse.

Legionella er en bakterie, der findes naturligt i små forekomster i grundvandet. Hvis koncentrationen bliver for høj og bakterierne, f.eks. via indånding under badning, ender i lungerne kan der i værste tilfælde forekomme legionærsyge, som man kan dø af. Sygdommen rammer typisk allerede sårbare borgere med lavt immunforsvar. Legionella formere sig ved temperaturer mellem 20 og 45 grader. Forebyggelsen skal derfor sikre, at de vejledende temperaturer i røranlæg, overholdes.

Indsats i 2021

Der har været fokus på at sikre bygninger med ældre og sårbare borgere samt bygninger med baderum. Følgende er gennemført:

1. Kortlægning af problemstillinger på alle fem omsorgscentre.

2. Opsætning af klorspaltningsanlæg på det varme vand på omsorgscentre. Dette forhindrer muligheden for opformering af legionellabakterien

3. Gennemført undervisning af teknisk personale for målinger og betjening af anlæg samt kontroller.

4. Kortlægning af problematikker på skoler og idrætshaller, primært badefaciliteter.

5. Møllegårdshallen; udskiftning af rør og bruseanlæg samt styringsautomatik

6. Slangerup Idræts- og Kulturcenter; udskiftning af rør og bruseanlæg samt styringsautomatik og opsætning af midlertidig saltspaltningsanlæg

7. Trekløverskolen afdeling Falkenborg; udskiftning af cirkulationspumpe og røranlæg samt opsætning af midlertidigt saltspaltningsanlæg

8. Trekløverskolen afdeling Marienlyst; udskiftning af rør og bruseanlæg samt styringsautomatik

9. Fjordlandsskolen afdeling Skibby; opsætning af midlertidigt saltspaltningsanlæg.

Indsats i 2022

Der arbejdes i 2022 med udarbejdelse af prioriteret ejendomsliste, med fokus på de resterende skoler, idrætshaller, vuggestuer og børnehaver samt øvrige, relevante institutioner. Efter kortlægningen iværksættes nødvendige tiltag for at kunne opretholde sikkerheden.

Det er nødvendigt at midlerne frigives som en helhed, da der såfremt, der konstateres problemer, skal reageres med det samme, f.eks. ved at kunne opsætte filtre på bruserne.

For at forebygge, at der opstår situationer, hvor legionellabakterierne får gode vækstmuligheder, etableres en systematik for målerutiner i driftsområderne, således at der løbende følges op på temperaturen og den almindelige drift dermed forhindrer legionella bakterien i at formere sig. Der kontrolleres løbende via stikprøve, der sendes til laboratoriet for dyrkning.

Inddragelse

Der er i udvælgelsen af ejendomme sket inddragelse af sundhedsfagligt personale.

Økonomi

Der er i budget 2022 afsat 1,545 mio. kr. til forebyggelse af legionella. Med nærværende sag søges midlerne frigivet.

Til orientering er der i 2023 afsat 1,030 mio. kr. til forebyggelse af legionella.

Resume

Denne sag giver et overblik over de cykelprojekter, som er besluttet i budget 2022, og de midler som er afsat til det.

Der skal træffes en beslutning om, hvordan Pulje til cykelstier og fortove skal anvendes i år. Der fremlægges en række projekter fra kommunens cykelstihandlingsplan, som kan udføres for det afsatte beløb.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

1. Puljen til cykelstier og fortove 2022 anvendes til et af de fem projekter, som er medtaget i sagsfremstillingen. Plan og teknik anmodes om at beslutte hvilket af projekterne, som skal udføres.
2. Udvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at anlægsbevillingen på 1,564 mio. kr. til cykelstier og fortove frigives til projektet besluttet under punkt 1.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 2. februar 2022, pkt. 25:

Indstillingspunkt 1: Blev bragt til afstemning.

For forslag 1 stemte: Lars Jepsen (A), Jørgen Bech (V), Kenneth Jensen (A), Michael Tøgersen (V), John Schmidt Andersen (V) og Kirsten Weiland (N).

Imod stemte Anne-Lise Kuhre (A), idet hun ønsker forslag 4 prioriteret.

Forslag 1 vedtages dermed.

Indstillingspunkt 2: Godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. februar 2022, pkt. 35:

Indstillingspunkt 2 anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Teknisk Udvalg behandlede den 1. december 2021 under punkt nr. 189 en sag om ansøgninger til statslig cykelpulje 2022 og anvendelse af pulje til etablering af cykelstier 2022.

Udvalget besluttede den del, der vedrører ansøgninger til statslig cykelpulje 2022, hvor ansøgningsfristen allerede er den 31. marts, og arbejdet med ansøgninger er derfor vigtigt at få igangsat, da det er tidskrævende. Udvalget udsatte den øvrige del af sagen, som vedrører beslutning om, hvordan kommunens pulje i budget 2022 til cykelstier og fortove skal anvendes. Den beslutning skal derfor tages af dette udvalg, og det handler denne sagsfremstilling om.

Besluttede cykelprojekter i 2022

I budget 2022 er der besluttet og afsat midler til særskilte cykelprojekter fra cykelstihandlingsplanen. Det er følgende:

• Kulhusecykelstiens færdiggørelse
• Fornyelse af Skibby Hovedgade, delstrækning 2
• Forprojekt for cykelsti på Skuldelevvej mellem Skuldelev og Skibby
• Forprojekt for cykelsti på Strandstræde på delstrækning mellem Brobæksgade og Hestetorvet
• Pulje til cykelstier og fortove, hvor projekt(er) ikke er defineret

Puljen til cykelstier og fortove i 2022

I budget 2022 er der afsat 1,564 mio. kr. til cykelstier og fortove. Administrationen fremlægger hermed anbefaling til, hvordan midlerne kan anvendes.

Cykelstihandlingsplanen indeholder ikke mange cykelstiprojekter, som kan gennemføres for det beløb, der er til rådighed i puljen i 2022. Følgende projekter kan være en mulighed:

1. Cykelstier på Saltsøvej i Skibby i niveau med fortovet, dvs. delte stier. Fortovet har i flere år hårdt trængt til renovering, og strækningen har ingen cykelstier. Hvis puljen til cykelstier og fortove koordineres med driftsrammen til slidlagsarbejder, så kan der opnås et godt projekt, hvor strækningen i samme omgang får cykelstier og renoverede fortove. Dette vil også komme til at hænge godt sammen med fornyelsesprojektet for Skibby Hovedgade, delstrækning 2, som netop starter i krydset ved Saltsøvej. Disse oplagte muligheder for at opnå synergi mellem flere projekter er årsagen til, at projektet fremhæves og anbefales udført nu. (projekt nr. B17 i cykelstihandlingsplan)
2. Cykelsti på Jernbanegade i Frederikssund på strækningen mellem Nygade og Frederikssund Station, modsat af hvor der er anlagt cykelsti i 2021. Dette sted er der kun en smal cykelbane. Det forudsætter dog, at det undersøges, om de to vognbaner op mod signalanlægget kan reduceres til én vognbane, så der derved kan opnås den nødvendige plads til en rigtig cykelsti niveauadskilt fra den motoriserede trafik. (projekt nr. B1 i cykelstihandlingsplan)
3. Cykelsti på Ny Østergade i Frederikssund mellem Tværstræde og Kocksvej, hvor der i dag kun er cykelbaner (projekt nr. B2 i cykelstihandlingsplan).
4. Cykelsti på Græse Strandvej mellem Byvej og Strandbakken (projekt nr. B8 i cykelstihandlingsplan).
5. Trafiksikkerhedsmæssige forbedringer for cyklister i krydset Roskildevej/Kornvænget (selvstændig analyse og skitse er vedlagt)

Projekterne står i prioriteret rækkefølge i forhold til administrationens anbefaling af dem.

I bilag er vedlagt cykelstihandlingsplanen med tilhørende kortmateriale samt et notat om krydset Roskildevej/Kornvænget.

Inddragelse

Inddragelse er vurderet ikke at være relevant, men afhængig af hvilket cykelstiprojekt, der besluttes udført, kan det blive relevant at inddrage berørte grundejere og borgere.

Økonomi

I budget 2022 er der afsat 1,564 mio. kr. til Cykelstier og fortove, heraf udgør 3 pct. til intern projektering 0,046 mio. kr. Hele rådighedsbeløbet på 1,564 mio. kr. søges frigivet med nærværende sag.

Bilag

• Cykelstihandlingsplan 2022 og frem
• Kort til cykelstihandlingsplan
• Krydset Roskildevej-Kornvænget_analyse og løsningsforslag
• Opgørelse over status på kommunens fortove

Resume

Den 1. februar 2022 er der på baggrund af beslutning i Job, Erhverv og Kultur fremsendt et brev til Beskæftigelsesministeren vedr. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings håndtering af en sag om fejl i udbetaling af ydelser grundet 225 timers reglen. En håndtering som udvalget finder utilfredsstillende.

Indstilling

Direktøren for Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed anbefaler, at orienteringen tages til efterretning

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. februar 2022, pkt. 31:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Job, erhverv og kultur behandlede på januar mødet i sag nr.6 ”Redegørelse om uberettiget træk i ydelse grundet 225 timers reglen”. En sag der havde været i medierne på et uoplyst grundlag, og hvor landets kommuner blev uberettiget hængt ud for ikke at have reageret på henvendelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

På den baggrund besluttede udvalget at sende et brev til Beskæftigelsesministeren, hvor Frederikssund kommune udtrykker utilfredshed med STARs håndtering af sagen. Brevet blev godkendt af Job, erhverv og kulturudvalget på februar mødet i sag nr. 14. Brevet er ubderskevet af udvalgsformanden og Borgmesteren.

Det er dette brev, der her forelægges Økonomiudvalget og Byrådet til orientering.

Inddragelse

Ikke relevant.

Bilag

• Brev til Beskæftigelsesministeren.pdf

Resume

Byrådsmedlem Inge Messerschmidt (O) anmoder om optagelse af sag på Byrådets dagsorden angående nærpoliti og overvågning i Frederikssund Kommune.

Beslutning

Inge Messerschmidt (O) stillede et ændringsforslag om, at Byrådet får undersøgt mulighederne for lokale tiltag til at øge trygheden med fx. overvågning og tryghedskonsulenter, jvf. politiforliget.

Borgmester Tina Tving Stauning (A) stillede et ændringsforslag om, at Byrådet får undersøgt datagrundlaget og mulighederne for lokale tiltag til at øge trygheden.

Borgmesterens forslag blev bragt til afstemning.

For forslaget stemte: Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Ole Frimann Hansen (F), Poul Erik Skov Christensen (A), Rasmus Petersen (Ø), Susanne Bettina Jørgensen (A), Søren Weimann (B).

Imod forslaget stemte: Anne Sofie Uhrskov (V), Charlotte Drue Aagaard (V), Hans Andersen (V), Inge Messerschmidt (O), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Maibritt Møller Nielsen (D), Michael Tøgersen (V), Morten Skovgaard (V), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C).

Dansk Folkeparti og Venstre stemmer imod med den begrundelse, at de ønsker at der tilføjes, at lokale tiltag fx kan være overvågning og tryghedskonsulenter, jvf. politiforliget.

Borgmesterens forslag blev vedtaget.

Byrådet besluttede endvidere, at borgmesteren skulle invitere justitsministeren til Frederikssund.

Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Inge Messerschmidt (O) anmoder i mail af 5. februar 2022 om optagelse af følgende sag på Byrådets dagsorden:

Nærpoliti og overvågning i Frederikssund Kommune.

Inge Messerschmidt, gruppeformand, Dansk Folkeparti, rejser sag om nærpoliti og overvågning i Frederikssund Kommune.

Sagsfremstilling

Nærpoliti.

Sidste år åbnede flere nærpolitistationer rundt i Danmark efter det politiforlig, der blev indgået på Christiansborg. Frederikssund blev i den forbindelse forbigået.

Der er behov for mere politi og nærpolitistationer rundt om i Danmark, som kan give tryghed - også i Frederikssund.

Men hvad med Frederikssund?

Der hersker utryghed hos mange grundet de voldsomme overfald, skyderier og knivstikkerier, der finder sted med jævne mellemrum.

Ved Sillebroen, på stationen, i gågaden, ved skolerne, på gader og stræder - overalt!

Nu senest igen på stationen 4/februar.

Vi mangler vores nærpoliti i Frederikssund.

En nærpolitistation med betjente der kender til lokalområderne helt ud i yderkrogene. Betjente der ved, hvem de skal holde øje med . En nærpolitistation der vil medføre mere synlige og kendte betjente.

Er det manglende kendskab til Frederikssund, der gør, at Frederikssund bliver forbigået?

Er det manglende kendskab, der afgør, om vi skal have nærpoliti eller ej?

Dansk Folkeparti vil opfordre borgmesteren til at invitere Justitsministeren til Frederikssund, for at der over for ministeren kan blive sat fokus på den stigende vold og kriminalitet her i kommunen og på behovet for nærpoliti.

Overvågning

Mange steder er der opsat kamera, da vi lever i et overvågningssamfund. Vi ved, de er der, men det er ikke noget, vi tænker over i dagligdagen.

Yderligere overvågning f.eks på stationen og i gågaden, vil have stor betydning for vores tryghed.

Overvågning besluttes lokalt, så Dansk Folkeparti opfordrer byrådet til at beslutte at opsætte mere overvågning i kommunen.

Indstilling:

Dansk Folkeparti indstiller overfor Byrådet at:

1. Beslutte at Borgmesteren inviterer Justitsministeren til Frederikssund for over for ministeren at sætte fokus på den stigende vold og kriminalitet og på behovet for nærpoliti

1. Diskutere og beslutte at der skal opsættes mere overvågning.

Beslutning

Der var ingen meddelelser.

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1-3 blev sat til afstemning.

For indstillingspunkt 1-3 stemte: Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Anne Sofie Uhrskov (V), Anne-Lise Kuhre (A), Charlotte Drue Aagaard (V), Hans Andersen (V), Inge Messerschmidt (O), Jesper Wittenburg (A), John Schmidt Andersen (V), Kenneth Jensen (A), Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Maibritt Møller Nielsen (D), Michael Tøgersen (V), Morten Skovgaard (V), Niels Martin Viuff (C), Ole Frimann Hansen (F), Poul Erik Skov Christensen (A), Rasmus Petersen (Ø), Susanne Bettina Jørgensen (A), Søren Weimann (B), Therese Hejnfelt (C).

Jørgen Bech (V) undlod at stemme.

Indstillingspunkt 1-3 tiltrådt.

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.