Frederikssund Kommunes logo

Høring af forslag til lokalplan 79.1 tillæg til lokalplan 79 Center for bæredygtigt friluftsliv ved Hammergården

Emner: Plan

Forslaget er i høring fra den 28. januar til og med den 25. februar 2026. Du har mulighed for, at komme med bemærkninger til planforslaget.

Opret dit høringssvar nederst på denne side. Bemærk at sidste frist for afgivelse af høringssvar er 25. februar 2026.

Fakta om planforslaget

Lokalplanen er et tillæg til eksisterende lokalplan 79. Formålet med tillægget er at give mulighed for, at der kan opføres byggeri til rekreative formål tæt på Isefjord i et område, der med lokalplan 79 er udlagt til center for bæredygtigt friluftsliv.

Læs forslag til planen

Beslutningen om at sende forslag til lokalplan 79.1 i offentlig høring blev truffet af Plan og Teknik den 2. oktober 2025. Du kan se mødematerialet og læse referatet fra den politiske behandling på Kommunens hjemmeside

Behandling af høringssvar

Alle skriftlige høringssvar kommer til at indgå i den videre behandling af planforslaget. Vi gør opmærksom på, at høringssvarene bliver vedlagt den politiske sag om vedtagelse af lokalplanen. Det betyder, at dit svar i sin fulde længde bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling.

Alle skriftlige høringssvar kommer til at indgå i den videre behandling af lokalplanforslaget. Kommunen offentliggør en såkaldt hvidbog, som er en sammenfatning af alle indkomne høringssvar med afsenderens navn og adresse. I den grønne kolonne til højre kan du læse mere om, hvordan kommunen behandler dit høringssvar.

Midlertidig retsvirkning

Ved offentliggørelsen af et lokalplanforslag får planforslaget midlertidig retsvirkning, som betyder, at området der er omfattet af forslaget, ikke må udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen, inden den er endeligt vedtaget.

Miljøvurdering

Frederikssund Kommune har foretaget en miljøscreening af planforslaget og på den baggrund truffet afgørelse, om at der ikke skal foretages miljøvurdering af planforslaget. Du kan finde afgørelsen om, at der ikke skal foretages miljøvurdering af planforslaget under Offentliggørelser på kommunens hjemmeside.

Opret nyt høringssvar

Høringssvar

Nr.Indsendt afModtaget den
1Alice Linning, Friluftsrådet Nordsjælland 17. februar 2026 kl. 09:28