
Offentlig høring af forslag til lokalplan 181 og forslag til kommuneplantillæg 002 for en batteripark ved Maglehøj syd for Lyngerup
Emner: Plan
Forslagene er i høring fra den 11. marts 2026 til og med den 13. april 2026. Du har mulighed for, at komme med bemærkninger til planforslagene.
Opret dit høringssvar nederst på denne side. Bemærk at sidste frist for afgivelse af høringssvar er 13. april 2026.
Fakta om forslag til lokalplan 181 og forslag til kommuneplantillæg 002
Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at etablere en batteripark inden for et areal på 5,2 ha ved siden af den eksisterende højspændingsstation ca. 400 m syd for Lyngerup. Batteriparken kan understøtte grøn omstilling og forsyningssikkerheden i elnettet ved at lagre grøn strøm i batterierne og frigive strømmen igen til elnettet, når strømmen i elnettet i høj grad stammer fra fossile brændsler. Lokalplanen skal ligeledes at sikre, at der etableres et beplantningsbælte omkring batteriparken, således batteriparken skærmes af beplantningen.
Batteriparken omfatter battericontainere med en højde på op til 3,7 meter med tilhørende transformerstation (Switchyard) i op til 12,5 meter, teknikbygninger i op til 5 meter samt lynafledere på op til 20 meter. Battericontainere skal etableres i en hvid eller grå farve. Visualiseringer af et eksempel på batteriparken set fra tre forskellige vinkler i landskabet fremgår i lokalplanen.
Forslag til kommuneplantillæg 002 udlægger et nyt rammeområde LT 4.9, som muliggør planlægning for teknisk anlæg i landzone.
Læs forslag til kommuneplantillæg 002
Beslutningen om at sende forslag til lokalplan 181 og forslag til kommuneplantillæg 002 i offentlig høring blev truffet af udvalget for Plan og Udvikling den 4. marts 2026. Du kan se mødematerialet og læse referatet fra den politiske behandling på Kommunes hjemmeside.
Behandling af høringssvar
Alle skriftlige høringssvar kommer til at indgå i den videre behandling af planforslagene. Kommunen offentliggør en såkaldt hvidbog, som er en sammenfatning af alle indkomne høringssvar med afsenderens navn og adresse. I den grønne kolonne til højre kan du læse mere om, hvordan kommunen behandler dit høringssvar.
Midlertidig retsvirkning
Ved offentliggørelsen af planforslag får planforslaget midlertidig retsvirkning, som betyder, at området der er omfattet af forslaget, ikke må udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen, inden den er endeligt vedtaget. Dette gælder, indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, dog højst i et år efter offentliggørelsen af planforslaget. Den nuværende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte uændret.
Miljøvurdering
Frederikssund Kommune har foretaget en miljøscreening af planforslagene og på den baggrund truffet afgørelse, om at der ikke skal foretages miljøvurdering af planforslagene. Du kan finde afgørelsen om, at der ikke skal foretages miljøvurdering af planforslagene under offentliggørelser på Kommunens hjemmeside.
Høringssvar
Der er endnu ikke modtaget høringssvar