Frederikssund Kommunes logo

Offentlig høring af lokalplansforslag 183 og forslag til Kommuneplantillæg 004 for Bonderup Banegrav

Emner: Plan

Udvalg for Plan og teknik besluttede den 2. juni 2026 at udarbejde et lokalplansforslag for Banegraven i Bonderup ved Skibby. Forslaget giver sikrer områdets kulturhistoriske terræn og beplantning samt giver mulighed for fremtidig rekreativ brug i forbindelse med det omkringliggende naturområder.

Forslagene er i høring fra den 11. juni 2026 til og med den 23. juli 2026. Du har mulighed for, at komme med bemærkninger til planforslagene.

Opret dit høringssvar nederst på denne side. Bemærk at sidste frist for afgivelse af høringssvar er 23. juli 2026.

Fakta om forslag til lokalplan 183 og forslag til kommuneplantillæg 004

Formålet med lokalplanen er at sikre Bonderup Banegravs kulturhistoriske terræn og beplantning samt giver mulighed for fremtidig rekreativ brug i forbindelse med det omkringliggende naturområder som Nordmandsskoven. Lokalplanen er igangsat på baggrund af et §14-forbud mod jordopfyld af banegraven. Planens bestemmelser sikrer først og fremmest områdets eksisterende udtryk og beskytter dermed kulturlandskabet ved at forbyde terrænreguleringer og sikre bevaringsværdig beplantning, der markerer områdets placering i det større landskab. Derudover sikres adgangen til området gennem bestemmelser, som forbyder hegning i og omkring lokalplansområdet og åbner op for stier, som kan forbinde området med de omkringliggende rekreative arealer. Den eneste bebyggelse som tillades er et primitivt shelterområde indenfor et udpeget byggefelt nær Bonderupvej. Der må ikke opsættes nogle tekniske anlæg for at beskytte områdets naturværdier.

Læs forslag til lokalplan 183

Forslag til kommuneplantillæg 004 udlægger et nyt rammeområde LN 4.1, som udligger arealet til et landområde med natur, for at muliggøre lokalplan 183.

Læs forslag til kommuneplantillæg 004

Beslutningen om at sende forslag til lokalplan 183 og forslag til kommuneplantillæg 004 i offentlig høring blev truffet af udvalget for Plan og Udvikling den 2. juni 2026. Du kan se mødematerialet og læse referatet fra den politiske behandling på Kommunes hjemmeside.

Behandling af høringssvar

Alle skriftlige høringssvar kommer til at indgå i den videre behandling af planforslagene. Kommunen offentliggør en såkaldt hvidbog, som er en sammenfatning af alle indkomne høringssvar med afsenderens navn og adresse. I den grønne kolonne til højre kan du læse mere om, hvordan kommunen behandler dit høringssvar.

Midlertidig retsvirkning

Ved offentliggørelsen af planforslag får planforslaget midlertidig retsvirkning, som betyder, at området der er omfattet af forslaget, ikke må udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen, inden den er endeligt vedtaget. Dette gælder, indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, dog højst i et år efter offentliggørelsen af planforslaget. Den nuværende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte uændret.

Miljøvurdering

Frederikssund Kommune har foretaget en miljøscreening af planforslagene og på den baggrund truffet afgørelse, om at der ikke skal foretages miljøvurdering af planforslagene. Du kan finde afgørelsen om, at der ikke skal foretages miljøvurdering af planforslagene under offentliggørelser på Kommunens hjemmeside.

Opret nyt høringssvar

Høringssvar

Der er endnu ikke modtaget høringssvar