Frederikssund Kommunes logo

Tilladelse til at udlede tag- og overfladevand til Roskilde Fjord

Tilladelse | Miljø | 3600 Frederikssund

Frederikssund Kommune giver Novafos tilladelse til at udlede tag- og overfladevand til Roskilde Fjord. Lovgrundlag er § 28, stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1742 af 22/12/2025).

Baggrund for tilladelsen

Udledningstilladelsen vedrører tag- og overfladevand fra separatkloakerede oplande 221 og 214. Det nuværende udløbsarrangement er ikke designet til at klare de stigende vandmængder som følge af klimaændringerne. Derudover skal et areal på matr.nr. 16l, Frederikssund Markjorder, i opland 214, byggemodnes. Dette kræver at der meddeles en ny udledningstilladelse. Udledningstilladelsen gør det muligt at reducere udledningen af forurening til Roskilde Fjord.

Se tilladelsen her - 221U0000R

Klagevejledning

Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 91 i Miljøbeskyttelsesloven, senest 4 uger efter tilladelsen er annonceret. Det vil sige senest den 9. oktober 2026.

Klageberettigede er enhver der har en individuel interesse i sagen, samt de i Miljøbeskyttelseslovens §§ 98-100 nævnte interesseorganisationer i det omfang, at de er klageberettigede i den konkrete sag.

En klage skal ske via Klageportalen som findes på Nævnenes hus hjemmeside: naevneneshus.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer udenom Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene som civilretsligt søgsmål. Sagen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Aktindsigt

I henhold til § 9 i forvaltningsloven (LBK nr. 433 af 22/04/2014) kan der meddeles aktindsigt i sagen. En anmodning om aktindsigt skal indsendes til Frederikssund Kommune, Center for By og Landskab.