Frederikssund Kommunes logo

Rådet for handicap, psykiatri og udsatheds møde den 28. februar 2022

Mødelokale F 2 kl. 00.00

Referat
Fold alle punkter

9Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

10Fast punkt: Fagudvalgsdagsordener / årshjul fra politiske udvalg - evt. afgivelse af høringssvar

Beslutning

Høringssvar drøftet. Handicaprådets høringssvar til Social og sundhed den 3. marts 2022 samt til Omsorg og ældre den 3. marts 2022 er vedlagt som bilag til referatet.

Handicaprådet ønsker en oversigt over Bruger/Pårørenderåd på institutionerne. Handicaprådet vil gerne fordele institutionerne blandt rådets medlemmer og på den måde være kontaktperson til institutionerne. Hvordan kontaktes institutionerne. Er det administrationen eller er det det enkelte medlem af Handicaprådet?

Handicaprådet anmoder om at regler for udbetaling af diæter undersøges - om der er mulighed for at ensarte retningslinjerne for udbetaling af diæter for Ældrerådet og for Handicaprådet.

Handicaprådet drøftede muligheden for at få svar / tilbagemeldinger på rejste spørgsmål f.eks. i forbindelse med afgivelse af høringssvar til de politiske dagsordener.

Sagsfremstilling

Gennemgang af dagsordener fra politiske udvalg:

Social- og Sundhed

Omsorg og Ældre

Plan og teknik

Unge, Fritid og Idræt

Børn, Familier og Forebyggelse

Job, Erhverv og Kultur

Skole, klub og SFO

Klima, Natur og Energi

Administrationen fremsender altid foreløbige dagsordener til Social- og Sundhed samt Omsorg og Ældre i høring i Handicaprådet. Handicaprådets medlemmer opfordres til at læse dagsordenerne og til at fremsende evt. bemærkninger til høringssvar til Tommy Fritzen som sammenskriver og fremsender Handicaprådets høringssvar til administrationen.

Handicaprådets medlemmer opfordres til at læse øvrige fagudvalgs dagsordener på kommunens hjemmeside og til at fremsende evt. bemærkninger til høringssvar til Tommy Fritzen som sammenskriver og fremsender Handicaprådets høringssvar.

Bilag

11Handicaprådets virke

Indstilling

Handicaprådets sekretær instiller til Handicaprådet, at:

  1. Det drøftes, om der er behov for justering af forretningsorden.

Historik

Beslutning fra Handicaprådet, 31. januar 2022, pkt. 4:

Handicaprådet og sekretæren præsenterede sig.

Handicaprådets vedtægter og forretningsorden forelægges til drøftelse på Handicaprådets næste møde. Samtidig vedlægges Frederikssund Kommunes Handicap- og Psykiatriprolitik som bilag.

Beslutning

Handicaprådets forretningsorden og vedtægter drøftet. Genoptages på Handicaprådets næste møde.

Sagsfremstilling

Handicaprådet godkender selv sin forretningsorden.

Forretningsorden godkendt på Handicaprådets møde den 1. marts 2018 er vedlagt som bilag.

Vedtægter for Handicaprådet gældende pr. 1. januar 2018 er vedlagt som bilag.

Bilag

12Meddelelser

Beslutning

Mie Helene Andresen præsenterede sig for Handicaprådet, og fortalte lidt om sin baggrund. Ser frem til samarbejdet med Handicaprådet.

Handicaprådets arbejdsform og mødestruktur blev drøftet. Handicaprådet ønsker at få høringsmateriale tilsendt senest 96 timer før Handicaprådets møde i lighed med dagsordener for de politiske møder.

Handicaprådet bad om at få undersøgt, om det er muligt, at Handicaprådets møder fremover vil kunne afholdes tirsdag morgen så Handicaprådet dermed får længere tid til at at afgive høringssvar til de politiske dagsordener. Handicaprådets sekretær har undersøgt om det er muligt. Såfremt det besluttes at ændre Handicaprådets mødedag til tirsdage vil det betyde, at et af Handicaprådets medlemmer kun vil kunne deltage i et enkelt møde i Handicaprådet i resten af 2022.

Derfor anbefales, at Handicaprådet drøfter, om det kunne være en mulighed, at mødedatoerne som blev vedtaget på Handicaprådets møde den 31. januar 2022 fastholdes for resten af 2022 og at man så i forbindelse med mødeplanlægningen for 2023 forsøger at ændre mødedag for Handicaprådets møder.

Sagsfremstilling

Mie Helene Andresen, direktør for Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed deltager på Handicaprådets møde mhp. gensidig præsentation.

13Underskrifter

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt", svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.