
Indsamling stoppet pga. vinterforhold
Opdateret 5. januar kl. 15.20
Indsamlingen stoppes i hele kommunen
Selvom rydning og glatførebekæmpelse på vejene er godt i gang, så er der fortsat et lag af sne, slud eller is på de fleste veje. Samtidig har mange grundejere endnu ikke fået ryddet på fortove ved deres bolig.
Der forventes mere sne og frost resten af ugen og ind i næste uge. Vejene er måske til at køre på, men de er lumske, når renovationsmedarbejderen skal trække rundt med beholderne.
Renovatøren har derfor besluttet at stoppe indsamlingen helt for at undgå faldulykker. Den enkelte renovationsmedarbejder har ikke selv truffet beslutningen og hjælper med andre opgaver.
Hvornår bliver der tømt igen?
Skraldebilen kommer først igen ved næste almindelige tømmedag.
Hvad gør jeg med affaldet, når beholderne er fulde?
Restaffald og PMDK pakket i klare sække tages med ved næste almindelige tømmedag. Hold sækkene inde til indsamlingsdagen for at undgå besøg fra fugle eller ræve.
Løber du tør for plads til glas, pap, papir og metal, kan du aflevere det på genbrugspladserne.
Har du akut brug for at komme af med restaffald eller madaffald, kan du aflevere det på en af de midlertidig pladser med affaldsbeholdere, som etableres på let tilgængelige steder rundt om i kommunen.
Hvor finder jeg en midlertidig plads med affaldsbeholdere
De midlertidige pladser etableres onsdag den 7. januar og vil være klar til brug efter kl. 20.00.
Når pladserne er etableret vil adresserne blive offentliggjort på denne side.
App notifikationer og sms adviseringer
Bemærk, at du kan modtage forkerte sms adviseringer om kommende tømninger, selvom indsamlingen er stoppet. Løsningen kan desværre ikke deaktiveres.
Notifikationer om tømning fra Perfect Waste appen er deaktiveret nu, men du kan have modtaget forkerte notifikationer inden deaktiveringen.
Du kan med fordel hente Perfect Waste appen, hvis du vil have en notifikation, når indsamlingen genoptages.
Procedure ved vinterforhold
Håndteringen af vinterforhold afhænger af, hvor længe det forventes, at vejene er ufarbare for renovationsmedarbejderne. Læs mere her
Bebyggelser med nedgravede beholdere
Kranbilen kommer rundt og forsøger tømning ved alle bebyggelser med nedgravede beholdere. Tømning kan ikke udføres, hvis beholderne er frosset til eller hvis der ikke er ryddet omkring beholderne.
Plejecentre, daginstitutioner med mere
Skraldebilen kører fortsat ved plejecentre og andre kommunale institutioner, hvor kommunens servicekorps har sikret adgangsforholdene. Opgaven prioriteres for at undgå akutte hygiejneproblemer.