Frederikssund Kommunes logo

For fagpersoner

En fælles indsats mod skolefravær

Projektet Sammen om mindre skolefravær bygger på et tæt tværfagligt samarbejde mellem skoler, PPR, familieområdet og øvrige relevante fagområder.

Målet er at skabe en tidligere, mere sammenhængende og mere ensartet indsats for børn og unge med begyndende eller bekymrende skolefravær.

Projektets tre spor

Tidlig opsporing

Der arbejdes systematisk med data om skolefravær og trivsel, så begyndende bekymringer opdages tidligere.

Kommunen anvender blandt andet trivselsmålinger og systematisk opfølgning på fravær som en del af det forebyggende arbejde.

Zonemodellen

Indsatsen bygger på en fælles zonemodel.

Zone 1
Forebyggelse og let støtte tæt på barnet.

Zone 2
Tidlige og målrettede indsatser ved begyndende bekymring.

Zone 3
Tværfaglige og mere intensive forløb ved komplekse eller længerevarende skolefraværsproblematikker.

Modellen skal skabe fælles sprog, tydelige roller og ensartede arbejdsgange på tværs af kommunen.

Kapacitetsopbygning

Projektet skal styrke medarbejdernes kompetencer gennem fælles metoder, sparring og kompetenceudvikling.

Målet er, at arbejdet med skolefravær bliver en integreret del af kommunens daglige praksis, også efter projektperioden.

Deltagende skoler

Projektet omfatter:

  • Fjordlandsskolen
  • Jægerspris Skole
  • Slangerup Skole
  • Trekløverskolen
  • Ådalens Skole

Samarbejdspartnere

Projektet gennemføres i samarbejde mellem:

  • Frederikssund Kommune
  • Den Sociale Investeringsfond (DSI)
  • CompanYoung
  • Hans Knudsen Instituttet (HKI)