Frederikssund Kommunes logo

Social døgnvagt - uden for Rådhusets åbningstid

Den sociale døgnvagt vedrørende børn og unge varetages af medarbejdere fra Center for Familie og Rådgivning.

Vagten er i funktion efter Rådhusets almindelige åbningstid, det vil sige alle hverdage efter at Rådhuset er lukket samt i weekender og på helligdage m.v.

Den sociale døgnvagt skal hjælpe ved akutte opgaver hvor der er lovkrav om at en kommunal repræsentant er til stede (f.eks. afhøringer hos politiet, og fremstilling af unge i retten) og ved løsning af akutte sociale opgaver.

Alle med akut opståede problemer af alvorlig og uopsættelig karakter i forhold til børn og unge under 18 år, kan få kontakt med den sociale døgnvagt i Frederikssund Kommune via Nordsjællands Politikreds på tlf. 114.