Høringssvar til lokalplansforslag 179

Til Frederikssund Kommune
Jeg fremsender hermed mit høringssvar vedrørende forslag til kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge samt forslag til lokalplan 179.
Jeg er bosiddende på vestsiden af Frederikssundsvej og er derfor særligt berørt af planernes konsekvenser vest for vejen, herunder ændringer i landskab, støjforhold og forbindelser for daglig trafik, herunder skolevej mellem Oppe Sundby, Vinge og Frederikssund.
1. Landzonestatus, bonusvirkning og manglende nabohøring
Delområde 2 vest for Frederikssundsvej ligger i landzone og inden for kirkeomgivelser. Området overføres ikke til byzone og er derfor fortsat underlagt landzonebestemmelser.
Lokalplanforslag 179 giver imidlertid mulighed for etablering af sekundære bygninger op til 6 meter samt tekniske anlæg og terrænregulering. Samtidig tillægges lokalplanen bonusvirkning efter planlovens § 15, stk. 4.
Jeg forstår dette sådan, at der kan etableres bygninger og anlæg uden efterfølgende landzonetilladelse og uden særskilt nabohøring.
Det betyder efter min opfattelse, at der på forhånd gives en bred tilladelse til bebyggelse i landzone, uden at konkrete projekter senere vil blive vurderet individuelt eller sendt i høring. Jeg mener, at dette svækker både borgerinddragelsen og hensynet til landskab og kirkeomgivelser.
2. Overplanlægning og opfordring til opdeling af lokalplanen
Efter min vurdering er lokalplanen mere omfattende end nødvendigt i forhold til det konkrete projekt. Den åbner for bebyggelse i delområde 2, som ikke entydigt er knyttet til etablering af stibro og sporanlæg.
Jeg er derfor bekymret for, at der skabes mulighed for fremtidige anlæg uden ny planproces og uden fornyet offentlig inddragelse.
Jeg vil på den baggrund opfordre til, at lokalplanen opdeles, så:
den del, der vedrører værksted, spor og stibro, behandles særskilt
delområde 2 ikke gives generel mulighed for bebyggelse, som ikke er nødvendig for projektet
Hvis hensigten alene er at etablere stibro og sporanlæg, bør dette fremgå klart af lokalplanen, og muligheden for øvrig bebyggelse bør udgå. Alternativt bør der udarbejdes en selvstændig plan for området på et senere tidspunkt med fornyet høring.
3. Kirkeomgivelser og stibro
Jeg har svært ved at se, at hensynet til kirkeomgivelserne er tilstrækkeligt varetaget i planforslaget.
I kommuneplantillægget begrundes stibroen med, at den placeres lavere end kirken, og at den udføres med transparente værn, så man stadig kan se kirken. Jeg forstår argumentet, men efter min opfattelse rammer det ikke formålet med beskyttelsen.
Hensynet til kirkeomgivelser handler ikke kun om, hvorvidt man kan se kirken, men om at bevare kirkens landskabelige fremtræden i et åbent landskab. Hvis man accepterer indgreb med den begrundelse, at der stadig er “kig til kirken”, risikerer man i praksis at udhule beskyttelsen.
For at illustrere problemstillingen: Hvis man lægger vægt på, at et anlæg kan accepteres, så længe der fortsat er kig til kirken, vil det i princippet kunne føre til, at også andre anlæg eller byggeri i nærheden af kirken vurderes acceptable – blot fordi kirken stadig er synlig fra eller gennem anlægget.
Efter min opfattelse er det ikke i overensstemmelse med hensigten bag beskyttelsen af kirkeomgivelser, som netop skal sikre kirkens fremtræden i det åbne landskab – ikke blot dens synlighed.
4. Trafik, støj, lys og samlede påvirkninger – utilstrækkeligt grundlag
Jeg har svært ved at se, at konklusionen om ubetydelig påvirkning af støj, vibrationer og lys er tilstrækkeligt dokumenteret.
Der foreligger ikke opdaterede støjkort for den kommende motortrafikvej, og det er oplyst, at disse først skal revideres. Samtidig er beplantning langs Frederikssundsvej allerede fjernet, hvilket efter min oplevelse har øget støjen i området.
Jeg hæfter mig også ved, at der kun indgår ét støjmålepunkt vest for Frederikssundsvej (RE 8), og at dette ikke indgår i alle scenarier. På borgermødet blev det desuden oplyst, at der generelt ikke arbejdes med støjberegninger på vestsiden.
Samtidig fremgår det, at der i nogle scenarier etableres støjafskærmning mod Vinge, hvilket i praksis kan betyde, at støjen i højere grad ledes mod områderne vest for Frederikssundsvej. Denne mulige forskydning af støj er efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt belyst.
I forhold til belysning fremgår det, at terræn og monteringshøjder endnu ikke er fastlagt. Alligevel konkluderes det, at påvirkningen er ubetydelig. Jeg har svært ved at se, hvordan dette kan vurderes uden et mere konkret grundlag.
Jeg savner generelt en samlet vurdering af de kumulative påvirkninger – altså samspillet mellem værksted, togdrift, motortrafikvej, kryds og byudvikling i Vinge.
På den baggrund oplever jeg ikke, at det nuværende materiale giver et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere de reelle påvirkninger.
5. Buslinje 312 og kollektiv trafik
Miljørapporten anfører, at buslinje 312 må omlægges som følge af nedlæggelse af krydset ved Frederikssundsvej/Dalvejen, men uden at redegøre for den konkrete omlægning.
Buslinjen betjener i dag et plejecenter, et forsamlingshus, Oppe Sundby Kirke samt begge S-togsstationer i Frederikssund og Vinge. Jeg savner en redegørelse for, hvordan disse funktioner fortsat vil blive betjent, og om omlægningen vil medføre længere rejsetid eller dårligere tilgængelighed.
Derudover fungerer stien langs busvejen i dag som skolevej for børn fra Vinge, Snostrup og Store Rørbæk. Jeg er derfor bekymret for, hvordan både busruten og stiforbindelsen vil fungere – ikke mindst i anlægsperioden.
Jeg savner en klar beskrivelse af:
hvordan buslinje 312 konkret omlægges
hvordan adgangen til de nuværende funktioner opretholdes
hvordan skolevejen sikres, herunder trygge forhold for børn under anlægsarbejdet
Uden denne afklaring er det vanskeligt at vurdere de reelle konsekvenser for den kollektive trafik og den daglige mobilitet i området.
6. Fredskov og erstatningsskov
Jeg bemærker, at projektet indebærer, at eksisterende fredskov skal fjernes, og at der etableres ny skov, som bliver større end den nuværende. Det er selvfølgelig positivt.
Jeg savner dog stadig viden om, hvor og hvornår erstatningsskoven konkret etableres. For mig er det vigtigt, fordi der ellers vil være en periode, hvor naturen forsvinder uden at være erstattet.
Jeg vil derfor opfordre til, at erstatningsskoven så vidt muligt etableres før eller samtidig med værkstedet, så tabet af natur ikke opstår først og kompenseres mange år senere.
På borgermødet var det interessant at høre, at DSB er i dialog med lodsejere nord for værkstedet. Samtidig blev det nævnt, at hvis det ikke lykkes, vil der blive indbetalt til statens skovpulje. Det synes jeg er ærgerligt, da det kan betyde, at skoven ikke etableres i lokalområdet.
Jeg vil i den forbindelse også gerne spørge, om det er muligt at placere hele eller dele af erstatningsskoven tættere på projektområdet – eksempelvis i delområde 2 vest for Frederikssundsvej. Det kunne være med til at bevare de lokale natur- og landskabsværdier.
Samlet set savner jeg en mere konkret plan for placering og timing af erstatningsskoven.
7. Konsekvensvurdering, togdrift og oplevelsen af en forudafgjort proces
Jeg oplever, at både lokalplanforslaget og miljørapporten i høj grad har fokus på udviklingen af Vinge og de kommende boliger øst for området.
Det betyder efter min opfattelse, at påvirkningerne for eksisterende boligområder vest og nord for værkstedet fylder mindre og ikke er belyst lige så grundigt.
Det gælder især togdriften. Jeg har fået oplyst, at togene kører med passagerer til Frederikssund Station, hvorefter de kører tomme til værkstedet. Herefter vil de enten:
køre tomme videre mod Vinge, hvis der etableres et spor, eller
køre tomme tilbage til Frederikssund og derfra videre i drift med passagerer
Det betyder, at der under alle omstændigheder vil være ekstra tomkørsel på strækningen omkring Frederikssund og værkstedet.
Jeg savner, at disse ekstra togbevægelser er tydeligt beskrevet og vurderet i miljørapporten – især i forhold til støj, vibrationer og den samlede belastning, også i aften- og nattetimer.
Når det samtidig konkluderes, at påvirkningen er ubetydelig, har jeg svært ved at se, hvad det bygger på i forhold til de områder, der ligger vest for Frederikssundsvejen langs S-togslinjen mod Frederikssund.
Derudover fremgår det, at lokalplanen kan danne grundlag for ekspropriation. Samtidig har DSB allerede opkøbt en række ejendomme og er fortsat i dialog om de sidste opkøb.
Det giver mig en oplevelse af, at projektet i praksis er besluttet på forhånd, og det svækker min tillid til, at høringsprocessen reelt kan få betydning.
8. Kystnærhedszonen, 0-alternativet og alternative placeringer
Jeg bemærker, at det planlagte S-togsværksted ligger i kystnærhedszonen, hvor der stilles skærpede krav til, at placeringen skal begrundes, og at mindre indgribende alternativer reelt skal være undersøgt.
Af miljørapporten fremgår det, at DSB har set på flere mulige placeringer langs S-banen, og at et konkret alternativ i Frederikssund Syd blev fravalgt, blandt andet fordi det lå tæt på et villakvarter.
Jeg savner dog en klar og samlet gennemgang af de øvrige alternativer. Det fremgår ikke tydeligt, hvilke placeringer der er undersøgt, eller hvordan de er sammenlignet i forhold til fx landskab, natur, terræn og samlede miljøpåvirkninger. Den viste kortskitse står alene og gør det svært at vurdere, om den valgte placering reelt er den mindst indgribende.
Jeg har også svært ved at følge vurderingen af 0-alternativet. Her antages det, at området alligevel vil blive udviklet med påvirkninger, der “til en vis grad” ligner dem fra værkstedet. Det virker ikke dokumenteret, og efter min opfattelse kan man ikke sidestille almindelig erhvervsudvikling med et stort teknisk anlæg som et S-togsværksted.
Efter min opfattelse lever miljørapporten derfor ikke fuldt ud op til kravet om at redegøre tydeligt for valg af alternativer. Det er særligt vigtigt i denne sag, hvor den valgte placering indebærer store indgreb i landskabet, herunder terrænændringer, fjernelse af diger og påvirkning af både natur og kirkeomgivelser.
Samlet set savner jeg en mere gennemsigtig og dokumenteret gennemgang af alternativerne, før det kan vurderes, om denne placering er den rigtige.
9. Arealforbrug, samfundsøkonomi og proportionalitet
Jeg hæfter mig ved, at et meget stort sammenhængende areal – anslået omkring en tredjedel af erhvervsområdet i Vinge – reserveres til ét enkelt værkstedsanlæg.
Værkstedet forventes at skabe omkring 300 arbejdspladser. Samtidig vil DSB som statslig virksomhed ikke bidrage med selskabsskat til kommunen, men til staten. Det rejser efter min opfattelse spørgsmålet om, hvor stor den lokale økonomiske gevinst reelt er – særligt når arealet alternativt kunne anvendes til andet erhverv, som i højere grad bidrager til kommunens skatteindtægter.
Jeg savner derfor en vurdering af, om arealet kunne udnyttes bedre – både i forhold til antal arbejdspladser og potentialet for, at flere medarbejdere bosætter sig i kommunen.
På borgermødet blev det desuden oplyst, at DSB vil bidrage til etablering af en landskabsbro i Vinge med 45 mio. kr. Samtidig blev det klart, at dette beløb ikke er tilstrækkeligt til at realisere projektet, og at kommunen selv skal finde resten af finansieringen. For mig fremstår det derfor kun som en delvis gevinst for kommunen.
Samlet set savner jeg en tydeligere vurdering af, om projektets samfundsmæssige værdi står mål med det store arealforbrug samt de landskabelige og naturmæssige indgreb.
10. Planens reelle afgrænsning og karakter
Jeg oplever, at lokalplanen – selvom den formelt er formuleret generelt – i praksis er meget tæt knyttet til det konkrete projekt om et S-togsværksted.
Både formål, indhold og miljøvurdering tager udgangspunkt i én bestemt løsning, og det er svært at se, hvilke andre typer anvendelser der reelt ville kunne rummes inden for planen.
Efter min opfattelse fremstår planen derfor meget snævert afgrænset, og i praksis målrettet én konkret funktion.
Jeg savner i den forbindelse en tydelig redegørelse for, hvilke alternative anvendelser planen reelt muliggør, og hvordan det sikres, at planen ikke alene fungerer som plangrundlag for ét specifikt projekt.
Afslutning
Samlet set efterlader kommuneplantillægget og lokalplansforslaget mig med en række væsentlige bekymringer – både i forhold til skolevejssikkerhed, landskab, arealanvendelse og det manglende beslutningsgrundlag for støj, lys og terræn.
Jeg oplever, at flere forhold ikke er tilstrækkeligt belyst, og at konsekvenserne for eksisterende beboere vest for området ikke er inddraget i tilstrækkelig grad.
Jeg vil derfor opfordre Frederikssund Kommune til at genoverveje planlægningen og sikre et mere gennemsigtigt og gennemarbejdet grundlag, hvor både alternativer, lokale konsekvenser og afbødende tiltag er tydeligt beskrevet.
For mig er det afgørende, at der træffes en beslutning på et oplyst grundlag, som i højere grad tager hensyn til både eksisterende beboere, landskabet og de funktioner, der allerede er i området.