Frederikssund Kommunes logo

Grundvand, overfladevand, Marbæk renden og forureningsrisici

Høring af forslag til lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge og tilhørende miljøvurdering

Høringssvar 33

Områder: Plan og teknik

Tage S. Rasmussen, Fjordlandslisten
Ingridvej 13, 3550 Slangerup
Modtaget: 22. marts 2026 kl. 16:43

Jeg henviser til det fulde høringssvar om grundvand, overfladevand, Marbæk renden og forureningsrisici, som fremgår af det vedhæftede dokument.
Min hoved bemærkning er, at planmaterialet efter min opfattelse ikke i tilstrækkelig grad afklarer risikoen for påvirkning af grundvand, Sillebro Å, Marbæk renden og videre nedstrøms mod Roskilde Fjord.
Jeg finder det særligt problematisk, at miljørapporten på den ene side anvender forholdsvis beroligende vurderinger af påvirkningen af Marbæk renden, men på den anden side samtidig erkender manglende viden om Marbæk rendens kapacitet, mens flere væsentlige afklaringer først lægges over i senere miljøkonsekvensvurdering, projektering og tilladelser.
Jeg peger desuden på, at planmaterialet bør være mere præcist og bindende i forhold til håndtering af dræning, recipientforhold og forureningsrisici på de store udendørs driftsarealer, herunder sporarealer og øvrige tekniske arealer, så risikoen for afstrømning, udvaskning eller nedsivning af skadelige stoffer begrænses bedst muligt.
Jeg opfordrer derfor til, at planmaterialet skærpes på disse punkter, eller at den endelige behandling afventer et mere fuldstændigt beslutningsgrundlag.

Bilag/dokumentation

Frederikssund Kommune er ikke er ansvarlig for tilgængeligheden af indholdet af bilag, da det er tredjepartsindhold som kommunen ikke har betalt, kontrolleret eller udviklet.