Høringssvar
Høring af forslag til lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge og tilhørende miljøvurdering
Høringssvar 42
Områder: Plan og teknik
Rasmus Østergaard Lind
Solsikkevej 3, 3600 Frederikssund
Modtaget: 23. marts 2026 kl. 15:17
Til Frederikssund Kommune, Plan og Udvikling
Høringssvar vedr. Forslag til Lokalplan 179 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge
Høringsperiode: 26. januar – 23. marts 2026
Jeg fremsender hermed høringssvar til forslag til Lokalplan 179 og anmoder om, at nedenstående planfaglige og retlige bemærkninger indgår i kommunalbestyrelsens behandling af planen.
1. Manglende forudgående tilladelse til nedlæggelse af fredskov
Inden for planområdet er kortlagt ca. 8,5 ha fredskov med fredskovspligt. Lokalplanen forudsætter, at fredskovspligten ophæves, men dette kræver tilladelse fra Ministeren for Grøn Trepart, jf. skovlovens § 6. Denne tilladelse er på tidspunktet for høringsperiodens start ikke indhentet.
Det er planfagligt og proceduremæssigt problematisk, at lokalplanen sendes i offentlig høring, mens en så grundlæggende retlig forudsætning for planens realisering er uafklaret. Borgerne kan ikke forholde sig fuldt oplyst til planens konsekvenser, når det er uvist, om de nødvendige ministerielle tilladelser kan opnås.
Anmodning: Kommunen bedes redegøre for, hvornår ansøgning om ophævelse af fredskovspligten er fremsendt, og hvornår afgørelse forventes.
2. Støjredegørelsen er ikke fyldestgørende – den endelige løsning er uafklaret
Lokalplanen opererer med to adskilte støjproblematikker: virksomhedsstøj fra værkstedet og trafikstøj fra den kommende motorvej. Den endelige støjafskærmningsløsning fastlægges ikke i lokalplanen, men udskydes til projekteringsfasen.
For virksomhedsstøj viser scenarie 1 kun overholdte grænseværdier med meget lille margin i natperioden ved beregningspunkt 2 – netop det punkt, der er tættest på det kommende boligområde Skovlandet. Modelberegninger afspejler typisk ideelle driftsforhold, og der er ikke redegjort for, om grænseværdierne kan overholdes under alle reelle driftsscenarier, herunder ved kapacitetsudvidelse eller ændret togsammensætning.
For motorvejsstøj er det væsentligt, at den tidligere planlagte jordvold bortfalder som følge af dette projekt. Ansvaret for alternativ afskærmning lægges hermed over på DSB, og lokalplanen åbner for, at foranstaltningerne kan afvente motorvejsprojektet. Det indebærer en reel risiko for, at de kommende boligområder i Vinge i en mellemliggende periode er utilstrækkeligt støjbeskyttede.
Anmodning: Den konkrete støjafskærmningsløsning bør fastlægges som en del af lokalplanen. Kommunen bedes endvidere redegøre for, hvordan støjbeskyttelsen af Vinge sikres, hvis motorvejsprojektet forsinkes.
3. Støj fra døgnaktivitet og rangering er utilstrækkeligt vurderet
Et S-togsværksted er ikke en virksomhed, der følger normal dagdrift. Rangering af tog — togbevægelser til opstilling, sammensætning og flytning på sporanlægget — foregår typisk også i nat- og aftentimerne, og det er netop i disse perioder, at de vejledende grænseværdier er lavest og sværest at overholde. Dertil kommer løbende aktiviteter i værkshaller, testkørsler og lastbilkørsel.
Støjredegørelsen behandler virksomhedsstøjen ud fra definerede scenarier, men det fremgår ikke tilstrækkeligt klart, om rangeringsaktiviteternes fulde omfang i natperioden er korrekt modelleret. Rangering er erfaringsmæssigt en af de mest støjende og svært forudsigelige aktiviteter ved denne type anlæg, og det er en aktivitet, der vanskeligt lader sig afskærme fuldt ud med konventionelle støjskærme.
Anmodning: Kommunen bedes redegøre specifikt for, hvordan støj fra rangeringsaktiviteter og øvrig natdrift er vurderet og modelleret, og hvilken sikkerhedsmargin der er til grænseværdierne i natperioden under fuld driftsbelastning.
4. Planens robusthed ved forsinkelse af forudsatte anlæg er utilstrækkeligt belyst
Lokalplanen forudsætter en række anlæg, som endnu ikke er realiserede: motortrafikvej, støjafskærmning, stibroforbindelse, regnvandsanlæg og beplantning. Der redegøres ikke for, hvad der sker, hvis disse anlæg forsinkes eller ikke realiseres i den forudsatte rækkefølge. Motortrafikvejen er et selvstændigt statsligt projekt, som kommunen ikke har direkte indflydelse på. Et værksted, der tages i brug inden støjafskærmningen mod motorvejen er etableret, vil potentielt eksponere de kommende boligområder for overskridelse af støjgrænser.
Anmodning: Kommunen bedes redegøre eksplicit for, hvilke anlæg der er forudsætninger for ibrugtagning, og hvad konsekvensen er, hvis de ikke er klar til den forudsatte tid.
5. Konsekvenser for Vinges langsigtede byudvikling er utilstrækkeligt belyst
Lokalplanens planområde udgør ca. 48 ha i den nordvestlige del af Vinge. Planloven kræver, at lokalplaner understøtter en hensigtsmæssig byudvikling. Et anlæg af denne skala — med op til 15 m høje haller, 14 km banespor, støjafskærmning og begrænset offentlig adgang — vil udgøre en markant fysisk barriere i bystrukturen og svække den landskabelige og funktionelle sammenhæng mellem by og omgivelser.
Planen redegør ikke tilstrækkeligt for, hvilke arealer der bortfalder som potentielle byudviklingsarealer fremover, om den grønne kantzone på 6–10 m reelt er tilstrækkelig til at imødegå anlæggets visuelle og fysiske barrierevirkning mod Skovlandet, eller hvordan anlægget er foreneligt med Vinges vision om en sammenhængende, grøn og gang- og cykelvenlig by, jf. Kvalitetsprogrammet for Vinge (2024). Det bemærkes, at afgrænsningsnotatet for miljøkonsekvensvurderingen (COWI for DSB, oktober 2025, afsnit 3.4) selv anerkender, at arealet uden værkstedsprojektet ville blive inddraget som byudviklingsdelområde i Vinge. Værkstedet forttrænger således ikke blot landbrugsarealer, men konkret planlagt byudvikling.
Det bør endvidere præciseres, hvem der har ansvar for drift og vedligehold af den grønne kantzone på længere sigt, og hvilke bindende krav der sikrer dens kvalitet over tid.
Anmodning: Kommunen bedes fremlægge en mere konkret og dokumenteret redegørelse for de langsigtede konsekvenser for byudviklingen og bykvaliteten i kanten mod Vinge, herunder en vurdering af anlæggets barrierevirkning for bløde trafikanter og landskabelig sammenhæng.
6. Strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser – utilstrækkelig begrundelse for fravigelse
Lokalplanen er i direkte strid med rækkefølgebestemmelserne i Kommuneplan 2025–2037, der frigiver arealet til byudvikling i perioden 2032–2037. Rækkefølgebestemmelser er et centralt styringsværktøj i kommuneplanlægningen og bør kun fraviges på grundlag af en selvstændig, dokumenteret kommunal afvejning. Lokalplanen begrunder fravigelsen primært med reference til statslige interesser og DSB’s tidsplan — det vil sige en ekstern aktørs behov, ikke en kommunal prioritering.
Det bør endvidere belyses, om fremrykningen har præcedensvirkning for den øvrige rækkefølge i Vinge, og om andre anlægsprojekter fremover vil kunne påberåbe sig samme begrundelse.
Anmodning: Kommunen bedes redegøre eksplicit for den selvstændige kommunale afvejning bag fravigelsen, herunder konsekvenser for de øvrige byudviklingsarealer i kommuneplanperioden.
7. Miljøkonsekvensvurdering (VVM) er ikke afsluttet
Miljøkonsekvensvurderingen gennemføres af Trafikstyrelsen efter jernbanelovens § 38a og er ikke afsluttet på tidspunktet for høringsperiodens start. VVM-processen kan resultere i vilkår med direkte betydning for lokalplanens indhold, herunder støjforhold, naturpåvirkning og terrænregulering. Borgerne kan ikke forholde sig til planens samlede miljømæssige konsekvenser, så længe denne proces er uafsluttet.
Anmodning: Kommunen bedes redegøre for, hvordan eventuelle vilkår fra VVM-processen vil blive indarbejdet i lokalplanen, og om der om nødvendigt vil ske en fornyet høring.
8. Terrænændringer og landskabspåvirkning – utilstrækkelig redegørelse
Lokalplanen forudsætter meget omfattende terrænbearbejdninger: nedgravning af spor op til 8 m under eksisterende terræn, opbygning af støjvolde og landskabsbearbejdning ved broens landinger. Det er et anlæg af infrastrukturel skala. Redegørelsen for visuelle og landskabelige konsekvenser er sparsom i forhold til dette omfang. Argumentationen i kystnærhedszoneredegørelsen beskriver bebyggelsen som lavere oplevende på grund af nedgravning, mens de nødvendige terrænhævninger til støjvolde og brolandinger ikke tillægges tilsvarende vægt. Afgrænsningsnotatet bekræfter endvidere (afsnit 3), at projektet forventes at generere ca. 450.000 m³ overskudsjord, og at den endelige plan for håndtering af denne jordmængde endnu ikke er fastlagt.
Anmodning: Kommunen bedes fremlægge en mere fyldestgørende visuel og landskabelig konsekvensvurdering af de samlede terrænændringer, herunder visualiseringer fra relevante kigpunkter i og omkring Vinge, samt en afklaring af den endelige jordhåndteringsplan.
9. Grundvand og forureningsrisiko i anlægs- og driftsfase
Planområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i et nitratfølsomt indvindingsopland. Et DSB-værksted med vaskehal, kemikalier og smøremidler udgør en reel forureningsrisiko. Lokalplanen stiller krav om tætte belægninger og kontrolleret afledning, men redegørelsen for, hvordan tilsyn og dokumentation sikres i driftsfasen over et anlægs fulde levetid, er meget tynd. Det bemærkes endvidere, at afgrænsningsnotatet (afsnit 5, miljøfaktor grundvand) selv anfører, at der skal foretages geotekniske boringer og modelleringer — undersøgelser som endnu ikke er gennemført på tidspunktet for høringen.
Anmodning: Kommunen bedes uddybe, hvordan grundvandsbeskyttelsen sikres konkret i både anlægs- og driftsfase, herunder krav til løbende monitering og tilsyn.
10. Beskyttede arter, lysforurening og flagermus
Inden for planområdet er registreret forekomst af lille vandsalamander ved den §3-beskyttede sø samt to potentielle flagermusledelinjer langs Frederikssundsvej og den nordlige fredskovskant. Begge arter er opført på habitatdirektivets bilag IV og nyder streng beskyttelse efter dansk ret.
For vandsalamanderen anfører lokalplanen, at der skal opsættes paddehegn i anlægsfasen, men der er ikke redegjort for, om der er foretaget en egentlig artsbeskyttelsesredegørelse i overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 12. Opstilling af paddehegn er ikke i sig selv tilstrækkeligt, da anlægsarbejderne vil påvirke eller ødelægge dele af artens rasteareal.
For flagermus er der en yderligere problematik, som lokalplanen ikke adresserer tilstrækkeligt: lysforurening. Et S-togsværksted i drift vil have betydelig kunstig belysning hele døgnet — arbejdslys i haller, belysning langs 14 km sporanlæg, kørestrømsportaler og sikkerhedsbelysning langs hegn og perimeter. Flagermus er særligt følsomme over for kunstigt lys, og de registrerede ledelinjer løber netop langs de arealer, der vil blive mest lyseksponerede. Lokalplanens belysningsbestemmelser regulerer alene veje, stier og parkeringspladser — ikke sporanlæggets og hallernes driftsbelysning, som er den dominerende lyskilde.
Det bemærkes, at afgrænsningsnotatet (afsnit 5, miljøfaktor andre gener – lys) anfører, at nattevisualiseringer vil indgå i landskabsvurderingerne. Dette dokumenterer, at lysforurening er anerkendt som en potentiel påvirkning i VVM-processen — men emnet er endnu ikke behandlet i det kommunale plangrundlag. Lysforureningen vil endvidere kunne påvirke boligkvaliteten i de kommende boligområder i Skovlandet.
Anmodning: Kommunen bedes dokumentere, at der er foretaget en fyldestgørende artikel 12-vurdering for både vandsalamander og flagermus, og at lysforureningen fra sporanlæg og værkstedshaller indgår i denne vurdering. Det bør endvidere præciseres, hvilke bindende krav der stilles til belysningen af sporanlæg og bygninger i driftsfasen.
11. Alternativescreeningen er ikke offentliggjort i efterprøvbar form
Det fremgår af afgrænsningsnotatet for miljøkonsekvensvurdering af DSB Værksted i Vinge (COWI for DSB, oktober 2025, afsnit 3.3), at der er udarbejdet en lokaliseringsanalyse af 12 alternative placeringer, og at disse alle er vurderet uegnede. Begrundelserne angives summarisk som ”størrelse af arealerne, konflikter med anden planlægning samt tilstedeværelsen af eksisterende infrastruktur eller mangel på baneadgang.” Det fremgår endvidere, at ét konkret alternativ (Oppe Sundby) nåede så langt, at der blev afholdt et offentligt orienteringsmøde, men efterfølgende blev afvist af Frederikssund Kommune som politisk beslutning.
Miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 kræver, at miljøvurderingen indeholder en beskrivelse af rimelige alternativer og en begrundelse for det valgte alternativ. Det er på den baggrund problematisk, at hverken lokalplanmaterialet eller afgrænsningsnotatet indeholder en efterprøvbar oversigt over, hvilke 12 konkrete placeringer der er undersøgt, hvilke kriterier der er anvendt ved vurderingen af den enkelte, og hvad de specifikke faglige begrundelser er for fravalget — herunder om by- og landskabsmæssige konsekvenser indgik som et selvstændigt vurderingskriterium.
Det bemærkes, at afgrænsningsnotatet selv anerkender (afsnit 3.4), at arealet uden værkstedsprojektet ville blive inddraget som byudviklingsdelområde i Vinge. Fravalget af de øvrige alternativer er dermed ikke alene et jernbaneteknisk spørgsmål, men også et spørgsmål om Vinges fremtidige byudvikling — en afvejning der burde fremgå eksplicit og efterprøveligt af beslutningsgrundlaget.
Anmodning: Kommunen bedes sikre, at den fulde lokaliseringsanalyse med konkrete faglige begrundelser for fravalg af samtlige 12 undersøgte alternativer offentliggøres som en del af plangrundlaget inden lokalplanens endelige vedtagelse, så borgerne har mulighed for at efterprøve, om screeningen er gennemført med tilstrækkelig bredde og på relevante kriterier.
Afsluttende bemærkning
Ovenstående indsigelser er begrundet i planfaglige og retlige forhold. Det er min vurdering, at lokalplanforslaget på flere punkter ikke opfylder de krav til oplysningsgrundlag og planmæssig rækkefølge, som planloven, miljøvurderingsloven og tilknyttet lovgivning fordrer. Fælles for flere af punkterne er, at centrale forudsætninger for planens realisering — herunder fredskovstilladelse, VVM-proces, støjafskærmningsløsning og jordhåndteringsplan — endnu ikke er afklarede, mens borgerne allerede er i høring. Det begrænser reelt borgernes mulighed for at forholde sig informeret til planens samlede konsekvenser.
Jeg anmoder kommunen om at besvare de rejste spørgsmål konkret og skriftligt som led i den videre behandling af planen.
Med venlig hilsen
Rasmus Lind
Solsikkevej 3, 3600 Frederikssund
23/3-2026
Høringssvar vedr. Forslag til Lokalplan 179 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge
Høringsperiode: 26. januar – 23. marts 2026
Jeg fremsender hermed høringssvar til forslag til Lokalplan 179 og anmoder om, at nedenstående planfaglige og retlige bemærkninger indgår i kommunalbestyrelsens behandling af planen.
1. Manglende forudgående tilladelse til nedlæggelse af fredskov
Inden for planområdet er kortlagt ca. 8,5 ha fredskov med fredskovspligt. Lokalplanen forudsætter, at fredskovspligten ophæves, men dette kræver tilladelse fra Ministeren for Grøn Trepart, jf. skovlovens § 6. Denne tilladelse er på tidspunktet for høringsperiodens start ikke indhentet.
Det er planfagligt og proceduremæssigt problematisk, at lokalplanen sendes i offentlig høring, mens en så grundlæggende retlig forudsætning for planens realisering er uafklaret. Borgerne kan ikke forholde sig fuldt oplyst til planens konsekvenser, når det er uvist, om de nødvendige ministerielle tilladelser kan opnås.
Anmodning: Kommunen bedes redegøre for, hvornår ansøgning om ophævelse af fredskovspligten er fremsendt, og hvornår afgørelse forventes.
2. Støjredegørelsen er ikke fyldestgørende – den endelige løsning er uafklaret
Lokalplanen opererer med to adskilte støjproblematikker: virksomhedsstøj fra værkstedet og trafikstøj fra den kommende motorvej. Den endelige støjafskærmningsløsning fastlægges ikke i lokalplanen, men udskydes til projekteringsfasen.
For virksomhedsstøj viser scenarie 1 kun overholdte grænseværdier med meget lille margin i natperioden ved beregningspunkt 2 – netop det punkt, der er tættest på det kommende boligområde Skovlandet. Modelberegninger afspejler typisk ideelle driftsforhold, og der er ikke redegjort for, om grænseværdierne kan overholdes under alle reelle driftsscenarier, herunder ved kapacitetsudvidelse eller ændret togsammensætning.
For motorvejsstøj er det væsentligt, at den tidligere planlagte jordvold bortfalder som følge af dette projekt. Ansvaret for alternativ afskærmning lægges hermed over på DSB, og lokalplanen åbner for, at foranstaltningerne kan afvente motorvejsprojektet. Det indebærer en reel risiko for, at de kommende boligområder i Vinge i en mellemliggende periode er utilstrækkeligt støjbeskyttede.
Anmodning: Den konkrete støjafskærmningsløsning bør fastlægges som en del af lokalplanen. Kommunen bedes endvidere redegøre for, hvordan støjbeskyttelsen af Vinge sikres, hvis motorvejsprojektet forsinkes.
3. Støj fra døgnaktivitet og rangering er utilstrækkeligt vurderet
Et S-togsværksted er ikke en virksomhed, der følger normal dagdrift. Rangering af tog — togbevægelser til opstilling, sammensætning og flytning på sporanlægget — foregår typisk også i nat- og aftentimerne, og det er netop i disse perioder, at de vejledende grænseværdier er lavest og sværest at overholde. Dertil kommer løbende aktiviteter i værkshaller, testkørsler og lastbilkørsel.
Støjredegørelsen behandler virksomhedsstøjen ud fra definerede scenarier, men det fremgår ikke tilstrækkeligt klart, om rangeringsaktiviteternes fulde omfang i natperioden er korrekt modelleret. Rangering er erfaringsmæssigt en af de mest støjende og svært forudsigelige aktiviteter ved denne type anlæg, og det er en aktivitet, der vanskeligt lader sig afskærme fuldt ud med konventionelle støjskærme.
Anmodning: Kommunen bedes redegøre specifikt for, hvordan støj fra rangeringsaktiviteter og øvrig natdrift er vurderet og modelleret, og hvilken sikkerhedsmargin der er til grænseværdierne i natperioden under fuld driftsbelastning.
4. Planens robusthed ved forsinkelse af forudsatte anlæg er utilstrækkeligt belyst
Lokalplanen forudsætter en række anlæg, som endnu ikke er realiserede: motortrafikvej, støjafskærmning, stibroforbindelse, regnvandsanlæg og beplantning. Der redegøres ikke for, hvad der sker, hvis disse anlæg forsinkes eller ikke realiseres i den forudsatte rækkefølge. Motortrafikvejen er et selvstændigt statsligt projekt, som kommunen ikke har direkte indflydelse på. Et værksted, der tages i brug inden støjafskærmningen mod motorvejen er etableret, vil potentielt eksponere de kommende boligområder for overskridelse af støjgrænser.
Anmodning: Kommunen bedes redegøre eksplicit for, hvilke anlæg der er forudsætninger for ibrugtagning, og hvad konsekvensen er, hvis de ikke er klar til den forudsatte tid.
5. Konsekvenser for Vinges langsigtede byudvikling er utilstrækkeligt belyst
Lokalplanens planområde udgør ca. 48 ha i den nordvestlige del af Vinge. Planloven kræver, at lokalplaner understøtter en hensigtsmæssig byudvikling. Et anlæg af denne skala — med op til 15 m høje haller, 14 km banespor, støjafskærmning og begrænset offentlig adgang — vil udgøre en markant fysisk barriere i bystrukturen og svække den landskabelige og funktionelle sammenhæng mellem by og omgivelser.
Planen redegør ikke tilstrækkeligt for, hvilke arealer der bortfalder som potentielle byudviklingsarealer fremover, om den grønne kantzone på 6–10 m reelt er tilstrækkelig til at imødegå anlæggets visuelle og fysiske barrierevirkning mod Skovlandet, eller hvordan anlægget er foreneligt med Vinges vision om en sammenhængende, grøn og gang- og cykelvenlig by, jf. Kvalitetsprogrammet for Vinge (2024). Det bemærkes, at afgrænsningsnotatet for miljøkonsekvensvurderingen (COWI for DSB, oktober 2025, afsnit 3.4) selv anerkender, at arealet uden værkstedsprojektet ville blive inddraget som byudviklingsdelområde i Vinge. Værkstedet forttrænger således ikke blot landbrugsarealer, men konkret planlagt byudvikling.
Det bør endvidere præciseres, hvem der har ansvar for drift og vedligehold af den grønne kantzone på længere sigt, og hvilke bindende krav der sikrer dens kvalitet over tid.
Anmodning: Kommunen bedes fremlægge en mere konkret og dokumenteret redegørelse for de langsigtede konsekvenser for byudviklingen og bykvaliteten i kanten mod Vinge, herunder en vurdering af anlæggets barrierevirkning for bløde trafikanter og landskabelig sammenhæng.
6. Strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser – utilstrækkelig begrundelse for fravigelse
Lokalplanen er i direkte strid med rækkefølgebestemmelserne i Kommuneplan 2025–2037, der frigiver arealet til byudvikling i perioden 2032–2037. Rækkefølgebestemmelser er et centralt styringsværktøj i kommuneplanlægningen og bør kun fraviges på grundlag af en selvstændig, dokumenteret kommunal afvejning. Lokalplanen begrunder fravigelsen primært med reference til statslige interesser og DSB’s tidsplan — det vil sige en ekstern aktørs behov, ikke en kommunal prioritering.
Det bør endvidere belyses, om fremrykningen har præcedensvirkning for den øvrige rækkefølge i Vinge, og om andre anlægsprojekter fremover vil kunne påberåbe sig samme begrundelse.
Anmodning: Kommunen bedes redegøre eksplicit for den selvstændige kommunale afvejning bag fravigelsen, herunder konsekvenser for de øvrige byudviklingsarealer i kommuneplanperioden.
7. Miljøkonsekvensvurdering (VVM) er ikke afsluttet
Miljøkonsekvensvurderingen gennemføres af Trafikstyrelsen efter jernbanelovens § 38a og er ikke afsluttet på tidspunktet for høringsperiodens start. VVM-processen kan resultere i vilkår med direkte betydning for lokalplanens indhold, herunder støjforhold, naturpåvirkning og terrænregulering. Borgerne kan ikke forholde sig til planens samlede miljømæssige konsekvenser, så længe denne proces er uafsluttet.
Anmodning: Kommunen bedes redegøre for, hvordan eventuelle vilkår fra VVM-processen vil blive indarbejdet i lokalplanen, og om der om nødvendigt vil ske en fornyet høring.
8. Terrænændringer og landskabspåvirkning – utilstrækkelig redegørelse
Lokalplanen forudsætter meget omfattende terrænbearbejdninger: nedgravning af spor op til 8 m under eksisterende terræn, opbygning af støjvolde og landskabsbearbejdning ved broens landinger. Det er et anlæg af infrastrukturel skala. Redegørelsen for visuelle og landskabelige konsekvenser er sparsom i forhold til dette omfang. Argumentationen i kystnærhedszoneredegørelsen beskriver bebyggelsen som lavere oplevende på grund af nedgravning, mens de nødvendige terrænhævninger til støjvolde og brolandinger ikke tillægges tilsvarende vægt. Afgrænsningsnotatet bekræfter endvidere (afsnit 3), at projektet forventes at generere ca. 450.000 m³ overskudsjord, og at den endelige plan for håndtering af denne jordmængde endnu ikke er fastlagt.
Anmodning: Kommunen bedes fremlægge en mere fyldestgørende visuel og landskabelig konsekvensvurdering af de samlede terrænændringer, herunder visualiseringer fra relevante kigpunkter i og omkring Vinge, samt en afklaring af den endelige jordhåndteringsplan.
9. Grundvand og forureningsrisiko i anlægs- og driftsfase
Planområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i et nitratfølsomt indvindingsopland. Et DSB-værksted med vaskehal, kemikalier og smøremidler udgør en reel forureningsrisiko. Lokalplanen stiller krav om tætte belægninger og kontrolleret afledning, men redegørelsen for, hvordan tilsyn og dokumentation sikres i driftsfasen over et anlægs fulde levetid, er meget tynd. Det bemærkes endvidere, at afgrænsningsnotatet (afsnit 5, miljøfaktor grundvand) selv anfører, at der skal foretages geotekniske boringer og modelleringer — undersøgelser som endnu ikke er gennemført på tidspunktet for høringen.
Anmodning: Kommunen bedes uddybe, hvordan grundvandsbeskyttelsen sikres konkret i både anlægs- og driftsfase, herunder krav til løbende monitering og tilsyn.
10. Beskyttede arter, lysforurening og flagermus
Inden for planområdet er registreret forekomst af lille vandsalamander ved den §3-beskyttede sø samt to potentielle flagermusledelinjer langs Frederikssundsvej og den nordlige fredskovskant. Begge arter er opført på habitatdirektivets bilag IV og nyder streng beskyttelse efter dansk ret.
For vandsalamanderen anfører lokalplanen, at der skal opsættes paddehegn i anlægsfasen, men der er ikke redegjort for, om der er foretaget en egentlig artsbeskyttelsesredegørelse i overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 12. Opstilling af paddehegn er ikke i sig selv tilstrækkeligt, da anlægsarbejderne vil påvirke eller ødelægge dele af artens rasteareal.
For flagermus er der en yderligere problematik, som lokalplanen ikke adresserer tilstrækkeligt: lysforurening. Et S-togsværksted i drift vil have betydelig kunstig belysning hele døgnet — arbejdslys i haller, belysning langs 14 km sporanlæg, kørestrømsportaler og sikkerhedsbelysning langs hegn og perimeter. Flagermus er særligt følsomme over for kunstigt lys, og de registrerede ledelinjer løber netop langs de arealer, der vil blive mest lyseksponerede. Lokalplanens belysningsbestemmelser regulerer alene veje, stier og parkeringspladser — ikke sporanlæggets og hallernes driftsbelysning, som er den dominerende lyskilde.
Det bemærkes, at afgrænsningsnotatet (afsnit 5, miljøfaktor andre gener – lys) anfører, at nattevisualiseringer vil indgå i landskabsvurderingerne. Dette dokumenterer, at lysforurening er anerkendt som en potentiel påvirkning i VVM-processen — men emnet er endnu ikke behandlet i det kommunale plangrundlag. Lysforureningen vil endvidere kunne påvirke boligkvaliteten i de kommende boligområder i Skovlandet.
Anmodning: Kommunen bedes dokumentere, at der er foretaget en fyldestgørende artikel 12-vurdering for både vandsalamander og flagermus, og at lysforureningen fra sporanlæg og værkstedshaller indgår i denne vurdering. Det bør endvidere præciseres, hvilke bindende krav der stilles til belysningen af sporanlæg og bygninger i driftsfasen.
11. Alternativescreeningen er ikke offentliggjort i efterprøvbar form
Det fremgår af afgrænsningsnotatet for miljøkonsekvensvurdering af DSB Værksted i Vinge (COWI for DSB, oktober 2025, afsnit 3.3), at der er udarbejdet en lokaliseringsanalyse af 12 alternative placeringer, og at disse alle er vurderet uegnede. Begrundelserne angives summarisk som ”størrelse af arealerne, konflikter med anden planlægning samt tilstedeværelsen af eksisterende infrastruktur eller mangel på baneadgang.” Det fremgår endvidere, at ét konkret alternativ (Oppe Sundby) nåede så langt, at der blev afholdt et offentligt orienteringsmøde, men efterfølgende blev afvist af Frederikssund Kommune som politisk beslutning.
Miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 kræver, at miljøvurderingen indeholder en beskrivelse af rimelige alternativer og en begrundelse for det valgte alternativ. Det er på den baggrund problematisk, at hverken lokalplanmaterialet eller afgrænsningsnotatet indeholder en efterprøvbar oversigt over, hvilke 12 konkrete placeringer der er undersøgt, hvilke kriterier der er anvendt ved vurderingen af den enkelte, og hvad de specifikke faglige begrundelser er for fravalget — herunder om by- og landskabsmæssige konsekvenser indgik som et selvstændigt vurderingskriterium.
Det bemærkes, at afgrænsningsnotatet selv anerkender (afsnit 3.4), at arealet uden værkstedsprojektet ville blive inddraget som byudviklingsdelområde i Vinge. Fravalget af de øvrige alternativer er dermed ikke alene et jernbaneteknisk spørgsmål, men også et spørgsmål om Vinges fremtidige byudvikling — en afvejning der burde fremgå eksplicit og efterprøveligt af beslutningsgrundlaget.
Anmodning: Kommunen bedes sikre, at den fulde lokaliseringsanalyse med konkrete faglige begrundelser for fravalg af samtlige 12 undersøgte alternativer offentliggøres som en del af plangrundlaget inden lokalplanens endelige vedtagelse, så borgerne har mulighed for at efterprøve, om screeningen er gennemført med tilstrækkelig bredde og på relevante kriterier.
Afsluttende bemærkning
Ovenstående indsigelser er begrundet i planfaglige og retlige forhold. Det er min vurdering, at lokalplanforslaget på flere punkter ikke opfylder de krav til oplysningsgrundlag og planmæssig rækkefølge, som planloven, miljøvurderingsloven og tilknyttet lovgivning fordrer. Fælles for flere af punkterne er, at centrale forudsætninger for planens realisering — herunder fredskovstilladelse, VVM-proces, støjafskærmningsløsning og jordhåndteringsplan — endnu ikke er afklarede, mens borgerne allerede er i høring. Det begrænser reelt borgernes mulighed for at forholde sig informeret til planens samlede konsekvenser.
Jeg anmoder kommunen om at besvare de rejste spørgsmål konkret og skriftligt som led i den videre behandling af planen.
Med venlig hilsen
Rasmus Lind
Solsikkevej 3, 3600 Frederikssund
23/3-2026