Frederikssund Kommunes logo

Høringssvar DSB

Høring af forslag til lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge og tilhørende miljøvurdering

Høringssvar 10

Områder: Plan og teknik

Grethe Reedtz, Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund
Skadevænget 23, 4050 Skibby
Modtaget: 17. marts 2026 kl. 12:10

Høringssvar til forslag til Lokalplan 179 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge
Faunaens frie bevægelighed
I Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund er vi bekymrede over de voldsomme barrierer for faunaens frie bevægelighed, der påtænkes opsat på en mere en 1,5 km strækning. Derfor foreslår vi, at der etableres en korridor nord om området.
Solceller
Der gives mulighed for at anbringe solceller på tagene af de primære bebyggelser. Det bør imidlertid fremstå som et krav, at denne mulighed udnyttes maksimalt.
Erstatningsskov
Lokalplanen bevirker at 8 ha fredskov nedlægges. DN opfordrer til at erstatningsskov anlægges i forholdet 1:3 i lighed med praksis i vejdirektoratet. Skoven skal etableres inden for Frederikssund kommunes grænser, f.eks. omkring Sundbylille og/eller på arealer, hvorfra drikkevand indvindes.
Beplantning
DN påskønner de stillede krav til beplantning og begrønning af facader, hegn og støjskærme.
Lysforurening
Vi henleder opmærksomheden på muligheden for lysforurening og lyssmog, som vækker stadig stigende bekymring i miljøet for såvel flora og fauna som mennesker