Lysforurening
Høring af forslag til lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge og tilhørende miljøvurdering
Høringssvar 26
Områder: Plan og teknik
Tage S. Rasmussen, Fjordlandslisten
Ingridvej 13, 3550 Slangerup
Modtaget: 21. marts 2026 kl. 23:17
Jeg indsender hermed et kort resumé af mine bemærkninger om lysforurening i forbindelse med forslag til lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge. Det fulde, uddybende høringssvar er vedhæftet som bilag.
Mit hovedsynspunkt er, at planmaterialet og miljørapporten ikke giver et tilstrækkeligt robust grundlag for at konkludere, at påvirkningen fra lys er ubetydelig. Miljørapporten beskriver selv et omfattende belysningsanlæg med 8-10 meter høje lysmaster, arbejdsbelysning over et meget stort areal, risiko for lyssmog over lange afstande, følsomme naboområder samt mulighed for kumulative virkninger i takt med byudviklingen i Vinge. Alligevel vurderes påvirkningen samlet som ubetydelig.
Jeg er opmærksom på, at planmaterialet allerede indeholder bestemmelser om retningsbestemt, afskærmet og nedadvendt belysning. Efter min opfattelse er dette dog ikke tilstrækkeligt i et projekt af denne størrelse, når miljørapporten samtidig beskriver et langstrakt arbejdsbelysningsanlæg på over 500 meter med potentiel synlighed og påvirkning over lange afstande.
Jeg finder desuden, at beslutningsgrundlaget er mangelfuldt, fordi der efter det foreliggende materiale ikke er fremlagt egentlige natvisualiseringer af anlæggets lysvirkning. De fremlagte visualiseringer viser anlæggets volumen og landskabelige synlighed, men ikke den natlige lysoplevelse, blænding, horisontlys eller lyssmog.
Jeg opfordrer derfor til, at lokalplanen suppleres med mere præcise og bindende krav om:
• Målbare grænser for lysgener, blænding, vertikal belysning og spildlys
• Slukning eller væsentlig dæmpning af ikke-nødvendigt lys uden for aktiv drift
• En samlet belysningsplan med lysberegninger og dokumentation før ibrugtagning
• Natvisualiseringer fra relevante standpunkter
• Kontrolmålinger ved idriftsættelse og krav om korrigerende foranstaltninger ved overskridelser.
Det fulde høringssvar uddyber begrundelserne og de konkrete forslag til ændringer.

Bilag/dokumentation
Frederikssund Kommune er ikke er ansvarlig for tilgængeligheden af indholdet af bilag, da det er tredjepartsindhold som kommunen ikke har betalt, kontrolleret eller udviklet.