DSB skal holdes fast på sine løfter
Høring af forslag til lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge og tilhørende miljøvurdering
Høringssvar 46
Områder: Plan og teknik
Tage S. Rasmussen, Fjordlandslisten
Ingridvej 13, 3550 Slangerup
Modtaget: 23. marts 2026 kl. 22:54
Jeg har tidligere indsendt syv mere detaljerede høringssvar om lokalplanforslaget, kommuneplantillægget og den tilhørende miljø vurdering.
Dette høringssvar er en samlet opsummering, primært rettet mod byrådet.
Mit hovedbudskab er enkelt:
Hvis byrådet ønsker at gå videre med projektet, bør det først sikre, at planen strammes væsentligt op, og at DSB’s centrale løfter bliver gjort bindende.
Der er ikke tale om en almindelig lokalplansag. Der er tale om et meget stort og indgribende projekt med betydelige konsekvenser for natur, landskab, naboer, mobilitet og den fremtidige udvikling af Vinge. Netop derfor bør kravene til planens kvalitet, præcision og dokumentation også være tilsvarende høje.
På tværs af de mange høringssvar tegner der sig et tydeligt billede. Byrådet bliver bedt om at tage stilling til et projekt, selv om for mange væsentlige spørgsmål stadig står åbne, og selv om flere afgørende forhold først ser ud til at skulle afklares senere.
Det handler ikke kun om, om man er for eller imod projektet. Det handler også om, hvilket grundlag byrådet vil acceptere at træffe en så vidtgående beslutning på.
Flere høringssvar peger på, at centrale forudsætninger stadig ikke er afklaret godt nok. Det gælder blandt andet fredskov, den videre miljøafklaring, den endelige støjløsning, jordhåndtering, naturkompensation og flere af de konkrete afværgetiltag.
Når så store spørgsmål først skal afklares senere, bliver byrådet i praksis bedt om at sige ja først og få svarene bagefter. Det er den forkerte rækkefølge i en sag af denne størrelse.
Placeringen er heller ikke forklaret overbevisende nok. Der mangler fortsat en åben og tydelig redegørelse for, hvorfor netop denne placering er den rigtige, når den samtidig medfører så store indgreb i landskab, grønne strukturer, fredskov og den fremtidige byudvikling. Når konsekvenserne er så store, må begrundelsen være tilsvarende stærk.
Sagen handler heller ikke kun om et værksted. Den handler også om, hvad Vinge skal være. Et anlæg af denne skala vil præge landskabet, beslaglægge et meget stort areal og risikere at skabe en ny barriere mellem Vinge og Frederikssund.
Derfor er det ikke en almindelig plansag. Det er en beslutning, der kan få betydning for områdets udvikling i mange år frem.
Samtidig er der behov for, at de centrale løfter i materialet bliver omsat til klare og håndhævelige krav.
Hvis støjafskærmningen skal være bedre end tidligere løsninger, bør det ikke stå som en ambition i redegørelsen. Så bør det stå som et målbart og bindende krav.
Hvis lysgenerne kan begrænses, bør det heller ikke bero på senere projektering alene. Der bør stilles klare krav til belysning, dokumentation og kontrol.
Hvis stiforbindelsen og landskabsbroen er en vigtig del af projektet, bør udformning, økonomi og finansiering også være reelt afklaret.
De samme bekymringer går igen i høringssvarene omkring støj, lys, vibrationer, natur, hydrologi, terrænændringer, kumulative effekter og påvirkningen af både nuværende og kommende naboer.
Dertil kommer de helt konkrete spørgsmål om delområde 2 vest for Frederikssundsvej, kirkeomgivelserne ved Oppe Sundby Kirke, buslinje 312, skolevej og de daglige forbindelser for borgere vest for vejen. Det er ikke perifere detaljer.
Det er forhold, der har betydning for borgernes hverdag og for projektets langsigtede holdbarhed.
Det økonomiske argument står også for svagt. Der henvises ofte til arbejdspladser og udvikling, men der er rejst relevante spørgsmål om arealforbrug, kommunal gevinst og risikoen for, at kommunen i sidste ende kan stå med en del af regningen, ikke mindst i forhold til landskabsbroen. Hvis projektet skal bæres politisk, bør det ske på et åbent og realistisk grundlag, også økonomisk.
Byrådet bør i denne situation først og fremmest sikre, at projektet hviler på et robust og bindende plangrundlag, som varetager borgernes interesser og ikke efterlader væsentlige spørgsmål til senere afklaring.
Derfor er min opfordring til byrådet klar.
Sæt sagen på pause og brug denne fase til at kræve en langt stærkere og mere bindende plan.
Kræv, at de væsentligste løfter om støj, lys, natur, afskærmning, mobilitet og økonomi bliver omsat til klare og håndhævelige krav.
Kræv, at de mest åbne og upræcise dele af planen bliver strammet op.
Kræv, at delområde 2, landskabsbroen og de samlede påvirkninger vest for Frederikssundsvej bliver belyst og afgrænset langt bedre.
Og kræv, at DSB dokumenterer, hvordan projektet faktisk vil leve op til det, der loves nu.
Et projekt af denne størrelse bør ikke vedtages på baggrund af åbne formuleringer, senere afklaringer og ikke-bindende hensigtserklæringer.
Hvis byrådet ønsker at gå videre med projektet, bør det være på et grundlag, der er præcist, bindende og robust nok til at holde — også når projektet møder virkeligheden.
Dette høringssvar er en samlet opsummering, primært rettet mod byrådet.
Mit hovedbudskab er enkelt:
Hvis byrådet ønsker at gå videre med projektet, bør det først sikre, at planen strammes væsentligt op, og at DSB’s centrale løfter bliver gjort bindende.
Der er ikke tale om en almindelig lokalplansag. Der er tale om et meget stort og indgribende projekt med betydelige konsekvenser for natur, landskab, naboer, mobilitet og den fremtidige udvikling af Vinge. Netop derfor bør kravene til planens kvalitet, præcision og dokumentation også være tilsvarende høje.
På tværs af de mange høringssvar tegner der sig et tydeligt billede. Byrådet bliver bedt om at tage stilling til et projekt, selv om for mange væsentlige spørgsmål stadig står åbne, og selv om flere afgørende forhold først ser ud til at skulle afklares senere.
Det handler ikke kun om, om man er for eller imod projektet. Det handler også om, hvilket grundlag byrådet vil acceptere at træffe en så vidtgående beslutning på.
Flere høringssvar peger på, at centrale forudsætninger stadig ikke er afklaret godt nok. Det gælder blandt andet fredskov, den videre miljøafklaring, den endelige støjløsning, jordhåndtering, naturkompensation og flere af de konkrete afværgetiltag.
Når så store spørgsmål først skal afklares senere, bliver byrådet i praksis bedt om at sige ja først og få svarene bagefter. Det er den forkerte rækkefølge i en sag af denne størrelse.
Placeringen er heller ikke forklaret overbevisende nok. Der mangler fortsat en åben og tydelig redegørelse for, hvorfor netop denne placering er den rigtige, når den samtidig medfører så store indgreb i landskab, grønne strukturer, fredskov og den fremtidige byudvikling. Når konsekvenserne er så store, må begrundelsen være tilsvarende stærk.
Sagen handler heller ikke kun om et værksted. Den handler også om, hvad Vinge skal være. Et anlæg af denne skala vil præge landskabet, beslaglægge et meget stort areal og risikere at skabe en ny barriere mellem Vinge og Frederikssund.
Derfor er det ikke en almindelig plansag. Det er en beslutning, der kan få betydning for områdets udvikling i mange år frem.
Samtidig er der behov for, at de centrale løfter i materialet bliver omsat til klare og håndhævelige krav.
Hvis støjafskærmningen skal være bedre end tidligere løsninger, bør det ikke stå som en ambition i redegørelsen. Så bør det stå som et målbart og bindende krav.
Hvis lysgenerne kan begrænses, bør det heller ikke bero på senere projektering alene. Der bør stilles klare krav til belysning, dokumentation og kontrol.
Hvis stiforbindelsen og landskabsbroen er en vigtig del af projektet, bør udformning, økonomi og finansiering også være reelt afklaret.
De samme bekymringer går igen i høringssvarene omkring støj, lys, vibrationer, natur, hydrologi, terrænændringer, kumulative effekter og påvirkningen af både nuværende og kommende naboer.
Dertil kommer de helt konkrete spørgsmål om delområde 2 vest for Frederikssundsvej, kirkeomgivelserne ved Oppe Sundby Kirke, buslinje 312, skolevej og de daglige forbindelser for borgere vest for vejen. Det er ikke perifere detaljer.
Det er forhold, der har betydning for borgernes hverdag og for projektets langsigtede holdbarhed.
Det økonomiske argument står også for svagt. Der henvises ofte til arbejdspladser og udvikling, men der er rejst relevante spørgsmål om arealforbrug, kommunal gevinst og risikoen for, at kommunen i sidste ende kan stå med en del af regningen, ikke mindst i forhold til landskabsbroen. Hvis projektet skal bæres politisk, bør det ske på et åbent og realistisk grundlag, også økonomisk.
Byrådet bør i denne situation først og fremmest sikre, at projektet hviler på et robust og bindende plangrundlag, som varetager borgernes interesser og ikke efterlader væsentlige spørgsmål til senere afklaring.
Derfor er min opfordring til byrådet klar.
Sæt sagen på pause og brug denne fase til at kræve en langt stærkere og mere bindende plan.
Kræv, at de væsentligste løfter om støj, lys, natur, afskærmning, mobilitet og økonomi bliver omsat til klare og håndhævelige krav.
Kræv, at de mest åbne og upræcise dele af planen bliver strammet op.
Kræv, at delområde 2, landskabsbroen og de samlede påvirkninger vest for Frederikssundsvej bliver belyst og afgrænset langt bedre.
Og kræv, at DSB dokumenterer, hvordan projektet faktisk vil leve op til det, der loves nu.
Et projekt af denne størrelse bør ikke vedtages på baggrund af åbne formuleringer, senere afklaringer og ikke-bindende hensigtserklæringer.
Hvis byrådet ønsker at gå videre med projektet, bør det være på et grundlag, der er præcist, bindende og robust nok til at holde — også når projektet møder virkeligheden.