Teknik og Klimas møde den 06. oktober 2026

Resume

Udvalget skal godkende at sende et tillæg til spildevandsplanen i offentlig høring. Tillægget udgør det juridiske grundlag for, at Novafos kan etablere hoved-spildevandsledningen i Vinge, samt etablere de primære pumpestationer i et mere optimalt trace. Dette tillæg medfører, at to tidligere vedtagne tillæg aflyses og at der vedtages tilpasninger for et tredje tillæg. Det skal ske, fordi de tidligere vedtagne placeringer af spildevandstraceet ikke længere er tidssvarende med beslutningerne fra 2015 og i 2016.

Under punktets behandling deltager konsulent Vibeke Ann Villadsen og chefkonsulent Dennis Ravn.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Godkende udkast til tillæg til spildevandsplan 2013-2021;"Ændret placering af spildevandstrace og af pumpestationer i Vinge".
2. Godkende at udkastet sendes i 8 ugers offentlig høring.

Sagsfremstilling

Dette tillæg til spildevandsplanen supplerer spildevandsplanen for Frederikssund Kommune: ”Spildevandsplan for Frederikssund Kommune 2013-2021”.

Der skal vedtages et tillæg til spildevandsplanen fordi:

• Der er er et behov for at fortage udbygning af spildevandssystemet, så afledningen af spildevand fra Vinge kan sikres, uden at belaste det eksisterende system yderligere.
• Dele af det tidligere spildevandsplanlagte, men ikke udførte spildevandstrace og placering af pumpestationer ikke længere er tidssvarende.
• Overordnede traceer for forsyningens ledninger og pumpestationer skal fremgå af spildevandsplanen.

Hvad skal ændres

Det er selve det overordnede forløb af hovedspildevandsledningen, som tilpasses, samt placeringen af 3 overordnede pumpestationer som pumper spildevandet i Vinge videre til Frederikssund renseanlæg, hvor vandet renses. I bilag 1 er vedlagt udkast til tillægget. Heraf fremgår den nye placering af spildevandsledningen og af pumpestationerne.

Hvilke tillæg annulleres og ændres

På grund af ovenstående aflyses to tillæg til spildevandsplanen om spildevandstrace i Vinge. Derudover annulleres en mindre del af et tredje tillæg, som også omhandler spildevandstrace i Vinge.

De to tillæg som aflyses helt er følgende:

• Overordnet tracé for spildevandsledning i Vinge fra 25.08.2015. Dette tillæg muliggør anlæggelse af et spildevandsanlæg fra Store Rørbækvej og op til Haldor Topsøe Park
• Supplerende trace for spildevandsledning fra Vinge By til Frederikssund renseanlæg fra 22.8.2016. Dette tillæg muliggør et spildevandsanlæg langs S-banen til Frederikssund Renseanlæg

Derudover annulleres en mindre del af nedenstående tillæg. Det vil sige kun den del der omhandler spildevandstrace i tillægget kaldet:

• Opland 307-307, samt ændret spildevandstrace i Vinge By fra 6.2.2019

Tillæg er vedhæftet som bilag 1-3.

Miljøscreening for miljøpåvirkning som følge af tillægget

Tillægget er blevet miljøscreenet og det er vurderet at der ikke skal udføres en miljøvurdering af tillægget. Det skyldes at tillægget kun berører et mindre området på lokalt plan, som ikke påvirker et udpeget naturbeskyttelsesområde væsentligt og ikke fastlægger rammer for projekter som må antages at få en væsentlig indflydelse på miljøet.

Proces

Tillægget til spildevandsplanen og den tilhørende miljøscreening skal sendes i offentlig høring. Efter høringsperioden bearbejdes eventuelle kommentarer og indsigelser. Den endelige udgave af tillægget kan herefter vedtages administrativt, såfremt der ikke er kommet væsentlige indsigelser i høringsperioden (bilag 4)

Inddragelse

Novafos, Ikano, FOSS og Bane Danmark er blevet hørt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 3: Tillæg opland 307-309 og ændret tracé - vedtaget 2019 - Aflyses kun for den del der omhandler spildevandstracé
• Bilag 1: Supplerende trace Vinge By - Vedtaget 2016 - Aflyses
• Bilag 2: Tillæg overordnet Tracé for spildevandledning i Vinge - Vedtaget 2015 - Aflyses
• Bilag 4: Udkast til pol. bh - Tillæg til spildevandsplan 2013-2021 - Ændret spildevandstrace og ændret placering af pst i Vin

Resume

Regulativet for det offentlige og målsatte vandløb Havelse Å skal revideres. Administrationerne i Frederikssund, Halsnæs og Hillerød kommuner har i samarbejde udarbejdet og vedlagt et forslag til revideret vandløbsregulativ, som lever op til de nuværende krav for regulativer for målsatte vandløb. Administrationen ønsker nu udvalgets godkendelse til at sende forslaget inkl. bilag i offentlig høring.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Godkende at det vedlagte oplæg til revideret vandløbsregulativ for Havelse Å samt bilag sendes i offentlig høring

Sagsfremstilling

Baggrund

Havelse Å er et offentligt vandløb, der har det meste af sit forløb i Hillerød Kommune, men som vest for Skævinge bliver grænsevandløb mellem først Hillerød/Halsnæs kommune og senere Halsnæs/Frederikssund kommune.

Det gældende vandløbsregulativ for Havelse Å blev vedtaget af Frederiksborg amtsråd i 1992. Det fremgår af regulativets afsnit 10, at det skulle revideres senest 10 år efter vedtagelse. Arbejdet med at revidere regulativet for Havelse Å blev opstartet i 2014, men prioriteringshensyn, ændring af klagenævnspraksis og øgede krav i forbindelse med miljøvurderinger har forlænget processen. Forslaget er udarbejdet i samarbejde mellem Hillerød, Frederikssund og Halsnæs Kommuner.

Væsentligste ændringer i oplæg til revideret regulativ 

Siden 1992 er der sket en omfattende udvikling indenfor forvaltning af overfladevand. Det vigtigste i forhold til Havelse Å er givetvis, at der er blevet vedtaget en serie vandområdeplaner, senest vandområdeplan 2021-2027, som indeholder bindende målsætninger for alle målsatte vandløb. Det betyder blandt andet, at man ikke i vandløbene må foretage aktiviteter, som kan forhindre målopfyldelse. Havelse Å er i vandområdeplanerne målsat til god økologisk tilstand, men den nuværende tilstand går fra dårlig til moderat. Der er altså ikke målopfyldelse.

Som en følge heraf er det i forbindelse med miljøvurdering af regulativet vurderet, at eksempelvis grødeskæring som udgangspunkt ikke kan foretages mere end en enkelt gang årligt, da en hyppigere grødeskæring vil forhindre målopfyldelse. De nuværende bestemmelser om grødeskæring 3 – 4 gange om året kan derfor ikke videreføres. Derfor er der i forslaget fastsat andre bestemmelser om grødeskæring, som skal imødekomme afvandingshensyn mest muligt samtidig med, at de ikke vurderes at kunne forhindre vandløbet i at opnå målopfyldelse. Til at fastsætte de nye bestemmelser om grødeskæring, er der anvendt nyeste viden om grødeskæring, som beskrevet i ”Evidensbaseret og omkostningseffektiv grødeskæring i små danske vandløb”, hvor grødeskæringens betydning for miljøtilstand og vandføringsevne i vandløb er undersøgt. Rapporten er vedlagt som bilag.

Det reviderede regulativforslag indeholder en omfattende redegørelsesdel hvori alle foreslåede ændringer, inkl. baggrund og forventede konsekvenser, er beskrevet samt en miljøvurdering.

Proces

Da både Hillerød, Halsnæs og Frederikssund Kommuner er vandløbsmyndighed for Havelse Å, bliver godkendelse af høringsudsendelse af forslag til revideret regulativ forelagt politisk for udvalg i alle tre kommuner. Dette sker, af hensyn til ønsket om godkendelse for grødeskæringssæson 2027, på møder i hhv. slutningen af september og starten af oktober 2026. Såfremt alle udvalg godkender indstillingen, bliver forslag til revideret regulativ for Havelse Å sendt i offentlig høring hurtigst muligt herefter. Udsendelsen koordineres mellem Hillerød, Halsnæs og Frederikssund Kommune og af hensyn til materialets omfang og kompleksitet fastsættes en længere høringsperiode end de normale 8 uger.

Forvaltningerne gennemfører herudover et samlet møde for lodsejere og interessenter. Mødet forventes afholdt i uge 46, som vil være i høringsperioden. Hermed har administrationerne mulighed for at svare på spørgsmål og at klæde lodsejere og interessenter bedst muligt på til at afgive et eventuelt høringssvar.

Efter endt høringsperiode vil administrationen behandle de indkomne høringssvar og indarbejde eventuelle ændringer, som de måtte vurderes at skulle medføre.

Derefter forelægges endeligt forslag til revideret regulativ for Havelse Å til politisk vedtagelse i de relevante udvalg i hhv. Hillerød, Halsnæs og Frederikssund Kommune. Forventeligt i foråret 2027.

Inddragelse

Gennemført inddragelse

Bredejere, vandløbslaug m.fl. blev i forbindelse med udarbejdelse af miljøvurderingen af regulativet varskoet om, at arbejdet med et nyt regulativ for Havelse Å ville blive sat i værk idet afgrænsningsnotatet var i høring hos bredejere, vandløbslaug mv. i foråret 2025. Afgrænsningsnotatet blev ligeledes offentligt annonceret på kommunernes hjemmesider.

Inddragelse i forbindelse med høring

Havelse Å er et målsat vandløb i den gældende vandområdeplan og har ikke målopfyldelse. Det betyder, at vandløbsmyndighedens muligheder for at afveje natur- og afvandingsinteresser i forbindelse med fastsættelse af bestemmelser i regulativet er begrænsede. Specielt når det gælder grødeskæring, har gentagne afgørelser i klagenævnet vist, at hensynet til vandløbets økologiske tilstand skal tillægges langt større vægt end afvandingsmæssige hensyn. For Havelse Å betyder det, at de nuværende grødeskæringsbestemmelser skal ændres, men at udfaldsrummet for ændringer er relativt lille. Af denne årsag vurderer administrationerne i Frederikssund, Hillerød og Halsnæs kommuner samstemmende, at vandløbslaug, lodsejere og andre interessenter bedst inddrages når der foreligger et konkret forslag til nye bestemmelser, som efter administrationens vurdering er forenelige med de krav der følger af vandløbets tilstand og målsætning. Denne fremgangsmåde giver, efter administrationernes vurdering, de bedste forudsætninger for en dialog om hvad der kan lade sig gøre med udgangspunkt i vandløbets tilstand, målsætning og øvrige krav.

Inddragelsesindsatsen lægges derfor i perioden efter forslaget sendes i høring. Her vil administrationerne, i tillæg til den obligatoriske offentlige høring, afholde et møde for lodsejere og andre interessenter. Administrationen vil ligeledes prioritere kommunikationsindsatsen i perioden for at sikre, at alle får de bedste forudsætninger for at vurdere det udsendte forslag og at eventuelle høringssvar bliver så aktuelle og fokuserede, som muligt.

Økonomi

Udsendelse af forslaget i høring medfører ikke nogen økonomiske konsekvenser eller forpligtelser.

Ultimativt kan ændrede bestemmelser for grøde- og brinkskæring medføre en driftsøkonomisk konsekvens for vedligeholdelsen af Havelse Å. Hvis en sådan ændring vurderes at blive aktuel, vil der blive redegjort herfor i den kommende sag i hhv. Hillerød, Halsnæs og Frederikssund Kommune om endelig vedtagelse af revideret regulativ.

Bilag

• Regulativ for Havelse Å inkl. redegørelse - høringsudkast
• Havelse Å rev regulativ - Bilag 1 længdeprofiler
• Havelse Å rev regulativ - Bilag 2 tværprofiler
• Havelse Å rev regulativ - Bilag 3a Vandspejlsberegninger
• Havelse Å rev regulativ - Bilag 3b vandspejlsberegninger
• Havelse Å rev regulativ - Bilag 4 Vegetationsundersøgelse
• Havelse Å rev regulativ - Bilag 5 Miljørapport
• Havelse Å Miljørapport - bilag 1 Afgrænsningsnotat m hvidbog
• Havelse Å regulativ 1992 (gældende)
• Evidensbaseret grødeskæring - rapport

Resume

Svineholmen Digelag ved Skuldelev Strand har ansøgt om tilladelse til at vedligeholde og udvide det eksisterende dige til beskyttelse mod stormflod. Tilladelse til private kystbeskyttelsesprojekter besluttes af Teknik og Klima.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Der gives tilladelse til vedligehold og udvidelse af det eksisterende dige.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, den 8. september 2026, punkt 125:

Udsat, idet høringsmaterialet skal vedlægges sagen.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse til vedligehold og udvidelse af Svineholmens dige. Projektet har til formål at sikre digets holdbarhed og beskytte digelagets område mod oversvømmelser i forbindelse med stormflod.

Administrationen har behandlet ansøgningsmaterialet og projektet er nu klar til, at udvalget kan træffe beslutning om godkendelse.

Det fulde udkast til tilladelse fremgår af bilaget "Udkast til Tilladelse til renovering og udvidelse af Svineholmens dige"

Tilladelse

Der gives tilladelse til:

• vedligehold af det eksisterende ”Svineholmens Dige”, ved foring af diget med lerjord
• lovliggørelse af forhøjning af diget til topkote 2,25 m DVR90.
• udvidelse af digekronen fra 120 cm til 200 cm, for at forbedre de fremtidige driftsmuligheder
• udvidelse af digets fod på den østlige del af strækningen at med 80 cm.

Tilladelsen indeholder dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, da diget på den østlige del af strækningen vil blive udvidet ind i beskyttet eng og sø. Det vurderes at dispensationen er samfundsmæssigt nødvendig, at påvirkningen af den beskyttede natur er minimeret og at der ikke er alternativer til påvirkningen af naturen.

Der træffes samtidig afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingspligt og at projektet ikke skal habitatkonsekvensvurderes.

Begrundelse for tilladelsen

Diget er i dag i dårlig stand og der er derfor et behov for vedligehold. Administrationen vurderer, at foringen med lerjord vil kunne udvide digets levetid med en årrække, men at løsningen er midlertidig. Når der alligevel indstilles til tilladelse skyldes det, at der ikke er nogen andre oplagte muligheder for beskyttelse af området.

Foringen bidrager samtidigt til at udvide digekronen. Dette gøres for at øge tilgængeligheden for vedligeholdelsesmaskiner, til slåning af digets sider, hvilket vil gøre det lettere fremover at passe græsbeklædningen og dermed bekæmpe mosegrise, som i dag plager diget.

Natur- og miljøvurderinger

Digets fod udvides med 80 cm på udvalgte strækninger af diget, for at skråningsanlæggene bliver fladere og mere stabile. Udvidelsen vil inddrage ca. 110 m2 beskyttet eng og op til 32 m2 beskyttet sø på landværts side af diget. Administrationen vurderer, at påvirkningen af naturen er minimeret i projektet, bl.a. ved at man har reduceret udvidelsen af digets fod til et minimum og til færrest mulige strækninger. Fx udvides digets fod ikke i områder omfattet af Natura2000 beskyttelse.

Både eng og sø er besigtiget af administrationen og vurderes til at have lav-moderat naturværdi.

Der er i forbindelse med projektet blevet foretaget en undersøgelse for markfirben, da der i nærheden af diget tidligere er observeret markfirben. Diget vurderes som mindre egnet som levested for markfirben, og projektet vil dermed ikke påvirke Bilag IV-arten. Undersøgelsen kan ses af "Bilag 1 -  undersøgelser for markfirben".

Økonomi

Projektet er et privat kystbeskyttelsesprojekt, hvor alle udgifter afholdes af ansøger.

Kommunens andel af udgifter til vedligehold:

Kommunen ejer nogle matrikler inden for digelagets område. Derfor er kommunen som grundejer menigt medlem af Svineholmens Digelag. Det medfører, at kommunen som grundejer skal afholde en forholdsmæssig andel af digelagets udgifter, herunder udgifter til vedligehold. Kommunens andel udgør 2 ud af 350 parter, eller 0,56 %. Seneste kendte estimat for vedligeholdelsesprojektet for Svineholmens Dige er cirka 700.000 kr. Kommunens forholdsmæssige andel er i så fald 39.200 kr.

Kommunens andel af udgifterne vedrører alene kommunen i sin rolle af grundejer – ikke kommunen i sin rolle af myndighed. Dette er alene en orientering til udvalget om, at kommunen i denne sag har flere roller.

Inddragelse

Projektet har været i 4 ugers offentlig høring.

Indkomne høringssvar har ført til mindre præciseringer af udkast til tilladelsen.

Generelt bemærkes det, at tilladelsen forholder sig til de tekniske forhold ved projektet, som udføres med Svineholmens Digelag som bygherre. Kommunen kan ikke forholde sig til digelagets vedtægter, medlemmer eller tinglysninger.

Se Bilag: "Hvidbog"

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Hvidbog
• Bilag 1 - undersøgelser for markfirben
• Udkast til tilladelse til renovering og udvidelse af Svineholmens dige

Resume

Med denne sag skal udvalget beslutte, om der kan tilføres 0,85 mio. kr. til Kignæs digeprojekt fra Klimapuljen 2027 til at gennemføre miljøundersøgelser, der er nødvendige for at realisere det kommunale kystbeskyttelsesprojekt ved Kignæs.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der tilføres bruttoanlægsudgifter på 0,85 mio. kr. i 2027 til gennemførelse af nødvendige natur- og miljøvurderinger i forbindelse med det igangværende kommunale fællesprojekt ved Kignæs. Udgiften finansieres af de afsatte midler i 2027 for Klimaplan 2045.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i juni 2024 at igangsætte projektering af et nyt digeprojekt ved Kignæs. Der blev efterfølgende udarbejdet et Dispositionsforslag og et udkast til en bidragsfordeling. I november 2025 besluttede byrådet på baggrund af udarbejdede dispositionsforslag og bidragsfordeling at fremme digeprojektet ved Kignæs som et kommunalt fællesprojekt. Samtidigt bevilgede byrådet yderligere 0,4 mio. kr. til at udarbejde et myndighedsprojekt.

En ekstern juridisk konsulent har i sommeren 2026, på baggrund af det udarbejdede dispositionsforslag, tilkendegivet, at projektet udløser krav om en fuld Natura2000 konsekvensvurdering og udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Udgifterne på 0,85 mio. kr. til disse rapporter er ikke indeholdt i det nuværende projektbudget.

Finansiering af projektet

Kystbeskyttelsen skal finansieres af de grundejere, der får nytte af den. Tilførslen af midler skal derfor opfattes som en mellemfinansiering, der kan opkræves af grundejerne hvis projektet realiseres. Opkrævningen til grundejerne kan først ske, når projektet har opnået de nødvendige myndighedstilladelser samt en vedtaget bidragsfordeling. Det er derfor, at der er behov for en kommunal mellemfinansiering.

Kommunen skal betale en del af udgifterne som grundejer

Kignæshallen står til at skulle betale 43 % af de samlede udgifter til projektet. Det er kommunen, som ejer af Kignæshallen, der skal betale denne udgift. I de foreløbige økonomiske beregninger anslås denne udgift til ca. 112.000,- årligt i 25 år.

Kommunen sparer penge på beredskab og får en bedre oversvømmelsessikring

Etablering af kystbeskyttelsen medfører en besparelse på ca. 100.000 til abonnement og udrulning af watertubes ved Kignæshallen. Watertubes er en usikker form for beskyttelse (pga. risiko for punktering, bølgepåvirkning, ukorrekt montering mv.). Derudover kan de ikke beskytte til samme beskyttelsesniveau som en permanent kystbeskyttelse vil kunne.

Behov for miljøundersøgelser

Projektområdet grænser op til det EU-beskyttede Natura2000 område nr. 136 Roskildefjord og Jægerspris Nordskov. Det er nødvendigt at placere kystbeskyttelsen meget tæt på beskyttede naturtyper, og derudover kan det ikke udelukkes, at der i anlægsfasen vil ske midlertidige påvirkninger af de beskyttede naturværdier.

En ekstern jurist med speciale i miljø-ret, har af disse grunde tilkendegivet, at der jf. Kysthabitatbekendtgørelsen og Miljøvurderingsloven, skal gennemføres en fuld Natura2000 konsekvensvurdering samt en Miljøkonsekvensrapport.

Formålet med undersøgelserne er at supplere de indledende miljøscreeninger, med grundigere analyser af projektets mulige påvirkninger, samt evt. beskrivelser af afværgende foranstaltninger der kan mindske påvirkningen af natur og miljø.

Ovennævnte miljøvurderinger er et lovkrav, og er derfor en forudsætning for, at projektet kan realiseres.

De næste skridt i projekteringen

Hvis der bevilges midler til miljøundersøgelser, vil det rådgivende ingeniørfirma, der er på projektet, hurtigt igangsætte udarbejdelsen af et myndighedsprojekt med tilhørende miljøvurderinger. Rådgiver vil ved opstart udarbejde en realistisk tidsplan. Administrationen estimerer på baggrund af erfaringer fra tidligere projekter, at ovennævnte ydelser vil tage mellem 6 - 12 måneder at færdiggøre.

Når myndighedsprojekteringen er færdiggjort, indgives det samlede ansøgningsmateriale til kystmyndigheden, der herefter påbegynder sagsbehandlingen.

Endvidere igangsættes der, parallelt med myndighedsprojekteringen, evt. nødvendig lokalplanlægning.

Inddragelse

Der har været afholdt møde med berørte grundejere i Kignæshallen i 2025. Der er oprettet en arbejdsgruppe med repræsentanter for grundejere og Novafos. Derudover udsender kommunen løbende nyhedsbreve ud til berørte grundejere.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at bruttoanlægsudgiften på 0,85 mio. kr. i 2027 til gennemførelse af nødvendige natur- og miljøvurderinger i forbindelse med det igangværende kommunale fællesprojekt ved Kignæs finansieres af de afsatte midler i 2027 for Klimaplan 2045. Der er i 2027 afsat 9,0 mio. kr. til Klimaplan 2045.

Resume

Udvalget skal med denne sag beslutte, om der kan tilføres en bevilling på 0,3 mio. kr. til opstart af et kommunalt fællesprojekt, der skal beskytte sommerhusområdet Dalby Huse imod oversvømmelse. Bevillingen er en forudsætning for, at projektet kan opstartes. Projektet har været i bero siden 2018, grundet manglende ressourcer.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der tilføres bruttoanlægsudgifter på 0,3 mio. kr. i 2027 til at opstarte projektering af et nyt kommunalt kystbeskyttelsesprojekt ved Dalby Huse. Udgiften finansieres af de afsatte midler i 2027 for Klimaplan 2045.

Sagsfremstilling

Sommerhusområdet Dalby Huse har flere gange været oversvømmet, og områdets beboere ønsker derfor at sikre området imod fremtidige oversvømmelser. Det anslås, at der er mellem 35 - 45 sommerhuse, der er oversvømmelsestruede. Efter Bodil stormen i 2013 udarbejdede Frederikssund Kommune i samarbejde med områdets grundejere et skitseprojekt med henblik på at afdække mulige løsninger.

Siden færdiggørelsen af skitseprojektet i 2017 har projektet været i bero, fordi Frederikssund Kommune har prioriteret arbejdet med fire andre digeprojekter, jf. den gældende prioriteringsplan for kystbeskyttelsesprojekter, der senest er opdateret i marts 2025. (bilag 1)

Indledende projektering og fremme af digeprojektet som et kommunalt fællesprojekt.

Et kommunalt fællesprojekt har en lovbunden proces med mange procestrin. Frederikssund Kommune har udarbejdet en procesoversigt (bilag 2). Første procestrin er at udarbejde et dispositionsforslag, og derefter beslutte om projektet skal fremmes som et kommunalt fællesprojekt.

Dispositionsforslag, der typisk udarbejdes af eksterne rådgivere, skal beskrive én realiserbar teknisk løsning, samt et udkast til en bidragsfordeling. Dispositionsforslaget sendes herefter til Kystdirektoratet, der kommer med en såkaldt § 4 udtalelse, hvori de vurderer om det valgte sikringsniveau og den tekniske løsning mv. kan anbefales. På baggrund af ovenstående skal byrådet beslutte, hvorvidt projektet kan fremmes som et kommunalt fællesprojekt.

Hvis projektet fremmes som et kommunalt fællesprojekt, forpligter Frederikssund Kommune sig til at drive projektet, samt at orientere grundejere med en tidsplan og projekthjemmeside.

Finansiering af projektet

Kommunale fællesprojekter skal finansieres af de grundejere, der får nytte af det. Grundejerne i det pågældende sommerhusområde har først mulighed for at finansiere kystbeskyttelsen, når der oprettes et digelag, som har juridisk mandat til at optage et anlægslån. Dette kan først ske senere i processen, og derfor er en mellemfinansiering nødvendig. Tilførslen af midler fra klimaplan 2045 kan betragtes som et kommunalt udlæg til digeprojektet. Det afsatte beløb vil indgå i den kommunale anlægsramme for 2027.

I processen frem til godkendt byggeprojekt indgår oprettelse af et kystbeskyttelseslag, som omfatter de ejendomme, der bliver berørt af det planlagte digeprojekt. Når kystbeskyttelseslaget er formelt oprettet juridisk, er det muligt for kystbeskyttelselaget at optage et lån til finansiering af digeprojektet. Såfremt digeprojektet ikke bliver til noget, må kommunen selv afholde udgifterne til projektet.

Med afsæt i godkendt lån til kystbeskyttelseslaget, kan kommunen fremsende faktura på de kommunale udgifter til projektet frem til dette tidspunkt (udlægget), idet projektet herefter overgår til kystbeskyttelseslaget til færdiggørelse og anlæg. Når kommunen modtager betalingen af den fremsendte faktura, indtægtsføres midlerne i kommunekassen.

Såfremt digeprojektet forudsætter ekspropriationer, vil udgifterne hertil være en ren kommunal udgift, som ikke kan pålægges digeprojektet.

Inddragelse

Frederikssund Kommune har 2. september afholdt et dialogmøde om opstart af digeprojektet, med en digegruppe der siden 2014 har repræsenteret områdets grundejere.

På mødet præsenterede Frederikssund Kommune en plan for opstart af projektet. Frederikssund Kommune oplyste, at projektet kan opstartes ultimo 2026 såfremt der bevilges midler til indledende projektering.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker at, bruttoanlægsudgiften på 0,3 mio. kr. i 2027 til at opstarte projektering af et nyt kommunalt kystbeskyttelsesprojekt ved Dalby Huse, finansieres af de afsatte midler i 2027 for Klimaplan 2045. Der er i 2027 afsat  9,0 mio. kr. til Klimaplan 2045.

Bilag

• Bilag 2 - Overordnet proces for kommunale fællesprojekter
• Bilag 1 - prioriteringsplan for kystbeskyttelsesprojekter marts 2025

Resume

Frederikssund Kommune er med i Naturpark Mølleåen sammen med Egedal, Allerød og Furesø Kommuner samt Naturstyrelsen.

Der er en gældende Naturparkplan 2022 - 2026 (se bilag). Der skal udarbejdes en ny naturparkplan for 2027-2031 og naturparken skal genmærkes som naturpark.

Udvalget skal drøfte indsatser i den kommende naturparkplan.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Udvalget drøfter udkast til indsatser i den nye Naturparkplan.

Sagsfremstilling

Naturparken er et samarbejde mellem Egedal, Furesø, Frederikssund og Allerød Kommuner samt Naturstyrelsen. Den daglige drift varetages af et sekretariat (i Egedal) i samarbejde med en styregruppe. Der er nedsat et naturparkråd, der rådgiver politikerne og administrationen.

Naturpark Mølleåen er certificeret som naturpark under Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker. Mærkningsordningen er et kvalitetsstempel for større sammenhængende naturområder, der udvikler natur, friluftsliv og lokal identitet. Mærkningsordningen sikrer en langsigtet planlægning og udvikling af natur, kultur og friluftsliv i samspil med en landdistriktsudvikling til gavn for bosætning, turisme og øvrige erhverv i naturparken.

Den nye naturparkplan sætter retning for naturparkens udvikling for den næste femårs periode. Planen beskriver visionen og de langsigtede mål samt konkrete indsatser inden for de fem temaer: Natur, kultur, friluftsliv, formidling, turisme/erhverv.

I det vedlagte udkast til indsatser lægges der op til, hvilke indsatser der videreføres fra nuværende naturparkplan, og hvilke nye indsatser der foreslås. Der har været en grundig inddragelsesproces i forbindelse med udarbejdelse af planen:

• De 4 kommuner og Naturparkrådet har givet input.
• Planen har været drøftet på udvalgsmøder i de 4 naturparkkommuner i marts 2026).
• Grønt Forum har drøftet forslag til indsatser.
• Der er afholdt en Naturparkbasar på Egedal Rådhus d. 19. maj 2026, hvor der var mere end 60 deltagere, der repræsenterede foreninger, borgere, lodsejere og andre interessenter fra de 4 naturparkkommuner.

Arbejdet med naturparkplanen er indtil videre mundet ud i et udkast til indsatser i ny naturparkplan under fem temaer. (se bilag 1). Under de fem temaer videreføres nogle indsatser fra den tidligere naturparkplan, og der foreslås nye indsatser:

• Natur: 9 ud af 13 indsatser videreføres. Der foreslås 10 nye indsatser.
• Kultur: De 4 eksisterende indsatser videreføres. Der foreslås pt. ingen nye indsatser.
• Friluftsliv: 3 ud af 9 indsatser videreføres. Der foreslås 3 nye indsatser.
• Formidling: 5 ud af 12 indsatser videreføres. Der foreslås 12 nye indsatser.
• Turisme/erhverv: 2 ud af 4 indsatser videreføres. Der foreslås 2 nye indsatser

Hvidbog over de input, der er modtaget i forbindelse med inddragelsesprocessen, er vedlagt som bilag 2.

På denne baggrund indstiller administrationen, at udvalget drøfter forslagene til indsatser i naturparken.

Videre proces

Borgere i naturparkkommunerne har været invitereret til at komme med input til den nye naturparkplan. Der har bl.a. været afholdt naturparkbasar (se hvidbog i bilag 2).

Inddragelse

Borgere, foreninger og virksomheder fra de fire naturparkkommuner, har været invitereret til at komme med input til den nye naturparkplan. Der har været afholdt naturparkbasar med oplæg og drøftelse i grupper.

Grønt Forum Frederikssund drøftede Naturpark Mølleåen og den ny naturparkplan på deres møde d. 13. april 2026. Efterfølgende har Grønt Forum og DN Frederikssund indsendt forslag til indsatser for den nye femårige naturparkplanperiode samt deltaget i den afholdte Naturparkbasar d. 16. maj 2026 på Egedal Rådhus.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Naturparkplan 2022-2026_Naturpark Mølleåen
• Udkast til Indsatser i naturparkplan 2027-2031
• Hvidbog naturparkplan 2027-31.pdf
• Kort over Naturpark Mølleåens udbredelse

Bilag

• Sagsliste TK oktober (opdateret 30-09-2026)
• Sagsliste TK 2027 (opdaterete 30.09.2026)

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftsark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftsarket er underskrevet.