Teknik og Klimas møde den 11. august 2026

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I), Anne-Lise Kuhre (A) og Ali Moussa (F).

Resume

Denne sag er en drøftelse mellem Teknik og Klima og Grønt Forum. Teknik og Klima har drøftet Grønt Forums oplæg, jf. sagsfremstillingen, ved udvalgsmødet den 2. juni 2026. Grønt Forum har mulighed for foretræde for udvalget jvf. nuværende kommissorium (Bilag 1). Grønt Forum har foretræde for udvalget en gang om året, det er typisk i forbindelse med et udvalgsmøde.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Drøfte Grønt Forums oplæg.

Beslutning

Drøftet.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I) og Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Grønt Forum har ved deres møde den 29. januar 2026 tilkendegivet, at de ønsker at drøfte nedenstående punkter med det nye udvalg, Teknik og Klima.

1: Drøftelse af nyt udkast til kommissorium.

Grønt Forum ønsker med det nye kommissorium (Bilag 2):

• et mere politisk forankret udvalg, hvor dialogen udvides med fællesmøde(r) med de to relevante udvalg Teknik og Klima samt Plan og Udvikling. For at styrke dialogen med de politiske udvalg, foreslår Grønt Forum, at der indføres 2 årlige dialogmøder for hvert udvalg. Grønt Forum har ikke lagt sig fast på en bestemt mødestruktur.

Dialogmøderne kan både være i forbindelse med ordinære Grønt Forum møder eller ved udvalgsmøder, hvor enten formanden for Grønt Forum eller hele gruppen deltager.

• at koble det nye kommissorium til FN´s Verdensmål (6,7,11,13,14,15) for at styrke sammenhængen til kommunens overordnede strategier for klima-, miljø- og bæredygtighed og samtidig dermed, giver det et internationalt referencegrundlag.

2. Naturforvaltning – rammer og prioritering

Grønt Forum ønsker en dialog om det nuværende budget for naturforvaltning (2026-2029):

• opleves som utilstrækkeligt i naturen og i forhold til Naturhandleplanen (Bilag 3) (4 indsatsområder: Naturen på land, Vand og kyster, Bynatur og biodiversitet samt Naturoplevelser)
• i budgetaftalen indgår Grøn omstilling og miljø. Her nævnes også natur. Hvordan skal emnet natur udmøntes i 2026?

Grønt Forum ønsker dialog i forbindelse med kommende budget:

• hvordan en eventuel styrkelse kan indgå i kommende budgetforhandlinger
• hvordan natur kan indgå i fremtidige politiske prioriteringer

3. Den grønne trepart, drikkevand og grundvandsparker

Grønt Forum ønsker en kort dialog om kommunens indsats i forhold til:

• om de vil arbejde for politisk at løfte drikkevand ind i trepartssamarbejdet
• om grundvandsparker bør indgå som et aktivt virkemiddel i kommunens grønne indsats
• hvordan politikerne ser den grønne trepart som ramme for kommunens grønne prioriteringer

Administrationens bemærkninger:

Ad 1) Drøftelse af nyt udkast til kommissorium:

Administrationen vurderer, at den nuværende dialog-form med henholdsvis møder med administrationen samt fællesmøder med udvalget har været godt og konstruktivt.

Grønt Forum har bl.a. siddet i direkte udvalg med administrationen og udvalgets repræsentanter i forbindelse med udvælgelse af støtte til Biodiversitetspuljens midler i 2023. Grønt Forum har desuden afholdt besigtigelse og dialog med begge udvalg (nu Teknik og Klima samt Plan og udvikling) ved Hammergården i august 2025.

Administrationen vurderer, at Grønt Forums ønske om, at få flere møder og med politiske repræsentanter, kan indeholdes i det nuværende kommissorium og at grønt forum og udvalgene kan mødes ved konkrete sager som tidligere.

Ad 2) Naturforvaltning – rammer og prioritering

Administrationen arbejder og prioriterer efter rammerne i Naturhandleplanen 2023-2027 (Bilag 3). Indsatsplanen og finansiering ses i Naturhandleplanen 2023-2027 s. 29-33.

Ad 3) Den grønne trepart, drikkevand og grundvandsparker:

I forhold til om de vil arbejde for politisk at løfte drikkevand ind i trepartssamarbejdet:

Grundvandsteamet vurderer, at der er indtil videre ikke umiddelbart sammenhæng mellem beskyttelse af drikkevandet og projekter under treparten. De fleste projekter under den grønne trepart er lavbundsprojekter og derfor ikke oplagte til arealer med særlige interesser for beskyttelse af grundvandet. Grundvandsbeskyttelse er derfor ikke en del af projekterne. Det er i kommunen interesse både at beskytte grundvandet og sikre muligheden for gode lavbundsprojekter under den grønne trepart. Fremtidige opdateringer af omlægningsplanen kan indtænke grundvandsbeskyttelse på nye projektområder, fx ved at udpege flere områder til skovrejsning. Dette kan dog både være i modstrid med den nuværende kommuneplan, samt følger ikke kommunens hidtidige fokus på, at projekter i omlægningsplanen er udpeget på baggrund af lodsejerinddragelse.

Ift. om grundvandsparker bør indgå som et aktivt virkemiddel i kommunens grønne indsats:

Der er stort fokus på grundvandsbeskyttelse og de forskellige virkemidler hertil. I Kommuneplanen er f.eks. udlagt arealer med særlige grundvandsinteresse og arealer til ønsket skovrejsning. For nuværende fylder indsatsen med Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der er beskyttelseszoner omkring almene vandforsyningsboringer. Et egentligt arbejde med grundvandparker vil følge af opdatering af kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, et arbejde der er planlagt til første halvår 2027.

Ift. hvordan politikerne ser den grønne trepart som ramme for kommunens grønne prioriteringer:

Projekter i omlægningsplanen/grøn trepart er indtil videre udpeget på baggrund af lodsejerinddragelse. Der er derfor ikke arbejdet med synergier ift. kommunens øvrige opgaver, fx natur og grundvandsbeskyttelse.

Der er udpeget flere lavbundsområder som skitseprojekter, som hvis de gennemføres, vil mindske CO2-udledningen.

Inddragelse

Grønt Forum

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Kommissorium for Grønt Forum 2022
• Bilag 2. udkast til Kommissorium for Grønt Forum (revideret 4.) 2026
• Bilag 3 Naturhandleplan 2023-27

Resume

Administrationen udarbejdet rapporten Klimastatus 2026, som følger op på mål og delmål og vurderer fremdriften af klimaindsatserne i Klimaplan 2045. Med denne sag orienteres udvalget om status på klimaplanens mål og indsatser. Orienteringen skal danne grundlag for videre drøftelser om mål og indsatser i revision af klimaplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I) og Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes klimaplan "Klimaplan 2045" blev vedtaget den 23. juni 2023 og skal revideres hvert 4. år. Udvalget for Teknik og Klima har med sag nr. 23 i 2026 besluttet procesplan for revision af klimaplan. Procesplanen indeholder tre politiske drøftelser i 2026 som omhandler revision af klimaplanen. Første drøftelser i august omhandler Klimastatus 2026. Anden drøftelse i oktober omhandler temaet: Forbrug og adfærd. Tredje drøftelse i november omhandler klimatilpasning. De politiske drøftelser skal danne grundlag for revision af klimaplanen i 2027. Procesplanen er vedlagt som bilag.

Administrationen udarbejdet rapporten Klimastatus 2026, som følger op på mål og delmål og vurderer fremdriften af klimaindsatserne i Klimaplan 2045. Administrationen gennemgår rapporten om Klimastatus 2026 på mødet, som udvalget efterfølgende skal drøfte og tage til efterretning. Rapporten er vedlagt sagen som bilag.

Klimaplan 2045 indeholder to overordnede mål:

- Kommunens geografiske område er CO2-neutral i 2045

- Kommunen er klimarobust overfor klimaforandringer i 2050

Reduktion af CO2

Statusrapporten viser, at vi er godt på vej med omstilling af energi-, transport- og landbrugssektoren, selvom vi ikke når at indfri alle konkrete delmål for 2030. Fjernvarmeudrulningen i Frederikssund by tager længere tid end forventet og i Slangerup og Skibby er der tidligst fjernvarme i 2032. Omstilling af landbrug foregår gennem arbejdet i Grøn Trepart, hvor omlægningsindsatsen er godt på vej. Omstilling til elbiler går hurtigere end forventet, mens det går den gale vej i forhold til at få borgere til at bruge offentlig transport eller cykel.

Klimatilpasning

Statusrapporten viser, at klimatilpasningsindsatserne har været udfordret i planperioden. Gennemførelse af kystbeskyttelsesprojekter tager længere tid end forventet. Erfaringerne viser at kommunale fællesprojekter er komplekse og tager lang tid. Med nuværende prioritering er det ikke realistisk, at vi når målet om, at alle delområder i Frederikssund By er sikret mod oversvømmelse i 2035. Arbejdet med delområdeplaner for håndtering af regnvand opstartes i slutningen af 2026. Det er ikke realistisk at alle delområder er godkendt i 2030. Der skal udarbejdes en skybrudsplan for hvert enkelt delområde, som håndterer regnmængder ud over forsyningens serviceniveau. Klimaplanens indsatser for spildevand og grundvand er generelt udfordret.

Forankring af klimaindsatsen

Vi er ikke i mål med at forankre klimaindsatsen bredt i organisationen. Det er vanskeligt at ændre til klimavenlige forbrugsvaner. Adfærdsændringen er afgørende for, om klimaindsatsen lykkes. I planperioden har der været arbejdet med klimaindsatser som bidrager til forandringen, herunder indsatser for grøn mobilitet, mere plantebaseret kost, affaldssortering, energibesparelser og klimavenlige indkøb. Arbejdet foregår både internt i kommunen og eksternt i samarbejde med borgere og virksomheder.

Inddragelse

Klimarådet har på møde den 17. juni 2026 drøftet Klimastatus. Klimarådet har udarbejdet en anbefaling til fokuspunkter i kommunes klimaarbejde, som er bilagt sagen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Procesplan for revision af klimaplan
• Klimarådets anbefalinger til Byrådet i forbindelse med revision af klimaplan
• KLIMASTATUS JULI 2026

Resume

Forbedringen af de kollektive trafikforbindelser i Nordsjælland kan være med til at fremme både mobilitet, bæredygtighed og lokal udvikling. Med denne sag skal Teknik og Klima træffe beslutning om, hvorvidt Frederikssund skal deltage i arbejdet med en fælles kommunal analyse af mulighederne for at skabe bedre kollektive trafikforbindelser mellem Halsnæs, Hillerød, Frederikssund, Egedal og Roskilde.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Bakke op om, at der i 2027 udføres en fælles kommunal analyse af mulighederne for at forbedre de tværgående kollektive trafikforbindelser mellem Halsnæs, Hillerød, Frederikssund, Egedal og Roskilde.
2. Beslutning om medfinansieringen til analysen på 200.000 kr. oversendes til de kommende budgetforhandlinger.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Godkendt og anbefales af udvalget.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I) og Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Frederikssund, Halsnæs, Egedal og Hillerød kommune fik i 2025 udarbejdet et notat, der beskriver mulighederne for at forbinde og opgradere togforbindelserne i Nordsjælland ved at forbinde S-togs fingrene til Hillerød- og Frederikssund via Slangerup og Frederiksværkbanen.

Notatet beskrev forskellige mulige linjeføringer og muligheder for enten at opgradere og udvide eksisterende lokalbaneforløb, eller at anlægge de nye forbindelser som S-togs strækninger, således at der kommer en cirkelforbindelse mellem Københavns Hovedbanegård, Ølstykke/Vinge og Hillerød med en ny S-togsfinger på Frederiksværkbanen. Analysen blev foretaget på et overordnet niveau for at beskrive muligheder. Den indeholdt ikke økonomioverslag, trafiktal eller miljøanalyser.

På møde mellem borgmestrene 26. september 2025 blev notatet drøftet. Efterfølgende har der været administrativ dialog mellem kommunerne om udarbejdelse af en yderligere cost-benefit-analyse, da erfaringen fra nationale infrastrukturprojekter viser, at nettonutidsværdi, intern rente og den samlede samfundsnytte er afgørende for, om et projekt kan realiseres.

I KKR’s nye vision for udvikling af mobilitet og trafikinfrastruktur i hovedstadsområdet, som blev vedtaget i efteråret 2025, er der lagt op til, at der arbejdes videre med at analysere på bedre kollektive tværforbindelser i Nordsjælland.

Det anbefales, at Frederikssund Kommune bidrager til arbejdet med at udarbejde en cost-benefit-analyse (CBA), samt kombinerer denne med en analyse af bredere gevinster, som eksempelvis udviklingsperspektiver, regional mobilitet, arbejdsmarkedsintegration og bosætningspotentiale. En kombination af disse analyser kan styrke den samlede beslutningsstøtte. I analysen kan linjeføringerne holdes åbne, så det både afsøges S-togløsning, lokaltogløsning eller højklasset BRT busforbindelse.

Målet er, at analysen skal kunne danne et solidt grundlag for en dialog med staten om at igangsætte en forundersøgelse med et klart fokus på, om projektet kan retfærdiggøres samfundsøkonomisk og kan gennemføres inden for en realistisk økonomisk ramme. Alle fem kommuner vil indgå i en administrativ styregruppe for projektet, som vil blive afrapporteret til byrådene. Projektleder vil være Halsnæs kommune.

Økonomiske konsekvenser

En analyse, som beskrevet oven for, vurderes at koste minimum 1 mio. kr. Halsnæs Kommune har afsat midler til at bidrage til analysen. For at den kan igangsættes, forudsættes det, at de øvrige kommuner, herunder Frederikssund Kommune, afsætter 200.000 kr. i budget 2027.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Såfremt punkt to besluttes vil medfinansieringen til trafikanalysen på 200.000 kr. medtages i de kommende budgetforhandlinger for 2027-2030.

Bilag

• Sammenfatningsnotat

Resume

I Budget 2026 er der afsat 4,80 mio. kr. til den tekniske anlægspulje. Administrationen fremlægger hermed et forslag til, hvordan midlerne kan anvendes til anlægsprojekter i sammenhæng med årets asfaltprogram, ledningsarbejde samt øvrig vej- og stirenovering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. De anbefalede projekter etableres og finansieres via den tekniske anlægspulje i 2026.

Supplerende indstilling til møde i Teknik og Klima den 11. august

Flere af midlerne er disponeret ved møderne i marts og april. Bilag er vedlagt.

Administrationen indstiller til Teknik og Klima at godkende hvert enkelt af de anbefalede projekter med finansiering fra den tekniske anlægspulje 2026 til gavn for med at forbedre trafiksikkerheden:

4. Krydsningshelle ved parkeringspladsen ud for Jægerspris Slot (400.000 kr.)

9. Slagslundevej - pudebump ved Rappendamsvej, hvor der er registreret væsentlig hastighedsoverskridelse, hævet flade i krydsningspunktet hvor cykelstien skifter vejside syd for Metalskolen samt udvidelse af den eksisterende hastighedsbegrænsning på 50 km/t til at omfatte stikrydsningen (200.000 kr.).

13. Selsøvej i Skibby - hvor skolepatruljen står, anbefales det at opsætte et nyt torontoanlæg i fodgængerfeltet til erstatning for det nuværende skolepatruljeblink, som er et gammelt og udslidt anlæg, der i perioder er ude af drift. Anlægsoverslag er på 200.000 kr.

14. Krydset Bruhnsvej/Kalvøvej i Frederikssund - trafikstyringen kan med fordel optimeres med radarteknologi, hvilket vil give en meget bedre afvikling af trafikken end i dag. Anlægsoverslag er på 500.000 kr.

Supplerende indstilling til møde i Teknik og Klima den 5. maj

Administrationen indstiller til Teknik og Klima at godkende hvert enkelt af de anbefalede projekter med finansiering fra den tekniske anlægspulje 2026:

1. Hastighedsdæmpende foranstaltninger i Vejleby (150.000 kr.). Projektet blev oprindeligt besluttet under teknisk anlægspulje 2025 på møde i Plan og teknik den 5. marts 2025, men måtte udsættes.
2. Sti fra Jordhøj Bakke til det nye boligområde ved Hillerødvej i Slangerup (200.000 kr.). Projektet blev oprindeligt besluttet under teknisk anlægspulje 2025 på møde i Plan og teknik den 5. marts 2025, men måtte udsættes.
3. Busprioritering og trafiksikkerhedsmæssige forbedringer i krydset Frederiksborggade/Bakkegade/Kirkegade (800.000 kr.). Regionen medfinansierer 50.000 kr. til selve busprioriteringen i signalanlægget. Projektet blev oprindeligt besluttet under teknisk anlægspulje 2025 på møde i Plan og teknik den 5. marts 2025, men måtte udsættes.
4. Krydsningshelle ved parkeringspladsen ud for Jægerspris Slot (400.000 kr.). Administrationen anbefalede dette projekt under teknisk anlægspulje 2025 på møde i Plan og teknik den 5. marts 2025, men det blev ikke tilvalgt.
5. Krydsningshelle på Møllevej ved Duemosevej, hvor den dobbeltrettede sti munder ud (530.000 kr.). Administrationen anbefalede dette projekt under teknisk anlægspulje 2025 på møde i Plan og teknik den 5. marts 2025, men det blev ikke tilvalgt.

9. Slagslundevej - pudebump ved Rappendamsvej hvor der er registreret væsentlig hastighedsoverskridelse, gennemført dobbeltrettet cykelsti ved Rappendamsvej, hævet flade i krydsningspunktet hvor cykelstien skifter vejside syd for Metalskolen samt udvidelse af den eksisterende

hastighedsbegrænsning på 50 km/t til at omfatte stikrydsningen (400.000 kr.). Administrationen foreslår dette projekt i 2026 fra den nye trafikhandlingsplan, da det med fordel kan udføres i sammenhæng med årets asfaltprogram, ledningsarbejde samt øvrig vej- og stirenovering.

10. Krydsningshelle på Kyndbyvej ved skolen i Dalby, hvor skolepatruljen står (700.000 kr.). Administrationen foreslår dette projekt i 2026 fra den nye trafikhandlingsplan, da det med fordel kan udføres i sammenhæng med årets asfaltprogram, ledningsarbejde samt øvrig vej- og stirenovering.

11. Krydsningshelle på Roskildevej ved Birkemosevej i Slangerup samt asfalt i cykelstier og nyt fortov i den østlige vejside på Roskildevej fra Birkemosevej og frem til rundkørslen (1,25 mio. kr.). Administrationen foreslår dette projekt i 2026 fra den nye trafikhandlingsplan, da det med fordel kan udføres i sammenhæng med årets asfaltprogram, ledningsarbejde samt øvrig vej- og stirenovering.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 7. april 2026, pkt. 41:

Projekterne med nr. 6, 7 og 8 i sagsfremstillingen blev godkendt.

Beslutning om de resterende projekter blev udsat.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning fra Teknik og Klima, 5. maj 2026, pkt. 59:

Projekterne med nr. 1, 2, 5, 10 og 11 blev godkendt.

Beslutning om de resterende projekter blev udsat.

Beslutning

Projekterne med nr. 13, 14 samt en del af A1 (Krydsningshellen) blev godkendt. Herudover skal afdækkes muligheden for at opsætte skilte med 40 km/t i Kvinderup, afhængig af politets godkendelse.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I) og Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Under teknisk anlægspulje 2025 måtte flere besluttede projekter udskydes, da der skulle prioriteres midler til BNBO-indsatser samt ny mole i Østby Havn. Projekterne foreslås derfor udført under teknisk anlægspulje i år. Det er vigtigt for muligheden for projekternes udførelse i 2026, at puljerne disponeres ved dette udvalgsmøde.

Det drejer sig om:

• 1. Hastighedsdæmpende foranstaltninger i Vejleby - 150.000 kr.
• 2. Sti fra Jordhøj Bakke til det nye boligområde ved Hillerødvej i Slangerup - 200.000 kr.
• 3. Busprioritering og trafiksikkerhedsmæssige forbedringer i krydset Frederiksborggade/Bakkegade/Kirkegade - 800.000 kr. (Regionen medfinansierer 50.000 kr. til selve busprioriteringen i signalanlægget)

Derud over anbefalede administrationen følgende:

• 4. Krydsningshelle ved parkeringspladsen ud for Jægerspris Slot - 400.000 kr.
• 5. Krydsningshelle på Møllevej ved Duemosevej, hvor den dobbeltrettede sti munder ud - 530.000 kr.

Disse projekter udgør tilsammen 2,08 mio. kr.

Administrationen anbefaler desuden, at disse tilbagevendende projekter gennemføres:

• 6. Forbedring og opgradering af stoppesteder - 200.000 kr.
• 7. Tilgængelighed for synshandicappede - 200.000 kr.
• 8. Udmatrikulering af de offentlige veje - 100.000 kr.

De udgør tilsammen 500.000 kr.

Kommunens tidligere trafikplan og tilhørende idékatalog over anlægsprojekter er udløbet og gennemført. En ny trafikplan for perioden 2026-2036 er udarbejdet. Trafikplanen fremlægges til politisk behandling i maj måned, da vi i øjeblikket arbejder på kortmaterialet til planen. Den nye plan indeholder en trafikhandlingsplan og en cykelstiplan. Begge med en lang række projekter, som er fremkommet på baggrund af et stort analysearbejde samt en omfattende inddragelse af borgere og virksomheder i forbindelse med udarbejdelse af Mobilitetsplan 2023, som var forarbejdet for den nye trafikplan (link til mobilitetsplan: https://www.frederikssund.dk/media/5fd2f91c-3303-4a62-8eb0-70f8d8f2f828/TCjYkg/frederikssund.dk/Dokumenter/Borger/Natur%20og%20Trafik/Trafik/Mobilitetsplan/Mobilitetsplan%202023.pdf)

Udkastene til trafikhandlingsplan og cykelstiplan er vedlagt som bilag her på trods af, at de ikke er politisk behandlede endnu.

Administrationen foreslår her de projekter i den nye trafikplan, som med fordel kan udføres i år i sammenhæng med årets asfaltprogram, ledningsarbejde samt øvrig vej- og stirenovering:

• 9. Slagslundevej - pudebump ved Rappendamsvej hvor der er registreret væsentlig hastighedsoverskridelse, gennemført dobbeltrettet cykelsti ved Rappendamsvej, hævet flade i krydsningspunktet hvor cykelstien skifter vejside syd for Metalskolen samt udvidelse af den eksisterende

  hastighedsbegrænsning på 50 km/t til at omfatte stikrydsningen - 400.000 kr.

• 10. Krydsningshelle på Kyndbyvej ved skolen i Dalby, hvor skolepatruljen står - 700.000 kr.
• 11. Krydsningshelle på Roskildevej ved Birkemosevej i Slangerup samt asfalt i cykelstier og nyt fortov i den østlige vejside på Roskildevej fra Birkemosevej og frem til rundkørslen - 1,25 mio. kr.

Disse projekter udgør tilsammen 2,125 mio. kr.

Sammenlagt estimeres alle de anbefalede projekter at udfylde den tekniske anlægspulje på 4,800 mio. kr.

• 12. Administrationen er blevet gjort opmærksom på, at der er et ønske hos borgere om at opsætte et signalanlæg i krydset Landerslevvej/Hyllestedvejen. Det er estimeret til at koste 5 mio. kr., hvilket den tekniske anlægspulje alternativt vil kunne disponeres til. Krydset er dog senest ombygget i 2023 på baggrund af en trafiksikkerhedsrevision og skitseforslag fra rådgiver.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Teknik og Klima den 5. maj

Teknik og Klima behandlede sagen på møde den 7. april, hvor projekterne 6, 7 og 8 blev besluttet at udføre i år.

I denne supplerende sagsfremstilling indstilles de øvrige projekter enkeltvis til beslutning.

Medarbejdere fra Trafik, Vej og Park vil deltage under behandlingen af sagen, så projekterne kan uddybes, hvis der er behov for det.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Teknik og Klima den 11. august

Teknik og Klima behandlede sagen på møde den 5. maj, hvor projekterne 1, 2, 5, 10 og 11 blev besluttet at udføre i år. Sammen med projekterne besluttet på møde i april er 3,33 mio. kr. af puljen således disponeret.

I denne supplerende sagsfremstilling skal restbeløbet på 1,47 mio. kr. disponeres.

En status på de projekter, som ikke blev besluttet på sidste møde, er:

3. Busprioritering og trafiksikkerhedsmæssige forbedringer i krydset Frederiksborggade/Bakkegade/Kirkegade (800.000 kr.).

Fjernvarmeprojektet skal igennem det kryds, men det bliver formodentlig ikke i år alligevel. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at udsætte projektet til næste år, så krydset kan forbedres efter opgravningen til fjernvarme.

4. Krydsningshelle ved parkeringspladsen ud for Jægerspris Slot (400.000 kr.)

Dette projekt vil stadig være aktuelt at udføre i år og til det forventede anlægsoverslag.

9. Slagslundevej - pudebump ved Rappendamsvej hvor der er registreret væsentlig hastighedsoverskridelse, gennemført dobbeltrettet cykelsti ved Rappendamsvej, hævet flade i krydsningspunktet hvor cykelstien skifter vejside syd for Metalskolen samt udvidelse af den eksisterende hastighedsbegrænsning på 50 km/t til at omfatte stikrydsningen (400.000 kr.).

Asfaltarbejdet er udført på denne strækning, men det vurderes stadig muligt at gennemføre de nævnte tiltag.

Det anbefales på den baggrund, at projekterne 4 og 9 udføres for en del af det resterende beløb på teknisk anlægspulje i år.

For de resterende midler på teknisk anlægspulje anbefales det at udføre følgende projekter:

13. På Selsøvej i Skibby, hvor skolepatruljen står i fodgængerfeltet, anbefales det at opsætte et nyt torontoanlæg til erstatning for det nuværende skolepatruljeblink, som er et gammelt og udslidt anlæg, der i perioder er ude af drift. Anlægsoverslag er på 200.000 kr.

14. I krydset Bruhnsvej/Kalvøvej i Frederikssund kan trafikstyringen med fordel optimeres med radarteknologi, hvilket vil give en meget bedre afvikling af trafikken end i dag. Anlægsoverslag er på 500.000 kr.

De fire projekter (4, 9, 13 og 14) vil kunne udføres for det beløb, der mangler at blive disponeret på teknisk anlægspulje. De nye projekter 13 og 14 er medtaget, fordi de ikke kræver så stort et anlægsarbejde, og da det er urealistisk at nå mere anlægsarbejde med en beslutning så sent i anlægssæsonen.

Som alternativer til de foreslåede projekter kan følgende projekter indstilles til udførelse for restbeløbet i år:

A1. Hastighedsdæmpende foranstaltninger og krydsningshelle ved Bakkebo på Lystrupvej i Slangerup.

Administrationen konstaterede ved udarbejdelse af trafikplanen, at der kan registreres væsentlige hastighedsoverskridelser på Lystrupvej inden for byzoneskiltet. På det seneste har administrationen modtaget henvendelser fra borgere, der ønsker, at der gøres noget ved hastigheden hurtigst muligt.

Hastighedsdæmpende foranstaltninger og en krydsningshelle er medtaget i projektet for cykelsti på strækningen, som er et af projekterne i den nye cykelstiplan til den nye trafikplan. Det kan foreslås, at det skilles ad, så pudebump på strækningen og en krydsningshelle ved Bakkebo anlægges allerede nu, da det nok varer nogle år, før der kan findes finansiering til cykelstier på strækningen. En krydsningshelle og et antal pudebump kan udføres for et anlægsoverslag på 1 mio. kr.

A2. Gennemført cykelsti og fortov i krydset Frederiksværkvej/Falkenborgvej.

Dette projekt er det første i prioriteringsrækkefølgen i den nye trafikhandlingsplan til den nye trafikplan. Et anlægsoverslag er på 420.000 kr. Andre projekter fra den nye trafikhandlingsplan kan også vælges.

Medarbejdere fra Trafik, Vej og Park vil deltage under behandlingen af sagen, så projekterne kan uddybes, hvis der er behov for det.

Inddragelse

Der har været en omfattende inddragelse af borgere og virksomheder i forbindelse med udarbejdelse af Mobilitetsplan 2023, som var forarbejdet for den nye kommende trafikplan.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Der er afsat bruttoanlægsudgifter på 4,80 mio. kr. i budget 2026 til Teknisk anlægspulje 2026, som alle er frigivet.

Bilag

• Trafikhandlingsplan_Projektliste_18.3.2026_Udkast
• Cykelstiplan_Projektliste_18.3.2026_Udkast
• Økonomisk overblik Teknisk anlægspulje

Resume

Gebyrerne for renovation fastsættes hvert år i forbindelse med budgetbehandlingen. Gebyrstrukturen foreslås uændret - det vil sige en flad gebyrstruktur. Gebyrniveauet foreslås nedsat i forhold til 2026. Samtidig med indstilling om godkendelse af gebyrer mv for husstande og kommunale institutioner foreslås også godkendt indstilling om gebyrer, som skal opkræves fra producentorganisationerne for emballage, idet de indgår i det samme budget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Forslag til gebyrer for husstande og kommunale virksomheders genanvendelige fraktioner samt markedspriser for kommunale virksomheders restaffald godkendes.
2. Forslag til gebyrer for producentansvar for emballager godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I) og Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Gebyrniveau for husstande

Administrationen foreslår, at affaldsgebyrerne for 2027 sænkes i forhold til 2026. For en almindelig husstand vil nedsættelsen svare til en besparelse på cirka 400 kr. om året.

Baggrunden for at foreslå en nedsættelse af gebyrniveauet er, at der ved uændret niveau forventes at opstå et større overskud på affaldsområdet i løbet af overslagsårene. Se nærmere om udviklingen i bilaget ”Udvalgte gebyrer 2026 til 2027" og ”Forslag til gebyrblad for husholdninger 2027”.

Gebyrstruktur for husstande

Administrationen foreslår, at den nuværende flade gebyrstruktur for husholdninger fastholdes i 2027, indtil der foreligger nærmere vejledning fra Forsyningstilsynet om fremtidige gebyrmodeller.

Kommende ændringer i omkostningsniveau

Der forventes stigende udgifter til behandling af blandt andet madaffald og restaffald og til tømning af nedgravede beholdere, mens udgifterne til genbrugsstationer forventes at være uændrede.

Fortsat usikkerhed om fremtidige konsekvenser af producentansvar på emballager

Der er fortsat usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af producentansvaret for emballageaffald. Det betyder at selv om lovgivningen siger at producenter og importører skal betale for indsamling og behandling af emballageaffaldet, så er der stadig usikkerhed om hvor stor en del af disse omkostninger, som producentorganisationerne kommer til at dække i fremtiden. Det vil sige at ikke alle omkostninger flyttes fra affaldsgebyrerne til de varer, som emballagerne anvendes til.

Gældende lovgivning betyder, at kommunerne indtil videre kun kan opkræve 62,5 % af de fastsatte emballagegebyrer fra producentansvarsorganisationerne. Det medfører en forventet manglende indtægt på ca. 8,5 mio. kr. i 2026. Det er også i forhold til budget for 2027 antaget, at kommunen ikke får mere end 62,5% af gebyrindtægten, idet det fortsat er uklart, om - og hvornår - kommunerne vil få lov til at opkræve den resterende del af omkostningerne.

På trods af disse usikkerheder vurderer administrationen, at der er grundlag for en samlet gebyrnedsættelse på omkring 10 mio. kr. fra 2026 til 2027.

Momstilgodehavende hos SKAT

Når kommunen forventeligt modtager tilbagebetaling af moms fra SKAT vedrørende affaldsområdet for årene 2012-2022, vil beløbet blive anvendt til at sænke affaldsgebyrerne i efterfølgende budgetår. Forventet tilbagebetaling på 4 mio. kr. er indarbejdet i overslagsåret 2028.

Gebyrer og markedspriser for kommunale institutioner

For kommunale institutioner og virksomheder foreslås de eksisterende principper videreført. Det betyder at der for indsamling af restaffald opkræves en såkaldt markedspris med et overskudstillæg på 5 %. For indsamling af alle øvrige affaldsfraktioner betales fortsat et kostægte gebyr. Se nærmere om størrelsen af gebyrer og markedspriser i bilag med forslag til gebyrblad for kommunale institutioner.

Gebyrer for virksomheders brug af genbrugsstationer

Gebyrer for virksomheders benyttelse af kommunens genbrugspladser fastsættes af bestyrelsen i Vestforbrænding I/S. Bestyrelsen har valgt at fastsætte taksterne for 2027 svarende til en stigning pr. besøg på mellem 9 og 11% afhængig af, hvilken type køretøj der er tale om. Stigningerne skyldes primært den generelle stigning i transport- og behandlingspriser. Se priserne i bilaget "Gebyrer for virksomheders brug af genbrugsstationer 2027".

Gebyrer for emballageaffald

Gebyrerne for indsamling af emballageaffald foreslås sat lidt op i 2027 i forhold til 2026. Dette sker som følge af almindelige prisstigninger. Forslag til størrelse af emballagegebyrer fremgår af bilag om emballagegebyrer.

Udvikling i mellemværendet

Primo 2026 havde det skattefinansierede område samlet set penge til gode hos det gebyrfinansierede område med et mellemværende på 9,5 mio. kr.

Primo 2027 forventes det samlede mellemværende at være øget 10,36 mio. kr. Årsagen til dette er forventningen om at det ikke bliver muligt at opkræve de sidste ca. 8,5 mio. kr. i gebyrindtægter for emballagefraktionerne fra producentansvarsorganisationerne. Ultimo 2027 forventes underskuddet at være reduceret til 5,6 mio. kr. og i løbet af overslagsårene forventes et overskud i forhold til det skattefinansierede område.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at der forventes en oparbejdet gæld på 10,36 mio. kr. til kommunekassen ultimo 2026 for renovationsområdet. Med de foreslåede takster for 2027 på renovationsområdet forventes et positivt resultat på 4,76 mio. kr. i 2027. Det betyder, at området forventer en samlet oparbejdet gæld til kommunekassen på 5,60 mio. kr. ultimo 2027.

I budgetoverslagsårene 2028 til 2030 forventes det at gælden bliver afviklet, således at renovationsområdet ultimo 2030 har oparbejdet et tilgodehavende på 13,37 mio. kr. Samlet set medfører dette en likviditetsforbedring på 23,73 mio. kr. i forsyningens favør for perioden 2027-2030.

Bilag

• Bilag 1 - Udvalgte gebyrer 2026 til 2027 - forslag
• Bilag 2 - Forslag til gebyrblad for husholdninger 2027
• Bilag 3 - Forslag til gebyrblad for kommunale institutioner 2027
• Bilag 4 - Forslag til gebyrer for virksomheders brug af genbrugsstationer 2027
• Bilag 5 - Forslag til gebyrblad for emballagegebyrer 2027

Resume

Udvalget har 7. april 2026 taget stilling til, hvordan en del af midlerne afsat til rekreative stier skal bruges. Med denne sag anmoder administrationen om yderligere disponeringer.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Forbedring af publikumsfaciliteterne fx sheltere, bålsteder, borde og bænke mm.
2. Forbedring af stier beliggende på private arealer fx stien på Skuldelev Ås.
3. Undersøge mulighed for genetablering af en forbindelse over bassinet i Sillebro Ådal i form af en "trækfærge".

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Udvalget besluttede at afsætte 400.000 kr. til formålet.

Indstillingspunkt 2: Forkastet.

Indstillingspunkt 3: Forkastet.

Udvalget besluttede, at administrationen skal arbejde med ønskede rekreative stier for 300.000 kr. Udvalget ønskede herudover, at nuværende shelterpladser gennemgås og ryddes op.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I) og Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Udvalget har d. 7. april 2026 taget stilling til hvordan en del af de afsatte midler skal bruges. Det er ikke muligt at anlægge nye stier, da grundejere ikke ønsker at afgive arealet, derfor foreslås at disponere midlerne til friluftsfaciliteter, som hovedsagelig ligger i forbindelse med de rekreative stier i åbent land.

Administrationen har derfor yderligere 3 forslag til disponering af de resterende midler:

1. Beslutte at midlerne kan bruges til øvrige rekreative formål som fx forbedring af sheltere, bålsteder, borde og bænke mm. Dette gælder både forbedring af eksisterende faciliteter samt etablering af nye.
2. Beslutte forbedring af eksisterende private stier, dog efter aftale med grundejer, fx stien på Skuldelev Ås. Forbedringen kunne bestå af en beskæring af grene og krat som vokser ind over stien.
3. Administrationen undersøger muligheden for at reetablere en forbindelse fx en trækfærge over et bassin i Sillebro Å.

Uddybning af punkt 3:

Der var tidligere en gangbro gennem bassinet. Men denne bro var sunket og lå ofte under vandoverfladen. Årsagen, at der ikke var fast grund at forankre pælene i, da de skulle have været betydelig længere. Den tidligere bro blev fjernet i forbindelse med oprensningen af bassinet som Novafos gennemførte i løbet af vinteren 2025/2026. Administrationen kan se 3 muligheder for reetablering af en forbindelse:

Der kan laves en ny bro på pæle svarende til den gamle bro. Broen skal så have længere pæle, så de kan nå ned til fast bund.

Der kan laves en ny bro, som består af en bro på pæle de steder hvor det er muligt, og en flydebro hvor der er langt ned til fast bund.

Der kan laves en ny bro, som består af en bro på pæle de steder hvor det er muligt, og en trækfærge, hvor der er langt ned til fast bund.

Administrationen vurderer, at der er alternative stiforbindelser i ådalen, men en trækfærge vil gøre området attraktivt for børnefamilier og vil øge interessen for at komme ud i naturen og bevæge sig. Administrationen anbefaler, derfor løsningen med trækfærgen. Se bilag 1.

Inddragelse

Det har ikke været relevant med inddragelse.

Økonomi

Der er i budget 2026 afsat bruttoanlægsudgifter på 3,79 mio. kr. til Rekreative stier, hvor alle midler er frigivet. På møde i TKL den 7. april blev der disponeret midler fra puljen i 2026 på samlet 0,38 mio. kr., hvorfor der resterer yderligere 3,41 mio. kr. til disponering i 2026.

Bilag

• Bilag 1

Resume

Udvalget skal med denne sag tage stilling til forslag til mødekalender for 2027.

Mødekalenderen er udarbejdet på baggrund af udvalget drøftelser på det konstituerende møde den 18. december 2025 og mødekalender for 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Godkende forslag til mødekalender for udvalgets møder i 2027
2. Tage til stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, administrationscenter Slangerup eller anden lokation)
3. Drøfte, hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. herover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt, idet møderne rammesættes til 3 t. med start kl. 8.15.

Indstillingspunkt 2: Slangerup med mulighed for udflugtsture.

Indstillingspunkt 3: Drøftet.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I) og Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelseslovens § 20, at der for hvert regnskabsår skal træffes beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal afholdes.

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor de fagudvalgsmøderne skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen:

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

1. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende Økonomiudvalg/Byrådsmøde.
2. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste uge (onsdag) i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående uge (onsdag) - om muligt.
3. Møderne i fagudvalgene holdes enten om formiddagen med start og slut i tidsrummet 08.00 til 12.30 eller om eftermiddagen med start og slut i tidsrummet 14.00 til 17.00.
4. Møderne berammes som udgangspunkt til at vare 2 timer pr. møde, idet nogle udvalg har aftalt længere møder.

Principperne er et udtryk for den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.

Endelig er den årlige budgetvedtagelse i byrådet medtaget i mødeplanen.

Formelt skal mødeplanen vedtages forud for hvert regnskabsår, men der er ikke noget til hinder for at udvalgene har en fælles forståelse af at mødeplanen følger samme plan og kadence også i 2028.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2027 fremgår af vedlagte forslag til mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Ofte holdes udvalgsmøderne på Rådhuset, Torvet 2 i Frederikssund eller på administrationscentret i Slangerup .

Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt fysisk.

Inddragelse

Ikke vurderet relevant i denne sag.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast - Politisk mødekalender 2027 (maril)

Resume

Administrationen har udarbejdet et forslag til en ny trafikplan for kommunen med tilhørende trafikhandlingsplan og cykelstiplan, som skal gælde for årene 2026-2036. Udkastet præsenteres på mødet med udvalgte emner fra planen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Drøfte udkast til Trafikplan 2026-2036

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 5. maj 2026, pkt. 58:

Drøftet. Sagen genoptages på næste udvalgsmøde.

Beslutning fra Teknik og Klima, 2. juni 2026, pkt. 88:

Udsat.

Beslutning

Udvalget besluttede at behandle sagen som en beslutningssag.

Udvalget besluttede, at udkastet med redaktionelle rettelser skal sendes i høring i 8 uger.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I) og Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Administrationens forslag til Trafikplan 2026-2036 kan ses i dette link: https://temaplaner.frederikssund.dk/trafikplan-2026-2036/

Frederikssund Kommune har gennem de sidste mange år arbejdet kontinuerligt med at forbedre trafikinfrastrukturen i kommunen. Vej- og stinettet er udbygget, men der er også ombygget og trafiksaneret for at øge trafiksikkerheden og trygheden. Arbejdet har været styret gennem Trafikplan 2016-2025 med tilhørende trafikhandlingsplan og cykelstiplan. En politisk besluttet Trafikplan er vigtig i forhold den årlige landsdækkende konkurrence ved navn Kommunernes Skoletrafiktest.

Forslaget til Trafikplan 2026-2036 danner rammen for investeringer i den fremtidige trafik i kommunen og afløser således den tidligere plan.

Den nye plan bygger videre på det store arbejde, der er udført med Klimaplan 2045 og Mobilitetsplan 2023, hvor borgernes transportvaner blev undersøgt, og hvor borgere, virksomheder og kulturinstitutioner blev inddraget i en længere proces.

Den nye plan bygger også på alle de trafikdata, vi som kommune råder over, og analyserne er udført på den baggrund. Planen munder ud i en lang række af projekter, som er samlet og prioriteret i henholdsvis en trafikhandlingsplan og en cykelstiplan.

Der er opstillet målsætninger for alle de faglige temaer i trafikplanen. Målsætningerne er fastsat frem til 2031, hvor første halvdel af planens periode er gået. På det tidspunkt gøres status på alle målsætninger, og ud fra det fastsættes mål frem mod 2036, hvor planen udløber.

Trafikplanen omfatter et stort analyse- og kortlægningsarbejde af følgende:

• Væsentlige hastighedsoverskridelser på det kommunale vejnet
• Uheldsbelastede kryds og strækninger
• Utrygge steder i trafikken
• Anbefalede skoleruter som mangler forbedring
• Missing links i cykelstinettet (manglende cykelstier)
• Manglende sikre stikrydsninger i cykelstinettet
• Kortlægning af kryds/sideveje i cykelstinettet hvor der bør udføres gennemført cykelsti og fortov
• Udpegning af lokaliteter hvor der i forbindelse med planlagt byudvikling med fordel kan udføres trafikale forbedringer

Der er også blevet udarbejdet et par selvstændige analyser og skitseprojekter af udvalgte lokaliteter for at kunne konkretisere løsningsforslag og anlægsoverslag i trafikhandlingsplanen og cykelstiplanen.

Det drejer sig om analyser af udvalgte cykelstiprojekter, hvor flere forskellige løsningsforslag skulle overvejes, samt en analyse og skitsetegning af muligheden for at ombygge Slangerup busterminal med henblik på at kunne skabe en sikker skolevej igennem området og i det hele taget forbedre forholdene for bløde trafikanter og buspassagerer. De analyser og skitsetegninger er vedlagt som bilag.

En prioriteret trafikhandlingsplan

Analyserne har ført frem til udpegningen af en række fysiske projekter, som er indarbejdet i en samlet projektliste, der udgør en prioriteret trafikhandlingsplan.

Projekterne er mange og udgør et stort investeringsbehov. Der er derfor behov for at prioritere, hvilke projekter der bør udføres først i forhold til størst effekt pr. investeret krone. I prioriteringsmodellen lægger følgende trafikdata ud over økonomien til grund for, hvordan et projekt er prioriteret:

• Antallet af registrerede trafikuheld på lokaliteten og projektets uheldsforebyggende effekt
• Køretøjernes registrerede hastighed på lokaliteten og projektets effekt på at mindske hastighedsoverskridelser
• Antallet af køretøjer
• Den skiltede hastighed
• Antallet af borgere, der har udpeget lokaliteten som utryg, og projektets effekt på at mindske utrygheden
• Hvorvidt lokaliteten indgår som en del af de anbefalede ruter til skole eller har sammenhæng til et projekt i cykelstiplanen

Prioriteringsmodellen sikrer således, at projekter der prioriteres højest, omfatter projekter hvor der på lokaliteten forekommer flere trafikuheld, hvor hastigheden er høj og der er store hastighedsoverskridelser, hvor der er mange køretøjer, hvor der er mange borgere der føler sig utrygge og hvor der er sammenhæng til de anbefalede skoleruter og cykelstiplanen.

En prioriteret cykelstiplan

Kortlægningen af cykelstinettet og udpegningen af anbefalede skoleruter har ført frem til udpegningen af en række cykelstiprojekter, som er indarbejdet i en samlet projektliste, der udgør en prioriteret cykelstiplan. Projekter fra den tidligere cykelstiplan, som endnu ikke er udført, er stadig med. Derudover har borgerundersøgelsen fra Mobilitetsplan 2023 også bidraget med viden om, hvor borgere og virksomheder især peger på, at der mangler cykelstier.

Cykelstiprojekterne er også mange og udgør et stort investeringsbehov. Der er derfor behov for at prioritere, hvilke projekter der bør udføres først i forhold til størst effekt pr. investeret krone. I prioriteringsmodellen lægger følgende trafikdata ud over økonomien til grund for, hvordan et projekt er prioriteret:

• Antallet af registrerede trafikuheld med cykler/knallerter involveret på lokaliteten og projektets uheldsforebyggende effekt
• Køretøjernes registrerede hastighed på lokaliteten og projektets effekt på at mindske utryghed ved hastighed
• Antallet af køretøjer
• Den skiltede hastighed
• Potentialet for nye/flere cyklister vurderet på baggrund af cykeltællinger, cykelstiens funktion/betydning samt antal borgere, der har udpeget lokaliteten som et sted de ser et behov for cykelsti
• Hvorvidt lokaliteten indgår som en del af de anbefalede ruter til skole eller er et missing link i cykelstinettet.

Prioriteringsmodellen sikrer således, at projekter der prioriteres højest, omfatter projekter hvor der på lokaliteten forekommer trafikuheld med cykler/knallert involveret, hvor hastigheden er høj og der er store hastighedsoverskridelser, hvor der er mange køretøjer, hvor der er størst potentiale for nye/flere cyklister og hvor der er sammenhæng til de anbefalede skoleruter og missing links i cykelstinettet.

I de kommende år sker der meget udvikling med Frederikssundmotorvejens 3. etape og udviklingen af Vinge. Trafikprojekter som følge af det er ikke medtaget i trafikplanen, da det kører i sit eget spor og kræver særskilte investeringer efterhånden, som planlægningen skrider frem. I trafikplanen er der selvfølgelig taget højde for den planlægning og udvikling, som kendes på nuværende tidspunkt.

Inddragelse

Administrationen foreslår at sende et vedtaget Forslag til Trafikplan 2026-2036 i høring i 4 uger.

Der er ikke gennemført borgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af selve forslaget til Trafikplan 2026-2036, da der er gjort brug af det omfattende materiale, som blev indsamlet ved udarbejdelse af Mobilitetsplanen 2023, hvor der blev gennemført en meget stor borgerinddragelse i 2022. Under arbejdet med Mobilitetsplan 2023 kom der mange gode bidrag fra borgere i alle dele af kommunen. Den store mængde data fra borgerinddragelsen blev indsamlet via en stor spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle kommunens borgere i e-Boks, via fire afholdte borgersamlinger, via workshop med virksomheder samt en afsluttende høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Teknik og Klima orienteres om status for arbejdet med renovering af Jægerspris Mølle, herunder opnåede fondstilsagn og det resterende finansieringsbehov. Udvalget drøfter mulige finansieringsveje for kommunens medfinansiering af projektet. Uagtet om projektet finansieres helt eller delvist af eksterne fonde, vil udgifterne indgå i opgørelse af den samlede anlægsramme.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen om status for renovering af Jægerspris Mølle til efterretning.
2. Drøfte muligheder for finansiering af det resterende finansieringsbehov.
3. Lade spørgsmålet om kommunal medfinansiering indgå i de kommende budgetforhandlinger.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Udvalget besluttede, at der reserveres 300.000 kr. fra vedligeholdelseskontoen i 2026.

Indstillingspunkt 3: Den øvrige finansiering oversendes til de kommende budgetforhandlinger.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I) og Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Jægerspris Mølle er ejet af Frederikssund Kommune og drives af Jægerspris Møllelaug.

I 2023 blev der afholdt møde mellem kommunen og Jægerspris Møllelaug om møllens tilstand og behov for renovering. På mødet blev det aftalt, at møllelauget skulle arbejde med en faseopdeling af renoveringsopgaven og samtidig afsøge mulighederne for ekstern fondsfinansiering.

I Kommuneplan 2025 er Jægerspris Mølle udpeget som bevaringsværdig gennem SAVE-registreringen. Samtidig fremgår det af den tinglyste deklaration for ejendommen, at møllen skal holdes i god og ordentlig stand.

Den daværende borgmester Tina Tving Stauning gav i august 2025 fuldmagt til, at Jægerspris Møllelaug på kommunens vegne kunne indgå i dialog med fonde med henblik på at søge støtte til renoveringen. Fuldmagten blev bekræftet og genfremsendt af den nuværende borgmester Anne Sofie Uhrskov i marts 2026.

Det samlede renoveringsprojekt er budgetlagt til 6,216 mio.kr. Da opgørelsen for kommunens anlægsramme opgøres som bruttoanlægsudgifter, skal den samlede udgift til renoveringsprojektet indeholdes i anlægsrammen, også selv projektet er helt eller delvist fondsfinansieret.

Status for fondsansøgninger

Møllelauget har siden arbejdet med at søge ekstern finansiering til projektet.

Der er modtaget afslag fra Realdania.

Der er derimod opnået tilsagn fra følgende fonde:

• A.P. Møller Fonden har givet tilsagn om 2,5 mio.kr.
• Augustinus Fonden har givet tilsagn om 1,0 mio.kr.

A.P. Møller Fondens tilsagn er blandt andet betinget af, at projektet gennemføres i det ansøgte omfang og kvalitet, at projektet påbegyndes senest 3. juni 2027, samt at kommunens egenfinansiering udgør minimum 1 mio. kr.

Augustinus Fondens tilsagn er ligeledes betinget af, at projektet gennemføres som ansøgt, og at bevillingen anvendes senest 6. marts 2028.

Begge fonde forudsætter, at væsentlige projektændringer godkendes, og at fondsmomsen afholdes af kommunen.

Projektets økonomi

Den aktuelle finansiering kan opgøres således:

• Fondstilsagn: 3,5 mio.kr.
• Fratrukket fondsmoms (17,5 pct.): -0,612 mio.kr.
• Afsatte midler i budget 2026: 0,5 mio.kr.

Samlet finansiering pr. juni 2026 udgør herefter 3,388 mio.kr.

Der resterer således et finansieringsbehov på 2,828 mio.kr. for at kunne gennemføre det samlede projekt.

Da der i forvejen er afsat et udgiftsbudget på 0,5 mio.kr. på anlægsområdet, vil projektets realisering bevirke et yderligere træk på kommunens anlægsramme på 5,7 mio.kr.

Mulige handlemuligheder

Administrationen vurderer, at der overordnet er følgende muligheder for at håndtere den resterende finansiering:

Mulighed 1 - Budgetforhandlingerne for 2027

Det resterende finansieringsbehov oversendes til de kommende budgetforhandlinger.

Fordelen er, at finansieringen kan prioriteres samlet i kommunens økonomiske planlægning. Ulempen er, at projektets fremdrift vil afhænge af udfaldet af budgetforhandlingerne.

Mulighed 2 - Finansiering via eksisterende vedligeholdelsesmidler

Der afsættes hel eller delvis finansiering inden for eksisterende hovedvedligeholdelse.

Fordelen er, at projektet kan fremmes hurtigere. Ulempen er, at det vil reducere mulighederne for at gennemføre andre planlagte vedligeholdelsesopgaver.

Mulighed 3 - Kombinationsmodel

En del af finansieringsbehovet dækkes via eksisterende budgetter eller omprioriteringer, mens det resterende beløb indgår i budgetforhandlingerne.

Fordelen er, at projektet kan igangsættes tidligere samtidig med, at den samlede kommunale finansiering fordeles over flere år.

Mulighed 4 - Yderligere fondsansøgninger

Arbejdet med at søge yderligere eksterne fonde fortsættes.

Fordelen er, at kommunens finansieringsbehov kan reduceres. Ulempen er usikkerhed om udfald og tidsplan samt at fondene skal godkende en eventuelt forlængelse af fondsbevilling.

Administrationen bemærker, at de allerede opnåede fondstilsagn samlet udgør 3,5 mio. kr., hvilket svarer til mere end halvdelen af projektets samlede økonomi.

Inddragelse

Jægerspris Møllelaug har stået for arbejdet med projektudvikling og fondsansøgninger og har på kommunens vegne ført dialog med relevante fonde på baggrund af den udstedte fuldmagt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Center for Økonomi bemærker, at der i budget 2026 er afsat bruttoanlægsudgifter på 0,5 mio. kr. til Renovering af Jægerpris Mølle. Det samlede udgiftsbehov til renoveringen for 2026 er opgjort til 6,2 mio. kr., hvilket indebærer et yderligere pres på kommunens anlægsramme på 5,7 mio. kr. ud over de allerede afsatte midler.

Eventuelle yderligere økonomiske konsekvenser vil blive forelagt i en efterfølgende sag eller indgå i de kommende budgetforhandlinger for perioden 2027-2030.

Resume

Mange af Frederikssund Kommunes regulativer for de offentlige vandløb står over for at skulle revideres. Med denne sag ønsker administrationen at orientere udvalget om, hvad det kan forvente i forhold til revisionsproces og involvering samt hvorledes særligt vandområdeplanernes målsætninger for vandløbs økologiske tilstand kan påvirke kommunens muligheder for at fastsætte bestemmelser for grødeskæring mv.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 2. juni 2026, pkt. 98:

Udsat.

Beslutning

Udsat, idet muligheden for at vedlægge et notat afdækkes nærmere.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I) og Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Jf. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Da samtlige af kommunens nuværende, offentlige vandløb har haft offentlig status i længere tid, findes der typisk allerede et gældende regulativ for vandløbene. Regulativet kan opfattes som en form for kontrakt mellem vandløbsmyndigheden og lodsejere samt andre, der måtte have nytte af vandløbet, og indeholder en række bestemmelser, herunder blandt andet om vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, vandløbets vedligeholdelse, friholdelse af arealer langs vandløb, broer og anlæg. Det indeholder også en dato for revision af regulativet. For rigtig mange af kommunens vandløb er datoen for revision af regulativet overskredet. Administrationen har derfor siden 2023 haft fokus på opgaven med revision af vandløbsregulativer og forventer at blive klar med de første oplæg i løbet af 2026.

Praksis i de fleste kommuner, herunder Frederikssund, er at vandløbsregulativer, nye som reviderede, vedtages politisk. Ikke mindst fordi regulativets bestemmelser repræsenterer en afvejning af natur- og afvandingsmæssige interesser i vandløbet og kan have stor indvirkning både på vandløbets økologiske tilstand og på mulighederne for udnyttelse af arealerne omkring det. Så selvom det er administrationen, der laver oplæg til nye regulativer, afholder høringer, har den primære dialog med lodsejere og andre interessenter mv., så vil samtlige reviderede regulativer som minimum blive forelagt udvalget til vedtagelse. Men der kan også være situationer hvor administrationen forelægger andre spørgsmål for udvalget. Eksempelvis for regulativer for større vandløb, hvor der ønskes politisk stillingtagen allerede i forbindelse med høringsfasen. Derfor ønsker administrationen med dette punkt at orientere udvalget om hvilke vandløbsbestemmelser der kan komme i spil i forbindelse med regulativrevision, hvordan processen kan forventes at være, samt hvordan eksempelvis vandområdeplaner kan influere på vandløbsmyndighedens muligheder for at fastsætte bestemmelser om blandt andet vandløbsvedligehold.

Mulighed for ændring af bestemmelser ved regulativrevision

Ved regulativrevision tages der udgangspunkt i de gældende bestemmelser for vandløbet, men kommunen har mulighed for at ændre i bestemmelserne for:

• Bredejerforhold: Bestemmelser om hegning, arbejdsbælter, træer, drænudløb mv.
• Oprensningsbestemmelser, herunder hyppighed og omfang af besigtigelse/kontrol af vandløbet.
• Grødeskæring: omfang, tidspunkt, metode.
• Kantskæring: omfang, tidspunkt, metode.
• Sejladsbestemmelser

I nogle tilfælde vil man videreføre de gældende bestemmelser, men hensyn til serviceniveau, vandføringsevne, økonomi og specielt vandløbenes økologiske tilstand kan føre til et ønske om at fastsætte ændrede bestemmelser.

I forhold til kommunens dialog med bredejere, borgere og andre interessenter er det dog mindst lige så vigtigt at være klar over hvad kommunen IKKE kan ændre på ved en regulativrevision:

• Vandløbets fysiske udformning

  Ændring af afvandingsevnen, eksempelvis ved at grave vandløbet dybere/bredere kræver en vandløbsreguleringstilladelse, som er en helt anden proces end en regulativrevision. Ved en vandløbsregulering er det dem, der har nytte og gavn af reguleringen, der skal rejse sagen og betale for reguleringen, hvis den kan tillades. Ønsker om eksempelvis at klimasikre vandløbet og arealerne omkring ved at ændre forløb, kote, bundbredde mv. på vandløbet er altså ikke noget, der kan indeholdes i en regulativrevisionsproces.

  I revisionsprocessen bør beskrivelsen af vandløbet imidlertid under nogle omstændigheder ændres til at beskrive de faktiske forhold, hvis de afviger fra den tidligere beskrivelse. Eksempelvis hvis det opdages, at regulativmæssig bundkote fejlagtigt har været angivet under oprindelig vandløbsbund eller at aflejringer i vandløbet, som enten ikke skulle oprenses iflg. regulativet eller af andre årsager ikke lovligt kan oprenses, gør at den aktuelle vandløbsbund ligger højere end beskrevet i det tidligere regulativ.

• Store ændringer i vedligeholdelsen, der forventes at ændre tilstanden i vandløbet, som f.eks. en ekstra årlig grødeskæring, kan heller ikke håndteres alene i regulativrevisionen. Dette skal også håndteres i en vandløbsreguleringssag.

• Ulovlige tilstande, der bliver opdaget i forbindelse med regulativrevisionen, som f.eks. broer anlagt uden tilladelse skal ligeledes håndteres via lovliggørende reguleringstilladelse eller ved påbud om fjernelse.

Typisk proces for regulativrevision

Når det er besluttet at revidere regulativet for et givent, offentligt vandløb eller vandløbssystem, starter processen typisk med en dataindsamlingsfase:

• Detaljeret opmåling af vandløbet (regulativopmåling) inkl. vandløbsprofiler, broer, drænudløb mv.
• Fysisk gennemgang af vandløbet, eventuelt suppleret med vegetationsanalyse mv.
• Indsamling af gældende, relevante dokumenter – regulativ, reguleringssager, tilladelser, udpegninger i vandområdeplaner mv.

På baggrund af dataindsamlingsfasen samt reglerne i vandløbsloven mv. udarbejder administrationen et oplæg til revideret regulativ. I denne proces tages stilling til regulativtype, opdateret vandløbsbeskrivelse, ændrede bestemmelser mv. Alle regulativer indeholder en særskilt redegørelsesdel, hvori der redegøres for vandløbets status og en lang række andre relevante forhold. Hvis der er ændret i beskrivelser, bestemmelser mv. redegøres ligeledes for baggrunden for dem samt de forventede konsekvenser af ændringerne. I de senere år er kravene til redegørelsesdelen i vandløbsregulativer, og dermed også omfanget af redegørelsen, steget markant. Særligt for vandløb, der er målsat i vandområdeplanerne.

Oplæg til revideret regulativ sendes i minimum 8 ugers offentlig høring. Efter endt høringsfase indarbejdes eventuelle ændringer og det reviderede regulativ lægges til politisk godkendelse.

Inddragelse af lodsejere, ålaug mv. vil altid ske, man kan have forskelligt omfang og timing afhængig af vandløb, mængden af ønskede ændringer mv. I nogle tilfælde vil administrationen eksempelvis lægge op til at afholde borgermøder mv. mens det i andre tilfælde kan vurderes at være tilstrækkeligt med en dialog centreret om ålaug o. lign. suppleret med den obligatoriske, offentlige høring.

Politisk inddragelse vil som minimum ske med henblik på godkendelse, men kan også være relevant ved eksempelvis udsendelse af oplæg i høring. Ved revision af regulativer for vandløb der krydser kommunegrænser, eller på anden vis involverer flere kommuners vandløbsmyndigheder, vil der ofte være ønske om at høringsfasen koordineres og forelægges politisk.

Særlige restriktioner for fastsættelse af bestemmelser

Traditionelt var det vandløbsmyndighedens opgave at sikre, at vandløbene kunne benyttes til afledning af vand. I den sidste del af 1900-tallet blev vandløbsloven dog suppleret med et hensyn til naturkvaliteten i vandløbet og det er derfor nu vandløbsmyndighedens opgave at balancere de to hensyn. En stor del af denne balancering i de offentlige vandløb foregår med fastsættelse af bestemmelserne i vandløbsregulativet.

De to hensyn er i sagens natur ofte modsatrettede og derfor kan forskellige aktører have væsentligt forskellige interesser i hvilke hensyn vandløbsmyndigheden skal vægte i revisionsprocessen. Specielt i situationer hvor vandløbsmyndigheden har et relativt stort råderum for fastsættelse af bestemmelserne, kan det derfor i sidste ende blive et politisk spørgsmål hvorledes afvandings- og naturinteresser skal vægte.

En lang række afgørelser i klagenævnet de senere år, har imidlertid vist at det i nogle tilfælde er meget klart hvilket hensyn der skal tillægges mest vægt i regulativarbejdet. For vandløb, som er målsatte i vandområdeplanerne, men som ikke har målopfyldelse, er det eksempelvis hævet over enhver tvivl, at hensynet til vandløbets økologiske tilstand skal vægte langt tungere end afvandingsmæssige interesser. Som en konsekvens heraf vil det eksempelvis sjældent være muligt at bibeholde de gældende bestemmelser om grødeskæring, hvis de eksempelvis fastsætter mere end en enkelt årlig grødeskæring. I sådanne tilfælde er vandløbsmyndigheden reelt tvunget til at ændre grødeskæringsbestemmelserne og har herudover et meget begrænset udfaldsområde. Administrationens fokus vil derfor for disse vandløb mere være på at kommunikere omstændighederne klart ud til både borgere og udvalget, end på at undersøge de forskellige interessenters ønsker til hvordan den pågældende bestemmelse skal fastsættes fremover.

Inddragelse

Revision af vandløbsregulativer omfatter altid involvering af lodsejere og andre interessenter. Måden og omfanget af involvering kan spænde fra lovpligtig høring for små og mindre betydningsfulde vandløb hvor de hidtidige bestemmelser generelt videreføres, til mere omfattende dialog inkl. borgermøder, ålaugsmøder mv. hvis der er tale om større og mere betydningsfulde vandløb eller mere vidtgående ændringer af bestemmelserne for vandløbet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Sagen fremlægges med henblik på, at Teknik og Klima prioriterer udskiftning af taget på Frederikssundshallen i 2027. Tagets tilstand er kritisk, og der opleves jævnligt vandindtrængning flere steder i hallen. Administrationen vurderer, at udskiftning ikke kan udskydes yderligere.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Renovering af taget på Frederikssundshallen indgår som en del af budgetforhandlingerne for 2027,
2. Eller alternativt at renovering af taget prioriteres inden for den afsatte ramme til hovedvedligeholdelse i 2027.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Forkastet.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I) og Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Taget på sydsiden af Frederikssundshallens Hal A er i en meget dårlig stand og har gennem en længere periode været præget af omfattende utætheder. Der opleves gentagne vandindtrængninger flere steder i hallen ved regnvejr, hvilket påvirker den daglige drift og øger risikoen for følgeskader på bygningen og de tekniske installationer.

Administrationen vurderer, at tagets tilstand har nået et niveau, hvor en udskiftning ikke længere kan udsættes, hvis der skal sikres fortsat forsvarlig drift af hallen.

Den samlede udgift til udskiftning af sydsiden af taget er foreløbigt anslået til 6-8 mio. kr. Estimatet forudsætter, at der ikke konstateres asbest i tagplader eller tagkonstruktionen. Konstateres der asbest, forventes en merudgift på 2,5 mio. kr. Der pågår aktuelt miljøundersøgelser, som skal afklare, om der forekommer asbest.

I budget 2027 er der afsat i alt 39,5 mio. kr. til hovedvedligeholdelse af kommunens ejendomme, fordelt på 29,5 mio. kr. på anlæg, og 10 mio. kr. på drift. Administrationen anbefaler, at udskiftning af taget på Frederikssundshallen indgår i budgetforhandlingerne, eller alternativ finansieres inden for den afsatte ramme for hovedvedligeholdelse i 2027.

Inddragelse

Ikke relevant

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at nærværende sag har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Hvis indstillingspunkt 1 besluttes, vil projektet vil indgå i budgetforhandlingerne for 2027. Udgiften vil indgå i kommunens samlede anlægsudgifter og dermed belaste anlægsrammen for budget 2027.

Hvis indstillingspunkt 2 besluttes, vil projektet blive finansieret inden for den afsatte anlægsramme til hovedvedligeholdelse i 2027, hvor der er afsat 29,5 mio. kr.

Resume

Drøftelse af kommunens fremtidige økonomiske bidrag til Frederikssund Energipartnerskab mellem . Energipartnerskabet blev stiftet 2021, og siden 2022 har kommunen støttet partnerskabet økonomisk med 200.000 kr. om året. Det udløber med udgangen af 2026. Frafaldet af kommunens økonomiske bidrag vil få betydning for energipartnerskabets fremadrettede indsats.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Drøfte kommunens fremtidige økonomiske bidrag til Energipartnerskabes fortsatte virke.

Beslutning

Sagen oversendes med anbefaling til de kommende budgetforhandlinger.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I), Anne-Lise Kuhre (A) og Gert Løfgren (O).

Sagsfremstilling

På mødet juni 2026 blev udvalget orienteret om udløbet af kommunens årlige økonomiske støtte til Energipartnerskabet, med udgang af 2026.

Frafaldet af kommunens økonomiske bidrag vil få betydning for energipartnerskabets fremadrettede indsatser.Fem af Frederikssund Kommunes største og mest energitunge virksomheder er gået sammen med kommunen og forsyningsselskabet i et lokalt EnergiPartnerskab, der har store perspektiver både for klimaet, virksomhederne og forbrugerne. EnergiPartnerskab Frederikssund består foreløbig af Topsoe, CO-RO, Croda, Foss og Topsil Globalwafers samt Frederikssund Kommune, Frederikssund Erhverv og de to forsyningsselskaber Vestforbrænding og Novafos.

Hovedmålene for partnerskabet er at højne forsyningssikkerheden samt øge den lokale produktion og det lokale forbrug af vedvarende energikilder.

Administrationen ser betydelige potentialer for Energipartnerskabet fremadrettet – heriblandt:

• Fortsat at udgøre en vigtig platform for grøn omstilling, sektorkobling, energiplanlægning og dialog mellem kommune, erhvervsliv og forsyningssektor.
• Understøtte flere konkrete lokale energiløsninger og fremme øget lokal produktion af vedvarende energi til lokalt forbrug (eksempelvis i forhold til varme, el, energifællesskaber, fleksibilitet, lagring og grøn infrastruktur).
• Bidrage med at identificere og modne fælles energiprojekter.
• Styrke dialogen mellem virksomheder, kommune og forsyningsaktører.

Ydermere vil partnerskabet fortsat have en strategisk betydning for kommunens arbejde med klima, grøn omstilling, erhvervsudvikling og lokal forsyningssikkerhed. Partnerskabet kan fungere som en praktisk og koordinerende platform, hvor kommunale målsætninger omsættes til konkrete projekter i tæt samspil med de aktører, der skal investere i og anvende fremtidens grønne energiløsninger.

I rammeaftalen mellem Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv 2026-2030, der blev godkendt af Byrådet den 25. marts 2026 under punkt 41, fremgår også EnergiPartnerskabet som et indsatsområde – et indsatsområde, som ikke er inkluderet i rammebevillingen til Frederikssund Erhverv, da EnergiPartnerskabet anses som et selvstændigt partnerskab.

Kommunens fortsatte rolle

Kommunens fortsatte engagement vil samtidig være et vigtigt signal til eksisterende og kommende virksomheder om, at Frederikssund Kommune prioriterer grøn erhvervsudvikling, energisikkerhed og fremtidens bæredygtige rammevilkår. Et stærkt lokalt energipartnerskab kan dermed både bidrage til at fastholde eksisterende virksomheder i lokalområdet og understøtte ambitionen om at tiltrække nye og ekspanderende virksomheder, som efterspørger adgang til grønne, fælles og konkurrencedygtige energiløsninger.

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter kommunens videre økonomiske støtte til Energipartnerskabet med eksempelvis 200.000 kr. for årene 2027, 2028 og 2029.

Inddragelse

I takt med Energipartnerskabets udvikling inddrages flere udviklere, forsyninger, virksomheder og borgere.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026, da der er afsat 200.000 kr. i indeværende år. Center for Økonomi bemærker, at partnerskabet udløber efter 2026. Fortsat partnerskab skal bevilliges enten via en ny sag eller skal indgå i budget 2027-2030.

Resume

Teknik og Klima skal med sagen drøfte, hvorvidt rederiet Frederikssund Kommune vil understøtte uddannelse af færgenavigatør og hvordan det i givet fald finansieres.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Drøfte om uddannelse af færgenavigatører skal understøttes af rederiet Frederikssund Kommune.

Beslutning

Sagen oversendes til de kommende budgetforhandlinger.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I), Anne-Lise Kuhre (A) og Gert Løfgren .

Sagsfremstilling

Operatøren på færgen Columbus (FHSupport) har rettet henvendelse, fordi man gerne bidrage til, at der uddannes færgenavigatører i samarbejde med Frederikssund Kommune.

Operatøren vil forestå det praktiske, herunder stillingsopslag, ansættelse, praktik osv. og ønsket er at finde en egnet lokal kandidat. Kommunen vil skulle afholde løn til praktikanten, som vil få SU, når han/ hun er på skole. Derudover mindre udgifter til kurser, overnatninger, diverse.

Uddannelsen er oprettet for at sikre, at der er fremover mandskab til at sejle de danske småfærger som eksempelvis Columbus. Det er kun Marstal Navigationsskolen, der tilbyder uddannelsen – med opstart en gang om året, typisk i maj.

Erfaringer fra Holbæk Kommune viser, at den samlede udgift udgør i ca. 0,225 mio. kr. årligt.

Det vil ikke kunne garanteres, at en evt. uddannet navigatør, som Frederikssund Kommune har bidraget til uddannelse af, efterfølgende indgår i Columbus besætning.

Der er ikke afsat midler til uddannelse af færgenavigatører i driftsbudgettet for færgen Columbus. Udvalget skal derfor drøfte, hvorvidt man ønsker at understøtte initiativet og hvordan det i givet fald finansieres.

Inddragelse

Operatøren på Columbus (FH Support) er inddraget, jf. sagsfremstillingen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Såfremt det indstilles at uddannelse af færgenavigatører skal understøttes af rederiet Frederikssund Kommune, vil forslaget blive oversendt til budgetforhandlingerne for 2027 til 2030. Hvis forslaget vedtages ved de kommende budgetforhandlinger for 2027 - 2030, vil det medføre øget pres på kommunens serviceudgifter.

Resume

Der er i investeringsoversigten afsat midler til arbejdet med klimahandleplanen til og med 2027. Der vil forsat behov for investeringer i energirigtige løsninger i forhold til bygninger, transport og infrstruktur for at kunne opnå målene i klimaplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Sagen drøftes.

Beslutning

Sagen oversendes til de kommende budgetforhandlinger med anbefaling om at fastholde nuværende bevillingsbeløb uændret og i nutidsværdi.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I), Anne-Lise Kuhre (A) og Gert Løfgren (O).

Sagsfremstilling

Klimaplan 2045 blev vedtaget 23. juni 2023. Med afsæt i klimaplanen blev der i aftale om budget 2024-2027 indarbejdet midler i investeringensplanen til at investere i at gennemføre klimaplanens indsatser. Investeringsplan 2024-2027 viser et gennemsnitligt årligt beløb på knap 8,9 mio. kr. til gennemførelse af klimaplanens indsatser. Det fremgår af Investeringsoversigt 2026-2029 samt 2030, at der ikke tilføres midler til klimhandlingsplan i 2028 og frem. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der i investeringsoversigten desuden er særskilte anlægsprojekter, som understøtter den samlede klimaindsats.

Investeringer 2024-2026

Midlerne er primært er anvendt til at indfri målet om, at kommunens egen drift skal være fossilfri senest i 2030. Der er investeret i grøn varme i kommunens bygninger, udskiftning af gadelamper til LED for at reducere strømforbruget og andre energibesparende investeringer. Der er indkøbt indendørs affaldssorteringsudstyr for at understøtte affaldssorteringen på kommunens egne lokationer. For at nå målet om CO₂-neutralitet senest i 2045 er der sat initiativer i gang for at fremme grønne transportformer og understøtte indsatser for udnyttelse af overskudsvarme og vedvarende energikilder. Der er desuden ansat en klimatilpasningskoordinator for at nå i mål med at skabe en klimarobust kommune.

Fremtidige investeringer i energirenoveringer

Investeringsbehovet for at løfte energimærket for kommunens bygninger til EU-kravene er meget højt. Indsatsen skal derfor knyttes med behovet for at reducere bygningsmassen. Kommunerne skal implementere det reviderede bygningsdirektiv, der stiller krav om solenergi på offentlige bygninger. Der vil forsat være udgifter til grøn varmeforsyning og energioptimering af kommunens bygninger. Usikkerheden om, hvornår der etableres fjernvarme til Skibby og Slangerup betyder, at der enten skal investeres i varmepumper eller tilslutning til fjernvarmenettet efter 2030. Der er potentiale for at reducere udledninger fra varmecentraler, som der bør udnyttes, men kræver særligt specialiserede kompetencer.

Øgede omkostninger ved omstilling af kommunens egen bilpark

Der er planlagt en løbende omstilling af bilparken frem mod 2030. Der er dog behov for ekstra finansiering til varebiler på el, som er væsentligt dyre end på diesel og der mangler finansiering til egne ladestandere.

Klimaforandringer kræver langsigtet investeringer

Klimaforandringerne medfører øget risiko for oversvømmelser, stormfloder og andre skader, som kræver investeringer i klimatilpasning. Kommunen har en central rolle i planlægning og gennemførelse af klimatilpasningsprojekter. Der er behov for langsigtede investeringer i oversvømmelsestruede områder. Den 1. januar 2024 trådte revideret bekendtgørelse om opgørelse af omkostninger i vandselskaber i kraft. Bekendtgørelsen præciserer, hvad vandselskaberne må finansiere og sikrer tydeligere skel mellem forsyningens og kommunens ansvar i forhold til klimatilpasning og serviceniveau. Det betyder, at kommunen skal forberede sig på at finansiere en større del af fremtidens klimatilpasningsprojekter.

Fastholde fokus på implementering - særligt investeringer i grøn mobilitet og adfærdsændringer

Biltrafik stiger stadig, mens cykling og kollektiv transport ikke følger med. Der er i investeringsplanen afsat meget få midler til cykelstier i årene frem. Implementering af klimaplanens indsatser, der skal reducere udledninger fra vores vaner og forbrug, er et langt og sejt træk. Indsatserne kræver ikke store investeringer, men en kontinuerlig indsats og midler til kampagner, events og prøvehandlinger for at motivere til ændret adfærd.

Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter, hvordan der kan findes budget til gennemførelse af klimaplanens indsatser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Der er i budget 2027 afsat bruttoanlægsudgifter på 11,95 mio. kr. til Klimaplan 2045.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I), Anne-Lise Kuhre (A) og Gert Løfgren (O).

Sagsfremstilling

• Rådet for handicap, psykiatri og udsathed drøftede på sit sidste møde 1.6.2026 tilgængelighed for borgere i kommunen med et usynligt handicap, og udtaler følgende:

"Foranlediget af en konkret sag, vil vi gerne gøre jer opmærksom på, at det er vigtigt også at indtænke borgere med usynlige handicap (som f.eks. ord- og farveblindhed, autisme mm), når I drøfter tilgængelighed i forbindelse med eksempelvis lokalplaner, byudvikling mm.

Disse borgere stiller nogle andre krav til tilgængelighed end dem, vi er vant til at indtænke i forhold til f.eks. kørestolsbrugere eller ældre gangbesværede borgere."

• Administrationsgrundlaget for Grøn Pulje, som kommunen administrerer for Energistyrelsen revideres, så både foreninger og private borgere kan søge puljemidler. I det eksisterende grundlag fremgår, at det kun er foreninger, der kan søge. Bekendtgørelsen forudsætter, at enkeltpersoner også skal kunne søge. Der er aktuelt en åben ansøgningsrunde for Topsils solcelleanlæg med frist den 1. december 2026.

Bilag

• Sag til drøftelse i Plan og Udvikling fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed
• Sagsliste til TK 2026 (opdateret 03-08-2026)

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.