Teknik og Klimas møde den 08. september 2026

Beslutning

Godkendt.

Resume

Teknik og Klima skal med denne sag godkende administrationens skitseforslag til, hvilke løsninger der bør indgå i årets trafikbestilling, samt hvilke der foreslås at overgå til videre drøftelse i budgetprocessen. Movia skal senest have Frederikssund Kommunes trafikbestilling den 31. oktober 2026. Klima- og trafikmedarbejder, Birte Norman, deltager under sagens behandling.

Supplerende resume til mødet i Teknik og Klima den 8. september 2026:

Sagen er opdateret med supplerende sagsfremstilling med løsningsforslag til busbetjening af Oppe Sundby, når Busvej lukker i 2027.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Godkende administrationens skitseforslag til trafikbestilling 2027

Supplerende indstilling til møde i Teknik og Klima den 8. september 2026:

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Godkende administrationens justerede skitseforslag til trafikbestilling 2027.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 2. juni 2026, pkt. 83:

Drøftet. Sagen genoptages. Udvalget ønsker, at muligheden for busbetjening af Oppe Sundby afdækkes nærmere.

Fraværende: Ali Moussa (F)

Beslutning

Udvalget godkendte administrationens justerede skitseforslag med studieflex og øget busbetjening i hverdagen til Kulhuse.

Bemærkninger fra Seniorrådet vedlægges som bilag til sagen.

Sagsfremstilling

De årlige trafikbestillinger til Movia skal bidrage til at opfylde kommunens klimamål ved at styrke den kollektive trafik, så den bliver et attraktivt alternativ til bilen. Samtidig skal den kollektive trafik sikre god mobilitet i hele kommunen, så alle borgere har mulighed for at komme rundt. Også dem uden bil. Med denne sag skal Teknik og Klima træffe beslutning om administrationens skitseforslag til trafikbestillingen for 2027.

Skitseforslaget er administrationens anbefaling til, hvilke tiltag der skal prioriteres i årets trafikbestilling til Movia. Det er også i denne fase af trafikbestillingsprocessen, at udvalget har mulighed for at beslutte, om der skal justeres i løsningsforslagene. Skitseforslaget er afstemt med den økonomiske ramme, som Teknik og Klima har til rådighed i 2027. Derfor er de forslag, der overstiger rammen ikke medtaget i skitseforslaget. Såfremt udvalget ønsker, at arbejde videre med at implementere disse tiltag, anbefaler administrationen, at det medtages til videre drøftelse i budgetprocessen.

På udvalgsmødet i marts besluttede Teknik og Klima, at der skulle arbejdes med følgende tiltag til trafikbestillingen:

1. Tilpasning af lokalbusser til varslede ændringer i regional bustrafik
2. Genbesøge tiltag vedr. opgradering af lokale buslinjer (Indsats i Klimaplan 2045 og udskudt fra sidste års trafikbestilling)
3. Projektforslag for pilotprojekt om gratis bustransport til pensionister (Indsats i klimaplan 2045)
4. Tilpasning af linje 312 til lukning af Busvej i 2027
5. Evaluering af Studieflex-ordningen

Økonomisk råderum

I 2027 og frem er udvalgets ramme til kollektiv trafik ca. 31,3 mio. kr. Nye tiltag skal, ifølge kommunens økonomiske politik, finansieres inden for rammen.

Skal der foretages større ændringer, der kræver en udvidelse af rammen, tages det i de årlige budgetforhandlinger. Det var f.eks. tilfældet, dengang man besluttede at etablere en ny buslinje mellem Skibby og Vinge.

Som følge af nyt elbus-udbud forventes tilskudsbehovet at blive nedskrevet med ca. 1,7 mio. kr. fra 2027, hvilket helt ekstraordinært giver Teknik og Klima et råderum til at foretage forbedringer inden for rammen. Det giver mulighed for at bestille nogle af de ændringsforslag, som administrationen har undersøgt. Det endelige råderum kender vi dog først, når Movia offentliggør 1. behandling af budget 2027 i slutningen af juni måned.

I administrationens skitseforslag til trafikbestilling indgår pkt. 2., 4 og 5, mens punkt 1 og 3 ikke er medtaget. Førstnævnte fordi regionens planlagte ændringer er udsat til et senere tidspunkt og regionen har i skrivende stund ikke meldt en ny tidshorisont ud. Udgiften et pilotprojekt vedr. gratisbusser (punkt 3) overstiger rammen med et højt beløb, idet det nuværende billetsystem i Movias område ikke tilgodeser lokale forsøg med gratis bustransport for udvalgte målgrupper.

Skitseforslag til trafikbestilling 2027

Opgradering af linje 316:

Udgiften til opgradering af lokale buslinjer er på mellem 0,3-3,2 mio. kr. alt efter omfanget. Det drejer sig om flere afgange på linjerne 315, 318 og 316, som forbinder byer og landsbyer på Hornsherred med Frederikssund. Administrationen anbefaler, at en del af de overskydende midler prioriteres til en opgradering af linje 316 mellem Frederikssund Station, Jægerspris og Kulhuse Havn. Det er den lokale buslinje med næstflest passagerer og den højeste selvfinansieringsgrad. Movia vurderer, at flere afgange kan øge passagertallet til 12.000 flere passagerer pr. år. Konkret indføres der timesdrift aften og weekend, hvor der i dag er 2 timer mellem afgangene. Movia estimerer, at den årlige merudgift er: 0,9 mio. kr.

Tilpasning af linje 312:

Busvej og Dalvejen forventes at lukke i 2027, hvilket betyder, at buslinje 312, der kører mellem Egedal St. og Frederikssund skal have en ny ruteføring i den sydlige del af Frederikssund. Movia anbefaler, at linjen tilpasses det fremtidige vejforløb mellem Frederikssund og Vinge Station, som er Strandvangen, Frederikssundsvej og Vinge Boulevard. Der ligger i dag 6 busstoppesteder på ruten mellem Busvej og Dalvejen. Hvis disse fortsat skal betjenes kræver det ekstra tid og dermed en merudgift for kommunen. Movia estimerer, at merudgiften er: 3,5 mio. kr., da det bl.a. kræver en ekstra bus. Såfremt udvalget ønsker at fastholde betjeningen af Oppe Sundby, anbefaler administrationen, at der arbejdes på at finde finansiering hertil, da merudgiften overstiger udvalgets nuværende ramme til kollektiv trafik.

Studieflex som permanent ordning:

I 2025 og 2026 har der været et forsøg med gratis flextur (Studieflex) målrettet unge med langt til ungdomsuddannelse og begrænset adgang til kollektiv trafik. Formålet var at udvikle grundlag for en permanent løsning, der kan understøtte transport til uddannelse i områder, hvor kollektiv trafik ikke dækker behovet.

Det anbefales at Studieflex fortsætter som et fast tilbud, da både lokale uddannelsesinstitutioner og UU-vejledningen (UUV) vurderer, at tilbuddet gør en reel forskel for de unge i målgruppen. Administrationen anbefaler, at der prioriteres 0,5 mio. kr. årligt til at kunne tilbyde Studieflex ud fra de fastsatte kriterier.

Se bilag 1 for uddybning af skitseforslag til trafikbestilling 2027.

Supplerende sagsfremstilling

Konsekvens af ny ruteføring for linje 312

Siden mødet i juni har Movia afdækket muligheden for busbetjening af Oppe Sundby nærmere og har udarbejdet en beregninger af udgiften til tilpasning af linje 312 uden betjening af Oppe Sundby, samt afdækket alternative muligheder for betjening af Oppe Sundby. Der har endvidere været afholdt møde med Egedal kommune om konsekvenserne ved den ændrede linjeføring.

Movias nye beregning viser, at busomlægning af linje 312 fra Busvej til Strandvangen og Vinge Boulevard koster ekstra køretid og dermed en ekstra bus - også selv om den ikke kører forbi Oppe Sundby. Da linjen er en tværkommunal linje deles merudgiften med Egedal Kommune efter en fastsat fordelingsnøgle, hvor Frederikssund Kommunes andel udgør en årlig merudgift på 1,2 mio. kr. Dermed er tilpasningen ikke udgiftsneutralt, som ellers var Movias umiddelbare skøn før sommerferien og en forudsætning i administrationens skitseforslag herover.

Betjening af Oppe Sundby

Movia har lavet et løsningsforslag hvor Oppe Sundby betjenes med de nuværende buslinjer og busmateriel. I Movias forslag bytter linje 311 og 312 ruteforløb mellem Frederikssund St. og Strandvangen så linje 311 betjener Oppe Sundby i den ene retning. Det betyder, at passagerer der skal tilbage til Frederikssund St. fra Oppe Sundby får en omvejskørsel til Haldor Topsøe Park på  ca.10 min. Til gengæld kan halvtimesdriften opretholdes, så de øvrige passagerer på linjen ikke oplever gener ved ændringen. Movia har estimeret, at denne løsning koster 0,2 mio. kr. ekstra om året.

Forslaget forudsætter, at der tilkøbes en ekstra bus til ny ruteføring af linje 312 når busvejen lukkes, som beskrevet i afsnittet herover.

De beskrevne løsninger i den supplerende sagsfremstilling er vist på kortet herunder:

Finansiering

DSB har overfor Frederikssund Kommune tilkendegivet, at kompensere for lukning af Busvej ved at dække meromkostningerne ved tilpasning af linje 312 og sikre fortsat betjening af Oppe Sundby fra busvejen lukkes/afbrydes, og frem til udgangen af 2029.

Den samlede økonomi for tilpasning af linje 312 og betjening af Oppe Sundby med linje 311 ser for Frederikssund Kommune således ud:

Tabel: Årlig merudgift for tiltag vedrørende linje 311 og linje 312

Administrationen har på baggrund af Movias seneste beregning og DSB's udmelding om kompensation, opdateret skitseforslaget fra junimødet. Ændringerne er markeret med fed skrift i tabellen herunder:

I følge Movias 1. behandling af budget 2027-2030, som blev godkendt af Movias bestyrelse den 23. juni 2026, kan merudgiften i administrationens skitseforslag, holdes inden for udvalgets ramme til kollektiv trafik for 2027-2030, såfremt rammen forbliver uændret. Administrationen anbefaler derfor, at det justerede skitseforslag er Frederikssund Kommunens endelige trafikbestilling til Movia.

Inddragelse

Borgere og interessenter har bidraget til trafikbestillingsoplægget via transportvaneundersøgelse og borgersamling i 2022, samt gennem løbende dialog. Derudover har der været inddragelse af Region Hovedstaden, Kommunens UU-Vejledning og Ungdomsuddannelser og Hillerød Kommune i det, der vedrører tværkommunale og regionale buslinjer og evaluering af forsøg med Studieflex. Til den supplerende sagsfremstilling har Egedal Kommune været inddraget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Der er i budget 2027 til 2030 afsat 31,4 mio. kr. årligt til kollektiv trafik. Det justerede skitseforslag til den endelige trafikbestilling for Frederikssund Kommune hos Movia afholdes inden for den eksisterende budgetramme for kollektiv trafik.

Bilag

• Kommentarer til Teknik og Klima
• Bilag 1- Skitseforslag til trafikbestilling 2027

Resume

Lejre Kommune har henvendt med et ønske om at etablere en ny buslinje mellem Hvalsø Station og Skibby med en årlig udgift på ca. 0,5 mio. kr. for Frederikssund Kommune. Med denne sag skal Teknik og Klima træffe beslutning om, hvorvidt Frederikssund Kommune vil bidrage til finansieringen af en ny tværkommunal linje mellem Hvalsø og Skibby.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Frederikssund Kommune tilkendegiver over for Lejre Kommune, at kommunen ikke ønsker at bidrage til finansiering af buslinje 235 mellem Skibby og Hvalsø Station.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lejre Kommune har rettet henvendelse til Frederikssund Kommune med et ønske om en ny buslinje 235 mellem Hvalsø Station og Skibby. Da linjen skal køre på tværs af kommunegrænsen, betyder det, at Frederikssund Kommune vil få en udgift. Teknik og Klima skal med denne sag træffe beslutning om, hvorvidt Frederikssund kommune skal bidrage til finansieringen af en ny tværkommunal linje til Hvalsø Station.

Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri i Lejre Kommune har behandlet sagen vedr. buslinjen på deres møde 11. august 2026. Udvalget har i den forbindelse besluttet at  oprettelse af en ny buslinje 235 afventer, om Frederikssund Kommune tilkendegiver, at kommunen vil finansiere driften på strækningen i egen kommune. Referat af sagens behandling er vedhæftet som bilag.

Løsningsforslag

De nuværende linjer i Lejre Kommune, linje 223 og 236 bindes i dette forslag sammen til én samlet ny linje (linje 235), som kører Hvalsø-Kirke Såby-Torkilstrup-Rye Kirke Hyllinge-Sæby-Gershøj-Skibby én gang i timen alle ugens dage kl. 6-24. Den ny linje vil have skiftemulighed til linje 230R i Kirke Hyllinge/Skibby og til regionaltoget på Hvalsø Station. Kortet herunder viser linjeføringen for ny linje 235:

Linjen vil krydse kommunegrænsen og dermed medføre en udgift for Frederikssund Kommune. Kommunen kan dog vælge ikke at medfinansiere linje 235, hvorefter Lejre Kommune teknisk set kan betale for hele driften. Movia anbefaler dog, at den almindelige fordelingsmodel anvendes, hvor hver kommune betaler for kørslen i egen kommune.

De økonomiske konsekvenser for Frederikssund Kommune fremgår af skema herunder. Effekterne er opgjort på helårs niveau. Ved en trafikbestilling i oktober 2026 vil tiltaget kunne træde i kraft ultimo juni 2027, hvormed effekten i 2027 er 50%, dvs. 250.000 kr. for Frederikssund Kommunes vedkommende.

Administrationens vurdering og anbefaling

Med en ny linje 235 mellem Skibby og Hvalsø vil borgere Skibby få direkte busforbindelse til regionaltog til bl.a. København, Roskilde og Holbæk, samt Sæby-Gershøj Svømmebad og Sofiehøj Friskole. Den samlede rejsetid fra Skibby til Hvalsø St. forventes at blive 50 minutter, hvor den i dag er 66 minutter med en busskifte undervejs. Hvis man skal videre til København, vil det stadig være ca. 10 minutter hurtigere at tage linje 230R til Roskilde, men den nye linje, vil give flere muligheder for at rejse med kollektiv trafik fra Skibby til København.

Teledata fra Mobilitetsregnskab 2026 viser, at ture fra Skibby sogn til Lejre Kommune står for den største andel af alle hverdagsture fra Skibby. Data viser b.la., at 15% af turene går til rejsemål i Lejre Kommune, mens kun 7% af turene går til rejsemål i Frederikssund. Administrationen vurderer, at der med den ny linje 235 er et potentiale for at kunne flytte nogle af disse ture fra bil til bus og at mange borgere fra Skibby og omegn, vil kunne få gavn af en ny kollektiv forbindelse til rejsemål i Lejre Kommune.

Lejre kommune og Movia lægger op til, at linjen kun bliver oprettet, hvis Frederikssund Kommune bidrager til linjen med 500.000 kroner, som er beregnet ud fra Movias finansieringsmodel for tværkommunale linjer. Beløbet skal tages fra Teknik og Klimas pulje til kollektiv trafik og vil kræve, at udvalget fravælger et af de tre tiltag som administrationen har anbefalet til trafikbestilling 2027. Administrationen vurderer, at linjen vil kunne bidrage til klimaplanens mål om at få flere med kollektiv trafik, men vurderer samtidig, at tiltagene vedr. studieflex og opgradering af linje 316 i højere grad bidrager til at forbedre mobiliteten internt i kommunen og skabe bedre sammenhæng mellem kommunens byer og landsbyer.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at Frederikssund Kommune overfor Lejre Kommune tilkendegiver, at der ikke er midler i budget 2027 til at bidrage til finansiering af buslinje 235 mellem Skibby og Hvalsø Station.

Inddragelse

Der har været møde med Lejre Kommune og Movia i forbindelse med udarbejdelse af sagen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da det anbefales ikke at bidrage til finansiering af buslinje 235 mellem Skibby og Hvalsø Station.

Bilag

• TMB - Busbestilling 2027-Lejre kommune

Resume

Svineholmen Digelag ved Skuldelev Strand har ansøgt om tilladelse til at vedligeholde og udvide det eksisterende dige til beskyttelse mod stormflod. Tilladelse til private kystbeskyttelsesprojekter besluttes af Teknik og Klima.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Der gives tilladelse til vedligehold og udvidelse af det eksisterende dige.

Beslutning

Udsat, idet høringsmaterialet skal vedlægges sagen.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse til vedligehold og udvidelse af Svineholmens dige. Projektet har til formål at sikre digets holdbarhed og beskytte digelagets område mod oversvømmelser i forbindelse med stormflod.

Administrationen har behandlet ansøgningsmaterialet og projektet er nu klar til, at udvalget kan træffe beslutning om godkendelse.

Det fulde udkast til tilladelse fremgår af bilaget "Udkast til Tilladelse til renovering og udvidelse af Svineholmens dige"

Tilladelse

Der gives tilladelse til:

• vedligehold af det eksisterende ”Svineholmens Dige”, ved foring af diget med lerjord
• lovliggørelse af forhøjning af diget til topkote 2,25 m DVR90.
• udvidelse af digekronen fra 120 cm til 200 cm, for at forbedre de fremtidige driftsmuligheder
• udvidelse af digets fod på den østlige del af strækningen at med 80 cm.

Tilladelsen indeholder dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, da diget på den østlige del af strækningen vil blive udvidet ind i beskyttet eng og sø. Det vurderes at dispensationen er samfundsmæssigt nødvendig, at påvirkningen af den beskyttede natur er minimeret og at der ikke er alternativer til påvirkningen af naturen.

Der træffes samtidig afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingspligt og at projektet ikke skal habitatkonsekvensvurderes.

Begrundelse for tilladelsen

Diget er i dag i dårlig stand og der er derfor et behov for vedligehold. Administrationen vurderer, at foringen med lerjord vil kunne udvide digets levetid med en årrække, men at løsningen er midlertidig. Når der alligevel indstilles til tilladelse skyldes det, at der ikke er nogen andre oplagte muligheder for beskyttelse af området.

Foringen bidrager samtidigt til at udvide digekronen. Dette gøres for at øge tilgængeligheden for vedligeholdelsesmaskiner, til slåning af digets sider, hvilket vil gøre det lettere fremover at passe græsbeklædningen og dermed bekæmpe mosegrise, som i dag plager diget.

Natur- og miljøvurderinger

Digets fod udvides med 80 cm på udvalgte strækninger af diget, for at skråningsanlæggene bliver fladere og mere stabile. Udvidelsen vil inddrage ca. 110 m2 beskyttet eng og op til 32 m2 beskyttet sø på landværts side af diget. Administrationen vurderer, at påvirkningen af naturen er minimeret i projektet, bl.a. ved at man har reduceret udvidelsen af digets fod til et minimum og til færrest mulige strækninger. Fx udvides digets fod ikke i områder omfattet af Natura2000 beskyttelse.

Både eng og sø er besigtiget af administrationen og vurderes til at have lav-moderat naturværdi.

Der er i forbindelse med projektet blevet foretaget en undersøgelse for markfirben, da der i nærheden af diget tidligere er observeret markfirben. Diget vurderes som mindre egnet som levested for markfirben, og projektet vil dermed ikke påvirke Bilag IV-arten. Undersøgelsen kan ses af "Bilag 1 -  undersøgelser for markfirben".

Økonomi

Projektet er et privat kystbeskyttelsesprojekt, hvor alle udgifter afholdes af ansøger.

Kommunens andel af udgifter til vedligehold:

Kommunen ejer nogle matrikler inden for digelagets område. Derfor er kommunen som grundejer menigt medlem af Svineholmens Digelag. Det medfører, at kommunen som grundejer skal afholde en forholdsmæssig andel af digelagets udgifter, herunder udgifter til vedligehold. Kommunens andel udgør 2 ud af 350 parter, eller 0,56 %. Seneste kendte estimat for vedligeholdelsesprojektet for Svineholmens Dige er cirka 700.000 kr. Kommunens forholdsmæssige andel er i så fald 39.200 kr.

Kommunens andel af udgifterne vedrører alene kommunen i sin rolle af grundejer – ikke kommunen i sin rolle af myndighed. Dette er alene en orientering til udvalget om, at kommunen i denne sag har flere roller.

Inddragelse

Projektet har været i 4 ugers offentlig høring.

Indkomne høringssvar har ført til mindre præciseringer af udkast til tilladelsen.

Generelt bemærkes det, at tilladelsen forholder sig til de tekniske forhold ved projektet, som udføres med Svineholmens Digelag som bygherre. Kommunen kan ikke forholde sig til digelagets vedtægter, medlemmer eller tinglysninger.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - undersøgelser for markfirben
• Udkast til tilladelse til renovering og udvidelse af Svineholmens dige

Resume

Områdeplanen er færdigudarbejdet, herunder den prioriterede rækkefølge for delområdeplanlægningen, som skal fremtidssikre afløbssystemets klimarobusthed i Frederikssund Kommune. Områdeplanen peger på, at Frederikssund Syd skal være det første område, der skal udarbejdes en delområdeplan for.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Prioriteringen af delområder i Områdeplanen godkendes, og
2. Udarbejdelsen af en delområdeplan for Frederikssund Syd igangsættes.

Beslutning

Godkendt, idet udvalget anbefaler en særskilt forundersøgelse for Kulhuse.

Sagsfremstilling

På temamødet 2. juni 2026 blev Teknik og Klima præsenteret for arbejdet med Frederikssund Kommunes Områdeplan, som er udarbejdet i samarbejde mellem administrationen og Novafos. Områdeplanen er administrationsgrundlag for alle delområdeplanerne, og beskriver den langsigtede strategiske planlægning og prioritering af kommunens afløbssystemer (Se områdeplanen bilag 1).

Om delområdeplaner

Delområdeplanerne skal for de enkelte kloakoplande vælge den mest hensigtsmæssige afløbsstrategi og beskrive, hvordan og hvornår de skal udføres. Delområdeplanerne danner beslutningsgrundlag for den fremtidige afløbsstruktur. Det er Frederikssund Kommunes udvalg Teknik og Miljø, der endeligt træffer beslutning om, hvilken afløbsstrategi der skal implementeres for hvert enkelt opland. Dette gøres formelt med vedtagelse af et tillæg til spildevandsplanen, som kommer i otte ugers offentlig høring. Udarbejdelsen af en delområdeplan forventes at tage et til to år, og derefter følger renoveringsprojektet af afløbssystemerne.

I områdeplanen er der lavet en prioritering mellem syv delområder i forhold til, hvilket område Frederikssund Kommune først skal udarbejde en delområdeplan for:

Frederikssund Syd, Frederikssund Nord, Slangerup, Skibby, Jægerspris, Herredet og Hornsherred. Prioriteringen sikrer, at delområdeplanerne udarbejdes i de områder, hvor behovet er størst, og hvor arbejdet forventes at skabe størst miljømæssig værdi for vores recipienter (fjorde, vandløb og søer) og sikrer borgerne en langsigtet, robust og klimatilpasset kommune. Efter afslutningen af hver delområdeplan revurderes prioriteringen af de resterende områder på baggrund af den viden, som planarbejdet har tilvejebragt.

Status for kommunens afløbssystemer

Områdeplanen tager udgangspunkt i regnvandshåndteringen i Frederikssund Kommune, så det er regnvandsledningerne fra fælles- og separat kloakerede oplande, som vægtes i delområdeplanlægningen.

Frederikssund Kommunes afløbssystem omfatter i dag:

• 119 km fællesledninger (regn- og spildevand)
• 196 km regnvandsledninger
• 364 km spildevandsledninger.

Kommunen har desuden:

• 94 fælleskloakerede oplande
• 158 separatkloakerede oplande
• 196 spildevandskloakerede oplande.

Vinge og Kulhuse er ikke med i selve prioriteringen

Vinge og Kulhuse udgør delområder i områdeplanen, men indgår ikke i prioriteringen, da der ikke udarbejdes delområdeplaner for disse områder. Begge delområder prioriteres på den måde, at der arbejdes med dem parallelt med udarbejdelsen af delområdeplanerne. Vinge indgår ikke, da områdets afløbssystem etableres som led i byudviklingen og derfor ikke kræver en selvstændig delområdeplan. Kulhuse indgår ikke, fordi området i dag er ukloakeret, og spildevandshåndteringen derfor ikke varetages af Novafos. I områdeplanen anbefales en særskilt forundersøgelse af Kulhuses spildevands- og regnvandsforhold, som skal kortlægge de eksisterende forhold og belyse, hvilke fremtidige kloakeringsformer der miljømæssigt og samfundsøkonomisk er mest hensigtsmæssige. I Områdeplanen anbefales det, at forundersøgelsen gennemføres sideløbende med delområdeplanerne, hvilket kræver en særskilt finansiering.

Frederikssund Syd som førsteprioritering af delområdeplanlægningen

Områdeplanen (se bilag) prioriterer kommunens delområder efter fire  hensyn: vandmiljø, byudvikling, renoveringsbehov og forekomsten af terrænnært grundvand. Prioriteringen viser, at Frederikssund Syd bør behandles først. Prioriteringen er robust uagtet vægtning mellem  hensyn.

Den samlede prioriterede rækkefølge af delområdegrupperne ved ligelig vægtning af Vandmiljø/Byudvikling/Renovering/Terrænnært grundvand:

1. Frederikssund Syd
2. Slangerup
3. Jægerspris
4. Frederikssund Nord
5. Herredet
6. Skibby
7. Frederikssund Rørbæk

Inddragelse

Områdeplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Frederikssund Kommune og Novafos.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Områdeplan for Frederikssund Kommune 2026

Resume

Grundejer ønsker, at der etableres udvinding af råstoffer/grusgrav i nærheden af Frederikssundsvej og for at det kan muliggøres, skal der etableres adgangsvej via Bykærvej. Det vil kræve udbygning af vejen og muligvis ekspropriation at få Bykærvej til at opfylde de nødvendige krav for jordkørslen. Der er ikke andre alternative ruter til rådighed.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Firmaet selv afholder omkostningerne til udvidelsen og selv vælger, hvilken af de to løsningsmodeller, som benyttes.
2. Administrationen bistår med ekspropriation, hvis det er nødvendigt.

Beslutning

Udsat, idet der skal ske en dialog med borgere og Vejdirektoratet inden sagen fremlægges.

Sagsfremstilling

Grundejer ønsker, at der etableres en grusgrav nord for Lille Rørbæk, som har planlagt udkørsel til Bykærvej. Bykærvej er blevet valgt for at undgå, at tung trafik skal føres igennem Lille Rørbæk. Vejdirektoratet har godkendt, at til- og frakørslen sker via Bykjærvej, da der er svingbane og midterheller på statsvejen, som udgør en trafiksikker afvikling.

Bykærvej er en kommunevej. Den er smal og analyse af vejen har vist, at vejens bæreevnen ikke er egnet til jordkørsel. For at vejen kan gøres brugbar til den kommende erhvervskørsel, er der fundet to løsninger.

De løsningsforslag beskrives som følgende:

1. Vejen forstærkes og der etableres vigelommer langs vejen, ved at ekspropriere ca. 1400 kvadratmeter markareal.

   Overslagprisen for udførelsen af projektet er ca. 2,8 mio. kr.

2. Vejen forstærkes og vejstrækningen udvides med yderligere 3 meter, ved at ekspropriere ca. 3200 kvadratmeter markareal. Overslagsprisen for udførelsen af projektet er ca. 5,6 mio. kr.

Afhængig af, hvordan arealerhvervelsen forløber, kan det være nødvendigt, at administrationen er behjælpelig med erhvervelsen via ekspropriation.

Råstof af materialerne, Rørbæk Grusgrav A/S, har indvilliget i at være medfinansierende.

Administrationen anbefaler ikke, at kommunen skal medfinansiere vejstykket, da vejen ikke står til en sanering i administrationens planlægning. Administrationen anbefaler, at Rørbæk Grusgrav A/S bør stå for omkostningen til udbygning af vejen.

Inddragelse

Naboer er endnu ikke inddraget i projektet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Løsning nr. 2
• Løsning nr. 1

Resume

I denne sag skal udvalget tage stilling til om, og hvordan de kommunale sheltere fremover skal bookes af borgerne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Bookning af sheltere flyttes over til hjemmesiden: www.bookenshelter.dk
2. Prisen sættes til 20 kr. pr. overnatning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Udvalget besluttede at sætte prisen til 40 kr. pr. shelter pr. overnatning.

Sagsfremstilling

I denne sag skal udvalget tage stilling til om, og hvordan de kommunale sheltere/overnatningspladser fremover skal bookes af brugerne.

Kommunen har i øjeblikket overnatningspladser ved:

Kulhusehavn (1 shelter)

Skuldelev strand (1 shelter)

Kildeskåret (1 shelter)

Sillebro Ådal (6 sheltere)

Kratmølleskoven (plads til 5 hængekøjer)

I øjeblikket er det muligt at booke kommunens sheltere via hjemmesiden: www.friluftsguiden.dk

Det er en løsning, der koster kommunen ca. 10.000 kr. om året. Løsningen er gratis for brugerne af shelterne.

Løsningen benyttes kun af få kommuner og antallet af kommuner er faldende. Løsningen bliver reelt ikke længere vedligeholdt. Desuden er løsningen ikke særligt brugervenlig. Administrationen forventer derfor, at den ophører med at eksistere om 1-3 år. Administrationen har derfor undersøgt mulige alternativer.

Løsning 1: Bookning er ikke muligt. Sheltere stilles gratis til rådighed efter først til mølle princippet.

Løsning 2: Kommunen indgår samarbejde med en anden platform som gør shelterbookning mulig.

Administrationen har fundet en anden platform, som gør shelterbookning mulig via hjemmesiden: www.bookenshelter.dk. Denne platform bruges i øjeblikket af 17 kommuner samt en del private og andre organisationer. Platformen er opdelt i regioner. Der er i øjeblikket ikke nogen aktive regioner på Sjælland. Men en naturskole i Ishøj Kommune er ved at oprette en aktiv region på Sjælland. Administrationen har været i kontakt med Nationalpark Skjoldungernes Land, nationalparken forventer også at tilslutte sig denne løsning.

Økonomi

Den økonomiske model er lidt anderledes end den, kommunen har i øjeblikket. Modellen indeholder en brugerbetaling fra dem, der bruger shelterne. Det betyder, at brugeren betaler et mindre beløb pr. overnatning - fx 20 kr. Pengene betales til den regionale udbyder (dvs. naturskolen i Ishøj). Naturskolen beholder en del af pengene til at dække deres omkostninger til at drive systemet. Det forventes, at prisen for vedligehold og administration af systemet er ca. 10 kr. pr. overnatning. Den resterende del udbetales til ejeren af shelteret.

Kommunen kan selv bestemme, hvor meget borgerne skal betale for en overnatning. Det betyder, at hvis vi sætter en pris under 10 kr., kan vi forvente en regning til dækning af administration af systemet. Hvis vi sætter en pris over 10 kr., kan vi forvente en indtægt, som fx kan bruges til vedligehold af sheltere. Det ser ud til, at de fleste sheltere, som er omfattet af systemet, koster 20 – 30 kr. pr overnatning.

Brugernes adfærd

Undersøgelser af danskernes friluftsinteresser viser, at mange sætter stor pris på muligheden for at booke et shelter. Det gør, at man kan planlægge en tur og have en rimelig sikkerhed for, at turen kan gennemføres som planlagt. Undersøgelsen viser også, at borgerne er villige til at betale en minde pris pr overnatning. De steder, hvor bookning er gratis, er der en tendens til, at borgerne booker flere overnatninger end de reelt har brug for, således at de i sidste øjeblik kan vælge den dag, hvor vejrudsigten er god. Men det betyder, at shelteret er booket en del nætter uden, at det reelt bliver brugt. Denne praksis blokerer således for, at andre kan planlægge en tur. Det ser ud til, at denne praksis med overdreven bookning ikke er så udbredt, når der opkræves en mindre betaling pr overnatning. Ved betaling for bookning er shelteret, derfor reelt mere tilgængelig, da unødige bookninger undgås. Til sammenligning kan nævnes, at Naturstyrelsens sheltere er gratis at booke. Men her ses det, at mange af dem er næsten fuldt booket langt ud i fremtiden. Det er svært at svare på hvor mange af de bookninger, der reelt bliver udnyttet.

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at bookning af sheltere fortsat bør være en mulighed, da det er noget, der sættes stor pris på, når der skal planlægges og gennemføres ture ude i naturen.

Administrationen anbefaler, at muligheden for at booke flyttes over til hjemmesiden: www.bookenshelter.dk, da det virker til at være en velfungerende platform, og reelt også den eneste, vi har fundet, som ser ud til virke.

Administrationen anbefaler, at prisen sættes til 20 kr. pr. overnatning. Vi vurderer, at det er en pris, der er lav nok til, at alle kan være med, og samtidigt høj nok at hindre overdreven bookning. Det er således en pris, der vil gøre shelterne mere tilgængelige for alle.

Inddragelse

Der har ikke været høring af andre.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Såfremt det indstilles, at lejen for sheltere fastsættes til 20 kr. pr. overnatning, vil en eventuel ændring i indtægtsprovenuet blive håndteret inden for de eksisterende driftsrammer.

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2026 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere forelægges opfølgning på budgetaftalen 2026-2029.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives tillægsbevilling svarende til et merforbrug på 2,8 mio. kr. i 2026 vedrørende serviceudgifter.
2. Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 12,0 mio. kr. i 2026 på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter.
3. Der gives tillægsbevilling svarende til et merforbrug på 11,0 mio. kr. i 2027 på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter.
4. Tage budgetopfølgningen til efterretning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3: Anbefales.

Indstillingspunkt 4: Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede serviceudgifter i 2026 på samlet 2,8 mio. kr. under Teknik og Klima, hvoraf merforbrug på 2,3 mio. kr. kan henføres til fordrevne ukrainere.

Konkret vedrører reduktionen følgende:

Serviceudgifter

• Merforbrug på 0,5 mio. kr. vedrørende bygningsdrift. I forbindelse med budgetaftalen for 2025 blev der indarbejdet en bygningsdriftsbesparelse på 0,5 mio. kr. som følge af kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet. En tilpasning, der imidlertid blev annulleret, hvorfor bygningsdriftsbesparelsen ligeledes annulleres i 2026.

Fordrevne Ukrainere

I 2026 forventes et merforbrug på 2,3 mio. kr. til fordrevne ukrainere, hvilket kan henføres til bygningsdriften af de kommunale bygninger, hvor ukrainere er indkvarteret. Et merforbrug, der tillægsbevilliges ved nærværende budgetopfølgning set i lyset af, at kommunerne under et er blevet kompenseret med 1,0 mia. kr. til finansiering af merudgifter til fordrevne ukrainere i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2026 svarende til 7,7 mio. kr. for Frederikssund Kommune. Merforbruget på 2,3 mio. kr. fordeler sig over følgende områder:

• Merforbrug på 2,0 mio. kr. vedrørende Ejendom og trafik.
• Merforbrug på 0,2 mio. kr. vedrørende Servicekorps.
• Merforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende Udenomsarealer.

I vedlagte bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg - skattefinansieret

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug i 2026 på 12,0 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne for de skattefinansierede anlægsprojekter under Teknik og Klima. Mindreforbruget dækker over følgende forskydninger:

• Kassehenlæggelse på 1,0 mio. kr. i 2026
• Overførsel af 11,0 mio. kr. fra 2026 til 2027

Mindreforbruget vedrører følgende anlæg:

• Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. - Naturhandleplan, som overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. - Medfinansiering Hammergården, som overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. - Kunsten mellem by og fjord, som overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. - Lavbundsjorder, som overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. - Renovering af bro, Strandvangen, som tilgår kassen i 2026.
• Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. - Energiinvesteringer, som overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 1,4 mio. kr. - Affaldsgårde til kommunal sortering, som overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 1,4 mio. kr. - Ejendomsrenovering, som overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 1,8 mio. kr. - Rekreative stier, som overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 4,5 mio. kr. - Klimaplan 2045, som overføres til 2027.

Anlæg - brugerfinansieret

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i bruttoanlægsudgifterne i 2026 for det brugerfinansierede område.

I vedlagte bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Teknik og Klima nærmere.

Opfølgning på budgetaftale 2026-2029

Af vedhæftede bilag 3 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i budget 2026-2029.

I bilaget indgår en opfølgning på otte politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2026-2029, hvoraf fem er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt og to initiativer er delvist implementeret (gul), samt et initiativ (rød), som endnu ikke er implementeret.

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. juni", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

I vedlagte bilag 3 udspecificeres opfølgning på budget 2026-2029 nærmere.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning et forventet merforbrug på 2,8 mio. kr. i 2026 på serviceudgifterne.

Anlæg - skattefinansierede udgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til mindreforbrug på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter på 12,0 mio. kr. i 2026, hvoraf 11,0 mio. kr. overføres til 2027.

Bilag

• Bilag 1 TKL drift budgetopfølgning 30. juni 2026
• Bilag 2 TKL Anlæg - budgetopfølgning 30. juni 2026
• Bilag 3 - Opfølgning på budgetaftale 30.juni 2026 TKL

Resume

Mange af Frederikssund Kommunes regulativer for de offentlige vandløb står over for at skulle revideres. Med denne sag ønsker administrationen at orientere udvalget om, hvad det kan forvente i forhold til revisionsproces og involvering samt hvorledes særligt vandområdeplanernes målsætninger for vandløbs økologiske tilstand kan påvirke kommunens muligheder for at fastsætte bestemmelser for grødeskæring mv.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Teknik og Klima den 8. september 2026:

Sagen er opdateret med det efterspurgte bilag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 2. juni 2026, pkt. 98:

Udsat.

Fraværende: Ali Moussa (F) og Rasmus Petersen (Ø)

Beslutning fra Teknik og Klima, 11. august 2026, pkt. 115:

Udsat, idet muligheden for at vedlægge et notat afdækkes nærmere.

Fraværende: Tobias Daniel Isaksson (I) og Anne-Lise Kuhre (A).

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Jf. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Da samtlige af kommunens nuværende, offentlige vandløb har haft offentlig status i længere tid, findes der typisk allerede et gældende regulativ for vandløbene. Regulativet kan opfattes som en form for kontrakt mellem vandløbsmyndigheden og lodsejere samt andre, der måtte have nytte af vandløbet, og indeholder en række bestemmelser, herunder blandt andet om vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, vandløbets vedligeholdelse, friholdelse af arealer langs vandløb, broer og anlæg. Det indeholder også en dato for revision af regulativet. For rigtig mange af kommunens vandløb er datoen for revision af regulativet overskredet. Administrationen har derfor siden 2023 haft fokus på opgaven med revision af vandløbsregulativer og forventer at blive klar med de første oplæg i løbet af 2026.

Praksis i de fleste kommuner, herunder Frederikssund, er at vandløbsregulativer, nye som reviderede, vedtages politisk. Ikke mindst fordi regulativets bestemmelser repræsenterer en afvejning af natur- og afvandingsmæssige interesser i vandløbet og kan have stor indvirkning både på vandløbets økologiske tilstand og på mulighederne for udnyttelse af arealerne omkring det. Så selvom det er administrationen, der laver oplæg til nye regulativer, afholder høringer, har den primære dialog med lodsejere og andre interessenter mv., så vil samtlige reviderede regulativer som minimum blive forelagt udvalget til vedtagelse. Men der kan også være situationer hvor administrationen forelægger andre spørgsmål for udvalget. Eksempelvis for regulativer for større vandløb, hvor der ønskes politisk stillingtagen allerede i forbindelse med høringsfasen. Derfor ønsker administrationen med dette punkt at orientere udvalget om hvilke vandløbsbestemmelser der kan komme i spil i forbindelse med regulativrevision, hvordan processen kan forventes at være, samt hvordan eksempelvis vandområdeplaner kan influere på vandløbsmyndighedens muligheder for at fastsætte bestemmelser om blandt andet vandløbsvedligehold.

Mulighed for ændring af bestemmelser ved regulativrevision 

Ved regulativrevision tages der udgangspunkt i de gældende bestemmelser for vandløbet, men kommunen har mulighed for at ændre i bestemmelserne for:

• Bredejerforhold: Bestemmelser om hegning, arbejdsbælter, træer, drænudløb mv.
• Oprensningsbestemmelser, herunder hyppighed og omfang af besigtigelse/kontrol af vandløbet.
• Grødeskæring: omfang, tidspunkt, metode.
• Kantskæring: omfang, tidspunkt, metode.
• Sejladsbestemmelser

I nogle tilfælde vil man videreføre de gældende bestemmelser, men hensyn til serviceniveau, vandføringsevne, økonomi og specielt vandløbenes økologiske tilstand kan føre til et ønske om at fastsætte ændrede bestemmelser.

I forhold til kommunens dialog med bredejere, borgere og andre interessenter er det dog mindst lige så vigtigt at være klar over hvad kommunen IKKE kan ændre på ved en regulativrevision:

• Vandløbets fysiske udformning

  Ændring af afvandingsevnen, eksempelvis ved at grave vandløbet dybere/bredere kræver en vandløbsreguleringstilladelse, som er en helt anden proces end en regulativrevision. Ved en vandløbsregulering er det dem, der har nytte og gavn af reguleringen, der skal rejse sagen og betale for reguleringen, hvis den kan tillades. Ønsker om eksempelvis at klimasikre vandløbet og arealerne omkring ved at ændre forløb, kote, bundbredde mv. på vandløbet er altså ikke noget, der kan indeholdes i en regulativrevisionsproces.

I revisionsprocessen bør beskrivelsen af vandløbet imidlertid under nogle omstændigheder ændres til at beskrive de faktiske forhold, hvis de afviger fra den tidligere beskrivelse. Eksempelvis hvis det opdages, at regulativmæssig bundkote fejlagtigt har været angivet under oprindelig vandløbsbund eller at aflejringer i vandløbet, som enten ikke skulle oprenses iflg. regulativet eller af andre årsager ikke lovligt kan oprenses, gør at den aktuelle vandløbsbund ligger højere end beskrevet i det tidligere regulativ.

• Store ændringer i vedligeholdelsen, der forventes at ændre tilstanden i vandløbet, som f.eks. en ekstra årlig grødeskæring, kan heller ikke håndteres alene i regulativrevisionen. Dette skal også håndteres i en vandløbsreguleringssag.

• Ulovlige tilstande, der bliver opdaget i forbindelse med regulativrevisionen, som f.eks. broer anlagt uden tilladelse skal ligeledes håndteres via lovliggørende reguleringstilladelse eller ved påbud om fjernelse.

Typisk proces for regulativrevision

Når det er besluttet at revidere regulativet for et givent, offentligt vandløb eller vandløbssystem, starter processen typisk med en dataindsamlingsfase:

• Detaljeret opmåling af vandløbet (regulativopmåling) inkl. vandløbsprofiler, broer, drænudløb mv.
• Fysisk gennemgang af vandløbet, eventuelt suppleret med vegetationsanalyse mv.
• Indsamling af gældende, relevante dokumenter – regulativ, reguleringssager, tilladelser, udpegninger i vandområdeplaner mv.

På baggrund af dataindsamlingsfasen samt reglerne i vandløbsloven mv. udarbejder administrationen et oplæg til revideret regulativ. I denne proces tages stilling til regulativtype, opdateret vandløbsbeskrivelse, ændrede bestemmelser mv. Alle regulativer indeholder en særskilt redegørelsesdel, hvori der redegøres for vandløbets status og en lang række andre relevante forhold. Hvis der er ændret i beskrivelser, bestemmelser mv. redegøres ligeledes for baggrunden for dem samt de forventede konsekvenser af ændringerne. I de senere år er kravene til redegørelsesdelen i vandløbsregulativer, og dermed også omfanget af redegørelsen, steget markant. Særligt for vandløb, der er målsat i vandområdeplanerne.

Oplæg til revideret regulativ sendes i minimum 8 ugers offentlig høring. Efter endt høringsfase indarbejdes eventuelle ændringer og det reviderede regulativ lægges til politisk godkendelse.

Inddragelse af lodsejere, ålaug mv. vil altid ske, men kan have forskelligt omfang og timing afhængig af vandløb, mængden af ønskede ændringer mv. I nogle tilfælde vil administrationen eksempelvis lægge op til at afholde borgermøder mv. mens det i andre tilfælde kan vurderes at være tilstrækkeligt med en dialog centreret om ålaug o. lign. suppleret med den obligatoriske, offentlige høring.

Politisk inddragelse vil som minimum ske med henblik på godkendelse, men kan også være relevant ved eksempelvis udsendelse af oplæg i høring. Ved revision af regulativer for vandløb der krydser kommunegrænser, eller på anden vis involverer flere kommuners vandløbsmyndigheder, vil der ofte være ønske om at høringsfasen koordineres og forelægges politisk.

Særlige restriktioner for fastsættelse af bestemmelser

Traditionelt var det vandløbsmyndighedens opgave at sikre, at vandløbene kunne benyttes til afledning af vand. I den sidste del af 1900-tallet blev vandløbsloven dog suppleret med et hensyn til naturkvaliteten i vandløbet og det er derfor nu vandløbsmyndighedens opgave at balancere de to hensyn. En stor del af denne balancering i de offentlige vandløb foregår med fastsættelse af bestemmelserne i vandløbsregulativet.

De to hensyn er i sagens natur ofte modsatrettede og derfor kan forskellige aktører have væsentligt forskellige interesser i hvilke hensyn vandløbsmyndigheden skal vægte i revisionsprocessen. Specielt i situationer hvor vandløbsmyndigheden har et relativt stort råderum for fastsættelse af bestemmelserne, kan det derfor i sidste ende blive et politisk spørgsmål hvorledes afvandings- og naturinteresser skal vægte.

En lang række afgørelser i klagenævnet de senere år, har imidlertid vist at det i nogle tilfælde er meget klart hvilket hensyn der skal tillægges mest vægt i regulativarbejdet. For vandløb, som er målsatte i vandområdeplanerne, men som ikke har målopfyldelse, er det eksempelvis hævet over enhver tvivl, at hensynet til vandløbets økologiske tilstand skal vægte langt tungere end afvandingsmæssige interesser. Som en konsekvens heraf vil det eksempelvis sjældent være muligt at bibeholde de gældende bestemmelser om grødeskæring, hvis de eksempelvis fastsætter mere end en enkelt årlig grødeskæring. I sådanne tilfælde er vandløbsmyndigheden reelt tvunget til at ændre grødeskæringsbestemmelserne og har herudover et meget begrænset udfaldsområde. Administrationen vil for disse vandløb have stort fokus på at kommunikere omstændighederne klart ud til både borgere og udvalget.

Konsulenthuset Niras udarbejdede i november 2024 et notat om vægtning af miljøhensyn ved vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Notatet, som var bestilt af Kalundborg kommune, er vedlagt som bilag, da det giver et godt indblik i gældende rammer, bestemmelser og lovhierarki på vandløbsområdet.

Inddragelse

Revision af vandløbsregulativer omfatter altid involvering af lodsejere og andre interessenter. Måden og omfanget af involvering kan spænde fra lovpligtig høring for små og mindre betydningsfulde vandløb hvor de hidtidige bestemmelser generelt videreføres, til mere omfattende dialog inkl. borgermøder, ålaugsmøder mv. hvis der er tale om større og mere betydningsfulde vandløb eller mere vidtgående ændringer af bestemmelserne for vandløbet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Vægtning af miljøhensyn ved vedligeholdelsesarbejder i vandløb

Resume

Hyllingeriis Kystbeskyttelseslag er oprettet i forbindelse med det kommunale fællesprojekt om kystbeskyttelse i sommerhusområdet Hyllingeriis.

Udvalget orienteres om fastsættelsen af det kommende års bidrag for Hyllingeriis Kystbeskyttelseslag, jf. kystbeskyttelseslovens §13, samt mindre vedtægtsændringer.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Fastsættelse af bidrag for Hyllingeris Kystbeskyttelseslag

Kommunalbestyrelsen skal hvert år, inden 1. oktober, fastsætte størrelsen af det bidrag, der skal betales af medlemmerne i kystbeskyttelseslaget det kommende år.

Bidraget fastsættes ud fra Kystbekyttelseslagets regnskab og budget, der fremsendes til kommunen efter godkendelse på lagets generalforsamling. Kystbeskyttelseslaget medlemmer opkræves bidrag af kommunen via ejendomsbilletten.

Vedhæftet findes kystbeskyttelseslagets regnskab for 2025 med ledelseserklæring samt budget for 2027. Administrationen har fulgt digelagets anbefalinger og det kommende års bidrag fastsættes til 650 kr. pr. part. Bidragspligtige sommerhuse betaler 10 parter pr. år, svarende til 6.500 kr. pr. år (eller ca. 540 kr. om måneden).

Justering af Digelagets vedtægter

Digelaget har foreslået mindre vedtægtsændringer, som administrationen har godkendt. Det omfatter:

• Indkaldelse til generalforsamling foretages gennem e-boks. Indkaldelse oprettes fortsat på digelagets hjemmeside.
• §7, stk. 2 om at bidragspligtige medlemmer har pligt til at modtage valg fjernes. Såfremt det ikke er muligt for digelaget selv vælge oprette en ny bestyrelse, kan Kommunalbestyrelsen fortsat udpege en midlertidig bestyrelse.
• Bestyrelsen mindskes fra 5 til fremover at være 3 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. Ændringen skyldes, at anlægsarbejdet er overstået og det vurderes, at driften af diget ikke kræver en større bestyrelse.
• Mindre justeringer som følge af ovenstående ændring.

Inddragelse

Regnskab, budget og vedtægter er gennemgået og godkendt på digelagets ordinære generalforsamling 19. maj 2026.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• HK.Vedtægter.udkast
• HK.GF.Beretning.2025
• HK.Budget.2027.
• HK.GF.ref.19.05.2026_Underskrevet
• HK.GF.Årsregnskab.2025

Resume

Digelaget Kulhuse er oprettet i forbindelse med det kommunale fællesprojekt om kystbeskyttelse i Kulhuse Øst. Anlægsarbejdet er påbegyndt og forventes færdigt i november 2026. Udvalget orienteres hermed om kystmyndighedens fastsættelse af det kommende års bidrag for Digelaget Kulhuse, jf. Kystbeskyttelseslovens § 13. Samtidigt orienteres udvalget om at kystmyndigheden har godkendt en justering af digelagets vedtægter, der muliggør at de enkelte grundejere kan betale hele deres anlægsbidrag på én gang.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Proces for fastsættelse af bidrag for Digelaget Kulhuse Kommunalbestyrelsen skal hvert år, inden 1. oktober, fastsætte størrelsen af det bidrag, der skal betales af medlemmerne i digelaget det kommende år. Medlemmer og partsfordeling er fastsat i tilladelsen til projektet af 1. februar 2024 og opdateres én gang årlig. Bidraget fastsættes ud fra Digelagets regnskab og budget, der fremsendes til kommunen efter godkendelse på lagets ordinære generalforsamling. Kystbeskyttelseslaget medlemmer opkræves bidrag via ejendomsbilletten 2 gange årligt og kommunen udbetaler efterfølgende indtægterne til digelaget. jf. delegationsplanen skal Byrådet orienteres når administrationen fastsætter bidrag for digelag.

Fastsættelse af bidrag for 2027

Administrationen har fulgt digelagets anbefalinger, og fastsat bidraget for 2027 til 700 kr. pr. part, Heraf er 100 kr. vedligeholdelsesbidrag og 600 kr. anlægsbidrag.

Vedhæftet findes digelagets regnskab for 2025 samt budget for 2026/2027. Digelagets bestyrelse anbefaler på baggrund af budgettet, at det kommende års bidrag fastsættes til 700 kr. pr. part. Heraf er 100 kr. vedligeholdelsesbidrag og 600 kr. anlægsbidrag.

Bidragspligtige matrikler med oversvømmelsestruede sommerhuse betaler 10 parter pr. år, svarende til 7.000 kr. pr. år (ca. 580 kr. / md.).

Justering af Digelagets vedtægterDigelaget Kulhuse har truffet følgende beslutning på deres generalforsamling 28. maj 2026:

”Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen for Digelaget Kulhuse at anmode Frederikssund Kommune om at godkende muligheden for indbetaling af det fulde bidrag af det pligtige bidrag for den foretagne anlægsinvestering. Muligheden skal alene gælde ejendomme med 10 parter.”

Administrationen har den 11/09-2026 godkendt digelagets anmodning om justering af vedtægter.

Justeringen muliggør betaling af anlægsbidrag som engangsbeløb 

Formålet med vedtægtsændringen er, at det skal være muligt for lagets medlemmer at betale deres del af afbetalingen på anlægsinvesteringen som et engangsbeløb. Konkret består vedtægtsændringerne i at Frederikssund Kommune justerer bilag 2 til lagets vedtægter, så det fremgår hvilke medlemmer der ønsker at betale anlægsbidrag som et engangsbeløb.

Grundejerne har fået et valg

Digelaget har i juli måned bedt lagets medlemmer om at tilkendegive, om de ønsker at betale deres andel af anlægsinvesteringen som et engangsbeløb, eller gennem lånoptagelse - med frist for tilbagemelding 17. august. 41 medlemmer har tilkendegivet, at de ønsker at benytte sig af denne mulighed. I en skrivelse der er udsendt til alle digelagets medlemmer forklares medlemmernes to muligheder:

Mulighed 1

Den ene mulighed er at fortsætte som hidtil, hvor betalingen af dit pligtige bidrag til anlægsinvesteringen sker løbende over 25 år som en del af den halvårlige bidragsbetaling.

Digelaget Kulhuse vil optage et lån hos Kommunekredit. Lånet hos Kommunekredit vil have en løbetid på 25 år, og vil være fastforrentet i hele perioden. Rente hos Kommunekredit er pt. (1. juli 2026) på 2,93 %. Grundejere skal være opmærksom på, at renten først fastlægges endeligt på tidspunktet for lånoptagelsen i begyndelsen af 2027, og derfor kan være på et andet niveau ved låneoptagelsen.

Med de nuværende renteforhold og med det digelaget på nuværende tidspunkt kender til anlægsudgifterne, så forventes anlægsbidraget for en ejendom med 10 parter at blive ca. 6.000 kr. årligt, som vil blive opkrævet med halvårlige betalinger.

Mulighed 2

Den anden mulighed er at betale det fulde bidrag af dit pligtige bidrag til anlægsinvesteringen med det samme. Det er den nye mulighed, som blev godkendt på den seneste generalforsamling.

Med det digelaget kender på nuværende tidspunkt til anlægsudgifterne, så vil det fulde bidrag for en ejendom med 10 parter være 105.633,80 kr.

Det endelige beløb kender digelaget dog først i forbindelse med låneoptagelsen i begyndelsen af 2027, fordi det naturligvis skal sikres, at alle bliver stillet lige. Betalingen af det fulde bidrag vil derfor blive delt i to. I 2027 opkræves 100.000 kr. fordelt i to halvårlige betalinger sammen med den øvrige bidragsbetaling fra Frederikssund Kommune, mens den endelige regulering op til det fulde bidrag på samme måde opkræves i to halvårlige betalinger i 2028.

Om finansiering af digelagets anlægsinvestering

Anlægsinvesteringen bliver i første omgang finansieret fra en byggekredit, som Digelaget har oprettet hos Kommunekredit.

Frederikssund Kommune har stillet garanti for kreditten. Når byggeriet er afsluttet sidst i 2026, bliver størrelsen af byggekreditten i begyndelsen af 2027 gjort endeligt op og beløbet bliver konverteret til et lån i Kommunekredit. Det er Digelaget Kulhuse, der er låntager.

Lånet vil have en løbetid på 25 år og være fastforrentet.

Status på projektet 

Digelaget Kulhuse blev oprettet ved stiftende generalforsamling 7. november 2024. Efterfølgende har Digelaget optaget byggekredit hos KommuneKredit og rådgivende ingeniørfirma NIRAS, har udarbejdet detailprojektering og udbudsmateriale samt gennemført udbud af projektet. Fra august til december 2025 foregik ekspropriationsprocessen i Kulhuse Øst, der har sikret rettighederne til etablering af kystbeskyttelsesanlægget på de private matrikler. Anlægsarbejdet af selve diget blev igangsat i april 2026 og forventes færdiggjort i november 2026.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 3 - Foreløbigt budget 2027
• Bilag 2 - Budget 2026
• Bilag 1 - regnskab 2025

Resume

SuperBrugsen i Slangerup har taget kontakt til kommunen, da de ønsker at ombygge deres parkeringsplads i 2027. Administrationen har ved udarbejdelse af den nye trafikplan kigget på området med henblik på at skabe bedre forhold for de bløde trafikanter, særligt skolebørnene som cykler og går igennem området, samt bedre forhold for afvikling af bustrafikken. SuperBrugsens ønsker for deres p-plads harmonerer fint sammen med administrationens analyser og planer for området. SuperBrugsens ombygning kan udføres, uden at kommunens planer skal gennemføres samtidig. Der vil dog være stor synergi i at udføre alle planer for området i samme omgang, og derfor fremlægges denne sag til orientering, så et eventuelt finansieringsgrundlag kan afsøges i de kommende budgetforhandlinger for budget 2027.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

SuperBrugsen i Slangerup har taget kontakt til kommunen, da de ønsker at ombygge deres parkeringsplads i 2027. SuperBrugsen har haft en trafikrådgiver til at hjælpe med planer for at indrette den, så den bliver mere trafiksikker og tryg samt med bedre trafikafvikling og flere p-pladser. SuperBrugsens planer kræver et samarbejde med kommunen for, at området kan komme til at hænge fornuftigt sammen med det kommunale vej- og stinet.

Administrationen har ved udarbejdelse af den nye trafikplan kigget på området med henblik på at skabe bedre forhold for de bløde trafikanter, særligt skolebørnene som cykler og går igennem området, samt bedre forhold for afvikling af bustrafikken. SuperBrugsens ønsker for deres p-plads hænger rigtig fint sammen med administrationens analyser og planer for området.

På den vedlagte tegning i bilag 1 er både SuperBrugsens plan for deres p-plads og administrationens planer for området vist sammen. Tegningen i bilag 2 viser SuperBrugsens planer koblet til det eksisterende vej- og stinet. Det vil sige uden, at kommunen samtidig gennemfører sine planer for området.

Den største ændring, der vil ske med SuperBrugsens ombygning af p-pladsen er, at de nedlægger de eksisterende skråparkeringer og flytter den gennemgående vej mellem Københavnsvej og Stationsvej hen, hvor skråparkeringerne ligger i dag. På den måde kommer vejen til at ligge sammen med stien, og SuperBrugsens p-pladser bliver samlet ind mod butikken. Løsningen vil give en væsentlig forbedring af trafiksikkerheden og trafikafviklingen for både bløde trafikanter og bilister.

Administrationens planer omfatter at forbedre de bløde trafikanters forhold fra Fredensgade og Stationsvej til Københavnsvej ved at anlægge ny sti et kort stykke på Stationsvej og igennem busterminalen. Samtidig er det ønsket at vende og slanke busterminalen, så busserne kan afvikles mere hensigtsmæssigt og med kortere tidsforbrug, og der kan blive areal til et opholdsrum for byen.

Administrationen har været i dialog med Movia og Region Hovedstaden om bustrafikken, og regionen vil gerne bidrage, også økonomisk, til noget af løsningen, da den også giver dem gevinst med kortere tidsforbrug for busserne. Regionens bidrag vil være i størrelsesorden 0,5 mio. kr. og omfatte flytning af stoppestedet for busrute 310R ud på Stationsvej samt bedre forhold for passagerer og krydsende fodgængere på Stationsvej.

Administrationens projekt vil forventeligt koste 9 mio. kr. at gennemføre. Dertil kommer indretning af nyt byrum evt. som grønt område.

Som tegningen i bilag 2 viser, så kan SuperBrugsens ombygning gennemføres, uden at kommunen skal tilpasse ret meget af det eksisterende vej- og stinet omkring. Der vil dog være stor synergi i at udføre alle planer for området i samme omgang, og derfor fremlægges denne sag til orientering.

Inddragelse

Ved det kommunale projekt vedrørende infrastruktur og busholdepladser har været inddragelse af Movia og Regionen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Hvis ombygningen af parkeringspladsen ved SuperBrugsen i Slangerup indgår i de kommende budgetforhandlinger for 2027-2030, vil det medføre et yderligere pres på anlægsrammen i det år hvor ombygningen gennemføres, svarende til en forventet bruttoanlægsudgift på 9,0 mio. kr.

Bilag

• Bilag 1_SuperBrugsens projekt og kommunens projekt
• Bilag 2_SuperBrugsens projekt uden kommunens projekt

Resume

Mobilitetsregnskab 2026 giver et indblik i tendenser, udfordringer og muligheder for mobiliteten i Frederikssund Kommune. Data stammer fra bl.a. Danmarks Statistik, spørgeskemaundersøgelser og indsigter i, hvordan borgerne bevæger sig rundt i kommunen på baggrund teledata. Mobilitetsregnskabet bidrager til at sætte rammerne for, hvordan vi kan opretholde mobiliteten samtidig med, at vi reducerer klimabelastningen. Med denne sag orienteres Teknik og Klima om mobilitetsregnskabets hovedpointer.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Mobilitetsregnskab 2026 giver et indblik i tendenser, udfordringer og muligheder for mobiliteten i Frederikssund Kommune. Data stammer fra bl.a. Danmarks Statistik, spørgeskemaundersøgelser og indsigter i, hvordan borgerne bevæger sig rundt i kommunen på baggrund data fra mobilmaster (teledata).

Mobilitetsregnskabet vil indgå i revideringen af klimaplanens indsatser på transportområdet. Regnskabet vil desuden indgå i den daglige trafikplanlægning, herunder planlægning af kollektiv trafik.

Der blev også lavet et mobilitetsregnskab i 2022, som udgør en del af datagrundlaget for Trafikplan 2026-2036, samt indsatser i Klimaplan 2045.

Med denne sag orienteres Teknik og Klima om hovedpointerne fra mobilitetsregnskabet. Den samlede rapport er vedlagt som bilag.

Trafikal udvikling siden 2022

• Bilrådigheden er næsten uændret, men flere familier ejer biler, hvilket øger trafikken.
• Trafikken er steget mest på statsveje, især over fjorden, mens trafikken på små veje er minimeret.
• Nye cykelstier er etableret, og busruter er forbedret, men passagertal på busser er faldet.
• Pendling til København er faldet, mens der er mere pendling til nabokommunerne.
• Rejsetider viser, at bilen stadig er hurtigst, men kollektiv trafik er konkurrencedygtig på visse ruter.
• Der er flere ladestandere, især i større byer, men i de små landsbyer mangler offentlige ladestandere.

Cyklisme og skoler

• Cykelstinettet er udbygget, men mange landsbyer mangler cykelforbindelser til skoler.
• 40 % af skolebørn i 2025 transporterer sig aktivt, hvilket er lavere end på landsplan.
• Færre ejer en cykel, men andelen af elcykler er steget markant.
• Borgernes tilfredshed med cykelforhold er moderat og der er ønske om flere cykelstier og bedre vedligehold.

Kollektiv trafik

• Passagertal på Frederikssund Station er stabile, mens der er sket en stigning på Vinge Station.
• Frederikssund Station fungerer som et vigtigt knudepunkt for pendlere, hvor halvdelen af de rejsende bruger aktiv transport, især hvis de bor under 2 km væk.
• Borgernes tilfredshed med kollektiv trafik er forbedret, men borgere i mindre byer er stadig mindre tilfredse end borgerne i de større byer.
• Kendskabet til flextrafik er stigende, men få bruger det aktivt. Især ældre og unge bruger flextrafik.
• Mange ønsker billigere billetter, flere afgange og bedre pålidelighed for at øge brugen.

Digital infrastruktur og hjemmearbejde

• Internetdækningen er forbedret, og mange er tilfredse, men nogle ønsker bedre dækning i små byer.
• 47 % kan arbejde hjemmefra, og tilfredsheden med internettet er steget.
• Der er stor tilfredshed med pakkelevering, men små byer har færre muligheder.

Borgeradfærd og holdninger

• Fald i brug af cykeltrafik og kollektiv trafik, mens flere unge får kørekort.
• Elbilejerskabet er steget kraftigt, og flere ønsker at skifte til elbil.
• Borgerne vil gerne have flere muligheder for samkørsel, delebiler og alternative transportformer.
• Der er generel tilfredshed med trafikinformation på Frederikssund Station, men der efterlyses bedre faciliteter ved stationen.
• Borgerne ønsker bedre forbindelse mellem byerne og mere fokus på at reducere biltrafik.

Inddragelse

Spørgeskema sendt til 37.000 borgere via digital post, hvor 7.200 borgere fra hele kommunen har deltaget i undersøgelsen. Derudover er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de rejsende ved Frederikssund Station. Her har ca. 200 borgere bidrage med svar.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Mobilitetsregnskab 2026

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Rådenes kommentarer til udvalgets dagsordner

• Udmøntning af Cykelpuljen 2026

  Den årlige udmøntning af midler fra cykelpuljen er nu besluttet af forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035. Vi har ikke i denne omgang opnået tilskud til nogle af vores ansøgte projekter. Ud over tilskud til kommunale cykelprojekter, så fordeles der også midler til statslige projekter, som Vejdirektoratet gennemfører. Denne gang er der givet midler til et projekt på statsvej i vores kommune. Det drejer sig om en stitunnel på Hørup Skovvej ved Hørupvej. Det er på en del af den kommende supercykelsti Frederikssund-Farumruten, som vi selv arbejder på igennem Slangerup.

  Nyheden om Cykelpuljen 2026 kan ses her: https://www.bltm.dk/nyheder/2026/cykelstiprojekter-for-269-9-millioner-kroner-fra-cykelpuljen

  I Cykelpuljen 2024 modtog vi tilskud til cykelstier langs Kalvøvej. Et anlægsprojekt til i alt 11,4 mio. kr., og dermed et tilskud på 5,7 mio. kr. Projektet skal være fuldt afsluttet inden udgangen af 2030, ellers bortfalder tilskuddet.

Bilag

• Sagsliste til TK september 2026

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Sagen oversendes til budget.

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftsark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftsarket er underskrevet.