Økonomiudvalgets møde den 18. februar 2026

Beslutning

Godkendt.

Resume

Frederikssund Kommune skal give samtykke til, at I/S Vestforbrænding får godkendt låneramme på 440 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2026. I henhold til I/S Vestforbrændings vedtægter skal alle 19 ejerkommuner i I/S Vestforbrænding give samtykke for, at I/S Vestforbrænding kan optage lånet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. I/S Vestforbrænding får godkendt låneramme på 440 mio. kr. med kommunal hæftelse for planlagte investeringer i 2026.
2. Lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen bliver indgået, jf. vedtægtens § 6, stk. 2-3.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

I/S Vestforbrændings bestyrelse har på møde nr. 446 den 17. september 2025 godkendt I/S Vestforbrændings låneramme for kalenderåret 2026 på 440 mio. kr., som hermed sendes til behandling i alle ejerkommuner efter sædvanlig praksis. Den endelige lånoptagelse for 2026 vil ikke blive igangsat uden forudgående godkendelse i samtlige ejerkommuners kommunalbestyrelser.

Frederikssund Kommune skal sammen med de øvrige deltagerkommuner i henhold til I/S Vestforbrændings vedtægter give samtykke til lånerammen, hvilket er en forudsætning for, at I/S Vestforbrænding kan optage lån i KommuneKredit.

Det er alene samtykke til lånerammen, der skal træffes beslutning om i ejerkommunerne. Beslutning om iværksættelse af de enkelte anlægsarbejder træffes af selskabets bestyrelse.

De planlagte investeringer i 2026 er:

• Fjernvarmenet, fortætningsprojekter i eksisterende varmenet samt infrastruktur: 209 mio. kr.
• Røggaskondensering anlæg 5: 140 mio. kr.
• Fjernvarmenet Egebjerg Bykvarter, Ballerup: 66 mio. kr.
• IT-understøttelse af forretningsgange og processer: 25 mio. kr.

For uddybelse af ovenstående henvises til vedlagte bilag i sagen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Kommunens låneramme påvirkes ikke, da der er tale om investeringer omfattet af lånebekendtgørelsens § 2. Pro-rata hæftelse i forhold til indbyggerantallet indebærer, at Frederikssund Kommune hæfter for 4,7 pct. af de 440 mio. kr., svarende til ca. 20,7 mio. kr. Frederikssund Kommunes pro rata hæftelse overfor I/S Vestforbrænding er ultimo 2025 258,2 mio. kr.

Bilag

• Bilag 1. Følgeskrivelse til låneramme 2026 på 440 mio. kr.
• Bilag 2. VF Bestyrelsesmøde 446, låneramme 440 mio. kr.

Resume

Frederikssund Kommune skal give samtykke til, at I/S Vestforbrænding får godkendt låneramme på 10,5 mia. kr. til finansiering Varmeplane 2030, etape 2. Ishøj Kommune står udenfor lånoptagelse og hæftelse vedrørende Varmeplan 2030, hvorfor det er de resterende 18 kommuner, der skal afgive samtykke for, at I/S Vestforbrænding kan optage lånet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Der meddeles samtykke til, at I/S Vestforbrænding får godkendt låneramme med kommunal hæftelse på 10.538 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2025-2030 vedr. Varmeplan 2030.
2. Lånet optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen bliver indgået, jf. vedtægtens § 6, stk. 2-3.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

Varmeplan 2030 blev vedtaget i marts 2022 af en samlet bestyrelse i I/S Vestforbrænding.

Den 20. december 2023 godkendte Frederikssund Byråd den daværende låneramme på 6,3 mia. kr. til finansieringen af Varmeplan 2030's forventede investering i 2023-2028.

Efterfølgende er der sket en udvidelse af varmeforsyningen til de forsynede kommuner. På I/S Vestforbrændings bestyrelsesmøder nr. 438 og 438a hhv. den 14. september 2023 og den 4. oktober 2023 behandlede bestyrelsen finansieringen af Varmeplan 2030. På bestyrelsesmøde nr. 443 den 5. december 2024, besluttede bestyrelsen at medtage yderligere energidistrikter og dermed udvide budgettet. Det samlede budget for Varmeplan 2030 udgør i alt 16.838 mio. kr. godkendt af I/S Vestforbrændings bestyrelse.

På baggrund af ovenstående skal I/S Vestforbrændings bestyrelse i henhold til § 10, stk. 14, i I/S Vestforbrændings vedtægter, således anmode ejerkommunerne om kommunalbestyrelsernes samtykke til:

• at I/S Vestforbrænding får godkendt låneramme på 10,5 mia. kr. til finansiering af Varmeplan 2030
• at lånet optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertal det år, hvor forpligtelsen indgås, jf. vedtægterne § 6 stk. 2-3, som er vedlagt som bilag til sagen.

Arbejdet med at udbygge I/S Vestforbrændings fjernvarmenet omfatter:

• Fjernvarmeledninger og kundeanlæg etape 2: 8.238 mio. kr.
• Lavtemperaturledning: 600 mio. kr.
• Produktionsanlæg: 1.700 mio. kr.

Ultimo 2025 er der indgået kontrakt med entreprenører om anlægsprojekterne i etape 2. Arbejdet igangsættes primo 2026 og løber efter planen frem til og med 2030.

Ejerkommunernes hæftelse for lån i I/S Vestforbrænding påvirker ikke kommunernes låneramme. I/S Vestforbrændings adgang til lånoptagelse er hjemlet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1484 af 5. december 2024 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Da Ishøj Kommune ikke ønsker at deltage i lånoptagelsen, vil hæftelsen fordeles pro rata blandt de øvrigt hæftende ejerkommuner i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6, stk. 2 og 3.

For uddybende informationer om investeringerne henvises til vedlagte bilag i sagen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Kommunens låneramme påvirkes ikke, da der er tale om investeringer omfattet af lånebekendtgørelsens § 2. Pro rata hæftelse i forhold til indbyggerantallet indebærer, at Frederikssund Kommune hæfter for 4,82 % af de 10.538,2 mio. kr., svarende til ca. 508 mio. kr. Frederikssund Kommunes pro rata hæftelse overfor I/S Vestforbrænding er ultimo 2025 258,2 mio. kr.

Bilag

• Bilag 1. Følgeskrivelse til Varmeplan 2030, etape 2
• Bilag 2. VF Bestyrelsesmøde 438, Varmeplan 2030 (indstilling og bilag)
• Bilag 3. Vestforbrændingens Vedtægter 2012

Resume

I/S Vestforbrænding har brug for at placere en såkaldt booster-station på kommunal grund i forbindelse med udrulning af fjernvarme i Frederikssund sydby. Boosteren skal ligge i det sydvestlige hjørne af Sillebro Ådal. Boosteren er af afgørende betydning for projektet. For at kunne ansøge om byggetilladelse skal I/S Vestforbrænding bruge en fuldmagt fra Frederikssund Kommune som grundejer.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Der udstedes fuldmagt til I/S Vestforbrænding for booster-stationen.

Beslutning

Udsat.

Sagsfremstilling

I/S Vestforbrænding etablerer fjernvarme i Frederikssund by. Sammenkobling af to centrale fjernvarmeledninger med forskelligt tryk kræver etablering af en booster-station, som styrer trykket og regulerer hvilken vej vandet pumpes.

Fuldmagt til byggeansøgning

For at kunne søge byggetilladelse til boosteren, skal I/S Vestforbrænding have fuldmagt fra Frederikssund Kommune som grundejer. Økonomiudvalget beslutter i denne sag, om kommunen skal udstede fuldmagt. Nedenfor følger nogle detaljer om boosteren til brug for udvalgets beslutning.

Ådalen er eneste mulige placering

Booster-stationen har afgørende betydning for fjernvarmeprojektet. Af tekniske og juridiske årsager er der kun én mulig placering; ved den sydvestlige indgang til Sillebro Ådal. På grund af boosterens afgørende betydning vil alternativ placering medføre væsentlige forsinkelser af hele udrulningen af fjernvarme i den sydlige del af Frederikssund by. En alternativ placering vil også medføre, at anlægget fordyres.

Skitse af booster-stationens placering i Sillebro Ådal (rødt kryds).

Møllevej 5A berøres ikke

Placeringen berører ikke ejendommen Møllevej 5A og hindrer hverken salg eller omdannelse af restareal til park.

Beskæring af beplantning

Ved etablering af booster-stationen bliver det nødvendigt at beskære og fælde noget skelbeplantning. Beplantningen på dette sted er primært selvsået krat, som relativt hurtigt vil vokse op igen efter beskæringen. Administrationen tilsigter, at større træer ikke påvirkes.

Boosteren tilpasses omgivelserne

Booster-stationen svarer i størrelse til en fragtcontainer og kan tilpasses omgivelserne, fx med facadebeklædning.

Kommunikationsværdi

Administrationen vil afsøge mulighederne for at maksimere booster-stationens positive kommunikationsværdi. Ved fx at udstyre boosteren med glasvæg og informationsskilte kan boosteren potentielt blive en lærerig oplevelse, der oplyser om fjernvarmeprojektets grønne fordele.

Vilkår for placering

Administrationen vil forhandle vilkår med I/S Vestforbrænding og tilstræbe, at boosteren placeres på gæstevilkår, så kommunen ikke afholder udgifter ved en eventuel fremtidig flytning af boosteren.

Inddragelse

Administrationen er i løbende dialog med I/S Vestforbrænding og dennes rådgivere om fjernvarmeprojektet generelt samt konkret om etablering af booster-station.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning.

Resume

I forlængelse af de årlige, individuelle styringsdialogmøder med boligorganisationerne i kommunen udarbejder administrationen en overordnet sammenfatning af møderne, der forelægges Økonomiudvalget til orientering. Som supplement til de individuelle møder afholdes et årligt fællesmøde for alle boligorganisationer med afdelinger i kommunen med deltagelse af udvalgsformænd. Økonomiudvalget skal tage stilling til indholdet af programmet for fællesmødet. Økonomiudvalget skal desuden drøfte fremadrettet setup for de fælles dialogmøder.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Orienteringen vedrørende styringsdialogmøder med boligorganisationerne i 2025 tages til efterretning.
2. Drøfte og fastlægge programmet for det fælles dialogmøde den 30. april, kl. 16.30-18.00.
3. Drøfte og fastlægge fremadrettet setup for de fælles dialogmøder med politisk deltagelse.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Administrationens forslag til dagsorden blev godkendt.

Indstillingspunkt 3: Faste deltagere til mødet er formændene for Økonomiudvalget, Seniorer og Forebyggelse, Social og Sundhed, Plan og Udvikling samt Teknik og Klima. Herudover inviteres resten af Byrådet til mødet.

Sagsfremstilling

Tilsyn, styringsdialog og fællesmøde

Frederikssund Kommune skal i henhold til almenboligloven føre tilsyn med de almene boligorganisationer i kommunen.

Kommunen og boligorganisationerne er som en del af dette tilsyn forpligtet til at føre en styringsdialog i form af regelmæssige møder om boligorganisationens virksomhed, herunder om udviklingen i de enkelte boligområder. Kommunen skal således sørge for, at der holdes et årligt dialogmøde med hver af boligorganisationerne med hjemsted i kommunen, og at der bl.a. bliver offentliggjort en redegørelse for den gennemførte dialog på kommunens hjemmeside.

Tilrettelæggelsen, koordineringen og afholdelsen af disse obligatoriske, individuelle styringsdialogmøder er delegeret til administrationen, og møderne har været afholdt årligt, siden reformen af den almene boligsektor blev indført i 2010. Møderne afholdes i oktober-december i forlængelse af fristerne for indberetning af boligorganisationernes dokumentationspakker. Som et supplement til de individuelle møder afholdes et årligt fællesmøde for alle boligorganisationer i kommunen med politisk deltagelse.

Styringsdialogmøderne sikrer bl.a., at kommunen har et overordnet kendskab til boligorganisationerne på de fleste tilsynsområder.

Sammenfatning af de individuelle styringsdialogmøder

Økonomiudvalget besluttede på møde den 12. december 2018, at administrationen i forlængelse af de årlige, individuelle styringsdialogmøder med de almene boligorganisationer udarbejder en sammenfatning af møderne, der forelægges Økonomiudvalget til orientering.

Sammenfatning af styringsdialogmøderne med boligorganisationerne i 2025 er bilagt sagsfremstillingen til orientering, jf. bilag 1.

Det fremgår af sammenfatningen, at møderne overordnet forløber fint, og at boligorganisationerne stadig giver udtryk for at være glade for mødernes tilrettelæggelse og indhold.

Der har, som de seneste år, også i 2025 været fokus på effektiviseringer og besparelser - og boligorganisationerne giver overordnet udtryk for, at der løbende arbejdes med effektiviseringer og tiltag, der skal udmønte sig i besparelser.

Alle aftaler mellem kommunen og boligorganisationerne fungerer som udgangspunkt efter hensigten - der var dog enkelte aftaler, der blev aftalt opfølgning på i forhold til eventuel revidering.

Flere boligorganisationer giver udtryk for at være interesserede i at opføre nye almene boliger.

Den kommunale anvisning og samarbejdet omkring dette fungerer overordnet også fint. Der har de seneste år været opprioriteret kommunale ressourcer i forhold til løsningen af de boligsociale opgaver, hvilket boligorganisationerne generelt er meget positive overfor.

Flere af kommunens boligafdelinger er af ældre dato, og nogle af disse er i en proces i forhold til renoveringer og fremtidssikring. Enkelte afdelinger har større udfordringer i forhold til behovet for renoveringsindsats og huslejeniveau. Administrationen, Landsbyggefonden og boligorganisationerne er i dialog om at afsøge muligheder for afhjælpning mv. Enkelte projekter er tidsmæssigt blevet forlænget ud over det forventede som følge af ministeriets beslutning i 2021 om at udskyde renoveringsprojekter med støtte fra Landsbyggefonden for at dæmpe aktiviteten i bygge- og anlægssektoren.

Sammenlægninger

Skibby Boligforening og MNV Bolig er fusioneret pr. 1. oktober 2025, med MNV Bolig som fortsættende organisation. Fremadrettet vil Kalundborg Kommune være hjemstedskommune for boligorganisationen.

Boligorganisationer i kommunen

Der er pt. 10 almene boligorganisationer med afdelinger i Frederikssund Kommune. 6 boligorganisationer har hjemsted i kommunen, mens de resterende 4 har hjemsted i henholdsvis Hillerød, Roskilde, Kalundborg og Københavns Kommune.

Der er i kommunen i alt 45 almene boligafdelinger, der samlet består af 3.490 almene boliger.

Oversigt over boligorganisationernes almene boliger i Frederikssund Kommune 2026 er vedlagt som bilag 2.

Fælles dialogmøde med boligorganisationer og udvalgsformænd

Som supplement til de lovbestemte, obligatoriske og individuelle styringsdialogmøder, afholdes et årligt fællesmøde for alle boligorganisationer med afdelinger i kommunen med deltagelse af udvalgsformænd. Obligatoriske mødedeltagere er i 2026 vurderet at være formændene for henholdsvis Økonomiudvalget, Seniorer og Forebyggelse, Social og Sundhed, Plan og Udvikling samt Teknik og Klima. Øvrige byrådsmedlemmer har også mulighed for at deltage, hvis de ønsker det. Boligorganisationerne er opmærksomme på, at fællesmødet alene afholdes, hvis kommunen vurderer, at der er tilstrækkelige, relevante og aktuelle emner til et sådant møde.

Boligorganisationerne er blevet spurgt til ønsker til drøftelse med politikere i kommunen. 4 boligorganisationer har foreslået emner til drøftelse.

Boligorganisationerne har foreslået følgende emner:

• Nyt byråd
  • Hvilke tanker gør politikerne sig omkring det almene boligområde?
• Status og opfølgning på resultater for arbejdsgruppe vedrørende samarbejde om håndtering af udsatte borgere samt udfordringer med anviste borgere
• Drøftelse vedrørende beredskabsplaner, herunder:
  • Beredskabsplaner i boligorganisationerne
  • Beredskabsplaner i kommunen
  • Samarbejde i tilfælde af krise
    • Forslag om etablering af arbejdsgruppe med fokus på beredskabssamarbejde

Oprettelse af arbejdsgruppen vedrørende samarbejde om håndtering af udsatte borgere samt udfordringer med anviste borgere blev aftalt på det fælles dialogmøde i 2023. Arbejdsgruppens primære formål var en styrkelse af de administrative arbejdsgange. Da det vurderes, at arbejdsgruppens formål er opnået, er arbejdsgruppen efterfølgende blevet opløst.

Direktionen har drøftet boligorganisationernes forslag til emner og foreslår følgende dagsorden til det fælles dialogmøde:

1. Velkomst
2. Nyt byråd

• Strategi/fremtidsplaner for byudvikling i kommunen
• Hvilke tanker gør politikerne sig omkring det almene boligområde?

3. Orientering om og drøftelse af indsatsen vedrørende flygtninge fra Ukraine
4. Drøftelse vedrørende beredskabsplaner, herunder:

• Beredskabsplaner i boligorganisationerne
• Beredskabsplaner i kommunen
• Samarbejde i tilfælde af krise

5. Eventuelt

Økonomiudvalget skal beslutte indholdet af programmet (dagsordenen) til det fælles dialogmøde, herunder eventuelle yderligere punkter.

Der er reserveret den 30. april 2026, kl. 16.30-18.00, til afholdelse af mødet. Mødet holdes i Byrådssalen.

Fremadrettet setup for fælles dialogmøde med boligorganisationerne (fra 2027)

Byrådet besluttede på møde den 24. juni 2015, at der som supplement til de lovbestemte, obligatoriske, individuelle styringsdialogmøder afholdes et årligt fællesmøde for alle boligorganisationer i kommunen med deltagelse af borgmesteren samt formændene for daværende Velfærdsudvalg og Teknisk Udvalg.

Til mødet i 2026 er invitation sendt ud med formændene for henholdsvis Økonomiudvalget, Seniorer og Forebyggelse, Plan og Udvikling, Social og Sundhed samt Teknik og Klima som obligatoriske deltagere. Øvrige byrådsmedlemmer er også givet mulighed for at deltage, hvis de ønsker det.

Set i lyset af ny byrådsperiode og udvalgsstruktur bør Økonomiudvalget drøfte, om fællesmødet fremadrettet (fra 2027) ønskes fastholdt i sin nuværende form, herunder hvilke udvalgsformænd, der fremadrettet skal være obligatoriske deltagere, samt hvilke øvrige medlemmer i Byrådet, der skal gives mulighed for at deltage.

Inddragelse

Der har været afholdt årlige, obligatoriske styringsdialogmøder med boligorganisationerne i kommunen. Boligorganisationerne har foreslået emner til det fælles dialogmøde med politisk deltagelse.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning.

Bilag

• Bilag 1 Styringsdialogmøder med boligorganisationerne 2025
• Bilag 2 Oversigt over boligorganisationers almene boliger i Frederikssund Kommune, 2026

Resume

I nærværende sag fremlægges forslag til tids- og procesplan for arbejdet med budget 2027-2030. Ligeledes forelægges forslag til økonomisk politik for perioden 2026-2029. Det anbefales, at "grundmodellen" fra de senere års budgetproces fastholdes, men at der sker en styrkelse af det flerårige sigte (strategiske projekter) og fagudvalgenes rolle i budgetprocessen. Endvidere anbefales det, at den hidtidige model for borgerinddragelse i budgetlægningen evalueres m.h.p., om der skal ske ændringer. I forhold til den økonomiske politik anbefales det, at den suppleres med "Pejlemærker for den fremtidige prioritering af anlægsinvesteringer", der blev besluttet på Byrådsmødet den 25. juni 2025. Endvidere anbefales en tekstmæssig opdatering vedr. likviditetsmålsætningen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til tids- og procesplan for arbejdet med budget 2027-2030 godkendes.
2. Forslag til økonomisk politik for perioden 2026-2029 godkendes.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 anbefales, idet budgettemamøde III for Byrådet den 24. august udvides til kl. 9.00 - 16.30.

Indstillingspunkt 2 anbefales, idet reservepuljens størrelse skal politisk forhandles. Tina Tving Stauning (A) og Jesper Wittenburg (A) undlod at stemme.

Sagsfremstilling

Forslag til tids- og procesplan for arbejdet med budget 2027-2030

Den foreslåede tids- og procesplan for budgetlægningen for 2027-2030 er følgende:

• Der afholdes tre temamøder om budget 2027-2030 for det samlede Byråd henholdsvis den 29. april, 24. juni samt 24. august.

• I fortsættelse af Byrådets første temamøde om budget 2027-2030 den 29. april afholdes de politiske fagudvalgsdrøftelser i maj og juni måned.

• Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2027-2030 den 26. august til Byrådets efterfølgende 1. behandling den 2. september.

• De politiske forhandlinger om budget 2027-2030 planlægges til fredag den 18. september - tirsdag den 22. september. Dog således, at der som udgangspunkt ikke er forhandlinger mandag den 21. september.

• I forhold til partiernes eventuelle fremsendelse af ændringsforslag til budgettets 2. behandling foreslås, at fristen er torsdag den 24. september kl. 8.00.

• Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag den 1. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag den 7. oktober.

Uddybende forslag til politisk tidsplan er vedlagt som bilag.

Udarbejdelse og behandling af budgetinitiativer marts -juni 2026

Budgetprocessen er på et tidligt stadie, hvorfor der kun i begrænset omfang p.t. kan siges noget nagelfast om de økonomiske rammer for arbejdet med budget 2027-2030. Blot som eksempler på nogle af de største usikkerhedselementer, hvor afklaring fortsat udestår, kan nævnes:

• Indgåelse af økonomiaftale for 2027 i juni 2026, hvor kommunens indtægter fra tilskud og udligning fastlægges. Ligeledes fastlægges hermed rammer vedrørende serviceudgifter og bruttoanlægsudgifter.
• Det fortløbende arbejde med kommunens udgiftsside, der bl.a. er afhængig af udviklingen på de demografiregulerede områder, strukturelle og styringsmæssige forhold på de store velfærdsområder mv. Konkret ser Frederikssund Kommune - ligesom det er tilfældet i alle landets kommuner - ind i store ændringer som følge af de store reformer.

Til budgetprocessen udarbejder administrationen i lighed tidligere budgetinitiativer således, at der bl.a. kan sikres et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi. I forhold til budgetinitiativerne vil effektiviseringer og reduktioner på serviceudgifterne indgå som en del af det videre arbejde. Der vil dog også være behov for at undersøge andre udgiftsposter, herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler mv.

Udover mulighedskataloger med budgetinitiativer vedr. både drift og anlæg vil der som led i en videreudvikling af budgetprocessen blive foreslået en række strategiske projekter, som skal frigøre ressourcer til politisk prioritering på længere sigt. De strategiske projekter skal styrke det flerårige sigte i budgetprocessen og kan f.eks. indeholde strukturændringer, budgetanalyser eller omorganiseringer indenfor et område. De strategiske projekter kan også være investeringer på længere sigt, som kan frigøre ressourcer til politisk prioritering. I modsætning til mulighedskatalogerne vedr. drift og anlæg vil de økonomiske konsekvenser af de strategiske projekter først blive konkretiseret senere afhængig af politiske retning, der bliver fastlagt for projekterne af Byrådet. Men beslutningen om igangsætning af de strategiske projekter sker som led i budgetvedtagelsen. Samlet set vil en kombination af mulighedskatalogerne med de strategiske projekter give et større politisk handlerum til at skabe økonomisk råderum for omprioriteringer på længere sigt i budgetlægningen.

Fagudvalgenes rolle

For at styrke fagudvalgenes rolle i budgetlægningen foreslås det, at der sættes mere tid af til drøftelse af budgettemaerne, og at de strategiske projekter kommer til at fylde i drøftelserne. Drøftelsen sker på møderne i fagudvalgene i maj og juni måned. Der sondres her mellem budgettemaer fra mulighedskatalogerne, som har effekt på kort sigt, samt de strategiske projekter, der skal frigøre ressourcer på længere sigt.

Udarbejdelse og behandling af det tekniske budget marts - august 2026

Der foretages tekniske korrektioner som følge af KL´s reviderede pris- og lønskøn, som forventes at foreligge i marts måned. Desuden korrigeres for de demografiske ændringer som følge af en revideret befolkningsprognose, som forventes forelagt fagudvalg og Byråd i april måned. Herudover korrigeres der for eventuelle konsekvenser af de politiske behandlede budgetopfølgningssager pr. 31. marts, ligesom der korrigeres for konsekvenser af øvrige politiske beslutninger efter vedtagelsen af budget 2026.

Desuden indgår et opdateret teknisk budget inden Byrådets temadrøftelse III den 24. august med de sidste tekniske korrektioner, herunder konsekvenserne af den indgåede økonomiaftale, lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) samt eventuelle konsekvenser af budgetopfølgningen pr. 30. juni 2026.

Konsekvenserne af de tekniske korrektioner bliver uddybet for Byrådet løbende i processen, bl.a. i forbindelse med temamødet om budget 2027-2030 før sommerferien. De tekniske korrektioner bliver indarbejdet i det korrigerede budgetgrundlag, som politisk behandles i forbindelse med budgetprocessen for 2027-2030.

Budgetmateriale

Alt det foreløbige budgetmateriale håndteres via den elektroniske budgetmappe i Prepare. Budgetmappen udsendes ad fire omgange således, at første udsendelse til Byrådet sker før sommerferien i forbindelse med Byrådets anden temadrøftelse den 24. juni med en foreløbig status på en evt. indgået økonomiaftale mellem Regeringen og KL.

Budgetmappen indeholder ligeledes de administrative udarbejdede budgetinitiativer.

Anden udsendelse sker fredag den 21. august til temadrøftelsen den 24. august og vil omfatte opdaterede økonomiske oversigter samt supplerende notater.

Tredje udsendelse sker i forbindelse med Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet og indeholder budgetinitiativer, som sendes i høring.

Herudover vil der være en særlig budgetmappe i forbindelse med høringsprocessen, som opdateres løbende og indeholder svar på politiske spørgsmål etc. Politiske spørgsmål til budget 2027-2030 besvares løbende i perioden 1. maj - 11. september. Spørgsmål, som er fremsendt inden fredag den 11. september, kan forventes besvaret inden de politiske forhandlinger om budget 2027-2030 den 18. - 22. september.

Økonomisk politik for perioden 2026-2029

Den økonomiske politik fastsætter nogle økonomiske målsætninger for den kommende byrådsperiode. Formålet med politikken er, at de fastsatte mål overholdes i den løbende økonomistyring og i den årlige budgetproces således, at der dermed kan sikres en fortsat sund og robust økonomi i de kommende fire år.

Følgende otte målsætninger er uddybet i vedlagte bilag og skal sikre en sammenhængende, gennemsigtig og retvisende økonomistyring med langsigtede økonomiske mål:

• Økonomi i balance
• Salgsindtægter fra kommunale bygninger og jord
• Tilvejebringelse af midler til finansiering af udgiftspres og nye politiske tiltag
• Langfristet gæld
• Likviditetens størrelse
• Ufinansierede tillægsbevillinger skal undgås
• Prioritering af anlægsramme
• Budgetlægning i henhold til økonomiaftalerne

Den økonomiske politik for 2026-2029 tager udgangspunkt i de økonomiske målsætninger for 2022-2025 suppleret med Pejlemærker for den fremtidige prioritering af anlægsinvesteringer, der blev besluttet på Byrådsmøde den 25. juni 2025 (sag 119) samt tekstmæssig opdatering for så vidt angår likviditet. Forslag til økonomisk politik for 2026-2029 samt økonomisk politik for 2022-2025 er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres respektive ansvarsområder - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg vil vurdere, hvordan de vil kunne invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstilllingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

Høringsprocessen

Det foreslås, at høringsperioden ligger i perioden fredag den 28. august - mandag den 14. september. I den forbindelse gøres 1. behandlingsforslaget og samtlige budgetinitiativer tilgængelige på kommunens hjemmeside. De indkomne høringssvar bliver løbende offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Hoved MED-udvalget kvalificerer de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III den 24. august. Budgetforslaget planlægges drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget i høringsperioden 28. august - 14. september. Hoved MED-udvalget deltager som tidligere i de tre budgettemamøder med Byrådet.

Borgerinddragelse

Det foreslås, at den hidtidige form for borgerinddragelse i budgetlægningen evalueres m.h.p., om der skal ske ændringer. I forbindelse med budget 2026 blev der i juni måned afholdt borgerdialog i Sillebroen om budget 2026-2029. Endvidere blev der afholdt borgermøde i høringsperioden i september 2025. Borgerne havde her mulighed for at gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2026-2029 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Mens det første borgermøde i Sillebroen havde til formål at have dialog med borgerne om aktuelle budgettemaer, gav det andet borgermøde borgerne mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, som var sendt til høring. Til brug for en beslutning om borgerinddragelsen i den kommende budgetlægning forelægges en sag på Økonomiudvalgsmødet i marts måned. I denne sag konkretiseres form og indhold i forhold til borgerinddragelse i forbindelse med budget 2027-2030.

Økonomi

Godkendelse af tidsplan for arbejdet med budget 2027-2030 og økonomisk politik for 2026-2029 vil sikre, at de strukturelle rammer til det videre arbejde med budget 2027-2030 er på plads.

Bilag

• Økonomisk politik 2022 - 2025
• Politisk tidsplan budget 2027-2030 2
• OPLÆG - Økonomisk politik 2026 - 2029 1

Resume

Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsynings- og spildevandsområdet hvert år godkende taksterne for Novafos. Dette sker på baggrund af en legalitetskontrol, hvor det sikres, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med forsyningsselskabets regulativ, betalingsvedtægt og gældende lovgivning.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Taksterne for Novafos Vand 2026 godkendes.
2. Taksterne for Novafos Spildevand 2026 godkendes.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 3. februar 2026, pkt. 11:

Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsynings- og spildevandsområdet hvert år godkende taksterne for Novafos. Det godkendte takstblad er Novafos' grundlag for at opkræve betaling hos deres forbrugere.

Novafos har udarbejdet et forslag til takster for henholdsvis drikkevand og spildevand, se vedlagte bilag i sagen. Taksterne er godkendt i Novafos bestyrelse i slutningen af 2025.

Novafos er underlagt vandsektorloven, hvilket betyder, at Vandsektortilsynet (under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen), træffer afgørelse om, og udmelder de økonomiske rammer, som Novafos skal overholde. Frederikssund Kommune skal foretage en legalitetskontrol af taksterne, som består i at sikre, at taksterne er fastsat i henhold til forsyningsselskabets regulativ, betalingsvedtægt og gældende lovgivning, herunder om vandværkets økonomi hviler i sig selv.

Drikkevand

Taksten ex. moms pr. m³ vand ændres fra 12,43 kr. i 2025 til 14,11 i 2026. Dette betyder en stigning i den samlede m³ pris inklusiv statslig afgift på 8,51% fra 18,80 kr. til 20,48 kr. ekskl. moms. Inklusiv moms kommer forbrugeren til at betale 25,60 kr. pr. m³ samt en fast årlig afgift pr. måler, som er 850,00 kr. Den faste afgift er uændret siden 2018.

Som nævnt ovenfor, vil den forbrugeroplevede takst i 2026 for levering af vand udgøre 25,60 kr./m³ mod 23,50 kr./m³ i 2025, en stigning på 2,10 kr./m³ . Stigningen i taksten kan primært henføres til tillæg til nye investeringer (1,95 kr./m³ ) og prisfremskrivning (0,75 kr./m³ ). Den resterende del af stigningen kan primært henføres til opkrævning af underdækning (0,62 kr./m³) fra tidligere år. Underdækning opstår, da der i tidligere år er opkrævet mindre end den økonomiske ramme tillader. Denne difference bliver indregnet i taksten for 2026, således at den økonomiske ramme opkræves set over flere år. Stigningen modsvares af et fald i §10-tillæg (-1,19 kr./m³), der består af omkostninger, som forsyningerne ikke selv kan påvirke og styre. Det omfatter køb af vand samt afgift for ledningsført vand mv.

Siden 2022 har taksten pr. m³ drikkevand været følgende:

Spildevand

Vandafledningsafgiften ex. moms pr. m³ ændres fra 45,12 kr. i 2025 til 54,36 kr. i 2026, hvilket er en stigning på 20,48%. Inklusiv moms kommer forbrugeren således til at betale 67,95 kr. pr. m³ vand, samt en fast årlig afgift pr. kloakstik, som er 745,00 kr. Den faste afgift er uændret siden 2018.

Som nævnt ovenfor vil den forbrugeroplevede takst i 2026 for afledning af spildevand udgøre 67,95 kr./m³ mod 56,40 kr./m³ i 2025, en stigning på 11,55 kr./m³ . Stigningen i taksten kan primært henføres til prisfremskrivning (1,47 kr./m³) og tillæg til nye investeringer (7,08 kr./m³) samt bortfald af korrektioner af den tidligere økonomiske ramme (2,23 kr./m³).

Siden 2022 har taksten pr. m³ spildevand været følgende:

Sammenfattende vil den samlede forbrugeroplevede takst i Frederikssund Kommune for vand og spildevand være 93,55 kr./m³ i 2026 mod 79,90 kr./m³ i 2025, en stigning på 13,65 kr./m³ .

For yderligere uddybelse af takstfastsættelsen på vand og spildevand 2026 henvises til vedlagte bilag i sagen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Takstblad 2026 - Frederikssund.pdf
• Bilag 2 - Budgetnotat 2026 - Frederikssund.pdf
• Godkendelsesnotat for vand og spildevand til Frederikssund Kommune for 2026.pdf

Resume

Frederikssund Kommune skal, som en af Novafos´ ejerkommuner, hvert år indgå en investeringsaftale med Novafos. Martin Moneuax, Sektionsleder Spildevand Plan og Camilla Ankerstjerne, Afdelingschef Vand, fra Novafos vil på mødet fremlægge den endelige Investeringsaftale 2026. Aftalen indeholder overordnede fokusområder for vand og spildevand og synliggør kommunens og Novafos' fælles forventninger til mål og resultatkrav.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende investeringsaftalen med Novafos for 2026 for Frederikssund Kommune.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 3. februar 2026, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Formålet med investeringsaftalen er at konkretisere ejerstrategien for Novafos og de mål, der er opstillet i kommunens vandforsyningsplan og spildevandsplan. Investeringsaftalen er aftalegrundlaget for de projekter, der skal udføres i 2026. Den indeholder både mål og resultatkrav for 2026 samt en investeringsoversigt for 2025-2029. Investeringsaftale for Frederikssund Kommune er vedlagt som bilag 1. Investeringsaftalen for 2026 påvirker både taksterne for vandforsyning og afledning af spildevand. Taksterne behandles i et særskilt dagsordenspunkt.

Administrationen har været i dialog med Novafos om investeringsaftalen 2026 for at sikre overensstemmelse med Frederikssund Kommunes forventninger til fremdrift i projekterne m.m.

Der har tidligere været orienteret om investeringsaftalen for 2026 på møde i Plan og teknik 07.05.2025. Dagsordenspunktet er vedlagt som bilag 2.

Fokusområder for investeringsaftalen:

Fælles for vand og spildevand

• Styrke den ligeværdige og professionelle dialog med ejerkommunerne mod en bæredygtig, innovativ og effektiv forsyning.
• Sikre robust forsyning i en krisesituation.
• Anvende Asset Management, som tilgang til at udvælge og investere i optimale renoveringsaktiviteter.

Fokusområder for vand

• Indgår aktivt i tværregionalt samarbejde omkring forsyningssikkerhed og vandressourceplanlægning.
• Sikre en bæredygtig indvinding, samt sikre et lavt indhold af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i drikkevandet.
• Der arbejdes kontinuerligt på at reducere vandtabet i ledningsnettet af hensyn til grundvandsressourcen.

Fokusområder for spildevand

• Arbejde med områdeplan/delområdeplan i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune.
• Imødekomme den nationale vandområdeplan 2021-2027 ved at reducere overløb fra fællessystemet til recipienter, samt sikre rensning og undgå hydraulisk belastning af vandløb fra separate regnvandsudløb.
• Understøtte relevante tiltag og projekter i kommunens Klimatilpasningsplan.
• Bistå i forhold til udpegning af områder med terrænnært grundvand.
• Arbejde på at tilvejebringe væsentlige tilladelser til etablering af den nye rensestruktur.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Frederikssund, Investeringsaftale 2026
• Bilag 2 Orientering om investeringsaftale med Novafos 2026
• Præsentation vedtagelse af investeringsaftale 2026 - 3. feb 2026

Resume

Det fælleskommunale §60-selskab MAD til hver DAG producerer og leverer mad til plejehjemsbeboere og hjemmeboende borgere, som er visiteret til madservice i Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød kommuner. I 2025 valgte Albertslund Kommune at træde ud af selskabet. I forlængelse heraf skal der indgås en ny interessentskabskontrakt mellem de fire tilbageværende kommuner.

Udvalget forelægges med denne sag den nye interessentskabskontrakt for MAD til hver DAG med henblik på at anbefale godkendelse over for Byrådet.

Sagen er også sendt til godkendelse i Allerød, Halsnæs og Hillerød kommuner.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Seniorer og Forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende ny interessentskabskontrakt for MAD til hver DAG I/S.

Historik

Beslutning fra Seniorer og Forebyggelse, 4. februar 2026, pkt. 14:

Anbefales.

Beslutning

Indstillingen blev sat til afstemning: For: Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V), Jesper Wittenburg (A), Tina Tving Stauning (A), Niels Martin Viuff (C), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø), Inge Messerschmidt (O).

Imod: Michael Tøgersen (I), Chelle Lily Albøge (I).

Indstillingen blev anbefalet.

Michael Tøgersen (I) har følgende mindretalsudtalelse:

"LA stemmer nej, fordi vi generelt synes, Mad til Hver Dag I/S generelt skal konkurrenceudsættes, inden vi investerer store kommunale summer i selskabet."

Sagsfremstilling

MAD til hver DAG er et § 60-selskab, der producerer og leverer mad til plejehjemsbeboere og hjemmeboende borgere, som er visiteret til madservice. Fra 1. januar 2026 udgik Albertslund Kommune af selskabet, som derefter har Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød kommuner som interessenter. Der skal derfor indgås en ny interessentskabskontrakt, som er gældende fra 1. januar 2026 og løber frem til den 31. december 2029.

Kontrakten erstatter den tidligere kontrakt af 1. maj 2021.

De væsentligste ændringer er:

• At Albertslund Kommune er udtrådt af selskabet pr. 31. december 2025
• Justering af regler vedrørende indskud fra eventuelle nye interessenter i selskabet
• Et nyt afsnit vedrørende arbejdsklausul, der indbefatter, at MAD til hver DAG stiller krav til deres leverandører af varer og ydelser om, at de ikke stiller deres ansatte ringere end det som er aftalt i de kollektive overenskomster jfr. ILO-konvention 94.

Interessentskabskontrakten er godkendt i MAD til hver DAGs bestyrelse den 2. december 2025. Kontrakten er vedlagt som bilag.

Kontrakten skal godkendes af Ankestyrelsen efter den politiske behandling i de fire kommuner.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed.

Intet høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har ingen bemærkninger til dette punkt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Interessentskabskontrakt vedrørende MAD til hver DAG - gældende fra den 1. januar 2026

Resume

Med sundhedsreformen flyttes myndigheds- og finansiereringansvaret for en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne pr. 1. januar 2027. Det Forberedende Regionsråd for Østdanmark skal træffe beslutning om den fremtidige drift senest den 1. april 2026. Regionens administration anbefaler overfor Det Forberedende Sundhedsråd Nordsjælland, at regionen fra 2027 drifter akutsygeplejen, sundheds- og omsorgspladserne samt det specialiserede rehabilitering og dele af genoptræningen i Nordsjælland.

Indeværende sag opridser konsekvenser for Frederikssund Kommune ved de foreslåede driftsmodeller og anbefaler, at Byrådet med bemærkninger til regionen imødekommer, at Region Østdanmark varetager driften af de tre opgaveområder pr. 1. januar 2027.

Social og Sundhed orienteres om denne sag.

Sagen skal ses i sammenhæng med anden sag på dagsordenen vedr. indgåelse af en horisontal samarbejdsaftale for 2027-28 for den patientrettede forebyggelse med Region Østdanmark.

Indstilling

Administrationen indstiller til, at Seniorer og Forebyggelse overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler:

1. At godkende at regionen drifter akutsygeplejen, sundheds- og omsorgspladserne samt den specialiserede rehabilitering og dele af genoptræningen pr. 1 januar 2027 og at der udarbejdes delingsaftaler herfor.
2. At anbefale overfor Det Forberedende Sundhedsråd Nordsjælland, at
   1. Det ene team i akutsygeplejen placeres på Frederikssund Hospital
   2. Nordsjællands Hospital og Frederikssund Kommune undersøger mulighederne for under den regionale drift af akutsygeplejen at etablere en tæt samarbejdsmodel med henblik på at udnytte sygeplejerskernes ressourcer bedst muligt og give borgerne de bedste forløb.
   3. Nordsjællands Hospital og de otte kommuner sammen udarbejder en visitationsmodel for sundheds- og omsorgspladserne, hvor kommunerne er indtænkt både i visitationen til pladserne og i udskrivelsen

Historik

Beslutning fra Seniorer og Forebyggelse, 4. februar 2026, pkt. 15:

1. Anbefales

2.1 Anbefales

2.2 Anbefales

2.3 Anbefales

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

Med sundhedsreformen flyttes bl.a. akutsygeplejen, sundheds- og omsorgspladserne (dvs. Rehabiliteringsafdelingen) og den Specialiseret rehabilitering, herunder dele af den mest specialiserede avancerede genoptræning til regionerne fra den 1. januar 2027. Sundhedsrådet får ansvar for samarbejdet om opgaverne, mens forretningsudvalget og regionsrådet får ansvar for den samlede og tværgående planlægning på sundhedsområdet.

Social og Sundhed, Seniorer og Forebyggelse samt Økonomiudvalget og Byrådet (jf. sag nr. 15 i Byrådet den 28. januar 2026) blev på møderne i januar 2026 orienteret om processen for opgaveflytningerne og de scenarier for fremtidig drift, som region og kommuner har drøftet administrativt i efteråret 2025.

Det Forberedende Sundhedsråd Nordsjælland mødtes første gang den 20. januar 2026. Her drøftede rådet bl.a. fremtidige driftsmodeller i Nordsjælland, og prioriterede hvilke driftsscenarier, der skal indgå i beslutningsoplægget på deres møde den 4. marts 2026, hvor de skal beslutte hvilke driftsmodeller, de vil indstille til godkendelse i Det Forberedende Regionsråd Østdanmark.

Det er således Det Forberedende Regionsråd for Østdanmark, der træffer den endelige beslutning om den fremtidige drift. Kommunerne har mulighed for at takke nej til at varetage driften, men kan pålægges at fortsætte driften til og med 2027. Det Forberedende Regionsråd for Østdanmarks beslutning om den fremtidige drift af opgaverne fastlægger de overordnede rammer og vilkår for de bodelingsaftaler, der skal indgås med regionen og som kommunerne skal oversende et udkast til senest 1. maj 2026. Seniorer og Forebyggelse, Økonomiudvalg og Byrådet får forelagt delingsaftalerne til godkendelse i april 2026.

Regionens administration anbefaler Sundhedsråd Nordsjælland, at Region Østdanmark fra 2027 varetager den fremtidige drift af Akutsygeplejen, Sundheds- og Omsorgspladserne og den Specialiseret rehabilitering, herunder dele af den mest specialiserede avancerede genoptræning. De foreslåede modeller beskrives af Nordsjælland Hospital i det vedlagte bilag.

Nedenfor redegøres for de tre foreslående driftsmodeller, herunder betydning for Frederikssund Kommune.

Regional drift af den specialiserede akutsygepleje

For Frederikssund Kommune betyder regional drift af akutsygeplejen, at akutfunktionen i Døgnplejen nedlægges og at regionen fremover varetager nogle af de opgaver, som sygeplejen varetager i dag, fx IV-behandling i eget hjem og henvendelser fra 1813. Snitfladen mellem den kommunale sygepleje og specialiseret akutsygepleje er dog uklar og det vides endnu ikke præcis hvilke opgaver, som regionen kommer til at varetage og hvilke der fortsat ligger i kommunerne. Sundhedsstyrelsen udsender kvalitetsstandarder for både kommunale sygepleje og specialiseret akutsygepleje i 2026.

Da akutfunktionen i Frederikssund Kommune er integreret i Døgnplejen og varetages af alle sygeplejersker, er der ikke nogen medarbejdere, der overvejende varetager opgave. Frederikssund Kommune forventer derfor ikke at virksomhedsoverdrage medarbejdere til regionen til varetagelse af akutsygeplejen. Det samme gælder bygninger.

Den fremtidige regionale akutsygepleje får både en udekørende og en rådgivende funktion. Døgnplejen, omsorgscentrene og socialområdet, får altså fortsat en sparringspartner, der samtidig kan køre ud og tilse borgere, når det vurderes, at der er behov for det. Flytningen til regionen bør medføre et fagligt kvalitetsløft og som følge heraf betyde at færre borgere blive indlagt og genindlagt.

Regionen lægger op til, at akutsygeplejen organiseres i fire faste lokale teams, som hver dækker en fast geografi. Det fremgår ikke af regionens oplæg, hvor baserne for akutsygeplejen placeres. Administrationen i Frederikssund Kommune indstiller til Byrådet, at de anbefaler Det Forberedende Sundhedsråd Nordsjælland, at ét af de lokale akutteams placeres på Frederikssund Hospital. Både af hensyn til kommunens store geografi og den høje forekomst af borgere med kroniske sygdomme og sociale problemstillinger.

Der har på administrativt niveau været dialog om muligheden for en samarbejdsmodel for driften af akutsygeplejen, hvor Frederikssund Kommunes sygepleje deltager i opgavevaretagelsen. Målet var at skabe synergi mellem Døgnplejens store kendskab til borgerne og hospitalets høje faglighed. Regionen har dog ikke ønsket at dette med henvisning til manglende lovhjemmel til en sådan model. Administrationen i Frederikssund Kommune indstiller til Byrådet, at de anbefaler Det Forberedende Sundhedsråd Nordsjælland at Nordsjællands Hospital og Frederikssund Kommune undersøger mulighederne for at etablere en tæt samarbejdsmodel med henblik på at udnytte sygeplejerskernes ressourcer bedst muligt og give borgerne de bedste forløb.

Byrådet får forelagt en sag plan om fremtidens sygeplejetilbud i Frederikssund Kommune i foråret 2026.

Regional drift af sundheds- og omsorgspladserne

For Frederikssund Kommune betyder regional drift af de 169 sundheds- og omsorgspladser i Sundhedsråd Nordsjælland, at 22 af kommunens 31 midlertidige pladser, lokalerne til Rehabiliteringsafdelingen og de medarbejdere, der arbejder her, overdrages til regionen. De 22 pladser drives videre som sundheds- og omsorgspladser og Regionen lægger op til en opnormering med fire pladser i afdelingen. Regionen lægger desuden op til fleksibel anvendelse af pladserne på tværs af kommunerne, men med hensyntagen til nærhed for den enkelte borger og borgernes frie valg på pladserne.

Når kommunernes midlertidige pladser omdannes til sundheds- og omsorgspladser mister kommunerne visitationsretten og målgruppen ensrettes med en kommende kvalitetsstandard på tværs af hele landet. Samtidig skal pladserne i højere grad end i dag bruges til at forebygge indlæggelser. Det forventes at presse en del af den nuværende målgruppe for pladserne i Frederikssund Kommune ud. Det er særligt borgere med sociale udfordringer, der kan blive ramt. Administrationerne på tværs af de otte kommuner i Sundhedsklynge Nordsjælland er meget opmærksomme på udfordringen, og har foreslået regionen, at der udarbejdes en fælles tilgang til visitation til og fra sundheds- og omsorgspladserne. Staten har meldt ud at kommunerne skal betale for afsluttede ikke hjemtagne borgere efter en ordning, der svarer til den, vi i dag har for de færdigbehandlede patienter på sygehuse. Administrationen i Frederikssund Kommune indstiller til Byrådet, at de anbefaler Det Forberedende Sundhedsråd Nordsjælland at igangsætte et fælles arbejde med at udvikle en visitationsmodel, der inddrager kommunerne gennem hele forløbet.

Flytningen efterlader 9 pladser i kommunen til hhv. aflastningsophold og borgere, der ikke kan modtage den fornødne hjælp i eget hjem, mens de venter på en plejebolig. Byrådet får forelagt en sag plan om fremtidens midlertidige pladser i Frederikssund Kommune i foråret 2026.

Konsekvenser af regional drift af specialiseret rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning

Frederikssund Kommune benytter private leverandører til den specialiserede rehabilitering på både voksen- og børneområdet. Der skal derfor ikke overdrages medarbejdere til regionen. Regionens plan for at varetage opgaven er sparsomt beskrevet. Regionen forventer på sigt, at hjemtage opgaven og drive den fra tre lokationer, hvis beliggenhed må forventes at give nogle pårørende til borgere på døgnophold længere transporttid. Frederikssund Kommune benytter dog i dag enkelte private leverandører, der ligger endnu længere væk.

Kommunerne vil fortsat skulle varetage en stor del af den avancerede genoptræning, da det kun er de mest specialiserede borgerforløb, der overgår til regionen. Der mangler dog afgrænsning af målgruppen for den mest specialiserede del af den avancerede genoptræning. Omfanget svarer til 198.000 kr. om året, og der skal derfor ikke overdrages medarbejdere til regionen.

Økonomiske rammer

Region Østdanmark har fået en finansiering på 1.968 mio. kr. til det konkrete opgaveflyt på tværs af regionens seks sundhedsråd. Det forberedende regionsråd har den 6. januar 2026 besluttet, at 1.817 mio. kr. fordeles til de seks sundhedsråd i 2027, og at der afsættes 151 mio. kr. til myndighedsopgaven. På den baggrund vil midlerne blive fordelt til det enkelte sundhedsråd i 2027.

Grundlaget for udgiftsberegningen er de udgifter, den enkelte kommune overfor KL har angivet at bruge til opgaven i 2023. Derudover er grundlaget beregnet som summen af Region Sjælland og Region Hovedstadens andel af det regionale bloktilskud. Sundhedsråd Nordsjælland får samlet set 243 mio. kr. til varetagelse af opgaverne. Fordelingen mellem de fire områder ses i tabel 1 nedenfor.

Tabel 1 Fordeling af økonomi til drift af opgaver i Sundhedsråd Nordsjælland i 2027

De økonomiske rammer ændrer sig løbende. I foråret 2026 vil forberedende sundhedsråd, forberedende forretningsudvalg og forberedende regionsråd drøfte, hvordan områder og geografier med særlige udfordringer, skal tilføres ekstra midler til kvalitetsløft i 2027. Derudover skal det forberedende regionsråd i løbet af 2026 drøfte en mere langsigtet fordeling af økonomi med henblik på at udjævne forskelle i tilbuddene på tværs af regionen.

Inddragelse

MED-organisationen har ved flere lejligheder drøftet opgaveflytningerne i sundhedsreformen, og blev orienteret om driftsscenarierne i materialet til mødet i Det Forberedende Sundhedsråd Nordsjælland samme dag som materialet blev offentliggjort. Sagen er desuden sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Intet høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har ingen kommentarer har til valg af model for opgaveløsningen under henvisning til, at snitfladerne mellem eksempelvis den regionale specialiserede akutsygepleje samt den kommunale sygepleje endnu ikke er fastlagt. Tilsvarende mangler en afgrænsning af målgruppen for den avancerede genoptræning og de specialiserede borgerforløb i kommunerne.

Der venter således en stor opgave i at sikre sammenhæng mellem sundhedstilbuddene i borgerens forløb mellem den regionale og den kommunale indsats samt en tydelig opgaveafgrænsning mellem sektorerne.

Endelig synes Rådet, at det er meget betænkeligt , hvis omdannelsen af de midlertidige pladser til sundheds- og omsorgspladser risikerer at gå ud over borgere med sociale udfordringer. Man kan frygte, at mange af de ældre eller psykisk syge ikke kan/vil være på Frederikssund Sygehus da der kan være langt til familie og venner.

Ift. planerne om at placere akutpladser på Frederikssund Sygehus, kunne Rådet godt tænke sig at vide, hvilke planer der er for borgere, der bor i Vellerup og Kulhuse, specielt med en gammel bro der jævnligt lukkes om natten grundet vedligehold. Vi kan være bekymrede for responstider for borgere i yderområderne.

Derudover kan man frygte, at vores mest sårbare ældre med flere diagnoser bl.a. psykiske, vil blive tabt i den nye måde at opdele akut og aflastningspladser på.

Økonomi

Sagen har ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Frederikssund Kommune. Overgangen til regional drift indebærer, at myndigheds- og finansieringsansvaret for opgaverne overgår til Region Østdanmark fra 1. januar 2027, og de økonomiske rammer fastlægges som led i de kommende bodelingsaftaler. Eventuelle ændringer i kommunens økonomi som følge af opgaveflytningen, herunder overdragelse af medarbejdere, bygninger og driftsmidler, vil blive forelagt politisk i forbindelse med behandlingen af delingsaftalerne i 2026.

Bilag

• Bilag Kort beskrivelse af de fire opgaver
• Bilag Lokalt scenarie sundheds- og omsorgspladser
• Bilag Lokalt scenarie akutsygeplejen

Resume

Med sundhedsreformen flyttes myndigheds- og finansiereringansvaret for en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne pr. 1. januar 2027. Det Forberedende Regionsråd for Østdanmark skal træffe beslutning om den fremtidige drift senest den 1. april 2026. Regionens administration anbefaler overfor Det Forberedende Sundhedsråd Nordsjælland, at kommunerne fortsat varetager driften af den patientrettede forebyggelse fra efter 1. januar 2027. I denne sag forelægges forslaget til den horisontale samarbejdsaftale og konsekvenserne heraf for Frederikssund Kommune og det anbefales, at Byrådet godkender at Frederikssund Kommune fortsat varetager driften af den patientrettede forebyggelse pr. 1. januar 2027.

Seniorer og Forebyggelse orienteres om denne sag.

Sagen skal ses i sammenhæng med anden sag på dagsordenen vedr. fremtidig drift af akutsygeplejen, sundheds- og omsorgspladserne og den specialiserede genoptræning, som Region Østdanmark overtager fra 2027.

Indstilling

Administrationen indstiller til, at Social og Sundhed overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende, at Frederikssund Kommune indgår en horisontal samarbejdsaftale med Region Østdanmark om at varetage driften af den patientrettede forebyggelse fra 1. januar 2027.

Historik

Beslutning fra Social og Sundhed, 4. februar 2026, pkt. 13:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Med sundhedsreformen flyttes bl.a. den patientrettede forebyggelse til regionerne fra den 1. januar 2027. Ansvaret for samarbejdet om opgaven vil være placeret i sundhedsrådene, mens forretningsudvalget og regionsrådet har ansvaret for den samlede og tværgående planlægning på sundhedsområdet.

Social og Sundhed, Seniorer og Forebyggelse samt Økonomiudvalget og Byrådet (jf. sag nr. 15 i Byrådet den 28. januar 2026) blev på møderne i januar 2026 orienteret om processen for opgaveflytningerne og de scenarier for fremtidig drift, som region og kommuner har drøftet administrativt i efteråret 2025.

Det Forberedende Sundhedsråd Nordsjælland mødtes første gang den 20. januar 2026. Her drøftede rådet bl.a. en fremtidige drift af den patientrettede forebyggelse, der skal indgå i beslutningsoplægget på deres møde den 4. marts 2026, hvor de beslutter hvilke driftsmodeller, de vil indstille til godkendelse i Det Forberedende Regionsråd Østdanmark.

Det er således Det Forberedende Regionsråd for Østdanmark, der træffer den endelige beslutning om den fremtidige drift. Kommunerne har mulighed for at takke nej til at varetage driften. Regionen har dog mulighed for at pålægge kommunerne at fortsætte driften til og med 2027.

Patientrettet forebyggelse er tilbud og forløb målrettet borgere med forskellige sygdomme. Tilbuddene skal forhindre sygdomme i at udvikle sig, reducere risikoen for komplikationer og styrke borgernes livskvalitet og evner til at håndtere sygdommen. Borgere henvises typisk til tilbuddene af egen læge eller hospitalet, men kan også selv henvende sig. Frederikssund Kommune har tilbud til borgere med lungesygdom, diabetes, hjertesygdom, kræft og muskelskeletsygdomme samt angst, stress og depression.

Horisontal samarbejdsaftale om den patientrettede Forebyggelse.

Regionens administration anbefaler Sundhedsråd Nordsjælland, at den fremtidige drift af den patientrettede forebyggelse varetages af kommunerne.

Med fortsat drift af den patientrettede forebyggelse får Frederikssund Kommune mulighed for at bygge videre på de faglige og økonomiske synergier mellem patientrettet forebyggelse og den borgerrettede forebyggelse og den almene genoptræning, der begge fortsat varetages af kommunerne.

Kommunernes erfaringer fra forebyggelsesområdet gennem de sidste mange år viser, at beliggenheden af tilbuddene har stor betydning for tilslutningen. Jo tættere tilbuddet ligger på borgernes nærmiljø, jo mere tilbøjelige er de til at møde op. Det er særligt vigtigt i en geografisk stor kommune som Frederikssund. Vigtigheden af nærhed underbygges af forskning på sundhedsområdet. Nærheden øger også sandsynligheden for lokal forankring, overgang til tilbud i civilsamfundet og lokale fællesskaber. Kommunal drift kan netop være med til at sikre lokale tilbud og samtidig sikre at tilbuddene kan tilpasses de lokale forhold, målgruppen, øvrige tilbud i området og også andre kommunale indsatser. Det kan fx være på beskæftigelsesområdet, socialområdet eller i hjemmeplejen.

Behovet for samtænkning forstærkes af den kommende folkesundhedslov, som træder i kraft fra 2027, hvor der er fokus på at skabe gode rammer og vilkår for et godt fysisk og psykisk helbred. Det skal bl.a. ske ved at tilbyde forebyggelse og sundhedsfremme i tæt samarbejde med civilsamfundet, de almene boligorganisationer, lokale virksomheder m.fl., og her kan samarbejde på tværs af kommuner være en oplagt mulighed.

Det anbefales derfor, at Frederikssund Kommune varetager den fremtidige drift af den patientrettede forebyggelse og indgår en horisontal samarbejdsaftale om den fremtidige drift. Der er vedlagt udkast til horisontale samarbejdsaftaler for den patientrettede forebyggelse, der beskriver de overordnede vilkår og økonomiske rammer. Udkastet lægger op til, at der indgås en aftale for 2027-2028 med et opsigelsesvarsel på ni måneder. Hensigten er, at samarbejdsaftalen skal evalueres efter to år med henblik på, at sundhedsrådet kan vurdere, om samarbejdet om kommunal drift fortsat vil være den bedste driftsmodel for opgaven.

Det følger af den horisontale samarbejdsaftale, at Frederikssund Kommune ved kontraktens ikrafttræden på overordnet niveau har opgjort, hvilke aktiver, passiver, pligter og ansatte, som vil være omfattet af delingen, såfremt den skulle ske på pågældende tidspunkt. Opgørelsen skal vedlægges som bilag til kontrakten. Udkast til bilaget eftersendes.

Sundhedsstyrelsen forventes først i foråret 2026 at udsende en kvalitetsstandard for den patientrettede forebyggelse og vi kender på nuværende tidspunkt derfor ikke de konkrete vilkår for driften af opgaven.

Der vil være en række forhold for en horisontal samarbejdsaftale, som endnu ikke er på plads den 1. april 2026, og som derfor skal håndteres i tillægsaftaler. Herunder tillægsaftaler om hvordan samarbejdet om opgaverne skal organiseres.

Økonomiske konsekvenser

Frederikssund Kommune vil som udgangspunkt få 1.186.000 kr. til at drifte den patientrettede forebyggelse i 2027. Det svarer til kommunens udgifter til at varetage opgaven i dag. Det skal bemærkes, at Frederikssund kommune hidtil har haft et lavt udgiftsniveau sammenlignet med de øvrige kommuner i Nordsjælland. Det skyldes særligt, at vi driver opgaven mere effektivt gennem samdrift af forebyggelsestilbud og genoptræningstilbud, når det er fagligt meningsgivende.

Sundhedsråd Nordsjælland får samlet set ca. 15 mio. kr. til varetagelse af den patientrettede forebyggelse fra 2027. De økonomiske rammer kan på sigt ændre sig. I foråret 2026 vil forberedende sundhedsråd, forberedende forretningsudvalg og forberedende regionsråd drøfte, hvordan områder og geografier med særlige udfordringer skal tilføres ekstra midler til kvalitetsløft i 2027. Derudover skal det forberedende regionsråd i løbet af 2026 drøfte en mere langsigtet fordeling af økonomi med henblik på at udjævne forskelle i tilbuddene på tværs af hele regionen.

Inddragelse

MED-organisationen har ved flere lejligheder drøftet opgaveflytningerne i sundhedsreformen, og blev orienteret om driftsscenarierne i materialet til mødet i Det Forberedende Sundhedsråd Nordsjælland samme dag som materialet blev offentliggjort. Sagen er desuden sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Vi kan tilslutte os administrationens indstilling om at Frederikssund Kommune indgår en horisontal samarbejdsaftale for 2027-2028 for den patientrettede forebyggelse med Region Østdanmark fra 2027.

Aftalen giver mulighed for at Frederikssund Kommune kan videreføre det gode arbejde, der er i gang, og fortsat bruge de opbyggede erfaringer.

Desuden betyder det ikke nogen øgede udgifter for kommunen.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Med sundhedsreformen overgår ansvaret for den patientrettede forebyggelse formelt til regionerne fra 1. januar 2027. Regionen anbefaler imidlertid, at driften fortsat varetages af kommunerne via horisontale samarbejdsaftaler, som indgås under Sundhedsråd Nordsjælland.

Rådet kan se flere fordele ved kommunal drift via horisontal samarbejdsaftale i nærhed, sammenhæng, effektivitet mv. Kommunal drift understøtter nærhed til og tilgængelighed for borgerne – til gavn for særligt de sårbare borgere og kan derfor betyde højere deltagelse i tilbuddene og bedre sammenhæng til øvrige kommunale indsatser, herunder social-, beskæftigelses- og ældreområdet.

Den foreslåede horisontale samarbejdsaftale for 2027–2028 indebærer, at Frederikssund Kommune modtager midler svarende til det nuværende udgiftsniveau, hvilket betyder en kendt økonomisk ramme på kort sigt.

Aftalen evalueres efter to år, hvorefter Sundhedsrådet kan vurdere, om kommunal drift fortsat er den mest hensigtsmæssige model.

Udfordringerne knytter sig primært til usikkerhed om fremtidige kvalitetskrav, økonomi og styring samt den midlertidige karakter af aftalerne, idet den horisontale aftale er tidsbegrænset (2027 – 28),

hvilket kan skabe usikkerhed for ledelse og medarbejdere og evt. udfordringer i forhold til langsigtet planlægning og rekruttering/kompetenceudvikling.

Evaluering efter to år er derfor central for at afgøre, om modellen også er bæredygtig på længere sigt.

Rådet ser sig ikke i stand til at tage stilling til den endelige aftale, da udkastet hertil stadig er under udarbejdelse.

Sluttelig er det positivt, at MED-organisationen er inddraget, da flytningen af opgaver risikerer at berøre en række ansatte, som i dag løser disse opgaver.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Frederikssund Kommune forventes i 2027 at blive kompenseret for varetagelsen af den patientrettede forebyggelse gennem en økonomisk ramme på ca. 1,2 mio. kr., svarende til kommunens nuværende udgifter. Eventuelle ændringer i de økonomiske rammer afhænger af Region Østdanmarks og Sundhedsrådets kommende beslutninger og vil i givet fald blive forelagt i en selvstændig politisk sag.

Bilag

• Udkast til horisontal samarbejdsaftale for patientrettet forebyggelse_Frederikssund Kommune
• Bilag Bodelingsliste til brug for ophør af horisontal samarbejdsaftale mellem Region Østdanmark og Frederikssund Kommune

Resume

St. Rørbæk Forsamlingshus har anmodet om, at vedtægterne ændres, således at Frederikssund Kommune udtræder af vedtægterne. Med denne sag skal Byrådet tage stilling til denne vedtægtsændring.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Fritid og Kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende vedtægtsændringen for St. Rørbæk Forsamlingshus.

Historik

Beslutning fra Fritid og Kultur, 5. februar 2026, pkt. 15:

Anbefales.

Fraværende:

Niels Martin Viuff (C)

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

St. Rørbæk Forsamlingshus har anmodet om, at vedtægterne ændres, således at Frederikssund Kommune udtræder af vedtægterne. Ændringen indebærer, at kommunen fremadrettet hverken skal godkende forsamlingshusets vedtægter eller indhente økonomiske oplysninger.

Baggrunden for anmodningen er, at Frederikssund Kommune ikke længere yder hverken drifts- eller anlægsstøtte til St. Rørbæk Forsamlingshus. Udgangspunktet har hidtil været, at kommunens indtræden i vedtægterne har haft et sagligt formål, så længe der blev ydet drifts- eller anlægsstøtte, herunder med henblik på kommunalt tilsyn med økonomien.

Da kommunen imidlertid ikke længere yder støtte, og idet den seneste anlægsudgift vedrørende forsamlingshuset var et køb af en dør i 2010, vurderes det, at Frederikssund Kommunes fortsatte indtræden i vedtægterne ikke længere er forenelig med formålet.

På den baggrund indstilles det, at Frederikssund Kommune udtræder af vedtægterne for St. Rørbæk Forsamlingshus.

Vedlagt som bilag er:

• Bilag 1 - vedtægter fra 2011
• Bilag 2 - Vedtægter fra 2011 med markering af ønskede ændringer
• Bilag 3 - Vedtægtsønsker fra 2025 - revideret og godkendt på forenings generalforsamling

Inddragelse

Ønsket om ændring af vedtægterne kommer fra bestyrelsen for St. Rørbæk Forsamlingshus.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Vedtægter 2011 - m underskrift
• Bilag 2 - Vedtægter 2011 - med markering af ændrings forslag
• Bilag 3 - 2025 Vedtægter underskrevet

Resume

Frederikssund Kommune ønsker at ansøge Den Sociale Investeringsfond (DSI) om midler til at styrke indsatsen mod bekymrende skolefravær i folkeskolen. Med ansøgningen kan kommunen sætte tidligere og mere sammenhængende indsatser i gang for børn i mistrivsel. Formålet er, at færre børn mister tilknytningen til skolefællesskabet. Udvalget skal med denne sag anbefale over for Økonomiudvalget, at ansøgningen indsendes. På mødet deltager Den Sociale Investeringsfond med to repræsentanter, Stine Højland Pedersen og Emil Overgaard Bruhn, ligesom afdelingsleder i Center for Økonomi, Christian Skov Hansen, deltager med henblik på at udfolde de økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Administrationens indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

1. Beslutte at Frederikssund Kommune ansøger Den Sociale Investeringsfond (DSI) om midler til indsats mod bekymrende skolefravær

Historik

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, 5. februar 2026, pkt. 10:

Anbefales.

Præsentationen fra Den Sociale Investeringsfond vist på mødet opdates med bruttobeløb og vedhæftes referatet.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund og behov

'Bekymrende skolefravær' er en betegnelse der kan bruges som en paraplybetegnelse for fraværsmønstre, hvor barnets eller den unges trivsel, læring eller sociale udvikling er truet grundet fravær fra skolen – uanset årsagen. Det dækker både over højt fravær og fraværsmønstre, der kan udvikle sig til mere alvorlige problematikker, herunder skolevægring. Betegnelsen 'bekymrende skolefravær' bruges som typisk som et kriterie i arbejdet med tidlig indsats. Når en elevs fravær vurderes som bekymrende, forpligter det skolen og de relevante fagprofessionelle til at reagere og samarbejde med familien om at finde årsager og løsninger.

'Skolevægring' er en form for bekymrende skolefravær, hvor eleven primært på grund af angst, ubehag eller anden psykisk mistrivsel, slet ikke, eller nærmest ikke, møder i skole. Eleven vil typisk opleve stærke følelsesmæssige reaktioner eller fysiske symptomer i forbindelse med skoledeltagelse. Skolevægring kræver en tværfaglig og tidlig indsats, da problemet typisk er komplekst og både kan hænge sammen med elevens psykiske trivsel, familieforhold og skolens rammer.

På landsplan er der de seneste år konstateret en stigende udfordring med bekymrende skolefravær og skolevægring blandt børn og unge. Nationale undersøgelser peger på, at flere elever oplever mistrivsel, der kommer til udtryk i fravær fra skolen. Dette udfordrer både elevernes faglige udbytte, deres sociale deltagelse og skolernes mulighed for at løfte deres kerneopgave.

Bekymrende skolefravær opstår sjældent pludseligt. For de fleste børn udvikler fraværet sig gradvist som følge af mistrivsel, utryghed eller belastninger i barnets liv. Jo længere tid et barn står uden for skolefællesskabet, desto sværere bliver det at vende tilbage – fagligt, socialt og menneskeligt.

I Frederikssund Kommune ses en stigende andel af børn med bekymrende skolefravær. I Frederikssund Kommunes skoler er der et gennemsnitligt fravær på 8,7% mod et landsgennemsnit på 7,5%. Særligt udviklingen i andelen af elever, der har over 10% fravær er bekymrende, idet den i dag udgør knap 30% af eleverne, mod ca. 19% i 2020. Det tal ligger på 22% og 12% på landsplan. For børnene kan det betyde tab af læring, fællesskab og selvværd, og for familierne et stort pres i hverdagen. Når indsatser sættes sent ind, bliver forløbene ofte mere komplekse og indgribende, både for barnet og for systemet omkring familien.

Kommunen arbejder allerede målrettet med skolefravær, men erfaringen viser, at der mangler tilstrækkelig systematik, fælles dataoverblik og tydelige handleveje, som sikrer, at der reageres tidligt og koordineret på tværs af skole, Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR) og familieområdet. Konsekvensen er, at for mange børn først får hjælp, når fraværet er blevet alvorligt.

Formål og overordnet tilgang

Formålet med ansøgningen til Den Sociale Investeringsfond er at styrke og skalere kommunens eksisterende arbejde med skolefravær, så flere børn hjælpes tidligere i deres skoleliv. Ambitionen er at bevæge indsatsen fra sen håndtering og brandslukning til tidlig opsporing, forebyggelse og sammenhængende støtte tæt på barnets hverdag.

Indsatsen tager afsæt i den viden, at skolefravær ofte er et symptom på mistrivsel og belastning – ikke et problem, der kan løses isoleret i undervisningen. Derfor understøttes indsatsen af en fælles ramme for samarbejde mellem skole, PPR og familieområdet med fælles begreber, rollefordeling og handleveje, så bekymringer kan håndteres tidligt og med tydelig koordinering. Der arbejdes helhedsorienteret, hvor ansvaret ikke placeres hos den enkelte lærer, pædagog eller familie alene.

Organisering – zonemodel som fælles ramme

Indsatsen organiseres i en fælles zonemodel, der har til formål at tydeliggøre, hvornår og hvordan der handles i forskellige i forskellige stadier af elevers fravær:

• Zone 1 – Tidlig trivsel og opsporing: Forebyggende indsatser for alle elever med fokus på tidlige signaler på mistrivsel, trivsel i hverdagen og let tilgængelig støtte til forældre.

• Zone 2 – Tidlige signaler: Systematiske, lokale indsatser ved begyndende fravær, hvor de pædagogiske teams handler hurtigt og koordineret med støtte fra fraværskonsulenter.

• Zone 3 – Målrettet og helhedsorienteret indsats: Tværfaglige forløb ved vedvarende og komplekst fravær, hvor en tovholder sikrer sammenhæng, fremdrift og fokus på barnets tilbagevenden til skolefællesskabet.

Zonemodellen er udarbejdet med udgangspunkt i fraværsspecialist Anne Vestergaards metoder, og skal sikre, at ingen børn bliver overset, og at indsatserne altid tilpasses barnets behov i det tempo og den intensitet, der er nødvendig i forhold til fraværets kompleksitet – med mindst mulig indgriben, men med mulighed for hurtig optrapning, når det er påkrævet.

Social effektinvestering – mulighed for at handle tidligere

Ansøgningen baserer sig på en social effektinvestering, som giver Frederikssund Kommune mulighed for at handle tidligere, end det ellers ville være muligt. Midlerne fra Den Sociale Investeringsfond gør det muligt at opbygge og afprøve en mere sammenhængende indsats, uden at kommunen påtager sig den fulde økonomiske risiko fra start.

Kommunen modtager midler fra Den Sociale Investeringsfond til at sætte indsatser i gang her og nu og tilbagebetaler kun, hvis der kan dokumenteres en reel forbedring for børnene i form af mindre skolefravær og øget trivsel. Hvis indsatsen ikke skaber de ønskede resultater, skal midlerne ikke tilbagebetales til Den Sociale Investeringsfond.

De foreløbige beregninger viser, at indsatsen over tre år forventes at kunne forebygge eller stabilisere en betydelig gruppe børn, hvilket svarer til et markant fald i andelen af elever med bekymrende skolefravær. De forventede økonomiske gevinster skal ses som en afledt effekt af, at færre børn udvikler langvarigt fravær og behov for mere indgribende og omkostningstunge forløb.

Beregningerne viser samtidig, at indsatsen samlet set har en robust business case, hvor størstedelen af de forventede gevinster falder inden for kommunens serviceramme. Det økonomiske perspektiv understøtter dermed det grundlæggende formål: at flere børn fastholdes i skolefællesskabet og får bedre muligheder for trivsel og læring i deres hverdag.

De økonomiske forudsætninger og beregninger fremgår af bilag 2 og vil desuden blive udfoldet på mødet.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender indstillingen, indsender Administrationen ansøgningen til DSI samme dag. Herefter afventes DSI’s vurdering. Ved en eventuel tilsagnsbeslutning vil Administrationen arbejde videre med konkretisering af samarbejde, målgruppe, betalingsmål, datagrundlag og organisering.

Inddragelse

Arbejdet med initiativerne kræver tæt samarbejde mellem skoleledelser, medarbejdere på skoler, PPR, familieområdet og Center for Børn og Skole.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at investeringen fra Den Sociale Investeringsfond vil få bevillingsmæssige konsekvenser for de berørte områder, hvis de beskrevne mål opfyldes. Den Sociale Investeringsfond investerer 7,5 mio. kr. til at styrke indsatsen mod bekymrende skolefravær i folkeskolen. Hvis målene opfyldes, vil der udover de 7,5 mio. kr. ligeledes skulle betales en risikopræmie til Den Sociale Investeringsfond på 1,5 mio. kr. Dvs. de berørte områder vil i alt skulle tilbagebetale 9 mio. kr. over 5 år.

Bilag

• Bilag 1 uddybende notat om samarbejde med den sociale investeringsfond
• Bilag 2 - økonomi og business case i samarbejde med DSI
• Bilag 3 - Oplæg for Udvalg Frederikssund 050226.pdf

Resume

Byrådet skal med denne sag orienteres om beretning vedr. Frederikssund Kommunes whistleblowerordning for 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Beretningen om whistleblowerordningen for 2025 tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes whistleblowerordning har eksisteret siden december 2021, hvor det blev lovpligtigt for kommunerne at oprette en whistleblowerordning.

Formålet med loven er, at ansatte kan ytre sig om ulovlige eller kritisable forhold uden at skulle frygte for negative konsekvenser. Formålet er endvidere, at fejl og forsømmelser og/eller evt. uhensigtsmæssig kultur opdages og håndteres. Ordningen er således et supplement til de øvrige "kanaler", som medarbejdere og ledere kan gøre brug af, hvis de oplever kritisable forhold (som f.eks. at gå til tillidsrepræsentanten, ledelsen, en arbejdsmiljørepræsentant eller HR).

Whistleblowerenheden skal en gang årligt aflægge beretning for Økonomiudvalget og Byrådet, inden denne offentliggøres på kommunens hjemmeside. Nærværende beretning vedrører perioden 1. januar - 31. december 2024, jf. vedlagte bilag.

Whistleblowerenheden har modtaget én endnu ikke færdigbehandlet indberetning i beretningens periode. Sagen er pt. ved at blive undersøgt. Sagen vil således fremgå af enhedens beretning om whistlebloweraktivitet for 2026, som Byrådet orienteres om primo 2027.

Det er alene ansatte i Frederikssund Kommune, der kan indberette til kommunens whistleblowerordning. Alle ansatte har adgang til den digitale indberetningsportal via et link på Ekstranettet og for de, der har adgang til intranettet, ligger den på Fjorden. Her vil ansatte endvidere kunne læse mere om kommunens whistleblowerordning.

Siden 1. juli 2024 er det en særlig enhed i KL, der tager sig af den indledende visitation af de indkomne indberetninger. Når indberetter har indsendt en indberetning til kommunens whistleblowerportal, modtages den af KL, der gennemgår sagen i forhold til lovgivningen om whistleblowere. Såfremt KL er af den opfattelse, at sagen falder indenfor reglerne, kontakter KL kommunens whistleblowerenhed og overgiver sagen til kommunen, som undersøger sagen som led i whistleblowerordningen. Skal en indberetning undersøges nærmere, kan Frederikssund Kommunes whistleblowerenhed enten undersøge forholdet selv eller udpege KL eller andre til at undersøge indberetningen. Whistleblowerenheden er ikke underlagt instruktionsbeføjelse fra kommunens ledelse.

Hvis en indberetning angår en af personerne i kommunens whistleblowerenhed, giver KL ikke denne person adgang til sagen. Det samme gælder i forhold til oplæg til beslutninger, der skal træffes i forbindelse med indberetningen.

Indberetter kan vælge at oplyse navn og kontaktoplysninger eller kan vælge at være anonym. På whistleblowerportalen er det muligt at indberette skriftligt og mundtligt. Der er endvidere mulighed for via portalen at anmode om et fysisk møde, hvor indberetter i sikre rammer kan fremsige sin indberetning.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af sagen.

Bilag

• Beretning om Whistleblower aktivitet 2025

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo januar 2026. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 427,3 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret.

Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for februar 2025 til januar 2026 udgør 427,3 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 31. januar 2026, som er grundlag for likviditetsprognosen. Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. januar 2026: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 427,3 mio. kr. pr. 31. januar 2026.

Bilag

• Notat Likviditet januar 2026
• Økonomisk status pr januar
• Bilag - Status på Vinge økonomien pr. 31. januar 2026

Beslutning

Administrationen orienterede om udviklingen af ejendommen Saltsøvej 7.

Borgmester Anne Sofie Uhrskov (V) annoncerede et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde forud for Byrådsmøde den 25. februar.

Borgmester Anne Sofie Uhrskov (V) foreslog orientering af Økonomiudvalget om større udviklingsprojekter i Vinge.

Chelle Lilly Albøge (I) spurgte til lukningen af havnebadet.

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

Bilag

• Sagsliste Økonomiudvalget februar 2026

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.