Økonomiudvalgets møde den 20. november 2025

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Morten Skovgaard (V), Kirsten Weiland (N).

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2025 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at

1. Der gives en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. (merforbrug) på serviceudgifterne i 2025.
2. Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 28,3 mio. kr. i 2025 på bruttoanlægsudgifterne.
3. Der gives en tillægsbevilling svarende til et merforbrug på 27,7 mio. kr. i 2026 på bruttoanlægsudgifterne.
4. Der gives tillægsbevilling svarende til en mindreindtægt på 10,5 mio. kr. i 2025, hvoraf der overføres 0,5 mio. kr. til 2026 og 10,0 mio. kr. til 2027.
5. Der gives en tillægsbevilling på 4,2 mio. kr. (mindreindtægt) til nulstilling af den budgetlagte låneoptagelse i 2025 under Optagne lån.
6. Der gives en negativ tillægsbevilling på 4,2 (mindreudgift) til modregning af den opgjorte låneramme i deponeringsforpligtigelsen i 2025 under Øvrige finansforskydninger.
7. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-7 godkendt.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter for i alt 0,8 mio. kr., der alene udgøres af serviceudgifter, og fordeler sig på følgende politikområder:

Politisk organisation

Budgetopfølgningen giver viser et merforbrug på 0,3 mio. kr., som kan henføres til et merforbrug på 0,2 mio. kr. vedr. råd og nævn samt 0,1 til det kommende kommunal- og regionsvalg.

Administration mv.

Der er en reduktion i de forventede udgifter under administration for 1,2 mio. kr., hvilket skyldes vakancer inden for området samt mindreforbrug på KMD.

Forsikringer

Budgetopfølgningen på kommunens forsikringer viser et merforbrug på i alt 1,7 mio. kr. Merforbruget skyldes:

• 0,4 mio. kr. i flere skadesudbetalinger.
• 0,6 mio. kr. i øget betaling til Arbejdsmarkedetets Erhvervssikring (AES) grundet størrelsen af skadesudbetalinger i 2025.
• 0,4 mio. kr. i øget udgifter til autoskader.
• 0,3 mio. kr. vedr. ekstra køb af forsikring til bygninger indlogeret af ukrainske flygtninge.

Fordrevne ukrainere

I 2025 forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. til præmier på bygningsforsikringer hos Gjensidige, idet der er taget fire bygninger i brug til genhusning af fordrevne ukrainere. Bygningerne har en særskilt forsikring, men med de samme vilkår, som i vores normale bygningsforsikring. Forsikringen gælder både for 2024 og 2025.

I bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug i 2025 på 28,3 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne for anlægsprojekter under Økonomiudvalget, som dækker over følgende periodiseringer:

• Kassehenlæggelse på 0,1 mio. kr. i 2025. Endvidere kassehenlægges der 0,5 mio. kr. i 2026
• Overførsel af bruttoanlægsudgifter i 2025 på 28,2 mio. kr., der overføres til 2026
• Fremrykning af 0,1 mio. kr. fra 2026 til 2025

Det samlede mindreforbrug dækker over modsatrettede effekter som vedrører:

• Mindreforbrug på 14,6 mio. kr. - Vinge - Boulevarden 1.-3. etape
• Mindreforbrug på 7,4 mio. kr. - Vinge - Område I og C, vej og parkering
• Mindreforbrug på 3,2 mio. kr. - Vinge – Parkeringshus
• Mindreforbrug på 1,1 mio. kr. - Digitalisering - Fokus på velfærdsteknologi 2025
• Mindreforbrug på 1,1 mio. kr. - Salg af Marbækvej 56
• Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. - Vinge - Grønt hjerte
• Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. - Vinge - Adgangsforhold og station, restarbejder
• Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. - Kommunale erhvervsarealer i Vinge Nord
• Merforbrug på 0,1 mio. kr. - Samling af administrationen i eksterne bygninger
• Mindreforbrug på 0,01 mio. kr. - Udbud af Esrogårdsvej 1

Bruttoanlægsindtægter

Budgetopfølgningen giver anledning til, at bruttoanlægsindtægterne reduceres med 10,5 mio. kr. i 2025 på anlægsprojekterne under Økonomiudvalget. Reduktionen dækker over mindreindtægt på 10,5 mio. kr. i 2025, der overføres til 2026 og 2027 med henholdsvis 0,5 mio. kr. og 10,0 mio. kr.

Mindreindtægten på bruttoanlægsindtægterne dækker over følgende:

• Mindreindtægt på 0,5 mio. kr. - Salg af Gerlevvej
• Mindreindtægt på 10,0 mio. kr. - Salg af Thorstedlund

I bilag 2 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Skatter, tilskud og udligning samt finansielle poster

Budgetopfølgningen er netto udgiftsneutral, men indebærer følgende to modsatrettede ændringer:

• Selvom kommunen ifølge den kommunale lånebekendtgørelse er berettiget til at optage lån svarende til den budgetlagte låneoptagelse på 4,2 mio. kr., indstilles det, at denne nulstilles i 2025.
• Den opgjorte låneramme på 4,2 mio. kr. indstilles i stedet at blive modregnet i den budgetlagte deponeringsforpligtigelse vedr. for meget hjemtaget lån i 2023 samt projektet fremtidens MAD til hver DAG.

I bilag 3 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

I forbindelse med budgetopfølgningen er der foretaget en opfølgning på budgetaftale 2025-2028, der viser, at fire ud af Økonomiudvalgets fire budgetinitiativer er implementeret. Yderligere er der to tværgående temaer, som ligeledes er implementeret.

De samlede seks initiativer udgør:

• Ekstra elev i administrationen (HK)
• Annoncering i lokalavisen
• Administrative effektiviseringer og regelforenkling
• Afregningsprocent - tjenestemandspensioner
• Effektiviseringer via udbud og indkøb
• Pulje - Ukraine

I vedlagte bilag 4 udspecificeres opfølgningen på budgetaftale 2025-2028 nærmere.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets område har følgende økonomiske konsekvenser:

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet merforbrug under serviceudgifterne på 0,8 mio. kr.

Anlæg

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til, at bruttoanlægsudgifterne reduceres med 28,28 mio. kr. i 2025 og øges med 27,66 mio. kr. i 2026

Bruttoanlægsindtægter

Budgetopfølgningen giver anledning til, at bruttoanlægsindtægterne reduceres med 10,49 mio. kr. i 2025, hvoraf der overføres 0,49 mio. kr. til 2026 og 10,00 mio. kr. til 2027.

Skatter, tilskud og udligning samt finansielle poster

Budgetopfølgningen er udgiftsneutral, idet en mindre låneoptagelse på 4,2 mio. kr., modsvares af en tilsvarende frigivelse af tidligere deponerede midler.

Bilag

• Bilag 1. Service - Budgetopfølgning pr. 30. september 2025 - ØU
• Bilag 2 Anlæg - budgetopfølgning 30-9-2025 (ØU)
• Bilag 3. Skatter, tilskud og udligning samt finansielle poster
• Bilag 4. Opfølgning på budgetaftale 2025-2028 (ØU)

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det samlede forventede forbrug i 2025 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere gives en status på implementeringen af budgetinitiativer vedtaget med budget 2025-2028.

Indstilling

Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi har indstillet budgetopfølgningen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 8,7 mio. kr. svarende til et merforbrug på serviceudgifterne.
2. Der gives en tillægsbevilling på -39,3 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne.

• der overføres 42,4 mio. kr. til 2026, som samtidig frigives.
• der overføres 2,3 mio. kr. til 2027, som samtidig frigives.
• der tillægsbevilliges 2,8 mio. kr. til ombygning af dagtilbud i 2025, som samtidig frigives.
• der tillægsbevilliges 3,0 mio. kr. til cykelsti i 2025 - Københavnsvej i Slangerup i 2025, som samtidig frigives.
• der tillægsbevilliges 2,0 mio. kr. til slidlagsarbejder i 2025, som samtidig frigives.

3. Der gives en tillægsbevilling på 14,7 mio. kr. svarende til en mindreindtægt på bruttoanlægsindtægterne.

• der overføres 4,5 mio. kr. til 2026, som samtidig frigives.
• der overføres 10,0 mio. kr. i 2027, som samtidig frigives.

4. Der gives en tillægsbevilling på 4,2 mio. kr. svarende til mindre lånhjemtagelse på optagne lån.
5. Der gives en tillægsbevilling på -4,2 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på øvrige finansforskydninger.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-5 anbefales.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har i samarbejde med fagområderne udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. september 2025.

Budgetopfølgningen indeholder resultatet af udvalgsbehandlinger i Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Den likviditetsmæssige udvikling

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet underskud på 53,3 mio. kr. i 2025, hvilket er en forværring på 30,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. En forværring, der primært kan henføres til følgende (ikke udtømmende):

• Færre indtægter fra tilskud og udligning på 19,0 mio. kr.
• Øgede skatteindtægter på 6,9 mio. kr.
• Øgede serviceudgifter på 12,7 mio. kr.
• Øgede bruttoanlægsudgifter på 12,3 mio. kr.
• Øgede bruttoanlægsindtægter på 7,1 mio. kr.

Serviceramme

Budgetopfølgningen giver anledning til forventede serviceudgifter i 2025 på 2.673,2 mio. kr. svarende til en servicerammeoverskridelse på 9,8 mio. kr. (0,4 pct.).

På baggrund heraf har ledelsen meldt bredt ud i hele organisationen, at der skal udvises tilbageholdenhed i den resterende del af 2025 - herunder at udgifter, hvor det er muligt, udskydes til 2026 - med det sigte at overholde kommunens serviceramme i 2025. En tilbageholdenhed, der selvsagt ikke må udfordre lovgivning, kernevelfærd eller politisk højt prioriterede områder.

Servicerammeoverskridelsen kan i høj grad henføres til store tillægsbevillinger på familieområdet og voksenhandicapområdet i 2025. Der er er derfor udarbejdet ensartede statusnotater på de to områder, jf. bilag 2 og 3. Notaterne er også vedlagt budgetopfølgningssagerne på henholdsvis Social og sundhed samt Børn, familier og forebyggelse.

Anlægsramme

Budgetopfølgningen giver anledning til forventede bruttoanlægsudgifter i 2025 på 173,2 svarende til en anlægsrammeoverskridelse på 12,3 mio. kr.

Det vurderes fortsat realistisk at overholde anlægsrammen i 2025 via en tæt løbende budgetstyring i den resterende del af 2025.

Optagne lån

Budgetopfølgningen giver anledning til en mindre lånoptagelse på 4,2 mio. kr., idet kommunens låneramme foreslås anvendt til nedskrivning af kommunens deponeringsforpligtigelse vedrørende fremtidens MAD til hver DAG.

Øvrige finansforskydninger

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede udgifter på 4,2 mio. kr. som følge af nedskrivningen af kommunens deponeringsforpligtigelse, jf. ovenfor.

I bilag 1 gives en nærmere gennemgang af budgetopfølgningens resultater.

Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

Af bilag 4 fremgår en samlet status på de med budgetaftale 2025-2028 vedtagne budgethåndtag. Opfølgningen viser, at ud af i alt 66 budgethåndtag er 52 implementeret, mens 14 endnu ikke er implementeret. Af disse 14 forventes 11 implementeret som planlagt i 2025.

Der er således i alt tre budgethåndtag, der ikke forventes implementeret som planlagt i 2025:

• Budgethåndtag 001a Automatisering af rengøring i eget hjem under Ældre og omsorg. Som følge af ny politisk besluttet proces, hvor implementeringsperioden udvides til 1,5 år reduceres besparelsen med 1,8 mio. kr. i 2025. Merforbruget blev behandlet i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. juni 2025, hvor det kunne finansieres indenfor eksisterende rammer. I 2026 er budgettet øget med 1,6 mio. kr. grundet den nye proces. Budgethåndtaget forventes implementeret som planlagt i 2027 og frem.
• Budgethåndtag 006 Indsats for at skabe mere værdige tilbud til ældre borgere med handicap under Social og sundhed. Besparelse i 2025 kan ikke realiseres grundet tilbagemelding fra Socialtilsynet. Et forhold, der gav anledning til en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. i 2025, der blev indarbejdet i budgetopfølgningen pr. 30. juni 2025. Der arbejdes fortsat på måder, hvorpå budgethåndtaget kan implementeres i 2026 og frem.
• Budgethåndtag 017a Yderligere tilpasning af kapacitet af dagtilbudsområdet under Børn, familier og forebyggelse. Det blev ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025 konstateret, at det ikke ville være muligt at implementere håndtaget. Af rapporteringen fremgår, at budgetoverskridelsen i den forbindelse håndteres i de løbende budgetopfølgninger.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen giver anledning til en forventet overskridelse af kommunens serviceramme. En overskridelse, der forsøges elimineret via generel tilbageholdenhed i den resterende del af 2025. I forhold til bruttoanlægsudgifter viser budgetopfølgningen ligeledes en forventet overskridelse. Via tæt budgetopfølgning vurderes det dog stadig realistisk at overholde anlægsrammen i 2025.

Bilag

• Bilag 1. Oversigtsnotat 300925
• Bilag 2. Statusnotat - Voksenhandicap
• Bilag 3. Statusnotat - Familie og Rådgivning
• Bilag 4. Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

Resume

Byrådet har tidligere behandlet skema A og B i forbindelse med helhedsplanen for renoverings-, forbedrings- og opretningsarbejder i den almene boligafdeling Firkløveret (afsnit Mølleparken II) under MNV Bolig. Arbejderne er nu afsluttet, og der er udarbejdet byggeregnskab (skema C). Boligorganisationen har fremsendt skema C til kommunen med anmodning om endelig behandling af sagen. Der har været merudgifter, som medfører en forhøjelse af det støttede lån og kommunens garanti.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Indstille og videresende skema C for byggeskader, forbedringer og miljøforbedrende foranstaltninger til godkendelse i Landsbyggefonden.
2. Godkende, at boligafdelingen kan optage støttede lån på yderligere 45,8 mio. kr. til de pågældende renoveringsarbejder.
3. Godkende en udvidelse af garantien med 45,8 mio. kr. for de støttede arbejder.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Sagsfremstilling

Skema C og tidligere behandlinger

Som opfølgning på byrådssager, nr. 262 af 16. december 2020 (skema B) og nr. 99 af 29. maj 2019 (skema A), om renovering, opretning og forbedring med støtte fra Landsbyggefonden i afdeling Firkløveret, afsnit Mølleparken II, har MNV Bolig fremsendt skema C (byggeregnskab) til kommunen.

Byrådet godkendte ved tidligere behandlinger bl.a. indstilling af skema B til Landsbyggefonden, låneoptagelse vedrørende to renoveringssager (én med støttede realkreditlån og én med ustøttede lån) og kommunale garantiforpligtelser.

Forhøjet anskaffelsessum

I forhold til skema B er anskaffelsessummen ved skema C forhøjet som følge af merudgifter ved renoveringen, herunder til:

• Ændring af projekt som følge af faktiske forhold omkring fundament og placering af dræn
• Udbedring af byggeskadelige revner på indervægge
• Forhøjede udgifter på genhusning som følge af forlænget byggetid

Landsbyggefonden har forhåndsgodkendt

Boligorganisationen har oplyst, at Landsbyggefonden har forhåndsgodkendt at ville yde støtte til de nødvendige følgearbejder. Den endelige godkendelse foretages af Landsbyggefonden efter indstilling fra kommunen.

Arbejderne er udført, og det endelige byggeregnskab fremlægges nu, da det ikke er sædvanlig praksis, at konstaterede, nødvendige merudgifter forelægges før skema C, når Landsbyggefonden har givet forhåndstilsagn til udvidet støtte undervejs som følge af arbejdernes påkrævede karakter. I sådanne tilfælde forudsættes kommunens medvirken generelt.

Ikke yderligere huslejestigning

Boligorganisationen oplyser, at stigningen i udgiften til støttede og ustøttede arbejder ikke medfører yderligere huslejestigning.

Oversigt over anskaffelsessum, lån m.v. i renoveringssagen:

Finansiering

Som følge af merarbejdet mv. forøges det støttede lån ved skema C – under forudsætning af endelig godkendelse fra Landsbyggefonden - med 45,8 mio. kr. Den samlede udgift til følgearbejder mv. udgør 49,4 mio. kr., og den del, der ikke finansieres med støttet lån, finansieres med tidligere bevilget kapitaltilførsel (jf. sag nr. 187 på Byrådets møde den 25. november 2015 og sag nr. 6 på Byrådets møde den 27. januar 2016), tilskud fra boligorganisationen og Landsbyggefonden samt midler fra reguleringskontoen.

Garantiforpligtelse

Kommunen har ved skema A og B accepteret garantiforpligtelser, som følger af optagelsen af det støttebærende (med ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden) og ustøttede lån.

Garantiforpligtelsen for henholdsvis det støttede og ustøttede lån var ved skema B opgjort til henholdsvis 112,9 mio. kr. og 53,4 mio. kr.

Der er således, i forhold til skema B, tale om en forhøjelse af garantiforpligtelsen med 45,812 mio. kr. for det nye støttede lån. For støttede lån ydes en kommunal regaranti (for statsgaranterede lån), hvor Landsbyggefonden over for kommunen stiller regaranti for 50 pct. af beløbet. Der er således tale om en nettogarantiforøgelse på 22,9 mio. kr.

For det ustøttede lån til forbedrings- og renoveringsarbejderne udgør garantien fortsat lånets fulde beløb, hvilket indebærer en kommunal garanti på 48,6 mio. kr., og dermed en nedsættelse af garantien på 4,8 mio. kr. i forhold til det godkendte ved skema B.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der søges om at udvide den kommunale garantistillelse med yderligere 45,8 mio. kr. til støttede lån. Landsbyggefonden stiller regaranti for 50 pct. af beløbet til det støttede lån. Garantistillelsen påvirker kun kommunens likviditet, hvis den kommer til udbetaling.

Der er ingen omkostninger for kommunen ved at stille garantien, medmindre boligselskabet ikke kan betale deres forpligtelser. Der opkræves heller ikke garantiprovision for lånet, eftersom garantien er givet, jf. almenboligloven.

Resume

Med denne sag skal Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefale revideret Plan for Fortsat Drift. Plan for Fortsat Drift er den overordnede plan med organisering m.v. af kommunens beredskabsindsats i en krisesituation. Der pågår et større nationalt arbejde i forhold til beredskabsområdet på grund af den ændrede og skærpede beredskabsmæssige situation. Administrationen forventer, at der vil komme nye retningslinjer o.l. i løbet af efteråret 2025. Disse retningslinjer o.l. vil blive indarbejdet i fremtidige beredskabsplaner.

Centerchef Britt Christensen, Center for Ejendomme og IT, deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Den reviderede Plan for Fortsat Drift (tidligere benævnt Generel beredskabsplan) godkendes.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. oktober 2025, pkt. 200:

Udsat.

Beslutning

Anbefales, idet planens titel ændres til "Beredskabsplan for fortsat drift."

Sagsfremstilling

Byrådet skal mindst én gang i valgperioden revidere Frederikssund Kommunes generelle beredskabsplan. Beredskabsplanen blev sidst revideret i den forrige valgperiode - og godkendt af Byrådet på møde den 24. november 2021, pkt. 267.

Af beredskabslovens § 25 fremgår:

"Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde.

Stk. 2. Regionsrådet skal udarbejde en plan for regionens beredskab. Planen skal vedtages af regionsrådet i et møde.

Stk. 3. De planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres, i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og regionale valgperiode.

Stk. 4. Planer og revisioner heraf indsendes til Beredskabsstyrelsen."

I den aktuelle revision ændres overskriften fra ”Generel Beredskabsplan” til ”Plan for Fortsat Drift”. Derudover har der været fokus på følgende opdateringer:

• Benævnelse af organisatoriske enheder o.l.
• Titler/funktioner på deltagere i krisestabe m.fl.
• Redaktionelle og sproglige justeringer

Der er med revisionen ikke ændret på ansvarsfordeling, ansvaret for levering af støttefunktioner m.v. i forhold til den gældende beredskabsplan.

Revideret Plan for Fortsat Drift samt nugældende Beredskabsplan er vedlagt som bilag.

Inddragelse

I forbindelse med revisionen af Plan for Fortsat Drift har udkast til plan været til udtalelse hos Styrelsen for Samfundssikkerhed samt hos Frederiksborg Brand og Redning. Deres udtalelser har betydet enkelte mindre justeringer i planen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning.

Bilag

• Plan for Fortsat Drift 2025 - Endelig udgave til politisk behandling
• Beredskabsplan Frederikssund Kommune - gældende plan - vedtaget 2021-11-24

Resume

I budgetaftale for 2024 blev administrationen anmodet om at undersøge alternative finansieringsformer, som f.eks. et offentligt privat partnerskab (OPP), for opførelse af ny skole i Vinge. Med denne sag forelægges Økonomiudvalget det samlede beslutningsgrundlag, herunder økonomiske beregninger, kvalitative vurderinger og strategiske overvejelser, med henblik på at kunne træffe endelig beslutning om grundlaget for det videre arbejde. Valget af finansieringsmodel vil fastlægge det videre spor for realisering af projektet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte, om skolebyggeriet i Vinge skal opføres ved traditionel totalentreprise, ejendomsleasing eller som et OPP-projekt.
2. Administrationen igangsætter det videre arbejde med udbudsforberedelse på baggrund af den valgte model.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. juni 2025, pkt. 137:

Udsat.

Fraværende: Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. oktober 2025, pkt. 201:

Udsat.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 blev sat til afstemning, idet der blev stemt om, hvorvidt skolebyggeriet i Vinge skal opføres ved traditionel totalentreprise.

For: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F), Søren Weimann (B), Kirsten Weiland (N), Rasmus Petersen (Ø).

Imod: Niels Martin Viuff (C), Michael Tøgersen (I), Inge Messerschmidt (O).

Undlod: Anne Sofie Uhrskov (V), Morten Skovgaard (V).

Indstillingen blev anbefalet.

Indstillingspunkt 2 blev sat til afstemning.

For: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F), Søren Weimann (B), Kirsten Weiland (N), Rasmus Petersen (Ø).

Imod: Inge Messerschmidt (O).

Undlod: Niels Martin Viuff (C), Michael Tøgersen (I), Anne Sofie Uhrskov (V), Morten Skovgaard (V).

Indstillingen blev anbefalet.

Inge Messerschmidt (O) har følgende mindretalsudtalelse: "O stemmer imod da vi vil afvente den kommende skolestruktur og derefter se på skole i Slangerup eller andre muligheder."

Sagsfremstilling

Med budgetaftalen for 2024 blev administrationen anmodet om at afdække alternative finansieringsformer til en ny skole i Vinge – herunder OPP, lejeløsning og traditionel anlægsfinansiering. Sagen har siden været drøftet politisk af flere omgange og senest behandlet i Byrådet den 30. oktober 2024 (pkt. 183), hvor det blev besluttet at arbejde videre med OPP-modellen som mulighed – dog uden at træffe endelig beslutning om valg af finansieringsform.

På baggrund af denne politiske retning har Deloitte, i samarbejde med administrationen, udarbejdet et beslutningsoplæg, som sammenligner totaløkonomi, risikofordeling og styringsmæssige konsekvenser ved tre modeller: OPP, totalentreprise og ejendomsleasing. Denne sag bygger videre på den politiske proces og fremlægger et beslutningsgrundlag til endelig stillingtagen.

Finansieringsmodeller og hovedkonklusioner

Der er analyseret tre hovedmodeller:

Totalentreprise: Det betyder, at kommunen ejer grunden og bygningen. En totalentreprenør står for projektering og udførelse. Kommunen finansierer anlægget via anlægsrammen.

Ejendomsleasing: Det betyder at kommunen indgår en totalentreprisekontrakt i relation til skolen og en samtidig leasingaftale om finansieringen. Betalingsprofilen svarer til OPP-scenarier med tilbagekøb efter 30 år. Kommuneleasing vil formelt eje skolen i leasingperioden. I praksis vil alle bygningsmæssige- og økonomiske risici ved bygningen dog ligge hos kommunen, da leasing udelukkende er en finansieringsordning.

Offentligt-Privat Partnerskab (OPP): Det betyder at den private part står for opførelse, evt. drift, vedligehold og finansiering frem til et aftalt exittidspunkt, hvor kommunen som udgangspunkt tilbagekøber skolen til en forud fastsat pris. Kommunen har dermed ingen udgifter før ibrugtagning. OPP fremmer totaløkonomiske løsninger med langsigtet perspektiv, da der i driftsfasen og særligt i opførelsesfasen er en strategisk samarbejdspartner til optimering af projektet.

De samlede pengestrømme er udtryk for det samlede beløb, som kommunen skal betale over hele projektets løbetid - uanset hvornår i perioden udgifterne falder. Det inkluderer både anlægsudgifter, driftsudgifter og lejebetalinger. Pengestrømmene viser altså den faktiske sum af betalinger, som kommunen vil foretage, og giver et overblik over størrelsen af den samlede økonomiske forpligtelse.

Nutidsværdi er en økonomisk beregning, der omregner alle fremtidige betalinger til en nutidig værdi ud fra diskonteringsrenten. Nutidsværdien viser, hvad det koster i dag at binde sig til en række fremtidige udgifter. Denne værdi bruges til at sammenligne løsninger, hvor udgifterne falder på forskellige tidspunkter. En krone i dag er mere værd end en krone om 10 år - det tager nutidsværdien højde for.

Konklusionen er, at ingen model entydigt er økonomisk mest fordelagtig - valget bør træffes ud fra en samlet vurdering af fleksibilitet, risiko, økonomi, styringskapacitet og ønsket grad af ejerskab.

Service- og anlægsramme

Nedenstående tabel viser overordnede konsekvenser for hver finansierings- og aftaleform:

* Beløbsangivelsen er et skøn for OPP og ejendomsleasings påvirkning af servicerammen, da betaling af renter og afdrag må forventes at påvirke rammen i kontraktens løbetid. Den præcise påvirkning, herunder det konkrete beløbs størrelse i de enkelte år, skal fastlægges i samarbejde med kommunens revisor før eventuel kontraktindgåelse.

Elevprognose for Vinge og bosætning

Af elevprognosen fra juni 2025 fremgår det, at antallet af børn i Vinge i folkeskolealderen forventes at være godt 600 elever ved prognosens udløb i 2041/42. Fordeler eleverne i Vinge sig på privatskoler, efterskoler, specialskoler mv. ligesom de øvrige elever i kommunen, forventes der at være ca. 520 elever til folkeskolen i Vinge i 2041/42. Der bør derfor planlægges med en skole til ca. 600 elever og dermed fuld udnyttet tosporet skole ved prognosens udløb. Hvis udviklingen fortsætter ud over det prognosen viser, med yderligere befolkningstilvækst, bør skolen planlægges til en tre-sporet skole efter 2041/42. Nøgletal estimerer gennemsnitlig 250 elever pr. spor fra 0.-9. klasse. Skolens opførelse er essentiel for udviklingen og bosætningspotentialet for Vinge by og betragtes som et strategisk afgørende byudviklingstiltag.

Det er administrationens vurdering, at der som absolut minimum bør være 15 elever i gennemsnit pr. klasse. Ud fra befolkningsprognosen vil dette være opfyldt for indskolingen i skoleåret 29/30, for mellemtrinet i skoleåret 31/32, og i skoleåret 34/35 for udskolingen. Dette er under forudsætning af, at alle elever, der på det pågældende tidspunkt er indskrevet på andre folkeskoler, vælger at overgå til Vinge Skole, samt en højere tilslutningsprocent end f.eks. de øvrige skoledistrikter i Frederikssund, der søger mod distriktsskolen frem for privatskoler og lignende.

Elevtallet har dog ikke betydning for valg af finansieringsmodel på nuværende tidspunkt. Tidsplan for opførelse af skolen samt pædagogiske vision og skolens funktionelle design vil blive behandlet i en særskilt opfølgende sag.

Politisk inddragelse og proces fremadrettet

Det anbefales, at valget af finansieringsmodel træffes nu, da det er styrende for den videre proces – herunder udbud, rådgiverinddragelse og organisering. I den videre proces lægges op til, at politiske udvalg involveres på centrale milepæle, mens administrationen varetager udbud, kontraktforberedelse og koordinering.

Økonomiudvalget og relevante fagudvalg vil modtage status undervejs, herunder ved valg af rådgivere og ved forelæggelse af indholdsmæssige pejlemærker. Den konkrete bygningsudformning og opgavebeskrivelser vil ske i samarbejde med skoleområdet og øvrige interessenter.

Økonomiudvalget skal forventeligt på septembermødet godkende og beslutte projektorganisering, herunder inddragelse af ekstern rådgivning samt afsættelse af midler til interne ressourcer.

Opfølgende sag om indhold og skolestruktur

Med denne sag tages der ikke stilling til skolens pædagogiske og funktionelle indhold. Der vil senere blive fremlagt en opfølgende sag for Skole, klub og SFO, der omhandler:

• Indholdsmæssige krav og visioner for fremtidens skole
• Samspil med skolestruktur
• Kobling til børne- og ungepolitikken og Vinges udviklingsstrategi

Ressourcer og kapacitet

Projektet vil stille store krav til kommunens organisation. OPP-modellen kræver juridisk og økonomisk specialviden, markedsdialog og langsigtet kontraktstyring, mens totalentreprise og ejendomsleasing forudsætter stærk bygherreorganisation og tværfaglig koordinering. I begge tilfælde er der behov for ekstern bistand samt intern kapacitet til koordinering, kommunikation og indholdsudvikling.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 22. oktober 2025

På baggrund af Økonomiudvalgets drøftelser på møde den 18. juni 2025 er der udarbejdet yderligere to bilag til sagen. Det ene bilag sammenfatter skematisk henholdsvis fordele og ulemper ved de tre forskellige finansieringsformer. Det andet bilag belyser behovet for, hvornår en skole i Vinge senest skal være færdigbygget.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 20. november 2025

På baggrund af Økonomiudvalgets spørgsmål på møde den 22 oktober 2025 er der nedenfor svaret herpå. Spørgsmålene vedrører opførelse af etagebygget byskole i etaper og flesibiliteten i en OPP-kontrakt.

Opførelse af etagebygget byskole i etaper

Med udgangspunkt i den planlagte etageopførte byskole i Vinge er der spurgt til, om det er muligt at opføre skolen i etaper, så den følger elevtilvæksten.

Det er administrationens vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt eller realistisk at opføre en etagebygget byskole i etaper. Det skyldes blandt andet, at den type byggeri forudsætter en samlet struktur, hvor både konstruktion, installationer og adgangsforhold planlægges og etableres samlet. Det vil i praksis være forbundet med betydelige tekniske, økonomiske og funktionelle udfordringer at dele byggeriet op i flere faser. Fundament, kloak, el, varmeinstallationer m.v. skal dimensioneres ud fra, hvad bygningen skal kunne indeholde og bære, også i fremtiden. Det vil betyde en uforholdsmæssig høj udgift til første fase samt ekstraomkostninger til genetablering af byggeplads, yderligere rådgivning m.v., når næste faser påbegyndes.

Selvom skolen opføres i fuldt omfang fra begyndelsen, vil det i de første år ikke være nødvendigt at anvende alle lokaler til skoleformål, da elevtilgangen først gradvist opnår fuldt to eller eventuelt tre-sporet niveau. Det giver mulighed for, at dele af bygningen i en overgangsperiode kan anvendes til andre formål, der understøtter byens udvikling. Eksempler på mulige midlertidige anvendelser er etablering af midlertidigt dagtilbud, bibliotekstilbud, kultur- eller fritidsaktiviteter. Disse funktioner kan bidrage til at skabe liv og aktivitet i og omkring skolen fra første dag og være med til at forankre skolen som samlingspunkt for Vinges borgere - også før alle skolefunktioner er i drift.

En midlertidig anvendelse af dele af skolebygningen til eksempelvis dagtilbud, kan have betydning for det næste planlagte børnehus to i Vinge. Såfremt en midlertidig placering af dagtilbud etableres i skolens lokaler, er det relevant at revurdere tidspunktet for igangsættelse og behovsprofil for det næste børnehus, samt beslutning på forhånd om, hvornår det dette børnehus skal opføres, og det midlertidige dagtilbud flyttes til sin endelige placering. Det vil kræve en nærmere analyse, herunder en vurdering af kapacitet, behov og økonomi, som administrationen anbefaler bliver afklaret i regi af den samlede plan for kommunens dagtilbudskapacitet i Vinge. Oprettelse af et midlertidigt dagtilbud vil forudsætte økonomi til en god pædagogisk indretning af lokalerne, samt at der etableres en passende legeplads.

Fleksibilitet i en OPP-kontrakt

Valg af OPP som finansierings- og organiseringstype har ikke i sig selv betydning for muligheden for fleksibel indretning eller gradvis ibrugtagning, hvilket også gør sig gældende for totalentreprise- eller ejendomsleasingmodeller. En OPP-model kan i udgangspunktet rumme samme funktionelle fleksibilitet som andre entrepriseformer. Det afgørende er, at behovet for midlertidige eller multifunktionelle løsninger beskrives tydeligt i den funktionsbaserede udbudsbeskrivelse. Der vil derfor, ligesom i en løsning med totalentreprise eller ejendomsleasing, fortsat være mulighed for at arbejde med en dynamisk ibrugtagning og midlertidige anvendelser, hvis det indarbejdes i det udbudsmateriale, der udarbejdes efter politisk beslutning om valg af udbudsform.

Det er endvidere administrationens vurdering, at en OPP-leverandør kan bidrage med nye perspektiver på anvendelse af lokaler. En investor kan potentielt se forretningsmæssige muligheder i, at visse dele af bygningen midlertidigt anvendes til eksempelvis kommercielle formål, så længe det er i overensstemmelse med de kommunale intentioner og funktionelle behov. Dette kan både styrke fleksibiliteten og skabe nye synergier mellem skole og byliv i etableringsfasen.

Opdatering vedrørende deponeringsforpligtelsen i ejendomsleasingsmodellen

Deloitte har anbefalet, at oplysninger vedrørende deponeringsforpligtelsen i ejendomsleasingsmodellen opdateres, da det oprindelige oplæg er tilbage fra foråret 2025. Dette er sket i vedlagte beslutningsoplæg til dette møde, ligesom tabellen i sagsfremstillingen er opdateret.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budgetaftalen for 2025-2028 afsat en ramme på 70 mio. kr. i 2027 under finansielle poster. Det skal bemærkes, at ingen af modellerne i sig selv er finansieret, og at der i kommende budgetlægninger skal ske konkret prioritering og afsættelse af midler – herunder anlæg, deponering eller rådighedsbetalinger. Endelige bevillinger vil blive behandlet efterfølgende i særskilte sager.

Supplerende bemærkning til mødet i Økonomiudvalget den 22. oktober 2025:

I budgetaftalen for 2026-2029 er der indarbejdet følgende økonomi vedrørende Vinge Skole:

• Den tidligere afsatte finansielle reserve i 2027 er reduceret fra 70 mio. kr. til 48 mio. kr.
• I 2029 er der afsat en anlægsramme på 169,9 mio. kr.

Bilag

• Elevprognose 2029-2042 for Skoledistrikt Vinge
• Notat om skole i Vinge 05.09.25
• Beslutningsoplæg Vinge 10.11.2025 Opdateret
• Beslutningsoplæg Vinge 10.11.2025 med rettelser markeret
• Skema - Fordele Ulemper ved finansieringsformer

Resume

Frederikssund Kommune har i september måned modtaget tre uledsagede flygtninge på 16-17 år fra Ukraine. Det vurderes uhensigtsmæssigt at placere uledsagede unge på eksisterende midlertidige indkvarteringssteder til flygtning, og administrationen anbefaler derfor at tage Parkvej 10 i Jægerspris i anvendelse som midlertidigt opholdssted for unge uledsagede flygtninge.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Parkvej 10 A, C og E, 3630 Jægerspris, godkendes som midlertidig indkvartering for flygtninge.

Beslutning

Udsat til ekstraordinært møde forud for Byrådsmøde d. 26. november.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har pligt til at sikre boligplacering og midlertidige opholdssteder for flygtninge, jf. Integrationslovens § 4 og § 12. I Frederikssund Kommune tilbydes det midlertidige opholdssted på ét af kommunens 7 indkvarteringssteder, hvor 6 af indkvarteringsstederne er oprettet i forbindelse med Ukraineindsatsen. Her er der givet en dispensation for ejendommenes anvendelse som beboelse, mens den sidste ejendom er et tidligere plejecenter, som i forvejen er godkendt til beboelse. Der er 104 værelser til rådighed på de 7 indkvarteringssteder.

I bilag 1 fremgår en kort beskrivelse af de nuværende midlertidige opholdssteder, udnyttelse af indkvarteringskapaciteten, egenbetaling, arbejdet med permanent boligplacering samt en kort status på integrationsindsatsen i Frederikssund Kommune. Endvidere fremgår oplysninger om til og fraflytning samt beskæftigelse. Notatet er en opdatering af et tilsvarende notat, som Økonomiudvalget og Byrådet fik forelagt på møder den 26. marts (sag nr. 53).

I september 2025 er ankommet tre uledsagede flygtninge fra Ukraine, heraf en på 16 år og to på 17 år. Det er en ny situation, da kommunen ikke tidligere har modtaget uledsagede mindreårige fra Ukraine. Det er vurderet, at de tre unge kan bo selv med tilsyn fra Familieafdelingen, og de er i dag placeret på indkvarteringsstedet på Gl. Jægerspris bibliotek (Møllevej 25, 3630 Jægerspris).

Administrationen har dog vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at placere uledsagede unge på de eksisterende indkvarteringssteder, da de kan være præget af beboere med traumer, misbrug og konflikter. Det er uvist, hvor mange uledsagede unge kommunen vil modtage fremadrettet, og der findes ingen prognose. Administrationen har derfor undersøgt alternative indkvarteringsløsninger, der både kan håndtere det aktuelle behov og være skalerbar.

Administrationen anbefaler at anvende Parkvej 10 i Jægerspris, som midlertidigt opholdssted. Bygningen er kommunens egen og er indrettet med fem små boliger med eget køkken og bad. Hver bolig er 34 m2. Det vil således være muligt at placere 2-3 beboere pr. værelse. Alle boliger har egen indgang udefra. To af lejlighederne er i dag lejet ud, og administrationen foreslår, at de tre øvrige lejligheder tages i anvendelse som midlertidigt opholdssted til flygtninge. Det drejer sig om lejlighed A, C og E.

Anvendelsen af Parkvej 10, A, C og E til midlertidig indkvartering af flygtninge vil udgøre en hensigtsmæssig indkvartering for de tre uledsagede flygtningebørn/unge. Samtidig vil det være en nødvendig forøgelse af kapaciteten. Ejendommen er allerede godkendt til beboelse.

Omkostninger til klargøring af de tre lejligheder m.v. forventes at koste 90.000 kroner.

Som konsekvens af, at boligerne tages i brug til flygtningeboliger, vil der være øgede udgifter til bygningsdrift (el, vand, varme, teknisk service og rengøring).

Inddragelse

Ingen borgerinddragelse er planlagt, da Parkvej 10 allerede er godkendt til beboelse, og beslutningen vurderes at kunne gennemføres uden yderligere høring.

Økonomi

Puljen til ukrainske flygtninge er opbrugt, hvorfor ovenstående udgift på ca. 0,1 mio. kr. finansieres indenfor rammen.

Bilag

• Notat - Status på integrationseindsatsen november 2025

Resume

I forbindelse med tiltræden af nyt byråd 1. januar 2026 skal et forløb for introduktionen besluttes. Sagen præsenterer et forslag hertil.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Det skitserede introduktionsforløb i fase 1 og fase 2 godkendes.
2. Indholdet i fase 3 i introduktionsforløbet afventer en drøftelse i Byrådet i starten af det nye år.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Sagsfremstilling

I forbindelse med tiltræden af nyt byråd pr. 1. januar 2026 planlægges en introduktion af det nye byråd. Introduktionen har både en praktisk "klar-til-start" pakke samt en indholdsmæssig introduktion til de forskellige fagområder samt regler og rammer for byrådsmedlemmer. Introduktionen indeholder også tiltag til styrkelse af de sociale relationer og samarbejde på tværs i det nye byråd.

Introduktionen foreslås at forløbe i tre faser:

Fase 1 - før årsskiftet

I denne fase er fokus at sikre, at byrådsmedlemmerne er klar til at gå i gang med byrådsarbejdet fra 1. januar 2026. Dette omfatter:

• Fotografering af Byrådets medlemmer - dette sker i forbindelse med det konstituerende møde 3. december 2025.
• Indhentning af oplysninger til brug for oprettelse i kommunens IT systemer og lønsystem samt til brug for opdatering af kommunens hjemmeside. Oprettelse af systemer pågår umiddelbart efter valget, og der sendes velkomstbrev til det nye byråd med praktiske informationer.
• Nyvalgte byrådsmedlemmer bliver (i velkomstbrevet) bedt om at vælge IT udstyr (Ipad eller bærbar samt mulighed for mobiltelefon). Udlevering af udstyr og introduktion sker 18. december 2025 i Servicedesken i Administrationscenter Slangerup.
• Alle Byrådsmedlemmer får adgang til webinar vedr. brug af First Agenda Prepare.
• Nyvalgte medlemmer får udleveret adgangskort (nærmere praktik herom følger af velkomstbrevet).
• Der planlægges med afholdelse af konstituerende møder i de stående udvalg i uge 51 - nærmere bestemt torsdag 18. december 2025. På de konstituerende møder træffer udvalget beslutning om valg af formand og næstformand, udvalgets forretningsorden samt mødeplan for det kommende år.

Fase 2 - 1. halvår 2026

I denne fase er der især fokus på at få udvalgsarbejdet godt fra start - dette omfatter:

• At der med start i januar vil ske en introduktion i de enkelte udvalg. Her vil der blive givet en bred præsentation af udvalgenes områder - eksempelvis hvad der præger området, hvilke store beslutninger blev taget i den forgangne byrådsperiode og kommende tiltag på området. Udvalgsmedlemmerne gøres bekendt med, hvor de større udfordringer er, hvilke nævneværdige sager, der er på vej i forbindelse med nationale dagsordener såsom reformimplementering m.v. Introduktionen kan strække sig over flere møder.
• Et selvstændigt introduktionsforløb vedr. Vinge, herunder besøgstur i Vinge.
• Udvalgsformænd og næstformænd vil få tilbud om et møde med et direktionsmedlem med henblik på en introduktion til rollen som udvalgsformand og næstformand.
• Nyvalgte byrådsmedlemmer introduceres af administrationen til den kommunale økonomi og budgetproces i kommunen.
• I januar 2026 er der to møder i KL regi. Henholdsvis Kommunaløkonomisk Forum, hvor Økonomiudvalget inviteres til at deltage, 15.-16. januar, samt Børn og Unge topmøde, 29.-30. januar, for det relevante fagudvalg.
• Nyvalgte byrådsmedlemmer vil blive tilbudt deltagelse i "Kattegat 2026" Der er forhåndsbooket pladser, så man kan deltage på kurset 5-7. marts eller 19-21. marts. Ligeledes vil der fra 2026 som noget nyt blive tilbudt Kattegat-kurser for genvalgte byrådsmedlemmer. Administrationen har forhåndsbooket pladser til deltagelse på datoerne 27-28. februar eller 6-8. marts.
• Alle Byrådsmedlemmer får adgang til "Håndbog for byrådsmedlemmer" i First Agenda Prepare. Håndbogen samler en række relevante informationer til brug for Byrådets medlemmer. Medlemmer introduceres til Prepare og til kørselsapp.

Fase 3 - Hele 2026

I denne fase er der fokus på den fælles introduktion for hele Byrådet, herunder tiltag, der rækker længere ind i byrådsperioden. Denne fase afventer en nærmere drøftelse i det kommende byråd i starten af 2026.

Her kan være indeholdt et fælles "introseminar" for hele Byrådet (f.eks. fra kl. 12.00 - kl. 12.00 den efterfølgende dag på et kursussted). Seminaret kunne indeholde temaer som rollen som byrådsmedlem, spilleregler for samarbejdet i det nye byråd, status for de store reformer, kommunens økonomi, juridiske rammer for byrådsarbejdet m.v. Et fælles "introseminar" for Byrådet kan også styrke de sociale relationer i det nye byråd samt samspillet mellem Byrådet og administrationen.

En bustur og/eller besøg på nogle kommunale institutioner vil også kunne indgå i introduktionsforløbet.

På den lidt længere bane vil der også kunne være en introduktion til det fælleskommunale arbejde i regi af KKR samt byrådsmedlemmernes rolle og forpligtelser i bestyrelser. Endelig vil der - indenfor det første år - kunne igangsættes et muligt arbejde med en ny politisk vision for Frederikssund Kommune.

Midtvejs i byrådsperioden kan der evt. afholdes en midtvejsevaluering, hvor samarbejdet i Byrådet og de fælles spilleregler for byrådsarbejdet drøftes med henblik på evt. justeringer for den resterende del af byrådsperioden.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet skal tage stilling til, om kystbeskyttelse af Kignæshallen og de omkringliggende boliger skal fremmes som et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelseslovens §2. Beslutningen træffes på baggrund af administrationens indledende arbejde med projektet, herunder skitseprojekt, udkast til bidragsfordeling og udtalelse fra Kystdirektoratet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Fremme projektet ved Kignæshallen som kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse, efter kystbeskyttelseslovens § 2a.
2. Der gives en tillægsbevilling på bruttoanlægsudgifter på 0,4 mio. kr. i 2026 til Digeprojekt Kignæs.
3. Tillægsbevillingen finansieres ved at nedskrive anlægsprojektet Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby med 0,4 mio. kr. i 2026.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 11. november 2025, pkt. 79:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Sagsfremstilling

Beskyttelse af området ved Kignæshallen

Området mellem Neder Dråby Digelag og Kignæs Havn er oversvømmelsestruet. Derfor har administrationen udpeget det som projektområde for kystbeskyttelse og Klima, natur og energi har valgt det som 1. prioritet i prioriteringsplanen for igangsættelse af kommunale fællesprojekter.

Projektområdet omfatter 14 ejendomme, herunder Kignæshallen, Neder Dråby renseanlæg samt 12 private boliger, se kort i bilag 1.

Området er jævnligt oversvømmet, senest under stormen Pia i december 2023. Her beskyttede beredskabet Kignæshallen med watertubes, og boligejerne holdt vandet på afstand med sandsække og pumper. Etablering af et permanent kystbeskyttelsesanlæg kan beskytte hele området mod oversvømmelse i stormsituationer. Anlægget vil kunne yde højere beskyttelse og fjerne kommunens udgifter til de eksisterende beredskabsløsninger.

Indledende arbejde med kystbeskyttelsesprojektet

Byrådet besluttede 11. juni 2024 (sag 54) at afsætte midler til det indledende arbejde i et kystbeskyttelsesprojekt omkring Kignæshallen. Denne beslutning tog udgangspunkt i prioriteringsplanen for igangsættelse af nye kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse. Følgende arbejde er siden udført:

1. Administrationen har afholdt dialogmøde med områdets grundejere

2. Administrationen har etableret en arbejdsgruppe af lokale beboere

3. Tekniske rådgivere har udarbejdet et dispositionsforslag (se bilag 3 og 4)

4. Kystdirektoratet har afgivet en §2-udtalelse om projektet (se bilag 5)

5. Administrationen har beregnet en foreløbig bidragsfordeling (se bilag 6)

Om punkt 3: Dispositionsforslag

Forslaget omfatter etablering af dige, spunsvæg og stensætning, der skal beskytte ejendommene mod en højvandshændelse i kote 2,3 (svarende til en forventet 100årshændelse om 50 år). Det betyder, at de ejendomme, der beskyttes, er dem, der ligger mindre end 2,3 meter over havoverfladen (DVR 90). Området er Natura2000-habitatområde samt omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 (strandeng og eng). Den foreslåede linjeføring for diget er udarbejdet for at sikre mindst mulig påvirkning af den beskyttede natur. Linjeføringen justeres ved behov i forbindelse med myndigheds- og detailprojektet.

Om punkt 4: §2-udtalelse fra Kystdirektoratet

Kystdirektoratet vurderer i deres udtalelse (bilag 3), at der på projektstrækningen er behov for kystbeskyttelse. De vurderer også, at kommunens foreslåede projekt vil give den ønskede beskyttelse.

Om punkt 5: Bidragsfordeling og finansiering

Kystbeskyttelsesprojektet forhindrer oversvømmelser. Derfor sparer hver grundejer penge på skadesudbedring ved, at projektet gennemføres. Omvendt indebærer projektet en udgift til etablering. Administrationen anslår, at projektet kan finansieres ved, at de beskyttede grundejere sammen betaler ca. 255.000 kr. årligt i 25 år (ekskl. renter og vedligehold). Administrationen har beregnet, hvordan denne udgift fordeles mellem de beskyttede grundejere (bidragsfordeling bilag 5).

Bidragsfordelingen tager udgangspunkt i, hvor meget hver grundejer sparer efter kystbeskyttelsen, bl.a. til skadesudbedring. Beregningerne er lavet ud fra en forventning om, at der sker 2 stormhændelser i digets levetid (50 år). Statistik set er det sandsynligt, at der sker langt flere oversvømmelser. Beregningerne er lavet ud fra et anlægsoverslag på det nuværende foreslåede projekt, og tillægges derfor en usikkerhed. Metode til fordeling og beregninger ses i bilag 6.

Resultatet af fordelingsberegningerne er, at de samlede projektomkostninger deles i 98 dele, som fordeles blandt grundejerne. Det vil sige, at én del udgør ca. 2.600 kr. om året i 25 år. Fordelingen sker som angivet herunder. Fordelingen sker efter gældende regler og følger den etablerede praksis anvendt ved øvrige kystbeskyttelsesprojekter i Frederikssund Kommune.

• Kignæshallen betaler 43 dele (ca. 112.000 kr. årligt)

• Renseanlægget betaler 7 dele (ca. 18.000 kr. årligt)

• Hver af de 12 private grundejere betaler 4 dele (ca. 10.500 kr. per grundejer årligt, eller ca. 125.000 kr. årligt for alle 12 samlet)

Anlægsomkostningerne er angivet ud fra en forventning om, at der optages et 25-årigt lån gennem Kommunekredit. Det er også muligt at betale hele eller dele af anlægsomkostningerne ved etablering. Hvis Kystdirektoratets Kystpulje fortsætter de kommende år, kan projektet ansøge om tilskud til anlægsomkostningerne.

Kommunen har Kignæshallens udgift

Kignæshallen står til at betale ca. 43 % af projektets omkostninger, svarende til ca. 2.8 mio. kr. (112.000 kr. om året i 25 år). Det er kommunen, som ejer af Kignæshallen, der skal betale denne udgift.

Kommunen sparer penge på beredskab og får en bedre oversvømmelsessikring

Etablering af kystbeskyttelse medfører samtidig en varig besparelse for kommunen:

• Kommunen bruger ca. 100.000 kr. om året til abonnement og udrulning af watertube ved Kignæshallen.

• Dertil kommer, at watertubes er en usikker form for beskyttelse (pga. risiko for punktering, bølgepåvirkning, ukorrekt montering mv.) og at sikringsniveauet er væsentligt lavere, end ved det foreslåede permanente anlæg.

• Hvis der ikke etableres et permanent anlæg som dette, vil klimaforandringer og stigende havvand forventeligt medføre endnu flere udgifter for kommunen til beredskabsløsninger i området i fremtiden.

Fremme projektet som kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse

Før administrationen kan arbejde videre med projektet, skal Byrådet beslutte, om man ønsker at fremme det som et kommunalt fællesprojekt (procestrin, jf. kystbeskyttelseslovens §2a). Hvis projektet fremmes, følger det processen for denne type projekter i kystbeskyttelsesloven, og der vil være en myndighedsfase, en detailfase og en anlægsfase (se proces for kommunale fællesprojekter i bilag 2). Administrationen vurderer, at der skal bruges 400.000 kr. på udarbejdelse af myndighedsprojekt i 2026.

Klageadgang

Hvis Byrådet fremmer kystbeskyttelsesprojektet som kommunalt fællesprojekt, kan denne afgørelse ikke påklages. Administrationen oplyser berørte grundejerne om dette efter gældende regler og praksis. Det drejer sig om grundejere, der kan opnå beskyttelse eller anden fordel af projektet. Administrationen vil løbende orientere grundejerne og øvrige interessenter om projektets fremskridt på kommunens hjemmeside. Hvis Byrådet vælger ikke at fremme projektet, oplyser administrationen grundejerne om afgørelsen, der i så fald kan påklages til Miljø- og fødevareklagenævnet.

Inddragelse

Der er nedsat en arbejdsgruppe blandt de lokale grundejere, som løbende inddrages i projektet.

Økonomi

Tillægsbevillingen på 0,4 mio. kr. i 2026 til Digeprojekt Kignæs finansieres af en tilsvarende nedskrivning af anlægsprojektet Kystbeskyttelse af Frederikssund midtby. Sagen presser således ikke anlægsrammen i 2026.

Bilag

• Bilag 1 - Kignæs Kort
• Bilag 2 - Proces og status for kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse
• Bilag 2 - Projektforslag
• 22006076 Neder Dråby Dispositionsforslag for kystbeskyttelse
• Bilag 4 - §2 udtalelse - Kommunalt fællesprojekt ved Kignæs
• Udkast til bidragsfordeling - Kignæs

Resume

Byrådet vedtog d. 30. april 2025 at fremlægge forslag til kommuneplan 2025-2037 samt tilhørende miljøvurdering i offentlig høring. Kommuneplanen har været i høring i perioden 26. maj til 4. august og der er afholdt borgermøde d. 16. juni 2025. Kommuneplanen med tilhørende sammenfattende redegørelse for miljøvurdering forelægges nu til Byrådets endelige vedtagelse. På grundlag af de indkomne høringssvar anbefaler administrationen en række mindre ændringer i planen i forbindelse med den endelige vedtagelse. Anker Riis og Alberte Aalling Frederiksen deltager under sagens behandling i Plan og teknik.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Vedtage Kommuneplan 2025 med tilhørende sammenfattende redegørelse for miljøvurdering endeligt.
2. Bemyndige administrationen til at indarbejde kommuneplantillæg som vedtages endeligt af Byrådet i november 2025 i Kommuneplan 2025.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 5. november 2025, pkt. 136:

Indstillingspunkt 1 - 2: Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

Administrationen har efter høringen af Forslag til Kommuneplan 2025 udarbejdet et forslag til endelig vedtagelse af Kommuneplan 2025 som anbefales godkendt af Byrådet. Miljøvurderingen af kommuneplanen og den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen kan ses nederst på kommuneplanens forside under menupunktet Miljøvurdering.

Statslige indsigelser

I høringsperioden er indkommet høringssvar fra en række statslige myndigheder, herunder en række indsigelser med baggrund i nationale interesser i kommuneplanlægningen. Statslige indsigelser har den virkning, at planforslaget ikke kan vedtages endeligt, før kommunen imødekommer den nationale interesse. Administrationen har været i dialog med de statslige myndigheder og der er aftalt ændringer, som betyder, at samtlige statslige indsigelser herefter er frafaldet. Alle de statslige høringssvar og de ændringer, som de har givet anledning til, er sammenfattet i bilag 1 "Notat om statslige høringssvar". Herunder er gengivet de væsentligste indsigelser:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har gjort indsigelse mod arealudlægget til vandressourcecenteret, som de finder strider imod Fingerplanen, idet styrelsen har vurderet, at et vandressourcecenter ikke kan placeres som et teknisk anlæg i landzone. Da arealet ikke ligger indenfor Fingerplanens såkaldte "Ydre storbyområde", hindrer Fingerplanen at kommunen kan udlægge et nyt byzoneareal til anlægget. Styrelsen skriver i den forbindelse, at man "er bevidst om, at Frederikssund Kommune i forbindelse med høringen om idéer og forslag til revision af Fingerplan 2019, har indsendt et forslag sammen med andre kommuner, om at muliggøre planlægningen for et vandressourcecenter på det pågældende areal. Plan- og Landdistriktsstyrelsen ser ind i at behandle dette forslag sammen med de andre indkomne forslag til revisionen af Fingerplan 2019." Administrationen har, for at kunne forelægge Kommuneplan 2025 til endelig vedtagelse, måttet tage dette udlæg ud af planen. Såfremt Fingerplanrevisionen ikke holder et tempo, som passer med tidsplanen for vandressourcecenteret, kan der således blive behov for politiske drøftelser med den ansvarlige minister om, at sikre det nødvendige plangrundlag for vandressourcecenteret i tide.

Derudover har de statslige høringssvar kun givet anledning til mindre ændringer, herunder f.eks.:

• To små reduktioner af landskabsbeskyttelsen ved henholdsvis Krogstrup og Slangerup gennemføres ikke som følge af indsigelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
• Rammeområdet LT 4.7, som rummer to eksisterende vindmøller syd for Lyngerup, reduceres, så det ikke går på tværs af Fjordlandsvej, efter ønske fra Vejdirektoratet. Ændringen har ikke betydning for de eksisterende møller.
• Banedanmarks banearealer i Frederikssund udskilles i særskilte tekniske rammer som følge af bemærkninger fra Banedanmark.
• Ændrede formuleringer af retningslinjer om geologi, landskab og grundvandsbeskyttelse, som følge af indsigelse fra Styrelsen for Grøn arealomlægning og Vandmiljø og Miljøstyrelsen. Administrationen vurderer at de ændrede formuleringer ikke har væsentlig betydning for den fremtidige administration af interesserne.

17 høringssvar fra borgere og interesseorganisationer

I høringsperioden er der endvidere indkommet 17 høringssvar fra borgere og interesseorganisationer mm. via kommunens hjemmeside. Alle disse høringssvar fremgår i fuld længde af bilag 2. Høringssvarene er behandlet i en hvidbog, som er vedlagt som bilag 3. Administrationen anbefaler følgende ændringer i Kommuneplan 2025, som ikke er rent redaktionelle:

• Græses landsbyafgrænsning indskrænkes øst for præstegården som ønsket i høringssvar fra Græse og Sigerslevvester Kirker. Ændringer fjerner en hindring for at kirken kan søge støtte til permanent ekstensivering af et område, som hidtil har været anvendt til landbrug.
• Kortet i temaet El-, naturgas og teleanlæg tilføjes højspændingsstationer og opmærksomhedszoner omkring disse, som ønsket i høringssvar fra Energinet.
• Redegørelsen for temaet El-, naturgas og teleanlæg tilføjes en bemærkning om, at Energinet bør kontaktes ved planlægning af høje genstande, som kan udgøre en risiko for jordkabelanlæg. Dette efter ønske fra Energinet.

I administrationens forslag til endelig vedtagelse af Kommuneplan 2025 er alle ændringer, som er aftalt med statslige styrelser samt administrationens anbefalinger om ændringer med baggrund i øvrige høringssvar, indarbejdet.

Emner til kommende kommuneplanlægning

En række høringssvar kommer med forslag, som kan overvejes i en kommende planstrategi 2027 og i videre kommuneplanlægning. Flere høringssvar peger på, at der bør ske en udbygning med vedvarende energi for at nå kommunens langsigtede mål for CO2-reduktion. Et høringssvar foreslår, at arbejdet med at konkretisere og udmønte trepartsaftalen lokalt, bør afspejles i kommuneplanen. Flere høringssvar foreslår øget skovrejsning. Et høringssvar peger på, at det kunne være berettiget med øget beskyttelse af huse i bevaringsværdige kulturmiljøer. Mange forslag i høringssvarene kan danne et godt udgangspunkt for politisk drøftelse i den fortsatte kommuneplanlægning i den kommende byrådsperiode.

Administrationen er i dialog med Vejdirektoratet om vejløsninger i forbindelse med direktoratets forberedelse af en ny anlægslov for Frederikssundmotorvejen. Anlægsloven forventes at ændre på forudsætningerne for den kommunale vejplanlægning i området omkring motorvejen. Tilpasning af kommuneplanlægningen kan imidlertid først foretages, når der foreligger en endeligt vedtagen anlægslov og må således afvente denne.

Inddragelse

Byrådet vedtog d. 30. april 2025 at fremlægge forslag til kommuneplan 2025-2037 samt tilhørende miljøvurdering i offentlig høring. Kommuneplanen har været i høring i perioden 26. maj til 4. august 2025 og der er afholdt borgermøde d. 16. juni 2025. Se i øvrigt sagsfremstillingen ovenfor vedr. høringssvar og behandlingen af disse.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Notat om statslige høringssvar
• Bilag 2 Øvrige høringssvar
• Bilag 3 Hvidbog

Resume

Skole, klub og SFO drøftede på møde 2. oktober 2025 formål med - og tidsplan for det videre arbejde med skolestruktur. I den forbindelse ønskede udvalget at Administrationen belyser hvorvidt tidsplanen kan tilrettelægges på en sådan måde, at høring om forslag til ny skolestruktur kan gennemføres i det tidlige efterår 2026. Desuden ønskede udvalget det tydeliggjort, at tilpasning af det samlede skolevæsens bygningsmæssige rammer er en del af formålet med en ny skolestruktur. Med denne sag skal Skole, klub og SFO sende endelig tidsplan for- og formål med skolestruktur videre til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende tidsplan og formål med skolestrukturtilpasning.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 5. november 2025, pkt. 74:

Tidsplanen (den oprindelige, jf. bilag 2) anbefales. Udvalget lægger vægt på tidlig dialog med skolebestyrelserne og finder ikke behov for et forskningsreview.

Udvalget anbefaler, at formålet er at fremtidssikre folkeskolen gennem forbedring og fortsat udvikling af lokal ledelse og frisættelse, høj pædagogisk kvalitet, samt faglighed og stærke læringsfællesskaber for alle elever.

Beslutning

Søren Weimann (B) stillede følgende ændringsforslag til 5. punkt i formålet med tilpasningen af skolestruktur:

"Sikre at skolernes bygningsmasse passer til elevgrundlaget. Skolestrukturen kan tilvejebringe en tilpasning i det samlede skolevæsens fysiske rammer på en sådan måde, at skolernes fysiske rammer passer til elevgrundlaget og fortsat kan understøtte skolernes opgaver, herunder eksempelvis undervisningsdifferentiering og praksisfaglighed."

For: Søren Weimann (B), Anna Poulsen (F), Inge Messerschmidt (O), Michael Tøgersen (I), Niels Martin Viuff (C).

Imod: Tina Tving STauning (A), Jesper Wittenburg (A), Kirsten Weiland (N), Anne Sofie Uhrskov (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø).

Forslaget blev forkastet.

Indstillingen fra Skole, klub og SFO blev sat til afstemning med den bemærkning, at udvalget "finder ikke behov for et lokalt forskningsreview."

For stemte hele Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Formål med tilpasning af skolestruktur

Administrationen anbefaler, at Skole, klub og SFO og Byrådet beslutter et overordnet formål med tilpasning af skolestruktur. På møde 2. oktober drøftede udvalget dette og ønskede det præciseret, at en del af formålet med tilpasning af skolestrukturen er, at tilpasse det samlede skolevæsens fysiske rammer.

På baggrund af udvalgets drøftelser på møde 2. oktober, anbefaler Administrationen, at formålet med tilpasning af skolestrukturen i Frederikssund Kommune er følgende:

• Trivsel og udvikling for flere elever. Skolestrukturen skal understøtte, at flere elever end i dag kan trives og udvikle sig fagligt og socialt i kommunens folkeskoler
• Bedre faglige resultater. Skolestrukturen skal understøtte bedre læringsmiljøer, der understøtter arbejdet med elevernes faglige udvikling
• Fællesskaber. Skolestrukturen skal understøtte gode faglige fællesskaber for eleverne og for medarbejderne
• Lokal ledelse og frisættelse. Skolestrukturen skal understøtte en højere grad af lokal beslutningskraft
• Reduktion i bygningsmasse. Skolestrukturen skal tilvejebringe en reduktion i det samlede skolevæsens fysiske rammer på en sådan måde, at skolernes fysiske rammer fortsat kan understøtte skolernes opgaver, herunder eksempelvis undervisningsdifferentiering og praksisfaglighed.

Tidsplan for arbejdet med tilpasning af skolestruktur

Vedlagt denne sag er et udkast til tidsplan for det videre arbejde med tilpasning af skolestruktur.

Administrationen anbefaler, at der som en del af analysefasen (fase 2) afsættes tid til at foretage et grundigt forskningsreview, hvor nyeste forskning og data om skolestruktur og læringsmiljøer afdækkes.

Foruden vedlagte tidsplan foreslår Administrationen følgende tidsplan for den indledende politiske behandling af emnet i resten af 2025.

2. oktober 2025: Skole, klub og SFO drøfter formål med - og tidsplan for det videre arbejde med skolestruktur

5. november 2025: Skole, klub og SFO beslutter at anbefale formål med - og tidsplan for det videre arbejde med skolestruktur over for Økonomiudvalget og Byrådet

26. november 2025: Byrådet beslutter formål med - og tidsplan for det videre arbejde med skolestruktur

3. december 2025: Skole, klub og SFO beslutter, med udgangspunkt i det besluttede formål, hvilke scenarier for skolestruktur der skal analyseres og beskrives fyldestgørende. Det øvrige byråd er inviteret til deltagelse under punktet, og her præsenteres udvalget for mulige scenarier. Desuden besluttes kommissorium for arbejdet med fremtidig skolestruktur.

Forslag til alternativ tidsplan

Skole, klub og SFO bad på møde 2. oktober 2025 Administrationen fremlægge en alternativ tidsplan til den vedhæftede, hvor høringen om ny skolestruktur kan finde sted i det tidlige efterår 2026. En sådan tidsplan er vedlagt sagen som bilag.

En tilretning af tidsplanen, således at der kan foretages høring i det tidlige efterår 2026, forudsætter at alle analyser af scenarier er foretaget samt at beskrivelser af den nye struktur samt planer for implementering er klar, forud for høring. Det betyder konkret, at alle analyser og beskrivelser skal være foretaget i løbet af 1. halvår 2026.

Administrationen anbefaler at følge den oprindelige tidsplan, idet den giver den fornødne tid til grundige analyser, tilstrækkelig inddragelse af interessenter og løbende politiske drøftelser i udvalg og Byråd.

Inddragelse

Skoleledelser, MED-udvalg og skolebestyrelser vil jf. udkast til tidsplan blive inddraget løbende i arbejdet med at analysere og beskrive scenarier for ny skolestruktur. Hertil kommer, at beslutninger om skolestruktur kræver offentlig høring i minimum otte uger, hvorfor både interessenter og borgere vil blive inddraget via høring forud for beslutning om ny skolestruktur.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Alternativ tidsplan_udkast
• Tidsplan_udkast

Resume

Med denne sag skal Byrådet godkende projektforslaget for Maritimt Center Frederikssund samt træffe beslutning om, hvorvidt fondsfinansiering skal være afklaret, før projektet udbydes som et samlet projekt. Projektet er opdelt i et basis- og et visionsprojekt. Nærværende projektforslag er for basisprojektet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende projektforslaget.
2. Der træffes beslutning om, at projektet udbydes efter fondsafklaring.

Historik

Beslutning fra Unge, fritid og idræt, 20. november 2025, pkt. 90:

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Anbefales. I det kommende fagudvalg orienteres kvartalsvis om status på fondssøgning til visionsprojektet.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Undlod: Kirsten Weiland (N).

Sagsfremstilling

Maritimt Center Frederikssund er opdelt i et basis- og et visionsprojekt. Basisprojektet er finansieret gennem de af Byrådet afsatte anlægsmidler, 63,859 mio. kr. som fremgår af budget 2026. Visionsprojektet danner rammen for udvikling af hele lystbådehavnens område og skal finansieres via fondsstøtte og Frederikssund Lystbådehavn A.M.B.A.s egne investeringer. Lokale og Anlægsfonden støtter visionsprojektet for Maritimt Center Frederikssund med 15 mio. kr. Disse er indarbejdet i anlægsrammen. Afsøgning af muligheder for yderligere fondsstøtte pågår fortsat.

Totalrådgiver har nu udarbejdet et projektforslag for basisprojektet. Projektforslaget er udarbejdet på baggrund af dispositionsforslaget (version 2), som blev godkendt på Unge, fritid og idræts udvalgsmøde 5. marts 2024 (sag 23).

Projektforslaget indeholder blandt andet et fælleshus med cafe, omklædningsfaciliteter og multihal, bådhuse til fartøjer og grej, et nyt slæbested og to større pladsdannelser: Fjordens plads og Træbryggen. Projektforslaget for basisprojektet samt situationsplan er vedlagt som bilag.

Beslutninger om visionsprojektets realisering sker i takt med, at mulig fondsfinansiering afklares. Det er administrationens anbefaling at afvente afklaring af fondsfinansiering og dermed afklaring af projektets økonomi (basis- og visionsprojekt), før et samlet projekt sættes i udbud. Erfaringer fra lignende anlægsprojekter viser, at en opdeling af udbuddet i flere delprojekter typisk medfører øgede udgifter og en mere kompleks anlægsproces. Det skyldes blandt andet, at det ikke kan forventes, at samme entreprenør vinder begge udbud, hvilket kan skabe usikkerhed omkring ansvar og koordinering mellem aktørerne. Derudover kræver opdelingen en mere detaljeret beskrivelse og styring af snitflader mellem delprojekterne, hvilket øger behovet for rådgivning og projektledelse.

Der vil desuden være meromkostninger forbundet med at udbyde og gennemføre to separate udbudsforløb. Endelig øger en opdeling risikoen for tidsforskydninger og forsinkelser mellem delprojekterne, hvilket kan påvirke både økonomi og fremdrift negativt.

Lokalplan samt miljøvurdering

Udarbejdelsen af lokalplan for Maritimt Center Frederikssund forudsætter, at der foreligger en miljørapport, der belyser projektets påvirkning af miljøet.

Et forhold, der fortsat afventer afklaring, er håndtering af regnvand. Denne afklaring skal fremgå af miljørapporten og dermed indgå i grundlaget for lokalplanen. Vandhåndteringsplanen skal belyse, hvordan regnvand kan håndteres på et areal, der tidligere har været anvendt som losseplads og derfor er forurenet. Planen skal også forholde sig til udsivning til den beskyttede Roskilde Fjord.

Rådgiver forventer, at vandhåndteringsplanen kan færdiggøres i december 2025. Miljørapporten kan herefter udarbejdes og forventes klar i januar 2026.

Når miljørapporten foreligger, vil lokalplansforslaget blive færdiggjort og sendt til politisk behandling. Administrationen forventer, at forslaget kan behandles politisk i marts eller april 2026, og at endelig vedtagelse kan ske i september 2026.

Økonomi

Kommunens totalrådgiver, som står for udarbejdelse af projektforslaget inklusive prissætning, har fremsendt et revideret projektforslag. Her estimerer de den samlede udgift for basisprojektet til 66,69 mio. kr., hvilket overstiger det forventede budget for basisprojektet på 53,96 mio. kr. med 12,73 mio. kr.

Den forventede merudgift skyldes flere forhold, herunder skærpede miljøkrav på baggrund af jordforurening, prisstigninger på byggematerialer samt krav om afværgeforanstaltninger for flagermus.

Totalrådgiver understreger, at udgifterne i projektforslaget ikke er baseret på indhentede priser fra markedet, men på rådgivers skøn af de forventede tilbudspriser. Den endelige anlægsudgift vil først kunne fastlægges ved gennemført udbud, hvorfor der fortsat må forventes en vis usikkerhed.

På baggrund af denne usikkerhed anbefaler administrationen, at projektet udbydes med optionspriser samt et besparelseskatalog. Således kan der efter budfristen udpeges en vinder, med optioner og besparelser aftalt.

Tidsplan

Vedtagelse af Lokalplan, myndighedstilladelser, godkendelse fra Kystdirektoratet samt fondsafklaring er nødvendige for, at byggeriet kan igangsættes og tidsplanen overholdes. Alle disse dele forventes klar i 3. kvartal 2026.

En detaljeret tidsplan udarbejdes, når lokalplanen er vedtaget og fondsafklaringen er afsluttet. Denne fremlægges for Byrådet sammen med sag om udbud i 2. halvår 2026.

Inddragelse

En følgegruppe bestående af repræsentanter fra Frederikssund Lystbådehavn A.M.B.A., Frederikssund Sejlklub, Frederikssund Roklub, Frederikssund Ungdomsskole og Det Danske Spejderkorps Ege Division er løbende inddraget i arbejdet med Maritimt Center Frederikssund og har haft mulighed for at give deres input til materialet. Følgegruppen vil også i næste fase være tilknyttet projektet. Følgegruppen har oplyst, at de gerne ser projektet udmøntet så snart det er muligt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Center for Økonomi bemærker, at der for perioden 2026-2028 er afsat bruttoanlægsudgifter på 63,859 mio. kr., som dækker projektering og udførelse af Maritimt Center.

Bilag

• Projektforslag
• Situationsplan

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo oktober 2025. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 426,2 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret.

Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for november 2024 til oktober 2025 udgør 426,2 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 31. oktober 2025, som er grundlag for likviditetsprognosen. Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 30. september 2025: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 426,2 mio. kr. pr. 31. oktober 2025.

Bilag

• Notat Likviditet oktober 2025
• Økonomisk status pr oktober
• Bilag - Status på Vingeforbrug pr. 31. oktober 2025

Beslutning

Der afholdes et ekstraordinært Byrådsmøde for behandling af ny styrelsesvedtægt den 10. december 2025.

Der afholdes temadrøftelse om DSB-værksted forud for byrådsmøde den 26. november 2025.

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

Bilag

• Brev om eftersyn af beskyttelsesrum (oktober 2025)
• Sagsliste Økonomiudvalget den 20. november 2025

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.