Økonomiudvalgets møde den 10. december 2025

Resume

Byrådet vedtog i maj 2024 en forsøgsordning med borgerforslag i Frederikssund Kommune. Forsøget blev lanceret medio oktober 2024 med beslutning om, at ordningen evalueres et år efter igangsætningen. Med denne sag skal Byrådet træffe beslutning om evt. fortsættelse af ordningen på baggrund af evalueringen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Evalueringen drøftes.
2. Det besluttes, hvorvidt ordningen med borgerforslag fortsættes for byrådsperioden 2026-2029. Ordningen evalueres i givet fald ultimo 2027.
3. Finansieringen af borgerplatformen sker indenfor allerede afsatte midler til andre projekter i 2026, hvis ordningen fortsættes.
4. Finansieringen af borgerplatformen i årene 2027 og frem indarbejdes i budgetoplægget for 2027, hvis ordningen fortsættes.

Sagsfremstilling

Medio oktober 2024 blev det muligt for borgere, der er fyldt 15 år, med fast bopæl i Frederikssund Kommune, at oprette et borgerforslag på kommunens hjemmeside, som andre borgere i kommunen kunne stemme på. Ved opnåelse af 300 stemmer indenfor 90 dage vil et forslag blive forelagt til politisk behandling. Byrådet har vedtaget en række kriterier, der skal være opfyldt for, at et borgerforslag kan fremlægges. Forslaget vil blive afvist, hvis det:

• Ikke ligger inden for Byrådets kompetence (eksempelvis national lovgivning).
• Er i strid med eller ikke kan gennemføres inden for gældende love og regler (fx den kommunale styrelseslov og kommunalfuldmagtsreglerne).
• Angår sager eller afgørelser, der er blevet behandlet tidligere i indeværende byrådsperiode på Byrådets møder (med mindre, at der foreligger nye og afgørende oplysninger).
• Er usaglig, chikanerende, diskriminerende eller injurierende.
• Er skrevet på et andet sprog end dansk.
• Indeholder oplysninger om enkeltpersoners private (herunder økonomiske) forhold, medmindre, at der er tale om oplysninger, der har været gengivet i massemedier.
• Udstiller navngivne eller på anden måde identificerbare enkeltpersoner, herunder offentligt ansatte, på urimelig måde.

Jf. Byrådets vedtagne retningslinjer har der været lukket ned for behandling af borgerforslag de sidste fire ordinære byrådsmøder i byrådsperioden. Det har dog stadig været muligt at fremlægge borgerforslag samt stemme på forslag.

Indkomne forslag siden starten

Siden starten er der indkommet i alt 50 forslag. Heraf er 1 forslag blevet politisk behandlet. 40 forslag er udløbet inden opnåelse af 300 stemmer indenfor 90 dage. 9 forslag opfyldte ikke kriterierne (i strid med gældende love og regler og sager, der før har været/igangværende behandling i indeværende byrådsperiode). Af de 40 forslag, der ikke fik nok stemmer indenfor fristen, har antallet af stemmer ligget mellem 2 og 140, og dermed et godt stykke fra de 300 stemmer. 34 af forslagene har fået under 50 stemmer, og kun et enkelt over 100 stemmer.

Emnerne for forslagene fordeler sig på følgende kategorier (tallene i kolonnen er antallet af forslag indenfor den pågældende kategori, idet et forslag godt kan placeres i flere kategorier, f.eks. offentlige rum og bygninger og kultur, idræt og arrangementer):

Hvad angår antallet af stemmer, ligger Frederikssund Kommune sammenlignet med andre kommuner, på et lavt antal stemmer for at opnå behandling af forslag. Eftersom der bør være en vis opbakning i befolkningen til forslaget, kombineret med muligheden for at få behandlet et forslag, er det vurderingen, at antallet på 300 stemmer, er passende.

Tidsfristen og antal stemmer

Tidsfristen på 90 dage vurderes ikke at have voldt nogen udfordringer, idet de fleste forslag, der er udløbet, har været så langt fra at opnå de 300 stemmer, at en forlængelse af tidsfristen på 30 eller 60 dage ikke havde gjort den store forskel. Det er muligt at lægge sit forslag ind på platformen igen efter udløb af fristen.

Afviste forslag

Der har været 9 forslag, der ikke har levet op til kriterierne. Kriteriet for, hvornår et forslag har været behandlet før i indeværende periode, har i et enkelte tilfælde været genstand for fortolkning i forhold til det konkrete forslag sammenholdt med den tidligere behandling. Sagen var således under igangværende udvalgsbehandling. For at undgå misforståelser, eller dobbelt forelæggelse af sager udenom den vedtagne styrelsesvedtægt, foreslås det i en evt. fortsættelse af ordningen, at kriteriet præciseres således: Angår sager eller afgørelser, der er blevet behandlet tidligere i indeværende byrådsperiode eller er under igangværende politisk behandling (med mindre, at der foreligger nye og væsentlige oplysninger). For hvert forslag, der ikke lever op til kriterierne, er der givet en begrundelse inde på platformen.

Den tekniske platform

Frederikssund Kommune har entreret med Go Vocal (tidligere CitizenLab) der har platformen for fremsættelse af borgerforslag via kommunens hjemmeside under Vi Skaber Frederikssund, hvor også anden borgerinddragelse ligger.

Man skal verificere sig med MitID for at oprette en profil på platformen. Administrationens vurdering er, at platformen er let og logisk at benytte og nem at finde rundt i. Det er samtidig nemt at oprette sig og lægge forslag op. Det er også uproblematisk for administrationen at benytte platformen.

Byrådet afsatte i budgetaftalen for 2024 214.000 kr. til løsningen i 2024. Beløbet dækker et år fra oktober 2024 til oktober 2025. Der er ikke afsat penge til løsningen fra budget 2026. En fortsættelse af borgerforslag for byrådsperioden 2026-2029 kræver derfor, at der afsættes midler hertil hvert år.

Administrationens vurdering

Samlet er det administrationens vurdering, at forsøget med borgerforslag har givet positive erfaringer med borgerinddragelse. Forsøget har således skabt opmærksomhed på konkrete ønsker fra borgerne. Det anbefales ikke at sætte grænsen for antal stemmer ned, da der må kræves en vis opbakning fra borgerne førend, der kan kræves en politisk behandling. Endvidere er det administrationens vurdering, at den tekniske platform har været med til at gøre det let tilgængeligt for borgere i Frederikssund Kommune at fremsætte og stemme på forslag. Forsøgsordningen har grundet suspendering frem mod udløb af byrådsperioden ikke varet i et helt år, og vurderingen er således lavet på baggrund af de 9 måneder, som ordningen har forløbet. Såfremt ordningen fortsættes for byrådsperioden 2026-2029, anbefales den foreslåede præcisering af kriteriet vedr. behandling af sager eller afgørelser i indeværende byrådsperiode. Hvis Byrådet beslutter at fortsætte ordningen, anbefales det endvidere, at der laves en ny evaluering ultimo 2027.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at finansieringen i 2026 skal ske inden for Økonomiudvalgets eksisterende ramme, og for 2027 og frem skal finansieringen indarbejdes i det kommende budgetarbejde i 2026.

Resume

Frederikssund Kommune har i september måned modtaget tre uledsagede flygtninge på 16-17 år fra Ukraine. Det vurderes uhensigtsmæssigt at placere uledsagede unge på eksisterende midlertidige indkvarteringssteder til flygtning, og administrationen anbefaler derfor at tage Parkvej 10 i Jægerspris i anvendelse som midlertidigt opholdssted for unge uledsagede flygtninge.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Parkvej 10 A, C og E, 3630 Jægerspris, godkendes som midlertidig indkvartering for flygtninge.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. november 2025, pkt. 216:

Udsat til ekstraordinært møde forud for Byrådsmøde d. 26. november 2025.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 26. november 2025, pkt. 226:

Udsat.

Beslutning fra Byrådet, 26. november 2025, pkt. 182:

Taget af dagsordenen.

Fraværende: Ozgür Bardakci (A), Maibritt Møller Nielsen (Æ).

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har pligt til at sikre boligplacering og midlertidige opholdssteder for flygtninge, jf. Integrationslovens § 4 og § 12. I Frederikssund Kommune tilbydes det midlertidige opholdssted på ét af kommunens 7 indkvarteringssteder, hvor 6 af indkvarteringsstederne er oprettet i forbindelse med Ukraineindsatsen. Her er der givet en dispensation for ejendommenes anvendelse som beboelse, mens den sidste ejendom er et tidligere plejecenter, som i forvejen er godkendt til beboelse. Der er 104 værelser til rådighed på de 7 indkvarteringssteder.

I bilag 1 fremgår en kort beskrivelse af de nuværende midlertidige opholdssteder, udnyttelse af indkvarteringskapaciteten, egenbetaling, arbejdet med permanent boligplacering samt en kort status på integrationsindsatsen i Frederikssund Kommune. Endvidere fremgår oplysninger om til og fraflytning samt beskæftigelse. Notatet er en opdatering af et tilsvarende notat, som Økonomiudvalget og Byrådet fik forelagt på møder den 26. marts (sag nr. 53).

I september 2025 er ankommet tre uledsagede flygtninge fra Ukraine, heraf en på 16 år og to på 17 år. Det er en ny situation, da kommunen ikke tidligere har modtaget uledsagede mindreårige fra Ukraine. Det er vurderet, at de tre unge kan bo selv med tilsyn fra Familieafdelingen, og de er i dag placeret på indkvarteringsstedet på Gl. Jægerspris bibliotek (Møllevej 25, 3630 Jægerspris).

Administrationen har dog vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at placere uledsagede unge på de eksisterende indkvarteringssteder, da de kan være præget af beboere med traumer, misbrug og konflikter. Det er uvist, hvor mange uledsagede unge kommunen vil modtage fremadrettet, og der findes ingen prognose. Administrationen har derfor undersøgt alternative indkvarteringsløsninger, der både kan håndtere det aktuelle behov og være skalerbar.

Administrationen anbefaler at anvende Parkvej 10 i Jægerspris, som midlertidigt opholdssted. Bygningen er kommunens egen og er indrettet med fem små boliger med eget køkken og bad. Hver bolig er 34 m2. Det vil således være muligt at placere 2-3 beboere pr. værelse. Alle boliger har egen indgang udefra. To af lejlighederne er i dag lejet ud, og administrationen foreslår, at de tre øvrige lejligheder tages i anvendelse som midlertidigt opholdssted til flygtninge. Det drejer sig om lejlighed A, C og E.

Anvendelsen af Parkvej 10, A, C og E til midlertidig indkvartering af flygtninge vil udgøre en hensigtsmæssig indkvartering for de tre uledsagede flygtningebørn/unge. Samtidig vil det være en nødvendig forøgelse af kapaciteten. Ejendommen er allerede godkendt til beboelse.

Omkostninger til klargøring af de tre lejligheder m.v. forventes at koste 90.000 kroner.

Som konsekvens af, at boligerne tages i brug til flygtningeboliger, vil der være øgede udgifter til bygningsdrift (el, vand, varme, teknisk service og rengøring).

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 10. december 2025

Administrationen har udarbejdet et supplerende notat vedrørende boligplacering, integrationsindsatsen og støtte/tilsyn til unge uledsagede flytninge under 18 år. Notatet er vedlagt sagen som bilag 4.

Såfremt Parkvej 10 godkendes til placering af flygtninge fra Ukraine, vil administrationen sikre, at de unge placeres der fremadrettet, hvor også evt. nye uledsagede unge kan få plads. Det skal her bemærkes, at såfremt nyankomne unge har en relation på en af de øvrige lokationer for flygtninge, vil den unge blive placeret sammen med relationen, dvs. sammen med et familiemedlem eller en nær ven, som den unge har udtrykt ønske om at være i nærheden af.

Inddragelse

Ingen borgerinddragelse er planlagt, da Parkvej 10 allerede er godkendt til beboelse, og beslutningen vurderes at kunne gennemføres uden yderligere høring.

Økonomi

Puljen til ukrainske flygtninge er opbrugt, hvorfor ovenstående udgift på ca. 0,1 mio. kr. finansieres indenfor rammen.

Bilag

• Notat - Status på integrationseindsatsen november 2025
• Bilag 2. Notat vedr. unge udledsaget flygtninge
• Bilag 3. Notat om beskæftigelse og indkvartering til uledsagede flygtninge
• Bilag 4. Notat uledsagede flygtninge

Resume

I henhold til kommunens indkøbspolitik 2022-2026 skal Økonomiudvalget hvert år i 4. kvartal forelægges en udbudsplan for de kommende to år. Med henvisning hertil forelægges Udbudsplan 2026-2027 til Økonomiudvalgets godkendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Udbudsplan 2026-2027 godkendes.

Sagsfremstilling

I henhold til kommunens indkøbspolitik 2022-2026 skal Økonomiudvalget hvert år i 4. kvartal forelægges en udbudsplan for de kommende to år, hvor der angives de centrale udbud, som planlægges opstartet i de kommende to år.

Med henvisning hertil forelægges således Udbudsplan 2026-2027, jf. vedlagte bilag. Planen indeholder udbud, hvor der er aftalestart i 2026 eller 2027 - herunder udbud, hvor arbejdet med udbuddet allerede er igangsat i 2025.

I Udbudsplan 2026-2027 indgår såvel udbud, der gennemføres af kommunen selv samt udbud, der gennemføres indenfor rammerne af de indkøbsfælleskaber, som Frederikssund Kommune deltager i:

• Indkøbsfællesskab Nordsjælland (IN)
• Staten og Kommunernes Indkøbsfælleskab (SKI)

Mere konkret kan det nævnes, at der er 26 udbud i planen, hvoraf 13 er egne udbud, otte er SKI-udbud (hvor IN fungerer som tovholder), og fem er udbud direkte via IN.

Det bemærkes for god ordens skyld, at oversigten er et dynamisk værktøj, hvilket betyder, at forskellige forhold kan medføre, at f.eks. tidsplanen i de enkelte udbud kan ændre sig, eller ydelser til eksisterende kontrakter tilgår og kontraktværdien derfor kræver EU-udbud i stedet for tilbudsindhentning. Ligeledes kan visse udbud helt bortfalde, og andre kan komme til.

I udbudsplanen er der ikke medtaget følgende:

• Mindre indkøb med en kontraktsum under 0,5 mio. kr. årligt.
• Bygge- og anlægsprojekter.
• Udbud på det takstfinansierede område (forsyningen).
• Socialfaglige indkøb.

Udover nærværende forelæggelse i Økonomiudvalget skal der i henhold til kommunens indkøbspolitik 2022-2026 ske en nærmere politiske behandling af et udbud i følgende tilfælde:

• Udbud, der medfører en ændring af kvalitetsniveau for kommunens borgere, skal behandles i det relevante fagudvalg.
• Alle udbud af varer og tjenesteydelser med en årlig kontraktværdi over 10,0 mio. kr. bliver som udgangspunkt behandlet i Byrådet på baggrund af en behandling i det relevante fagudvalg.
• Alle udbud, der medfører konkurrenceudsættelse af driftsopgaver, som pt. varetages af kommunen selv (outsourcing), skal behandles i Byrådet uanset beløbsstørrelse på baggrund af en behandling i det relevante fagudvalg.
• Udbud, som ekstraordinært udvælges af Økonomiudvalget i forbindelse med gennemgangen af udbudsplanen, kan behandles i politiske udvalg efter nærmere anvisning.

Med udgangspunkt i disse kriterier er der seks udbud i udbudsplanen, hvor der skal ske en nærmere politisk behandling:

• Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) - IN-aftale med et estimeret årligt forbrug på 14,0 mio. kr.
• Grøn vedligeholdelse og vintervedligehold - eget udbud med et estimeret årligt forbrug på 27,5 mio. kr.
• Rengøring - kommunens lokationer - eget udbud med et estimeret årligt forbrug på 35,0 mio. kr.
• 17.17 Vikarydelser (leverandør 1+2) - SKI-udbud med et estimeret årligt forbrug på 23,0 mio. kr.
• 50.99 Genbrugshjælpemidler (pulje 2) - SKI-udbud med et estimeret årligt forbrug på 14,0 mio. kr.
• Fritvalgsydelser indenfor hjemmehjælpsområdet - godkendelsesordning med et estimeret årligt forbrug på 32,0 mio. kr.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udbudsplan 2026-2027

Resume

Frederikssund Kommune skal ifølge Sundhedsloven udarbejde en Sundhedsberedskabsplan en gang i hver valgperiode. Den nuværende Sundhedsberedskabsplan er vedtaget af det tidligere Byråd og løber til udgangen af 2025. I forbindelse med Social og sundheds drøftelser den 14. november 2025 ønskede udvalget en række forhold og præciseringer indarbejdet i Sundhedsberedskabsplanen, jf. sag nr. 91.

Sagen genfremsættes derfor i Social og sundhed til anbefaling over for Økonomiudvalget og Byråd om godkendelse af Sundhedsberedskabsplanen.

Sagen forelægges også Omsorg og ældre til orientering påny, idet det hovedsageligt forventes at være medarbejdere under deres ressort, der skal løfte Sundhedsberedskabsplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende Frederikssund Kommunes Sundhedsberedskabsplan.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 14. november 2025, pkt. 85:

Sagen blev drøftet. Udvalget havde en række bemærkninger, som indarbejdes i sundhedsberedskabplanen. Sagen genfremsættes på førstkommende møde.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Beslutning fra Social og sundhed, 27. november 2025, pkt. 91:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Sundhedsberedskabsplanens formål er at danne grundlag for planlægning og gennemførsel af foranstaltninger, der sikrer syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af større ulykker, katastrofer og ved krigsforhold. Sundhedsberedskabsplanen understøtter, at kommunens sundhedsopgaver videreføres samtidig med, at sundhedsområdet kan varetage de ændrede krav, som situationen fordrer, som for eksempel nye og ændrede forebyggelses-, behandlings-og omsorgsopgaver.

Sundhedsberedskabsplanen beskriver det kommunale sundhedsberedskabs rolle og ansvar ved en række hændelser og er en del af det nationale, regionale og mellemkommunale sundhedsberedskab. Planen har derfor været i høring i hos nationale, regionale og kommunale sundhedsmyndigheder for at sikre at sundhedsberedskabsplanerne er kendte og koordineret på tværs.

Derudover beskriver Sundhedsberedskabsplanen også det kommunale sundhedsberedskabs rolle i Frederikssund Kommunes samlede beredskab. Sundhedsberedskabsplanen kan derfor både aktiveres som led i det samlede nationale sundhedsberedskab og som en del af Frederikssund Kommunes overordnede beredskabsplan: Plan for Fortsat Drift.

Det betyder, at planens opbygning og indhold både bygger på nationale forventninger i Sundhedsloven og er koordineret og samstemt med Plan for fortsat drift.

Sundhedsberedskabsplanens indhold

Sundhedsberedskabsplanen beskriver etablering og drift af en krisestyringsorganisation på sundhedsområdet, som gør det muligt for Frederikssund Kommune hensigtsmæssigt og koordineret at løse eventuelle kriser. Udkast til Sundhedsberedskabsplanen vedlægges i bilag 1.

Formålet med at etablere en krisestyringsorganisation er at sikre optimal udnyttelse af de tilgængelige ressourcer, så konsekvenser af en indtruffen krise eller ekstraordinær hændelse begrænses mest muligt. Undervejs i en given krise er det tillige ambitionen, at Frederikssund Kommunes drifts- og serviceniveau opretholdes i størst muligt omfang.

Derudover forholder Sundhedsberedskabsplanen sig til en række mulige kriser eller ekstraordinære hændelser. Sundhedsberedskabsplanen skal ifølge sundhedsloven forholde sig til de otte nedenstående beredskabshændelser:

1. Udbrud af smitsomme sygdomme

2. Håndtering af udskrevne borgere med plejebehov

3. Vejrbetingede hændelser

4. CBRNE-ulykker (kemiske, biologiske, radioaktive, nukleare eller eksplosive ulykker)

5. Krisestøtte

6. Iværksættelse af evakuerings- og pårørendecenter

7. Bistand til etablering af massevaccination

8. Lægemiddelberedskab

Udover ovenstående hændelser indeholder forslaget til Frederikssund Kommunes Sundhedsberedskabsplan også en niende hændelse, nemlig beskrivelse af Frederikssund Kommunes krisestyringsorganisationen omkring håndtering af:

9. Støtte til sårbare borgere ved forsyningsnedbrud (el, vand og/eller varme).

Styrelsen for Samfundssikkerhed har den 23. oktober udsendt anbefalinger om beredskabet for sårbare borgere. Sundhedsberedskabsplanen lever op til styrelsens relevante anbefalinger. Økonomiudvalget godkendte den 18. juni 2025 plan for etablering af et 3-dages beredskab for særligt sårbare borgere ved forsyningsnedbrud, herunder udarbejdelse af en række konkrete actioncards, indkøb mv. jf. sag nr. 125. Social og sundhed og Omsorg og ældre får en orientering om udmøntning af planen på møderne den 27. november 2025.

Sundhedsberedskabsplanen beskriver rammerne for, hvordan de konkrete hændelser håndteres. Den konkrete håndtering af de ni hændelser er beskrevet i lokale action cards, der er handlingsanvisende dynamiske dokumenter. Actionscards er udarbejdet og kendte af de ledere og medarbejdere, der skal håndtere en given krise, når en konkret hændelse opstår. Sundhedsberedskabets initiativer vil iværksættes af kommunens sundhedsuddannede medarbejdere, der dels er vant til og uddannet til at arbejde i akutte situationer, dels er forpligtede til at handle i situationer, der vedrører borgeres sundhed qua deres uddannelse.

Udover ovenstående tilføjelse er den interne organisering af sundhedsberedskabet justeret i planen med afsæt i erfaringer fra de seneste beredskabshændelser i kommunen, herunder håndtering af COVID og oversvømmelser i kommunen. Endelig er Sundhedsberedskabsplanen sprogligt præcisereret og tilpasset opsætningsmæssigt for at gøre den mere læsevenlig og nemmere at benytte ved en beredskabshændelse.

Den nuværende sundhedsberedskabsplan er vedlagt som bilag 2 til orientering.

Inddragelse

Sundhedsberedskabsplanen har som del af det nationale sundhedsberedskab været i lovpligtig høring hos Frederikssund Kommunes nabokommuner, Region Hovedstaden og Sundhedsstyrelsen. Herudover har den været i høring hos Frederiksborg Brand & Redning samt internt i kommunens øvrige centre. Formålet med høringerne var at sikre sammenhæng mellem Frederikssund Kommunes Sundhedsberedskabsplan og samarbejdspartnernes beredskaber. Der er indarbejdet en række input og kommentarer fra høringsparterne i Sundhedsberedskabsplanen.

Sagen sendes desuden i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed forud for mødet.

Høringssvar fra Seniorrådet til den 14/11:

Den udarbejdede sundhedsberedskabsplan for periode 2026-2029 er en velskrevet plan der opfylder de krav som Sundhedsloven kræver. Vi kunne dog ønske os, at beredskabsplanen bliver udbredt til en bredere kreds, så også den enkelte borger kan få kendskab til den.

Seniorrådet tager herefter godkendelsen til efterretning.

Høringssvar fra Seniorrådet til mødet den 27/11:

Et digert værk, der dækker enhver tænkelig krisesituation, - næsten.

I dagens Danmark tales der om beskyttelsesrum, og sådanne må også indgå i en beredskabsplan. Samtidig skal det afklares hvordan gangbesværede og kørestolebrugere kan bevæge sig derhen.

Kan man både se og høre bliver man informeret gennem alarmsystem, radio og tv. Imidlertid findes der mennesker, der både er syns- og hørehandicappet. Her nytter det jo ikke at informere med en sms.

Kald-på hjælp-armbåndet mange ældre bærer er ikke altid nok.

Information om opgaverne på gult, grønt og rødt niveau ved akutsituationer kan illustreres i et niveau-farvet rutediagram med letforståelige pixifigurer og tegn, som andre sprogbrugere også kan forstå.

Med disse lidt ud over emnet bemærkninger tages informationen til efterretning

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed den 14/11:

Rådet synes, det er positivt, at såvel pårørende som sårbare borgere er indtænkt som målgruppe i kommunens sundhedsberedskabsplan. Vi vil dog opfordre til, at der tages særlig hånd om de sårbare borgere ikke alene ved forsyningsnedbrud men også ved de øvrige beskrevne hændelser.

Rådet anbefaler, at der sker en systematisk kortlægning af kommunens borgere med særlige behov – både i og uden for botilbud.

Kriser kan ramme mennesker med handicap særligt hårdt og kan forværre konsekvenserne ved at have en funktionsnedsættelse.

Afhængighed af ressourcer som strøm, medicin, pleje og basale fornødenheder kan blive udfordret.

I forhold til kommunikationsberedskabet er det en god idé også at udsende information på andre sprog (engelsk som minimum) bl.a. af hensyn til den store gruppe af herboende ukrainske flygtninge som er særlig sårbare over for kriser samt andre udlændinge, som befinder sig i kommunen. Samtidig bør kommunikationsstrategierne tilpasses, så udsatte borgere modtager klare og tilgængelige in formationer via flere kanaler og i former, de kan anvende.

Efter lovgivningen skal kommunens plan koordineres med regionens sundhedsberedskabsplan og med nabokommunerne. Det fremgår kun meget sporadisk (punkt 2.4), at samarbejdet med nabokommunerne alene består i, at kommunerne udveksler sundhedsberedskabsplaner og derved ”har overblik over nabokommunes organiseringsstruktur, delpaner samt kontaktoplysninger”. Dette virker noget utilstrækkeligt ved hændelser, som ikke respekterer kommunegrænser – som f.eks. ved de såkaldte ” CBRNE-ulykker (kemiske, biologiske, radioaktive, nukleare eller eksplosive ulykker) – eller massevaccinationer. Her kunne en arbejdsfordeling/et samarbejde mellem kommuner være meget værdifuldt.

Hvilke alternative planer er der, hvis der ikke er plads på de udpegede modtage centre?

Hvilke informationer får borgerne ved de enkelte hændelser ? Det anbefales at der laves en pjece som husstandsomdeles med vejledning ift. de forskellige hændelser bl.a. med en QR kode, som gør det muligt at få oplysningerne på forskellige sprog.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed den 27/11:

Rådet henviser til sit tidligere høringssvar.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at udvalgets bemærkninger er blevet indarbejdet i den reviderede plan: det ville være ønskeligt og læsevenligt, hvis disse ændringer var blevet fremhævet i teksten.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Sundhedsberedskabsplan 2025
• Bilag 2. Sundhedsberedskabsplan 2021.pdf

Resume

Med nærværende sag skal Byrådet træffe beslutning om midlertidig placering af AM-Lab ØST på kommunalt areal på Campus Frederikssund, samt afledte udgifter til dette.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Job, erhverv og kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende midlertidig placering af AM-Lab ØST på Campus som vist på bilag 1.
2. Der tillægsbevilges bruttoanlægsudgifter i 2026 på 250.000 kr. til nedrivning af skur, som samtidig frigives.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 25. november 2025, pkt. 111:

Anbefales.

Fraværende: Anna Poulsen (F) og Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

AM Lab ØST (metalprinter med tilhørende lokaler) skal jævnfør Finanslov 2024 og 2025 placeres på Campus Frederikssund. Frederikssund Erhverv står for etablering af bygningen og den efterfølgende drift i AM--Lab ØST ApS.

For at sikre en snarlig etablering anbefaler Administrationen, at bygningen placeres midlertidigt i en treårig periode på kommunalt areal på Campus. Efter gennemgang af en række mulige placeringer peger Frederikssund Erhverv og Administrationen i fællesskab på, at placering vist i bilag 1 tæt ved den gamle svømmehal er at fortrække. Placeringen sikrer synlighed af bygningen for virksomheder og studerende, let adgang og gode parkeringsforhold.

Bygningen etableres som et modulært byggesystem, som er udviklet ud fra principperne om Cirkulært byggeri og Design for adskillelse. Byggeriet er således designet til at kunne fungere både som byggeri og permanent byggeri og med fokus på at kunne genbruges igen og igen i fremtiden. Bygningen kan dermed senere flyttes til en anden placering på Campus. Bygningen er 125m2, og dertil er der 1. sal på 46m2. Den endelige placering af AM-Lab ØST på Campus vil indgå som en del af arbejdet med en helhedsplan for Campus Frederikssund.

Ved en placering som anvist i bilag 1 vil der være udgifter til nedrivning af skur samt efterfølgende reetablering af belægning og facade på den tilstødende bygning. Omkostninger forventes at være 250.000 kr.

Frederikssund Erhverv forventer, at AM-Lab ØST vil være etableret 2. halvår 2026.

Inddragelse

Den anbefalede placering af AM Lab ØST er fundet gennem dialog med Frederikssund Erhverv og ungdomsuddannelserne på Campus Frederikssund.

Økonomi

Der søges om tillægsbevilling i 2026 for bruttoanlægsudgifter på 250.000 kr. Tillægsbevillingen søges finansieret ved budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 for at sikre anlægsrammeoverholdelse i 2026.

Bilag

• Bilag 1. Placering af AM-Lab ØST på Campus Frederikssund

Resume

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (Grøn Trepart) har kommunerne ansvaret for den lokale planlægning og implementering af omlægningsindsatsen. Frederikssund Kommune er medlem af lokal trepart Roskilde Fjord og Isefjord, som koordinerer indsatsen. Hver lokal trepart skal planlægge, koordinere og gennemføre en omlægningsplan indenfor den enkelte treparts geografiske område. Den lokale trepart er forpligtet til løbende at opdatere omlægningsplanen, således at den altid anviser en realiserbar vej til indfrielse af målene i Grøn Trepart. Den samlede omlægningsplan for Roskilde Fjord og Isefjord indeholder i sin nuværende form projekter med en kvælstofreduktion på 104 % af indsatsmålet.

I september blev Byrådet orienteret om 1. udkast til omlægningsplanen. Med denne sag principvedtages omlægningsplanen i sin opdaterede form.

Omlægningsplanen er i Frederikssund Kommune blevet udarbejdet i samarbejde med kommunens lodsejere, bl.a. gennem lodsejermøder og et § 17, stk. 4 udvalg.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Den dynamiske omlægningsplan inden for egen kommunegrænse principvedtages.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 2. december 2025, pkt. 86:

Anbefales med henvisning til afsnittet i sagsfremstillingen om, at gennemførsel afhænger af konkrete undersøgelser af projekterne samt frivillighed fra lodsejerne.

Administrationen skal kommunikere om omlægningsplaner og frivillighed.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Omlægningsplanen

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (Grøn Trepart) har kommunerne ansvaret for den lokale planlægning og implementering af omlægningsindsatsen. Frederikssund Kommune er medlem af lokal trepart Roskilde Fjord og Isefjord, som koordinerer indsatsen. Hver lokal trepart skal planlægge, koordinere og gennemføre en omlægningsplan indenfor den enkelte treparts geografiske område. Den lokale trepart er forpligtet til løbende at opdatere omlægningsplanen, således at den altid anviser en realiserbar vej til indfrielse af målene for kvælstof og lavbundsindsatsen.

Omlægningsindsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, minivådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet.

Når kommunen skal "principvedtage" omlægningsplanen menes, at planerne er et dynamisk værktøj, hvor det forventes, at nogen projekter vil falde fra, mens andre projekter kan komme til. Principvedtagelsen er derfor ikke et udtryk for, at de mulige projekter som planen peger på, nødvendigvis gennemføres. Gennemførsel afhænger af konkrete undersøgelser af projekterne, samt frivillighed fra lodsejerne.

Omlægningsplanen for Frederikssund Kommune består for nuværende af skitseprojekter, samt projekter, hvor der er søgt tilskud til forundersøgelser. Skitseprojekter er i langt de fleste tilfælde blevet indtegnet i omlægningsplanen i samarbejde med lodsejere i områderne. De enkelte lodsejere, som ejer jord inden for et skitseprojekt, som de ikke selv har været med til at indtegne, er blevet orienteret om indtegningen og inviteret til et møde med kommunens medarbejdere.

For projekter, hvor der er søgt tilsagn til forundersøgelser, har lodsejerne i området givet tilladelse til at Kommunen laver forundersøgelsen. Derudover består omlægningsplanen af områder med permanent ekstensivering eller minivådområder, begge dele som lodsejerne selv har søgt tilsagn til. Projekterne er ikke myndighedsbehandlet iht. gældende lovgivning. Dette sker først senere, efterhånden som projekterne konkretiseres og realiseres.

Omlægningsplanen kan ses på Bilag 1. Der er samlet identificeret 51 projektområder på tværs af de forskellige ordninger. Omlægningsplanen er udarbejdet i samarbejde med Lokal trepart Roskilde Fjord og Isefjord. Deres anbefalinger og bemærkninger til arbejdet kan ses på Bilag 2.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har 6. november verificeret omlægningsplanen med følgende bemærkninger: "Omlægningsplanen bidrager til opfyldelse af indsatsbehovet i kystvandgruppen Kattegat Nordsjælland. Effekten er opgjort i MARS og vurderes plausibel. Indsatsbehovet er opfyldt både med og uden projekterne Jyllinges Grønne Ring, Tornhøj, Maglemose Ådal ydre, Boserup Kilen, Gundsømaglekilen, Gadstrup skov, Gulddysse Skov og Himmelev skov i Roskilde Kommune, som det er oplyst, at der udestår enighed om i treparten. I øvrigt forventes der at komme flere minivådområder med i omlægningsplanen senere i 2025 eller 2026, idet det oplyses, at SEGES har vurderet et potentiale for minivådområder på 170,8 ton N, hvoraf omlægningsplanen pt. indeholder ca. 10 ton N. Omlægningsplanen har fokus på både kvælstof, lavbund, skovrejsning og natur. Der er planlagt mange både større og mindre projekter. Fx er der planlagt et større ansøgt lavbundsprojekt Enge ved Kobbel Å på 649 ha og et undersøgelsesområde ved Lammefjord – Odsherred på 3.700 ha, hvor der udføres helhedsanalyse med Holbæk Kommune med henblik på at udpege konkrete løsningsforslag til virkemidler."

Kvælstofindsatser i omlægningsplanen

I Roskilde Fjord og Isefjord skal den årlige tilførsel af kvælstof fra oplandet samlet reduceres med ca. 912 tons. Fordelt pr. kommune efter areal, der leder vand til fjordene, er kvælstofindsatsen i Frederikssund Kommune på 73 tons. Dette tal er imidlertid alene udregnet efter kommunens samlede oplandsareal og ikke potentialet for kvælstofreduktion. Det må forventes, at Frederikssund Kommune har et større reduktionspotentiale end flere andre kommuner i oplandet til fjordene, da Frederikssund Kommune har en større andel af landbrugsareal end flere af de andre kommuner.

Projekter der bidrager til kvælstofreduktion i omlægningsplanen kan ses på Kort 13, side 25 i Bilag 1. Frederikssund Kommune har i omlægningsplanen en samlet kvælstofreduktion på 75 ton til videre sagsbehandling. Af disse er der søgt om tilsagn til forundersøgelser til 2 projekter, med en samlet kvælstofreduktion på 8 ton.

Den samlede omlægningsplan for Roskilde Fjord og Isefjord indeholder projekter, med en kvælstofreduktion på 104 % af indsatsmålet. Dette er gjort, da erfaringen fra tidligere projekter af samme type har vist, at der vil være et frafald fra skitseprojektniveau og frem mod realisering, enten pga. tekniske forhindringer eller manglende frivillighed fra lodsejere. I dette er potentialerne for minivådområder ikke medtaget, hvilket yderligere vil bidrage til at nå indsatsmålet.

Lavbundsindsatser i omlægningsplanen

Der er ikke lokale mål for lavbundsudtagning, men et samlet nationalt mål om at udtage 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer på landsplan frem mod 2030.

I Frederikssund Kommune er der samlet 941 ha lavbundsområder med et estimeret indhold af tørv i jorden på over 6%. Det er dog ikke alle disse, som vil kunne udtages. Nogle af områderne vil fx være eksisterende søer og moser, mens andre vil være så små, at man ikke vil kunne lave et omkostningseffektivt projekt. I den Lokale Trepart forventes det, at hver kommune gennemsnitligt skal udtage ca. halvdelen af det samlede lavbundspotentiale for at nå de nationale mål for udtagning af lavbundsjorde. Projekter, der bidrager til udtagning af lavbundsjord i omlægningsplanen, kan ses på Kort 13, side 25 i Bilag 1.

Frederikssund Kommune har i omlægningsplanen udpeget samlet 379 ha lavbundsjord til videre sagsbehandling. Af disse er der søgt om tilsagn til forundersøgelser til 2 projekter med samlet 99 ha lavbundsjord, samt en samlet kvælstofreduktion på 3,9 ton. Derudover har Naturstyrelsen igangsat 2 forundersøgelser af lavbundsprojekter på grænsen til henholdsvis Egedal og Lejre kommuner med samlet 374,3 ha lavbundsjord, samt en samlet kvælstofreduktion på 5 ton, på tværs af kommunerne.

Natur og skov

Kommunen skal i omlægningsplanen arbejde for så vidt muligt at identificere arealer, som har potentiale for at bidrage til beskyttet natur og hvor muligt også til strengt beskyttet natur.

Kommunerne er forskellige, og derfor er kommunerne også forskellige steder i processen med at udpege arealer til skov, grundvandsbeskyttelse og større sammenhængende områder til natur. Selvom kommunerne har arbejdet efter de samme vedtagne principper, afspejles de nævnte forskelligheder i hvor meget skov og natur, der er indtegnet i omlægningsplanen på nuværende tidspunkt. Fremadrettet vil der være et større fokus på skov og sammenhængende natur.

Videre proces

Når omlægningsplanen er principvedtaget af alle kommunalbestyrelser i den lokale trepart, publicerer sekretariatskommunen Lejre omlægningsplanen i MARS, så omlægningsplanen bliver offentligt tilgængelig. Kommunerne skal i samarbejde med de lokale treparter efter principvedtagelsen i 2025 og frem mod 2030 sikre en løbende opdatering af omlægningsplanen. Sideløbende arbejder administrationen i samarbejde med lodsejerne med at udvikle projekterne i omlægningsplanen frem mod realisering. Herunder øvrig myndighedsbehandling og tilpasning af kommuneplanen om nødvendigt.

Inddragelse

Med orienteringen om 1. udkast til omlægningsplanen i september blev Byrådet orienteret om:

• Procesplan anbefalet af § 17, stk. 4 udvalget "Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer". Denne procesplan har været brugt til at sikre, at lodsejere ved de mulige projektområder, som peges på i omlægningsplanen, er blevet inddraget i planlægningsprocessen.
• Afholdelse af generelt informationsmøde om Grøn Trepart, herunder omlægningsplanerne
• Afholdelse af 4 store tegnemøder, hvor alle lodsejere var inviteret til at komme med input til mulige projektområder
• Afholdelse af møder med lodsejere, som har kontaktet kommunen vedrørende mulige projekter på egne arealer
• Afholdelse af møder med lodsejere i områder, som af kommunen var udpeget til at kunne have særlig stor effekt ift. målopfyldelse

Siden orienteringssagen har administrationen:

• Holdt yderligere møder med lodsejere, som har kontaktet kommunen vedrørende mulige projekter på egne arealer
• Holdt 3 fællesmøder med lodsejere, som ejer arealer, der af kommunen er blevet udpeget til at kunne have stor effekt

Udkastet til omlægningsplanen vil blive opdateret løbende som opfølgning på disse møder.

Administrationen fortsætter inddragelsesindsatsen i det nye år.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Omlægningsplan
• Bilag 2 - Anbefaling fra Lokal Trepart

Resume

Byrådet skal træffe beslutning om ekspropriation af rettigheder til etablering og sikring af kystbeskyttelse i Kulhuse. Beslutningen træffes efter afholdelse af åstedsforretning samt høring af protokoller og erstatningsforslag hos grundejerne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte at ekspropriere rettigheder til etablering og sikring af kystbeskyttelsesanlæg mv. angivet på ekspropriationsplanerne (bilag 1-5) i medfør af kystbeskyttelseslovens § 6, stk. 1.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 2. december 2025, pkt. 84:

Anbefales.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)

Sagsfremstilling

Kystbeskyttelse i Kulhuse Øst og ekspropriation af rettigheder

Byrådet besluttede den 31. januar 2024 at give tilladelse til et kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse for sommerhusområdet i det østlige Kulhuse. Projektet skal beskytte 222 sommerhuse og byggegrunde mod oversvømmelse. Projektet omfatter primært etablering af jorddige, men også spunsvæg, vandreservoir, grøfter og pumper, der skal placeres på private arealer. For at sikre råderetten over de arealer, der er nødvendige for realisering af projektet, besluttede Byrådet den 24. maj 2023 at igangsætte en ekspropriationsproces efter kystbeskyttelseslovens § 6 for de berørte ejendomme, hvor anlæggene og arbejdsarealerne placeres. Det er i forlængelse af denne beslutning, at der nu skal træffes beslutning om ekspropriation af rettigheder til etablering og sikring af kystbeskyttelse i Kulhuse. Arealerne er angivet på ekspropriationsplanerne (bilag 1-5).

Ekspropriationen omfatter udelukkende rettighederne til etablering af anlæg, arbejdsareal mv. via tinglysning af servitutter. Der er ikke tale om arealafståelse. I praksis betyder det, at alle arealerne fortsat tilhører ejendommene efter ekspropriationen, men der bliver tinglyst servitutter om, at anlæggene skal have lov at henligge uforstyrrede mv. Se servitutteksterne i bilag 6-8.

Åstedsforretninger og protokoller

Ekspropriationsprocessen indebærer afholdelse af såkaldte åstedsforretninger, hvor grundejerne præsenteres for ekspropriationsindgrebene på deres ejendomme. Forretningerne i Kulhuse blev afholdt over 8 dage (mellem 18. august og 3. september). Hver af dagene startede med et fælles møde for de 8-15 indvarslede ejendomme, hvor ét af følgende byrådsmedlemmer repræsenterede Byrådet: Søren Weimann (B), Ole Frimann Hansen (F) og Anne-Lise Kuhre (A). Til fællesmødet gennemgik administrationen og Mølbak Rådgivende Landinspektører de generelle forhold vedr. projektet og ekspropriationens formål. I bilag 9 ses protokollen (referatet) for fællesmøderne.

Et af emnerne der fyldte meget var byggemulighederne indenfor servitutten om vandreservoir (områder bag diget hvor bølgeoverskyl kan opsamles og nedsive efter stormflod). På baggrund af tilbagemeldingerne fra grundejerne, har administrationen efterfølgende reduceret udbredelsen af vandreservoirerne, se notat herom i bilag 10. På grund af reduktionen blev antallet af ejendomme omfattet af ekspropriationen reduceret fra 95 til 80.

Efter fællesmøderne besøgte administrationen og landinspektørerne alle ejendommene individuelt. Drøftelserne fra de individuelle åstedsforretninger blev nedskrevet i de specifikke protokoller. Protokoller (fra fællesmøder og individuelle møder) samt kommunens erstatningsforslag blev efterfølgende sendt i 4 ugers høring hos de berørte ejere, med mulighed for at godkende eller afvise erstatningsforslaget.

Erstatningsforslag og det videre forløb

Bilag 11 indeholder en samlet oversigt over de forslåede erstatningsstørrelser, samt oplysninger om hvorvidt de er godkendt af grundejerne. Erstatningernes størrelse er fastsat af de rådgivende landinspektører under hensyntagen til praksis fra lignende projekter i andre kommuner. I forslagene gives der ikke erstatning for placering af kystbeskyttelsesanlæg på sommerhusgrunde, hvilket er i tråd med gældende praksis og lovgivning om fradrag for fordele. Administrationen har vurderet, at ejendommenes fordel ved at blive beskyttet mod oversvømmelser, er større end den ulempe servitutten om anlægget medfører. Erstatningerne omfatter derfor primært tab af beplantning, midlertidigt arbejdsareal og servitut om vandreservoir. Læs nærmere herom i den generelle protokol, punkt H, bilag 9.

Der kan godt tilkendes yderligere erstatning som følge af selve anlægsarbejdet eller efterfølgende gener. Her vil det formentlig primært relatere sig til tabt indtægt for udlejning eller behov for yderligere arbejdsareal. Det er normal praksis, at erstatning herfor først opgøres når anlægsarbejderne er afsluttet, og de anvendte arealer er tilbageleveret til grundejerne.

Hovedpointerne fra høringen er samlet i en hvidbog, vedlagt i bilag 12. Her fremgår også administrationens bemærkninger og evt. beslutninger. 55 af de 80 ejendomme har godkendt protokol og erstatningsforslag, 12 har afvist erstatningsforslaget, og 13 har ikke svaret tilbage inden for fristen. Kommunen er forpligtiget til at videresende de sager, hvor ejere ikke har godkendt den tilbudte erstatning, til behandling hos Taksationskommissionen. Afvisninger af erstatningsforslag skyldes i flere tilfælde at grundejere forventer at deres ejendomsværdi forringes mere end den værdi beskyttelsen giver og de dermed ikke er enige i at der ikke bør ydes erstatning for servitut om kystbeskyttelsesanlæg. Yderligere skyldes afvisningerne utilfredshed med værdisættelsen af beplantningstab.

De grundejere, der endnu ikke har svaret, vil få yderligere 4 ugers mulighed for godkendelse efter Byrådets beslutning i forbindelse med udsendelse af endelig ekspropriationsbeslutning. Herefter vil alle der stadig ikke har godkendt blive videresendt til Taksationskommissionen. Udgifterne til erstatningssummerne afholdes af Digelaget Kulhuse, som en del af de samlede projektomkostninger, der fordeles efter digelagets godkendte bidragsfordeling.

Beslutning om ekspropriation og klagemuligheder

Byrådets beslutning om ekspropriation er afgørende for projektets realisering. Ekspropriation til kystbeskyttelsesprojekter sker med hjemmel i kystbeskyttelseslovens § 6, stk. 1. Processen sker efter vejlovens §§ 98-102. Detailprojektet er sendt i udbud, og anlægsarbejdet forventes at blive opstartet i april 2026, under forudsætning af at ekspropriationen er gennemført inden da. Afgørelsen om ekspropriation kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvad angår retlige spørgsmål. Når ekspropriationsbeslutningen er truffet og meddelt, kan kommunen igangsætte anlægsarbejdet af kystbeskyttelsen på de eksproprierede arealer. Dette gælder også for de ejendomme, hvor der ikke er enighed om erstatningens størrelse, og kommunen har sendt spørgsmålet om erstatning videre til Taksationskommissionen. Ejeren eller kommunen kan få erstatningsspørgsmålet vurderet af Overtaksationskommissionen, hvis en af parterne ikke kan acceptere Taksationskommissionens kendelse.

Inddragelse

Den 18., 20., 21., 25., 26. og 29. august samt 1. og 3. september blev der afholdt åstedsforretninger, hvor grundejerne havde mulighed for at fremføre bemærkninger, synspunkter mv. vedr. deres ejendomme. Grundejere var indkaldt via digital post/brev, og yderligere var forretningerne annonceret på kommunens hjemmeside. I oktober har grundejerne haft 4 ugers mulighed for at komme med bemærkninger til den udarbejdede protokol og erstatningsforslaget, som kunne enten godkendes eller afvises.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Ekspropriationsplan 1 - Opdateret 21.10.25
• Ekspropriationsplan 2 - Opdateret 30.09.25
• Ekspropriationsplan 3 - Opdateret 30.09.25
• Ekspropriationsplan 4 - Opdateret 29.10.25
• Ekspropriationsplan 5 - Opdateret 16.10.25
• Servitut A (Kystanlæg)
• Servitut B (Vandreservoir)
• Servitut C (Arbejdsareal)
• Protokol - Generel (fællesmøder)
• Notat om reducering af udbredelsen af servitut om vandreservoir
• Erstatningsforslag, godkendelser/afvisninger
• Hvidbog

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til, om forslag til lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 skal godkendes og sendes i offentlig høring. Byrådet besluttede den 30. oktober 2024 (sag nr. 191) at igangsætte lokalplan 179. Lokalplanen muliggør etablering af et S-togsværksted til førerløse S-tog.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende forslag til lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 og sende forslagene i offentlig høring i 8 uger.
2. Godkende miljøvurdering af forslag til lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 og sende miljøvurderingen i offentlig høring.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 3. december 2025, pkt. 152:

Michael Tøgersen (I) stillede forslag om at udbyde området til følgende:

1) Grønne kontorer og erhvervsklynger, 2) Iværksætterhus/-område, 3) Hotel- og spa-/wellness aktører, 4) Aktører indenfor streetfood og madmarked, kultur og eventhub, som eks. Kødbyen og Reffen, 5) Nationale og internationale virksomheder indenfor bl.a. Innovation, cleantech og logistikaktiviteter mm. og 6) Andet.

For stemte: Michael Tøgersen (I).

Imod stemte: Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Jørgen Bech (V), Kenneth Jensen (A) og Ozgür Bardakci (A).

Undlod at stemme: John Schmidt Andersen (V).

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

Indstillingspunkt 1:

For stemte: Lars Jepsen (A), Jørgen Bech (V), Kenneth Jensen (A) og Ozgür Bardakci (A).

Imod stemte: Kirsten Weiland (N), Michael Tøgersen (I) og John Schmidt Andersen (V).

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Indstillingspunkt 2:

For stemte: Lars Jepsen (A), Jørgen Bech (V), Kenneth Jensen (A) og Ozgür Bardakci (A).

Imod stemte: Michael Tøgersen (I) og Kirsten Weiland (N).

Undlod at stemme: John Schmidt Andersen (V).

Indstillingspunkt 2 anbefales.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 48 ha og er placeret i den vestlige del af erhvervsområdet i det nordlige Vinge strækkende sig mod syd langs Frederikssundsvej (Se bilag - Lokalplanområdet). Derudover er der arealer vest for Frederikssundsvej til spor og regnvandshåndtering, som forbliver i landzone (se bilag 1). Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at DSB kan opføre værksted, spor, vaskehal og øvrige nødvendige funktioner til klargøring og vedligehold af fremtidens S-tog.

Derudover vil DSB etablere en stibroforbindelse mellem Vinge og Frederikssund By til erstatning for stiføringen via Busvej, støjafskærmning for både kommende motorvej og værkstedsområdet samt anlægge en grøn zone med varierende beplantning mellem værkstedsområdet og Vinge by samt etablering af grøn forbindelse over togbanen.

Overordnet planlægning

Området er i Kommuneplan 2025 omfattet af rammeområde E 2.4 og E 2.2, som må anvendes til erhverv, T 2.1, T 2.2 og T 2.3, der må anvendes til landskabsteknisk anlæg samt en mindre del af BB 2.1, der kan anvendes til blandet bolig og erhverv. Der er ikke kommuneplanrammer for lokalplanområdet vest for Frederikssundsvej. Kommuneplanramme E 2.4 tillader bebyggelse i op til 15 meters højde.

Området med værkstedsfunktioner er rækkefølgebelagt i Kommuneplan 2025 med frigivelse af områderne i anden halvdel af kommuneplanperioden, dvs. 2032-2037. For at sikre overensstemmelse med Kommuneplan 2025 udarbejdes et kommuneplantillæg. Formålet med kommuneplantillægget er at frigive området til byudvikling samt udlægge to nye kommuneplanrammer, der muliggør anvendelse af planområdet til S-togsværksted med tilhørende spor, vaskehal og øvrige nødvendige funktioner.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen opdeles i to delområder. Delområde 1 ligger i Vinge, og her placeres selve værkstedsfunktionerne og hovedparten af sporene. Dertil et ankomstområde ved Haldor Topsøe Park med parkering og regnvandsbassin. I delområde 1 er to byggefelter, hvor i alt 30.000 m2 kan opføres til værkstedsbygning og vaskehal. Værkstedsbygningen må højst være 15 m høj inklusiv tekniske anlæg og ligger inden for det oprindelige grønne erhvervsområde i det nordlige Vinge. Vaskehallen er placeret mod syd langs Frederikssundsvej grænsende op til et kommende boligområde. Vaskehallen må opføres i højest 10 m med tekniske anlæg på taget i op til 2,5 m. Dette af hensyn til den visuelle og støjmæssige påvirkning af de kommende boligområder.

Delområde to er opdelt i to arealer vest for Frederikssundsvej. Det sydlige areal indeholder sporanlæg og koblingen til den eksisterende S-togbane samt regnvandsbassin. Det nordlige areal er her, hvor stibroforbindelsen skal lande over kommende motorvej og koble sig på den oprindelige stiforbindelse langs Busvej.

Værkstedets møde med Vinge

Med Vinge Kvalitetsprogram 2024 sættes retning for Vinges grønne erhvervsområde som moderne, bæredygtigt og grønt. I lokalplansforslaget understøttes det ved at sikre træ på bygningsfacader for de administrative funktioner og en grøn og åben forplads ved ankomstområdet fra Haldor Topsøe Park. Bygningsfacaderne på værkstedsbebyggelsen og vaskehallen kan gives et mere industrielt udseende i brune, afdæmpede nuancer og materialer som stål og aluminium. Facader på mere end 25 meter skal etableres med tydelig visuel opbrydning for at give en variation i oplevelsen af de lange bygningsfacader. Tage skal etableres med solceller eller som grønt, levende tag. DSB vil opføre deres byggeri, så det kan opnå DGNB Guld certificering efter 2025 standarden.

Som nogle af de bærende principper i Kvalitetsprogrammet indeholder lokalplansforslaget en række bestemmelser, der skal sikre en grøn kant mellem værkstedsområdet og Vinge by. Med lokalplansforslaget udlægges en 6-10 m bred grøn zone, som skal etableres med varierende beplantning, egnskarakteristiske og hjemmehørende danske plantearter samt fremme biodiversitet og skabe oplevelsesmæssig variation. Det er også i den grønne zone, at stibroforbindelsen skal lande i Vinge.

Visuel påvirkning

Værkstedsbygningen i op til 15 meters højde vil give en visuelt påvirkning af omgivelserne. Erhvervsområdet i Vinge ligger i forvejen højt i landskabet. En synlighedsanalyse fra kysten viser, at projektet i lav grad vil være synligt fra kysten og dermed ikke har en visuel påvirkning af kysten. Men lokalt i erhvervsområdet i Vinge samt fra de nærliggende områder i Frederikssund, kan anlægget tydeligt ses. De afdæmpede nuancer på værkstedsbygning, beplantning omkring projektet samt støjafskærmningerne bidrager til at reducere den oplevede visuelle påvirkning (se bilag x med visualiseringer af projektet).

Støjafskærmning og udviklingsmuligheder i Vinge

Støjberegninger for hhv. støj fra kommende motorvej og virksomhedsstøj fra S-togsværkstedet viser, at der kan etableres støjafskærmende løsninger, som sikrer, at byudviklingsområderne i Vinge, der grænser op til lokalplanen for S-togsværkstedet, kan byudvikles inden for de rammer, som Kommuneplan 2025 udlægger for området.

Lokalplanen sikrer etablering af denne støjafskærmning og giver mulighed for, at der kan etableres forskellige løsninger til støjafskærmning. Støjafskærmning skal etableres som støjhegn, jordvolde eller en kombination heraf. Støjhegn skal have træbeklædning og beplantning langs hegnet. Jordvolde skal være begrønnede med græsser, urter, blomster samt supplerende busk- og træbeplantning.

Stibroforbindelsen

Stibroforbindelsen skal erstatte den eksisterende cykelforbindelse langs Busvej, der må nedlægges med etablering af S-togsværkstedet. Lokalplanen sikrer derfor, at cykelforbindelsen etableres og forbindes med kommende cykelstier i Vinge.

Stibroforbindelsens endelige linjeføring skal afklares i senere projektering og afhænger bl.a. af tekniske forhold i sporanlæggene under samt hensynet til at sikre flest mulig bløde trafikanter en let adgang til stibroen fra de kommende byområder i Vinge. Derfor indeholder lokalplansforslaget en stor rummelighed i placeringen af stibroforbindelsen ved at udpege en zone for, hvor stibroforbindelsen skal lande i hhv. Frederikssund og Vinge. Stibroforbindelsen skal, udenfor lokalplanområdet, kobles til det øvrige stinet i Vinge og i Det Grønne Hjerte.

Stibroforbindelsen skal i sin arkitektoniske udformning afspejle arkitekturen i værkstedsbygningerne. Derfor sikrer lokalplanen, at stibroen etableres i stål, beton eller en kombination heraf, hvor beton skal beklædes med andet materiale: cortenstål, stål i brune nuancer og eller træ. Stibroen skal have et transparent værn og etableres med hensyn til tilgængelighed og cykelvenlighed.

Terrænbearbejdning

Anlæggelse af værkstedet og spor kræver en større terrænbearbejdning, da lokalplanområdet ligger i et skrånende terræn. I delområde 1, med selve værkstedsfunktionerne, skal der ske en udjævning af terrænet samt en nedgravning i terrænet af spor, på ned til 8 m under eksisterende terræn. Nedgravningen bidrager til at reducere synlighed af anlægget fra boligområderne i Vinge. Der kan derudover foretages terrænbearbejdning til regnvandsbassiner, støjafskærmning og stilforbindelsen. Terrænbearbejdningen skal skabe et naturligt, bakkeformet landskab, som stibroen kan lande i på vestsiden af Frederikssundsvej.

Overskudsjord fra lokalplanområdet skal håndteres lokalt, jf. Jordhåndteringsstrategi for Vinge. Der er igangsat en lokalplan for et areal vest for Frederikssundsvej, hvor jorden kan håndteres. Samtidig arbejdes der for at indarbejde mest muligt jord inden for lokalplanområdet samt øst for lokalplanområdet.

Vandhåndtering

Lokalplanområdet spildevandskloakeres. Procesvand og forurenet spildevand fra værkstedsfunktionerne håndteres således på renseanlæg. Regnvandet skal forsinkes lokalt, inden det kan ledes til recipient. Lokalplanen giver mulighed for etablering af to regnvandsbassiner og renses før udledning til recipient. Det nordlige bassin ved forpladsen i delområde 1 vil aflede til Sillebro Å. Det sydlige bassin i delområde 2 vil aflede enten til Marbækrenden, til Sillebro Å vha. pumpeløsning, eller direkte til Roskilde Fjord via en fremtidig fjordledning, som Novafos planlægger at anlægge. Den endelige afklaring sker i projektering af projektet.

Lokalplansforslaget sikrer desuden:

• §3 sø i delområde 2 bevares, og der etableres afskærmende foranstaltninger i forbindelse med anlægsarbejderne.
• Muligheder for solceller til at understøtte produktion af vedvarende energi på tagflader i byggefelterne på den vestlige facade af værkstedsbygningen samt et mindre areal mellem sporanlæggene i delområde 2.
• Vejadgang til værkstedsområdet fra Haldor Topsøe Park eller Gl. Slangerup, så tung trafik undgås i de kommende boligområder.
• Vejadgang til delområde 2 kan ske via underføringen under kommende motorvej fra delområde 1. Regnvandsbassinet kan tilgås via Busvej.

Erhvervelse af arealer

DSB vil forsøge at indgå frivillige aftaler med grundejerne inden for planområdet om overtagelse af ejendommen. Hvis det ikke lykkes, er ekspropriation af ejendomme nødvendigt for at realisere lokalplanen. Lokalplanen indeholder præcise og detaljerede bestemmelser om projektet samt en redegørelse for, at ekspropriation er nødvendig og tidsmæssig aktuelt for realisering af S-togsværkstedet og desuden af samfundsmæssig væsentlig karakter. Ekspropriation kan derfor ske med hjemmel i Planloven.

En del af lokalplanområdet er omfattet af kommunale arealer. De forudsættes solgt til DSB. I forbindelse med salg vil Frederikssund Kommune stille krav om, at Frederikssund Kommune indgår i projekteringsarbejdet for at sikre aftaler i partnerskabsaftalen og lokalplanens intentioner overholdes. Dette vil blive indskrevet i købsaftalen mellem parterne. Der er tidligere indgået aftale med Topsil om at sikre mulighed for at udbyde kommunalt ejet areal til deres forestående udvidelse. Sideløbende med lokalplanlægningen arbejdes der for en aftale, der sikrer arealer til denne udvidelse.

Ny skov og justering af lokalplan 141

En 8 ha fredskov er i dag beliggende inden for lokalplanområdet i erhvervsområdet. Med realisering af lokalplanen fjernes fredskoven. DSB har taget kontakt til Naturstyrelsen og private lodsejere for at finde arealer til etablering af erstatningsskov i forholdet 1:2.

Lokalplan 141 for landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge reduceres i areal ved den endelige vedtagelse af lokalplansforslag 141. Det sker, da det er her, underføringen af spor under kommende motorvej skal være. Reduktionen af lokalplan 141 har ikke konsekvenser for planens realisering.

DSB forventer, at værkstedet vil tilføre ca. 300 arbejdspladser.

Miljøvurdering

Der er foretaget miljøvurdering af lokalplansforslaget og kommuneplantillægget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Det forudgående afgrænsningsnotat for miljøvurdering har været forelagt By-, Land og Kirkeministeriet - Plan- og landdistriktsstyrelsen, Ministeriet for Grøn Trepart - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Naturstyrelsen, Transportministeriet, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, Banedanmark, Roskilde Museum og myndigheder i Frederikssund Kommune, som berørte myndigheder. Der er i forbindelse med høringen indkommet to bemærkninger til afgrænsningsnotatet fra myndigheder i Frederikssund Kommune. Den ene tilføjer, at det skal miljøvurderes, at regnvand skal ledes til recipient. Den anden tilføjer behov for feltundersøgelser af fredskovsareal og skovareal inden for lokalplanområdet.

Miljøvurderingens indhold følger afgrænsningsnotatet med tilføjelse af de ti bemærkninger og behandler følgende emner:

• Biologisk mangfoldighed/flora og fauna (beskyttede arter) ift. vurdering af Natura 2000 områder, vandområder og vandløb, § 3-beskyttet natur, biotoper og fredskov.
• Menneskers sundhed/levevilkår ift. vurdering af trafik/trafiksikkerhed, støj fra trafik og erhverv, belysning samt rekreative funktioner og forbindelser.
• Jordbund ift. vurdering af forureningsrisiko fra eksisterende bebyggelser og anlæg samt som følge af driften som værksted.
• Grundvand ift. vurdering af drikkevandsinteresser og grundvandsstand.
• Overfladevand ift. vurdering af afledning af regnvand og oversvømmelsesrisiko.
• Luft og klimatiske forhold ift. vurdering af udledning af CO2.
• Kulturarv ift. vurdering af visuel indvirkning på kirkeomgivelser.
• Arkitektonisk og arkæologisk arv ift. vurdering af beskyttede diger.
• Landskab ift. vurdering af visuel indvirkning på kystlandskab samt ift. terrænregulering og naboområder i Vinge.
• Ressourceeffektivitet ift. vurdering af forbrug af vand, byggematerialer mv., jordhåndtering samt ressourcebesparende og bæredygtige tiltag.
• Kumulative effekter ift. planens indflydelse på andre planer og programmer.

Miljøvurderingen har vist, at der er en væsentlig påvirkning af: Grønne områder/-grønne strukturer samt arkæologiske interesser, ikke fredede fortidsminder og landskab. Planerne vil have en middel/moderat påvirkning af: Rekreative funktioner og forbindelser, klimapåvirkning, sten- og jorddiger og ressourceeffektivitet og de kumulative virkninger. Mens der er fundet en ubetydelig påvirkning af: trafik, støj og vibrationer, belysning, jordforurening og håndtering, produkter, kemikalier og miljøfremmede stoffer, husspildevand og processpildevand, kulturhistoriske bevaringsværdier, kystnærhedszonen og kirkebyggelinjen. Derudover er fundet, at påvirkning af habitatnaturtyper kan udelukkes og, at en realisering af planens indhold vil betyde ingen eller lille påvirkning af § 3-beskyttede vandløb samt, at der vil være ingen påvirkning af det § 3-beskyttede vandhul.

Lokalplansforslag 179, forslag til kommuneplantillæg 001 og tilhørende miljøvurdering samt og tilhørende visualiseringer af bebyggelsen vedlægges som bilag.

Inddragelse

Der er afholdt et informationsmøde for interesserede borgere i december 2024 om S-togsværksted i Vinge. Der er afholdt møder med de lodsejere, der har arealer, der skal indgå i projektet. Inddragelse sker igen i forbindelse med den offentlige høring, hvor der forelægger et fyldestgørende grundlag for lokalplanlægning, som dialogen kan tages ud fra.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag - Lokalplanområdet
• Miljørapport for lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 af værkstedsområde.pdf
• Visualiseringer af S-togsværksted for lokalplan 179
• Bilag - Tværsnit for lokalplanområdet (indarbejdes i lokalplanen før offentlig høring)
• Forslag til lokalplan 179 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge
• Forslag til kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge

Resume

Udvalget skal godkende at sende et tillæg til spildevandsplanen i offentlig høring. Tillægget udgør det juridiske plangrundlag for, at spildevand samt tag- og overfladevand fra et kommende vandværk i Gerlev kan håndteres. Det planlægges, at der optages et nyt spildevandskloakeret opland i Frederikssund Kommunes spildevandsplan. Oplandet kaldes 608. Tag- og overfladevand planlægges nedsivet indenfor matriklen, hvor vandværket etableres. Spildevand planlægges afledt til Tørslev renseanlæg.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende udkast til tillæg til spildevandsplan 2013-2021: "Nyt vandværk i Gerlev, matrikel 7ar og 7f Gerlev By, Gerlev, Spildevandskloakering, Nyt opland 608 med afledning til Tørslev renseanlæg”
2. Godkende, at udkastet sendes i 8 ugers offentlig høring.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 3. december 2025, pkt. 148:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Tillægget er nødvendigt for at kunne etablere et nyt vandværk i Gerlev.

Baggrunden for tillægget er, at Novafos ønsker at etablere et nyt vandværk på matrikel 7ar og 7f i Gerlev By. Matriklerne er ikke optaget i spildevandsplanen. Derfor optages et nyt opland 608 i spildevandsplanen med dette tillæg. Det skal med tillægget vurderes, om og hvordan spildevand og regnvand kan håndteres miljømæssigt forsvarligt. Det skal fremgå, hvor meget areal der skal reserveres til nedsivning og om Tørslev renseanlæg har kapacitet til at modtage spildevandet fra et kommende vandværk.

Dette tillæg til spildevandsplanen supplerer spildevandsplanen for Frederikssund Kommune: ”Spildevandsplan for Frederikssund Kommune 2013-2021”. Området udlægges til spildevandskloakering. Det betyder, at Novafos skal håndtere spildevandet, samt at tag- og overfladevand skal håndteres af grundejer indenfor egen matrikel.

Der skal således udarbejdes tillæg fordi:

• der optages et nyt spildevandskloakeret opland 608 i spildevandsplanen
• der reserveres plads til 2 nedsivningsbassiner i planområdet til håndtering af tag - og overfladevand fra området,

Området der spildevandsplanlægges for

Herunder er vist det område, der spildevandsplanlægges for. Området er markeret med mørk rød. Området er på ca. 1,1 hektar.

Novafos har vurderet, at Tørslev renseanlæg kan håndtere den ekstra spildevandsmængde uden at forringe tilstanden for Roskilde Fjord, da der ikke vil udledes mere kvælstof eller flere miljøfremmede stoffer årligt.

Proces

Tillægget til spildevandsplanen og tilhørende miljøscreening skal sendes i 8 ugers offentlig høring. Efter høringsperioden bearbejdes eventuelle kommentarer og indsigelser. Den endelige udgave af tillægget kan herefter vedtages administrativt, såfremt der ikke er kommet væsentlige indsigelser i høringsperioden.

Når tillægget er vedtaget, skal Novafos ansøge om og opnå nedsivningstilladelse, før tag- og overfladevand kan nedsives.

Inddragelse

Novafos har været inddraget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Udkast - Gerlev vandværk nyt opland 608 -tillæg til spildevandsplanen + tilhørende screening 31102025

Resume

Med denne sag skal der tages stilling til viljen til at gennemføre indsatser til grundvandsbeskyttelse inden for boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) ved hjælp af påbud, hvis det ikke lykkes at indgå frivillig aftale. Lodsejer ønsker en ændring i det foreslåede arronderede areal, som har været forelagt i forbindelse med varsel af påbud.

Den 1. juli 2024 trådte der ny lovgivning i kraft, som medførte, at muligheden for at vandforsyningerne og de berørte lodsejere kan indgå frivillige aftaler udløb den 31. december 2024. Herefter er kommunerne forpligtiget til at meddele påbud/forbud inden for de boringsnære beskyttelsesområder, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Imødekomme lodsejers ønske om ændringer i det arronderede areal ved at træffe afgørelse om, at grundvandet skal beskyttes inden for det boringsnære beskyttelsesområde, med tilhørende arronderet areal ved påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale om beskyttelse af grundvandet.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 3. december 2025, pkt. 147:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den 25. juni 2025 vedtog Frederikssund Kommunes Byråd at træffe afgørelse om, at grundvandet skal beskyttes inden for boringsnære beskyttelsesområder ved påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale om beskyttelse af grundvandet. Det vil sige for de matrikler, hvor det ikke var lykkes for vandforsyningen at indgå frivillig aftale med lodsejer.

Frederikssund Kommune har den 4. august 2025 varslet påbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i boringsnært beskyttelsesområde og i nærområde hertil til Strø Kildeplads. I partshøringssvar dateret den 27. august 2025 har lodsejer ønsket to ændringer af det arronderede areal. For det ene areal ønskes ændringen, da det ikke vil kunne tilgås med sprøjtemateriel uden at køre igennem BNBO areal eller gennem nabomark. For det andet areal ønskes en ændring af det defigurerede areal, da det passer bedre til driften (ændringen i forhold til det areal der er politisk godkendt den 25. juni 2025 stiger størrelsen på det arronderede areal fra 16.318 m² til 34.683 m². Det vurderes, at ændringsønskerne skal imødekommes.

Sagen skal forelægges politisk igen, således det kan besluttes, om der er vilje til at gennemføre de nødvendige rådighedsindskrænkninger ved hjælp af påbud eller forbud på det nye areal og lodsejer således har mulighed for at søge Skat om skattefritagelse på det nye areal.

I 2022 udarbejdede Frederikssund Kommune en risikovurdering af behovet for beskyttelse af grundvandet mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til de almene vandværker i kommunen (se bilag 1). Risikovurderingen blev politisk vedtaget den 30. november 2022 af Plan og teknik. På baggrund af kommunens risikovurdering har vandforsyninger og lodsejere skullet forøge at indgå frivillige aftaler.

Den 1. juli 2024 trådte der ny lovgivning i kraft, som medførte, at muligheden for at indgå frivillige aftaler udløb den 31. december 2024. Herefter er kommunerne forpligtiget til at meddele påbud/forbud inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der ikke er indgået en frivillig aftale.

Beslutning om vilje til påbud/forbud ved frivillige aftaler

Både ved frivillige aftaler og ved påbud/forbud har lodsejeren krav på erstatning for det værditab, det medfører på ejendommen, at der ikke længere må anvendes pesticider. Det er vandforsyningen, som betaler erstatning til lodsejeren. Lodsejer har mulighed for at søge Skat om fritagelse for beskatning af erstatningen. Dette forudsætter, at aftalen er indgået på ekspropriationslignende vilkår, hvilket vil sige, at kommunen skal træffe afgørelse om, at der er vilje til at gennemføre de nødvendige rådighedsindskrænkninger ved hjælp af påbud eller forbud. Lodsejers mulighed for at søge om skattefritagelse bortfalder, såfremt kommunen ikke har truffet beslutning om vilje til påbud inden aftalen underskrives. Det er derfor nødvendigt også at træffe beslutning om vilje til påbud i de tilfælde, hvor der indgås en frivillig aftale.

Arrondering

Ved udpegningen af BNBO er der ikke taget hensyn til brugsgrænser, hvilket kan betyde, at der kan opstå restarealer, som er umulige eller vanskelige at dyrke hensigtsmæssigt. I disse tilfælde kan der både ved frivillige aftaler og påbud/forbud laves aftale om, at restarealerne uden for BNBO også bliver omfattet af de samme restriktioner som BNBO. Dette kaldes arrondering. Ved beslutning om vilje til påbud og forbud skal der tages stilling til hver enkelt sag, og det skal fremgå hvilke arealer, der bliver pålagt restriktioner, inklusive de arronderede arealer.

Lovhjemmel

Påbud/forbud om ophør af brug af pesticider inden for BNBO er hjemlet i miljøbeskyttelseslovens §24a. §24a. Denne gælder dog kun for pesticider, og med brug af denne paragraf bortfalder 25 m beskyttelseszonen, som i dag er udlagt omkring alle vandindvindingsboringer til almen vandforsyning, og som forbyder dyrkning og gødskning. For at opretholde 25 meter zonen vil der skulle meddeles påbud efter miljøbeskyttelseslovens §24. Påbud inden for arronderede arealer er også hjemlet i miljøbeskyttelseslovens §24.

Berørte arealer

Ved beslutning om vilje til påbud og forbud skal der tages stilling til hver enkelt sag, og det skal fremgå hvilke arealer, der bliver pålagt restriktioner, inklusive de arronderede arealer. I bilag 2 er oplistet det BNBO, hvor der skal træffes beslutning om vilje til påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider. Kortbilag med BNBO og arronderede arealer fremgår af bilag 3.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Risikovurdering
• Bilag 2 - Oversigt areal
• Bilag 3_kortbilag

Resume

Med denne sag skal det besluttes, hvorvidt operatøren (FHSupport), som driver Columbus færge, i en forsøgsperiode på 2 år skal kunne tilbyde pakkeløsninger i samarbejde med andre aktører, med henblik på at skabe større opmærksomhed om området Kulhuse-Sølager og således kan være med til at øge færgens indsejlingsindtægter.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

1. Operatøren i en 2 årig forsøgsperiode gives mandat til at tilbyde pakkesalg og rabatter på overfart med Columbus, når Operatøren vurderer, at dette er hensigtsmæssigt i forhold til at øge turismen i Hornsherred.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 3. december 2025, pkt. 154:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Operatøren af færgen Columbus ønsker frit at kunne indgå aftaler vedr. pakke-salg, hvori billetter til Columbus indgår med potentielle rabatter, når Operatøren vurderer, at det er hensigtsmæssigt for at skaffe flere passagerer samt eksponering af overfarten og området.

Operatøren ønsker at promovere Columbus mere i lokalområdet bl.a. for at tiltrække flere passagerer fra Halsnæs over til Hornsherred. Dette skal ske igennem markedsføring med samarbejdspartnere, hvor et pakke-salg kunne være et potentielt givtigt samarbejde. Operatøren forestiller sig samarbejde med lokale virksomheder og institutioner som fx erhvervsdrivende i Kulhuse havn, Jægerspris Slot, Willumsen Museum, Svanholm Gods eller butikker og Sillebrocenteret i Frederikssund. Med en pakkeløsning vil man kunne tilbyde, at besøgende fra Halsnæs kan købe en billet til både færgen og seværdighed/aktivitet i Hornsherred eller Frederikssund.

Pakkesalg eller rabatter kunne også blive aktuelle i forbindelse med potentielle arrangementer i Kulhuse, hvor deltagere fra Halsnæs ønskes samt også arrangementer i Halsnæs, hvor det vurderes, at et pakke-salg vil kunne øge mængden af passagerer på færgen Columbus. Dette er specielt aktuelt i forhold til perioderne udenfor højsæsonen.

I forhold til samspillet med de nuværende takster og rabatter igennem 10-turs kort, vurderes det, at diverse pakkesalg ikke vil være en konkurrent til nuværende takstsystem. Pakkesalg vil primært tiltrække nye kunder til både Sølager og Kulhuse, der ikke før har benyttet overfarten. Dermed vil nye kunder blive opmærksomme på, hvilket aktiviteter og seværdigheder, som sejlads med Columbus kan føre til.

Operatøren anmoder om en forsøgsperiode på 2 år, altså til og med sæsonen 2027, hvorefter der udarbejdes evaluering.

Der har været kontakt til forsikringsmægleren, som bistår med korrekt forsikring af færgen. Forsikringsmægleren oplyser, at det ikke vil have betydning for prisen på de nærværende forsikringer at indgå i mulige pakkeløsninger.

Såfremt forsøgsordningen besluttes, vil der formelt blive udarbejdet allonge til den eksisterende kontrakt som fastlægger forsøgsperiode, operatørens ansvar m.v.

Inddragelse

Operatøren har været i dialog med såvel Visit Fjordlandet som enkelte erhvervsdrivende i området, der alle kan se muligheder i forslaget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med denne sag skal det besluttes, hvorvidt operatøren (FHSupport) som driver Columbus færge, fremover i en 2 årig forsøgsperiode skal have mulighed for at kunne tilbyde aftensejlads med færgen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

1. Operatøren får fuldmagt til, i en 2 årig forsøgsperiode, at benytte Columbus til arrangementer efter, at sejladsen i henhold til sejlplanen er afsluttet.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 3. december 2025, pkt. 155:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Operatøren af færgen Columbus ønsker at benytte Columbus til arrangementer som fx cruise-sejlads med foredrag, spisning og/eller solnedgang, om aftenen efter at sidste tur er sejlet i henhold til sejlplanen.

Columbus har sidste afgang kl. 19:45 i juni, juli og indtil midt august. Columbus må kun sejle, når det er lyst, men i sommermånederne er det muligt at have et par timers tur-sejlads efter dagens sidste tur i henhold til sejlplanen. Aften-arrangementer på Columbus vil, hvis det er muligt, blive afholdt i samarbejde med lokale fra Hornsherred til at levere underholdning, foredrag, mad, drikke eller andet, der indgår i arrangementet. Samme form for arrangementer er afholdt med stor interesse i Holbæk Kommune, hvor billetterne hurtigt blev udsolgt, og hvor den lokale opbakning var betydelig.

Operatøren sikrer, at alle eventuelle krævede tilladelser opnås i forbindelse med ethvert arrangement. Operatøren vurderer samtidig, at slitage på Columbus i forbindelse med disse arrangementer er yderst begrænset, da det drejer sig om få timer for færgen, der i forvejen er i drift i mange timer. Da der er tale om en forsøgsperiode på 2 år, vil operatøren efter sæsonen 2027 evaluere på tiltaget med henblik på at give en anbefaling, om samme typer af arrangementer bør ske i efterfølgende sæsoner.

For hvert arrangement vil Operatøren levere et regnskab af dels indtægter fra billetsalg og evt. salg ombord samt tilhørende udgifter til lønninger, brændstof og evt. forplejning til mandskabet. Resultatet for hvert arrangement vil indgå i opgørelsen af driftsresultatet, der indgår i den kontraktmæssige forpligtelse imellem Operatør og kommunen. Der forventes et mindre overskud på mellem 5.000 og 20.000 kr. ud fra forventeligt 6-8 mulige arrangementer i løbet af sæsonen.

Tiltaget vil bidrage til yderligere at øge turismen i Hornsherred.

Der har været kontakt til forsikringsmægleren, som bistår kommunen med korrekt forsikring af færgen. Forsikringsmægleren oplyser, at det ikke vil have betydning for prisen på de nærværende forsikringer at tillade evt. aftensejladser.

Såfremt muligheden for aftensejlads besluttes, vil der formelt blive udarbejdet allonge til den eksisterende kontrakt som fastlægger operatørens ansvar m.v.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med den nye ældrelov er kravet om kvalitetsstandarder på ældreområdet bortfaldet. Men der er i serviceloven fortsat krav om godkendelse af enkelte kvalitetsstandarder hvert år. I forlængelse heraf indstilles, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at godkende kvalitetsstandarder på §§ 83 (personlig hjælp og pleje), 83 a (rehabiliteringsforløb) og 86 (genoptræning).

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende vedlagte kvalitetsstandarder, der ifølge loven skal godkendes årligt.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 27. november 2025, pkt. 94:

For administrationens indstilling stemte:

Susanne Bettina Jørgensen (A), Morten Skovgaard (V), Ole Frimann Hansen (F) og Inge Messerschmidt (O).

Imod stemte: Maibritt Møller Nielsen (Æ), idet hun er imod robotstøvsugere i hjemmeplejen.

Anbefales.

Fraværende:

Ozgür Bardakci (A)

Lars Jepsen (A)

Sagsfremstilling

Servicelovens §§ 83 (personlig hjælp og pleje), 83 a (rehabiliteringsforløb) og 86 (genoptræning) skal revideres en gang årligt, jf. ”Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83a og 86”.

Siden september 2025 er alle nye borgere og borgere med et ændret støttebehov i alderen +67 år visiteret til helhedspleje, jf. den nye ældrelovs § 10. En lille gruppe borgere under 67 år er dog fortsat i målgruppen for servicelovens §§ 83 (personlig hjælp og pleje), 83 a (rehabiliteringsforløb) og 86 (genoptræning).

Administrationen anbefaler derfor Omsorg og ældre at godkende følgende kvalitetsstandarder i 2026 indenfor udvalgets ansvarsområde (vedlagt som bilag til sagen):

• Træning efter serviceloven § 86

• Rehabiliteringsforløb efter serviceloven § 83a

• Personlig støtte (personlig pleje) efter serviceloven § 83

• Anden praktisk støtte efter serviceloven § 83

• Aflastende rengøring § 83

• Støtte til rengøring § 83

• Tøjvask efter serviceloven § 83

• Indkøbsordning samt støtte til indkøb efter serviceloven § 83

• Madservice efter serviceloven § 83

• Tilberedning/anretning af mad efter serviceloven § 83

Kvalitetsstandarderne er ikke revideret og er dermed en videreførelse af de kvalitetstandarder, udvalget godkendte for 2025. Det vurderes, at knap 100 borgere er i målgruppen for fortsat støtte, jf. serviceloven, når ældreloven er fuldt indfaset i sommeren 2027.

Administrationen planlægger primo 2026 at igangsætte en proces for de resterende lovpligtige kvalitetsstandarder og den fremtidige serviceinformation jf. ældreloven. Der vil i processen i forlængelse af arbejdet med frisættelse, blive lagt op til en ny proces og form herfor.

Inddragelse

Sagen sendes i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har noteret sig, at der er tale om en videreførelse af de eksisterende kvalitetsstandarder for 2025. Rådet har ingen kommentarer hertil.

Seniorrådet:

Seniorrådet har ingen bemærkninger til de lovpligtige kvalitetsstandarder for 2026 og tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Beslutning om godkendelse af lovpligtige kvalitetsstandarder for 2026 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Kvalitetsstandarder 2026 - lovpligtige kvalitetsstandarder - Omsorg og ældre

Resume

Med henvisning til styrelseslovens § 11, stk. 1 og Byrådets forretningsorden § 3 har Maibritt Møller Nielsen (Æ) haft anmodet om at få optaget en sag på Byrådets dagsorden om handicaptilgængelighed i Frederikssund Kommune. Byrådet oversendte på møde den 29. oktober 2025 sagen til behandling i Økonomiudvalget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Sagen drøftes.

Historik

Beslutning fra Byrådet, 29. oktober 2025, pkt. 174:

Sagen sendes til behandling i Økonomiudvalget.

Fraværende: Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

Jf. styrelseslovens § 11, stk. 1 og Byrådets forretningsorden § 3 har Maibritt Møller Nielsen (Æ) haft anmodet om at få optaget følgende på Byrådets dagsorden:

"På nuværende tidspunkt, er vi på et niveau C, som loven foreskriver og jeg ønsker, at vi som kommune skal op på niv. B, når der renoveres eller bygges i Frederikssund kommune. Det gælder også ved anlæg af veje og fortov m.m. For der er stor forskel fra by til by på, hvor god den enkelte kommune er til, at indtænke handicapvenlige tilgængelighedshensyn.

Tilgængelighed berører mange borgere, der enten sidder i kørestol, er dårligt gående, er blind, har nedsat syn, går med barnevogn osv. Der har været nogle kedelige sager i kommunen, bl.a. svømmehallen i Frederikssund omkring omklædningsforholdene, og jeg har talt med en del borgere i kommunen, der fortæller de er usikre når de går rundt i byen.

F.eks. hvis det er mørkt, så kan det være svært at se, hvor der evt. er en lavere kant, som man kan komme op med f.eks. en rollator. Det kunne evt. afhjælpes med en malet stribe eller anden mærkning, på det sted, hvor det var sikkert for borgeren, at gå op på fortovet.

Det er belyst i budgetforhandlingerne, at merudgiften er på ca. 2-3% ved, at hæve niveauet til niv. B.

Udover dette ønsker jeg, der tages stilling til, at der samtidig tilføjes, at elektriske kørestole skal have tilgængelighed under dette niveau.

Derfor ønsker jeg at byrådet sender sagen i udvalget, så der kan tages stilling til sagen samt arbejdes videre med den."

Administrationens bemærkninger

Administrationen har tidligere kommenteret på dette spørgsmål i politiske spørgsmål og svar til budgetarbejdet for budget 2026-2029 bilag 069.

Niveauerne udspringer af Bygningsreglement 2018 og SBi-anvisning 272 og opdeles i tre trin:

• Niveau C - Basal tilgængelighed svarende til bygningsreglementets minimumskrav.

• Niveau B - Høj tilgængelighed med krav om niveaufri adgang, bredere døre, mindre stigninger og tydelige kant- og ledelinjer.

• Niveau A - Fuldt tilgængeligt byggeri dimensioneret til fx hospitalssenge og el-kørestole, med teleslyngeanlæg, selvåbnende døre, taktile løsninger og kontrastmarkeringer.

Der findes ikke officielle nøgletal for merprisen ved at løfte et projekt fra ét niveau til et andet. Dansk Handicap Forbund og deres rådgivere har oplyst, at sådanne generelle tal ikke eksisterer.

Ved det nye børnehus i Vinge blev der desuden indhentet en optionspris på løft fra niveau C til B, hvor merprisen var 1,02 % af anlægssummen, svarende til 185.000 kr.

På den baggrund kan merprisen i nybyggeri overslagsmæssigt vurderes sådan:

• Niveau C → B: ca. 1-2 % af anlægsudgiften

• Niveau C → A: ca. 10-15 % af anlægsudgiften

Som regneeksempel vil en ny skole til 250 mio.kr. altså have en merpris på mellem 2,5 - 5 mio.kr. ved at løfte kvalitetsniveauet til handicap og tilgængelighed fra niveau C til B.

For anlæg af veje og fortove vurderes merprisen tilsvarende: et løft fra C til B ligger typisk på 1–3 %, mens niveau A kan anslås til omkring 10-15 %, afhængigt af krav til taktile ledelinjer og belysning.

På det offentlige vejnet arbejdes der løbende med tilgængelighed gennem etablering af gennemgående fortove, taktile felter, lydsignaler ved signalanlæg og forbedringer ved busstoppesteder. Ved nyanlæg indarbejdes tilgængelighed fra projektstart, og løsningerne kontrolleres af både trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer. Skitseprojekter sendes desuden til kommentering i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Finansiering sker via de relevante puljer, herunder asfaltkontoen, stier og fortove samt trafiksikkerhedspuljen.

Administrationen har gennemgået den gældende investeringsplan (jf. Budget 2026-2029) og udpeget 32 anlægsprojekter, som har udgifter, der skal opskrives, såfremt tilgængelighedsniveauet hæves fra minimumskrav. Projekterne er f.eks. bygge- og anlægsprojekter som Maritimt Center, Kulturtiltag i Slangerup, Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby, Børnehus i Vinge, Køkkener i børnehuse, Ejendomsrenoveringer samt vej-, cykelsti- og stiprojekter m.v.

Merpris ved niveau C til B er skønsmæssigt opgjort ved at opskrive anlægsprojekterne med 2%

Merpris ved niveau C til A er skønsmæssigt opgjort ved at opskrive anlægsprojekter med 12,5%

Merpris for veje og stier til niveau A er skønsmæssigt opgjort ved at opskrive anlægsprojekterne med 10%.

Samlet merpris for alle år i investeringsplanen for at hæve alle handicap- og tilgængelighedstiltag fra niveau C til B udgør 6.286.000. Her er ikke en merpris for veje, da vejprojekter i udgangspunkt altid etableres handicaptilgængeligt.

Samlet merpris for alle år i investeringsplanen for at hæve alle handicap- og tilgængelighedstiltag, inklusiv veje og stier, fra niveau C til A udgør 73.486.000.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger til sagen udover, at forslaget om at øge handicap- og tilgængelighedskravne vil medføre merudgifter, som ikke er finansieret i Budget 2026-2029, og som ligeledes vil presse anlægsrammen i de enkelte år.

Resume

Byrådet besluttede på møde den 27. november 2024, at administrationen skulle arbejde videre med de fire anbefalinger fra projektudvalget "Det gode borgerforløb". Byrådet besluttede også, at administrationen skulle sikre en opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd ultimo 2025. I nærværende sagen forelægges denne status på arbejdet. Forud for behandlingen af sagen i Byrådet den 17. december 2025 holdes en temadrøftelse i Byrådet om emnet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet nedsatte i 2023 projektudvalget Det gode borgerforløb. Udvalgets arbejde forløb et år fra oktober 2023 til oktober 2024.

På byrådets temamøde den 30. oktober 2024 præsenterede udvalget følgende fire anbefalinger for byrådet:

• At kommunen arbejder med værdien om at forstå og tage udgangspunkt i borgerens perspektiv
• At kommunen tager ansvar for en tydelig og brugervenlig kommunikation og forventningsafstemning i mødet med borgerne, virksomhederne og foreningerne
• At det er nemt for borgere, foreninger og virksomheder at få kontakt til kommunen
• At være en imødekommende kommune

Udvalgets samlede afrapportering er vedlagt i bilag 1.

Byrådet besluttede på møde 27. november 2024, at administrationen skal arbejde videre med de fire anbefalinger fra projektudvalget Det gode borgerforløb (sag nr. 200). Byrådet besluttede også, at administrationen skulle sikre en opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd ultimo 2025.

På denne baggrund har sagen til formål at give en status på administrationens arbejde med anbefalingerne i 2025.

Overordnet ramme for arbejdet med anbefalingerne

Administrationens arbejde med anbefalingerne fra projektudvalget Det gode borgerforløb har taget udgangspunkt i, at anbefalingerne skal forankres bredt i hele organisationen. Samtidig har arbejdet skulle tilpasses og tænkes sammen med de enkelte centres opgaver, målgrupper og eksisterende udviklingsdagsordener. Hvert center arbejder således med alle fire anbefalinger og udvælger de fokusområder, der vurderes mest relevante i forhold til centrets kerneopgaver.

Centrenes arbejde har været understøttet af en tværgående indsats. Denne omfatter blandt andet udviklingen af et fælles kursus i afgørelsesbreve, der udbydes i 2026, samt et fælles udgangspunkt for telefonbetjeningen. Herudover har centrene løbende mødtes på tværs for at få en fælles retning på arbejdet og få inspiration udefra og fra hinanden.

Status på arbejdet med anbefalingerne

I dette afsnit gives en overordnet status på det foreløbige arbejde med de fire anbefalinger. I bilag 2 er de ni centres arbejde med anbefalingerne uddybende beskrevet.

Arbejdet i centrene viser generelt en tydelig bevægelse mod mere sammenhængende, tilgængelige og imødekommende borgerforløb på tværs af organisationen.

Inden for anbefalingen om at forstå og tage udgangspunkt i borgerens perspektiv har flere centre arbejdet med at bringe borgerens oplevelse tættere på kerneopgaven. Center for Børn og Skole har formuleret fælles pejlemærker for mødet med borgere og indført systematisk opsummering af samtaler for at sikre, at borgerne oplever sig hørt. Center for Beskæftigelse og Social inddrager borgere og virksomheder i udviklingen af beskæftigelsesindsatsen, mens Center for Familie og Rådgivning arbejder med prøvehandlinger for at styrke borgerinddragelsen. Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre og Center for Beskæftigelse og Social har sat fokus på myndighedsrollen og forventningsafstemning gennem et gå hjem-møde med ekspert i borgeroplevelser Ian Wisler-Poulsen.

Inden for anbefalingen om tydelig og brugervenlig kommunikation arbejdes der med at gøre breve, hjemmesider og møder mere forståelige. Center for Politik og HR udbyder et nyt kursus i god borgerkommunikation i 2026, og flere centre har opdateret tekster og brevskabeloner. I Visitation og Hjælpemidler i Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre er der udarbejdet nye afgørelsesbreve, informationsmateriale og en introduktionsfilm, der synliggør medarbejderne bag telefonerne og styrker tilliden i kontakten.

Anbefalingen om nem kontakt til kommunen følges op med initiativer, der gør det lettere at få fat i den rette medarbejder. Center for By og Landskab tester et pilotprojekt, hvor borgere kan få hurtig kontakt til fagpersoner, mens Center for Beskæftigelse og Social afprøver en app, hvor borgere kan chatte og booke møder direkte med deres sagsbehandler.

Under anbefalingen om at være en imødekommende kommune arbejdes der med værtskab, service og fysiske rammer. Center for Kultur, Fritid og Ungeliv har gennemført et forløb om værtskab, der har skabt mærkbare forbedringer i borgeroplevelsen. Center for Ejendomme og IT udvikler fremtidens borgerservice med mere indbydende rammer, og Visitation og Hjælpemidler har øget antallet af hjemmebesøg og styrket dialogen med borgere og pårørende.

Samlet bruger centrene anbefalingerne aktivt til at styrke kvaliteten i mødet med borgerne – både gennem lokale initiativer og tværgående indsatser, der understøtter en fælles tilgang til den gode borgeroplevelse.

Inddragelse

Udover selve inddragelsen ifm. § 17, stk. 4 - udvalget har centrene på forskellig vis inddraget borgere og interessenter løbende. Se konkrete eksempler i bilag 2.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger til sagen.

Bilag

• Bilag 1: Afrapportering Det gode borgerforløb endelig
• Bilag 2. Status på arbejdet med anbefalinger fra Det gode borgerforløb, nov. 2025

Resume

Byrådet besluttede på mødet den 25. oktober 2023 at igangsætte arbejdet med frisættelse, tillid og regelforenkling (Sag nr. 186). Arbejdet forløber i 2024 og 2025 og er organiseret i tre spor: 1. Det organisatoriske spor, 2. Det lokalpolitiske spor og 3. Det nationale spor. Det blev også besluttet, at Byrådet skulle modtage en årlig tilbagemelding på arbejdet ultimo 2024 og ultimo 2025. Byrådet blev forelagt foreløbig status på byrådsmødet den 18. december 2024 (sag nr. 224).

I nærværende sag forelægges status på, hvad der er arbejdet med gennem de to sidste år. Forud for behandlingen af sagen i Byrådet den 17. december 2025 holdes en temadrøftelse i Byrådet om emnet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Byrådet har sammen med ledere og medarbejdere ansvaret for, at Frederikssund Kommune leverer løsninger af god kvalitet overfor borgere og virksomheder. Frisættelse, tillid og regelforenkling er én af vejene til at udvikle gode løsninger. Det kræver, at der på de enkelte arbejdspladser og på tværs af organisationen udvises tillid og arbejdes sammen om at skabe velfærd og udvikling.

Arbejdet med frisættelse, tillid og regelforenkling skal i vid udstrækning organiseres og tilrettelægges der, hvor opgaverne løses. Dette vil sikre gode og fleksible rammer for arbejdet, og at fagligheden kan udfoldes i gode arbejdsfællesskaber. Dermed opnås et godt afsæt for at skabe løsninger med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov. Alt sammen i tråd med ambitionerne i ”Sammen om Frederikssund”.

Det igangsatte arbejde har været organiseret i tre spor:

1. Det organisatoriske spor: Med fokus på, at der lokalt på kommunens arbejdspladser arbejdes med at skabe fleksible arbejdsgange og øget råderum til, at medarbejderne kan bruge deres faglighed til at skabe gode løsninger for borgere og virksomheder.
2. Det lokalpolitiske spor: Med fokus på at afskaffe uhensigtsmæssige regler og procedurer samt omlægge processer for opfølgninger m.v. Derved frigøres i nogle tilfælde ressourcer i administrationen, som kan anvendes til andre og mere borgernære opgaver. Ligeledes kan der skabes bedre vilkår for det politiske arbejde.
3. Det nationale spor: Med fokus på at følge den nationale udvikling i forhold til frisættelse, tillid og regelforenkling, og hvor tiltag til at skabe øget råderum for kommunerne omsættes til konkrete handlinger i Frederikssund Kommune. En række af de nationale reformer indeholder således frisættelsestiltag, herunder på beskæftigelsesområdet, ældreområdet og folkeskoleområdet.

I vedlagte bilag er der givet en status med eksempler på arbejdet inden for de tre spor. Det er administrationens vurdering, at der generelt er god fremdrift i arbejdet i alle tre spor.

I det organisatoriske spor arbejdes der med frisættelse i alle centre. Centrene har et forskelligt fokus, hvilket afspejler, at rammevilkårene er forskellige. Nogle områder er meget decentralt organiseret med mange små arbejdspladser, mens andre områder er mere samlede på færre arbejdspladser. Det varierer også, hvor meget rammelovgivningen giver mulighed for at arbejde med frisættelse på de enkelte områder. Dog går en række temaer på tværs i arbejdet: Forenkling af dokumentation og af administrative regler, automatiseringer, tillid i opgaveløsningen, fleksibilitet på arbejdspladsen, målretning af ressourcer samt kompetenceudvikling og sparring.

I det lokalpolitiske spor har alle udvalg besluttet målsætninger for arbejdet, og på Byrådets møde den 28. juni 2024 blev Byrådet orienteret om udvalgenes målsætninger (Sag nr. 133). Udvalgene har også haft et forskelligt fokus i arbejdet, men gennemgående er beslutningerne gået på at forenkle regler og krav til dokumentation samt omlægge processer for opfølgning m.v. Dette vil i nogle tilfælde kunne frigøre ressourcer i administrationen, som kan bruges på andre og mere borgernære opgaver. Ligeledes muliggør det bedre vilkår for det politiske arbejde i udvalgene.

Endelig er der i det nationale spor kommet tiltag til øget frisættelse i kommunerne gennem de politiske vedtagne reformer i Folketinget. Det gælder bl.a. på beskæftigelsesområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet. Ligeledes har regeringen gennem de seneste års økonomiaftaler med KL lagt op til og iværksat en række regel- og forenklingstiltag. Alle disse initiativer i det nationale spor skal omsættes til konkrete handlinger i Frederikssund Kommune – en proces, der er i gang og vil fortsætte i 2026 og frem.

I årene frem fortsætter arbejdet i alle tre spor, og det er administrationens vurdering, at der med indsatserne i 2024 og 2025 er skabt et godt fundament for det videre arbejde. At arbejde med frisættelse, tillid og regelforenkling er et udtryk for et mindset hos politikere, ledere og medarbejdere. Et mindset, der prioriterer de lokale og tillidsbaserede løsninger med borgere og virksomheder i fokus.

Inddragelse

Der har været en bred inddragelse i arbejdet. Alle kommunens knap 200 ledere har i ledelsesudviklingsforløbet ”Ledelse i forandring” arbejdet med frisættelse, tillid og regelforenkling i 2023-2024 og med psykologisk tryghed i 2025. MED-udvalgene har ligeledes været inddraget i processen, ligesom temaerne har været drøftet både på Personalepolitisk Konference i 2024 og 2025 med deltagelse af alle MED-repræsentanter i Frederikssund Kommune. Endelig har input fra råd og nævn, borgere, virksomheder og foreningsliv m.fl. indgået i arbejdet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Status på frisættelse, tillid og regelforenkling, november 2025

Resume

Byrådet godkendte på møde den 29. maj 2019, at administrationen fremlægger en sag om status på udviklingen i Vinge, herunder økonomiafrapportering, i slutning af hvert kvartal, og at der hvert år i første kvartal redegøres for evt. fremtidige budgetbehov. I denne sag opsummeres både udviklingen for Vinge i årene 2019-2025 og for det seneste år. Økonomiudvalget og Byrådet anbefales at tage status for seneste kvartal til efterretning.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Vinges udvikling fra 2021-2025

Med bred politisk opbakning er udviklingen i Vinge gennem de seneste år og den nuværende byrådsperiode gået stærkt. Der er politisk vedtaget strategiske planer, blandt andet Udviklingsplanen, Kvalitetsprogrammet og Vinge Byrumsinventar, som skal sikre en udvikling i tråd med Vinges DNA som en by med fokus på natur, fællesskaber og lavt CO₂-aftryk.

I perioden har der også været stor aktivitet i forhold til udbud og salg af grunde og byggemodning og klargøring af byen, fx med forsyning, veje og vandhåndtering. Flere betydningsfulde anlæg er igangsat og færdigetableret, herunder Vinge Station, Netto og lejlighedskomplekser i Vinge C, mens andre er under færdiggørelse eller lige igangsat, fx FOSS, Ikanos rækkehuse og byens første børnehus.

Der har også været lagt vægt på at passe på Vinges natur gennem plejeplaner og drift og på at udvikle rammer for fællesskaber, hvor fokus lige nu især er på Solvænget 29, Det Grønne Hjerte og stiftelse af Vingeforeningen.

I Bilag 1 ses en tidslinje med projekter og opgaver over årene 2021-2025.

Vinge udvikling i 2025 og 2026

Den stigende hastighed i udviklingen af anlæg og antal borgere i Vinge afføder også behov for, at kommunen prioriterer udviklingen af en grøn og fællesskabende by. Der skal fortsat arbejdes med god infrastruktur, vandhåndtering og anlæg, der spiller sammen med de øvrige projekter. Der skal også sikres gode rammer for fællesskaber og et attraktivt byliv.

I Bilag 2 skitseres de politiske milepæle, der er opnået i 2025 og de foreløbige milepæle for udviklingen i 2026. Herunder fremhæves enkelte nedslag fra 2025 og større projekter for det kommende år:

• Udbud af flere arealer
• Anlæg af børnehus og Vinge Boulevard
• Etablering af Vingeforeningen
• Videre programmering for områdeudvikling af Vinges Grønne Centrum, der kobler byens centrum med skole og landskabsbro
• Sikring af fællesskabende mødesteder og aktiviteter og understøttelse af frivillige kræfter og spirende foreninger
• Lokalplansforslag for DSB-værksted i det nordlige Vinge
• Lokalplansforslag for landskabsbro over banen
• Afstemning af fremadrettet drift af offentlige arealer i Vinge
• Planer for mobilitet og vand- og skybrudshåndtering

Udbud i Vinge

Interessen for både bolig- og erhvervsudvikling i Vinge er fortsat høj. I 2025/2026 udbydes A/B-grundene. En udbudsstrategi med et længere sigte er under udarbejdelse, og der igangsættes planlægning for yderlige udbud i Vinge i 2026.

Indsatser for det gode byliv

Det er vigtigt, at der i byudviklingen understøttes initiativer, der bidrager med bylivsværdi i Vinge. Derfor arbejdes der på nedenstående initiativer, som tager afsæt i Vinges vision:

• Der er afsat midler til renovering af drivhuset på Solvænget 29 (ny gulvbelægning af genbrugstegl og solgardiner). Projektet er under opstart og udføres i tæt samarbejde med frivillige kræfter fra borgergruppen Vinge Gror.
• Kulturpavillonen til Solvænget 29, der er bevilliget fra Realdania, afventer byggetilladelse. Pavillonen forventes opført i løbet af vinteren og være klar til åbning i foråret 2026.
• Samarbejde med Kultur og Fritid for styrkelse af fællesskaber og rekreative funktioner i Vinge.
• Stiftelse af Vingeforeningen.

Indsatser for biodiversitet og natur

Naturen spiller en central rolle i Vinge, og der igangsættes løbende naturpleje og biodiversitetstiltag. I efteråret er der blevet ryddet for opvækst flere steder. En lille sø ved Præstemosen er ryddet for pil. Østsiden af Tvinsmosen er ryddet for pil og tagrør og søen ved Solvænget 29 for dunhammere og tagrør. Formålet har været at skabe åbne vandflader til glæde for padder og en lavere og mere mangfoldig sumpvegetation. Alt det afskårne er lagt i nyetablerede og udvidede kvashegn, som understøtter biodiversiteten, ”pynter” langs trampestier og ikke mindst sparer på udledning af CO₂ ved at materialet ikke køres væk.

Igangværende projekter i Vinge

Der er bred aktivitet i hele Vinge, hvor nye kvarterer tager form, og infrastrukturen udbygges. Status for igangværende projekter fremgår af Bilag 3 og et overblik i kortform gives i Bilag 4.

Her fremhæves enkelte projekter:

• ”Vingen” – boligbyggeri ved Mekongvej:

  Ved Mekongvej skal City Apartment ApS opføre byggeriet ”Vingen” med i alt 105 boliger i 2-5 etager. Der er givet en byggetilladelse, som nu er udløbet. Administrationen er i dialog med City Apartment omkring hurtig byggestart eller tilbagekøb af arealer.

• Børnehus i det sydlige Vinge er nu på vej:

  Den 6. november 2025 var der første spadestik på byggeriet af Vinges første børnehus. Huset forventes at været klar til at tage imod børnene fra primo 2027.

• Deltakvarteret:

Belægningen på de interne boligveje i Deltakvarteret er afsluttet. Efteråret 2025 blev de sidste træer plantet, og de interne boligveje og de grønne fællesarealer overdrages til grundejerforeningen i første halvår 2026.

• Parkeringshus i Vinge C udbydes snart:

Udbud af parkeringshuset lige syd for stationen forventes i 4. kvartal 2025, og det forventes færdiggjort andet halvår 2026.

• Tiny Houses og parcelhuse i det sydlige Vinge er i anlæg og under indflytning:

  August 2025 blev de sidste grunde i det sydlige Vinge solgt. November 2025 er der ud af 45 parcelhusgrunde givet byggetilladelse til 33 parcelhuse, hvoraf de 7 også har fået ibrugtagningstilladelse. Af de 18 Tiny House grunde er der givet 11 byggetilladelser, og 4 afventer godkendelse.

  Boligvejen Bølgen og tilhørende cykelstier er blevet asfalteret i november 2025, mens belysning ventes klar ultimo 2025. Fortove og grønne arealer etableres i 2026.

• DSB-værksted i Det grønne erhvervskvarter:

Det er politisk godkendt, at der igangsættes en lokalplan for DSB-værksted i Det grønne erhvervskvarter i Vinge. Lokalplanen er under udarbejdelse og der kigges på anlæggets potentielle ændring af Vinges tidligere planlægning i det berørte område. Over sommeren 2025 har DSB opført et midlertidigt projektkontor ved Vinge Station.

Inddragelse

Der holdes løbende inddragende møder og processer, som sikrer en bred forankring af Vinges udvikling. Vingevandringerne er fortsat en succes og finder fortsat sted to gange årligt. Hver onsdag arbejder Vingeteamet i Klimakassen, hvor borgere og interesserede kan komme i dialog om udviklingen i Vinge. Både nye og etablerede borgere i Vinge inviteres til arrangementer, både for at informere dem om Vinges tilbud og for at give dem en stemme i den videre udvikling.

Økonomi

Sagen har ingen umiddelbare bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle tiltag, der ikke er budgetlagt, vil blive forelagt i selvstændige sager.

Se vedlagte bilag for en status på Vinges økonomi fra 1. januar 2018 til 30. november 2025.

Bilag

• Bilag 1 Tidslinje over Vinges udvikling 2021-2025
• Bilag 2 Politiske milepæle i Vinge 2025 og 2026
• Bilag 3 Gennemgang af igangværende projekter i Vinge
• Bilag 4 Kort med angivelse af anlægsindsatser i Vinge
• Bilag - Status på Vingeforbrug pr. 30. november 2025

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo november 2025. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 424,9 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret.

Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for december 2024 til november 2025 udgør 424,9 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 30. november 2025, som er grundlag for likviditetsprognosen. Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 30. november 2025: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 424,9 mio. kr. pr. 30. november 2025.

Bilag

• Notat Likviditet november 2025
• Økonomisk status pr november
• Bilag - Status på Vingeforbrug pr. 30. november 2025

Sagsfremstilling

1. Status på Frederiksborg Brand & Redning.

2. Status på MAD til hver DAG.

3. Anlægsbevilling til opstart og planlægning i forbindelse med digeprojekter.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.