Økonomiudvalgets møde den 21. maj 2025

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Anne Sofie Uhrskov (V).

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2025 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en negativ tillægsbevilling på 7,7 mio. kr. (mindreforbrug) på serviceudgifterne i 2025.
2. Der gives en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. (merforbrug) på bruttoanlægsudgifterne i 2025
3. Der periodiseres bruttoanlægsudgifter på 0,2 mio. kr. fra 2026 til 2027
4. Der gives en negativ tillægsbevilling på 1,43 mio. kr. (merindtægt) i 2025 under tilskud og udligning samt renter.
5. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-4 anbefales.

Indstillingspunkt 5 taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede udgifter på 7,7 mio. kr., der alene udgøres af serviceudgifter, og fordeler sig på følgende politikområder:

Administration mv.

Reduktion i de forventede udgifter på 2,0 mio. kr., hvilket skyldes diverse mindre mindreforbrug samt vakancer på området.

Lønpuljer og tjenestemandspension

Reduktion i det afsatte budget til den centrale reservcepulje for i alt 5,65 mio. kr., hvorefter der tilbagestår 9,35 mio. kr.

I bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til, at bruttoanlægsudgifterne øges med 2,0 mio. kr. i 2025 for anlægsprojekterne under Økonomiudvalget, svarende til en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. i 2025. Endvidere periodiseres der bruttoanlægsudgifter for 0,2 mio. kr. fra 2026 til 2027.

Merforbruget vedrører følgende anlægsprojekter:

• Merforbrug i 2025 på 1,0 mio. kr. - Vinge – Opgradering af Dalvejen, svarende til tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. til brug for afsluttende asfaltslidlag.
• Merforbrug i 2025 på 1,0 mio. kr. - Thorstedlund, svarende til tillægsbevilling på 1,0 mio. kr., til brug for advokatomkostninger m.v. for salg af Thorstedlund
• Mindreforbrug i 2026 på 0,2 mio. kr. - Reetablering af legeplads mv. på kommunalt areal ved Thorstedlund, hvor midler ikke forventes anvendt i 2026, hvorfor der periodiseres 0,2 mio. kr. til 2027.

I bilag 2 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Skatter, tilskud og udligning samt finansielle poster

Budgetopfølgningen bevirker samlede netto merindtægter for 1,430 mio. kr. i 2025. Denne merindtægt skyldes to forhold:

• Et lavere betinget bloktilskud på 0,780 mio. kr. Dette beløb udgør Frederikssund Kommunes andel af den kollektive sanktion, som kommunerne under ét er pålagt i 2025. Sanktionen er en konsekvens af, at det ikke lykkedes kommunerne samlet set at overholde aftalen om rammerne for service- og anlægsudgifterne i budgetlægningen for 2025.
• Øgede indtægter fra garantiprovision på 2,210 mio. kr. Stigningen skyldes dels, at der er bogført indtægter fra 2024, dels at der er kommet nye garantisager til, hvilket samlet set har løftet indtægtsniveauet fra garantiprovisionen i 2025.

I bilag 3 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

I forbindelse med budgetopfølgningen er der foretaget en opfølgning på budgetaftale 2025-2028, der viser, at 4 ud af Økonomiudvalgets 4 budgetinitiativer er implementeret. Vedrørende de tværgående temaer er 3 implementeret og 3 er delvist implementeret. Budgetinitiativerne, der er delvist implementeret er:

• Krav om opfølgning og takstnedsættelse i standardkontrakter til skole- og dagbehandling
• Analyse og igangsætning af kommunens muligheder for at understøtte indkøb og drift af biler med data
• Ekstra fokus på energistyring og forbrugsanalyse

I vedlagte bilag 4 udspecificeres opfølgningen på budgetaftale 2025-2028 nærmere.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets område har følgende økonomiske konsekvenser:

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug under serviceudgifterne på 7,7 mio. kr.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til at bruttoanlægsudgifterne øges med 2,0 mio. kr. i 2025, svarende til en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. Endvidere periodiseres der bruttoanlægsudgifter for 0,2 mio. kr. fra 2026 til 2027.

Skatter, tilskud og udligning samt finansielle poster

Budgetopfølgningen giver anledning til samlede netto merindtægter, svarende til 1,430 mio. kr. i 2025.

Bilag

• Bilag 1. Service - Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025 (ØU)
• Bilag 2 Anlæg - budgetopfølgning 31-3-2025 (ØU)
• Bilag 3 - Skatter, tilskud og udligning samt finansielle poster
• Bilag 4. Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det samlede forventede forbrug i 2025 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere gives en status på implementeringen af budgetinitiativer vedtaget med budget 2025-2028.

Indstilling

Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi har indstillet budgetopfølgningen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. svarende til et merforbrug på serviceudgifterne.
2. Der gives en tillægsbevilling på 5,0 mio. kr. svarende til et merforbrug på overførselsudgifterne.
3. Der gives en tillægsbevilling på -1,0 mio. kr. svarende til en merindtægt på den centrale refusionsordning.
4. Der gives en tillægsbevilling på -3,0 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne.
5. Der gives en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. svarende til en mindreindtægt på tilskud og udligning.
6. Der gives en tillægsbevilling på -2,2 mio. kr. svarende til en merindtægt på renter mv.
7. Alle fagudvalg arbejder frem mod budgetopfølgningen pr. 30. juni 2025 på at tilvejebringe mindreforbrug på serviceudgifterne, der kan anvendes til at imødegå de fortsatte budgetudfordringer på en række centrale velfærdsområder.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-7 anbefales.

Fraværende: Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har i samarbejde med fagområderne udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2025.

Budgetopfølgningen indeholder resultatet af udvalgsbehandlinger i Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Den likviditetsmæssige udvikling

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet underskud på 59,3 mio. kr. i 2025, hvilket er en forværring på 36,7 mio. kr. En forværring, der primært kan henføres til anlæg:

• Øgede bruttoanlægsudgifter på 49,2 mio. kr., der primært skyldes overført budget fra 2024 bl.a. via overførselssag, der blev politisk besluttet på byrådsmøde den 30. april 2025.
• Øgede bruttoanlægsindtægter på 16,2 mio. kr., der primært skyldes overført budget fra 2024 i overførselssag, der blev politisk besluttet på byrådsmøde den 30. april 2025.

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til forventet balance mellem de forventede udgifter og kommunens serviceramme.

Der forventes imidlertid et fortsat udgiftspres udover de i nærværende budgetopfølgning indstillede og finansierede tillægsbevillinger. Derfor arbejdes der fortsat med en række initiativer med henblik på at sikre, at yderligere budgetpres kan finansieres indenfor eksisterende rammer.

Overførselsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter på 5,0 mio. kr.

Den centrale refusionsordning

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 1,0 mio. kr.

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til forventede bruttoanlægsudgifter på 210,1 mio. kr. svarende til et merforbrug på 49,2 mio. kr. i forhold til kommunens anlægsramme.

Der vil i de kommende måneder blive arbejdet på at anvise, hvordan anlægsrammen kan overholdes i 2025 med henblik på politisk forelæggelse ved budgetopfølgningen pr. 30. juni 2025.

Tilskud og udligning

Budgetopfølgningen giver anledning til en mindreindtægt på 0,8 mio. kr.

Renter mv.

Budgetopfølgningen giver anledning til en merindtægt på 2,2 mio. kr.

I bilag 1. gives en nærmere gennemgang af budgetopfølgningens resultater.

Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

Af bilag 2 fremgår en status på implementering af budgetinitiativer vedtaget med budget 2025-2029. En status, der viser, at ud af i alt 66 budgethåndtag er de 41 implementeret, 19 er delvist implementeret mens seks endnu ikke er implementeret. Alle budgethåndtag forventes fortsat implementeret efter planen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen giver anledning til forventet balance mellem udgifter og serviceramme. I forhold til bruttoanlægsudgifter viser budgetopfølgningen et forventet merforbrug i forhold til anlægsrammen. Et forhold, der vil blive arbejdet på at løse frem mod budgetopfølgningen pr. 30. juni 2025.

Bilag

• Bilag 1. Oversigtsnotat 310325
• Bilag 2. Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

Resume

Frederikssund Kommune er som bygningsejer forpligtet efter masteloven til at imødekomme anmodninger om adgang til opsætning af antenne. Kommunen har modtaget en anmodning fra TT-Netværket P/S, hvorfor Økonomiudvalget i nærværende sag skal beslutte, om udkast til lejekontrakt, herunder lejefastsættelsen, kan godkendes. Økonomiudvalget anmodes samtidig om at bemyndige administrationen til at underskrive lejekontrakten.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Udkast til lejekontrakt med TT-Netværket P/S godkendes.
2. Administrationen bemyndiges til at underskrive lejekontrakten.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 godkendt.

Fraværende: Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget henvendelse fra TT-Netværket P/S med anmodning om at placere en antennemast på Administrationscenter Slangerup, Kongensgade 18, 3550 Slangerup.

Administrationen har været i dialog med TT-Netværket P/S om den optimale placering af masten, så der tages hensyn til de to øvrige antennemaster på bygningen.

Kommunen udlejer på standardvilkår. Vedlagte lejekontrakt bygger på standardskabelonen TI-2013, som er udarbejdet af teleselskabernes branchesamarbejde, Teleindustrien.

Nogle vigtige bestemmelser i kontrakten er:

- § 6.3: Aftalen er uopsigelig for kommunen de første 20 år og for Teleoperatøren de første 5 år regnet fra tidspunktet, hvor anlægget tages i brug.

- § 6.2: Aftalen kan efter uopsigelighedsperioderne af begge parter opsiges med 15 måneders varsel.

Til kontrakten hører også nogle generelle vilkår (vedlagt).

Ved et eventuelt salg af ejendommen vil den nye ejer af ejendommen skulle videreføre kontrakten.

Årlige leje

Da ejendommen ikke har en offentlig ejendomsvurdering, er TT-Netværket P/S' udspil til lejeniveau baseret på en gennemsnitlig årsleje for erhvervslejemål i Slangerup på 483 kr. pr. m2, hvortil kommer drift på 100 kr. pr. m2, dvs. i alt 583 kr. m2. Hertil kommer administrationsbidrag på 1.500 kr.

Da der samlet fragår 18 m2 til teknik, antenne og adgangsvej, er årslejen beregnet til 11.996,27 kr. årligt.

Lejen reguleres årligt efter nettoprisindekset.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Såfremt det besluttes at imødekomme anmodningen, skal den årlige lejeindtægt på 0,012 mio. kr. indarbejdes ved den næstkommende budgetopfølgning samt i budgetprocessen vedr. Budget 2026-2029

Bilag

• S4286 Slangerup Rådhus - lejeaftale 22.04.2025
• Lejeberegning af S4286

Resume

I denne sag skal Økonomiudvalget tage stilling til, om der skal arbejdes for at muliggøre opførelse af yderligere 40 almene boliger i Skuldelev på et kommunalt ejet areal.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Beslutte, om der skal arbejdes for opførelse af 40 almene boliger i Skuldelev på et kommunalt areal.

Beslutning

Et flertal i Økonomiudvalget godkendte, at sagen genbehandles i Økonomiudvalget med udgangspunkt i at træffe en beslutning om, hvorvidt forslaget fra MNV skal imødekommes.

Imod: Morten Skovgaard (V).

Fraværende: Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

MNV Bolig har fremsendt et forslag til kommunen om at opføre ny bebyggelse i Skuldelev bestående af 40 almene familieboliger med et gennemsnitligt areal på 90 m2 (foreslået: 20 % 2-rums-, 70 % 3-rums og 10 % 4-rumsboliger). Se Bilag 1.

MNV Bolig er en almen boligorganisation med familie-, ældre- og plejeboliger i Midt-, Nord- og Vestsjælland.

Det angivne område, der hovedsageligt er kommunalt ejet, ligger i sammenhæng med boligorganisationens eksisterende almene boliger i Rugvænget/Havrevænget.

MNV Bolig oplyser, at målgruppen for de nye familieboliger vil være seniorer, der ønsker at nedskalere i boligstørrelse.

Skuldelev er kommunens 5. største by med skole, daginstitution, idrætsfaciliteter mv. Særligt skole- og dagtilbud har kapacitet til at tage flere børn ind. Der er i 2024/2025 nedsat et § 17 stk. 4 udvalg i Skuldelev, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Skuldelev fortsat kan være en attraktiv bosætningsby.

Opførelse af nye almene boliger vil kræve en planlægning for byudviklingsområdet i Skuldelev som helhed, hvilket er forbundet med udgifter for kommunen. Såfremt der på nuværende tidspunkt ønskes igangsat planlægning for muliggørelse af opførelse af nye almene boliger i Skuldelev, vil Plan og teknik behandle en sag om igangsættelse af planlægning. Der vil også være behov for at afsætte et beløb til planlægning for et større sammenhængende område for at sikre den fremtidige udvikling af området.

Ved overvejelse af, hvorvidt der bør opføres nye almene boliger, skal kommunen desuden være opmærksom på, at kommunen ved tilsagn til almene boliger skal yde den almene boligafdeling økonomisk støtte i form af grundkapitalindskud, samt at kommunen påtager sig en garantiforpligtelse for det støttebærende realkreditlån.

Behov for yderligere almene boliger i Skuldelev

Ved opførelse af almene boliger er det væsentligt – og et krav – at der vurderes at være et behov for de almene boliger. Der skal være en vis sikkerhed for, at boligerne kan udlejes umiddelbart efter, at de er opført – og også på længere sigt. Yderligere skal kommunen være opmærksom på, at opførelse af nyt alment byggeri kan have en påvirkning på udlejningssituationen for de allerede eksisterende almene boligafdelinger i kommunen.

Der er for nuværende og for de næstkommende år igangsat - og forventes igangsat - rigtig meget byggeri i kommunen som helhed, hvilket formentligt vil have en effekt på behovet for yderligere boliger.

I Skuldelev er der i dag 103 almene boliger ud af en samlet boligmængde på 453 boliger. De eksisterende almene boliger i Skuldelev hører til henholdsvis MNV Bolig, Hornsherred almennyttige Boligselskab og Boligselskabet Sjælland.

Muligheden for udlejning af de konkrete foreslåede boliger skal bl.a. ses i lyset af den forventede husleje. Boligorganisationen oplyser, at den forventede husleje for de foreslåede boliger erfaringsmæssigt vil udgøre omkring 1.200 kr. pr. m2 pr. år. Huslejen for en gennemsnitlig bolig på 90 m2 skønnes således at ville udgøre ca. 9.000 kr. pr. md. Dertil kommer forbrugsudgifter.

Det er ikke muligt for administrationen at vurdere udlejningspotentialet for det konkrete byggeri. Effekten af det omfattende nybyggeri i kommunen i de seneste og kommende år kendes endnu ikke.

Administrationen har spurgt de øvrige boligorganisationer med boliger i området om udlejningssituationen for de eksisterende boliger. Boligorganisationerne oplyser overordnet, at der ikke er udlejningsvanskeligheder for boligerne.

Økonomi og kommunal finansiering af almene boliger

Kommunen yder i forbindelse med opførelse af almene boliger den almene boligafdeling (tilknyttet en boligorganisation) økonomisk støtte i form af et grundkapitalindskud og en garanti for det støttebærende realkreditlån.

Andelen af anskaffelsessummen, der finansieres med kommunalt grundkapitalindskud, varierer alt efter type og størrelse på boligerne. For boliger med bruttoetageareal på mellem 90-105 m2 udgør grundkapitalindskuddet 10 % af anskaffelsessummen.

Af boligorganisationens foreløbige beregning fremgår en samlet anskaffelsessum på 101,861 mio. kr. for de 40 boliger, og dermed et kommunalt grundkapitalindskud på 10,186 mio. kr.

Garantikravet kan ikke opgøres, før byggeriet er opført, idet garantien opgøres på grundlag af ejendommens markedsværdi efter opførelse. Kommunen skal garantere for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over de 60 % af ejendommens værdi.

Salg af kommunalt areal til almene boliger

Såfremt ejendommen besluttes solgt, kan det ske uden offentligt udbud, da der er tale om et salg til gennemførelse af offentligt støttet byggeri.

Administrationen kan herefter bemyndiges til enten at indgå aftale med en almen boligorganisation uden offentligt udbud, eller der kan afholdes et afgrænset udbud, hvor enkelte almene boligorganisationer inviteres til at afgive tilbud. Endelig kan ejendommen også udbydes offentligt med tydelig angivelse af, at ejendommen sælges til alment byggeri.

Som en del af forberedelse til salg skal ejendommens matrikulære, økonomiske, miljømæssige og juridiske forhold ligeledes afdækkes, herunder tinglyste servitutter, økonomi og byggetekniske forhold.

Eksisterende og forventede fremtidige planforhold skal ligeledes vurderes, så kommunen sikrer en hensigtsmæssig planlægning. Idet lokalplan ikke foreligger forud for udbud, skal kommunen udarbejde og vedtage en lokalplan som betingelse i handlen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Før der kan sælges et areal til evt. almene boliger i Skuldelev, skal der gennemføres overordnet planlægning bl.a. for vejbetjening og vandhåndtering. Det anslås at koste 150.000 til 200.000 kr.

Bilag

• Bilag 1. Skuldelev projekt
• Notat om MNV Bolig 10 04 25

Resume

Forsyningsselskabet Novafos samt ejerkommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Herlev og Frederikssund foreslår at fremsende et fælles forslag til revision af Fingerplan 2019 om placering af Vandressourcecenter Roskilde Fjord. Økonomiudvalget skal med denne sag godkende det fælles forslag.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler at:

1. Godkende fælles forslag til revision af Fingerplanen angående placering af et Vandressourcecenter i Frederikssund fra Novafos og ejerkommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Herlev og Frederikssund.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Plan- og Landdistriktsstyrelsen mener nu, at vandressourcecenteret skal ligge i byzone. Den aftalte placering nord for Vinge er beliggende i landzone, lige uden for byfingeren i Fingerplanen. Plan- og Landdistriktsstyrelsens vurdering betyder, at der er behov for en ændring af Fingerplanen for at muliggøre placeringen.

Ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, har igangsat en revision af Fingerplan 2019, hvor der bl.a. er fokus på nye placeringsbehov for tekniske- og forsyningsanlæg.

Fælles høringssvar fra fem kommuner og Novafos

Den administrative styregruppe for Vandressourcecenter Roskilde Fjord, der består af direktører fra Egedal, Frederikssund, Ballerup, Herlev og Furesø kommuner samt Novafos, foreslår at fremsende et fælles forslag til revision af Fingerplan 2019.

Etablering af et tværkommunalt vandressourcecenter er af samfundsmæssig væsentlig karakter, og anlægget er nødvendigt for at være robust overfor fremtidens rensekrav og udnytte spildevandet som ressource.

Styregruppen foreslår at stille følgende forslag til revision af Fingerplan 2019, som skal give mulighed for etablering af teknisk anlæg:

• Udlægge areal nord for Vinge til etablering af et fælles vandressourcecenter, som skal rense spildevand for 5 kommuner.

Det fælles forslag (vedlagt som bilag) beskriver vigtigheden af at kunne placere vandressourcecenteret nord for Vinge, da det både økonomisk og miljømæssigt er den bedste placering. Placeringen giver samtidig mulighed for at udnytte eksisterende og kommende infrastruktur samt mulighed for at udnytte overskudsvarmen fra spildevandsrensningen til fjernvarmeproduktion.

Det fælles forslag til revision af Fingerplan 2019 ligger i tråd med det forslag til revision af Fingerplan 2019, som Byrådet behandlede og godkendte på Byrådsmøde den 30. april 2025 (sag nr. 72). Forslagene fremsendes uafhængigt af hinanden.

Inddragelse

Det fælles forslag til revision af Fingerplan 2019 fremsættes til politisk godkendelse i alle fem ejerkommuner.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning.

Bilag

• Fælles forslag fra ejerkommuner og Novafos til revision af Fingerplan 2019 vedr. vandressourcecenter

Resume

Der skal afholdes en arkitektkonkurrence for landskabsbroen ved Vinge Station, som gennemføres og afholdes af DSB. Landskabsbroen er central for udviklingen og sammenhængen i byen, og indgår som en del af Vinges Grønne Hjerte. Landskabsbroen skal delvist etableres på kommunalt ejet jord. Ved denne sag skal Økonomiudvalget godkende Frederikssund Kommunes medlemmer i dommerkomiteen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Godkende Frederikssund Kommunes medlemmer i arkitektkonkurrencens dommerkomité som værende borgmester Tina Tving Stauning (A), leder for Planafdelingen, Charlotte Scheel og programchef for Vinge, Dennis Ravn.

Beslutning

Morten Skovgaard (V) stillede ændringsforslag om, at Frederikssund Kommunes medlemmer af dommerkomitéen udgøres af tre politikere:

For: Michael Tøgersen (I), Niels Martin Viuff (C), Anne Sofie Uhrskov (V), Morten Skovgaard (V).

Imod: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Rasmus Petersen (Ø), Anna Poulsen (F), Søren Weimann (B), Kirsten Weiland (N).

Undlod: Inge Messerschmidt (O).

Forslaget blev forkastet.

Borgmester Tina Tving Stauning (A) stillede ændringsforslag om, at Frederikssund Kommunes medlemmer af dommerkomitéen udgøres af borgmesteren, 1. viceborgmester samt to fra administrationen, hvilket sker under forudsætning af, at DSB tildeler Frederikssund Kommune en plads ekstra:

For: Tina Tving Stauning (A), Morten Skovgaard (V), Anne Sofie Uhrskov (V), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), Michael Tøgersen (I), Niels Martin Viuff (C), Rasmus Petersen (Ø).

Undlod: Søren Weimann (B), Inge Messerschmidt (O), Jesper Wittenburg (A).

Forslaget blev godkendt.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 30. april 2025 partnerskabsaftale mellem Frederikssund Kommune og DSB vedrørende rammerne for etablering af et nyt S-togsværksted i Vinge, herunder aftale med DSB om etablering af landskabsbroen ved Vinge Station. Broen skal etableres efter afholdelse af en arkitektkonkurrence, som DSB gennemfører og afholder samtlige udgifter til.

Ved denne sag skal Økonomiudvalget godkende Frederikssund Kommunes medlemmer i dommerkomiteen. I sagen redegøres desuden for konkurrenceform og proces for arkitektkonkurrencen til gensidig orientering.

Administrationen har sammen med DSB og DSB’s rådgiver, Arkitema, udarbejdet rammer, form og proces for arkitektkonkurrencen.

Konkurrenceprogram udarbejdes efterfølgende på baggrund af rammer, form og proces beskrevet i nærværende sag og med udgangspunkt i visioner og principper fra udviklingsplanen, 2021, Kvalitetsprogram for Vinge, 2024, og Vinges Byrumsinventar, 2024.

Visionen for landskabsbro

Etablering af landskabsbroen ved Vinge Station bliver en milepæl for byens udvikling og en vigtig indsats i forhold til at indfri Vinges vision om byliv og natur, nærhed og fællesskab.

Det er afgørende for det videre byudviklingspotentiale, at byen bindes sammen på tværs af banen og der skabes et attraktivt Centrum i landskabet omkring broføringen.

Landskabsbroen i Vinge skal binde byen sammen og skabe fællesskab på tværs af jernbanen. Bydelsforbindelsen skal ikke blot være en færdselsåre, men et omdrejningspunkt for aktiviteter og mødesteder. Landskabsbroen er en del af Det Grønne Hjerte og et integreret byrum, der samler alle byens og landskabets bevægelser i ét greb. Herudover ønskes en landskabsbro med en stærk identitet og arkitektonisk særkende.

Konkurrenceform og proces

Arkitektkonkurrencen er en indbudt konkurrence i 3 faser; 1) Ideoplæg, 2) Skitseforslag og dispositionsoplæg og 3) Bygherrerådgivning og detailprojektering, se bilag 1.

Arkitektkonkurrencen vil løbe fra medio august 2025 til marts 2026 (fase 1+2), hvor vinderprojektet udvælges og offentliggøres. Fase 3 er detailprojektering af vinderprojektet med tilhørende bygherrerådgivning fra vinderteamet.

Konkurrenceformen skal sikre tilstrækkelig tid til at udarbejde et gennemarbejdet dispositionsforslag og dermed sikre realiserbarhed og retvisende projektering. DSB’s totalentreprenører og deres rådgiver inddrages tidligt i processen for at sikre, at projekterne er realiserbare ift. de økonomiske rammer og projekternes bygbarhed.

Dommerkomité

Til at bedømme projekterne nedsættes en dommerkomité bestående af tre deltagere fra Frederikssund Kommune, to fra DSB og to udvalgte fagdommere, se bilag 1. Dertil tilknyttes en konkurrencesekretær.

Det afspejles i dommerkomiteens sammensætning, at Frederikssund Kommune har et stort ejerskab til projektet. Administrationen anbefaler borgmester Tina Tving Stauning (A), leder for Planafdelingen, Charlotte Scheel og programchef for Vinge, Dennis Ravn, som Frederikssund Kommunes mellemmer af dommerkomiteen.

Arkitektkonkurrencen udbydes med den økonomiske ramme for landskabsbroen som aftalt i den tidligere godkendte partnerskabsaftale med DSB.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Da arkitektkonkurrencen afholdes af DSB, som også vil være bygherre og stå for de løbende driftsudgifter ved projektets realisering, har sagen ingen økonomiske konsekvenser for Frederikssund Kommune. Kommunens revision har samtidig bekræftet, at eftersom det endelige anlæg opføres og drives af DSB uden at blive overdraget til kommunen, vil projektet heller ikke være omfattet af de kommunale deponeringsregler.

Bilag

• Bilag Arkitektkonkurrence Landskabsbro i Vinge

Resume

Den 18. juni kl. 15.00-16.00 er der planlagt det første af to årlige temamøder mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget. Med denne sag skal Økonomiudvalget tage stilling til udkast til dagsorden for mødet på baggrund af input fra Hoved MED-udvalget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Godkende forslag til dagsorden til temamøde mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Mødet den 18. juni 2025 er det første af to årlige temamøder mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget. På baggrund af input fra Hoved MED-udvalget foreslås følgende dagsorden for mødet:

1. MED-organisationen i en forandringstid v. formand Torben Kjærgaard og næstformand Mette Wittenburg, Hoved MED-udvalget.
2. Opmærksomhed på medarbejderne ved udmøntningen af politiske beslutninger. Når udmøntningen af politiske beslutninger bliver til en offentlig sag med stor utilfredshed fra borgere og mange læserbreve mellem politikerne og borgerne – skal vi passe på, at medarbejderne ikke bliver “syndebukke”.
3. Evt.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet oversendte den 26. februar 2025 (jf. sag nr. 41) Inge Messerschmidts (O) anmodning om igangsættelse/opdatering af beredskabsplan for særligt sårbare og udsatte borgere til behandling i Økonomiudvalget. Både Styrelsen for Samfundssikkerhed og KL har siden i april måned udsendt breve til kommunerne, hvor de anbefaler, at kommunerne laver et beredskab for særligt sårligt sårbare borgere.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Der udarbejdes en beredskabsplan for særligt sårbare borgere i kommunens varetægt i tre dage. Planen forelægges på møde i Økonomiudvalget den 18. juni 2025.

Historik

Beslutning fra Byrådet, 26. februar 2025, pkt. 41:

Sagen blev oversendt til Økonomiudvalgets behandling.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Anmodning fra Inge Messerschmidt (O)

Til Byrådet den 26. februar 2025 indstillede Inge Messerschmidt (O):

• At administrationen igangsætter arbejde med at undersøge om kommunens beredskabsplan for særligt sårbare og udsatte borgere i tilfælde af forsyningssvigt i op til tre dage er fyldestgørende nok.
• Hvis ikke at administrationen får udarbejdet en beredskabsplan så vi som kommune er forberedt i tilfælde af forsyningssvigt.

Dansk Folkeparti har tidligere rejst sagen i Omsorg og Ældre vedrørende opdatering af beredskabsplan for vores særligt udsatte og sårbare borgere i tilfælde af forsyningssvigt.

I juni 2024 præsenterede Beredskabsstyrelsen en række anbefalinger til, hvordan alle danskere kan etablere et hjemmeberedskab med henblik på at kunne klare sig i op til tre døgn i tilfælde af forsyningssvigt.

Andre kommuner, bl.a. Viborg Kommune har netop besluttet en beredskabsplan, der vedrører udsatte og sårbare borgere

Hvilke målgrupper har Frederikssund Kommune et særligt ansvar over for?

Det kunne være beboere på plejehjem, borgere i botilbud, døgninstitutioner, borgere med ophold på Rehabiliteringsafdelingen samt borgere i eget hjem med hjemmepleje, hjemmesygepleje eller bostøtte mv.

Overvejelser kunne være:

• Hvilket plejehjem skal være evakueringssted for borgere med behov for kritisk nødvendigt strømkrævende udstyr?
• Hvor vil det være mest effektivt at forsyne med mobil nødstrøm f.eks. i form af powerbanks?
• Beholde et antal fossilt drevne biler der stilles til rådighed for personale, der varetager kritisk nødvendig pleje, støtte og omsorg i borgers eget hjem?
• Etablering af lagre af mad og drikkevand til alle beboere på døgndækkede tilbud.
• Etablering af mindre lagre af mad og drikkevand til borgere i eget hjem der ikke selv er i stand til at forberede sig.
• Indkøb af vandtanke og rensetabletter til plejehjem mv med henblik på at kunne opretholde hygiejne. F.eks. til toiletskyl og rengøring.
• Indkøbe FM-radioer, batteridrevne lyskilder og førstehjælpskasser mv.
• At personale rådgiver borgere og pårørende i forhold til at sikre at hjemmeboende borgere oparbejder et hjemmeberedskab jfr. nationale retningslinjer.

Administrationens bemærkninger

Den 10. april 2025 blev det opdaterede Nationale Risikobillede 2025 præsenteret. I sammenhæng hermed udsendte Styrelsen for Samfundssikkerhed den 10. april 2025 et brev (bilag 1) med opfordring til at gennemgå og ajourføre generelle og specifikke beredskabsplaner. Af brevet fremgår det ikke specifikt, hvilke krisescenarier kommunerne skal være beredte på eller i hvor lang tid. KL udsendte i forlængelse heraf den 11. april 2025 et borgmesterbrev (bilag 2), hvor de anbefaler, at kommunerne er rustet til at tage vare på særligt sårbare borgere i kommunens varetægt i tre dage. Det gælder både for borgere i eget hjem og borgere, der bor på kommunale institutioner. Omfanget af tiltag anbefales at svare til det, der er meldt ud fra Beredskabsstyrelsen til borgere i eget hjem.

KL forventes i den kommende tid at rejse behovet for økonomi i forbindelse med det forstærkede trusselsbillede og de deraf nødvendige tiltag i forbindelse med kommunernes beredskab.

Administrationen anbefaler, at der på Økonomiudvalgets møde den 18. juni 2025 forelægges en beredskabsplan for særligt sårbare borgere i kommunens varetægt i tre dage.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige betydning.

Bilag

• Brev vedr. styrket beredskabsplanlægning.pdf
• Borgmesterbrev vedr. beredskabsplanlægning.pdf

Resume

Med den nye overenskomst for fysioterapeuterne, der trådte i kraft 1. januar 2024, skal der udmøntes nye kapaciteter til vederlagsfri fysioterapi. Hovedstadskommunernes andel udgør 12,3 mio.kr. Region og kommuner skal revidere kapacitetsdelen af praksisplanen senest den 1. juli 2025. Revisionen lægges nu til godkendelse i Byrådet. KKR Hovedstaden godkendte den reviderede praksisplan den 11. april 2025 og anbefaler, at kommunerne i hovedstaden godkender planen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende den reviderede Praksisplan for fysioterapi.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 15. maj 2025, pkt. 45:

Anbefales.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A)

Susanne Bettina Jørgensen (A)

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Med den nye overenskomst for fysioterapeuterne, der trådte i kraft 1. januar 2024, skal der udmøntes nye kapaciteter til vederlagsfri fysioterapi svarende til 40 mio.kr. nationalt. Hovedstadskommunernes andel udgør 12,3 mio.kr. Region og kommuner skal revidere kapacitetsdelen af praksisplanen senest den 1. juli 2025. Revisionen skal godkendes af alle kommunalbestyrelser i hovedstadsregionen samt Regionsrådet i Hovedstaden, inden den træder i kraft. KKR Hovedstaden godkendte den reviderede praksisplan den 11. april 2025 og anbefaler, at kommunerne i hovedstaden godkender planen.

Revisionen af kapacitetsdel af praksisplan for fysioterapi forventes at få begrænset betydning for Frederikssund Kommune, da der ikke oprettes nye kapaciteter i kommunen – eller i nabokommunerne. Eksisterende klinikker med et lavt omsætningsloft kan efter ansøgning fra klinikken opjusteres, men da der i hele Region Hovedstaden i alt kun kan opjusteres med 1 kapacitet, vil det få begrænset økonomisk betydning, hvis kapaciteter i kommunen eller nabokommunerne opjusteres.

Praksisplanen og vederlagsfri fysioterapi

Praksisplanen er Region Hovedstadens og de 29 hovedstadskommuners fælles plan for tilrettelæggelse og udviklingen af fysioterapipraksis de kommende år. Formålet med denne revision af praksisplanen er at sikre, at praksisplanen er i overensstemmelse med de ændrede rammer i overenskomsten. Planen rummer både almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. Mens der er egenbetaling på den almene fysioterapi, så finansierer den enkelte kommune egne borgeres forbrug af vederlagsfri fysioterapi.

Ordningen om vederlagsfri fysioterapi hos praktiserende fysioterapeuter til personer med svært fysisk handicap blev indført i 1989. I 2008 er ordningen blevet udvidet, således at den også omfatter personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Borgerne henvises til vederlagsfri fysioterapi af en læge. Personer der henvises kan frit vælge mellem fysioterapi i praksissektoren eller i de tilbud som kommunen eventuelt har. Der er aktuelt 297,08 kapaciteter til vederlagsfri fysioterapi i Region Hovedstaden, heraf er 7,04 i Frederikssund Kommune.

Revision af praksisplan

Revisionen af praksisplanen er gennemført i et administrativt samarbejde mellem repræsentanter fra kommuner i hovedstaden, Region Hovedstaden og praktiserende fysioterapeuter i hovedstaden. Det er kun praksisplanens del 1, som omhandler kapacitet, der er revideret. Forslag til revision af praksisplanen er vedhæftet sagen.

Bemærkninger til revision af kapacitetsafsnit:

• Udmøntning af kapaciteter som nynedsættelser

I forslaget til revision af praksisplanen udmøntes 11,3 vederlagsfri kapaciteter og 13,5 kapaciteter til almen fysioterapi som nynedsættelser. Kapaciteterne placeres i følgende kommuner/bydele: Amager, Vesterbro, Valby, Bispebjerg-Husum, Brøndby, Høje-Taastrup, Vallensbæk og Bornholm. Disse områder er identificeret ved at lave en analyse, som blandt andet forholder sig til aldersvægtning, pendling og sociale forhold på tværs af kommunerne. Analysen viser en skæv fordeling af fysioterapikapaciteterne mellem kommunerne. Klynge Midt har en overkapacitet, mens klynge Syd og klynge Byen har en tilsvarende underkapacitet. Alle fem kommuner forholder sig positivt til kapacitetsudvidelsen.

• Reservering af én kapacitet fra speciale 62 og én fra speciale 52 til opjustering af klinikker, som har fået fastsat et lavt omsætningsloft

Forslaget indebærer, at der reserveres én kapacitet fra speciale 62 (vederlagsfri fysioterapi) og én kapacitet fra speciale 52 (almen fysioterapi) til opjustering af klinikker, som har fået fastsat et lavt omsætningsloft. Forslaget har til hensigt at opretholde en bred geografisk dækning ved at holde hånden under praksis med et lavt fastsat omsætningsloft, som ellers er i risiko for at blive solgt til større klinikker.

I den nye overenskomst er indført et nyt kapacitetsbegreb. Det betyder, at kapaciteten for alle klinikker er genberegnet og fastsat på baggrund af den omsætning, den enkelte praksis har haft de foregående år. Det er klinikkens omsætningsloft. Enkelte praksis i hovedstaden har fået fastsat deres kapacitet på et lavt niveau, som ikke udgør et bæredygtigt indtjeningsgrundlag, ej heller et bæredygtigt behandlingstilbud for patienterne. Det kan fx dreje sig om praksis, der er solgt inden for de senere år, hvor den tidligere ejer har haft lav kapacitet i forbindelse med snarlig pension. For kommunerne er det ekstra relevant, at flere af de praksisser med de lavest omsætningslofter er mobile fysioterapeuter, der varetager hjemmebehandling af de patienter, der ikke har mulighed for at komme i klinik. Det drejer sig om patienter med svært fysisk handicap, som følge af tiltagende sygdom eller handicap, placeres i mobile klinikker. Klinikker med et lavt omsætningsloft vil kunne ansøge om at få del i de reserverede kapaciteter i løbet af anden halvår 2025.

Økonomi

Den enkelte kommune finansierer egne borgeres forbrug af vederlagsfri fysioterapi. Når der udvides med nye kapaciteter, vil kommunernes udgifter hertil stige svarende til det aftalte i overenskomsten, da borgerne har øget mulighed for at modtage vederlagsfri fysioterapi. Kommunerne er ikke kompenseret for denne udgift. Etableringen af de nye kapaciteter vil ske i løbet af 2026, hvorfor der allerede herfra kan være mindre merudgifter. Men den fulde effekt vil først være fra 2027.

Inddragelse

Sagen er udarbejdet af det fælleskommunale social- og sundhedssekretariat i hovedstaden. Den er sendt i høring hos Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.

Intet høringssvar fra Seniorrådet.

Intet høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed.

Økonomi

Godkendelse af den reviderede Praksisplan for fysioterapi har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2025, men kan medføre øgede udgifter fra 2026 og frem.

Bilag

• Forslag til revision af praksisplan kapitel 1 vedr. kapacitet.pdf

Resume

I december 2023 besluttede Byrådet, at det daværende Handicapråd skulle ændre navn til Rådet for handicap, psykiatri og udsathed for at tydeliggøre, at rådet også omfatter målgrupperne psykiatri og udsathed. I denne sag skal der tages politisk stilling til administrationens forslag til reviderede vedtægter for rådet, der ændrer rådets sammensætning for byrådsperioden 2026-2029. Administrationens forslag er udarbejdet på baggrund af drøftelser i Social og sundhed samt drøftelser mellem Social og sundhed og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende forslag til reviderede vedtægter for Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, der ændrer sammensætningen af rådet fra otte til ti medlemmer gældende fra byrådsperioden 2026-2029.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 15. maj 2025, pkt. 43:

Anbefales.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A)

Susanne Bettina Jørgensen (A)

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På et Byrådsmøde 20. december 2023 (sag 229) godkendte Byrådet et sæt reviderede vedtægter for det daværende Handicapråd, herunder at rådet ændrede navn til Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Formålet med vedtægtsændringerne og navneskiftet var at tydeliggøre, at rådets målgruppe er mennesker med handicap, psykiske udfordringer såvel som social udsathed. Vedtægterne er vedlagt som bilag 1.

Samtidig med ændringen af vedtægterne var der et ønske om, at rådets sammensætning afspejlede alle målgrupper i rådet. Det er imidlertid ikke muligt at ændre antallet af medlemmer i et råds funktionsperiode, hvorfor administrationen anbefalede, at der i første halvår af 2025 skulle foretages en ny revision af rådets vedtægter med henblik på at ændre rådets sammensætning for den kommende funktionsperiode.

Rådets funktionsperiode følger byrådsperioden, og den kommende funktionsperiode er således 2026-2029.

Forslag til sammensætning af Rådet for handicap, psykiatri og udsathed

På baggrund af drøftelser i Social og sundhed samt drøftelser mellem udvalget og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed har administrationen udarbejdet et forslag til revision af rådets vedtægter vedrørende rådets sammensætning.

Administrationens forslag til reviderede vedtægter fremgår af bilag 2. Ændringerne er fremhævet med rød skrift.

Administrationen foreslår følgende ændringer:

• Antallet af medlemmer i Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed øges fra otte til ti medlemmer
• Fem medlemmer udpeges blandt handicaporganisationerne. Fire af disse medlemmer indstilles af Danske Handicaporganisationer og et medlem udpeges af Byrådet fra en lokal organisation.
• Fem medlemmer udpeges af Byrådet. To af disse er medlemmer af Byrådet, og tre er ansat i kommunen, i selvejende institutioner eller hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen i forhold til rådets område.

Desuden præciserer vedtægterne, at Byrådet har ansvaret for, at rådet sammensættes, så medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen herunder både børn og voksne samt mennesker med handicap, psykiske udfordringer og social udsathed.

I det følgende gennemgås reglerne for sammensætning af rådet, rådets nuværende sammensætning samt drøftelserne i processen for revidering af vedtægterne.

Reglerne for sammensætning af rådet

Reglerne for sammensætning af handicapråd fremgår af ”Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område” samt ”Bekendtgørelse om råd på det sociale område”.

Af ”Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område” § 37a, stk. 3 fremgår det, at Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af kommunalbestyrelsens medlemmer.

Medlemmerne fra handicaporganisationerne udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH), idet kommunalbestyrelsen dog kan vælge at udpege et antal medlemmer, der ikke må overstige antallet af medlemmer, der udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, fra lokale handicaporganisationer i kommunen.

Af ”Bekendtgørelse om råd på det sociale område” § 1, stk. 1 fremgår endvidere, at Handicaprådet skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap.

Af § 1, stk. 2 fremgår endvidere, at de medlemmer af handicaprådet, der udpeges af kommunalbestyrelsen, og som ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, skal være ansat i kommunen, i selvejende institutioner eller hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen.

Af § 2, stk. 1 fremgår det, at Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som antallet af medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen.

Nuværende sammensætning af Rådet for handicap, psykiatri og udsathed

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed er aktuelt sammensat af otte medlemmer, hvoraf fire er udpeget af DH, og fire er udpeget af Byrådet.

De fire medlemmer udpeget af DH repræsenterer i indeværende byrådsperiode foreningen LEV, Bedre Psykiatri, Fibromyalgi- & Smerteforeningen samt Polioforeningen/ulykkespatientforeningen. Således er der i det nuværende råd repræsentation af psykiatriområdet, men ikke en direkte repræsentation for borgere med social udsathed.

De fire medlemmer udpeget af Byrådet består af fire medlemmer af Byrådet. På nuværende tidspunkt er tre af disse også medlem af Social og sundhed.

Proces for udarbejdelse af reviderede vedtægter for rådets sammensætning

Social og sundhed har med udgangspunkt i et oplæg fra administrationen samt input fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed drøftet rådets sammensætning på udvalgsmøde 3. april 2025 (sag 36). Input fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed fremgår af afsnittet ”Inddragelse” nedenfor.

Derudover har Social og sundhed drøftet emnet med Rådet for handicap, psykiatri og udsathed på dialogmøde 11. april 2025.

På drøftelserne mellem udvalget og rådet var der enighed om at øge antallet af medlemmer fra otte til ti for at kunne sikre en bredere repræsentation i rådet.

Derudover var der en dialog om byrådsmedlemmernes repræsentation i rådet, hvor der blandt andet oplevedes et dilemma i forhold til afgivelse af høringssvar til de politiske udvalg.

Endelig var der en drøftelse af den nuværende procedure for høring af rådet, og der var et ønske om at gøre høring af rådet høring mere relevant.

Videre proces

Såfremt de nye vedtægter godkendes, træder de i kraft for den kommende byrådsperiode og vil således komme i anvendelse i forbindelse med udpegning af medlemmer til det kommende Råd for handicap, psykiatri og udsathed for perioden 2026-2029.

Administrationen anbefaler desuden, at det kommende Byråd og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed drøfter procedure for høring af rådet.

Inddragelse

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed drøftede på sit møde 3. februar 2025 sammensætningen af Rådet i den kommende Byrådsperiode og har på denne baggrund fremsendt følgende udtalelse til administrationen:

Det er enighed om, at det er vigtigt, at Rådes sammensættes, så medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper i kommunen, herunder børn og voksne med særlige behov, og at der ligeledes sikres de fornødne kompetencer på Rådets to nye fokusområder: psykiatri og udsathed.

Derudover er det vigtigt, at medlemmerne udpeget af Byrådet repræsenterer forskellige relevante politikområder.

I forhold til at få såvel social udsathed som psykiatri repræsenteret, vil Rådet anbefale en model, som indebærer en udvidelse af Rådet fra 8 til 10 medlemmer.

Derved bliver det muligt at bevare den bredde i repræsentationen fra såvel politisk side som fra handicaporganisationerne, som er til stede i dag og samtidig tilføre specialkompetencer evt. gennem udpegning af en særlig sagkyndig på udsatte området, ligesom det åbner mulighed for, at lokale handicaporganisationer uden for Danske Handicaporganisationer kan repræsenteres i Rådet (evt. på psykiatriområdet), uden at den nuværende bredde sættes over styr.

Denne model indebærer en ændring af vedtægternes § 4, stk. 2.

Sagen er desuden sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed til møde i Social og sundhed 3. april 2025 (sag 36):

Rådet er enige i, at en ny sammensætning af Rådet bør have som formål at tydeliggøre Rådets udvidede målgruppe (psykiatri og udsathed), og at medlemmerne bør have viden fra forskellige handicapområder samt repræsentere såvel Børn og Unge som voksenområdet.

Med hensyn til administrationens forslag til konkret sammensætning af Rådet , henviser Rådet til sin tidligere fremsendte udtalelse (efter mødet 3.2.2025), som fremgår af sagsfremstillingen.

Vi ser frem til at drøfte sammensætning med Social-og Sundhedsudvalget på det kommende dialogmøde.

Intet høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er enig i at udvide det fremtidige Råd fra 8 til 10 medlemmer samt at sammensætningen bør afspejlede alle de målgrupper, som Rådet har ansvar for.

Vi er ligeledes enige i den foreslåede model for udpegning af de 5 medlemmer blandt handicaporganisationerne, således at 4 indstilles af DH og 1 udpeges af Byrådet fra en lokal handicaporganisation uden for DH.

Det er vigtigt for Rådet, at det sikres at de nødvendige kompetencer er til stede i Rådet (forskellige handicapgrupper, børn og voksne, samt psykiatri og udsathed ).

I forhold til de politiske repræsentanter i Rådet, er det vigtigt at disse repræsenterer forskellige relevante politikområder som f.eks. Social og Sundhed, Børn og Unge og kan bidrage med aktuel viden om, hvad der rører sig politisk på disse områder og bygge bro til de relevante fagudvalg. Endelig er det vigtigt, at de nye medlemmer af Rådet, der udpeges af kommunalbestyrelsen, og som ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, besidder de nødvendige specialkompetencer (eksempelvis på udsathed og det specialiserede børn-ungeområde samt psykiatrien).

Rådet kan ikke genkende henvisningen til en drøftelse fra Dialogmødet 11.4, som fremgår af sagsfremstillingen, hvor der” (Endelig var der en drøftelse af den nuværende procedure for høring af rådet), og der var et ønske om at gøre høring af rådet høring mere relevant.”

Vi opfatter den nuværende høringsproces som yders relevant og forhåbentlig også som informativ og værdiggivende i forhold til de politisk valgte i fagudvalgene.

Økonomi

Godkendelse af forslag til reviderede vedtægter for Rådet for handicap, psykiatri og udsathed har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet eventuelle merudgifter forbundet med ændringerne forudsættes afholdt inden for eksisterende budgetmæssige rammer.

Bilag

• Bilag 1. Vedtægter for Rådet for handicap, psykiatri og udsathed 2023
• Bilag 2. Udkast til vedtægter for Rådet for handicap, psykiatri og udsathed

Resume

Omsorg og ældre skal indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at det fælleskommunale §60-selskab MAD til hver DAG gennemfører nødvendige investeringer i de fysiske rammer, herunder arbejdsmiljøforbedringer og ejendomskøb. Udgiften finansieres af selskabet gennem låneoptagelse, hvilket indebærer krav om kommunal deponering og garanti. Ejerfordelingen foreslås samtidig justeret til 25 pct. for hver af de fire kommuner fra 1. januar 2026, idet Albertslund Kommune udtræder af selskabet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. MAD til hver DAG foretager akutte investeringer i forbedringer af arbejdsmiljøet indenfor en ramme på 7 mio. kr.
2. MAD til hver DAG køber ejendommene Lokesvej 12 og 14 af Hillerød Kommune indenfor en ramme på 14 mio. kr.
3. MAD til hver DAG gennemfører punkt 1 og 2 i 2025.
4. MAD til hver DAG optager lån på 21 mio. kr. til finansiering af punkt 1 og 2 i 2025.
5. Kommunerne deponerer svarende til sin ejerandel af lånet ultimo 2025. Efter Albertslund Kommunes udtrædelse udgør dette en udgift på 5,25 mio. kr., som frigives med 0,21 mio. kr. årligt over 25 år fra 2026. Disse tillægsbevillinger finansieres af kassebeholdningen.
6. Kommunerne stiller en garanti svarende til sin ejerandel af lånet ultimo 2025. Efter Albertslund Kommunes udtrædelse udgør denne garanti 5,25 mio. kr. for hver kommune, som nedskrives i takt med, at lånet afdrages.
7. Frederikssund Kommunes merudgift på 0,2 mio. kr. årligt til køb af mad som følge af takststigninger fra 2026 indarbejdes i budgetoplæg for 2026-2029.
8. Borgmestrene i de fire kommuner nedsætter en arbejdsgruppe primo 2026, som skal afdække det langsigtede behov for investeringer i MAD til hver DAG.
9. Ejerfordelingen mellem de fire ejerkommuner udgør 25 pct. fra 1. januar 2026, hvor Albertslund Kommune udtræder. Dermed fastholdes en ligelig fordeling.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 15. maj 2025, pkt. 44:

1. Anbefales.

2. Anbefales.

3. Anbefales.

4. Anbefales.

5. Anbefales

6. Anbefales.

7. Anbefales.

8. Anbefales.

9. Anbefales.

Beslutning

Michael Tøgersen (I) stillede følgende ændringsforslag: Det foreslås at udskyde beslutningen og undersøge markedet for alternativer, som eks. Det Danske Madhus, som har 93 kommuner som kunder og i forvejen leverer til et antal visiterede borgere i Frederikssund Kommune:

For: Michael Tøgersen (I), Niels Martin Viuff (C).

Imod: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø), Anne Sofie Uhrskov (V), Morten Skovgaard (V), Søren Weimann (B), Inge Messerschmidt (O).

Undlod: Kirsten Weiland (N).

Forslaget blev forkastet.

Indstillingen fra Omsorg og ældre blev sat til afstemning:

For: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø), Anne Sofie Uhrskov (V), Morten Skovgaard (V), Inge Messerschmidt (O), Niels Martin Viuff (C), Kirsten Weiland (N).

Imod: Michael Tøgersen (I).

Undlod: Søren Weimann (B).

Indstillingen blev anbefalet.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for det fælles §60-selskab MAD til hver DAG rettede i 2023 henvendelse til Hillerød Kommune, som ejer bygningerne, om en mulig udbygning. Hillerød Kommune besluttede i oktober 2023, at en eventuel udbygning skulle løftes i fællesskab af ejerkommunerne.

På denne baggrund drøftede borgmestrene i ejerkommunerne (Albertslund, Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød) i foråret 2024 problemstillingen og nedsatte en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen fik til opgave at afklare handlemulighederne for at kunne håndtere kapacitetsudfordringerne i forhold til køkkenets driftsmuligheder, herunder tydeligere aftaler vedrørende udbud og efterspørgsel, og en tydeligere prognose for kostbehovet set i lyset af bl.a. ældrelov, friplejehjem og Sundhedsstrukturkommission. Hillerød Kommune har været ansvarlig for processen omkring arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen har i marts 2025 færdiggjort et oplæg (bilag 1) med et beslutningsgrundlag for ejerkommunerne, som lægger op til at træffe langsigtede og holdbare beslutninger om de fysiske rammer for det fælles selskab MAD til hver DAG.

Borgmestrene i ejerkommunerne har den 26. marts 2025 drøftet oplægget, og nærværende sagsfremstilling er udarbejdet på baggrund af arbejdsgruppens oplæg og borgmestrenes drøftelser.

Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der både på det helt korte og på længere sigt er udfordringer med de fysiske rammer for MAD til hver DAG.

På kort sigt anbefales det, at der foretages en række investeringer i de fysiske rammer, som kan forbedre arbejdsmiljøforholdene, så lovgivningen overholdes og produktionen opretholdes. Investeringen anslås skønsmæssigt at koste 5-7 mio. kr.

Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at der fremadrettet er et fælles ejerskab af de bygninger, som udgør MAD til hver DAG, og dermed rammerne for både de kort- og langsigtede investeringer. Derfor anbefales det, udover den kortsigtede investering, at MAD til hver DAG køber ejendommen Lokesvej 12 af Hillerød Kommune. Fællesskabet overtager ved købet det fulde ansvar for det løbende vedligehold af bygning og grund, samt ansvaret for renovering, ombygning og andre beslutninger om bygningen og udenomsarealerne. Den endelige pris for købet skal aftales, men de indhentede vurderinger for ejendommen ligger i niveauet 13-13,5 mio. kr.

Det anbefales samtidig, at MAD til hver DAG køber nabogrunden, Lokesvej 14, og får foretaget en sammatrikulering, hvilket vil øge den samlede udvidelsesmulighed, da den nuværende byggeprocent er tæt på de 40 pct., som er bestemt i lokalplanen for området. Det vil øge mulighederne for ud- og ombygning i den langsigtede plan. Den endelige pris skal aftales, men den aktuelle offentlige vurdering ligger på 0,345 mio. kr.

Den samlede udgift vedrørende anbefalingen om investeringer i arbejdsmiljø og køb af Lokesvej 12 og 14 forventes skønsmæssigt at kunne afholdes indenfor en ramme på 21 mio. kr.

Da udgifterne til madproduktionen er takstfinansieret, anbefales det at vælge en finansieringsmodel for både kort- og langsigtede løsninger samt købet af bygning og grunde, hvor det er MAD til hver DAG – og ikke kommunerne – der optager et lån til at finansiere udgifterne. Med en sådan model vil udgifterne (i form af renter og afdrag) løbende blive indregnet i prisen på kostenhederne over lånets løbetid, og dermed blive fordelt mellem kommunerne efter andelen af kostenheder, som de enkelte kommuner aftager (og ikke ejerandel).

Det vil dog være efter ejerfordelingen, at ejerkommunerne skal deponere og garantere for det lån, som MAD til hver DAG optager. Deponeringen vil blive frigivet med ligelige dele over 25 år eller ekstraordinært frigivet, hvis de enkelte kommuner har ledig låneramme. Ejerkommunerne vil således være likviditetsmæssigt påvirket af investeringerne, indtil deponeringerne er frigivet. Garantien vil løbende blive nedskrevet indtil lånet er afviklet.

Det er alene ejerkommunerne, der i fællesskab kan træffe beslutningerne om både kort- og langsigtede løsninger herunder køb af bygning og grunde, som kræver optagelse af lån, eftersom det er kommunerne, der via deponering, garantistillelse eller takstbetalinger bærer de økonomiske konsekvenser. Det fremgår af interessentskabsaftale for MAD til hver DAG.

Langsigtede løsninger

På lidt længere sigt vil det være nødvendigt at modernisere og effektivisere produktionsfaciliteterne for både at skabe den tilstrækkelige langsigtede kapacitet, muliggøre mere hensigtsmæssige og effektive arbejdsgange, få etableret permanente løsninger til erstatning af de nuværende midlertidige løsninger og sikre, at arbejdsmiljøforholdene også på lang sigt er tilfredsstillende.

Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der i 2026 arbejdes videre med at undersøge behovet for øget produktionskapacitet, afdækning af interessen for indtrædelse i selskabet fra andre kommuner samt yderligere konkretisering af bygningstekniske og økonomiske løsninger herunder de langsigtede muligheder for effektiviseringer af produktionen ved forskellige løsninger. Dette arbejde bør starte op primo 2026, når de kortsigtede investeringer er gennemført, og det er muligt at danne sig et overblik over de ændringer, som dette har medført.

Ejerfordeling

Når Albertslund Kommune udtræder af selskabet pr. 31. december 2025, anbefaler arbejdsgruppen, at selskabet forsætter med en ligelig fordeling af ejerskabet. En ligelig fordeling er enkel at administrere og forstå, hvilket bidrager til stabilitet og forudsigelighed i selskabets løbende drift, og det betyder samtidig, at der ikke løbende skal ske tilpasninger i deponeringer og garantistillelse. Hvis der sker ændringer i ejerkredsen og/eller beslutninger om større fælles investeringer, kan en ændring af ejerfordelingen genovervejes.

Inddragelse

Arbejdsgruppens oplæg har den 8. april 2025 været forelagt bestyrelsen for MAD til hver DAG, som har sendt et høringssvar (bilag 2). Der vil i den kommende proces blive taget hensyn til bemærkningerne i bestyrelsens høringssvar.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet mener det er afgørende at kapacitetsproblemer forebygges og prioriteres således at tilbuddet kan sikres også for fremtiden.

Herudover har Seniorrådet ikke umiddelbart nogle bemærkninger til orienteringen.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Såfremt kommunen fortsat ønsker at være en del af det fælleskommunale køkken MAD til hver DAG, som tilbyder mad til plejecentre og visiterede borgere, så støtter Rådet op om, at de fysiske rammer for MAD til hver DAG forbedres, således at det bliver muligt at overholde arbejdsmiljølovgivningen og samtidig opretholde produktionen.

Rådet har ingen kommentarer til de enkelte forslag til finansiering.

Økonomi

MAD til hver DAG afholder udgifterne indenfor en ramme på 21 mio. kr. til køb af Lokesvej 12 og 14 og de kortsigtede investeringer i 2025. MAD til hver DAG skal finansiere investeringerne ved at etablere en byggekredit i KommuneKredit, som ultimo 2025 konverteres til et 25-årigt lån i KommuneKredit. Afdrag og renter indgår i taksterne fra 2026, og indebærer for Frederikssund Kommune en årlig merudgift på 0,2 mio. kr.

Kommunerne deponerer ultimo 2025 et beløb svarende til deres ejerandel af lånet. Deponering frigives med 1/25 over 25 år, eller kan frigives ekstraordinært, hvis kommunen har ledig låneramme.

Kommunerne stiller en garanti svarende til deres ejerandel af lånet ultimo 2025. Garantien vil blive nedskrevet i takt med, at MAD til hver DAG afdrager på lånet.

Arbejdsgruppen vil søge ministeriet om dispensation til, at det alene er de fire fortsættende ejerkommuner, der skal deles om deponeringen og garantistillelsen ultimo 2025, så de hver bærer 25 pct. af deponeringer og garantien. Det vil betyde, at Albertslund hverken skal deponere eller stille garanti, og at der ikke skal laves efterfølgende reguleringer.

Hvis ministeriet ikke giver dispensation hertil, skal alle fem ejer kommuner deles om deponering og garantistillelse den 31. december 2025 med 20 pct. hver. Dagen efter - den 1. januar 2026 - skal de fire tilbageværende kommuner dog øge deres deponeringer og garantistillelser til 25 pct., mens Albertslund Kommune kan frigive deponeringen og nedskrive garantien fuldt ud.

Der søges følgende tillægsbevillinger:

• ·Udgift til deponering på 5,25 mio. kr. ultimo 2025, som frigives med 0,21 mio. kr. over 25 år fra 2026.
• ·Merudgift til takststigninger på 0,2 mio. kr. årligt fra 2026.

Bilag

• Bilag 1. Notat om udvikling af de fysiske rammer for fremtidens MAD til hver DAG ver. 26.03.2025
• Bilag 2. Høringssvar fra bestyrelsen i Mad til hver DAG

Resume

Folketinget har med bevillinger i 2023 og 2024 bevilget i alt 5,6 mio. kr. til oprettelsen af AM Lab Øst på Frederikssund Campus for at fremme anvendelsen af industriel 3D-print og derigennem styrke de lokale virksomheders konkurrenceevne. Etableringen koordineres af Frederikssund Erhverv, som samarbejder med relevante virksomheder, campusaktører mv.

Byrådet skal med denne sag træffe beslutning om indgåelse og finansiering af en treårig samarbejdsaftale med Dansk AM Hub om at udbrede kendskabet til og anvendelsen af AM-teknologier i virksomheder og på uddannelser, samt blive en integreret del af en national forankret indsats for industriel 3D-print.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Job, erhverv og kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der indgås en treårig samarbejdsaftale (fra medio 2025 til medio 2028) med den private filantropiske fond Dansk AM Hub.
2. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsudgifter på 0,20 mio. kr. i 2025, som samtidig frigives. Finansieringen tilvejebringes i 2. budgetopfølgning.
3. Finansiering af anlægsudgifterne til samarbejdsaftale for 2026-28 svarende til 0,45 mio. kr. i 2026, 0,45 mio. kr. i 2027 og 0,25 mio. kr. i 2028, indgår i forbindelse med forhandlingerne om budget 2026-2029.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 6. maj 2025, pkt. 56:

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Michael Tøgersen (I), Jesper Wittenburg (A), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V) og Anne-Lise Kuhre (A).

Anna Poulsen (F) undlod at stemme.

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Fraværende: Lars Jepsen (A).

Beslutning

Indstillingen fra Job, erhverv og kultur blev sat til afstemning. For stemte et samlet udvalg.

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Folketinget har i 2024 bevilget 2,6 millioner kroner som tilskud til oprettelsen af et ’AM-Lab’ (Additive Manufacturing) på Frederikssund Campus. Projektbevillingen gør det muligt at indkøbe og installere en 3D-metalprinter i en bygning, der opføres til formålet på Campus Frederikssund. Herfra vil der, i samarbejde med en eller flere uddannelsesinstitutioner, blive tilbudt efteruddannelse og grundforløb til virksomheder og studerende. Projektet har perspektiv til på sigt at udvikle Campusområdet til at blive et endnu stærkere uddannelsesmiljø med fokus på iværksætteri og øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder i Nordsjælland og på sigt i hele Østdanmark.

Byrådet besluttede på mødet 26. juni 2024 (pkt. 98) at bevilge og frigive anlægsmidler på 0,5 mio. kr. til medfinansiering af opstart af AM-LAB, herunder opførsel og indretning af en fysisk lokalitet til AM Lab Øst på Campus Frederikssund. Opgaven er forankret hos Frederikssund Erhverv. Projekteringen er i gang, og det forventes pt., at det containerbaserede byggeri, som placeres mellem U/Nord og Frederikssund Gymnasium centralt på campus, vil kunne tages i brug ultimo 2025.

Byrådet besluttede samtidigt, at administrationen i samarbejde med Frederikssund Erhverv skal arbejde på at tiltrække yderligere finansiering. Herunder et muligt partnerskab med Dansk AM Hub, der er en filantropisk fond, som har til formål at fremme Additive Manufacturing i Danmark, og som er involveret i et lignende AM-LAB VEST i Herning.

Henvendelse fra Dansk AM Hub

Dansk AM Hub har henvendt sig til Frederikssund Kommune med ønske om at indgå en treårig samarbejdsaftale, eventuelt som et fælles kommunalt tværgående samarbejde.

Formålet er at skabe dialog med relevante virksomheder, interessenter og samarbejdspartnere samt sikre en indkøring af samarbejdet mellem Dansk AM Hub, virksomheder og andre lokale aktører, herunder kommunerne.

Som en afgørende del af samarbejdsaftalen ansætter AM Hub en projektmedarbejder til AM Lab Øst, som vil arbejde ud fra Campus Frederikssund. Medarbejderen vil gennem opsøgende samarbejde og virksomhedsbesøg bringe det lokale AM Lab og Dansk AM Hub tættere på produktionsvirksomheder i Frederikssund Kommune for at øge anvendelsen af industriel 3D-print. Samtidigt vil medarbejderen guide virksomhederne videre til konkrete uddannelses- og kompetenceudviklingstilbud og relevante eksperter fra det danske AM-økosystem og trække virksomheder fra kommunen ind til de lokale AM Lab Øst faciliteter.

Forudsat politisk godkendelse af en treårig samarbejdsaftale, vil administrationen i dialog med Frederikssund Erhverv aftale en årlig resultatkontrakt med Dansk AM Hub i forhold til antallet af virksomheder, der skal igennem AM Lab Øst, antal events, opfølgningsaktiviteter m.v.

Dansk AM Hub delfinansierer samarbejdet med 50% svarende til 0,5 mio. kr. pr. år gennem en fondsbevilling fra Industriens Fond mod, at kommunen tilsvarende løfter med en delfinansiering på 0,5 mio.kr. årligt i minimumsperiode på tre år. Altså samlet set en samarbejdsaftale, som beløber sig til 1 mio. kr. årligt i tre år, hvoraf halvdelen finansieres kommunalt. Dette er tilsvarende den aftale, som Dansk AM Hub har indgået med Herning Kommune omkring AM Lab Vest. Det bemærkes samtidigt, at det vil være Dansk AM Hub som står for den løbende administration og efterfølgende revision af bevillingen.

AM Hub Danmark forventer, at rekrutteringen af en projektmedarbejder sker inden sommerferien, hvorfor der i 2025 vil være tale om en halvårsdrift.

Mulig medfinansiering fra andre kommuner

På baggrund af henvendelsen fra Dansk AM Hub har mulighederne for eventuel medfinansiering fra andre kommuner været afsøgt. Der er foreløbigt givet tilsagn fra Halsnæs kommunes udvalg for Erhverv og Beskæftigelse om et årligt bidrag på 50.000 kr. over tre år (2025-27) til at starte AM Lab Øst op.

Administrationen vurderer det realistisk at opnå medfinansiering fra andre kommuner på sigt og i takt med, at aktiviteterne i AM Lab Øst kommer i gang.

Inddragelse

En bred kreds af aktører er involveret i etableringen af AM-Lab Øst på Campus Frederikssund, herunder Frederikssund Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, lokale virksomheder, campusaktører og Makerværket.

Økonomi

Såfremt udvalget indstiller at indgå treårig samarbejdsaftale med Dansk AM Hub fra medio 2025 til medio 2028, vil det medføre et øget pres på anlægsrammen i 2025 på 0,20 mio. kr., som skal finansieres ved kommende budgetopfølgning pr. 30/6-25. Projekt og tilhørende finansiering for overslagsårene 2026 til 2028, medtages i kommende budgetforhandlinger, og vil blive prioriteret blandt øvrige udvidelsesforslag og eksisterende investeringsoversigt for 2026 til 2028. Forslaget medfører, at bruttoanlægsudgifterne øges med 0,45 mio. kr. i 2026, 0,45 mio. kr. i 2027 og 0,25 mio. kr. i 2028, hvilket øger presset på anlægsrammen i de enkelte år. Ved indgåelse af den treårige samarbejdsaftale vil ovenstående anlægsudgifter blive udbetalt i form af tilskud til Dansk AM Hub, som administrerer projektet.

Bilag

• Borgmesterbrev, Frederikssund

Resume

På Byrådets møde den 26. februar 2025 (sag nr. 42) behandlede Byrådet et forslag fra byrådsmedlemmerne Charlotte Drue (I) og Inge Messerschmidt (O) om, at mellemværende vedrørende uberettiget opkrævet moms for renovation mellem 2012 og 2023 udbetales til de berørte borgere. Byrådet besluttede på mødet at oversende sagen til behandling i Økonomiudvalget.

Med denne sag skal Økonomiudvalget drøfte forslaget. Dette med henblik på, at administrationen kan udarbejde en eventuel beslutningssag til et efterfølgende møde i Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Sagen drøftes.

Historik

Beslutning fra Byrådet, 26. februar 2025, pkt. 42:

Tina Tving Stauning (A) stillede forslag om at oversende sagen til Økonomiudvalgets behandling:

For: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue (I), Maibritt Møller Nielsen (Æ), Inge Messerschmidt (O), Therese Hejnfelt (C), Niels Martin Viuff (C), John Schmidt Andersen (V), Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Hans Andersen (V).

Imod: Susanne Bettina Jørgensen (A), Kenneth Jensen (A), Anne-Mette Olsen (A), Özgür Bardakci (A), Lars Jepsen (A), Kirsten Weiland (N), Ole Frimann Hansen (F).

Undlod: Anna Poulsen (F).

Forslaget blev godkendt.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. april 2025, pkt. 97:

Udsat.

Fraværende: Søren Weimann (B).

Beslutning

Sagen blev drøftet.

Der var enighed om at afholde et informationsmøde for borgerne.

Fraværende: Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

I sagen på Byrådets møde den 26. februar 2025 er det angivet, at Charlotte Drue (I) og Inge Messerschmidt (O) ønsker, at de berørte borgere i Frederikssund Kommune skal have den for meget betalte moms før 1. januar 2023 refunderet og indstiller til, at penge skal følge borger. Er borger fraflyttet bolig, skal borger stadig have sine penge retur for den periode, hvor borger er opkrævet uberettiget.

Anmodning fra Charlotte Drue (I) og Inge Messerschmidt (O)

En afgørelse i Landsskatteretten fra efteråret 2020 fastslog, at kommunerne, deriblandt Frederikssund Kommune, ikke måtte opkræve momsen. Frederikssund Kommune stoppede imidlertid først pr 1/januar 2023.

På BDO`s hjemmeside kan man læse, at staten skal tilbagebetale et kæmpebeløb til kommunerne. BDO vurderer, “at kommunen ikke vil være forpligtet til at videresende pengene direkte til borgerne, men tilbagebetalingen vil kunne medføre en nedsættelse af taksterne eller en fastfrysning af taksterne i en længere årrække”.

Der er bare to tempi omkring momsen. Der er den forkerte opkrævede moms inden afgørelsen – altså fra 2012 til 2020, hvor kommunen handlede i god tro, på lige fod med de andre kommuner. Og så den forkerte opkrævning fra efteråret 2020 og frem til 1/januar 2023.

Frederikssund Kommune har efterfølgende anmodet SKAT om at afgøre omfanget af tilbagebetalingen til borgerne.

Frederikssund Kommune lægger op til, at den refunderede moms vil blive indregnet som et nedslag i de kommende takster på området. Det syntes vi ikke er ordentligt.

Grundejerne skal jf. afgørelsen i Landsskatteretten ikke længere betale gebyrmoms. Derfor skal borgernes for meget betalte penge retur til borgerne.

Administrationens bemærkninger

Frederikssund Kommunes Byråd er orienteret om momsfritagelse på renovation for husholdninger på møde den 31. januar 2024 (sag nr. 19). Den 3. november 2023 offentliggjorde SKAT det endelige styresignal vedrørende moms på renovationsydelser. Frederikssund Kommune ophørte med at opkræve moms af renovationsydelser den 1. januar 2023.

BDO har på vegne af Frederikssund Kommune indsendt et samlet tilbagebetalingskrav af moms for årene 2012-2022 på i alt 4.035.348 kr. Beløbet for de enkelte år fremgår af vedlagte bilag. Den anslåede tilbagebetaling vil være cirka 182 kr. pr. husstand, hvis der tages udgangspunkt i en borger, som har betalt moms af renovationsydelsen for hele perioden 2012–2022. Det samlede beløb omfatter cirka 22.200 boliger, og det svarer til cirka 182 kr. pr. bolig.

Frederikssund Kommune har indsendt en erklæring til skat den 19. marts 2024, hvor kommunen bl.a. erklærer sig på, at når beløbet udbetales fra Skattestyrelsen, vil der blive indsendt en dokumenteret redegørelse for, hvordan tilbagebetaling til renovationsydelsesaftagerne vil ske. Dvs. om momsen, som tilbagebetales sammen med rentegodtgørelse, indregnes i fremtidige priser for renovationsydelser, eller udbetales som et beløb til renovationsydelsesaftager.

Kravet er opgjort på baggrund af en gennemgang af indtægts- og udgiftssiden for perioden svarende til for meget opkrævet salgsmoms, som tilbagebetales fra Skattestyrelsen fratrukket det momsfradrag, som kommunen som konsekvens ikke længere kan tage og derfor skal tilbagebetale til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen forventes at udbetale en endnu ukendt rentegodtgørelse i forbindelse med sagens afslutning.

Renovationsområdet er underlagt et "hvile i sig selv"-princip, der indebærer, at de økonomiske midler, som kommer ind ved brugernes betaling for håndteringen og bortskaffelsen af affald, ikke må være hverken større eller mindre end kommunens omkostninger hertil.

I Skattestyrelsens styringssignal er der angivet to metoder for, hvordan den tilbagebetalte moms kan returneres til borgerne.

Det er overladt til hver enkelt kommune, om man vil udstede kreditnotaer og tilbagebetale momsen til de enkelte borgere/virksomheder direkte, eller lade den tilbagebetalte moms medgå til fremtidige takstnedsættelser på renovationsområdet.

Vælger man at indregne momsbeløbet i fremtidige takster, vil dette være i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rammer for hvile-i-sig-selv princippet.

Vælger kommunen at udbetale pengene til hver forbruger, skal der ifølge de momsmæssige regler udstedes kreditnotaer. Momsen, der tilbagebetales for perioden 2012 - 2022, vil skulle tilbagebetales til de faktiske aftagere, der har betalt for de givne affaldsydelser i perioden 2012 – 2022. I praksis vil dette kræve:

• At der udfærdiges kreditnotaer for hele perioden 2012–2022 med præcis angivelse af, hvor meget den enkelte borger har betalt i moms.
• At kommunen gennemgår alle ejerskifter og kontakter tidligere beboere/ejere for at sikre korrekt udbetaling, herunder borgere, der er fraflyttet kommunen eller landet.
• At opgørelsen skal kunne påvise præcis, hvilke perioder hver aftager har betalt for renovationsydelsen.

Denne proces forventes at medføre betydelige administrative omkostninger, idet:

• Oplysninger om tidligere aftagere kan ligge spredt i forskellige systemer og arkiver, og i en del tilfælde vil kommunen mangle aktuelle kontaktoplysninger.
• Der skal bruges ressourcer på at validere og dokumentere de enkelte beløb for hver husstand – særligt ved skiftende ejerskab.
• Hver eneste udbetaling og kreditnota skal håndteres efter gældende momsregler, hvilket også medfører udfordringer omkring korrekt periodisering og faktureringsreference. De borgere, der alene har indbetalt til renovationsydelsen i perioder med negative momskrav, vil i stedet blive opkrævet for det manglende beløb.

Det er ligeledes vigtigt at bemærke, at de momspenge, som kommunen får tilbage fra staten, ikke er identiske med det momsbeløb, borgerne har betalt, idet kommunerne samtidig har mistet fradragsretten for købsmoms.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Økonomiudvalget den 21. maj 2025

Det blev på mødet den 23. april 2025 aftalt at invitere BDO til deltagelse i det kommende møde, hvor sagen drøftes. Klaus Kalsmose Jakobsen og Jonas Matzen fra BDO deltager således på Økonomiudvalgets møde den 21. maj 2025 under behandlingen af punktet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har umiddelbart ikke bevillingsmæssige konsekvenser. I forbindelse med et evt. forslags endelige udformning vil det blive vurderet, hvilke bevillingsmæssige konsekvenser forslaget vil have.

Bilag

• Krav vedr. moms på renovation for 2012-2022
• Præsentation - Maj 2025 - Frederikssund Kommune

Resume

Byrådet har anmodet administrationen om at udarbejde forslag til budgetinitiativer, som kan indgå i det videre arbejde med budget 2026 – 2029. Endvidere er det besluttet, at fagudvalgene på deres møder i maj og juni præsenteres for en status på de temaer, der indgår i arbejdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Foreløbige temaer, der arbejdes med i budgetprocessen 2026-2029, tages til efterretning.
2. Drøfte evt. forslag til yderligere temaer i arbejdet med budgetprocessen for 2026-2029.

Beslutning

Udsat.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 26. februar 2025 tids- og procesplan for arbejdet med budget 2026 – 2029, som blandt andet indebærer, at:

• Administrationen udarbejder forslag til budgetinitiativer, således at der hvert år tilvejebringes midler i budgetarbejdet til finansiering af den demografiske vækst samt andre udefrakommende ændringer, herunder nye politiske tiltag, jf. den økonomiske politik for 2022 -2025.
• I forhold til arbejdet med budgetinitiativerne vil effektiviseringer og reduktioner på serviceudgifterne være helt centrale. Der vil dog også være behov for at undersøge andre udgiftsposter – herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler mv.
• En orientering om hvilke temaer, der arbejdes med i administrationen, vil indgå i fagudvalgenes drøftelser på møderne i maj og juni måned. Ligeledes vil de konkrete budgetinitiativer fremgå af budgetmappen inden sommerferien.

Status på arbejdet med budgetinitiativer

Til brug for ovennævnte er en status på samtlige temaer for de respektive udvalg vedlagt som arbejdspapir, i den politiske budgetmappe (fagudvalg maj måned).

Bilaget vil efter den politiske behandling blive opdateret, hvorefter de konkrete beskrivelser vil blive udarbejdet, så de kan indgå i budgetmappen til Byrådets temamøde II om budget 2026-2029 den 25. juni.

Fortsat politisk proces

Der afholdes tre temamøder om budget 2026-2029 for det samlede Byråd henholdsvis 30. april, 25. juni samt 27. august.

• I fortsættelse af Byrådets første temamøde om budget 2026-2029 den 30. april afholdes de indledende politiske drøftelser i maj og juni måned.
• Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2026-2029 den 27. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 3. september.
• De politiske forhandlinger om budget 2026-2029 vil foregå den 19 - 23. september.
• Partiernes eventuelle ændringsforslag til budgettets 2. behandling skal fremsendes senest torsdag 25. september kl. 8.00.

Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag 2. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag 9. oktober.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Digital borgerinvolvering

På hjemmesiden vi.skaber.frederikssund.dk kan alle komme med deres input, som bliver videregivet til politikerne. Siden opdeles i følgende emner:

• Erhverv, kultur, unge og fritid
• Ældre og sundhed
• Byplanlægning, natur og den grønne omstilling
• Børn og undervisning

Der er åbent for ideer og forslag foreløbigt frem til den 28. august 2025.

2. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg vil vurdere, hvordan de vil kunne invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

3. Fysisk og/eller digital borgerdialog

Onsdag den 11. juni inviterer Frederikssund Kommune til borgerdialog om Budget 2026. På mødet kan man høre, hvordan et budget bliver til, og hvad det er for nogle rammer og vilkår, som Byrådet har, når der skal lægges budget for 2026 og overslagsårene. Man kan deltage digitalt eller fysisk til mødet.

4. Høringsprocessen

Den 11. september vil der blive afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kan gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2026-2029 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet har til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, der er sendt i høring. Ved siden af de skitserede initiativer sendes budgetforslaget i høring i perioden fra den 29. august - 15. september, hvor alle interesserede kan afgive høringssvar. Høringssvarene bliver som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.

Hoved MED-udvalget kvalificerer de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III (27. august). Budgetforslaget planlægges drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget i høringsperioden, som er planlagt i perioden 29. august - 15. september.

Økonomi

Der udarbejdes et katalog indeholdende budgetinitiativer med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

Kataloget vil indgå i de videre politiske drøftelser frem imod Byrådets budgetvedtagelse den 9. oktober.

Resume

Byrådet oversendte den 26. marts 2025 (jf. sag nr. 62) Michael Bomholt Tøgersens (I) anmodning om, at Campus bliver brevstemmested til behandling i Økonomiudvalget. Sagen drøftes med henblik på, om administrationen skal udarbejde en beslutningssag til et efterfølgende møde i Økonomiudvalget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Drøfte sagen.

Historik

Beslutning fra Byrådet, 26. marts 2025, pkt. 62:

Sagen blev sendt til behandling i Økonomiudvalget.

Beslutning

Der blev stemt om, hvorvidt der skal forelægges en beslutningssag om Michael Tøgersens (I) forslag:

For: Anna Poulsen (F), Michael Tøgersen (I) og Kirsten Weiland (N).

Imod: Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Rasmus Petersen (Ø), Jesper Wittenburg (A), Niels Martin Viuff (C), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V) og Morten Skovgaard (V).

Forslaget blev forkastet.

Sagsfremstilling

Anmodning fra Michael Bomholt Tøgersen (I)

Efter samtale med rektor på gymnasiet, som på vegne af begge rektorer ønsker brevstemmested på Campus, vil jeg gerne bruge min initiativret til at anmode om en sag for byrådet, hvor det anbefales, at Campus bliver brevstemmested

1) ved det kommende kommunalvalg.

2) ved kommende valg

Årsagen er, at der er rigtig mange af vores unge mennesker, der ikke stemmer, hvilket efter min mening er en udfordring for demokratiet, da vores befolkning bør repræsenteres bredt i vores demokratiske fora, herunder byråd mm.

Det er vigtigere end nogensinde før, idet vi står foran nogle samfundsmæssige udfordringer, der har stor betydning for de kommende generationer indenfor bl.a. klimaforandringer, geoøkonomi, energiomstillinger, børn og unges trivsel, sundhed, arbejdsmarked, teknologi, SoMe mm.

De unge skal involveres og engageres i de store beslutninger om deres egen fremtid.

Administrationens bemærkninger

Det er ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2025 muligt at brevstemme i perioden tirsdag den 7. oktober 2025 til fredag den 14. november 2025.

Ved seneste valg - Europaparlamentsvalget i juni 2024 - var der i en tilsvarende periode forud for valget mulighed for at brevstemme i Borgercenteret på Frederikssund Rådhus samt på bibliotekerne i Skibby, Jægerspris, Frederikssund og Slangerup inden for den betjente åbningstid. Dertil var Borgercenteret ekstraordinært åbent to lørdage forud for valget. Dette vil også være tilfældet ved det kommende valg - dog med forbehold for genopbygningen af Borgercenteret på Frederikssund Rådhus. Hvis ikke dette er muligt, forventes der at være mulighed for at brevstemme i det midlertidige Borgercenter i Frederikssund.

For borgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed, ikke selv kan komme hen til afstemningsstedet, er der også mulighed for at brevstemme i eget hjem. Den samme mulighed for at brevstemme i eget hjem gælder for beboere på plejehjem, bosteder m.v.

Til etablering af et brevstemmested kræves opsætning af en stemmeboks samt tilstedeværelse af mindst én kommunal medarbejder, der kan registrere stemmeafgivelsen i den elektroniske valgbog og modtage stemmen.

Der er ikke sat midler af i valgbudgettet til en udvidelse af antallet af brevstemmesteder i Frederikssund Kommune. Generelt er brevstemmer dyrere end stemmer afgivet på selve valgdagen, idet der er et ekstra administrativt led i afgivelse af stemmen, fysisk opsætning og nedtagning af stemmested samt porto i forhold til fremsendelse til andre kommuner. Forskellen er i runde tal 100 kr. pr. brevstemme og 10 kr. pr. almindelig stemme.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Udgiften til opsætning og bemanding af brevstemmested vil skulle afholdes inden for det afsatte budget til afholdelse af de pågældende valg.

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo april 2025. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 410,2 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret.

Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for maj 2024 til april 2025 udgør 410,2 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 30. april 2025, som er grundlag for likviditetsprognosen. Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 30. april 2025: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 410,2 mio. kr. pr. 30. april 2025.

Bilag

• Notat Likviditet april 2025
• Økonomisk status pr april
• Bilag - Status på Vingeforbrug pr. 30. april 2025

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

Bilag

• Sagsliste Økonomiudvalget maj 2025

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1-4 anbefales.

Åben beslutning

Et flertal i Økonomiudvalget er enig i Plan og tekniks anbefaling om at afsøge muligheder for finansiering og i den forbindelse at se på kommunens betalingsvilkår i kontrakten. Endvidere opfordres Plan og teknik til at se på billetpriserne og en evt. justering.

Imod: Anna Poulsen (F).

Undlod: Søren Weimann (B), Rasmus Petersen (Ø).

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.