Økonomiudvalgets møde den 17. april 2024

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Morten Skovgaard (V).

Resume

I nærværende sag redegøres for overførsler fra regnskab 2023 vedrørende drift og anlæg på Økonomiudvalgets område.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at der på baggrund af regnskab 2023:

• Godkendes overførsel af mindreforbrug på 0,3 mio. kr. til 2024 på driften.
• Godkendes overførsel af mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne på i alt 7,0 mio. kr. fordelt med 6,6 mio. kr. til 2024 og 0,3 mio. kr. til 2026.
• Godkendes overførsel af mindreindtægter på bruttoanlægsindtægter 0,9 mio. kr. til 2024.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Morten Skovgaard (V).

Sagsfremstilling

Drift

Med et forbrug på 208,7 mio. kr. udgør årets resultat et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på serviceudgifterne. Heraf overføres 0,3 mio. kr. til 2024, der udgøres af følgende:

• Mindreforbrug på 0,15 mio. kr. vedrørende lokale AKUT-midler til aktiviteter for kommunens tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter overføres til 2024. AKUT står for Amtskommunernes og Kommunernes fond for Uddannelse af Tillidsrepræsentanter, og aktiviteterne dækker over introduktion til og opdatering i kommunens lokale forhold samt fælles udviklingsaktiviteter og seminarer m.v.
• Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende arkiveringspulje overføres til 2024.

I vedlagte bilag redegøres nærmere for overførslerne.

Anlæg

Bruttoanlægsudgifter

Med et forbrug på 25,2 mio. kr. udgør årets resultat et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Heraf overføres i alt 7,0 mio. kr. fordelt med 6,6 mio. kr. til 2024 og 0,3 mio. kr. til 2026. Overførslerne er fordelt på en række anlægsprojekter, hvor eksempler på nogle af de største udgøres af følgende:

• Mindreforbrug på 1,9 mio. kr. vedrørende vejbelægning i deltakvarteret i Vinge overføres til 2024.
• Mindreforbrug på 1,7 mio. kr. vedrørende 1.-3. etape af boulevarden i Vinge overføres til 2024.
• Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende udbud af kommunale erhvervsarealer i Vinge Nord overføres til 2024.
• Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende det grønne hjerte i Vinge overføres til 2024.
• Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. vedrørende adgangsforhold til stationen i Vinge overføres til 2024.
• Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende samling af administrationen overføres til 2026.

Bruttoanlægsindtægter

Med realiserede indtægter på 69,0 mio. kr. udgør årets resultat en mindreindtægt på 0,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Heraf overføres 0,9 mio. kr. til 2024, der udgøres af følgende:

• Mindreindtægt på 0,5 mio. kr. vedrørende salg af Gerlevvej overføres til 2024.
• Mindreindtægt på 0,4 mio. kr. vedrørende salg af regnvandsbassin i Vinge.

I vedlagte bilag 2 redegøres nærmere for overførslerne, herunder en udtømmende oversigt over overførsler fordelt på anlæg.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling på driften på 0,3 mio. kr. i 2024.

Anlæg

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling på 6,6 mio. kr. i 2024 og indarbejdelse af 0,3 mio. kr. i oprindeligt budget for 2026 på bruttoanlægsudgifterne. På bruttoanlægsindtægterne giver overførslerne anledning til en tillægsbevilling på -0,9 mio. kr. i 2024.

Bilag

• Bilag 1. Overførsler 2023 - ØU - drift
• Bilag 2. Overførsler 2023 - ØU - anlæg

Resume

I nærværende sag redegøres der for de samlede overførsler fra regnskab 2023 vedrørende drift og anlæg.

Indstilling

Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi har anbefalet overførselssagen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Økonomiudvalgets overførselssag behandles på samme måde som den samlede overførselssag.

Administrationen indstiller, på baggrund af fagudvalgenes behandling af de enkelte områder, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Serviceudgifter: Der overføres i alt et mindreforbrug på 7,5 mio. kr., hvoraf et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. overføres til 2024, og dermed udgør en tillægsbevilling i 2024, mens et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. overføres til 2025 og indarbejdes i oprindeligt budget for 2025.
2. Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter: Der overføres i alt et mindreforbrug på 31,7 mio. kr. Heraf overføres et mindreforbrug på 21,7 mio. kr. til 2024, og dermed udgør en tillægsbevilling i 2024. Endvidere overføres et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. og 2,3 mio. kr. til henholdsvis 2025 og 2026 og indarbejdes i oprindeligt budget i de respektive år.
3. Skattefinansierede bruttoanlægsindtægter: Der overføres mindreindtægter på 4,2 mio. kr. 2024.
4. Brugerfinansierede anlægsudgifter: Der overføres mindreforbrug på 2,4 mio. kr. til 2024.

Beslutning

Indstillingspunkterne 1-4 anbefales.

Fraværende: Morten Skovgaard (V).

Sagsfremstilling

Administrationen har gennemgået regnskab 2023 med henblik på opgørelse af regnskabets konsekvenser for overførsler til efterfølgende år på serviceudgifter, skattefinansierede bruttoanlægsudgifter- og indtægter samt brugerfinansierede anlægsudgifter.

Indstillingen i forhold til overførslerne er baseret på de retningslinjer, som Byrådet vedtog på møde den 2. marts 2022. I den forbindelse bemærkes det, at der med henvisning til den økonomiske bæredygtighed på ældreområdet ikke indstilles overførsel af merforbrug på 2,2 mio. kr. på områdets institutioner (primært de kommunale omsorgscentre og driften af den kommunale døgnpleje).

Det overordnede mål med overførselsreglerne er at skabe en incitamentstruktur, der medgår til at sikre, at institutionerne agerer økonomisk og aktivitetsmæssigt rationel i forhold til deres bevillinger.

Samlet set overføres der et mindreforbrug på 37,4 mio. kr. fordelt med 27,1 mio. kr. til 2024, 8,0 mio. kr. til 2025 og 2,3 mio. kr. til 2026.

Serviceudgifter

Der overføres i alt et mindreforbrug på 7,5 mio. kr. fordelt med 7,1 til 2024 og 0,4 mio. kr. til 2025.

Overførslen af mindreforbrug på 7,1 mio. kr. til 2024 er at betragte som en tillægsbevilling til det vedtagne budget i 2024, og vil derfor medgå til at udfordre servicerammeoverholdelse i 2024. Samtidig skal overførslen ses i sammenhæng med, at der ligeledes forventes en overførsel fra 2024 til 2025, hvis størrelse dog er vanskelig at estimere på nuværende tidspunkt. Fra 2022 til 2023 blev der overført 8,0 mio. kr.

Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter

Der overføres i alt et mindreforbrug på 31,7 mio. kr. fordelt med 21,7 mio. kr. til 2024, 7,7 mio. kr. til 2025 og 2,3 mio. kr. til 2026.

Overførslen af mindreforbrug på 21,7 mio. kr. til 2024 er at betragte som en tillægsbevilling til det vedtagne budget i 2024, og vil derfor medgå til at udfordre bruttoanlægsudgiftsrammeoverholdelse i 2024. Samtidig skal overførslen ses i sammenhæng med, at der ligeledes forventes en overførsel fra 2024 til 2025, hvis størrelse dog er vanskelig at estimere på nuværende tidspunkt. Fra 2022 til 2023 blev der overført 13,7 mio. kr.

Skattefinansierede bruttoanlægsindtægter

Der overføres i alt mindreindtægter på 4,2 mio. kr. til 2024.

De brugerfinansierede områder - anlæg (ikke omfattet af anlægsramme)

Der overføres i alt et mindreforbrug 2,4 mio. kr. til 2024.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Regnskabet for 2023 giver anledning til en samlet overførsel af mindreforbrug fra 2023 på 37,4 mio. kr. fordelt med 27,1 mio. kr. til 2024, 8,0 mio. kr. til 2025 og 2,3 til 2026.

Det overførte mindreforbrug til 2024 indarbejdes som tillægsbevilling til det oprindelige budget for 2024, mens det overførte mindreforbrug til 2025 og 2026 indarbejdes som en del af budget 2025-2028.

Bilag

• Bilag 1. Oversigtsnotat - Overførsler 2023

Resume

Byrådet skal senest 1. maj 2024 oversende kommunens samlede regnskab for 2023 til revisionen, således at revisionen inden 15. juni 2024 kan afgive beretning.

Det endelige regnskab skal herefter godkendes af Byrådet.

Årets resultat viser, at det lykkedes med at overholde Frederikssund Kommunes andel af såvel service- som anlægsrammen. I 2023 er der således inden for servicerammen et realiseret forbrug på i alt 2.387,8 mio. kr., hvilket er 2,0 mio. kr. under sigtepunktet for Frederikssund Kommune, mens anlægsrammen overholdes med et mindreforbrug på 24,9 mio. kr., primært som følge af ændret periodisering af en række anlægsprojekter.

Samlet set viser regnskabet for 2023 et overskud på 60,7 millioner kroner, inklusive lån, renter og finansforskydninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Årsregnskabet for 2023 oversendes til revisionen.
2. Afskrivninger for 2023 godkendes.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende: Morten Skovgaard (V).

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal aflægge kommunens samlede regnskab for 2023 til Byrådet, hvorefter Byrådet senest 1. maj 2024 skal oversende regnskabet til revisionen. Revisionen skal herefter inden 15. juni 2024 afgive beretning således, at Byrådet kan foretage endelig behandling af regnskabet inden udgangen af august måned.

Økonomisk resultat

I det følgende gennemgås det økonomiske resultat for 2023. Resultat er i gennemgangen primært holdt op imod oprindeligt budget svarende til det vedtagne budget fra oktober 2022. I det vedtagne budget er der ikke medregnet tillægsbevillinger givet i 2023 samt overførsler fra 2022 til 2023.

Årets resultat viser, at det er lykkedes med at overholde Frederikssund Kommunes andel af såvel service- som anlægsrammen. I 2023 er der således inden for servicerammen et realiseret forbrug på i alt 2.387,8 mio. kr., hvilket er 2,0 mio. kr. under sigtepunktet for Frederikssund Kommune, mens anlægsrammen overholdes med et mindreforbrug på 24,9 mio. kr., primært som følge af ændret periodisering af en række anlægsprojekter.

På driftssiden udgør overskuddet, eksklusive renter, 174,2 mio. kr. Det samlede overskud på driftssiden overstiger det oprindelige budget med 26,9 millioner kroner, delvist takket være øgede indtægter fra skatter, tilskud og udligning på 45,6 millioner kroner. Disse indtægter overstiger samlet set de realiserede merudgifter til service og overførsler.

Efter finansiering af årets anlægsudgifter samt renter, afdrag og øvrige finansforskydninger mv. er der i 2023 opnået et overskud på 60,7 mio. kr. Et resultat, der overordnet set kan henføres til en række modsatrettede bevægelser, herunder primært:

• Flere udgifter under servicerammen på 23,0 mio. kr., primært som følge af merforbrug på de specialiserede områder og ældreområdet. Dette skal ses i lyset af, at kommunens serviceramme blev øget med 25,0 mio. kr. ved midtvejsreguleringen, hovedsageligt på grund af stigende inflation og fordrevne ukrainere.
• Flere udgifter under overførselsrammen på 6,8 mio. kr., herunder øgede udgifter til seniorpension, førtidspension og sygedagpenge. Dette skyldes delvist øgede udgifter på landsplan inden for beskæftigelsesområdet, hvilket medførte en stigning på 25,9 mio. kr. i kommunens bloktilskud ved midtvejsreguleringen.
• Flere udgifter på forsyningsområdet på 8,9 mio. kr.
• Flere indtægter på den centrale refusionsordning på 12,2 mio. kr., primært som følge af merudgifter på familie- og voksenhandicapområdet, hvor indtægterne fra ordningen henhører.
• Færre skattefinansierede bruttoanlægsudgifter under anlægsrammen på 24,9 mio. kr.
• Flere indtægter fra skatter, tilskud og udligning på 45,6 mio. kr.

Indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Det oprindelige budget vedrørende indtægter fra skatter, tilskud og udligning er på 3.318,2 mio. kr., mens regnskabet viser en indtægt på 3.363,8 mio. kr. Merindtægten på 45,6 millioner kan overordnet henføres til en række modsatrettede bevægelser, herunder blandt andet:

• En mindreindtægt på skattesiden på 14,7 mio. kr., primært på grund af lavere indtægter fra grundskyld. Dette skyldes blandt andet, at Skatteministeriets udsendelse af nye ejendomsvurderinger blev sat i bero pr. 23. august 2023.
• En merindtægt som følge af en positiv midtvejsregulering i 2023 på 60,2 mio. kr. Primært med henvisning til følgende faktorer:
  • Stigende overførselsudgifter
  • Pris- og lønstigninger (øget inflation)
  • Restfinansiering af merudgifter i fordrevne ukrainere og COVID-19-situationen i 2022
  • Merudgifter til fordrevne ukrainere i 2022

Skattefinansierede driftsudgifter

Serviceudgifter:

Inden for servicerammen var der i 2023 et merforbrug på 23,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Dette merforbrug kan primært henføres til de specialiserede områder samt ældreområdet. Merudgifterne modsvares af en stigning i kommunens andel af servicerammen ved midtvejsreguleringen, primært på grund af øget inflation, fordrevne ukrainere og Covid-19-situationen i 2022. Det korrigerede sigtepunkt for servicerammen for Frederikssund Kommune udgør 2.389,8 mio. kr. i 2023, og med et realiseret forbrug på 2.387,8 mio. kr. er sigtepunktet overholdt med et mindreforbrug på 2,0 mio. kr.

Overførselsudgifter:

På overførselsudgifterne var der i 2023 et merforbrug på 6,8 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Merforbruget skal ses i lyset af en række modsatrettede bevægelser, herunder primært:

• Øgede udgifter til seniorpension, førtidspension og sygedagpenge
• Øgede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste på familieområdet
• Merindtægter som følge af hjemtagelse af mellemkommunale refusioner i perioden 2020-2023 med udgangspunkt i analyse foretaget af BDO
• Færre udgifter som følge af færre elever i FGU-forløb

Den centrale refusionsordning:

Den endelige refusionshjemtagelse har resulteret i en merindtægt på 12,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Forøgelsen skal ses i sammenhæng med det øgede budget til familieområdet under serviceudgifter.

Aktivitetsbestemt medfinansiering:

På den aktivitetsbestemte medfinansiering var der i 2023 overensstemmelse mellem budget og regnskab.

Ældreboliger:

Ældreboliger skal som udgangspunkt hvile i sig selv over en årrække, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra brugerne. Det samlede driftsresultat fratrukket udgifter til tomgangsleje skal dække afdrag på lån og renter. I 2023 var der et merforbrug på 1,0 mio. kr., hvilket primært kan henføres til ikke budgetlagte udgifter til tomgangsleje, hensættelse af overskud samt mindreforbrug på energi.

Renter mv.

Det oprindelige budget til renter mv. forudsatte en nettoudgift på 0,9 mio. kr., mens regnskabet viser en samlet bogført indtægt på 9,4 mio. kr. Merindtægten kan primært kan henføres til større afkast på kommunens kapitalforvaltning end forventet.

Finansforskydninger

Finansforskydningerne viser en samlet udgift (kassetræk) på 33,8 mio. kr. i 2023, hvilket er 33,8 millioner mere end oprindeligt budgetlagt. Merudgiften består af en række forskydninger i både tilgodehavender og gældsposter samt diverse mellemregninger, herunder mellemregning mellem årene.

Optagne lån

I løbet af 2023 er der optaget lån for i alt 24,2 mio. kr., hvilket er 20,5 mio. kr. over oprindeligt budget.

Afdrag på lån

I 2023 er der samlet blevet afdraget 64,3 mio. kr. mod 75,4 mio. kr. i det oprindelige budget.

Forsyningsområdet

Forsyningsområdet er brugerfinansieret og indeholder både drift og anlæg, hvor der over en årrække skal være balance mellem indtægter og udgifter.

Drift

På forsyningsområdet var der i 2023 et merforbrug på 6,7 mio. kr. på driften

Anlæg

På forsyningsområdet var der i 2023 et merforbrug på 2,2 mio. kr. på anlægssiden

Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter

Regnskabet for 2023 viser samlet set en nettoanlægsudgift på 43,3 mio. kr. på det skattefinansierede anlægsområde, hvoraf de realiserede bruttoanlægsudgifter udgør 123,8 mio. kr., mens indtægterne udgør 80,5 mio. kr. Samlet set er der et mindreforbrug på netto 24,7 mio. kr. målt forhold til det oprindelige budget fordelt med mindreudgifter for 24,9 mio. kr. og merindtægter på 0,2 mio. kr.

Mindreforbruget skal primært set i lyset af en ændret periodisering på en række projekter.

Likviditet

Fra 2022 til 2023 er den gennemsnitlige likviditet faldet med 71,5 mio. kr. og udgør ultimo 2023 293,5 mio. kr. Faldet i den gennemsnitlige likviditet skyldes dels kassetrækket i 2022 på 36 mio. kr., dels en ændret periodisering af indtægter og udgifter i 2023 sammenlignet med de historiske bevægelser.

Afskrivninger

Jævnfør kommunens principper for økonomistyring vedrørende ”Afskrivninger” skal Økonomiudvalget i forbindelse med behandling af regnskabet forelægges de afskrivninger over 25.000 kr. der er foretaget. Afskrivningerne over 25.000 kr. udgør samlet set 1,3 mio. kr. Der henvises endvidere til bilag "Notat afskrivninger 2023".

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Årsregnskab 2023
• Bilag 2. Afskrivninger 2023

Resume

Med denne sag skal Økonomiudvalget beslutte formen for afviklingen af borgermødet om budget 2025-2028, som afholdes 12. juni 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget godkender formen for afviklingen af borgermødet 12. juni 2024 om budget 2025-2028.

Beslutning

Økonomiudvalget besluttede at genoptage sagen i maj.

Sagsfremstilling

På mødet 28. februar 2024 godkendte Byrådet den samlede tidsplan for budgetprocessen. Det blev samtidig godkendt, at der afholdes to borgermøder om budget 2025-2028. Det første borgermøde afholdes 12. juni 2024, og det andet afholdes 5. september 2024. Med denne sag skal Økonomiudvalget drøfte, hvor og hvordan det første borgermøde 12. juni skal afholdes.

På baggrund af drøftelser i gruppeformandskredsen foreslås en ny måde at afvikle det første borgermøde på. Tidligere blev det afholdt i Byrådssalen med oplæg fra borgmester, medlemmer af Byrådet og administrationen.

I stedet foreslås det, at borgermødet afvikles ved, at interesserede medlemmer af Byrådet møder op i Sillebroen Shopping 12. juni 2024 mellem kl. 17.00 og 19.00 med henblik på at få en dialog med borgerne om udvalgte temaer og det økonomiske grundlag i den kommende budgetlægning. Borgermødet vil blive afviklet efter aftale med Sillebroen Shopping. Afsættet for dialogen kan være en række plakater, som fortæller om den kommunale budgetlægning, herunder hvor indtægterne kommer fra, hvad udgifterne bruges til, og hvilke udfordringer, der tegner sig for den kommende budgetlægning.

Når borgermødet er afviklet, forbliver plakaterne i Sillebroen Shopping et passende sted, så interesserede borgere kan læse om den kommunale budgetlægning. Derudover ophænges de tilsvarende plakater følgende fire andre steder i kommunen: Fritidscentret i Skibby, Rejsestalden i Jægerspris, Rådhuset (Torvet 2) og forhallen på Kongensgade 18 (Slangerup Bibliotek). Plakaterne bliver hængende indtil udgangen af august 2024, hvorefter der offentliggøres et høringsmateriale om det kommende budget 2025-2028. Det kunne overvejes som en del af næste fase i høringsperioden at hænge andre plakater op med fokus på høringsmaterialet, og hvor borgerne oplyses om, hvordan man kan få adgang til det samlede høringsmateriale via kommunens hjemmeside.

Inddragelse

Borgermøderne om budget 2025-2028 giver alle borgere mulighed for at få information om budgetlægningen og indgå i dialog med Byrådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Politisk tidsplan - Budget 2025-2028

Resume

Den 22. maj 2024 kl. 15-16 er der planlagt det første af to årlige temamøder mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget.

Med denne sag skal Økonomiudvalget tage stilling til udkast til program for mødet på baggrund af input fra Hoved MED-udvalget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Godkende forslag til dagsorden til temamøde mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Formandskabet i Hoved MED-udvalget har drøftet forslag til emner, der kan indgå i den planlagte temadrøftelse mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget den 22. maj 2024.

Hoved MED-udvalget foreslår følgende emner:

1. Drøftelse af ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”.
2. Hoved MED-udvalgets arbejde med arbejdsfællesskaber med afsæt i "Sammen om Frederikssund". Oplæg ved formandskabet i Hoved MED-udvalget.
3. Evt.

Med afsæt heri bedes Økonomiudvalget fastlægge den endelige dagsorden for mødet.

Som bilag vedlægges Oplæg om det igangværende arbejde med frisættelse gennem tillid og regelforenkling.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Notat frisættelse gennem tillid og regelforenkling

Resume

Movia har sendt forslag til Mobilitetsplan 2024 i politisk høring frem til fredag den 31. maj 2024. Administrationen har lavet et udkast til høringssvar. Plan og teknik skal med denne sag anbefale over for Økonomiudvalg og Byråd at fremsende høringssvaret til Movia. Plan og teknik skal endvidere beslutte, om administrationens udkast til høringssvar skal suppleres med yderligere bemærkninger, inden høringssvaret forelægges Økonomiudvalget og Byrådet. Movia deltager på et temamøde forud for behandling af punktet, hvor de fortæller om planen.

Movia deltager fra kl. 9.00. Fra Movia deltager Ressourcedirektør, Eskil Thuesen, Rådgivningschef Jesper Fønss samt kommunens rådgiver i Movia, Henriette Syrak Lund Tolstrup.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Administrationens udkast til høringssvar til Movias Mobilitetsplan 2024 suppleres med yderligere bemærkninger, samt at
2. Vedlagte høringssvar, eventuelt suppleret med udvalgets bemærkninger, fremsendes til Movia

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 3. april 2024, pkt. 49:

Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

Movia har sendt forslag til Mobilitetsplan 2024 i politisk høring frem til fredag den 31. maj 2024. Plan og teknik skal med denne sag anbefale over for Økonomiudvalg og Byråd at vedlagte høringssvar fremsendes til Movia. Plan og teknik skal endvidere beslutte, om administrationens udkast til høringssvar skal suppleres med yderligere bemærkninger, inden høringssvaret forelægges Økonomiudvalget og Byrådet. Såfremt det er tilfældet, vil administrationen indarbejde udvalgets bemærkninger i et endeligt udkast og gøre opmærksom på dette i en supplerende sagsfremstilling, når sagen skal viderebehandles.

Høringsbrev fra Movia, samt forslag til Mobilitetsplan 2024 med tilhørende bilag er vedlagt som bilag.

Baggrund

Ifølge trafikselskabsloven skal Movia mindst hvert 4. år udarbejde en trafikplan sammen med de 45 kommuner og 2 regioner. Sidste gang Movia og kommuner og regioner aftalte en trafikplan var i 2020.

Movia har ligesom i 2020 valgt at lægge et bredere strategisk fokus på borgernes samlede mobilitet og kalder derfor planen for en mobilitetsplan. Arbejdet med at gøre den kollektive transport mere attraktiv for borgerne omfatter også, hvordan borgerne let kommer til og fra den kollektive transport.

Mobilitetsplanen temaer og forslag til indsatser

Planen sigter på at finde løsninger på udfordringerne med klima, trængsel i og omkring de større byer, og mangel på mobilitet uden for byerne. Movia påpeger, at hver for sig er de sjællandske kommuners og regioners mulighed for at bidrage til løsninger beskedne. Men sammen kan Movia og de 45 kommuner og 2 regioner levere stærke, langsigtede løsninger på de nationale klima-, mobilitets- og trængselsudfordringer. Forslaget til Mobilitetsplan 2024 indeholder fire temaer, hvor der for hvert tema er udpeget en række indsatser, som tager fat på disse udfordringer:

Administrationen vurderer, at de fire temaer og de tilhørende indsatser danner en god ramme for, hvordan kommuner, regioner og relevante aktører sammen kan tage fat på alle de udfordringer den kollektive trafik står overfor at skulle løse de kommende år. Administrationen har i vedlagte høringssvar skrevet input og bemærkninger inden for hver af de fire temaer.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Forslag til Mobilitetsplan 2024 Bilag 2_0
• Forslag til Mobilitetsplan bilag 1_0
• Forslag til Mobilitetsplan 2024_0
• Høringsbrev Forslag til Mobilitetsplan 2024_0 10
• Frederikssund Kommunes høringssvar til Mobilitetsplan 2024

Resume

Klima, natur og energi skal med denne sag beslutte, at der afsættes midler til foranalyse til etablering af permanent toiletbygning ved Kulhuse strand samt drøfte udformning af nye permanente toiletter på Kulhuse Strand.

Administrationen giver desuden orientering om opstilling af midlertidige toiletter for badesæsonen 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der igangsættes foranalyse til etablering af permanent toiletbygning.
2. Der frigives 0,1 mio. kr. i 2024 til foranalysen.
3. Drøfte retning for arkitektur og udformning på nye permanente toiletter

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 9. april 2024, pkt. 29:

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Indstillingspunkt 3: Drøftet.

Udvalget ønsker, at der anvendes den samme toilettype, som anvendes andre steder i kommunen. De permanente toiletter ønskes så vidt muligt placeret på strandsiden af vejen.

Udvalget ønsker, at der efterfølgende ses nærmere på udviklingsmulighederne i området omkring Kulhuse Havn.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi besluttede den 16. januar 2024, sag 7, at opsige aftalen med Kulhuse Kro om offentlig brug af toiletter. For at opretholde blå flag på Kulhuse Strand, skal der etableres midlertidige toiletter til badesæsonen 2024 i uge 27-32.

Administrationen er i dialog med myndighedsområderne, og har indsendt ansøgninger om 6-ugers midlertidig tilladelse for indeværende badesæson. Der forventes tilladelse før badesæsonens begyndelse, således at blå flag kan opretholdes for 2024 i uge 27-32.

Kulhuse Havns bestyrelse har drøftet en henvendelse fra administrationen om brug af en del af deres bygning til offentlige toiletter. Bestyrelsen har d. 12. januar 2024 skrevet retur, at de ikke er indstillet på at opgive de eksisterende toiletter til offentlig brug. Ejerne af de øvrige rum er heller ikke indstillet på at opgive deres lokaler.

Nyt permanent toilet

På baggrund af områdets restriktioner, skal der bl.a. søges om tilladelse fra Kystdirektoratet, Slots- og Kulturstyrelsen, Fredningsnævnet samt søges byggetilladelse og landzonetilladelse. Det forventes, at myndighedsbehandlingen vil tage ca. 10 måneder fra ansøgning er indsendt. Dette tidsestimat er afhængigt af de enkelte myndigheders behandlingstider på ansøgningstidspunktet, og kan derfor variere. Omkostninger til foranalyser og projektering udgør ca. 100.000 kr. Administrationen vil senere vende tilbage til udvalget, med resultatet af foranalyse samt forslag til placering af det permanente toilet.

Et offentligt toilet kan udføres i forskellige arkitektoniske niveauer. I bilag 1 kan der ses 3 forskellige eksempler som kan udpege retningen for ambitionsniveauet for den kommende toiletbygning. Udvalget skal drøfte retningen. Der vil i budget 2025-2028 skulle afsættes midler til etablering af den permanente toiletbygning.

Byggeperiode for toilettet forventes at vare ca. 2 måneder.

Inddragelse

Kulhuse Havns bestyrelse er hørt om brug af deres bygning, og har afvist muligheden for at etablere offentlige toiletter heri.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat 1,7 mio. kr. til projekt Støttepunkter til friluftsliv. Der forventes overførsel af mindreforbrug fra 2023 til 2024 på 0,36 mio. kr. til projektet. Overførslen forventes at blive behandlet på Byrådet i april måned. Herefter vil budgettet for projekt Støttepunkter til friluftsliv udgøre 2,036 mio. kr. i 2024, heraf søges 0,1 mio. kr. frigivet i nærværende sag.

Bilag

• Bilag 1 Toilettype forslag

Resume

Klima, natur og energi har efterspurgt nødvendige beslutninger for at kunne forcere indsatsen for at forbedre tilstanden i fjordene, herunder for udtag af lavbundsjorder til vådområder. Administrationen foreslår at disponere midler fra klimaplan 2045 til en screening af potentielle vådområdeprojekter som grundlag for en prioritering af indsatsen. Administrationen foreslår også at omprioritere midler afsat til natur og vandløb fra 2025 til en indsats for udtag af lavbundsjorder. Midlerne er afsat i investeringsplanen med budgetaftalen 2021.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Disponere 200.000 kr. fra klimaplan 2045 i 2024 til en udvidet screening af potentielle vådområder.
2. Give en tillægsbevilling på 1 mio. kr. årligt i perioden 2025-2027 til et nyt anlægsprojekt til udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder. Projektet finansieres ved at nedskrive eksisterende anlægsprojekt "natur og vandløb" med 1 mio. kr. årligt i perioden.
3. Frigive midlerne til det nyoprettede anlægsprojekt.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 9. april 2024, pkt. 30:

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Udsat.

Indstillingspunkt 3: Udsat.

I forhold til indstillingspunkt 2 og 3 afventer udvalget en statussag om vandløbsregulativer og oprensning jf. sag 148 "Beslutning om lovpligtige opgaver på vandløbsområdet" på byrådsmødet 22. juni 2022 og naturhandleplanens økonomi.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi har ønsket at få screenet områder, hvor det er muligt at udvikle vådområder (Sag 67, d. 7. juni 2022). Af naturhandleplanen fremgår indsats 2.2.3 om forundersøgelser for potentielle projekter, som kommunen er forpligtet til at gennemføre i medfør af vandområdeplanen. I klimaplan 2045 fremgår en målsætning om, at vi i Frederikssund Kommune har udtaget 1 km² lavbundsjord i 2030.

Udtagning af lavbundsjorder fra fortsat landbrugsdrift bidrager i de fleste tilfælde til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og mindre udledning af drivhusgasser. Sammen med skovrejsning er udtagning af lavbundsjorder den indsats, hvor kommunen har størst potentiale til at gøre en positiv forskel for vandløbenes og fjordenes tilstand. Udvalget har bedt om et konkret bud på, hvordan en intensiveret indsats kunne tilrettelægges, hvad den potentielt kunne opnå, og hvilke ressourcer der er nødvendige for at gennemføre den.

Screening af potentielle arealer

En indledende screening fra 2021 (vedlagt som bilag 1) identificerede 14 områder i kommunen, hvor der kunne være potentiale for vådområdeprojekter. Område 7 Hagerup Sø er aktuelt i proces via Naturstyrelsens klimalavbundsordning.

Indsats (3.2) i Klimaplan 2045 indebærer at undersøge, hvilke lavbundsarealer der er mest egnede og som kan danne grundlag for ansøgning om støttemidler (vedlagt i bilag). Denne udvidede screening vil kunne anvise en prioritering mellem de forskellige vådområdeprojekter ud fra forskellige kriterier som fx grad af målopfyldelse, barrierer for et projekt, forventet omkostningsniveau og umiddelbare interessetilkendegivelser fra lodsejere i området.

For at igangsætte denne indsats i 2024 er der behov for 0,2 mio. kr., som foreslås omprioriteret til formålet af uforbrugte midler frigivet til klimaplanen. 0,3 mio. kr. blev i 2022 frigivet (Sag 385, Byrådsmøde d. 15. dec. 2021) til involvering af borgere og virksomheder i den grønne omstilling, budskaber om klimaindsatser mv. Dele af denne indsats i 2022 blev imidlertid finansieret på anden vis og de uforbrugte midler overført til 2023 og forventes overført videre til 2024 i forbindelse med afslutning af 2023 regnskabet.

Processen kan forceres med medarbejderressource dedikeret til opgaven

Lavbundsprojekterne ligger overvejende på privat grund og kræver frivillig deltagelse at gennemføre. Private kan på eget initiativ arbejde med vådområdeprojekter, og der er flere støttemuligheder både via EU og nationalt. Alligevel er det relativt sjældent, at projekter af denne type gennemføres uden at en kommune eller anden offentlig instans påtager sig en styrende rolle. Dels fordi projekterne kan være komplicerede og ofte involverer mange forskellige lodsejere. Dels fordi projekterne vil indebære en risiko for at investerede midler ikke kan tilbagebetales af støttekroner, hvis projektet opgives eller ikke viser sig at give den forventede målopfyldelse.

Hvis kommunen ønsker at forcere processen med udtag af lavbundsjorder er den eneste mulighed derfor at påtage sig en opsøgende og faciliterende rolle. Ud over tid, ressourcer og manglende specialkompetencer kan det være svært at opretholde en fokuseret og vedholdende indsats. Projekter på private arealer baseret på frivillighed kræver typisk masser af dialog, besøg, møder, information mv. og opbygning af tillid. Særligt, hvis der er mange ejendomme involveret.

Udvalget er tidligere blevet orienteret om udfordringerne for at sikre ressourcer til de lovbestemte opgaver på vandløbsområdet. Indsatser for at fremme af vådområder er ikke en lovbestemt opgave for kommunen. Der vil være behov for en medarbejderressource dedikeret til opgaven med vådområdeindsatsen, hvis der ønskes fremdrift i det opsøgende arbejde.

Scenarier for forceret indsats for vådområder

Den nødvendige tilførsel af ressourcer til en vådområdeindsat kan finansieres ved at omprioritere hele eller dele af 2.208 mio. kr./år afsat i investeringsplanen fra 2025 til "natur og vandløb".

Administrationen foreslår at anvende 1 mio. kr. årligt af dette budget til en øget indsats for vådområder. De afsatte midler tænkes brugt til et årsværk samt til rådgiverbistand, informationsmateriale, lodejerinddragelse mv. Det giver mulighed for at arbejde målrettet på at skaffe støttemidler til området. Potentielt både fra statslige puljer og fonde mv. Der er således potentiale for at gennemføre flere og større projekter end det ville være muligt med kommunens egne midler.

Samtidig kan det resterende budget (1.208 mio. kr./år) fastholdes til det oprindelige formål på især vandløbsområdet, der oplever et stigende pres på omkostninger til vedligeholdelse af vandløb afledt af stigende regnmængder.

Som alternativ kan hele beløbet på 2.208 mio. kr. årligt omprioriteres til en arealprojektenhed på to årsværk, der både kan arbejde for vådområder, skovrejsning, VE-anlæg og andre klimaindsatser i landbrugslandet. Der vil ligeledes være gode muligheder for at samarbejde med aktører som Nationalpark Skjoldungernes Land, herunder opsøgende arbejde for at afsøge mulighed for at udvide nationalparken. Det vil ofte være de samme lodsejere, der skal kontaktes for at finde netop den klimaindsats, som kan forenes med en lodsejers planer og drømme for ejendomsudviklingen. En sådan dedikeret enhed vil også kunne arbejde for at indgå partnerskaber med lokale virksomheder og borgere om indsatserne.

Muligheder for medfinansiering

Med finansloven for 2024 er afsat midler til en faciliterende lavbundsindsats som en tilskudsordning, der kan søges af kommuner, der repræsenterer en vandoplandsstyregruppe (VOS). Frederikssund Kommune indgår i en VOS med Lejre Kommune som formand. Formålet med grupperne er at koordinere indsatserne på lavbundsjorder og vådområder, både i forhold til CO2 reduktion og næringsstofreduktion til vandløb, fjorde og hav samt at lave kollektive ansøgninger på projekter. VOS-arbejdet forventes at blive genoptaget i regi af vandområdeplan 3 (vedtaget 2023) om mulig fælles ansøgning om støtte til kapacitetsopbygning mv. på tværs af flere VOS’er.

Byrådet har i januar 2024 besluttet, at Frederikssund Kommune indgår i en EU-ansøgning til LIFE ACT sammen med regionerne og en lang række andre kommuner. Hvis ansøgningen opnår tilsagn, vil kommunens indsats kunne opnå en EU-medfinansiering til kapacitetsopbygning blandt andet til udtag af lavbundsjorder fra 2025.

Frederikssund Kommune kan også indgå partnerskab med Klimaskovfonden eller andre aktører, der kan bidrage til kommunens egen indsats for både vådområder og skovrejsning.

Konsekvenser af omprioritering af midler fra 2025

Der blev i 2021 afsat 2.208 mio. kr. årligt til indsatser for natur og vandløb fra 2025. Idet udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder ikke var et fokusområde ved indgåelse af investeringsaftalen vil en omprioritering af 1 mio. kr. årligt hertil have konsekvenser for de områder, som midlerne var tiltænkt. Både natur- og vanløbsområdet er imidlertid blevet tilført midler siden aftalen blev indgået i 2021. Blandt andet i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af naturstrategien og naturhandleplanen. De oprindeligt omfattede aktiviteter er således allerede delvist igangsat især på naturområdet.

Natur:

• Med budgetaftalen for 2022 blev afsat 600.000 kr. til årsværk til en naturmedarbejder, 450.000 kr./år i driftsbevilling samt 500.000 kr. i en anlægsbevilling (budgetaftalen 2023) til at udmønte naturhandleplanen.
• Bevillingen fra 2021 indeholdt dele af disse opgaver på naturområdet knyttet til naturpleje og plejeplaner. Derudover indeholdt bevillingen øgede ressourcer til myndighedsopgaver på naturområdet til at håndhæve loven (fx registrere beskyttet natur og standse ulovlige aktiviteter). Disse aktiviteter er ikke en del af naturhandleplanen. Derfor vil den foreslåede omprioritering betyde, at myndighedsopgaverne fastholdes på et minimum, hvor der ikke udføres opsøgende tilsyn og med lang sagsbehandlingstid på påbudssager.

Vandløb:

• Med budgetaftalen for 2023 blev til arbejdet med vandløbsregulativer afsat 600.000 kr. til et årsværk og 400.000 kr. i 2023 i anlægsbevilling samt en driftsbevilling fra 2024 på 200.000 kr./år (budgetaftale 2024). Den afsatte bevilling til arbejdet med vandløbsregulativer giver kun mulighed for at implementere en mindre del af de lovpligtige opgaver på vandløbsområdet, som er gengivet i udvalgssag fra juni 2022 (sag nr. 67).
• Bevillingen fra 2021 indeholdt dele af de lovpligtige opgaver på vandløbsområdet samt indsatser for mere generelt at undersøge årsagerne til de stadig hyppigere oversvømmelser i landskabets lavninger. Ved administrationens forslag til omprioritering af 1 mio. kr. vil der stadig være ressourcer til disse opgaver på vandløbsområdet. Dermed vil det i højere grad blive muligt at implementere de lovpligtige opgaver og arbejde for mindre forebyggende indsatser for at mindske oversvømmelser i vandløbsnære omgivelser. Samtidig vil indsatser for vådområder sandsynligvis bidrage til det oprindelige formål.

Ved valg af det alternative scenarie vil der ud over ovenstående konsekvenser kun i meget begrænset omfang blive igangsat forebyggende indsatser på vandløbsområdet og planen for implementering af de lovpligtige opgaver vil blive fastholdt på den aktuelle mindre del af de lovpligtige opgaver.

Andre tiltag for at mindske næringsstoffer til fjordene:

Kvælstofudledning i vandløb og fjorde udgøres også af udledninger knyttet til spildevand og til vandløb. Disse indsatser fremgår af vandområdeplan 2021-27. Indsatser knyttet til spildevand indgår i spildevandsplanen, som forventes at blive lagt til godkendelse senere i 2024 i Plan og teknik. Indsatser på vandløbsområdet med åbning af rørlagte vandløbsstrækninger fremgår af anden sag på dette udvalgsmøde.

Inddragelse

Inddragelse vurderes ikke relevant i den pågældende sag.

Økonomi

Tillægsbevillingen til det nye anlægsprojekt til udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder på 1 mio. kr. årligt i perioden 2025-2027 finansieres af en tilsvarende nedskrivning af eksisterende anlægsprojekt natur og vandløb. Sagen presser således ikke overholdelse af anlægsrammen i perioden.

Bilag

• Bilag 1 screening lavbundsområder
• KLIMAPLAN 2045 Indsat 3.2

Resume

Byrådet vedtog på mødet 25. oktober 2023 en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”. Arbejdet forløber i 2024 og 2025 og er organiseret i tre spor. På april-møderne har alle fagudvalg indledende drøftelser af arbejdet i det lokalpolitiske spor, hvilket også gælder for Økonomiudvalget med denne sag.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget drøfter:

1. Om der er politikker og strategier inden for udvalgets område, som kan forenkles.
2. Om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde.
3. Udvalgets mål for arbejdet i det lokalpolitiske spor.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog på mødet 25. oktober 2023 en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”.

Byrådet besluttede, at arbejdet forløber i følgende 3 spor:

1. Det organisatoriske spor
2. Det lokalpolitiske spor
3. Det nationale spor

Byrådet har besluttet, at der skal ske en afrapportering af arbejdet i det tre spor ultimo 2024 og ultimo 2025.

I vedlagte bilag 1 er administrationens tilgang til arbejdet beskrevet nærmere. Notatet har ligeledes været drøftet i Hoved MED-udvalget.

Det lokalpolitiske spor

Fagudvalgene har en indledende drøftelse af arbejdet med frisættelse gennem tillid og regelforenkling i det lokalpolitiske spor på møderne i april med henblik på forelæggelse af en beslutningssag på fagudvalgsmøderne i maj måned.

Det lokalpolitiske spor handler om, hvordan udvalg og Byråd kan understøtte øget frisættelse og regelforenkling og derigennem frigøre tid til kerneopgaven. Helt konkret foreslås dette at ske ved nedenstående tiltag, jf. Byrådets beslutning 25. oktober 2023.

• At der frem mod næste byrådsperiode gennemføres en sanering i politikker og strategier med henblik på at forenkle ”styringshierarkiet”.

Udvalget skal beslutte, om de eksisterende politikker og strategier, herunder handlingsplanerne, indenfor udvalgets område, fremadrettet kan forenkles. På sigt bør der arbejdes henimod at have færre niveauer i ”styringshierakiet” på det politiske niveau. I dag findes der 4 niveauer på det politiske niveau, herunder en overordnet vision, politikker, strategier og handlingsplaner i kommunens ”styringshieraki”.

Indenfor Økonomiudvalgets område er der kun få politikker - den økonomiske politik, personalepolitikken og indkøbspolitikken - og alle tre politikker vurderes at være relevante, enkle og klare i indholdet. De tre politikker er ikke uddybet gennem handleplaner, hvilket der heller ikke skønnes behov for.

• At de enkelte udvalg tager stilling til, om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde.

Konkret foreslås det for Økonomiudvalgets område, at de løbende politiske forelæggelser i forhold til køb- og salgssagerne optimeres. Til forelæggelserne udarbejdes et omfattende materiale, som med fordel kan forenkles med henblik på at styrke udvalgets fokus på, hvilke ejendomme, der bør sælges. Administrationen vil til maj-mødet kunne komme med et konkret forslag hertil. Herudover er udvalget og Byrådet tidligere orienteret om, at administrationen til de kommende budgetopfølgninger vil udarbejde forslag til, hvorledes status på opfølgningen af budgetaftalerne kan indarbejdes direkte i budgetopfølgningen. Dermed vil den økonomiske del og den indholdsmæssige del af budgetaftalerne kunne behandles under ét. Hidtil har kun den økonomiske del af budgetaftalen indgået i budgetopfølgningen til beslutning, mens den indholdsmæssige del er forelagt i en selvstændig sag alene til orientering.

• At fagudvalgene drøfter input til formulering af målsætninger for arbejdet i det lokalpolitiske spor. På sagen i maj fremlægger administrationen forslag til målsætninger ud fra udvalgenes input, som Byrådet orienteres om i 1. halvår 2024.

Et forslag til målsætning for Økonomiudvalgets arbejde kan være: Udvalget lægger vægt på, at arbejdet med frisættelse gennem tillid og regelforenkling skal bidrage til at forenkle og styrke de politiske beslutningsprocesser. Samtidig skal arbejdet forbedre mulighederne for, at medarbejdere og ledere kan bruge deres faglighed og kompetencer til at varetage opgaverne bedst muligt i forhold til borgere, virksomhedere m.fl.

Kommunens politiske styringsniveauer

Afslutningsvist kan fremføres nogle generelle betragtninger om kommunens 4 politiske styringsniveauer, som det vil være naturligt, at Økonomiudvalget som tværgående udvalg forholder sig til. Evt. ændringer bør indføres gradvist og først at træde i kraft i sin endelige form fra næste Byrådsperiode.

I denne forbindelse bør det drøftes, om den nuværende politiske vision ”Gode forbindelser” fra 2016 skal erstattes af en ny eller justeret vision. Dette kan være med afsæt i ”Sammen om Frederikssund”, som er organisationens udviklingsstrategi. Alternativt, at Byrådets politiske visoin følger Planstrategiens overordnede målsætning i hver Byrådsperiode. I den gældende Byrådsperiode hedder Planstrategien "Fremtidens grønne udviklingskommune".

Dernæst bør det overvejes, hvordan der kan skabes en forenkling af kommunens nuværende politikker og politisk vedtagne strategier. F.eks. ved, at der for både nuværende og kommende politikker og strategier kun blev anvendt én betegnelse. Det kan skabe forvirring at have to betegnelser for politiske dokumenter, der har det samme sigte, nemlig at sætte en politisk retning for et givent område. Samtidig bør det være en ambition, at nye politikker eller strategier bliver så klare og operationelle, at behovet for et yderligere politisk dokument i form af handleplaner begrænses.

En udvikling af kommunens politiske styringsniveauer i ovenstående retning vil på sigt indebære en forenkling fra 4 til 2 styringsniveauer med fokus på vision og politikker/strategier. En alternativ model vil være at erstatte politik/stratginiveauet med flere handleplaner, så det bliver en politisk styringsmodel med 2 niveauer, men hvor vægten lægges på vision og handleplaner på de enkelte områder.

Inddragelse

MED-organisationen er løbende involveret i arbejdet. På nuværende tidspunkt er yderligere inddragelse ikke fundet relevant i forhold til det lokalpolitiske spor, men det vil senere i processen være relevant med bred inddragelse omkring arbejdet med at opfylde udvalgenes mål.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag_Notat frisættelse gennem tillid og regelforenkling

Resume

Af aftalen om budget 2024-2027 fremgår, at der i første kvartal 2024 indledes drøftelser om anlægsinvesteringer i 2025-2028 med henblik på fremtidige prioriteringer.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Sagen drøftes.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 44:

Udsat.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N).

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Af aftalen om budget 2024-2027 fremgår, at den nuværende investeringsplan drøftes i første kvartal 2024 med henblik på at sikre, hvordan der i den kommende budgetlægningsproces for budget 2025-2028 kan tilvejebringes en tværgående prioritering af kommunens flerårige investeringsprogram.

I 2025 budgetteres p.t. med bruttoanlægsudgifter på 210,7 mio. kr., jf. vedlagte bilag med Investeringsplan 2024- 2027 samt 2028 og frem. Opgørelsen er udarbejdet pr. 25. januar 2024 og indeholder konsekvenser af politiske beslutninger siden budgetvedtagelsen for 2024-2027.

I 2024 udgjorde kommunernes samlede bruttoanlægsramme 19,1 mia. kr., hvilket gav anledning til en teknisk vejledende anlægsramme for Frederikssund Kommune på 156,6 mio. kr.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Det fremgår af Frederikssund Kommunes økonomiske politik vedtaget af Byrådet den 2. marts 2022, at anlægsniveauet skal understøtte, at der foretages renoveringer og bygges nyt i et omfang, så kommunens eksisterende bygninger, veje mv. samlet set holder deres værdi. Ligeledes skal behovet for nye anlæg søges dækket.

Budgettet udarbejdes i henhold til de årlige økonomiaftaler mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening, hvori den samlede ramme for kommunernes økonomi fastlægges. Økonomiaftalerne indgås under de betingelser, som Budgetloven lægger, hvilket bl.a. medfører, at regeringen kan indføre sanktioner, såfremt kommunerne som helhed overskrider aftalernes rammer for anlægsudgifter.

Bilag

• Bilag 1. Investeringsoversigt 2024-2027 samt 2028 og frem pr jan 2024

Resume

På Budget 2024 er der afsat midler til at oprette en webbaseret løsning til borgerdrevne forslag. I denne sag bedes udvalget drøfte, hvad målgruppen for borgerforslag skal være, hvor mange støttere der skal til for, at et forslag behandles politisk, samt rammer, retningslinjer m.m. for løsningen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Drøfte aldersgruppen, der kan oprette og støtte borgerforslag.
2. Drøfte antallet af støttere der skal til for, at et borgerforslag behandles politisk.
3. Drøfte forløb og rammer for, hvordan forslag oprettes, og hvad de skal indeholde for at kunne behandles politisk.
4. Drøfte CitizenLab som platform og næste skridt.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Baggrund

På Byrådets møde 26. april 2023 blev behandlet forslag fra byrådsmedlem Kirsten Weiland (N) om, at der skal gives mulighed for, at stemmeberettigede borgere i Frederikssund Kommune skal kunne indsende borgerforslag, som kan behandles i Byrådet. Byrådet besluttede på mødet at oversende sagen til behandling i Økonomiudvalget, som besluttede af oversende sagen til Budget 2024. På Budget 2024 blev der afsat 214.000 i 2024 til et IT-system til borgerforslag.

Flere kommuner har oprettet ordninger eller forsøgsordninger, hvor borgere kan stille forslag, som kan blive behandlet politisk, hvis det får et tilstrækkeligt antal støttere. 34 af landets 98 kommuner havde i maj 2023 en ordning med borgerdrevne forslag. Det er erfaringen, at meget få forslag opnår stemmer nok til at blive behandlet politisk. En opgørelse i maj 2023 viser, at der på landsplan blev fremsat ca. 600 borgerforslag, hvoraf 51 forslag fik nok støttere til at blive behandlet politisk, og ni blev vedtaget.

Med udgangspunkt i erfaringer fra andre kommuner med at arbejde med borgerdrevne forslag, foreslås en forsøgsordning med borgerdrevne forslag i Frederikssund Kommune i resten af indeværende valgperiode. Prøveperioden giver os muligheden for at gøre erfaringer om, hvor mange borgerforslag der kommer, om antallet af nødvendige støttere skal sættes op eller ned, om vi skal gøre mere for at promovere borgerforslag, samt hvor mange administrative ressourcer, der bruges på at verificere og processe borgerforslag.

Målgruppe: Hvem kan stille forslag?

Der er lagt et forskelligt niveau i forhold til, hvem der kan stille og støtte forslag i de enkelte kommuner. Aldersgrænsen for, hvem der kan stille og støtte forslag varierer fra kommune til kommune fra mellem 15-18 år. Endelig er det i enkelte kommuner stemmeberettigede, der tages udgangspunkt i. I bilag 1 fremgår aldersgrænsen for de kommunale borgerforslag. Fordelen ved, at unge fra 15-17 år også kan stille og støtte forslag er, at det kan øge den demokratiske deltagelse blandt unge og give en formel kanal til forslag fra blandt andet Ungerådet og det fælles elevråd.

Antal støttere: Hvor mange skal der til for, at det behandles politisk?

I den nationale ordning med borgerforslag i Folketinget er andelen af nødvendige støttere baseret på antallet af stemmer, der udgør 2,5 mandater ved folketingsvalget i 2015, svarende til 50.000 støttere.

I de kommuner, der har en ordning med borgerdrevne forslag, er der stor variation i den nødvendige andel støttere for, at et borgerforslag bliver behandlet politisk. I bilag 1 fremgår de kommuner, hvor der er en digital løsning til borgerdrevne forslag, hvor det er angivet, hvor gammel man skal være for at oprette og støtte forslag, populationen i målgruppen, antallet af fornødne støttere for, at et forslag behandles politisk, samt hvor stor en andel af populationen i procent, der skal til for, at et forslag behandles politisk. Udover de kommuner, der fremgår af tabellen, har enkelte kommuner borgerforslag, hvor der skal indhentes fysiske underskrifter, hvorefter forsalget sendes ind, herunder Allerød Kommune (40 underskrifter) og Assens Kommune (50 underskrifter).

Andelen af borgere i målgruppen, der skal støtte et forslag for, at det behandles politisk varierer fra 0,6 pct. til 3,0 pct. Der er forholdsvis stor spredning, og middelværdien ligger på 1,4 pct. Det skal overvejes, hvor niveauet skal ligge i forhold til ordningens formål. I flere kommuner har man allerede sat grænsen ned, blandt andet i Faxe Kommune (fra 793 til 200 støttere) og Ringsted Kommune (fra 300 til 200 støttere), da meget få eller ingen forslag fik støttere nok til at blive behandlet politisk.

Det skal overvejes, hvor mange støttere, der skal til for, at et borgerforslag vil blive behandlet i Frederikssund Kommune. I nedenstående tabel fremgår det udregnede antal støttere ud fra forskellige modeller med udgangspunkt i, at målgruppen er 15 år og derover:

Forløb: Hvordan oprettes og behandles borgerforslag?

I de fleste kommuner er indsamlingen af borgerdrevne forslag webbaserede, hvor forslagsstillere og støttere skal benytte MitID-løsning til validering af deres identitet. Under hensyntagen til administrative ressourcer forbundet med en ordning samt hensyn til datasikkerhed anbefaler administrationen en løsning, som benytter MitID til validering. Med en sådan løsning vil kun borgere med adresse i Frederikssund Kommune kunne oprette nye forslag, og tilsvarende vil kun borgere med adresse i kommunen kunne stemme på forslagene. Samtidig sikrer løsningen os imod misbrug af andre personers identitet.

Forslag kan stilles af alle borgere bosiddende i Frederikssund Kommune – både enkeltpersoner og enkeltpersoner som repræsentant for en organisation, forening eller lignende. Forslagsstilleren skal have MitID og være fyldt 15 år. Det er kun borgere bosiddende i Frederikssund Kommune, der kan afgive deres stemme, og man kan kun støtte samme forslag én gang. En forslagsstiller gives mulighed for selv at bede om at få sit forslag fjernet igen. Et sådant ønske skal ikke begrundes.

Det foreslås, at et borgerforslag udløber efter tre eller seks måneder, hvis det ikke opnår støttere nok. Erfaringerne fra andre kommuner viser, at forslag typisk opnår stemmer lige i starten, hvorefter aktivitetsniveauet hurtigt falder. Det har derfor ikke gjort nogen forskel i de kommuner, hvor et forslag kan være aktive i et helt år.

Rammer: Hvad skal det indeholde for at kunne behandles?

Et borgerforslag kan handle om alt det, som Byrådet i Frederikssund Kommune kan beslutte. Et forslag vil blive politisk behandlet af kommunalpolitikerne i Byrådet, hvis det har en hovedstiller, opfylder kriterierne for borgerforslag og opnår støtte fra det fastsatte antal nødvendige støttere.

For at forslaget kan blive behandlet politisk, skal det opfylde en række kriterier. Forslaget vil blive afvist, hvis det:

• Ikke ligger inden for Byrådets kompetence (eksempelvis national lovgivning).
• Er i strid med eller ikke kan gennemføres inden for gældende love og regler (fx den kommunale styrelseslov og kommunalfuldmagtsreglerne).
• Er blevet behandlet tidligere i indeværende byrådsperiode (med mindre, der foreligger nye afgørende oplysninger).
• Er usaglig, chikanerende, diskriminerende eller injurierende.
• Angår afgørelsen af en konkret sag, der har været politisk behandlet i indeværende valgperiode.
• Er skrevet på et andet sprog en dansk.
• Indeholder oplysninger om enkeltpersoners private (herunder økonomiske) forhold, medmindre der er tale om oplysninger, der har været gengivet i massemedier.
• Udstiller navngivne eller på anden måde identificerbare enkeltpersoner, herunder offentligt ansatte, på urimelig måde.
• Af andre grunde end de nævnte klart falder uden for hensigten med ordningen.

Det foreslås i øvrigt, at behandlingen af borgerforslag følger den normale beslutningsproces med fagudvalgsbehandling inden endelig behandling i Byrådet. Endvidere foreslås det, at behandlingen af borgerforslag - på linje med spørgetiden - suspenseres i de sidste 4 ordinære møder i hver Byrådsperiode.

CitizenLab som platform og budget

Frederikssund Kommune har et abonnement med platformen CitizenLab, som har udviklet løsninger til borgerforslag til flere danske kommuner. Fordelen ved at bruge CtizenLab som platform er, at vi allerede har et abonnement. Herudover har CitizenLab allerede lavet sider til borgerforslag i flere danske kommuner, herunder Københavns Kommune.

Der er to modeller for, at tilføje borgerforslag til vores eksisterende abonnement:

Fordelen ved Premium abonnementet er, at der er flere funktioner, herunder AI-hjælp og ubegrænsede antal projektledere (superbrugere). Det koster dog også 40.750 kr. mere i årlig ydelse.

Det har tidligere været påpeget, at CitizenLab ikke overholder Datatilsynets retningslinjer for cookiedeklarering (ePrivacy) og dermed ikke lovgivningens krav til indhentning og opbevaring af samtykke. Der foreligger heller ikke den lovpligtige tilgængelighedserklæring. Kommunen har været i kontakt med leverandøren om de to punkter. Der foreligger nu en lovpligtig tilgængelighedserklæring, som administration er igang med at indhente, og der arbejdes fortsat på ePrivacy, som forventes at være udbedret inden igangsættelsen af borgerforslag på platformen.

Næste skridt og kommende proces

Når der er truffet beslutning om rammen for borgerforslag i kommunen, vil næste skridt være at udvikle og teste den webbaserede løsning til borgerforslag. Der skal tages en indledende dialog med bl.a. leverandøren. Der er en del andre web-projekter i gang, så en løsning forventes først at ville være klar på den anden side af sommerferien. Endelig skal der laves en strategi for, hvordan vi lancerer platformen og kommunikerer til kommunens borgere, at der nu kan stilles borgerforslag.

Den foreslåede procesplan er derfor:

• 2.-3. kvartal 2024: Udvikling af løsning til borgerforslag.
• 3. kvartal 2024: Lancering af borgerforslag.
• 3. kvartal 2025: Evaluering af forsøgsordningen.

I forbindelse med arbejdet med at oprette borgerforslag på CitizenLab kan der med fordel tages en drøftelse af, hvordan Frederikssund Kommune bedst muligt bruger CitizenLab til borgerinddragelse bredere set.

Inddragelse

CitizenLab har været inddraget omkring muligheden for at bruge platformen til Borgeforslag. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i Budget 2024 afsat allerede 214.000 kr. til borgerindragelse via indkøb af et IT-system, hvormed nærværende sag ikke kræver yderligere bevillinger. Systemet kan således køre et år, hvorefter Byrådet, efter en evaluering af forsøg med borgerforslag, vil skulle afsætte nye midler, såfremt man ønsker en permanent ordning.

Bilag

• Bilag 1. oversigt over kommuner med borgerforslag

Resume

I nærværende sag redegøres for det endelige regnskab for 2023 på Økonomiudvalget.

Samlet set udviser regnskabet et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget på driften, mens der på anlæg ses et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifterne og en mindreindtægt på 0,9 mio. kr. på bruttoanlægsindtægterne. Herudover udviser regnskabet en merindtægt på 1,8 mio. kr. under skatter, tilskud og udligning samt en merindtægt på 5,2 mio. kr. under finansielle poster.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Regnskabsforklaringerne tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen fremlægger Økonomiudvalgets regnskab for 2023 til orientering. Kommunens samlede regnskab fremlægges for Økonomiudvalget og Byrådet i særskilt sag.

Drift

Det oprindelige budget udgør 235,9 mio. kr. Budgettet er i løbet af 2023 blevet reduceret med 24,2 mio. kr., hvorefter det korrigerede budget udgør 211,7 mio. kr. Og med et forbrug på 209,9 mio. kr. udgør årets resultat et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på serviceudgifterne på 2,1 mio. kr. og et merforbrug på ældreboliger på 0,3 mio. kr.

Serviceudgifter

Det oprindelige budget udgør 235,0 mio. kr. Budgettet er i løbet af 2023 blevet reduceret med 24,2 mio. kr., der primært kan henføres til:

• Budgetreduktion på 15,0 mio. kr. vedrørende den centrale reservepulje. Beløbet blev lagt i kassen for at medgå til at imødegå budgetudfordringer på andre områder - særligt de specialiserede områder og ældreområdet.
• Budgetreduktion på 3,3 mio. kr. som følge af beslutning om ikke at spare yderligere op til fremtidig betaling til pensionerede tjenestemænd i 2023. En beslutning, der skal ses i lyset af en robust bonuskonto hos Sampension.
• Budgetreduktion på 2,1 mio. kr. vedrørende pulje til rekrutteringsudfordringer. Beløbet blev lagt i kassen for at imødegå budgetudfordringer på andre områder - særligt de specialiserede områder og ældreområdet.
• Budgetreduktion på 2,4 mio. kr. på administration og forsikringer - bl.a. som følge af vakante stillinger, lavere forventede udbetalinger vedrørende arbejdsskader og konsulentydelser i relation til Vinge-projektet.

Herefter udgør det korrigerede budget 210,8 mio. kr. Og med et forbrug på 208,7 mio. kr. giver det anledning til et mindreforbrug på 2,1 mio. kr., der primært kan henføres til:

• Mindreforbrug på 4,0 mio. kr. vedrørende administrationen primært som følge af mindreforbrug på it-området, vakante stillinger og konsulentydelser i relation til Vinge-projektet.
• Mindreforbrug på 2,6 mio. kr. vedrørende tjenstemandspensioner.
• Merforbrug på 1,0 mio. kr. under boligpolitik, der primært skyldes to sager om vandalisering af lejligheder i forbindelse med fraflytning.
• Merforbrug på 0,8 mio. kr. på beredskabet som følge af stormen Pia.
• Merforbrug på 3,2 mio. kr. på rengøring.

Ældreboliger

Der er ikke sket ændringer til budgettet i 2023, hvorefter korrigeret budget udgør 0,9 mio. kr. Og med et forbrug på 1,2 mio. kr. giver det anledning til et merforbrug på 0,3 mio. kr.

I vedlagte bilag 1 redegøres der nærmere for regnskabsresultatet på driften.

Anlæg

Bruttoanlægsudgifter

Det oprindelige budget udgør 32,9 mio. kr. Budgettet er i løbet af 2023 blevet reduceret med 0,6 mio. kr. En reduktion, der dækker over en række modsatrettede effekter, hvor eksempler på nogle af de største udgøres af følgende:

• Budgetreduktion på 3,1 mio. kr. vedrørende udstykning af grundparceller og tiny house i Vinge.
• Budgetreduktion på 5,9 mio. kr. vedrørende 1.-3. etape af boulevarden i Vinge.
• Budgetreduktion på 4,2 mio. kr. vedrørende vejbelægning i deltakvarteret i Vinge.
• Øget budget på 11,8 mio. kr. vedrørende tilbagekøb af areal i Vinge fra Fabula Aps.

Herefter udgør det korrigerede budget 32,3 mio. kr. Og med et forbrug på 25,2 mio. kr. giver det anledning til et mindreforbrug på 7,1 mio. kr., der primært kan henføres til:

• Mindreforbrug på 1,9 mio. kr. vedrørende vejbelægning i deltakvarteret i Vinge.
• Mindreforbrug på 1,7 mio. kr. vedrørende 1.-3. etape af boulevarden i Vinge.
• Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende udbud af kommunale erhvervsarealer i Vinge Nord.
• Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende det grønne hjerte i Vinge.

Bruttoanlægsindtægter

Det oprindelige budget udgør et indtægtsbudget på 71,9 mio. kr. Budgettet er i løbet af 2023 blevet reduceret med 2,0 mio. kr. En reduktion, der dækker over en række modsatrettede effekter, hvor eksempler på nogle af de største udgøres af følgende:

• Budgetreduktion på 10,0 mio. kr. vedrørende salg af Thorstedlund.
• Øget budget på 6,2 mio. kr. vedrørende salg af Mekongvej.
• Øget budget på 3,3 mio. kr. vedrørende salg af Siliciumvej

Herefter udgør det korrigerede indtægtsbudget 69,9 mio. kr. Og med et forbrug på 69,0 mio. kr. giver det anledning til en mindreindtægt på 0,9 mio. kr., der primært kan henføres til:

• Mindreindtægt på 0,4 mio. kr. vedrørende salg af Gerlevvej.
• Mindreindtægt på 0,4 mio. kr. vedrørende salg af regnvandsbassin i Vinge.

I vedlagte bilag 2 redegøres der nærmere for regnskabsresultatet på anlæg.

Finans

Skatter, tilskud og udligning

Det oprindelige indtægtsbudget udgør 3.318,2 mio. kr. Budgettet er i løbet af 2023 blevet øget med 43,8 mio. kr., hvilket kan henføres til øgede indtægter i midtvejsreguleringen for 2023 samt færre udgifter vedrørende grundskyld.

Herefter udgør det korrigerede indtægtsbudget 3.362,0 mio. kr. Og med en realiseret indtægt på 3.363,8 mio. kr. er der balance mellem budget og regnskab.

Finansielle poster

Det oprindelige budget udgør 72,6 mio. kr. Budgettet er i løbet af 2023 blevet reduceret med 2,9 mio. kr., hvilket primært kan henføres til øget lånhjemtagelse, mindre afdrag på lån samt øgede finansforskydninger.

Herefter udgør det korrigerede budget 69,7 mio. kr. Og med et forbrug på 64,5 mio. kr. giver det anledning til et mindreforbrug på 5,2 mio. kr., der primært kan henføres til:

• Mindreforbrug på 12,4 mio. kr. under renter mv. som følge af øget afkast på kommunens kapitalforvaltning.
• Merforbrug på 8,1 mio. kr. under finansforskydninger, der primært skyldes forskydninger i kommunens refusionstilgodehavender.

I vedlagte bilag 3 redegøres der nærmere for regnskabsresultatet på finans.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende regnskabssag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da disse fremgår af separat overførselssag.

Bilag

• Bilag 1. Regnskab 2023 -ØU - drift
• Bilag 2 Regnskab anlæg 2023 ØU
• Bilag 3. Regnskab 2023 - ØU - finans

Resume

Hvert år udarbejdes en befolkningsprognose til kommunens generelle planlægning. En del af denne planlægning består i, at budgetterne på en række områder demografireguleres med det formål at sikre økonomi til uændret serviceniveau uanset antallet af borgere i målgruppen på det pågældende område. Befolkningsprognosen giver anledning til en forventet stigning i befolkningen på 1.146 i perioden fra 1. januar 2024 til 1. januar 2028, hvilket er en nedjustering af befolkningsvæksten i forhold til sidste års befolkningsprognose. De økonomiske ændringer bliver indarbejdet i det korrigerede budgetgrundlag, som behandles politisk i processen med budget 2025-2028.

Indstilling

Administrationen fremsender sagen til orientering for Økonomiudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Søren Andreasen Weimann (B).

Sagsfremstilling

Hvert år udarbejder kommunen en befolkningsprognose for at få et skøn over befolkningens udvikling i de kommende år. Helt overordnet viser prognosen en stigning i antallet af borgere på 1.146 i perioden 1. januar 2024 til 1. januar 2028.

Befolkningstallet i Frederikssund Kommune udgør 46.355 personer pr. 1. januar 2024. Den fremtidige udvikling i befolkningstallet viser en samlet forventet stigning på 1.146 personer svarende til 2,5 % frem til 2028. Der er dog store variationer mellem de forskellige aldersgrupper. Især stiger antallet af de yngste erhvervsaktive og de ældre borgere. Samlet forventes en stigning på 0,9 % i den erhvervsaktive alder (25-64-årige), hvor væksten udelukkende sker blandt de yngste erhvervsaktive (25-39-årige), der stiger med 7 %. I samme periode stiger 65+årige med 1.109 personer svarende til 9 % frem mod 2028. Heraf stiger 65-74-årige med 519 personer svarende til 9 %, 75-84-årige stiger med 117 personer svarende til 2 %, og de 85+-årige stiger med 473 personer svarende til 39 %. I aldersgruppen 0-5 år forventes en vækst på 3,9 %, som især sker blandt de yngste (0-2-årige), hvor væksten udgør 7 %. Endelig forventes et fald blandt børn i den skolepligtige alder på 2,9 %.

I bilag 1. Befolkningsprognose 2024 kan der læses nærmere om prognosens resultater.

Befolkningsprognosen anvendes i mange planlægningsmæssige sammenhænge bl.a. i forhold til kommunens kommende udgifter og indtægter. Helt konkret anvendes befolkningsprognosen til demografireguleringer på en række områder med det formål at sikre økonomi til uændret serviceniveau uanset antallet af borgere i de relevante alderskategorier.

Serviceområder, der er omfattet af demografiregulering:

• Dagpleje
• Vuggestue
• Børnehave
• SFO
• Tandpleje
• Døgnpleje
• Delegeret sygepleje
• Engangs- og genbrugshjælpemidler

Specifikt for dagpleje, vuggestuer og børnehaver viser befolkningsprognosen 2024, at antallet af 0-5-årige børn stiger med 99 børn i perioden 2024-2028. I forhold til demografireguleringen giver det stigende antal børn anledning til en kontinuerlig stigning i de afsatte demografimidler, og i budgetgrundlaget for 2025-2028 skal der således udmøntes en samlet demografipulje på 15,4 mio. kr. fordelt således: 0,7 mio. kr. i 2025, 2,6 mio. kr. i 2026, 4,9 mio. kr. i 2027 og 7,2 mio. kr. i 2028. Den forventede stigning i antallet af 0-5 årige børn er imidlertid lavere i befolkningsprognosen 2024, end det den forrige ved befolkningsprognosen 2023. Forskellen for de 0-5-årige er samlet 509 færre børn i perioden 2024-2028 end forventet sidste år. Dette giver anledning til, at den samlede demografipulje nedjusteres med 29,0 mio. kr. fordelt med -7,1 mio. kr. i 2025, -8,2 mio. kr. i 2026, -8,0 mio. kr. i 2027 og -5,7 mio. kr. i 2028.

På SFO-området viser befolkningsprognosen 2024, at antallet af 5-10-årige stiger med 112 borgere i perioden 2024-2028. I forhold til demografireguleringen giver det stigende antal 5-10-årige anledning til en kontinuerlig stigning i de afsatte demografimidler på området for i alt 7,3 mio. kr. i perioden 2025-2028 fordelt således: 1,6 mio. kr. i 2025, 1,8 mio. kr. i 2026, 1,9 mio. kr. i 2027 og 2,0 mio. kr. i 2028. Stigningen i antallet af 5-10 årige er imidlertid mindre i befolkningsprognosen 2024, end det var tilfældet i befolkningsprognosen 2023, med en lavere forventning på 53 færre elever i perioden 2025-2028. Dette giver anledning til, at demografipuljen på SFO-området nedjusteres med samlet 0,7 mio. kr. i perioden 2025-2028 fordelt med -0,07 mio. kr. i 2025, -0,15 mio. kr. i 2026, -0,27 mio. kr. i 2027 og -0,21 mio. kr. i 2028.

Tandplejens tidligere patientgrundlag af 0-17-årige øges i løbet af 2023-2026 med ét alderstrin for hvert år, således at patientgrundlaget fra 2026 udgør alle 0-21-årige. Tandplejens budget er tilpasset dette. I følge befolkningsprognosen 2024 er der en stigning i patientgruppen i 2025 og 2026 for derefter at falde en smule. Udviklingen giver anledning til en udmøntning af demografimidler på området i perioden 2025-2028 for i alt 1,0 mio. kr. fordelt således: 0,9 mio. kr. i 2025, 0,3 mio. kr. i 2026, -0,1 mio. kr. i 2027 og -0,1 mio. kr. i 2028, hvilket er en opjustering på 1,8 mio. kr. i forhold til befolkningsprognosen 2023 fordelt med 0,2 mio. kr. i 2025, 0,6 mio. kr. i 2026, 0,5 mio. kr. i 2027 og 0,5 mio. kr. i 2028.

På ældreområdet specifikt viser prognosen, at antallet af 65+-årige stiger med 1.366 borgere i perioden 2023-2028. Det stigende antal ældre anledning til en kontinuerlig stigning i de afsatte demografimidler til døgnplejen, delegeret sygepleje og engangs- og genbrugshjælpemidler i 2025 til 2028. Den stigende befolkning og antallet af flere 65-årige giver anledning til en udmøntning af demografimidler på området for i alt 123,9 mio. kr. i perioden 2025-2028 fordelt således: 20,4 mio. kr. i 2025, 27,8 mio. kr. i 2026, 34,7 mio. kr. i 2027 og 41,0 mio. kr. i 2028. Stigningen i antallet af 65+-årige er imidlertid en smule mindre i befolkningsprognosen 2024, end befolkningsprognosen 2023. Men da 2028 samtidigt er en del af det nye 4-årige budgetgrundlag, og 2028 i første omgang er en kopi af 2027, giver dette anledning til, at den samlede demografipulje for 2025-2028 opjusteres med 0,2 mio. kr. fordelt med -0,6 mio. kr. i 2025, -1,4 mio. kr. i 2026, -2,1 mio. kr. i 2027 og 4,3 mio. kr. i 2028.

I bilag 2. Forslag til demografiregulering 2025-2028 fremgår det samlede forslag til demografiregulering i perioden 2025-2028.

Inddragelse

Konsulenthuset COWI har i samarbejde med Frederikssund Kommune udarbejdet befolkningsprognose 2024.

Økonomi

Som følge af befolkningsprognose 2024 nedjusteres demografipuljen med 7,5 mio. kr. i 2025, 9,2 mio. kr. i 2026, 9,9 mio. kr. i 2027 og 1,2 mio. kr.

Konkret vil disse ændringer blive indarbejdet i det korrigerede budgetgrundlag, som skal politisk behandles i forbindelse med processen med budget 2025-2028.

Herefter udgør den udmøntede demografipulje 23,6 mio. kr. i 2025, 32,5 mio. kr. i 2026, 41,4 mio. kr. i 2027 og 50,1 mio. kr. i 2028.

Bilag

• Bilag 1. Befolkningsprognose 2024
• Bilag 2. Forslag til demografiregulering af budget 2025-2028 vs 4

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo marts 2024. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 316,3 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Søren Andreasen Weimann (B).

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret. Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for april 2024 til marts 2024 udgør 316,3 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 31. marts 2024, som er grundlag for likviditetsprognosen. Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. marts 2024: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 316,3 mio. kr. pr. 31. marts 2024.

Bilag

• Bilag 1. Notat Likviditet marts 2024
• Bilag 2. Økonomisk status marts
• Bilag 3. Bilag - Status på Vingeforbrug pr. 31.03.2024

Beslutning

Borgmester Tina Tving Stauning (A) orienterede om status vedr. evt. låneansøgning om pulje til botilbud.

Formand for Børn, familie og forebyggelse Rasmus Petersen (Ø) orienterede om kapacitetsjustering på børneområdet.

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

Bilag

• Bilag 1. Sagsliste Økonomiudvalget 2024 - april

Åben beslutning

Anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.