Frederikssund Kommunes logo

Økonomiudvalgets møde den 24. januar 2024

Byrådssalen kl. 16.00

Referat

Fold alle punkter

1Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt med den bemærkning, at sag nr. 21 behandles før sag nr. 6.

2Beslutning om samtykke til kreditfacilitet, I/S Vestforbrænding

Resume

Frederikssund Kommune skal give samtykke til, at I/S Vestforbrændingen får godkendt kreditfacilitet på 300 mio. kr., til finansiering af driftsmæssige investeringer. I henhold til Vestforbrændingens vedtægter skal alle 19 ejerkommuner i Vestforbrændingen give samtykke, for at Vestforbrændingen kan etablere kreditfaciliteten.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Der meddeles samtykke til, at I/S Vestforbrænding etablerer kreditfacilitet i Nordea Bank på 300 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer.
  2. Kreditfaciliteten optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen indgås, jævnfør vedtægternes § 6, stk. 2-3.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

I/S Vestforbrændingens bestyrelse har på møde 7. december 2023 godkendt etablering af kreditfacilitet i Nordea Bank på 300 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer.

Investeringer, optimeringer og forbedringer på affaldsforbrændingsaktiviteter kan fra 1. juli 2023 ikke længere lånoptages hos Kommunekredit, da disse aktiviteter skal selskabsgøres. Vestforbrændingen vil herfor etablere en kreditfacilitet hos Nordea Bank på 300 mio. kr. med variabel rente, som vil være gældende fra 1. januar 2024 og være uden slutdato.

I overensstemmelse med Vestforbrændingens vedtægter er der fremsendt anmodning til interessentselskabets 19 ejerkommuner om samtykke til:

  • at I/S Vestforbrænding får godkendt etablering af kreditfacilitet på 300 mio. kr. i Nordea Bank til finansiering af forventede investeringer.
  • at kreditfaciliteten optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertal det år, hvor forpligtelsen indgås, jf. vedtægterne § 6 stk. 2-3, som er vedlagt som bilag til sagen.

Frederikssund Kommune skal sammen med de øvrige deltagerkommuner i henhold til Vestforbrændingens vedtægter give samtykke til kreditfaciliteten, hvilket er en forudsætning for, at Vestforbrændingen kan optage kredtifaciliteten i Nordea Bank.

Det er alene samtykke til kreditfaciliteten, der skal træffes beslutning om i ejerkommunerne. Beslutning om iværksættelse af de forventede investeringer træffes af selskabets bestyrelse.

For uddybende informationer om investeringerne henvises til vedlagte bilag i sagen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Pro rata hæftelse i forhold til indbyggerantallet indebærer, at Frederikssund Kommune hæfter for 4,72 % af de 300 mio. kr., svarende til ca. 14,16 mio. kr. Kommunens pro rata hæftelse overfor Vestforbrænding I/S er ultimo 2022 opgjort til 85,5 mio. kr., jf. kommunens årsregnskab.

Bilag

3Beslutning om vedtagelse af Planstrategi 2023

Resume

Forslag til Planstrategi 2023 har været i offentlig høring i perioden 3. oktober til 28. november 2023. Der er indkommet i alt 9 høringssvar. Planstrategien fremlægges nu til endelig vedtagelse i Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Planstrategi 2023 vedtages endeligt. Administrationen redigerer inden bekendtgørelsen den vedtagne strategi, så det fremgår, at strategien er endeligt vedtaget, og listen over vedtagne planer er ajourførte.

Beslutning

Anbefales med den bemærkning, at forslaget til Planstrategi redigeres endeligt til Byrådets behandling af sagen.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 27. september 2023 at offentliggøre Forslag til Planstrategi 2023.

Planstrategien er Byrådets strategi for den langsigtede fysiske udvikling i kommunen og danner ramme for revision af den gældende kommuneplan. Forslag til ny kommuneplan baseret på planstrategien ventes forelagt Byrådet i første halvdel af 2025.

Byrådet har vedtaget ambitiøse mål for bosætningen i kommunen i bosætningsstrategien fra 2021, for den grønne omstilling og klimatilpasningen i Klimaplan 2045 og for naturen og biodiversiteten i kommunen i Naturstrategi 2022. Planstrategi 2023 står på skuldrene af dette arbejde, og klima og natur er et gennemgående emne, der folder sig ud gennem samtlige temaer. Strategien lægger således op til en kommuneplanlægning, som skal fokusere på udvikling og grøn omstilling i kommunens byer og landskaber.

Planstrategien er bygget op om de fire temaer og tilhørende målsætninger, som Byrådet vedtog 1. marts 2023:

  • Stærke lokale fællesskaber
  • Attraktiv og klimavenlig købstad
  • Fjordlandet - vores rige natur
  • Det gode erhvervs- og arbejdsliv

Forslag til Planstrategi 2023 har været i offentlig høring i perioden 3. oktober til 28. november 2023. Forslaget er vedlagt som bilag 1. Inden bekendtgørelse af den endelige strategi reviderer administrationen strategiens s. 3, 20 og 21, som beskrevet i indstillingen. Der er indkommet 9 høringssvar, som fremgår i deres fulde længde af bilag 2. Administrationen har behandlet de indkomne høringssvar i en hvidbog, som er vedlagt som bilag 3.

I høringssvarene fremsættes en lang række forslag, som i vidt omfang er i tråd med Planstrategien, men i mange tilfælde mere konkrete og dermed mere har karakter af forslag til kommuneplanlægningen og mere detaljeret planlægning indenfor klima og trafik. Disse forslag vil indgå i kommunens videre arbejde med Kommuneplan 2025 og andre planer. Af mere overordnede forslag til Planstrategien kan f.eks. nævnes et ønske om, at strategien tilføjes et mål om at overflytte mest mulig transport til grønne transportformer og et ønske om, at det i Planstrategi 2023 nævnes, at kommunen - som det fremgik af Planstrategi 2019 - vil arbejde for en løsning på staten og Forsvarets administration af støjkonsekvenszonen i Jægerspris, som tager hensyn til både byen og skydeterrænet.

Administrationen anbefaler, at Planstrategien vedtages uændret, idet mere konkrete forslag og synspunkter fra høringssvarene vil blive taget med ind i arbejdet med Kommuneplan 2025 og i andre relevante sammenhænge f.eks. i kommunens arbejde indenfor klima og trafik.

Inddragelse

Planstrategien har været i 8 ugers offentlig høring fra 3. oktober til 28. november 2023. Ideer og synspunkter fra høringsperioden vil blive taget med ind i arbejdet med Kommuneplan 2025, ligesom en række konkrete idéer inden for bl.a. klima og trafik vil indgå i administrationens arbejde på disse områder.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

4Beslutning om godkendelse af låneoptagelse og lejeforhøjelse for afd. 826, Græse Bakkeby. Vores Bolig.

Resume

Afdeling 826, Græse Bakkeby (Vores Bolig), har besluttet at benytte sig af muligheden for kollektiv råderet, således at den enkelte lejer kan vælge at få udskiftet køkken. Udskiftningerne finansieres med optagelse af 10-årigt realkreditlån og betales med et månedligt tillæg til huslejen for de boliger, der vælger at benytte sig af råderetten. Boligorganisationen ansøger kommunen om godkendelse af låneoptagelsen og huslejeforhøjelser.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at:

  1. Der optages lån på 3,354 mio. kr. med pant i afdelingens faste ejendom til udskiftning af køkkener
  2. Der gennemføres en lejeforhøjelse på maksimalt 12,14 og 32,31 % for de lejemål, som udnytter den kollektive råderet.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 godkendt.

Sagsfremstilling

Ansøgning

Vores Bolig har ansøgt om godkendelse af lejeforhøjelse samt optagelse af lån til ekstraordinære renoveringsarbejder til kollektiv råderet (udskiftning af køkkener) i afd. 826, Græse Bakkeby.

Afdelingen

Afdelingen består af 392 familieboliger og 10 ungdomsboliger, der er opført i 1984.

Kollektiv råderet

Afdelingsmødet har besluttet at benytte kollektiv råderet for udskiftning af køkkener. Udskiftningen foretages i afdelingen i etaper, og kommunen har tidligere godkendt låneoptagelse og huslejeforhøjelse til udskiftning af køkkener i andre etaper. Denne sag vedrører udskiftning af op til 37 køkkener i afdelingen.

De lejere, der i denne etape anmoder herom, har således mulighed for at få udskiftet køkken mod en huslejeforhøjelse over 10 år som følge af finansieringen. Udskiftningen foretages - udover hos de lejere der anmoder om det - i de øvrige boliger i forbindelse med fraflytning.

Låneoptagelse

Låneoptagelse med pant i ejendommen kræver kommunens godkendelse efter § 29 i almenboligloven.

Der ansøges om, at der godkendes låneoptagelse på i alt 3,354 mio. kr. som 10-årigt realkreditlån. Der kræves ikke kommunal garanti for lånet.

Lejeforhøjelse

Lejeforhøjelser på mere end 5 % som følge af forbedringsarbejder kræver kommunal godkendelse i henhold til almenlejelovens § 10, stk. 3.

Boligorganisationen oplyser, at låneoptagelsen maksimalt vil medføre huslejestigninger på mellem 12,14 og 32,31 % i de boliger, hvor der foretages udskiftning, jf. bilag med oversigt over huslejeberegninger.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning, idet der ikke anmodes om kommunal garanti.

Bilag

5Beslutning om godkendelse af lejeforhøjelse og låneoptagelse med kommunal garanti for afd. Banevænget, Lejerbo Frederiksborg

Resume

Afdeling Banevænget (Lejerbo Frederiksborg) har besluttet at udskifte vinduer og døre i afdelingen. Udskiftningerne finansieres med optagelse af 30-årigt realkreditlån, der vil medføre en lejeforhøjelse. Boligorganisationen ansøger kommunen om godkendelse af lejeforhøjelsen og låneoptagelse med kommunal garanti.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler at:

  1. Godkende låneoptagelse med kommunal garanti på 7,873 mio. kr.
  2. Godkende en lejeforhøjelse på ca. 11,42 %.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

Ansøgning

Lejerbo Frederiksborg har ansøgt om godkendelse af lejeforhøjelse samt optagelse af lån med kommunal garanti til udskiftning af vinduer og døre i afd. Banevænget.

Afdelingen

Afdelingen er beliggende i Slangerup og består af 50 familieboliger, der er opført i 1992.

Beboerne i afdelingen har besluttet at udskifte vinduer og døre, og at arbejderne skal finansieres ved låneoptagelse, som vil medføre en lejeforhøjelse.

Låneoptagelse og garanti

Låneoptagelse med pant i ejendommen kræver kommunal godkendelse efter § 29 i almenboligloven.

Der ansøges om, at der godkendes en låneoptagelse til et 30-årigt realkreditlån med en hovedstol på 7,873 mio. kr.

Der ansøges yderligere om, at kommunen yder en fuld garanti på det oplyste lån. Der er fremsendt oplysninger fra långivende realkreditinstitut, som viser, at lånet ikke kan ydes uden den fornødne kommunale garanti. I henhold til § 98 i almenboligloven kan kommunen yde garanti til ekstraordinære renoveringsopgaver.

Lejeforhøjelse

Låneoptagelsen vil medføre huslejestigninger på ca. 11,42 %. Det nuværende huslejeniveau ligger på 970 kr. pr. m2 pr. år, og vil efterfølgende udgøre ca. 1081 kr. pr. m2 pr. år. Boligorganisationen oplyser, at det svarer til en månedlig stigning på 367 kr. for de mindste boliger og 885 kr. for de største. En 2-værelses familiebolig på 39,7 m2 vil således stige fra 3.212 kr. om måneden til 3.579 kr., mens en 4-værelses familiebolig på 95,8 m2 vil stige fra 7.748 kr. om måneden til 8.633 kr.

Lejeforhøjelser på mere end 5 % som følge af forbedringsarbejder kræver kommunal godkendelse i henhold til almenlejelovens § 10, stk. 3.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning.

Garantistillelsen på 7,9 mio. kr. påvirker kun kommunens likviditet, hvis den kommer til udbetaling.

Det fremgår af lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2, at almene boliger ikke skal henregnes i kommunens låntagning. Kommunen kan derved stille garanti, uden det vil påvirke lånerammen. Der er ingen omkostninger for kommunen ved at stille garanti, medmindre boligselskabet ikke kan betale deres forpligtelser.

6Beslutning om ekstern forankring af kommunens whistleblowerordning

Resume

Frederikssund Kommunes whistleblowerordning har eksisteret i to år. I denne periode har der ikke været nogen indberetninger til whistleblowerenheden, som er faldet indenfor lovens anvendelsesområde.

Byrådet har ad flere omgange drøftet perspektiverne i at forankre ordningen hos en ekstern aktør (et advokatkontor eller KL) mod i dag en intern forankret ordning, og med denne sag skal Byrådet træffe beslutning om en eventuel ændret forankring af whistleblowerordningen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Kommunens whistleblowerordning søges forankret eksternt hos KL.
  2. De øvrige rammer for kommunens whistleblowerordning fastholdes - dog uden mulighed for at indgive skriftlige indberetninger via en fysiske postkasse.

Beslutning

Udsat.

Sagsfremstilling

På Byrådets møde 27. oktober 2021 besluttede Byrådet rammerne for kommunens whistleblowerordning. Rammerne indebærer, at:

  • Whistleblowerordningen omfatter ansatte i Frederikssund Kommune.
  • Indberetning kan ske fuldt anonymt.
  • Kommunen anvender en særlig udviklet portalløsning målrettet skriftlige indberetninger. Som supplement hertil er det muligt at indberette skriftligt til en fysisk postkasse.
  • Der er oprettet en intern whistleblowerenhed bestående af borgerrådgiveren, centerchef for Politik og HR samt en personalejurist.
  • Whistleblowerenheden aflægger beretning for Økonomiudvalget og Byrådet én gang årligt før offentliggørelse af beretningen på kommunens hjemmeside.

Med sagen her lægges der op til justering af rammerne for ordningen, så indberetninger fremadrettet sker til en ekstern aktør.

Fremadrettet forankring af whistleblowerordningen

Kommunens nuværende whistleblowerordning er internt forankret. Dvs. det er tre medarbejdere, der modtager indberetninger, screener dem m.v.

Uanset om kommunens whistleblowerordning er forankret internt eller eksternt forankret (fx hos et advokatfirma eller hos KL) er det helt grundlæggende, at informationer om whistleblowerens identitet eller oplysninger, der kan identificere personen, ikke må videregives til nogen, medmindre whistleblower har givet samtykke til dette. Brud på denne tavshedspligt er strafbart. Det betyder, at det for en whistleblower ikke har nogen praktisk betydning, hvorvidt ordningen er forankret internt eller eksternt - men det kan have betydning for, hvordan ordningen opleves.

Byrådet har tidligere drøftet dette og besluttede på deres møde 23. februar 2023, at en ekstern forankring af ordningen skulle undersøges i forbindelse med drøftelserne om budget 2024. Flere eksterne leverandører, herunder KL, tilbyder at stå for en ordning, hvor leverandøren modtager, screener og kvitterer for de indberetninger, der kommer. Kommunens interne whistleblowerenhed undersøger og håndterer mindre komplicerede sager, mens den eksterne leverandør behandler komplicerede eller følsomme sager.

Henset til, at Byrådet ad flere omgange har drøftet det hensigtsmæssige i, at ordningen forankes eksternt, foreslår administrationen, at der arbejdes videre med en løsning, hvor ordningen forankres eksternt. Det kan være hos et advokatfirma eller KL. Administrationen anbefaler, at der indgås aftale med KL om, at de modtager, screener og kvitterer i alle henvendelser til kommunens whistleblowerordning. KL har været dybt involveret i tilvejebringelse af lovgivningen om whistleblowerordningen, er en kendt samarbejdspartner for kommunerne og har et indgående kendskab til kommunens forhold og de sager, som man som kommune kan få indberetninger om. En ekstern forankring af ordningen vil sende et klart signal til medarbejderne om, at der er tale om en uafhængig ordning. Notatet om forankring af whistleblowerordningen i Frederikssund Kommune, der indgik i materialet til budget 2024, er vedlagt som bilag.

Forudsat at antallet af indberetninger er forholdsvis få, vil udgiften til en ekstern forankring af ordningen kunne afholdes indenfor det budget, der er afsat til whistleblowerordningen. Udgifter til ekstern bistand ved særligt komplicerede /følsomme sager vil - uanset om ordningen er forankret internt eller eksternt - skulle afholdes særskilt, idet der ikke er afsat midler til dette.

De øvrige rammer for ordningen fastholdes som hidtil. Dog anbefales det, at muligheden for, at en whistleblower kan foretage en indberetning via en fysisk postkasse, afskaffes. Det er af flere årsager uhensigtsmæssigt med en sådan løsning. Primært fordi det ikke er muligt at kommunikere med whistleblower, hvis denne er anonym. Men også fordi der i princippet ikke er nogen sikkerhed for, at det er en ansat, der benytter ordningen. I de foregående to år er der ikke modtaget nogen indberetninger til whistleblowerenheden via den fysiske postkasse.

Inddragelse

Whistleblowerordningen er tidligere (primo 2023) blevet evalueret af Hoved MED-udvalget og af Byrådet. Hoved MED-Udvalget har i sin drøftelse af ordningen bakket op om at øge udbredelsen af kendskabet til ordningen. Administrationen har efterfølgende arbejdet med at synliggøre ordningen. Der er også overvejelser om opsætning af plakater om ordningen på de lokale arbejdspladser.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

7Beslutning om frigivelse af bevilling til udførelse af affaldsgårde på kommunale ejendomme

Resume

I forbindelse med vedtagelse af budget 2022 afsatte byrådet et råderum på 14,4 mio. kr. til etablering af affaldsgårde på kommunale ejendomme over de næste 3 år. Etableringen af affaldsgårdene er en konsekvens af beslutningen om at sortere affald i 7 fraktioner på kommunale ejendomme samt et krav fra kommunens forsikringsselskab. Ved budgetvedtagelsen i 2024 blev tidshorisonten ændret. Med denne sag gives en status på projektet, og der søges frigivelse af midler til etablering af affaldsgårde i 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der frigives 3,2 mio. kr. i 2024 vedrørende bruttoanlægsudgifter til projekt Affaldsgårde til kommunal sortering.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 10. januar 2024, pkt. 6:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Tidligere beslutninger

Plan- og Miljøudvalget besluttede 16. januar 2019 (pkt. 3) at ændre affaldsregulativet således, at der blev hjemmel til at indeholde de kommunale bygninger i affaldsdirektivet og sortere affald i 7 fraktioner fra de kommunale ejendomme. Dermed sidestilles sorteringen af affald i de kommunale ejendomme med de øvrige ejendomme i Frederikssund Kommune.

3. marts 2021 (pkt. 17) blev udvalget oplyst om behovet for at etablere affaldsgårde på de kommunale ejendomme. Affaldsgårdene er et forsikringskrav, der skal sikre, at affaldsbeholdere ikke kan blive anvendt til at sætte ild på kommunens bygninger. Affald er meget brandbart og det er et krav i forsikringspolicen, at affaldsbeholderne låses inde, i god afstand til kommunale bygninger.

I 2021 var der en forventning om at etablere 120 affaldsgårde til en samlet værdi af 14, 4 mio. kr. fordelt på 3 år. Ved senere bearbejdning er dette antal reduceret først og fremmest ved, at flere kommunale bygninger deler affaldsgård. Der ser p.t. ud til at blive i alt 84 affaldsgårde. Udgiften til etablering forventes ikke ændret.

Etableringen af affaldsgårdene er planlagt til at ske over 3 år. Hvert år har sin egen etape og et tilhørende antal affaldsgårde. Etape 1 er udført i 2022 og 2023 og har omhandlet 23 affaldsgårde.

Status etape 1

I 2021 blev der indgået rådgiveraftale om og udført planlægning og projektering af affaldsgårdene. Affaldsgårdene er udført med panelhegn med låger enten som en låst låge eller en halvåben bom som indgang. Dette for, at en rullebeholder ikke kan fjernes fra affaldsgården af fremmede.

Der har i forbindelse med projekteringen været en dialog med brugerne af de forskellige ejendomme, både de daglige, de tekniske brugere og Vej og Park med henblik på at sikre, at affaldsgårdene bliver så anvendelige som muligt. Endvidere er kommunens forsikringsfirma konsulteret for at sikre, at de planlagte placeringer og udformninger af affaldsgårde lever op til forsikringskravene. Kommunens renovatør er konsulteret for at sikre, at renovationsbilerne kan komme til de planlagte affaldsgårde, og kommunens trafikplanlæggere har vurderet trafiksikkerheden.

For at imødekomme brug af affaldsgårdene i mørke forsynes disse med lys, som af hensyn til naboer er afskærmet, så det primært oplyser gården, og ikke naboerne. Hvor der er skønnet behov for det, er der medtaget ny belægning i og eventuelt uden for affaldsgårdene.

Både projektering og etablering har taget længere tid end forventet. Dels fordi der er mange forhold, der skal tages hensyn til og undersøges i forbindelse med projekteringen, dels fordi entreprenøren ikke har kunnet få alle materialer i rette tid. Som konsekvens heraf er der ved budgetopfølgning 30. september 2023 overført 3,2 mio. kr. fra 2023 til 2024.

Status etape 2

Affaldsgårdene i etape 2, er projekteret og sendt i udbud. De forventes etableret i første halvår af 2024. I alt etableres 33 affaldsgårde denne etape. Etablering af affaldsgårdene udbydes som hovedentreprise med indbudt licitation til 3 entreprenører. Se vedlagte liste over de 33 affaldsgårde i bilag.

Forventninger til etape 3

De resterende affaldsgårde, ca. 32 stk. forventes projekteret og udbudt i løbet af 2024, med etablering i 2025, hvor der er afsat midler hertil. Der fremsættes særskilt frigivelsessag for disse affaldsgårde, når tiden nærmer sig.

Inddragelse

I forbindelse med planlægning og placering af affaldsgårde er der sket en inddragelse af ejendommenes brugere, renovatørfirma, kommunens forsikringsselskab og relevante myndigheder.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat bruttoanlægsudgifter på 3,2 mio. kr. til projekt Affaldsgårde til kommunal sortering, som søges frigivet i nærværende sag.

Bilag

8Beslutning om Novafos takster for drikkevand og spildevand for 2024

Resume

Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsynings- og spildevandsområdet godkende taksterne for Novafos årligt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Taksten for 2024 for drikkevand godkendes.
  2. Taksten for 2024 for spildevand godkendes.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 10. januar 2024, pkt. 7:

Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsynings- og spildevandsområdet godkende taksterne for Novafos årligt. Det godkendte takstblad er Novafos´ grundlag for at opkræve betaling fra deres forbrugere.

Frederikssund Kommune skal foretage en legalitetskontrol med de udgifter, der afholdes af forsyningsselskabet, og de takster der opkræves. Kontrollen foretages ved at sikre, at der er overensstemmelse mellem forsyningsselskabets aktiviteter og de kommunale planer for området - kommuneplan, klimatilpasningsplan, spildevandsplan og vandhandleplan.

NOVAFOS har udarbejdet et forslag til takster for henholdsvis drikkevand og spildevand, se vedlagte bilag i sagen. De udmeldte takster er med forbehold for godkendelse i Novafos’ bestyrelse den 15. december 2023.

Drikkevand

Taksten ex. moms pr. m3 vand ændres fra 9,47 kr. i 2023 til 9,83 i 2024. Dette betyder en stigning i den samlede m3 pris inklusiv statslig afgift på 2,3 % fra 15,84 kr. til 16,20 kr. ekskl. moms. Inklusiv moms kommer forbrugeren til at betale 20,25 kr. pr. m3 samt en fast årlig afgift pr. måler, som er 850,00 kr. Den faste afgift er uændret siden 2018.

Siden 2013 har taksten pr. m3 drikkevand været følgende:

Årstal201320142015201620172018201920202021202220232024
Kr. pr. m3 ekskl. moms8,008,007,608,399,398,409,309,638,79,279,479,83

Spildevand

Vandafledningsafgiften ex. moms pr. m3 ændres fra 38,16 kr. i 2023 til 40,88 kr. i 2024, hvilket er en stigning på 7,1 %. Inklusiv moms kommer forbrugeren således til at betale 51,10 kr. pr. m3 vand, samt en fast årlig afgift pr. kloakstik, som er 745,00 kr. Den faste afgift er uændret siden 2018.

Siden 2013 har taksten pr. m3 spildevand været følgende:

Årstal201320142015201620172018201920202021202220232024
Kr. pr. m3 ekskl. moms34,0034,0034,0034,0035,4836,6039,9540,5642,1638,9238,1640,88

Begrundelse for ændringer i taksten for drikkevand og spildevand:

Takst 2023

Udvikling:

- Påvirkelige omkostninger

- Prisfremskrivning

- Effektiviseringskrav

- Ikke påvirkelige omkostninger (IPO)

- Ændring i vejbidrag - lavere investeringsniveau

- Tillæg til nye aktiviteter i 2024

- Forventet lavere vandmængde i 2024

- Forventet højere vandmængde i 2024

- Øvrige, herunder korrektioner til tidligere år

Drikkevand

19,80

0,03

0,02

0,02

0,71

0,25

-0,45

-0,13

Spildevand

47,70

-1,06

4,30

0,84

0,17

-0,11

0,04

0,85

-1,63

Forbrugeroplevet

67,50

-1,03

4,32

0,86

0,88

-0,11

0,29

0,85

-0,45

-1,76

Udvikling total0,453,403,85

Takst 2024

20,25

51,10

71,35

Ændringer i ikke påvirkelige omkostninger (IPO)

IPO er omkostninger, hvor selskaberne ingen indflydelse har på omkostningsudviklingen.

IPO, som selskaberne skal redegøre for til Forsyningssekretariatet, er bl.a.:

  • Akkumuleret restskat.
  • Afgift til Forsyningssekretariatet
  • Køb af produkter og ydelser fra andre vandselskaber reguleret af vandsektorloven
  • Selskabsskat og ejendomsskat
  • Erstatninger

Ændringen af IPO fra sidste års ramme til den nye ramme er fordelt på den budgetterede vandmængde for budgetåret og er en del af forklaringen på takstudviklingen.

Vejbidrag er lidt faldende

Novafos forventer at opkræve et mindre vejafvandingsbidrag for 2023/2024, fordi investeringsniveauet forventes at blive lidt lavere. Vejafvandingsbidrag betales af kommunen og udgør en fast procentdel af investeringerne. Når investeringerne stiger eller falder, vil spildevandsselskabets indtægt fra vejafvandingsbidraget henholdsvis stige eller falde.

Tillæg for godkendte investeringer

Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S har fået godkendt udvidelse af forsyningsområde samt udvikling af nye rensemetoder henholdsvis udvidelse af forsyningsområde, flytning af forsyningsledninger samt periodevise driftsomkostninger, der giver tillæg til den økonomiske ramme. Ved udnyttelse af den fulde økonomiske ramme, vil tillæg til rammen medføre en stigende variabel takst.

Øvrige, herunder korrektioner til tidligere år

Øvrige omkostninger omfatter periodevise driftsomkostninger, bortfald af omkostninger, historisk over/underdækning og korrektioner i øvrigt.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

9Beslutning om Frederikssund Kommune som økonomisk partner i Life ACT

Resume

Flere indsatser i indsatskataloget i Klimaplan 2045 er i dag uden finansiering, hvorfor administrationen arbejder på at søge ekstern finansiering. Frederikssund Kommune har fået mulighed for at deltage i en ansøgning til EUs LIFE ACT-program i samarbejde med Klimaalliancen, kommuner, regioner, KL m.fl. Projektet har til formål at accelerere implementeringen af kommunernes klimaplaner. Byrådet skal beslutte, om Frederikssund Kommune kan indgå i ansøgningen som medunderskriver som økonomisk partner på projektet.

Frederikssund Kommune skal medfinansiere projektet med 40 %. Det svarer til en egenfinansiering på ca. 2 mio. kr., som primært er medarbejderressourcer finansieret under Klima, natur og energis område. En mindre del af medarbejderressourcerne afholdes inden for budgettet på Plan og tekniks område.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Frederikssund Kommune er medunderskriver som økonomisk partner på LIFE ACT ansøgningen
  2. Kommunens egenfinansiering udmøntes under Klimaplan 2045 samt medarbejderressourcer primært på Klima, natur og energis område
  3. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsudgifter i 2024 på 0,6 mio. kr. til LIFE ACT, som samtidig frigives. Tillægsbevillingen finansieres af et tilsvarende mindreforbrug på projekt Klimahandlingsplan.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 16. januar 2024, pkt. 2:

Anbefales, idet udvalget ønsker at følge arbejdet løbende i forbindelse med afrapportering af klimahandleplanen med henblik på at blive orienteret om konkrete handlinger og resultater i projektet.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Sagsfremstilling

Projektets hovedformål er at udvikle nye metoder til implementering af klimaindsatserne samt kapacitetsopbygge de involverede medarbejdere. Ny viden, erfaringer og opfølgende aktiviteter deles med alle landets kommuner. Det vil ske i form af dataindsamling, udvikling af administrationspraksis, workshops, konferencer, egentlige uddannelsesaktiviteter med videre. Blandt andet er det forventningen, at der skabes en lang række såkaldte komplementære projekter, hvor klimahandleplanerne implementeres, bygges og sættes i drift med stor klimaeffekt. Pjece med nærmere beskrivelse af projektet er vedlagt i bilag.

Projektet ansøger LIFE ACT med et samlet budget på godt 200 mio. kr., hvoraf de 120 mio. kr. er tilskud fra EU. Resten er partnernes egenfinansiering af klimaarbejdet – altså arbejde der allerede udføres i kommunerne eller sammen med Klimaalliancen. Frederikssund Kommune forventes at indgå med et samlet projektbudget på ca. 5 mio. kr., hvoraf de ca. 2 mio. kr. er egenfinansiering, fordelt over projektperioden på otte år. De øvrige 3 mio. kr. ansøges som tilskud. Budgettet er ikke endeligt forhandlet på plads mellem de deltagende kommuner, hvorfor de 5 mio. kr. er et cirka beløb. Fordelingsnøglen i budgettet er 60 % fra EU og 40 % er kommunens egenfinansiering. Kommunens egenfinansiering på ca. 2 mio. kr., fordelt over otte år, er primært medarbejderressourcer (ca. 1,4 mio. kr.) og afholdes inden for de aktuelle lønbudget primært på Klima, natur og energis område.

En mindre del af medarbejderressourcerne afholdes inden for budgettet på Plan og tekniks område. Plan og teknik blev orienteret om dette på mødet i udvalget 10. januar 2023.

Øvrige udgifter afholdes inden for det aktuelle budget til klimaplan 2045 under Klima, natur og energi og forventes over de otte år at være ca. 600.000 kr.

Projektets otte år fordeler sig over tre faser i perioden 2025-2032. Hvis ansøgningen imødekommes af EU igangsættes det 1. januar 2025. Fase 1 vil være på 3 år og skal beskrives ret præcist i ansøgningen. Aktiviteterne i fase 2 og 3 indikeres. Først i forbindelse med faseovergangene skal aktiviteterne, leverancerne og milepælene for den efterfølgende fase beskrives præcist. Dette giver mulighed for at udvikle projektet i overgangsfaserne og dermed bruge opbyggede erfaringer og læring i projektet.

Frederikssund Kommune deltager indenfor følgende del-projekter:

  • Interessentinvolvering
  • Naturbaserede løsninger - synergier mellem klimatilpasning og reduktion
  • Vandløbssamarbejder og arealforvaltning i ådale og oplande
  • Vandtilbageholdelse og sæsonudligning
  • Viden og løsninger for fremtidens terrænnære grundvand

De fem del-projekter vil understøtte op til 10 af indsatserne i Klimaplan 2045. Frederikssund Kommune byder ind med aktiviteter, som vi i forvejen forventer, at skulle håndtere og afsætte ressourcer til. Derfor bliver finansieringen fra EU en ekstra ressource til at accelerere implementeringen af klimaplanens indsatser.

Udover de fem del-projekter Frederikssund Kommune deltager i som økonomisk partner, vil det være muligt at lytte med på flere faglige spor, når projektet går i gang.

Region Midtjylland er leadpartner på projektet og står for den overordnede projektledelse, herunder økonomistyring, koordination på tværs af arbejdspakker, overvågning af fremskridt, kommunikation, afrapportering og kontakt til bevillingsgiver på vegne af partnerskabet. Bilag med nærmere beskrivelse af governance struktur og budgetopbygning er vedhæftet.

Byrådet traf beslutning i november 2023 om deltagelse i et andet EU LIFE projekt vedrørende energipartnerskaber. Dette indebærer, at Frederikssund Kommune fastholder et årligt bidrag til Energipartnerskabet på 200.000 kr. pr. år i år 2024-26 samt fastholder forbrug af medarbejdertimer i dette projekt.

Inddragelse

Projektet udvikles i tæt samarbejde med Klimaalliancen, regioner, kommuner, KL m.fl.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at kommunens samlede egenfinansiering er 2,0 mio. kr. over otte år for projektet. Heraf tages de 1,4 mio. kr. fra driften, mens de resterende 0,6 mio. kr. finansieres fra anlægsprojekt Klimahandlingsplan. Hele egenfinansieringen holdes således indenfor eksisterende rammer.

Bilag

10Beslutning om frigivelse af midler til Plan22+ pilotprojekt

Resume

Frederikssund Kommune har modtaget 300.000 kr. fra Realdania til Plan22+ pilotprojekt. Pilotprojektet skal afsøge, hvordan landskaber i kommunen kan bruges til at producere solenergi og samtidig skabe merværdi for borgere og natur i lokalområdet.

Pilotprojektet hører til Plan og tekniks område. Finansieringen sker dog delvist via anlægsmidler til Klimahandlingsplanens indsatser under Klima, natur og energi. Derfor får Klima, natur og energi sagen til behandling, hvad angår finansieringen af Plan22+ pilotprojektet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsindtægter i 2024 på 0,30 mio. kr. vedrørende projekt Plan22+ pilotprojekt, der samtidig frigives.
  2. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsudgifter i 2024 på 0,30 mio. kr. vedrørende projekt Plan22+ pilotprojekt, der samtidig frigives.
  3. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsudgifter i 2024 på 0,10 mio. kr. til projekt Plan22+ pilotprojekt, der samtidig frigives. Tillægsbevillingen finansieres af et tilsvarende mindreforbrug på projekt Klimahandlingsplan.
  4. Bevillingskriterier fra Realdania godkendes.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 16. januar 2024, pkt. 3:

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Ole Frimann Hansen (F), Jesper Wittenburg (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Imod stemte: Jørgen Bech (V).

Jørgen Bech (V) stemte imod, fordi det er usikkert, hvor sådanne solcelleparker konkret søges placeret.

Indstillingen anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-4 anbefales.

Sagsfremstilling

Pilotprojektet ’God energi i Frederikssund – en trædesten til udvikling’ har ophæng i kommunens ambitiøse klimamål om udbygning af den vedvarende energiproduktion bl.a. i form af solceller i såkaldte energilandskaber. Projektet vil bidrage med metoder og erfaringer til, hvordan vi kan etablere nye energianlæg og samtidig sikre de landskabelige værdier samt tage hensyn til naboerne.

Bevillingsbrev fra Realdania er vedlagt som bilag. Bevillingsbrevet beskriver bl.a. Realdanias forventninger til, at kommunen ved afrapportering leverer et produkt, der kan deles og være til inspiration for andre kommuner.

Resultatet af projektet forventes at være principper for placering af solcelleanlæg i det åbne land samt en eksempelsamling for, hvordan man kan arbejde med midlertidighed for energilandskaber og merværdi for lokalområderne.

Den samlede projektøkonomi på 600.000 kr. finansieres dels ved en indtægt på 0,3 mio. kr. fra Realdania, og dels med 0,1 mio. kr. fra indsatser i projekt Klimahandlingsplan (anlægsmidler), og dels ved 0,2 mio. kr. fra eksisterende driftsmidler. Dette er beskrevet nærmere under økonomiafsnittet.

Projektet

Byrådet besluttede i november 2022 at anlægge en helhedsorienteret tilgang til placering af tekniske anlæg, der fremmer den grønne omstilling og derfor udarbejde principper for placering af bl.a. solcelleparker. Projektet er en forlængelse heraf, og skal fokusere på to aspekter af at sikre god, fysisk planlægning af solcelleområder. Det ene aspekt er brug af planværktøjer til at arbejde med midlertidighed på arealer allerede udlagt i kommuneplanen. Det andet handler om, hvordan vi sikrer landskabshensyn og skaber merværdi for lokalsamfundet. Projektet vil undersøge, hvordan der fx kan skabes synergi og merværdi mellem byudvikling og etablering af energianlæg. Det kan være i forhold til natur, biodiversitet, stier, landskabselementer og rekreation, der kan skabe værdi for områdets beboere, både frem til byudviklingen sker og som afsæt for udviklingen.

Administrationen er ved at afsøge potentielle caseområder, hvor der er mulighed for at afprøve ovenstående. Fælles for områderne er, at de er udlagt til en arealanvendelse i Kommuneplan 2021, men ikke i brug til dette. Det kan f.eks. være arealer udlagt til råstofgraveområde, rekreative formål og udviklingsområder, der ikke er optaget i kommuneplanen endnu. Administrationen har ikke været i dialog med lodsejerne endnu, hvilket er næste skridt i projektet.

Tidshorisont

Projektet løber frem til udgangen af 2024 og afsluttes med en afrapportering af projektets resultater og læringsværdi til brug både internt og for andre kommuner.

Inddragelse

Det er afgørende for projektets succes, at der sker en inddragelse af lokalsamfund, virksomheder, solcelleaktører og interesseorganisationer, hvis der skal udvikles projekter på konkrete caseområder. Solcelleaktører skal bidrage til at kvalificere potentialerne sammen med lodsejere og lokalsamfund skal inddrages ved projekter i området ift. merværdi.

I løbet af projektet vil kommunen desuden være en del at et netværk med andre kommuner, der også har fået midler fra Plan22+. Netværket har til formål at dele viden og inspiration med blandt projektkommunerne.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at den samlede projektøkonomi er på 0,6 mio. kr., fordelt med 0,4 mio. på anlæg og 0,2 mio. på drift.

Finansieringsmæssige forhold

Den nævnte projektøkonomi finansieres dels ved en indtægt på 0,3 mio. kr. fra Realdania, og dels med 0,1 mio. kr. fra indsatser i projekt Klimahandlingsplan (anlægsmidler), og dels ved 0,2 mio. kr. fra eksisterende driftsmidler. (Omfatter uforbrugte midler til varmeplaner (0,1 mio. kr.), midler fra kommuneplankonto (0,03 mio. kr.) samt midler fra lønbudgettet (0.07 mio. kr.) for de medarbejdere, som arbejder med projektet).

Anlægsrammemæssige forhold

Ud af den samlede projektøkonomi på 0,6 mio. kr. udgøres de 0,4 mio. kr. af bruttoanlægsudgifter, hvoraf 0,1 mio. kr. kommer fra omplacering af midler fra projekt Klimahandlingsplan, mens de resterende 0,3 mio. kr. udgør opskrivning af bruttoanlægsudgifter, som dermed medgår til at presse anlægsramme overholdelse i 2024. Der skal derfor identificeres et tilsvarende mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2024 med henblik på at sikre anlægsrammeoverholdelse i 2024.

De øvrige 0,2 mio. kr. er driftsmidler, der afholdes inden for eksisterende rammer.

Bilag

11Beslutning om tilladelse til kystbeskyttelsesanlæg i Kulhuse

Resume

Frederikssund Kommune har udarbejdet en ansøgning om kystbeskyttelse af østlige Kulhuse. Projektet blev i 2018 fremmet af Byrådet som kommunalt fællesprojekt. Projektet er nu klar til at blive behandlet af Byrådet. Beslutningen omfatter tilladelse til kystbeskyttelsesanlægget samt oprettelse af et kystbeskyttelseslag, som via bidragspligt skal finansiere anlægget og dettes drift. Beslutningen omfatter også godkendelse af, at der stilles kommunal garanti til optagelse af et anlægslån gennem KommuneKredit, som tilbagebetales af kystbeskyttelseslaget gennem bidragspligten.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Give tilladelse til kystbeskyttelse af Kulhuse Øst.
  2. Der skal oprettes et kystbeskyttelseslag, og at lagets medlemmer underlægges bidragspligt.
  3. Godkende udkastet til kystbeskyttelseslagets vedtægter, inklusiv udkast til bidragsfordeling.
  4. Kystbeskyttelseslaget skal finansiere anlægget via anlægslån gennem KommuneKredit, som tilbagebetales af kystbeskyttelseslaget gennem bidragspligten.
  5. Frederikssund Kommune stiller garanti overfor for kystbeskyttelseslaget i forbindelse med lånoptagelsen, svarende til den afholdte anlægsudgift.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 16. januar 2024, pkt. 4:

Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1, 2, 4 og 5 anbefales.

I forhold til indstillingspunkt 3 stillede Inge Messerschmidt (O) følgende ændringsforslag: Ordlyden ændres konsekvent i vedtægterne til formand og næstformand.

For stemte: Inge Messerschmidt (O).

Imod stemte: Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), John Schmidt Andersen (V), Morten Skovgaard (V), Michael Tøgersen (I), Tina Tving Stauning (A) og Poul Erik Skov Christensen (A).

Undlod at stemme: Niels Martin Viuff (C).

Ændringsforslaget faldt dermed.

Indstillingspunkt 3 blev bragt til afstemning:

For stemte: Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), John Schmidt Andersen (V), Morten Skovgaard (V), Michael Tøgersen (I), Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A) og Niels Martin Viuff (C).

Imod stemte: Inge Messerschmidt (O) med den begrundelse, at hun ikke er enig i ordlyden i vedtægterne, da det bør hedde formand/næstformand.

Indstillingspunkt 3 anbefales.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har i samarbejde med digeforeningen Kulhuse udarbejdet et projekt til oversvømmelsesbeskyttelse af Kulhuse Øst. Administrationen har behandlet ansøgningsmaterialet og projektet er nu klar til, at Byrådet kan træffe beslutning om godkendelse.

Tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven

Projektet har til formål at beskytte projektområdet mod oversvømmelser i forbindelse med stormflod. Det ansøgte anlæg består af:

  • Et ca. 2,4 km langt jorddige mod Roskilde Fjord, med en digekrone i kote +2,2 – +2,4 m DVR90. Diget kan senere forhøjes med 30 cm.
  • Et ca. 105 m langt tværdige i kote +2,3 m DVR90, opbygget af spunsvæg med forskråning af jord som anlæggets vestlige afgrænsning.
  • Et ca. 26 m langt dige i kote +2,3 m DVR90 langs Revelinen.
  • Tværgående dræn, som forbinder eksisterende dræn til nye hovedudløb.
  • Udnyttelse af eksisterende terræn som vandreservoir i højvandssituationer.
  • Pumper.
  • Overgange, både private og offentlige.

Et udkast til afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse samt oprettelse af kystbeskyttelseslag med bidragspligt kan ses på bilag 1. Se bilag 2 for kort over området og den planlagte kystbeskyttelse. For fuld projektbeskrivelse, se projektbilag P1.

Hovedbegrundelser for tilladelsen

Området har et væsentligt behov for oversvømmelsesbeskyttelse, da store dele af Kulhuse Øst ligger lavt i terræn og flere gange har været ramt af oversvømmelser. Frederikssund Kommunes Klimatilpasningsplan 2023 indeholder et mål om, at området skal beskyttes. Projektet er udformet som et helhedsprojekt med det formål at beskytte et større område, hvilket er teknisk og økonomisk optimalt. Anlægsomkostningerne for projektet er beregnet til ca. 18 % af den samlede nytteværdi, der opnås ved at beskytte området mod oversvømmelse.

Kystbeskyttelseslag med bidragspligt

Byrådet kan træffe afgørelse om, at der skal oprettes et kystbeskyttelseslag. Byrådet kan samtidig træffe afgørelse om, at projektet finansieres gennem bidragspligt for lagets medlemmer. Lagets medlemmer bliver ejere af fast ejendom, som bliver beskyttet mod oversvømmelse. "Ejendom" inkluderer her også forsyningsinfrastruktur. Laget oprettes med det formål at være den juridiske ansøger om lån til finansiering af projektet samt at drifte det færdige anlæg.

Byrådet kan beslutte at godkende udkastet til lagets vedtægter, inklusiv den udarbejdede bidragsfordeling. Bidragsfordelingen er fastsat så de grundejere, der har størst nytte af kystbeskyttelsen, skal betale mest. Udkast til lagets vedtægter kan ses i bilag 3.

Fastsættelsen af bidragsfordelingen er sket på baggrund af beregninger af skadesomkostninger og oversvømmelsesrisiko. Det har ført til følgende bidragsfordeling:

  • Ejere af grunde bebygget med sommerhuse eller helårsbeboelse: 10 parter
  • Ejere af byggegrunde, hvor der kan opføres sommerhuse eller helårsbeboelse: 2,5 parter
  • Forsyningsinfrastruktur, Radius: 25 parter

Principperne bag bidragsfordelingen kan ses i bilag 4. Principperne er generelt udformet og trækker data fra BBR. Dette giver et ensartet grundlag, som alle grundejere kan vurderes på. Principperne tager udgangspunkt i de samme principper, som kystbeskyttelsesprojekt Hyllingeriis.

Vedtægterne indeholder derudover en beskrivelse af anlægget, oversigt over bidragspligtige parter samt kriterierne for bidragsfordelingen, se vedtægtsbilag V1 - V3.

Natur- og miljøvurderinger

Dele af projektet er tæt på Natura 2000 området Roskilde Fjord. Projektet vil dog ikke berøre naturtyper på udpegningsgrundlaget og projektet vurderes til ikke at have væsentlig påvirkning af hverken naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget. Dele af diget kommer til at blive opført på strandeng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Strandenge, der den 1. juli 1992 ligger i et sommerhusområde, er fritaget for forbuddet mod tilstandsændringer, såfremt der ikke er tale om landbrugsformål. Der skal derfor ikke søges om dispensation til anlæg af dige i strandengen.

Projektet er blevet VVM-screenet. I denne er der lagt vægt på, at projektet så vidt muligt placeres i samme tracé som eksisterende diger og ikke vurderes at påvirke hverken Natura 2000 området eller Bilag IV-arter. Evt. gener i anlægsperioden vil være midlertidige samt underlagt vilkår for at begrænse påvirkningerne, fx begrænsning af støvgener. I udkastet til tilladelsen (bilag 1) er der dermed inkluderet afgørelser om, at projektet hverken er omfattet krav om miljø- eller habitatkonsekvensvurdering. For de fulde natur- og miljøvurderinger, se projektbilag P2-P4.

Afledte administrative konsekvenser ved bidragsfordelingen

Bidragsfordelingen bygger på oplysninger i BBR. Sommerhusområder har erfaringsvis store uoverensstemmelser mellem BBR-data og de faktiske forhold samt en del ulovligt opførte bygninger eller ombygninger. Et øget antal sager om lovliggørelser risikerer at øge sagsbehandlingstiden generelt i kommunens byggesagsafdeling. Administrationen vil fremlægge disse udfordringer i en sag i Plan og teknik.

Økonomi

Der er udarbejdet et samlet anlægsoverslag på projektet, på 19.750.000 kr. ekskl. moms.

Kommunen har indtil videre mellemfinansieret projektets udgifter til bl.a. rådgiverydelser. Såfremt Byrådet godkender indstillingspunkt 4, optager digelaget et samlet lån for udgifter til projektering og anlæg ved KommuneKredit, hvor Frederikssund Kommune stiller garanti. Dette sker, når projektet bliver endeligt færdigmeldt og digelaget oprettet. Frederikssund Kommune får derfor sine udlæg til projektet tilbagebetalt på én gang, når lånet er godkendt.

Tidsplan

Hvis afgørelsen ikke påklages, forventer administrationen, at anlægsfasen opstartes ultimo 2024.

Sagens baggrund

Efter Bodil-stormen i 2013 opstod der et ønske om at stormflodssikre det østlige Kulhuse. Projektet blev i 2018 fremmet af Byrådet som et kommunalt fællesprojekt. Planlægningen af projektet overgik dermed til kommunen.

Byrådet besluttede i maj 2023 at igangsætte en ekspropriationsproces ved Kulhuse. Formålet med ekspropriationen er at sikre råderetten over de arealer, hvor kystbeskyttelsesanlægget skal placeres. Åstedforretningen kan først påbegyndes, efter at der er truffet afgørelse om tilladelse til projektet. Den endelige stillingtagen til ekspropriationen bliver forelagt politisk.

Bilagsoverblik

  • "Bilag 1 - Tilladelse til oversvømmelsesbeskyttelse af Kulhuse Øst". Et udkast til den tilladelse, som besluttes af kommunalbestyrelsen, indstillingspunkt 1 og 2.
  • "Bilag 2 - Oversigtskort".
  • "Bilag 3 - Vedtægter for Kulhuse Kystbeskyttelseslag". Et udkast til vedtægter til det kommende digelag. Vedtægterne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, indstillingspunkt 3.
  • "Bilag 4 - Kriterier for bidragsfordeling". Principperne bag bidragsfordeling samt den endelige fordeling, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen, indstillingspunkt 3.
  • "Bilag 5 - Hvidbog".
  • "Projektbilag P1 – Projektbeskrivelse Kulhuse". Den fulde projektbeskrivelse, som ligger til grund for kystbeskyttelsestilladelsen.
  • "Projektbilag P2 – VVM-screening". Ligger til grund for afgørelsen om, at projektet ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen er inkluderet i kystbeskyttelsestilladelsen.
  • "Projektbilag P3 - Natura 2000-væsentlighedsvurdering". Ligger til grund for afgørelsen om, at projektet ikke skal habitatvurderes. Afgørelsen er inkluderet i kystbeskyttelsestilladelsen.
  • "Projektbilag P4 - Bilag IV-vurdering". Ligger til grund for afgørelsen om, at projektet ikke skal habitatvurderes. Afgørelsen er inkluderet i kystbeskyttelsestilladelsen.
  • "Vedtægtsbilag V1 – Højvandsbeskyttelsens udformning og placering". En opsummering af projektbeskrivelsen, som skal indgå som bilag til de vedtægter, der godkendes af kommunalbestyrelsen.
  • "Vedtægtsbilag V2 – Oversigt over ejendomme og parter". Et overblik over bidragspligtige matrikler, som skal indgå som bilag til de vedtægter, der godkendes af kommunalbestyrelsen.
  • "Vedtægtsbilag V3 - Kriterier for bidragsfordeling". Principperne bag bidragsfordeling samt den endelige fordeling, som skal indgå som bilag til de vedtægter, der godkendes af kommunalbestyrelsen.

Inddragelse

Udarbejdelse af projekt

I løbet af projektfasen har kommunen været i tæt samarbejde med digeforeningen Kulhuse, som består af repræsentanter for hver grundejerforening, samt en repræsentant for de enkeltstående grunde. Digegruppen har været meget aktive i at samle lokale ønsker og bidrage med lokal viden. De har løbende deltaget i møder og har haft mulighed for at kommentere på projektet.

Borgerinddragelse

I april 2022 afholdt Frederikssund Kommune et grundejermøde i samarbejde med digeforeningen og orienterede om fremdriften i projektet. Der er desuden udsendt nyhedsbreve, med orienteringer. Alle kommunens borgere har haft mulighed for at følge med i projektet på projekthjemmesiden, der løbende er opdateret.

I forbindelse med høringerne, afholdte administrationen et offentligt dialogmøde om kystbeskyttelsesprojektet, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til projektet, vedtægterne til det kommende digelag, samt bidragsfordelingen.

Høring af projekt

Projektbeskrivelsen, samt natur- og miljøvurderingerne har været i 4 ugers offentlig høring. De indkomne kommentarer har ikke ført til ændringer af projektet. Der er dog tilføjet vilkår om, at der skal være adgangsmulighed til brønde i forbindelse med vedligehold af dræn og grøfter. Se Bilag 5 - Hvidbog.

Høring af kystbeskyttelseslagets vedtægter samt bidragsfordeling

Udkastet til kystbeskyttelseslagets vedtægter samt den foreslåede bidragsfordeling, har været i høring hos kommende bidragspligtige medlemmer af laget. De indkomne kommentarer har ikke ført til ændringer af bidragsfordelingen. Se Bilag 5 - Hvidbog.

Økonomi

Kommunen har indtil videre mellemfinansieret projektets udgifter til bl.a. rådgiverydelser m.v. Udlægget vil blive tilbagebetalt i forbindelse med, at digelaget optager et samlet lån for udgifter til projektering og anlæg ved KommuneKredit, hvor Frederikssund Kommune stiller garanti. Sagen har efterfølgende ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

12Beslutning om indtægtsbevilling til kunst i projektet Frederikssund møder vandet - livet mellem by og fjord

Resume

Frederikssund Kommune modtog i starten af 2023 en tilkendegivelse om, at Statens Kunstfond vil bevilge 0,6 mio. kr. til at udvikle byrumskunst i relation til kystbeskyttelsesprojektet "Frederikssund møder vandet - livet mellem by og fjord" på havnepladsen i Frederikssund. Efterfølgende har Statens Kunstfond tilkendegivet, at fonden vil bevilge yderligere 1 mio. kr. til projektet på samme vilkår som før. Udvalget skal med denne sag godkende en indtægtsbevilling på yderligere 1 mio. kr. Derudover indeholder sagen beslutning om processen for udvikling af byrumskunst, samt en orientering om det skitseprojekt for kystbeskyttelse, som kunstprojektet tager udgangspunkt i.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsindtægter på 1 mio. kr. vedrørende projekt Kunsten mellem by og fjord, der samtidig frigives.
  2. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsudgifter på 1 mio. kr. vedrørende projekt Kunsten mellem by og fjord, der samtidig frigives.
  3. Proces for udvikling af kunstprojekt godkendes.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 16. januar 2024, pkt. 6:

Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Sagsfremstilling

Mer-bevilling fra Statens Kunstfond

Frederikssund Kommune søgte i januar 2023 Statens Kunstfonds pulje: "Kunst i det offentlige rum: Samarbejdsprojekt". Formålet var at skabe kunst, der kan integreres i kystbeskyttelsesprojektet på havnepladsen i Frederikssund, bl.a. på baggrund af et ønske fra borgerne under inddragelsesprocessen i sommeren 2022.

Statens Kunstfond gav tilsagn om en bevilling på 0,6 mio. kr. samt rådgivning fra kunstfonden. Kunstprojektet kræver kommunal medfinansiering på 0,6 mio. kr., som finansieres af det allerede afsatte budget til kystbeskyttelsesprojektet. Dette godkendte Byrådet på byrådsmødet marts 2023. Efterfølgende har Statens Kunstfond tilbudt at bevilge yderligere 1 mio. kr. til projektet, på samme vilkår som oprindeligt. Se vedhæftede bevillingsbrev, bilag 1. Administrationen ønsker derfor at udvalget godkender tillægsbevillingen.

Afsæt for kunst på havnepladsen

I sommeren blev der afholdt et temamøde med Klima, natur og energi, samt Plan og teknik, hvor et første skitseprojekt for kystbeskyttelsesprojektet blev fremlagt og drøftet. Efterfølgende blev skitseforslaget fremlagt for byens borgere på et møde på havnepladsen.

Rådgivere og administrationen har arbejdet videre med skitseforslaget. Vedlagt er en skitse med koncept for projektet på havnepladsen, som danner afsættet for det kunstprojekt, der nu skal igangsættes. Se bilag 2. Projektet er stadig i udvikling, og den præcise placering og udformning af elementer, herunder højvandsmuren, er ikke fastlagt. Der har været arbejdet med løsninger hvor højvandsmuren føres hhv. øst eller vest om Restaurant Toldboden. Administrationen er i dialog med Toldboden vedr. murens linjeføring omkring restauranten, og denne dialog vil fortsætte i det videre forløb. Skitsens linjeføring kan derfor ikke anses for at være den endelige.

Rådgiverholdet er aktuelt ved at undersøge, hvad der er teknisk muligt ift. kotehøjder, og hvordan projektet kan skabe mest værdi for byrummet. Vi forventer at vedlægge et projekt hvor elementer og sikringens linjeføring er på plads, på en sag til marts, med beslutning om projektets sikringskote.

Den kunstneriske opgave

Den fysiske ramme for kunstprojektet er havnepladsen på Frederikssund Kulturhavn. Kunstprojektet skal udvikles specifikt til denne placering.

Kunstprojektet skal tage udgangspunkt i, at:

  • Integrere et eller flere kunstneriske greb med havnepladsens arkitektur og det kommende kystbeskyttelsesprojekt. De kunstneriske greb kan være abstrakte, fortællende eller bidrage med nye funktioner.
  • Det kunstneriske udtryk tilfører havnemiljøet et højt kunstnerisk kvalitetsniveau, samler havnepladsen visuelt og skaber en god stemning for ophold.
  • Kunsten bidrager til at give byen identitet, vække nysgerrighed og måske blive et vartegn for Frederikssund. Kunstprojektet må gerne inddrage Frederikssunds historie, klimaforandringer eller andre spørgsmål kunstner finder relevante.

Proces for udvikling af kunst til havnepladsen

Der er i forbindelse med udarbejdelse af kunstprojektet til havnepladsen nedsat en styregruppe, der er ansvarlig for gennemførelse af processen. I styregruppen sidder Statens Kunstfond med en administrativ medarbejder og en repræsentant fra States Kunstfonds Udvalg for Kunst i det offentlige rum. Derudover sidder relevante medarbejdere fra administrationen, en ekstern rådgiver, som repræsenterer kystbeskyttelsesprojektet, en repræsentant fra Willumsens Museum og borgmesteren.

Styregruppen har besluttet at invitere tre kunstnere, som vil blive bedt om at udarbejde et skitseprojekt for at få belyst forskellige tilgange til projektet. Vedlagt er et procesdiagram over udvikling af kunstprojektet, se bilag 3.

Processen afholdes på samme måde, som vi tidligere har afholdt arkitektkonkurrencer for anlægsprojekter. Det er dermed styregruppen, der står inde for opdraget, der ligger til grund for kunstnernes udarbejdelse af skitseprojekt. Det forventes, at de tre kunstnere i sommeren 2024 kan præsentere deres færdige skitseprojekter for styregruppen. Styregruppen vælger et projekt, som skal anbefales byrådet at realisere. Dette sker, når Plan og teknik indstiller det samlede byrumsprojekt til byrådets godkendelse. Administrationen forventer at udstille det valgte projekt på havnepladsen.

Denne sag sendes til orientering i Job, erhverv og kultur i februar 2024.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Projekt Kunsten mellem by og fjord, er fuldt finansieret af Statens kunstfond med 1 mio. kr. Tilskuddet bevirker en opskrivning af bruttoanlægsudgifterne i 2024 med 1 mio.kr., som dermed medgår til at presse anlægsrammeoverholdelse i 2024. Et tilsvarende mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne skal derfor identificeres ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2024 med henblik på at sikre anlægsrammeoverholdelse i 2024.

Bilag

13Beslutning om udledningsscenarie for spildevand til Marbækrenden

Resume

Novafos har ansøgt Frederikssund Kommune om tilladelse til medbenyttelse af Marbækrenden for udledning af regnvand fra Vinge SV.

Administrationen har tidligere fremlagt 6 mulige scenarier for afledning af vand fra Vinge for Klima, natur og energi (Udvalgsmøde 14. marts 2023). Her blev der besluttet, at administrationen skulle indgå i yderligere dialog med lodsejerne langs Marbækrenden om scenarierne. Administrationen præsenterer i denne sag resultaterne af denne dialog og lægger op til, at udvalget træffer beslutning om hvilket scenarie, der skal arbejdes videre med.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Beslutte, at der arbejdes videre med "Alternativ 1 - Fjordledning", eller
  2. Beslutte, at der arbejdes videre med "Alternativ 2 - Medbenyttelse mod opdimensionering"

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 16. januar 2024, pkt. 5:

Ole Frimann Hansen (F) stiller forslag om at åbne Marbækrenden (alternativ 5):

For stemte: Ole Frimann Hansen (F)

Imod stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Jesper Wittenburg (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V)

Forslaget forkastet.

Indstillingspunkt 1: Alternativ 1 - Fjordledning:

Forkastet.

Indstillingspunkt 2: Alternativ 2 - Medbenyttelse mod opdimensionering:

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Jesper Wittenburg (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V)

Imod stemte: Ole Frimann Hansen

Indstillingspunkt 2 anbefales, idet der arbejdes videre med en fritlægning af vandløbet på sigt.

Ole Frimann Hansen (F) begærer sagen i Byrådet.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Nødvendighed for afklaring af vandhåndtering i Vinge

Sagen er forelagt til politisk behandling, da det er vigtigt, at der findes en permanent løsning for håndteringen af overfladevand i Vinge SV. Novafos har ikke mulighed for at forsyne området, før der foreligger en udledningsmulighed til Roskilde Fjord. For de områder, der allerede er bygget/er i gang med at blive bygget, har Novafos etableret en midlertidig løsning til at håndtere en begrænset mængde regnvand, indtil udledning til Roskilde Fjord er mulig.

Udbygning af Vinge SV (inkl. Vinge C), som skal afvande til Marbækrenden, kan ikke blive igangsat, før Frederikssund Kommune har truffet beslutning om permanent løsning for udledning af regnvand fra området. Det er derfor kun muligt at udvikle i den østlige side af Vinge, som afvander til Sillebro Å, hvilket giver flere større konkrete udfordringer for den videre udvikling af byen. Fx vil det ikke være muligt at udvikle landskabsbroen og byggefelter omkring denne. Administrationen er aktuelt nødt til at afvise bygherrer, der ønsker at investere yderligere i området, indtil der er fundet en løsning på håndteringen af overfladevand.

På Bilag 3 er med rødt markeret de udviklingsområder, hvor udviklingen er udfordret, eller helt udsat, pga. manglende afklaring af vandhåndteringen til Marbækrenden.

Scenarier og alternativer for vandhåndtering fra Vinge

Frederikssund Kommune har mulighed for at træffe afgørelse om medbenyttelse i henhold til vandløbsloven på baggrund af Novafos' ansøgning om medbenyttelse og vurderingen af rørets kapacitet (scenarie 1). Marbækrenden er vurderet til at have tilstrækkelig kapacitet til at kunne modtage planlagte udledninger fra Vinge SV (etape 1 og 2, se Bilag 2 - kort). Det er ikke undersøgt, hvorvidt der er kapacitet i rørledningen til udledninger fra fremtidige projekter, som fx yderligere udbygninger af Vinge, motorvejen, m.m., men der vil sandsynligvis skulle findes andre løsninger til disse udledninger. Scenariet er derfor ikke fremtidssikret.

Administrationen og Novafos har derfor i samarbejde beskrevet alternative forslag. Fordele og ulemper ved de forskellige alternativer er yderligere beskrevet i Bilag 1.3. Dette bilag er opdateret efter lodsejerdialog, som er gennemført siden tidligere udvalgssag.

Alternativ 1 beskriver muligheden for anlæg af en ny fjordledning, med kapacitet til udledninger fra fremtidige projekter. Dette alternativ er endnu ikke nærmere undersøgt, herunder placering af ledningens tracé, tekniske og administrative udfordringer m.m.. Der vil fx skulle laves et spildevandstillæg, samt gives udledningstilladelse til N2000-området i Roskilde Fjord, men administrationen vurderer, at løsningen er teknisk mulig, samt har kapacitet til udledninger fra fremtidige projekter i Vinge m.v. ud over de aktuelt planlagte etape 1 og 2 (se bilag 2).

Alternativ 2 beskriver muligheden for at opdimensionere Marbækrenden til en større rørledning. Novafos kan ansøge om medbenyttelse, som bygger på, at Novafos medfinansierer opdimensioneringen. Novafos vil kunne vælge at afholde alle udgifter til opdimensioneringen, men ellers vil udgifterne blive fordelt mellem lodsejere og medbenyttere efter nytteprincippet. Frederikssund Kommune kan ikke pålægge Novafos at afholde alle udgifter, men kun træffe afgørelse om partsfordeling. I sådanne sager er det typisk ansøger (her Novafos), som har den største nytte af opdimensioneringen og derfor bliver tildelt den største part. Lodsejere har nytte i form af et nyt rør, hvor der går længere tid, inden røret skal udskiftes.

Andre alternative løsninger er fritlægning af Marbækrenden i rørets trace (alternativ 3), omklassificering af Marbækrenden til et spildevandsteknisk anlæg (alternativ 4) eller fritlægning af Marbækrenden i et naturligt, slynget forløb (alternativ 5).

Administrationen har indstillet til et valg mellem Alternativ 1 og 2, som begge kan sikre en fremtidssikret løsning, hvor kommende projekter i Vinge mv., ud over etape 1 og 2, vil kunne indarbejdes i kapaciteten. Administrationen vurderer at begge alternativer giver en god sikkerhed for lodsejerne ift. at undgå gener fra vandet på deres jorder. Begge alternativer kræver en større investering for Novafos i et anlæg. Dog forventes alternativ 2 med en opdimensionering at være væsentlig billigere end alternativ 1 med en ny vandledning. Ved Alternativ 2 vil det nye rørs forventede levetid på 60-80 år indgå i beslutningsgrundlaget ved en evt. kommende politisk drøftelse af en fritlægning af Marbækrenden.

Resultater af lodsejerdialog

Administrationen har tilbudt alle lodsejere langs Marbækrenden muligheden for en personlig samtale om de forskellige alternativer. 6 lodsejere har takket ja.

Lodsejere var generelt betænkelige ved scenarie 1. Lodsejerne oplever i dag allerede problemer med afvanding i våde perioder og frygter, at medbenyttelse til det eksisterende rør vil øge disse problemer. Lodsejerne mener derudover ikke, at scenariet er fremtidssikret, da de alle nævner, at der også skal ske afvanding fra kommende byudvikling i Vinge, samt Frederikssundsmotorvejen. Lodsejerne ønsker sig dermed en mere fremtidssikret løsning.

Lodsejerne havde generelt ikke kommentarer til alternativ 1. Lodsejerne forventer dog, at alternativet vil kræve ekspropriation. Et par af lodsejerne mente dog ikke, at alternativet gav samfundsøkonomisk mening, når man allerede har et vandløb, som blot kræver opdimensionering.

Lodsejerne var generelt positivt indstillede over for alternativ 2. Lodsejerne mener dog, at Novafos og andre medbenyttere har den største nytte af vandløbet og ser derfor helst, at det er disse, som skal afholde udgifterne. Lodsejerne blev oplyst om, at kommunen ikke kan pålægge Novafos og andre medbenyttere at afholde alle udgifter, medmindre disse selv ønsker det, fx for at skabe hurtigere sagsbehandling. Administrationen vurderer, at en afgørelse om partsfordeling sandsynligvis vil blive påklaget til taksationskommisionen. Dette vil dog ikke have opsættende virkning.

Alternativ 3 og 4 blev ikke diskuteret. En enkelt af de lodsejere administrationen havde dialog med, ønskede alternativ 5. Samme lodsejer så også gerne et scenarie, hvor røret blev opdimensioneret på visse strækninger, mens det blev genåbnet på de strækninger, hvor det giver teknisk mening.

Videre proces

Uanset hvilket alternativ der besluttes at arbejde videre med, er der behov for at gennemføre undersøgelser af blandt andet de fysiske, juridiske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af at gennemføre alternativet. Herefter vil en ny sag blive fremlagt til politisk behandling inden en endelig godkendelse af løsningen. Undtagelsen til dette er scenarie 1 (tvungen medbenyttelse), som administrationen er bemyndiget via delegationsplanen til at gennemføre uden politisk godkendelse.

Sagsakten fra tidligere behandling af udledningsscenarierne i udvalget for Klima, natur og energi 9. maj 2023, kan ses på Bilag 4.

Inddragelse

Lodsejerne langs Marbækrenden har været indkaldt til møde med Klima, natur og energi 8. maj 2023. Efterfølgende har administrationen haft lodsejermøder med de enkelte lodsejere, som har ønsket dette.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

14Beslutning om frigivelse af anlægsmidler i 2024

Resume

I forlængelse af budgetaftalen for 2024 søges om frigivelse af de afsatte anlægsmidler i 2024 til projekt Renovering af Willumsens Museum.

Supplerende resume til møde i Job, erhverv og kultur den 9. januar 2024:

Udvalget besluttede på møde den 28. november 2023 at udsætte sagen, da udvalget ønskede flere informationer om projektets status. Disse oplysninger fremgår af anden sag på dette møde - sag nr. 2 "Beslutning om igangsættelse af renovering og ombygning af Willumsens Museum".

Indstilling

Administrationen indstiller, at Job, erhverv og kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der frigives bruttoanlægsudgifter på 25,11 mio. kr. i 2024 til projekt Renovering af Willumsens Museum.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 28. november 2023, pkt. 142:

Udsat.

Fraværende: Lars Jepsen (A)

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 9. januar 2024, pkt. 3:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetaftalen for 2024 søges om frigivelse af de afsatte anlægsmidler (bruttoanlægsudgifter) på 25,11 mio. kr. i 2024 til projekt Renovering af Willumsens Museum for at sikre nødvendig fremdrift, så projekttidsplanerne kan overholdes.

Der søges om frigivelse af anlægsmidlerne nu for at sikre nødvendig fremdrift i projektet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat bruttoanlægsudgifter på 25,11 mio. kr. til projekt Renovering af Willumsens Museum, som søges frigivet i nærværende sag.

15Beslutning om sagsbehandlingsfrister på det børnesociale område

Resume

Byrådet skal fastsætte generelle frister for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen modtager en ansøgning på det sociale område, til der er truffet afgørelse. I denne sag fremlægges forslag til sagsbehandlingsfrister på det børnesociale område, som skal gælde fra 1. marts 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende forslag til sagsbehandlingsfrister på det børnesociale område pr. 1. marts 2024.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 17. januar 2024, pkt. 3:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Rasmus Petersen (Ø), Susanne Bettina Jørgensen (A) og Anna Poulsen (F).

Imod stemte: Therese Hejnfelt (C) og Charlotte Drue (SocialLiberale) da de ønsker at fastholde nuværende fristoverholdelse m.v. i forhold til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.

Indstillingen anbefales.

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), Morten Skovgaard (V), Tina Tving Stauning (A) og Poul Erik Skov Christensen (A).

Imod stemte: Michael Tøgersen (I) og Niels Martin Viuff (C).

Undlod at stemme: Inge Messerschmidt (O).

Fraværende: John Schmidt Andersen (V).

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet skal fastsætte generelle frister på det sociale område for, hvor længe der må gå, fra kommunen modtager en ansøgning, til der er truffet afgørelse i sagen. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. De gældende sagsbehandlingsfrister på det børnesociale område blev godkendt af Byrådet i marts 2021.

Byrådet godkendte november 2023 sagsbehandlingsfrister på det øvrige sociale område. På børneområdet har administrationen afventet lovgrundlovet for Barnets Lov, som er trådt i kraft 1. januar 2024, hvorfor godkendelsen af sagsbehandlingsfristerne på dette område fremlægges som en selvstændig sag.

Forslag til sagsbehandlingsfrister pr. 1. marts 2024 er vedlagt som bilag til sagen.

Generelt om sagsbehandlingsfrister

Fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren har indgivet sin ansøgning, og indtil borgeren har fået sin afgørelse.

Det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Samtidig skal sagsbehandlingens kvalitet være forsvarlig. Ombudsmanden lægger vægt på, at sagsbehandlingsfristerne er fastsat ud fra, at de er både forsvarlige i forhold til sagsbehandlingens kvalitet, og at de er realistiske. Det er vigtigt, at fristerne er realistiske, da borgerne på den måde ved, hvad de kan forvente. Sagsbehandlingsfristerne er derfor fastsat ud fra en vurdering af, hvor lang tid der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagerne inden for den pågældende sagstype. Inden for de enkelte typer af sager vil der kunne være forhold, der kan gøre, at en sag trækker ud. Det kan for eksempel være, at det er nødvendigt at fremskaffe vanskeligt tilgængelige oplysninger eller at foretage mere generelle og principielle overvejelser. Når der er truffet en afgørelse, hvor familiens eller den unges ansøgning imødekommes, visiteres sagen til den relevante indsats. Herefter aftaler familien og rådgiver, hvornår den konkrete indsats kan starte op.

Hvis kommunen i en konkret sag ikke kan overholde den fastsatte frist, vil ansøgeren få skriftlig besked om, hvornår kommunen vil træffe afgørelse.

Generelt om forslag til ændringer

Der er sat sagsbehandlingsfrister på for en række nye sagsområder, som ikke tidligere har haft fastlagt sagsbehandlingsfrister. For §§ 86 og 87 i Barnets Lov, som dækker henholdsvis hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, er den nuværende sagsbehandlingsfrist på 12 uger. Administrationen foreslår, at denne ændres til 16 uger. Begrundelsen er, at det er vanskeligt at nå at træffe afgørelse inden for 12 uger, blandt andet fordi sagsarbejdet kræver, at der indhentes relevant dokumentation fra eksterne parter som fx speciallæger og hospitaler. Til sammenligning har voksenområdet en politisk fastsat sagsbehandlingsfrist på 5 måneder for ansøgning om tilskud til merudgifter, som kræver den samme sagsbehandlingsproces som på børneområdet.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

16Beslutning om at ændre betegnelse fra 0. klasse til børnehaveklasse

Resume

Forslaget om at ændre styrelsesvedtægten for skoleområdet, således at elevernes første år i skolen fremover benævnes børnehaveklasse i stedet for 0. klasse, som det benævnes i dag, har nu været i høring, og der er indkommet høringssvar fra tre skolebestyrelser. Med denne sag skal Skole, klub og SFO beslutte, hvorvidt udvalget på baggrund af indkomne høringssvar ønsker at anbefale ændringen af styrelsesvedtægten overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Styrelsesvedtægten for skoleområdet ændres, således at børnenes første skoleår i folkeskolen i Frederikssund Kommune fremover benævnes børnehaveklasse i stedet for 0. klasse.

Historik

Indstilling fra Skole, Klub og SFO, 4. oktober 2023, pkt. 100:

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Beslutte, hvorvidt det skal sendes i høring i skolebestyrelserne, at styrelsesvedtægten ændres, således at børnenes første skoleår i folkeskolen fremover benævnes børnehaveklasse i stedet for 0. klasse

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 4. oktober 2023, pkt. 100:

Indstilling blev bragt til afstemning:

For stemte: Charlotte Drue (SocialLiberal), Jørgen Bech (V), Kirsten Weiland (N) og Kenneth Jensen (A)

Undlod at stemme: Anna Poulsen (F)

Godkendt at sende forslag om ændring af styrelsesvedtægten i høring i skolebestyrelserne.

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 10. januar 2024, pkt. 2:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Charlotte Drue (SocialLiberal), Jørgen Bech (V), Kirsten Weiland (N) og Kenneth Jensen (A).

Undlod at stemme: Anna Poulsen (F).

Indstillingen anbefales.

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Kirsten Weiland (N), Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V), Niels Martin Viuff (C), Tina Tving Stauning (A) og Poul Erik Skov Christensen (A).

Undlod at stemme: Anna Poulsen (F) og Inge Messerschmidt (O).

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Fortsat sagsfremstilling til Skole, klub og SFO, 10. januar 2024:

På møde 4. oktober 2023 besluttede Skole, klub og SFO at sende forslag om at ændre styrelsesvedtægten for skoleområdet i høring i skolebestyrelserne. Forslaget omhandlede en ændring af benævnelsen af elevernes første skoleår i folkeskolen, således at dette fremover benævnes børnehaveklasse i stedet for 0. klasse, som tilfældet er i dag.

Der er indkommet høringssvar fra tre skolebestyrelser, og på baggrund af disse skal Skole, klub og SFO beslutte, hvorvidt udvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet vil anbefale en ændring af styrelsesvedtægten for skoleområdet, således at det første skoleår fremover benævnes 'børnehaveklasse'. Høringssvarene er indsat nedenfor.

Høringssvar fra Ådalens Skoles skolebestyrelse:

Skolebestyrelsen på Ådalens Skole har gennemlæst høringsmaterialet vedr. ændring af benævnelsen af 0. klasser, således at dette klassetrin efter 1. august 2024 benævnes Børnehaveklasse.

Skolebestyrelsen for Ådalens Skole har ingen bemærkninger imod denne ændring i styrelsesvedtægten.

Med venlig hilsen

Ådalens Skoles Skolebestyrelse

Pbv.

Formand

Lars Eitmann

Høringssvar fra Slangerup Skoles skolebestyrelse:

Skolebestyrelsen på Slangerup Skole tager forslaget om ændring af betegnelsen fra 0. klasse til børnehaveklasse til efterretning.

På skolebestyrelsens vegne.

Venlig hilsen

Jens Fenger Nielsen

Skoleleder

Høringssvar fra Jægerspris Skoles skolebestyrelse:

Jægerspris skolebestyrelse støtter op om at ændre styrelsesvedtægten og kalde 0. klasse for børnehaveklassen. Vi mener at det vil understrege klassetrinnet som et overgangsår der bygger bro fra børnehaven til skolen, hvor fokus er tematisk, og hvor børnene introduceres til skolen og skolefællesskabet.

Mvh

Jægerspris skolebestyrelse

Forpersoner: Anja Bisp Pedersen og Tamara Christensen

Forældrerepræsentanter:

Karin Guldbæk

Sune Skyum Wexøe

Malene Hørman Elmøe

Carina Petersen

Marlene Elbæk Munk

Merethe Christa Thoudahl

Medarbejderrepræsentanter:

Pernille Ringkjøbing Prag

Randi Brun Petersen

Johnny Hein Larsen

Ledelsesrepræsentanter:

Jeff Bjørn Christensen

Søren Bomann Andersen

Sagsfremstilling fra Skole, klub og SFO, 4. oktober 2023

På møde 9. august 2023 besluttede Skole, klub og SFO at optage en sag om potentielt ændring af benævnelsen for elevernes første skoleår fra 0. klasse, som det i dag betegnes i Frederikssund Kommune, til børnehaveklasse, som det fremgår af Folkeskoleloven.

De lovmæssige rammer

Ved udvidelsen af undervisningspligten fra ni til ti år blev det ved L 2008 369 understreget, at børnehaveklassen er en integreret del af folkeskolens grundskole, og at grundskolen er et 10-årigt forløb. Dette fremgår af I §3 i Folkeskoleloven.

Den officielle betegnelse for elevernes første skoleår er i henhold til § 11 i Folkeskoleloven ’børnehaveklasse’. Begrebet ”0. klasse” anvendes dog også i almindelighed som betegnelse for folkeskolens første år.

Børne- og undervisningsministeriet anvender, i overensstemmelse med Folkeskoleloven, benævnelsen ’børnehaveklasse’. Ifølge ministeriet er børnehaveklassen ”et forberedende år, hvor barnet skal lære, hvad det vil sige at gå i skole. Børnehaveklassen fungerer som et overgangsår, der bygger bro mellem dagtilbuddets legende aktiviteter og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse, så barnet bliver godt forberedt til at få det fulde udbytte af sin skolegang”. Dette fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Formålet med undervisningen er det samme uanset benævnelse

Der er fastsat nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder. I børnehaveklassen bliver børnene således undervist i kompetenceområder som bl.a. sprog og matematisk opmærksomhed og ikke i deciderede fag som dansk og matematik. Disse mål gælder uanset benævnelse, og en ændring i benævnelsen bør ikke have en direkte effekt på indholdet i elevernes undervisning i deres første skoleår.

Betegnelsen ’børnehaveklasse’ kan dog sende et signal om, at der er tættere samspil mellem børnehave og skole, og dermed betone et fokus på at overgangene mellem skole og børnehave også handler om, at skolen skal være klar til børnene snarere end at børnene skal være skoleparate. Herudover er det væsentligt, at betegnelsen 0. klasse kan forstås som at det er en lærer der underviser. Det er ikke tilfældet. Det er børnehaveklasseledere der er pædagoguddannede.

Mulig proces

I Frederikssund Kommune er der ikke en særskilt retningslinje for, hvad skolerne skal benævne børnenes første skoleår. 0. klasse er dog den benævnelse der fremgår af Styrelsesvedtægten for skoleområdet i Frederikssund Kommune. En beslutning i Skole, klub og SFO om at ændre betegnelsen til børnehaveklasse vil derfor kræve en høring i skolebestyrelserne forud for der kan finde en tilpasning af styrelsesvedtægten sted.

Administrationen anbefaler derfor, at Skole, klub og SFO med denne sag beslutter, hvorvidt forslaget om at ændre styrelsesvedtægten, således at 0. klasse i stedet benævnes børnehaveklasse skal sendes i høring i skolebestyrelserne.

Inddragelse

Skolebestyrelserne vil blive inddraget ved høring forud for ændring af styrelsesvedtægten.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

17Beslutning om frigivelse af anlægsmidler i 2024

Resume

I forlængelse af budgetaftalen for 2024 søges om frigivelse af de afsatte anlægsmidler i 2024 for at sikre nødvendig fremdrift i projekterne, så projekttidsplanerne kan overholdes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der frigives bruttoanlægsudgifter i 2024 på 1,20 mio. kr. til projekt Ombygning til dagtilbud m.m.
  2. Der frigives bruttoanlægsudgifter i 2024 på 3,56 mio. kr. til projekt Daginstitution, Vinge.
  3. Der gives en tillægsbevilling i 2024 på 3,22 mio. kr. vedr. bruttoanlægsudgifter til projekt Klargøring af børnehuses køkkener, som samtidig frigives.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 17. januar 2024, pkt. 2:

Indstillingspunkt 1-3: Anbefales.

Jf. indstillingspunkt 3 er følgende afsnit i sagsfremstillingen ikke relevant og kan udgå: "Puljen skal også dække ombygning af køkkener i forbindelse med madordning i de børnehuse, som har stemt ja og evt. ombygning i forbindelse med budgetaftalen 2024 om tilpasning af kapacitet og der kan derfor være behov for yderligere frigivelser i 2024".

Beslutning

Indstillingspunkt 2-3 anbefales, idet indstillingspunkt 1 udelades, da beløbet er frigivet i sag 188, 25. august 2021, hvor det samlede rådighedsbeløb på 9,3 mio. kr. blev frigivet.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetaftalen for 2024 søges om frigivelse af de afsatte anlægsmidler (bruttoanlægsudgifter) i 2024 til følgende projekter:

1,20 mio. kr. vedr. bruttoanlægsudgifter til projekt Ombygning til dagtilbud m.m.

Der er i perioden 2022-2025 afsat 9,3 mio. kr. Der forventes et forbrug til og med 2023, på ca. 4,7 mio. kr., som fordeler sig med ca. 4,3 mio. kr. på to liggehaller (Børnehuset Troldehøjen og Børnehuset Maglehøj) og ca. 0,4 mio. kr. til nyt køkken i Børnehuset Lindehuset. I 2024 forventes de afsluttende arbejder på dagtilbud at andrage ca. 1,4 mio.kr., som fordeler sig med ca. 1,2 mio. kr. til de afsluttende arbejder på liggehaller og 0,2 mio. kr. til indvendig istandsættelse af de lokaler i Troldehøjen, som i dag anvendes til liggehal. Udførelse for begge dele vil være i første halvår i 2024.

Puljen skal også dække ombygning af køkkener i forbindelse med madordning i de børnehuse, som har stemt ja og evt. ombygninger i forbindelse med budgetaftalen 2024 om tilpasning af kapacitet og der kan derfor være behov for yderligere frigivelser i 2024.

3,56 mio. kr. vedr. bruttoanlægsudgifter til projekt Daginstitution, Vinge.

Projektet er i den fase hvor bygherrerådgiver ved at udarbejde projektforslag. Derefter følger myndighedsprojekteringen og færdigprojektering, hvorefter anlægsarbejdet udbydes i hovedentreprise. Som tidsplanen er lige nu forventes udbud at ske primo august 2024, med kontrahering primo september og byggestart medio september 2024. Dvs. at betalingsplanen forventes at foreligge medio september, og dermed mulighed for yderligere orientering af udvalget i oktober eller november 2024.

Det er Kommunalt Byggeri under Center for Ejendomme og IT der, som for alle tilsvarende anlægsbyggerier i investeringsplanen, sikrer at det samlede anlægsbudget overholdes, og ved de løbende budgetopfølgninger gør opmærksom på, hvis der bliver behov for at flytte anlægsmidler imellem de enkelte år, i forhold til, hvornår de er afsat i investeringsplanen.

Med den anmodede frigivelse sikres således, at bygherrerådgiver kan blive betalt rettidigt, at omkostningerne til myndighedsprojekt (herunder f.eks. lovpligtig brandrådgivning) m.v. kan afholdes, og at byggearbejdet kan påbegyndes som planlagt.

3,22 mio. kr. vedr. bruttoanlægsudgifter til projekt Klargøring af børnehuses køkkener.

Frederikssund Kommune er efter dagstilbudsloven forpligtet på at tilbyde en sund frokostordning i kommunens børnehuse. 15. november 2023 blev det lovpligtige EU-udbud om frokostordning afsluttet ved valg af den eksterne leverandør Fru Hansens Kælder. Efter forældreafstemningen skal i alt ni børnehuse have frokostordning i 2024, hvoraf syv er nye børnehuse som ikke har de nødvendige køkkenfaciliteter. Arbejdet med at klargøre børnehusenes køkkener til frokostordning skal derfor i gang. Forældrene er i forbindelse med afstemningen orienteret om, at frokostordningen træder i kraft i takt med at køkkenerne bliver klar til formålet.

Gennemgangen af børnehusenes eksisterende køkkenfaciliteter viser, at der er forskel på hvor omfattende klargøringsbehovet er. Hvor der i nogle børnehuse alene er behov for nye hårde hvidevarer, og mindre tilpasninger til disse i de eksisterende køkkener, skal der i andre børnehuse etableres køkken.

De estimerede omkostninger og klargøringstid fremgår af bilag 1.

For at klargøringen af køkkenerne kan påbegyndes, skal der nu anvises den påkrævede finansiering. Byrådet har ikke forlods, med vedtagelsen af Budget 2024, afsat en særskilt finansieringspulje til formålet, da administrationen ikke på det pågældende tidspunkt kendte anlægsbehovet. Dette da forældreafstemningen i børnehusene blev afviklet i november 2023, og det dermed først ultimo november blev klart, hvilke børnehuse, der havde stemt ja til frokostordningen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat nedenstående midler, som søges frigivet:

Bruttoanlægsudgifter på 1,20 mio. kr. vedr. projekt Ombygning til dagtilbud mm.

Bruttoanlægsudgifter på 3,56 mio. kr. vedr. projekt Daginstitution, Vinge.

Der er ikke afsat midler i budget 2024 til Projekt Klargøring af børnehuses køkkener. Hvis indstillingen følges i nærværende sag, vil bruttoanlægsudgifterne i 2024 blive forøget med 3,22 mio. kr., som vil blive finansieret i 1. budgetopfølgning i 2024.

Bilag

18Orientering om likviditet

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo december 2023. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 293,5 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne klare den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret. Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for januar til december 2023 udgør 293,5 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden. Faldet i den gennemsnitlige likviditet fra 2022 til 2023 skyldes dels kassetrækket i 2022 på 36 mio. kr., samt en ændret periodisering af indtægter og udgifter i 2023 sammenlignet med de historiske bevægelser.

Nedenfor ses den gennemsnitlige likviditet ultimo årene 2021-2023:

202120222023
Kassekreditregel (gns. 365 dage)422,3 mio. kr.365,0 mio. kr.293,5 mio. kr.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen.

Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. december 2023: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser. Opgørelsen er udarbejdet pr. 5. januar, og der kan derfor fortsat komme bogføringer vedrørende 2023.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 293,5 mio. kr. pr. 31. december 2023.

Bilag

19Orientering om momsfritagelse på renovation for husholdninger

Resume

SKAT udsendte 3. november 2023 et styresignal, der meddeler ændringer i praksis vedrørende opkrævning af moms på kommuners levering af renovationsydelser til private grundejere og grundejerforeninger. Ifølge den nye praksis skal kommunerne ikke længere opkræve moms, når der leveres renovationsydelser til borgere og private grundejerforeninger. Styresignalet indeholder en beskrivelse af den nye praksis samt mulighed for genoptagelse af tidligere momsangivelser. Genoptagelse af momstilsvar kan ske fra 1. januar 2012.

Administrationen vil på baggrund af styresignalet anmode SKAT om genoptagelse, idet der forventes et positivt tilbagebetalingskrav i størrelsesordenen 5-8 millioner kr. Den refunderede moms vil efterfølgende blive indregnet som et nedslag i de kommende takster på området.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Landsskatteretten afsagde 21. oktober 2020 en afgørelse, der underkendte den hidtidige praksis vedrørende momsopkrævning på kommunale renovationsydelser. Afgørelsen indebærer, at kommuner ikke skal anses som afgiftspligtige ved levering af renovationsydelser til private og grundejerforeninger.

SKAT har, med et styresignal af 3. november 2023, ændret praksis i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse. Kommunerne anses derfor ikke længere som afgiftspligtige ved levering af renovationsydelser til private og grundejerforeninger, så længe visse betingelser er opfyldt. Kommunerne har mulighed for at anmode om genoptagelse af momstilsvaret tilbage fra 1. januar 2012.

Administrationen vil på baggrund af styresignalet anmode SKAT om genoptagelse, idet der forventes et positivt tilbagebetalingskrav.

Der er tale om et komplekst regelsæt, og der er fortsat mange usikkerheder, der skal afklares. Nedenfor gives en foreløbig status for betydningen for Frederikssund Kommune og affaldsgebyrer for private husholdninger.

Affaldsgebyrer for private husholdninger

Frederikssund Kommune ændrede praksis fra 2023, idet der fra 1. januar 2023 ikke er blevet opkrævet moms ved levering af renovationsydelser til private og grundejerforeninger, ligesom der heller ikke er sket fradrag for indgående moms fra samme tidspunkt. Styresignalet vil som følge heraf ikke have umiddelbare konsekvenser for borgerne i 2024.

Tilbagesøgningskrav

Frederikssund Kommune har mulighed for at anmode om tilbagebetaling af tidligere betalt moms for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2022. Det skal bemærkes, at tilbagebetalingen ikke vil svare 1:1 til den salgsmoms, borgerne har betalt, da kommunen samtidig har mistet fradragsretten på købsmomsen.

Der udestår pt. en endelig opgørelse af tilbagebetalingskravet, men det forventes, at der kan opgøres et skønnet positivt tilbagebetalingskrav i størrelsesordenen 5-8 mio. kr. Den refunderede moms vil efterfølgende blive indregnet som et nedslag i de kommende takster på området. Dette vil dog først kunne ske, når SKAT har godkendt kravet. Anmodningen om genoptagelse skal indsendes senest 6 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet, dvs. inden 3. maj 2024. Sagsbehandlingstiden i SKAT herefter er uvis.

Der er anvendt ekstern rådgivning (BDO) til den endelige opgørelse af tilbagebetalingskravet som følge af opgavens kompleksitet. Udgiften hertil vil blive finansieret over taksterne på området.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Området er brugerfinansieret efter hvile-i-sig-selv-princippet, og dermed forventes likviditeten på mellemlang sigt ikke at blive påvirket.

Likviditetseffekten kan dog endnu ikke opgøres på grund af usikkerhed om opgørelsen af tilbagebetalingskravets størrelse og sagsbehandlingstiden i SKAT. Da der forventes et positivt tilbagebetalingskrav mod SKAT, forventes en kortvarig positiv likviditetseffekt for kommunen fra udbetalingstidspunktet.

20Orientering om ændret tidsplan for flytning af tandklinik til Frederikssund Hospital og ombygning af lokaler på Ådalens Skole

Resume

Byrådet besluttede 26. april 2023 at flytte tandklinikken fra Ådalens Skole til Frederikssund Hospital i 2024 (sag nr. 75) og at oprette fire klasselokaler i den fraflyttede tandklinik på Ådalens Skole til brug ved starten af skoleåret 2024/25 (sag nr. 76). I denne sag orienteres om ændring af tidsplanen for de to anlægsprojekter, idet ombygning af hospitalets lokaler til tandklinik påbegyndes tre måneder senere end planlagt på grund af forsinkelser i opstartsfasen. Det betyder, at ombygningen af lokaler på Ådalens Skole ligeledes udskydes. Lokalerne forventes at stå klar til indretning i december 2024. Skolens ledelse er orienteret, og skolen har en plan, som gør det muligt at håndtere forsinkelsen. Social og sundhed, Skole, klub og SFO samt Økonomiudvalget og Byrådet orienteres om den ændrede tidsplan.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO og Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 10. januar 2024, pkt. 5:

Anbefales.

Beslutning fra Social og sundhed, 18. januar 2024, pkt. 3:

Taget til efterretning.

Fraværende; Maibritt Møller Nielsen (D).

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 26. april 2023 at flytte tandklinikken fra Ådalens Skole til Frederikssund Hospital i 2024 (sag nr. 75) og at oprette fire klasselokaler i den fraflyttede tandklinik på Ådalens Skole, som kan tages i brug ved skoleåret 2024/25s begyndelse (sag nr. 76).

Frederikssund Kommune har i opstartsfasen vedrørende flytning af tandklinikken til hospitalet haft dialog med Region Hovedstaden om lokaler til klinikken, lejeaftale og plan for indretning af lokaler. Opstartsfasen tog længere tid end oprindeligt forventet på grund af mindre ændringer i, hvilke lokaler Frederikssund Kommune kunne leje og afklaring af vilkår i forbindelse med leje og adgang til lokaler på Frederikssund Hospital. Det betyder, at ombygningen af hospitalets lokaler til tandklinik påbegyndes tre måneder senere end planlagt. Kliniklokalerne forventes klar til indretning og installering af udstyr ultimo maj 2024. Klinikken kan tage i mod børn og unge i juni måned.

For Ådalens Skole betyder forsinkelsen, at ombygningen af tandklinikkens fraflyttede lokaler først kan påbegyndes i juni/juli 2024. I den oprindelige tidsplan var det forudsat, at ombygningen skulle påbegyndes medio maj 2024 (jf. sag nr. 76). Byggeudvalget, som består af skoleleder og medarbejdere fra skolen samt den byggefaglige projektleder fra Center for Ejendomme og IT, har besluttet at der i ombygningsprojektet nedlægges to kontorer, og at der i stedet indrettes et grupperum samt fire klasselokaler. De nye lokaler forventes først at stå klar til indretning i december 2024, da der skal tages hensyn til sommerferien. Den opdaterede tidsplan for begge anlægsprojekter ses i bilag.

Ådalens Skole forventer færre elever til skolestart i skoleåret 2024/25 på grund af de ændringer i skoledistriktsgrænsen, som Byrådet vedtog 30. august 2023 (sag nr. 137). Det er derfor muligt for skolen at håndtere forsinkelsen, og det vil ske ved at benytte samme plan for brug af de eksisterende lokaler, som ved indskolingsstart i 2023. Skolen er orienteret om forsinkelsen.

Inddragelse

Skolebestyrelsen er orienteret om processen, og administrationen har dialog med skoleledelsen om den videre plan for ombygningen.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed;

Rådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Drift

Center for Økonomi bemærker, at i forhold til tildelingen af ressourcer til Ådalens Skole for skoleår 24/25 håndteres dette i sagen vedr. ressourcetildelingen for kommende skoleår, som Skole, klub og SFO præsenteres for marts 2024.

Anlæg

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da de tidsmæssige ændringer i anlægsplanen sker indenfor 2024.

Bilag

21Orientering om beretning fra whistleblowerenheden - 2023

Resume

Byrådet skal med denne sag orienteres om whistleblowerenhedens beretning for 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Beretningen fra whistleblowerenheden tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes whistleblowerordning har eksisteret siden december 2021, hvor det blev lovpligtigt for kommunerne at oprette en whistleblowerordning.

Formålet med loven er, at ansatte kan ytre sig om ulovlige eller kritisable forhold uden at skulle frygte for negative konsekvenser. Formålet er endvidere, at fejl og forsømmelser og/eller evt. uhensigtsmæssig kultur opdages og håndteres. Ordningen er således et supplement til de øvrige "kanaler", som medarbejdere og ledere kan gøre brug af, hvis de oplever kritisable forhold (som f.eks. at gå til tillidsrepræsentanten, ledelsen, en arbejdsmiljørepræsentant eller HR).

Whistleblowerenheden skal en gang årligt aflægge beretning for Økonomiudvalget og Byrådet, inden denne offentliggøres på kommunens hjemmeside. Nærværende beretning vedrører perioden 1. januar - 31. december 2023, jf. vedlagte bilag.

Whistleblowerenheden har i perioden modtaget én enkelt indberetning. Denne indberetning var ikke omfattet af lovens anvendelsesområde (jvf. lovens § 12, stk. 3). Whistleblowerenheden har således ikke behandlet sagen, men - efter aftale med indberetter - videregivet informationen til det relevante område indenfor administrationen med henblik på, at området kunne følge op på henvendelsen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

22Meddelelser

Beslutning

Borgmester Tina Tving Stauning (A) orienterede om følgende emner:

1. Møde møde Nordsjællands Politi den 23. januar 2024.

2. Kommende møde mellem Økonomiudvalget og direktøren for Frederiksborg Brand & Redning. Det blev aftalt, at mødet afholdes onsdag den 21. februar 2024 kl. 15.30-16.30. Byrådet inviteres til at deltage i mødet.

Administrationen orienterede om status på den udførte snerydningsindsats.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

  • Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

Bilag

23Beslutning om prioritering af køb- og salg af kommunale ejendomme (Lukket punkt)

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1 blev taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2 blev godkendt.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

24Beslutning om igangsættelse af renovering og ombygning af Willumsens Museum (Lukket punkt)

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

25Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.