
Børn, Skole og Families møde den 10. september 2026
Mødelokale SL1 - Raadssalen kl. 08.30
76Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)
77Beslutning om budgetopfølgning pr. 30. juni 2026
Resume
I nærværende sag præsenteres de prognosticerede udgifter i 2026 samt de afledte forslag til tillægsbevillinger. Derudover forelægges en opfølgning på budgetinitiativerne i budgetaftalen for 2026-2029.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
- Der foretages en budgetreduktion på 1,0 mio. kr. på serviceudgifterne på dagtilbudsområdet.
- Der gives en tillægsbevilling på 4,8 mio. kr. på serviceudgifterne på Skole- og klubområdet
- Der gives en tillægsbevilling på 6,0 mio. kr. på serviceudgifterne på familieområdet.
- Der gives en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. på overførselsudgifterne på familieområdet.
- Der foretages en budgetreduktion (merindtægt) på 2,0 mio. kr. på den centrale refusionsordning.
- Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. i 2026 på bruttoanlægsudgifterne.
- Der gives tillægsbevilling svarende til et merforbrug på 2,0 mio. kr. i 2027 på bruttoanlægsudgifterne.
- Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingspunkt 1-8: Anbefales.
Udvalget ønsker på en senere sag en status på basispladser på dagtilbudsområdet.
Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)
Sagsfremstilling
Drift
Budgetopfølgningen giver samlet anledning til stigning i de forventede udgifter på 9,8 mio. kr., der fordeler sig med et mindreforbrug under dagtilbudsområdet på 1,0 mio. kr., et merforbrug under Skole- og klubområdet på 4,8 mio. kr. samt et merforbrug under familieområdet på 6,0 mio. kr.
Dagtilbud
Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på dagtilbud.
Mindreforbruget udgøres af følgende:
- Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. som følge af, at den faktiske fordeling mellem medarbejdere der er ansat på BUPL’s overenskomst og medhjælpere- samt pædagogiske assistenter er 55/45, mens den budgetlagte andel var 62/38. Den realiserede fordeling skyldes rekrutteringsudfordringer.
Fordrevne ukrainere
I 2026 forventes et merforbrug på 2,0 mio. kr. til fordrevne ukrainere, hvilket primært udgøres af udgifter til personale i børnehusene. Grundet færre børn end budgetlagt, kan merforbruget finansieres indenfor eksisterende rammer.
Skole og klub
Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til et forventet merforbrug på 4,8 mio. kr. på Skole og klub. Merforbruget udgøres af følgende:
- Merforbrug på 3,3 mio. kr. som følge af udgifter til fordrevne ukrainere primært ift. modtageklasser.
- Merforbrug på 2,5 mio. kr. som skyldes et øget antal elever visiteret til genoptræning, efter sundhedslovens §140, på et hjerneskadecenter.
- Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. som skal overføres til anlæg som følge af ombygning på Skolen i Kæret.
Fordrevne ukrainere
I 2026 forventes et merforbrug på 4,7 mio. kr. til fordrevne ukrainere, hvilket primært kan henføres til udgifter til modtageklasser. Heraf kan 1,4 mio. kr. finansieres indenfor eksisterende rammer, mens de resterende 3,3 mio. kr. giver anledning til et merforbrug. Merforbruget søges tillægsbevilget ved denne budgetopfølgning. Udgiften ses i lyset af midtvejsreguleringen for 2026, hvor kommunerne under ét er kompenseret med 1,0 mia. kr., svarende til 7,7 mio. kr. for Frederikssund Kommune.
Familieområdet
Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til et forventet merforbrug på 6,0 mio. kr. på familieområdet.
Serviceudgifter
Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet merforbrug på 6,0 mio. kr., på serviceudgifter. Merforbruget udgøres af følgende:
- Merforbrug på 3,0 mio. kr. vedrørende anbringelser. Merforbruget kan henføres til særligt dyre enkeltsager.
- Merforbrug på 2,0 mio. kr. vedrørende forebyggelse. Merforbruget skyldes primært øget antal aflastningsager samt en generel prisstigning til objektiv finansiering af de regionale børnehuse.
- Merforbrug på 1,0 mio. kr. vedrørende familieafdelingen. Merforbruget skyldes ansættelse af ekstra børne- og ungerådgivere for at imødekomme sagspresset.
Overførselsudgifter
Budgetopfølgningen giver anledning til, at de forventede overførselsudgifter i 2026, øges med 2,0 mio. kr. som følge af forventning om et øget antal modtagere af tabt arbejdsfortjeneste.
Den centrale refusionsordning
Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 2,0 mio. kr., der skal ses i sammenhæng med de øgede serviceudgifter til meget dyre anbringelsessager.
I bilag 1 redegøres der for budgetopfølgningens resultater på driften.
Anlæg
Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug i 2026 på 1,0 mio. kr. for bruttoanlægsudgifterne under Børn, Skole og Familie. Herudover tillægsbevilges bruttoanlægsudgifter på 1,0 mio. kr. i 2027 i nærværende budgetopfølgning.
Mindreforbruget i 2026 dækker over følgende modsatrettede effekter:
- Mindreforbrug i 2026 på 0,80 mio. kr. vedrørende Ombygning af dagtilbud, som overføres til 2027.
- Mindreforbrug i 2026 på 0,15 mio. kr. vedrørende Klub, som overføres til 2027.
- Mindreforbrug i 2026 på 0,05 mio. kr. vedrørende Skuldelev - arkitekttegning af udenomsarealer, som overføres til 2027.
- Merforbrug i 2026 på 0,02 mio. kr. vedrørende Daginstitution, Vinge, som tillægsbevilges i 2026
Merforbrug i 2027 vedrører følgende anlæg:
- Merforbrug i 2027 på 1,00 mio. kr. vedrørende Ombygning Skolen i Kæret, som tillægsbevilges i 2027
I bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Børn, Skole og Familie nærmere.
Opfølgning på budgetaftale 2026-2029
På Børn, Skole og Familie er der i alt ti ændringsforslag, hvoraf otte er implementeret, et er delvist implementeret og et er endnu ikke implementeret. Handlingsforslag som endnu ikke er implementeret er vedrørende NEST, som på baggrund af beslutning i byrådet er ændret og derfor først implementeres i skoleåret 2027/2028.
I bilag 3 redegøres nærmere for opfølgningen på budgetaftale 2026-2029.
Inddragelse
Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.
Kommentering:
Ingen kommentarer.
Økonomi
Drift
På driften øges budgettet med 9,8 mio. kr. via tillægsbevillinger fordelt med en merbevilling på 9,8 mio. kr. på serviceudgifter, en merbevilling på 2,0 mio. kr. på overførselsudgifter og en mindrebevilling på 2,0 mio. kr. på den centrale refusionsordning.
Anlæg
Budgetopfølgningen giver anledning til at der gives en tillægsbevilling i 2026 svarende til en mindreudgift på 1,0 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne, som overføres til 2027. Herudover tillægsbevilges bruttoanlægsudgifter, svarende til en merudgift på 1,0 mio. kr. i 2027 i nærværende budgetopfølgning.
Bilag
78Beslutning om dato og emne for temamøde med skole - og klubbestyrelser i november 2026
Resume
Bestyrelserne i kommunens skoler og fritidsklubber er væsentlige samarbejdspartnere for Børn, Skole og Familie. Udvalget besluttede på møde 4. maj (sag 46), at mødes til temamøde med skolebestyrelser og klubbestyrelse i november 2026. Børn, Skole og Familie skal derfor med denne sag beslutte dato og emne for temamødet, med udgangspunkt i Administrationens oplæg.
Indstilling
Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie og forebyggelse, at:
- Beslutte dato og emne for temamøde
Beslutning
Godkendt, idet udvalget foreslår at forældresamarbejde og elevinddragelse bliver temaet for dialogmødet med skole- og klubbestyrelserne. Administrationen indhenter eventuelt yderligere forslag fra bestyrelserne.
Tidspunktet aftales til 24. november kl. 17.30-19.30.
Udvalget bemærker i øvrigt, at der primo november 2026 forventes borgermøde om skolestruktur, hvor skolebestyrelserne også inviteres.
Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)
Sagsfremstilling
Dialogen mellem Børn, Skole og Familie og skole- og klubbestyrelserne er vigtig, fordi den giver udvalget et direkte indblik i bestyrelsernes erfaringer, perspektiver og lokale virkelighed og samtidig giver bestyrelserne mulighed for at indgå i dialog om den politiske udvikling og prioritering af området.
Skolebestyrelser er en central part i folkeskolen, fordi de repræsenterer forældre, medarbejdere og elever og gennem deres arbejde er med til at sætte retning for den enkelte skoles udvikling gennem principper og retningslinjer.
Skoler og klubber er samtidig forskellige og har forskellige rammer, styrker/udfordringer og aktuelle fokusområder. Det er derfor væsentligt, at dialogmødets tema har en tværgående karakter og opleves relevant for alle deltagende bestyrelser.
Et fælles tema kan samtidig skabe grundlag for at belyse en problemstilling fra forskellige lokale perspektiver og dermed give udvalget et bredere og mere nuanceret grundlag for det videre politiske arbejde.
Administrationen foreslår følgende emner for temamødet i november 2026:
- Forældresamarbejde og elevinddragelse (med oplæg fra fælles elevråd om elevinddragelse)
- Fravær i folkeskolen (med oplæg om fraværsindsatsen i samarbejde med DSI)
- Faglighed i skolen (med særligt fokus på dansk og matematik og oplæg om den særlige igangværende indsats)
Administrationen foreslår følgende dato for temamødet:
Tirsdag den 24. november 2026 kl. 17.00-19.00
Inddragelse
Skole- og klubbestyrelser er vigtige parter for det politiske arbejde med skoler og klubber. Skolebestyrelser og klubbestyrelser vil, når udvalget har besluttet dato og tema modtage en formel invitation, således at bestyrelserne har mulighed for at forberede sig til mødet. Skoleledere og klubleder har været med til at indsnævre mulige emner.
Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.
Kommentering:
Ingen kommentarer.
Økonomi
Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
79Beslutning om dato og emne for temamøde med dagtilbudsbestyrelse i november 2026
Resume
Med denne sag skal Børn, Skole og Familie drøfte temaet for det kommende dialogmøde med kommunens dagtilbudsbestyrelser. Dialogmødet skal understøtte den løbende dialog mellem udvalget og bestyrelserne om udviklingen af dagtilbudsområdet. Administrationen anbefaler, at der vælges et tværgående tema, som er relevant på tværs af kommunens forskellige dagtilbud, og som giver mulighed for at bringe bestyrelsernes lokale erfaringer og perspektiver i spil.
Indstilling
Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:
- Beslutte dato og tema for dialogmødet med dagtilbudsbestyrelserne i november
Beslutning
Godkendt, idet udvalget beslutter at fremtidigt samarbejde og pædagogisk udvikling bliver temaet for dialogmødet med dagtilbudsbestyrelserne. Formændene for bestyrelserne inviteres til dialogmødet.
Tidspunktet aftales til 11. november kl. 17.00-19.00.
Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)
Sagsfremstilling
Børn, Skole og Familie besluttede på møde 4. maj 2026 at afholde dialogmøde med kommunens dagtilbudsbestyrelser i november 2026.
Formål med dialogmødet
Dialogmødet er en anledning til direkte dialog mellem det politiske fagudvalg og de forældre- og medarbejderrepræsentanter, der gennem bestyrelserne er tæt på hverdagen i kommunens dagtilbud.
Dialogen mellem Børn, Skole og Familie og dagtilbudsbestyrelserne er vigtig, fordi den giver udvalget indblik i bestyrelsernes erfaringer, perspektiver og lokale virkelighed og samtidig giver bestyrelserne mulighed for at indgå i dialog om den politiske udvikling og prioritering af dagtilbudsområdet. Dagtilbudsbestyrelserne er en vigtig part i udviklingen af kommunens dagtilbud, fordi de repræsenterer forældrenes perspektiv og inden for de fastsatte rammer har indflydelse på principperne for det enkelte dagtilbuds arbejde og anvendelsen af de økonomiske rammer.
Kommunens dagtilbud er forskellige. De varierer blandt andet i størrelse, fysiske rammer, børne- og forældregrupper og lokale forhold, ligesom de enkelte bestyrelser kan være optaget af forskellige problemstillinger eller udviklingsområder. Det er derfor væsentligt, at temaet for dialogmødet har en tværgående karakter og opleves relevant for alle deltagende bestyrelser. Et fælles tema giver samtidig mulighed for at belyse den samme problemstilling fra forskellige lokale perspektiver og dermed give udvalget et bredere og mere nuanceret billede af området.
Formålet med dialogmødet er først og fremmest at skabe rum for dialog. Tema og mødeform tilrettelægges derfor, så bestyrelsernes erfaringer og perspektiver kommer aktivt i spil, og så dialogen kan bidrage med viden og opmærksomhedspunkter til udvalgets videre arbejde med udviklingen af dagtilbudsområdet.
Tema for dialogmødet
Administrationen foreslår, at dialogmødet tager udgangspunkt i temaet "kvalitet i dagtilbud og deltagelsesmuligheder for alle børn".
Temaet er relevant på tværs af dagtilbuddene og knytter sig til en central opgave i dagtilbuddene: at skabe pædagogiske miljøer og fællesskaber af høj kvalitet, hvor forskellige børn kan trives, udvikle sig og deltage. Samtidig giver temaet mulighed for en bred dialog om blandt andet forældrenes rolle, samarbejdet mellem hjem og dagtilbud, rammerne om børnefællesskaberne og de lokale erfaringer med at skabe høj kvalitet og gode deltagelsesmuligheder for alle børn.
Deltagerkreds
Idet dagtilbudsområdet består af 30 selvstændige dagtilbud, med hver deres bestyrelser, kan der potentielt komme op 200-300 mennesker, hvis alle medlemmer af alle bestyrelser deltager. Dette vil vanskeliggøre reel dialog, og i stedet kalde på et mere oplægspræget møde.
Alternativt, hvis der ønskes gode rammer for reel dialog mellem udvalgets medlemmer og dagtilbudsbestyrelserne, kan deltagerkredsen til mødet indsnævres til at det er formanden for bestyrelsen, der inviteres - med mulighed for at sende en suppleant.
Dato for dialogmødet
Administrationen foreslår følgende mulige tidspunkter for dialogmødet:
Onsdag den 11. november 2026 kl. 17.00-19.00
Torsdag den 12. november 2026 kl. 17.00-19.00
Videre proces
Administrationen vil på baggrund af udvalgets beslutning tilrettelægge det konkrete program for dialogmødet.
Inddragelse
Dagtilbudsbestyrelserne inddrages gennem selve dialogmødet. Mødeformen tilrettelægges med vægt på dialog mellem bestyrelserne og Børn, Skole og Familie samt mulighed for erfaringsudveksling på tværs af dagtilbuddene. På baggrund af udvalget beslutning, vil Administrationen udsende invitation til bestyrelserne, således at de har mulighed for forberedelse.
Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.
Kommentering:
Ingen kommentarer.
Økonomi
Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
80Beslutning om program for dialogmøde med Fælles Elevråd i december
Resume
Fagudvalget for skoleområdet mødes én gang om året i december med Fælles Elevråd og drøfter vigtige temaer. Med denne sag skal Børn, Skole og Familie beslutte program for dialogmødet i december 2026.
Indstilling
Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:
- Godkende forslag til program og format for dialogmødet med Fælles Elevråd i december 2026
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)
Sagsfremstilling
Børn, Skole og Familie besluttede 13. august 2026, at elevinddragelse skal være tema for det årlige dialogmøde mellem udvalget og Fælles Elevråd i december 2026. Udvalget besluttede samtidig, at der på dialogmødet skal være mulighed for at drøfte andre temaer, som Fælles Elevråd ønsker at tale med udvalget om.
Administrationen har på den baggrund udarbejdet forslag til et dialogbaseret program på 60 minutter.
Format for dialogmødet
Ligesom sidste år foreslås dialogmødet organiseret som en række temaborde. Ved hvert bord sidder en eller to repræsentanter fra Fælles Elevråd, som er værter for dialogen om én konkret problemstilling. Udvalgets medlemmer fordeler sig mellem bordene og skifter bord undervejs.
Formatet skal give mulighed for samtaler i mindre grupper, hvor eleverne får god tid til at fortælle om deres erfaringer, perspektiver og forslag og samtidig kan stille udvalgets medlemmer spørgsmål. Politikerne får på den måde mulighed for at møde flere forskellige elever og høre forskellige perspektiver på elevinddragelse.
Eleverne forbereder inden mødet deres bord med konkrete eksempler fra elevernes skolehverdag samt et eller flere spørgsmål, som de ønsker at stille politikerne.
Forslag til program
| Tid | Punkt | Indhold |
| 0-5 min. | Velkomst og rammesætning | Udvalgsformanden og repræsentanter fra Fælles Elevråd byder velkommen. Administrationen introducerer kort formen for dialogen og temaet elevinddragelse. |
| 5-10 min. | Eleverne sætter scenen | Fælles Elevråd giver en kort fælles introduktion til, hvad elevinddragelse betyder set fra elevernes perspektiv, og hvad de særligt ønsker at få ud af dialogen med udvalget. |
| 10-40 min. | Dialog ved temaborde | Udvalgets medlemmer fordeler sig mellem bordene. Der gennemføres fire dialogrunder af cirka otte minutter. Politikerne skifter bord mellem hver runde. |
| 40-55 min. | Fælles opsamling | Repræsentanterne ved hvert bord fremhæver kort det vigtigste budskab eller spørgsmål fra dialogen. Udvalgets medlemmer kan supplere med de perspektiver, de særligt tager med sig. |
| 55-60 min. | Afrunding | Fælles Elevråd og udvalgsformanden afrunder dialogmødet. |
Temaer ved bordeneDer foreslås seks temaborde, som tager afsæt i de temaer om elevinddragelse, der blev beskrevet i sagen til Børn, Skole og Familie 13. august 2026.
| Bord | Problemstilling | Indhold |
| 1 | Indflydelse på skoledagen | Hvor oplever eleverne i dag at have reel indflydelse på deres skolehverdag, og hvor ønsker de mere indflydelse? |
| 2 | Indflydelse på undervisningen | Hvordan kan eleverne inddrages konkret og meningsfuldt i undervisningen og i måden, skoledagen tilrettelægges på? |
| 3 | Elevråd med gennemslagskraft | Hvad skal der til, for at elevrådene får gode muligheder for at omsætte elevernes idéer og ønsker til konkrete forandringer på skolerne? |
| 4 | Trivsel og undervisningsmiljø | Hvordan kan eleverne og undervisningsmiljørepræsentanterne få en tydeligere rolle i arbejdet med trivsel, læring og undervisningsmiljø? |
| 5 | Elevernes stemme i udviklingen af skolen | Hvordan kan elevernes erfaringer og perspektiver bruges mere systematisk, når skolerne og kommunen udvikler skoleområdet? |
| 6 | Fælles Elevråds eget tema | Hvad ønsker Fælles Elevråd selv at tage op med Børn, Skole og Familie? |
Fælles Elevråd fastlægger den konkrete problemstilling ved bord 6 som led i forberedelsen af dialogmødet. Bordet giver dermed mulighed for, at eleverne kan sætte et emne på dagsordenen, som ikke nødvendigvis handler om elevinddragelse. Eleverne kan her stille udvalget spørgsmål om et emne, som de selv vurderer er vigtigt for eleverne i Frederikssund Kommune.
Forberedelse af dialogmødetEfter udvalgets godkendelse af programmet forbereder Fælles Elevråd dialogmødet. Eleverne fordeles mellem temabordene og forbereder konkrete erfaringer, eksempler og spørgsmål til udvalgets medlemmer.
Fælles Elevråd vælger samtidig det tema eller den problemstilling, der skal behandles ved bord 6. På den måde får eleverne både indflydelse på dialogen inden for det politisk besluttede hovedtema og mulighed for selv at sætte et emne på dagsordenen.
Inddragelse
Fælles Elevråd inddrages i den konkrete forberedelse og gennemførelse af dialogmødet. Elevrådet forbereder indhold og spørgsmål ved temabordene og vælger selv temaet for ét af bordene.
Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.
Kommentering:
Ingen kommentarer.
Økonomi
Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
81Drøftelse af skolestruktur
Resume
Børn, Skole og Familie skal med denne sag drøfte den fremtidige skolestruktur på baggrund af de nu kvalificerede analyser, dialogen med de lokale følgegrupper og det netop afholdte temamøde i Byrådet. Drøftelsen indgår i det videre arbejde frem mod et konkret forslag til ny skolestruktur.
Indstilling
Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:
- Drøfte den fremtidige skolestruktur med afsæt i det samlede analyse- og inddragelsesarbejde.
Beslutning
Drøftet.
Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede 26. november 2025 formål og tidsplan for arbejdet med en fremtidig skolestruktur i Frederikssund Kommune. Det overordnede formål er at skabe de bedst mulige betingelser for at drive god skole – nu og i fremtiden – med høj pædagogisk kvalitet, faglighed og stærke læringsfællesskaber for alle elever. Det præcise formål lyder: ”Formålet er at fremtidssikre folkeskolen gennem forbedring og fortsat udvikling af lokal ledelse og frisættelse, høj pædagogisk kvalitet, samt faglighed og stærke læringsfællesskaber for alle elever.”
Som led i arbejdet har et eksternt analysefirma, BDO, i tæt samarbejde med Administrationen analyseret de politisk fastsatte 17 scenarier for mulige ændringer af skolestrukturen. Analyserne belyser blandt andet elevgrundlag og årgangsrobusthed, faglige og organisatoriske forhold, bygninger og kapacitet samt økonomiske konsekvenser.
Børn, Skole og Familie fik på temamødet 30. juni 2026 en første samlet gennemgang af analyserne. Senest er der 2. september 2026 afholdt temamøde i Byrådet, hvor BDO gennemgik de opdaterede og kvalificerede analyser, og Byrådet havde anledning til en indledende drøftelse af de forskellige muligheder og hensyn i arbejdet med en fremtidig skolestruktur.
Herefter er der afholdt møder med de lokale følgegrupper på alle skoler, hvor udvalget har deltaget. Følgegrupperne har bidraget med lokal viden og vigtige budskab til udvalgets medlemmer.
Arbejdet er dermed nået til den del af processen, hvor fokus bevæger sig fra analyse og kvalificering til den politiske drøftelse af, hvilken retning der skal arbejdes videre med. I henhold til den vedtagne tidsplan skal der i tredje kvartal 2026 ske kvalificering og endelig beskrivelse af et samlet strukturforslag, inden Byrådet endeligt skal sende et forslag i høring på møde 28. oktober 2026. Høringen skal efter tidsplanen igangsættes senest ultimo oktober 2026.
På nærværende møde skal Børn, Skole og Familie derfor drøfte ny skolestruktur. Drøftelsen kan blandt andet tage udgangspunkt i de forhold der er vedtaget som formål med ny skolestruktur, heriblandt hvilke hensyn der bør veje tungest i den fremtidige struktur, herunder betingelserne for at drive god skole, faglig og organisatorisk bæredygtighed, skole- og børnefællesskaber, bygningsmæssige forhold samt økonomi og nødvendige investeringer.
Udvalgets drøftelse indgår i Administrationens videre arbejde med at forberede den efterfølgende politiske behandling af et konkret forslag til fremtidig skolestruktur.
Inddragelse
Der er afholdt lokale følgegruppemøder på alle skoler som led i kvalificeringen af analyserne. Følgegruppernes input indgår i det samlede beslutningsgrundlag. Et konkret politisk forslag til ny skolestruktur skal efterfølgende sendes i offentlig høring, inden Byrådet træffer endelig beslutning.
Økonomi
Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser som følge af en ny skolestruktur i Frederikssund Kommune vil blive håndteret i konkrete sager på et senere tidspunkt.
82Orientering om nye skolebestyrelser
Resume
I foråret blev der afholdt valg til skolebestyrelserne på Frederikssund Kommunes folkeskoler. Med denne sag orienteres Børn, Skole og Familie om sammensætningen af de nye skolebestyrelser.
Indstilling
Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:
- Tage orienteringen til efterretning
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)
Sagsfremstilling
Der blev i foråret afholdt valg til skolebestyrelserne på Frederikssund Kommunes folkeskoler. På baggrund af valgene er de nye skolebestyrelser nu tiltrådt og har konstitueret sig. I flere skolebestyrelser er der sket nyvalg til formand og/eller næstformandsposterne, og på Jægerspris Skole er alle forældrerepræsentanter nyvalgte.
Skolebestyrelserne varetager en central rolle i den lokale styring og udvikling af folkeskolen. Inden for Folkeskolelovens regler og de mål og rammer, som Byrådet fastsætter, fører skolebestyrelsen tilsyn med skolens virksomhed og fastsætter blandt andet principper for centrale dele af skolens hverdag, herunder undervisningens organisering, samarbejdet mellem skole og hjem og SFO’erne.
Skolebestyrelsernes rolle er samtidig blevet yderligere aktualiseret med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse. Med aftalen frisættes folkeskolen på en række områder, så flere beslutninger kan træffes lokalt, og skolebestyrelsernes indflydelse styrkes. Det gælder blandt andet gennem skolebestyrelsens ret til at deltage i skoleudviklingssamtalen og nye muligheder for lokal indflydelse på eksempelvis projektopgave, karaktergivning mv. I takt med den øgede lokale frihed får skolebestyrelserne dermed en væsentlig rolle i at sætte retning og principper for den enkelte skoles hverdag og udvikling.
Skolebestyrelserne er dermed også vigtige parter i det politiske arbejde med udvikling af folkeskolen, og fagudvalg og forvaltning mødes derfor med skolebestyrelserne og drøfter vigtige emner. Næste gang i efteråret 2026. Tema og dato for dette dialogmøde besluttes på nærværende udvalgsmøde.
Nedenfor fremgår sammensætningen af forældrerepræsentanter i de nye skolebestyrelser. Det fremgår særskilt, hvor der er sket ændringer på posterne som formand og næstformand i forhold til den foregående valgperiode.
Nye skolebestyrelser
Ådalens SkoleFormand: Flemming Seier Nielsen (ny formand)
Næstformand: Anders Stærkær Bjerregård (ny næstformand)
Forældrerepræsentanter:
Betina Schiønning
Lars Eitmann
Maria Westermann Smith
Signe Dalland
Qudsia Khan
Katrine Warming Rosenkrantz
Jægerspris SkoleFormand: Sune Skyum Wexøe (nyvalgt formand)
Næstformand: Tamara Christensen (nyvalgt næstformand)
Forældrerepræsentanter:
Camilla Nehammer
Lærke Reinhold Vingård
Trine Holmgreen Weber
Rune Westhi Speht
TrekløverskolenFormand: Maria Britt
Næstformand: Mette Horsleben
Forældrerepræsentanter:
Josefine Roos
Ania Torpsgaard Larsen
Kristine Palsgaard
Julia Revling Steenbuck
Slangerup SkoleFormand: Mette Jellum
Næstformand: Mette Højfeldt Kerndrup (ny næstformand)
Forældrerepræsentanter:
Tine Fiil Pedersen-Ulrich
Mette Riisby
Elisabeth Rosenkvist
Camilla Brink
Vanessa Louise Snype
FjordlandsskolenFormand: Anne Hegestand Ankersen
Næstformand: Randi Bruun Dahl (ny næstformand)
Forældrerepræsentanter:
Heidi Mollerup
Malene Foyers
Betina Sinnet
Betina Helsinghof
Frida Vestergaard
Christian Juhl
Specialskolen KærholmKonstituerende møde finder sted efter udsendelse af dagsorden, hvorfor udvalget orienteres mundtligt på mødet.
Inddragelse
Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.
Kommentering:
Ingen kommentarer.
Økonomi
Center for Økonomi har ingen bemærkninger.
83Meddelelser
Beslutning
Udvalget ønsker at emnet for udvalgets temamøde i november bliver rekruttering og efter/videreuddannelse af kvalificeret personale på hele udvalgets område, herunder hvordan der samarbejdes i organisationen om det – og hvor det politiske handlerum er.
Ny mødedato for udvalgets møde april 2027.
Henvendelse fra Fjordlandsskolens følgegruppe.
Rådenes bemærkninger til udvalgenes dagsordner.
Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)
Sagsfremstilling
Sagsårshjul
- Muligt emne for temamøde i udvalget 18. november: rekruttering, uddannelse og fastholdelse
- Invitation til deltagelse på lederseminar til dialog om børne- og ungepolitikken
Bilag
84Underskrifter
Beslutning
-
Sagsfremstilling
Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.
Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.