Børn, Skole og Families møde den 05. marts 2026

Beslutning

Godkendt.

Resume

Med denne sag skal Børn, Skole og Familie godkende ressourcetildelingen til kommunens almene folkeskoler for skoleåret 2026/27. Ressourcetildelingen baserer sig, grundet kommunens klassebaserede tildelingsmodel, først og fremmest på antallet af besluttede almenklasser i kommende skoleår. Ressourcetildelingen udgør de forventede udgifter til den samlede undervisningsramme. Chefkonsulent i Center for Økonomi Mie Røpke Hansen deltager under dette punkt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Ressourceudmeldingen for skoleåret 2026/27 til de fem almen folkeskoler godkendes.
2. Der indarbejdes en korrektion til budgetudgangspunktet på 1,85 mio. kr. i 2027-2030 i forbindelse med budget 2027-2030.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Sagsfremstilling

I denne sag samt sagens bilag gennemgås ressourcetildelingen til almenfolkeskoleområdet i kommende skoleår 2026/27, og de deraf forventede udgifter i 2027. Ressourcetildelingen tager først og fremmest udgangspunkt i det antal klasser der oprettes i kommende skoleår. Børn, Skole og Familie besluttede klassedannelsen på møde i februar.

I alt skal skolerne have tilført 307 årsværk som følge af den klassebaserede tildelingsmodel. Der forventes et mindreforbrug på den samlede undervisningsramme i 2027, primært som følge af færre elever på efterskole.

Ressourcetildelingen på folkeskoleområdet i Frederikssund Kommune påvirkes af flere ting. Dels af kommunens økonomitildelingsmodel, dels af antallet af klasser på skolerne i kommende skoleår.

På mødet den 5. februar i Børn, Skole og Familie blev forudsætningerne i skolernes ressourcetildelingsmodel gennemgået og det er disse, der er gældende i den følgende beskrivelse af ressourcerne til skolerne. Der henvises til bilag 1 for denne gennemgang.

Behov for ressourcer til skoleåret 2026/27 og de samlede økonomiske konsekvenser

I det følgende beskrives behovet for ressourcer til de almene folkeskoler til kommende skoleår, samt de økonomiske konsekvenser for den samlede undervisningsramme i Frederikssund Kommune.

Ressourcer til specialundervisning som følge af decentralt betalingsansvar

Som gennemgået på udvalgets møde 5. februar 2026 (sag 14) er der i skolernes økonomitildelingsmodel indlagt et decentralt betalingsansvar for elever der visiteres til specialundervisning. Det betyder, at skolerne, som en del af deres ressourcer tildeles budget hertil, på baggrund af deres forventede segregeringsgrad. Skolernes budget til det decentrale betalingsansvar for skoleåret 2026/27 fremgår af tabel 1. Fra skoleåret 2026/27 betaler skolerne fuld takst for en elev i et specialtilbud. Jf. budgetaftale 2026 betaler Jægerspris Skole de næste to skoleår dog halv takst for elever der visiteres til et specialtilbud.

Tabel 1: Midler til decentralt betalingsansvar skoleåret 2026/27 (1.000 kr.)

Det decentrale betalingsansvar for specialundervisning påvirker ikke den samlede undervisningsramme. Der er således ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2027 ved det decentrale betalingssvar på skoleområdet.

Ressourcer til undervisning som følge af klassebaseret ressourcetildeling

Idet Frederikssund Kommune har besluttet en klassebaseret tildelingsmodel, hvor fagudvalget én gang om året tager stilling til hvor mange klasser der skal tildeles ressourcer til i kommende skoleår, tildeles ressourcerne til skolerne på baggrund heraf. Ressourcetildelingen til folkeskolerne tilpasses altså dermed hver år i takt med faldende/stigende antal klasser.

Børn, Skole og Familie besluttede på møde 5. februar 2026 (sag 12) at oprette 152 klasser på de fem almenfolkeskoler i skoleåret 2026/27. I skoleåret 2025/26 blev der ligeledes givet ressourcer til 152 klasser. I forhold til skoleåret 2026/27 går Fjordlandsskolen én klasse op og Slangerup går én klasse ned, mens antallet på de øvrige skoler er det samme.

Det forudsatte elevtal i skoleåret 2026/27 er 3.003, hvor det i skoleåret 2025/26 var 3.078. Med dette antal klasser og antal elever i skoleåret 2026/27 bliver der jf. tabel 2 tildelt 306,8 årsværk til de fem almenfolkeskoler. I nuværende skoleår er der blevet tildelt 303 årsværk. Stigningen på de knap fire årsværk skyldes primært, at der tilgår midler til skolevægring samt ekstra midler fra staten til folkeskolens kvalitetsprogram til almenskoleområdet.

Se endvidere bilag 2.

Tabel 2: Ressourcetildeling skoleåret 2026/27

For skoleåret 2026/27 svarer dette antal årsværk til i alt 203,2 mio. kr. i 2027 (2027 priser).

Det betyder, at der bruges 203,2 mio. kr. ud af den samlede undervisningsramme på medarbejdere til at varetage undervisning for 152 klasser. Der er afsat en samlet undervisningsramme på i alt 203,1 mio. kr. i 2027.

Dette ses i tabellen nedenfor.

Tabel 3: Økonomi almenområdet 2027 (1.000 kr.)

I 2027 er der jævnfør ovenstående tabel, ud af det samlede budget på godt 203 mio. kr., et overskud på 0,058 mio. kr. (rest) på den samlede undervisningsramme inkl. budget til aktiviteter, uddannelse mv. for almenområdet.

Dertil kommer øvrige behov for finansiering, som også skal afholdes af den samlede undervisningsramme.

Dette fremgår i afsnittene nedenfor.

Yderligere finansieringsbehov indenfor den eksisterende undervisningsramme på området

I 2027 forventes nedenstående regulering for privat/friskoler og efterskoler. Her forventes et mindreforbrug på samlet 1,8 mio. kr.

Tabel 4: Finansieringsbehov – privat, efterskoler og andre kommuner 2027 (1.000 kr.)

Merforbruget på 0,6 mio. kroner til privat/friskoler skyldes hovedsageligt en stigning i antal elever på området.

Mindreforbruget på 2,4 mio. kroner til efterskoler skyldes et fald i antal elever på efterskoler.

Økonomiske konsekvenser af ressourcetildelingen og finansieringsbehov

I alt medfører ressourcetildelingen og finansieringsbehovene et mindreforbrug på skoleområdet på 1,85 mio. kr. i 2027. Dette er vist i tabel 5 nedenfor.

Tabel 5: Økonomiske konsekvenser 2027 (1.000 kr.)

Der skal jf. Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Frederikssund Kommune tages politisk stilling til, hvordan mindreforbruget håndteres.

Administrationen indstiller, at mindreforbruget i 2027-2030 på 1,85 mio. kr. indarbejdes som en korrektion til budgetudgangspunktet i budget 2027-2030 og dermed tilføres kommunekassen jf. Byrådets økonomiske politik.

De økonomiske konsekvenser i 2026 som følge af ovenstående ressourcetildeling håndteres i forbindelse med de løbende budgetopfølgninger.

Inddragelse

Skolelederne har været inddraget i Administrationens arbejde med klassedannelsen, som ligger til grund for ressourcetildelingen.

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar:

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed lægger vægt på, at ressourcetildelingen til folkeskolerne understøtter, at børn og unge med funktionsnedsættelser får mulighed for at deltage i undervisning og sociale fællesskaber på lige fod med andre elever, i forhold til det de kan rumme. Dette er i overensstemmelse med Frederikssund Kommunes Handicappolitik og Børn- og Ungepolitik, som fremhæver betydningen af deltagelse, inklusion og støtte til det enkelte barns behov.

Ressourcetildelingsmodellen og behovsbaseret støtte

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed bemærker, at ressourcetildelingen i høj grad er baseret på antallet af klasser. Dette giver begrænset fleksibilitet til at tilpasse ressourcer efter elevernes konkrete behov.

Elever med funktionsnedsættelser har ofte behov for støtte, som ikke følger klassestrukturen. Rådet for handicap, psykiatri og udsathed anbefaler derfor, at det tydeliggøres, hvordan ressourcetildelingen sikrer, at elever med særlige behov får den nødvendige støtte og mulighed for deltagelse i både faglige og sociale fællesskaber.

Dette er en forudsætning for, at kommunen kan leve op til målsætningerne i både Børn- og Ungepolitikken og Handicappolitikken om inklusion og tidlig indsats.

Inklusion og økonomisk robusthed

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed bemærker, at ressourcetildelingen fremstår meget stramt dimensioneret med et begrænset økonomisk råderum. Dette kan gøre det vanskeligt for skolerne at tilrettelægge undervisningen fleksibelt og iværksætte nødvendige indsatser for elever med særlige behov.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed finder det væsentligt, at skolerne har tilstrækkelig økonomisk robusthed til at håndtere ændringer i elevgruppers behov og sikre inklusion på alle niveauer.

Specialundervisning og decentralt betalingsansvar

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed bemærker, at skolerne fra skoleåret 2026/27 skal betale fuld takst for elever visiteret til specialundervisning.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed vurderer, at dette kan medføre, at økonomiske hensyn får uforholdsmæssig stor betydning for beslutninger om elevernes behov for støtte. Rådet for handicap, psykiatri og udsathed anbefaler derfor, at det tydeliggøres:

• hvordan visitationsbeslutninger sikres på et fagligt grundlag uden økonomisk påvirkning,
• hvordan elever med behov for specialundervisning sikres adgang til relevante tilbud,
• hvordan skolerne understøttes, hvis behovet overstiger de forudsatte ressourcer.

Skolefravær og skolevægring

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed bemærker, at indsatsen vedrørende skolevægring ændres i forbindelse med lukning af Basen.

Børn og unge med funktionsnedsættelser er ofte overrepræsenterede blandt elever med omfattende fravær og skolevægring. Rådet for handicap, psykiatri og udsathed finder det derfor væsentligt, at det tydeliggøres hvordan indsatsen fremover sikrer, at disse elever får en målrettet og tilstrækkelig indsats, i tråd med kommunens fokus på tidlig forebyggelse og trivsel.

Mindreforbrug på skoleområdet

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed bemærker, at et forventet mindreforbrug på 1,85 mio. kr. foreslås tilbageført til kommunekassen.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed vurderer, at

mindre forbruget forbliver på området til tidlig og forebyggende.

til at styrke indsatsen for inklusion og støtte til elever med særlige behov i almenområdet.

Lovgrundlag og retssikkerhed

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed finder det væsentligt, at ressourcetildelingen tilrettelægges, så skolerne kan opfylde deres lovmæssige forpligtelser over for børn og unge med behov for støtte.

Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs behov, og elever med funktionsnedsættelser har krav på den nødvendige støtte for at kunne deltage i undervisningen. Rådet for handicap, psykiatri og udsathed anbefaler, at det tydeliggøres, hvordan ressourcetildelingen understøtter elevernes ret til den nødvendige støtte og mulighed for deltagelse i fællesskaber.

Samlet vurdering

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed vurderer, at det er uklart, hvordan ressourcetildelingen i tilstrækkelig grad understøtter kommunens målsætninger i Handicappolitikken og Børn- og Ungepolitikken.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed anbefaler derfor, at ressourcetildelingen revurderes med henblik på:

• at understøtte børn og unge med funktionsnedsættelser og særlige behov,
• at sikre en behovsbaseret og robust ressourcetildeling,
• at fremme inklusion, deltagelse og tidlig indsats i overensstemmelse med kommunens politikker.

Afslutningsvis må vi igen gøre opmærksom på, at lukningen af Basen, ikke har været i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Økonomi

De bevillingsmæssige konsekvenser af mindreforbruget på 1,85 mio. kr. i 2027 og frem, som følge af primært færre elever i efterskole, indarbejdes som en korrektion til budgetudgangspunktet i budget 2027-2030.

Bilag

• Bilag 1 - forudsætninger i skolernes ressourcetildeling skoleåret 26-27
• Bilag 2 - Skolernes ressourcetildeling skoleåret 2026-27

Resume

Frederikssund Kommune modtager i 2026 ca. 12,0 mio. kr. som led i den nationale udmøntning til kommunerne til indfasning af kommende ændringer på dagtilbudsområdet med virkning fra 1. januar 2027. Udvalget skal træffe beslutning om, hvordan midlerne anvendes i 2026. Administrationen indstiller, at midlerne anvendes til ansættelse af pædagogisk personale samt nedsættelse af forældrebetalingen. Udvalget orienteres samtidig om en forventet varig underfinansiering på ca. 4,8 mio. kr. årligt fra 2027. Notat er vedlagt som bilag.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte at de tilførte midler i 2026 (ca. 12,0 mio. kr.) anvendes til ansættelse af pædagogisk personale svarende til 22,5 årsværk i dagtilbud og nedsættelse af forældrebetaling til 21,3%, som det fremgår af sagen.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Sagsfremstilling

Ændringer i normering og forældrebetaling

Fra 1. januar 2027 træder to væsentlige ændringer på dagtilbudsområdet i kraft som led i aftalen om finansloven for 2026.

For det første udgår pædagogiske ledere af opgørelsen af minimumsnormeringer, hvilket betyder, at ledernes tid ikke længere tælles med i normeringen, og der dermed skal ansættes flere pædagogiske medarbejdere for at opfylde lovens krav til normeringer i vuggestuer, børnehaver og dagpleje.

For det andet sænkes den maksimale forældrebetalingsandel, så forældre samlet betaler mindre for en plads i dagtilbuddet; det forventes i gennemsnit at give familier i Frederikssund Kommune en besparelse på cirka 3000 kr. om året for børnehave og 1400 kr. om året for vuggestue. Begge initiativer er en del af det politiske ønske om flere voksne tættere på børnene og lavere omkostninger for familierne.

2026 er et indfasningsår uden lovbindinger, men med en forventning om, at kommunerne arbejder med at sænke forældrebetalingen (at den som minimum ikke stiger), samt at der sker ansættelse af mere pædagogisk personale.

I 2027 træder lovkravene i kraft. Det betyder konkret, at lederne fra 1. januar 2027 skal udgå af normeringsopgørelsen og at forældrebetalingsandelen skal nedsættes til maksimalt 21,3 pct.

Lokale politiske beslutninger

Som det fremgår ovenfor, skal kommunerne træffe en række væsentlige beslutninger for at gennemføre ændringerne på dagtilbudsområdet, som træder i kraft fra 1. januar 2027.

Budgetlægning og udmøntning af midler:

Byrådet skal beslutte, hvordan de konkrete økonomiske midler fra staten bruges i budgetterne, så de kan øge antallet af pædagogiske medarbejdere og samtidig reducere forældrebetalingen. Dette indebærer prioritering i kommunens økonomi og eventuelle tilpasninger af budgettet frem mod 2027.

Organisering af normeringer og personale:

Byrådet skal beslutte den lokale implementering af ændret opgørelse af minimumsnormeringer. Altså hvordan opgørelsen af normeringer uden ledere skal tilrettelægges, og hvornår der rekrutteres flere pædagogiske medarbejdere for at opfylde det nye krav.

Sænkning af forældrebetalingsandelen i taksterne:

Byrådet skal fastsætte nye takster for forældrebetalingen, således at den maksimale forældrebetalingsandel nedsættes i overensstemmelse med lovændringen samt det tempo dette skal foregå i.

Finansiering af lovændringerne og anbefaling til implementering

Frederikssund Kommune modtager i 2026 ca. 12,0 mio. kr. til indfasning af ovenstående nationale ændringer på dagtilbudsområdet med virkning fra 1. januar 2027.

Midlerne i 2026 skal indarbejdes i dagtilbudsområdets bruttodrift og indgå i takstgrundlaget, herunder med afledte effekter for selvejende og private tilbud. Idet midlerne fra staten tilgår hele dagtilbudsområdet, skal en del af midlerne tilgå de private og selvejende dagtilbud. Det gør kommunen ved at øge taksten til disse tilbud i 2026. Resten af midlerne skal prioriteres til det kommunale dagtilbudsområde, til forberedelse af lovændringen.

Ud af de 12,0 mio. kr. skal der anvendes 1,1 mio. kr. til driftstilskud til privat- og puljeinstitutioner og yderligere 0,2 mio. kr. til tilskud til private pasningsordninger og pasning af eget barn. Det efterlader 10,7 mio. kr., der kan prioriteres til ansættelse af mere personale eller sænkelse af forældrebetalingsandel.

Når pædagogiske ledere fra 1. januar 2027 ikke kan medregnes i normeringsopgørelsen, øges behovet for pædagogiske timer tæt på børnene for at fastholde normeringsniveauet.

Fra 1. januar 2027, når lovændringen træder i kraft, skal der i Frederikssund Kommune anvendes 22,5 årsværk ekstra for at erstatte lederne i minimumsnormeringen. Udgifterne hertil er knap 11,9 mio. kr. årligt.

Det er Administrationens vurdering, at en tidlig opbygning af bemandingen i løbet af 2026 kommer børnene til gavn og giver bedre betingelser for at nå i mål med rekrutteringen frem mod ikrafttrædelsen af den nye lovgivning. Idet mange kommuner skal rekruttere pædagogisk personale for at opfylde lovgivningen fra 1. januar 2027, vil der være stor efterspørgsel på disse medarbejdere. Det vil derfor kunne øge kommunens muligheder for at tiltrække kvalificerede medarbejdere, at denne rekruttering påbegyndes nu.

Hvis samtlige 10,7 mio. kroner anvendes på ansættelse af pædagogisk personale, kan der med udgangspunkt i, at medarbejderne tidligst vurderes at kunne ansættes pr. 1. juni, ansættes knap 35 medarbejdere i perioden juni – december 2026.

Administrationen vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at ansætte flere medarbejdere i 2026 end der kan opretholdes økonomisk for de afsatte ressourcer i 2027 og frem, da det i givet fald vil blive nødvendigt at afskedige/reducere medarbejdertimerne i børnehusene i 2027.

Administrationen anbefaler derfor, at der ansættes 22,5 årsværk hurtigst muligt (forventeligt 1. juni 2026), hvilket koster 6,95 mio. kroner, og at forældrebetalingen samtidig nedsættes til de 21,3% (som skal være gældende fra 1. januar 2027), hvilket koster 3,1 mio. kr.

Dette giver et rest-beløb på 650.000 kroner i 2026 til uforudsete udgifter.

Orientering om underfinansiering fra 2027

Den centralt tilførte finansiering dækker ikke de samlede merudgifter, når ændringerne er fuldt indfaset. Administrationens foreløbige vurdering er en forventet varig underfinansiering på ca. 4,8 mio. kr. årligt fra 2027. Dette fremgår af bilag 1.

Administrationen har i den forbindelse rettet henvendelse til KL om den afsatte finansiering, der ikke umiddelbart afspejler de økonomiske konsekvenser ved ændringerne. På baggrund af henvendelser fra flere kommuner, er KL i gang med en afklaring og forhandling med de relevante ministerier og har indledt dialog med både Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriet med henblik på at finde en løsningsmodel, der ikke udfordrer kommunernes normering eller økonomi. KL har orienteret kommunerne om, at KL vil drøfte de økonomiske konsekvenser i 2027 med staten i forbindelse med Økonomiaftalen for 2027.

Det er endnu uafklaret, om dialogen fører til ændret finansiering, og underfinansieringen indgår derfor fortsat som et risikopunkt i den videre planlægning og budgetproces.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Dagsorden opdateres med evt. høringssvar inden udvalgsmødet.

Økonomi

Frederikssunds Kommunes likviditet og serviceramme øges med 12,0 mio. kr. i 2026 som følge af udmøntning af finanslovsmidler til ansættelse af mere pædagogiske personale og nedsættelse af forældrebetalingsandelen. Det er herudover forvaltningens vurdering, at der fremadrettet vil være en varig underfinansiering på ca. 4,8 mio. kr. fra og med 2027.

Bilag

• Notat ændring af opgørelsen af minimumsnormeringer og forældrebetaling i dagtilbud_200226

Resume

Udvalget deltog 29.-30. januar 2026 i Børn og Unge Topmøde 2026 i Kommunernes Landsforening (KL) med overskriften “Sammen sætter vi retning – det gode børne- og ungeliv 2026”. Topmødet havde fokus på, hvordan kommunerne politisk og ledelsesmæssigt skaber retning for kvalitet på hele børne- og ungeområdet i en ny valgperiode. Med denne sag skal Børn, Skole og Familie drøfte udbytte og centrale pointer fra topmødet samt drøfte, hvilke opmærksomhedspunkter udvalget ønsker at tage med ind i udvalgets videre arbejde i 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Drøfte udbytte af KLs Børn- og Unge Topmøde.

Historik

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, 5. februar 2026, pkt. 13:

Udsat til næste møde.

Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Sagsfremstilling

Baggrund

KL’s Børn og Unge Topmøde 2026 satte fokus på, hvordan kommunerne i den nye valgperiode kan skabe politisk retning og lede kvalitet frem på hele børne- og ungeområdet. Topmødet tematiserede blandt andet, hvordan reformer og ambitioner omsættes til kvalitet i hverdagen for børn, unge og familier i dagtilbud, skole og fritid samt i overgangen til ungdomsuddannelse.

Fra Frederikssund Kommune deltog fagudvalget Børn, Skole og Familie. Herudover deltog direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur, centerchefen for Børn og Skole samt centerchefen for Familie og Rådgivning.

Med denne sag kan Børn, Skole og Familie ud fra et fælles grundlag samle de væsentligste pointer fra topmødet og drøfte, hvordan indsigter og opmærksomhedspunkter kan bringes i spil i udvalgets videre arbejde i den nye valgperiode. Vedlagt denne sag og som inspiration til udvalgets drøftelse er programmet for topmødet.

Udbytte – centrale spor fra topmødet

Topmødet berørte på tværs af oplæg og drøftelser temaer om politisk prioritering, styring og ledelse af kvalitet. Som afsæt for udvalgets drøftelse kan følgende spor anvendes:

• Kvalitet i dagtilbud: behov for tydelig retning og prioritering, herunder hvilken rolle politisk og faglig ledelse spiller, når kvalitet skal løftes og fastholdes over tid.
• Folkeskolens kvalitetsprogram: realisering lokalt, herunder balancen mellem frihed og fælles retning, styrkelse af almenområdet og deltagelsesmuligheder for flere elever samt samarbejdet “Sammen om Skolen”.
• Fritidsliv og fællesskaber: hvordan kommunerne kan understøtte stærke fællesskaber i SFO, klub og foreningsliv, så flere børn og unge får et meningsfuldt fritidsliv.
• Ungeområdet og overgange: kommunens rolle i at skabe bedre overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse i et uddannelseslandskab under forandring.
• Kvalitetsarbejde som langt sejt træk: behov for vedvarende politisk fokus, prioritering og opfølgning, hvis ændringer skal sætte sig i praksis og gøre en forskel for børn og familier.

Drøftelse – udvalgets opsamling og videre arbejde

Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter følgende som opfølgning på topmødet:

• Hvad hæftede vi os særligt ved fra topmødet? (for eksempel centrale budskaber, oplæg eller drøftelser)
• Hvilke temaer blev vi særligt optagede af at oversætte til/følge op på i en lokal kontekst? (for eksempel kvalitet i dagtilbud, realisering af folkeskolens kvalitetsprogram og styrket almenområde, fritidsfællesskaber, unge og overgange)
• Hvilke opmærksomhedspunkter ønsker udvalget at tage med ind i det videre arbejde i 2026? (for eksempel som temaer til kommende udvalgsmøder)

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Ikke afgivet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Program Børn-og Ungetopmøde 2026

Resume

På udvalgsmøde 12. januar 2026 fik Børn, Skole og Familie en overordnet introduktion til Familieområdet og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Med denne sag giver centerchef Laila Lunddorf udvalget en grundig introduktion til familieområdet og PPR, herunder relevante data, økonomi og nøgletal.

Specialkonsulent i Center for Familie og Rådgivning, Lise Malmbak Kjeldsen, deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Præsentation vedlægges referatet.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Sagsfremstilling

Familieområdet og Pædagogiske Psykologisk Rådgivning (PPR) er i dag samlet i Center for Familie og Rådgivning i Frederikssund Kommune.

Familieområdet består af en myndighedsafdeling, som træffer beslutning om rådgivning eller støtte til børn, unge og deres familier, samt en udførerenhed, som tilbyder forskellige former for støtteforanstaltninger og behandling.

PPR understøtter dagtilbud og skoler i arbejdet med børns udvikling, læring og trivsel. PPR arbejder både med rådgivning, undersøgelser og indsatser omkring børn og unge i alderen 0-18 år. PPRs mål er at sikre, at børn får de rette forudsætninger for at trives og lære i deres hverdagsmiljø.

Under dette punkt introduceres Børn, Skole og Familie til data, nøgletal og økonomi for Familieområdet og PPR i Frederikssund Kommune. Introduktionen tager udgangspunkt i en præsentation, der vedlægges referatet for udvalgets møde.

Dagsorden for punktet

1. Oplæg v. Laila Lunddorf og Lise Malmbak Kjeldsen (45 min.)
2. Spørgsmål og dialog (15 min.)

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Ikke afgivet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Introduktion til Familieområdet og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning_marts 2026

Resume

På udvalgsmøde 12. januar 2026 fik Børn, Skole og Familie en overordnet introduktion til skoleområdet. Med denne sag giver Centerchef Trine Venbjerg Hansen udvalget en grundig introduktion til almenskoleområdet, herunder relevante data, økonomi og nøgletal.

Chefkonsulent i Center for Økonomi, Mie Røpke Hansen, deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, 5. februar 2026, pkt. 14:

Taget til efterretning.

Introduktionen fortsættes på næste møde.

Præsentation fra mødet vedhæftes referatet.

Beslutning

Udsat.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har fem almene distrikts folkeskoler, hvoraf flere er organiseret med flere lokale undervisningsafdelinger fordelt geografisk i kommunen. Skolerne varetager undervisningen for kommunens børn fra børnehaveklasse til 9. klasse og har samlet set godt 3100 elever. Derudover har kommunen et specialiseret skoleområde med Specialskolen Kærholm og øvrige specialtilbud som Skolen i Herredet, Videnscenter for Tale, Sprog og Læsning m.fl.

Under dette punkt introduceres Børn, Skole og Familie til data, nøgletal og økonomi for almenskoleområdet i Frederikssund Kommune. Introduktionen tager udgangspunkt i en præsentation, der vedlægges referatet for udvalgets møde.

Dagsorden for punktet

1. Oplæg v. Trine Venbjerg Hansen (30 min.)
2. Spørgsmål og dialog (30 min.)

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

I rådet for handicap, psykiatri og udsathed, er vi godt klar over at dette er et orienteringspunkt, som vi egentlig ikke skal give høringssvar på.

Men vi er blevet opmærksomme på, at bilaget, Notat – program for stærkere læringsfællesskaber.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed ikke har været inddraget i processen, i stærkere læringsfællesskaber, og det burde vi måske have været fra begyndelsen, da det berør børn og unge med nedsatte funktionsevner.

Programmet har fem overordnede mål:

• at udvikle en skole, som flest mulige børn kan være en del af, med stærke, mangfoldige og rummelige læringsfællesskaber

• at nedbringe antallet af børn og unge i specialtilbud

• at bidrage til et godt arbejdsmiljø og dermed sikre en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og ledere

• at styrke skolernes muligheder for at finde – og indgå i – fleksible løsninger, så flere børn forbliver i folkeskolen

• at styrke visitationsprocessen og skabe et mere dynamisk samarbejde om eleven.

I forhold til hvordan man vil arbejde med stærkere læringsfællesskaber, står der:

I arbejdet med at skabe en folkeskole for flest arbejdes der med både strukturelle ændringer, så de afspejler den praksis, skoleområdet ønsker at opnå og vi udvikler læringsmiljøer, der skaber deltagelsesmuligheder for flest muligt. Det gør vi ved at have fokus på den faglige udvikling – og på ledelsen heraf.

Der står faktisk ikke noget om hvordan elevernes hverdagspraksis kommer til at se ud. Der står heller ikke noget om hvordan man rent faktisk vil imødekomme elevernes behov, i forhold til læringsmiljøer, så de kan opnå deltagelsesmuligheder.

Det står derimod, at man vil ændre på skolerne så flest mulige kan deltage, og det kommer til at afspejling gennem strukturelle ændringer (ved at man ændrer på fx lærernes arbejdsplacering) som skoleområdet ønsker at opnå. Hvordan læringsmiljøerne skal indrettet, eller hensyn til den enkelte elev er ikke beskrevet. Der står at der kommer fokus på den faglige udvikling – og på ledelsen heraf. Men fagligudvikling, er det hos medarbejderne, eller hos eleverne?

I Råder for handicap, psykiatri og udsathed, er vi opmærksomme på, at man har et mål, der går på at man vil nedbringe antallet af børn og unge i specialskoletilbud. I Frederikssund kommune har vi p.t. 400 elever der er visiteret til et specialskoletilbud i interne regi. Derudover har vi også et ukendt antal elever der er visiteret et specialskoletilbud uden for kommunegrænsen.

I Råder for handicap, psykiatri og udsathed er vi bekymret for, at det bliver en sparøvelse hvor elever reelt ikke får det undervisningstilbud de har behov for. Derfor mener vi at man skal sikre sig, både på forhånd og på sigt, at eleverne bliver imødekommet i forhold til deres reelle behov.

I Råder for handicap, psykiatri og udsathed fremgår det desuden i bilag fra stærkere lærefællesskaber, at man i skoleåret 2023/2024 reducerede visitationsmøderne fra 6 til 2 møder årligt. I skoleåret 2025/2026 har man yderligere reduceret visitationsmøderne ned til blot 1 møde årligt. Begrundelse herfor er at:

• Den nye model giver tidligere afklaring for elever og forældre.
• Mødet afholdes i januar, så skoletilbuddet kendes i god tid inden skolestart.
• Skolerne får længere tid til at afprøve og dokumentere støttetiltag i elevens hverdag, hvilket styrker kvaliteten af indstillinger til specialundervisning.
• Dertil giver det et mere bæredygtig årshjul for de modtagende skolemiljøer
• Brobygning for eleverne til et nyt skoletilbud.
• Sammensætning af børnegrupper og planlægning af personelle forhold.

I Råder for handicap, psykiatri og udsathed vil vi sikre os, at visiteringen af elever til et specialskoletilbud sker i overensstemmelse med elevernes ret til hjælp og støtte med udgangspunkt i folkeskoleloven, og at eleverne ikke skal være ”prøvekaniner” i en spareøvelse, fordi det specialiseret skoleområde procentvis er dyre pr elev som skolerne selv bliver økonomisk ansvarlig.

Når man dykker ned i materiale, så er det ikke forkert at kalde det for, at eleverne bliver ”prøvekaniner”. Her er tale om børn den nedsatte funktioner, der ikke har kunne indgå i et alment skoletilbud. Hvorfor disse elever er visiteret til et specialskoletilbud.

For mange af disse elever, har tage uforbeholdent langt tid, at blive visiteret og får en matchende skoletilbud. Disse elever har i ventetiden mistet kompetencer som betyder, at deres behov er vikset til et mere specialiseret skoletilbud.

I projektet stærkere læringsfællesskaber, vil man have, disse elever tilbage i alment tilbuddet. Vi bliver i rådet for handicap, psykiatri og udsathed bekymret for at man kan komme til at

”hjemtage” elever til almenskolerne, som de reelt ikke kan indgå i.

Derfor ønske vi i Råder for handicap, psykiatri og udsathed, at:

• Ingen elever presses tilbage i et almenskoletilbud.
• Man etablerer en reel brobygning fra special- til almen skoletilbuddet
• Man præciserer, hvad der giver udslag for, at man kan akutbehandle en elev til et specialskoletilbud.
• Man præciserer, hvem projektet er bæredygtigt for.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Notat - Program for stærkere læringsfællesskab
• Introduktion til almenskoleområdet_Børn Skole og Familie februar 2026_Udsending.pdf

Resume

Som et led i Børn, Skole og Families introduktion til skoleområdet, vil udvalget med denne sag blive introduceret til specialundervisningsområdet. Chefkonsulent i Center for Økonomi, Mie Røpke Hansen, deltager under dette punkt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Præsentation vedlægges referatet.

Sagsfremstilling

Kort introduktion til specialundervisning på folkeskoleområdet

Specialundervisning på folkeskoleområdet omfatter undervisning og specialpædagogisk støtte til elever, der har behov, som ikke i tilstrækkelig grad kan imødekommes inden for den almindelige undervisning. Det er typisk elever med betydelige faglige, sociale, emotionelle eller fysiske udfordringer, der har brug for en specialundervisningsindsats, som enten kan foregå som støtte i den almene klasse, på særlige hold eller i specialklasser og på specialskoler. Indsatserne kan også omfatte differentieret undervisning, specialpædagogiske metoder, hjælpemidler og tværfaglig støtte. Målet er at skabe deltagelsesmuligheder, trivsel og læring for alle børn.

De seneste politiske aftaler på folkeskoleområdet har et klart fokus på, at elever med behov for specialpædagogisk støtte skal hjælpes så tæt på almenundervisningen som muligt. Det indebærer et styrket fokus på tidlig og forebyggende indsats, som skal sikre, at flere elever udvikler sig fagligt og socialt i fællesskabet, før der vurderes behov for mere segregerede specialundervisningstilbud. Der lægges vægt på, at støtten tilrettelægges inden for den almindelige undervisning med differentiering, holddannelse og pædagogisk støtte frem for automatisk visitation til specialklasser. Der er derfor besluttet en konkret ændring af lovgivningen, som betyder, at den tidligere 9-timers grænse for støtte ophæves, så flere elever kan få specialpædagogisk bistand i almenundervisningen. Formålet er at færre elever flyttes væk fra klassefællesskabet, når deres behov kan imødekommes tættere på almenmiljøet. Det understøtter den overordnede ambition om et mere fleksibelt og inkluderende skolesystem, hvor støtten til den enkelte elev tilpasses individuelt, men med udgangspunkt i deltagelse i klassefællesskabet.

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for at sikre tilbud og kvalitet på området.

Oplæg på udvalgets møde

På mødet gennemgår Centerchef Trine Venbjerg Hansen relevant viden om specialundervisningsområdet generelt, reglerne på området, kommunens tilbud og visitationspraksis samt økonomien.

Der er afsat 30 minutter til punktet. 15 minutters oplæg og 15 minutters drøftelse.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Ikke afgivet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Specialundervisning - pp til BSF møde den 5. marts 2026 (003)

Resume

I 2025 blev der gennemført to undersøgelser blandt medarbejderne på dagtilbudsområdet. Dels BUPL's nationale vilkårsundersøgelse, dels Frederikssund Kommunes egen trivselsundersøgelse. Resultaterne af de to undersøgelser tegner umiddelbart forskelligartede billeder af trivslen og tilfredsheden blandt medarbejderne i kommunens dagtilbud. I denne sag beskrives indholdet og resultaterne i de to undersøgelser, og der redegøres for, hvordan der i 2025 og frem er arbejdet med medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og kvaliteten i kommunens dagtilbud.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker at følge udviklingen i medarbejdertrivsel på dagtilbudsområdet.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Sagsfremstilling

Baggrund

I januar/februar 2025 gennemførte BUPL en national vilkårsundersøgelse, hvor Frederikssund Kommune på spørgsmålet ”Hvordan vil du vurdere dit: - Psykiske arbejdsmiljø?” placerede sig som den kommune i landet, hvor pædagogerne samlet set scorer dårligst. 70 % af de adspurgte pædagoger i Frederikssund Kommune har angivet, at deres psykiske arbejdsmiljø er ”Hverken godt eller dårligt” (39 %), ”Dårligt” (22 %), ”Meget dårligt” (9 %).

I denne sag sammenholdes BUPL’s undersøgelse med Frederikssund Kommunes trivselsmåling fra maj 2025. Derudover redegøres der i sagen for, hvordan der i 2025 og frem er arbejdet med medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og kvaliteten i kommunens dagtilbud.

Der er overordnet grundlæggende forskel på de to undersøgelser lavet af henholdsvis BUPL og Frederikssund Kommune, som er væsentlig, og undersøgelserne kan ikke sammenlignes, da spørgsmålene er forskellige i deres karakter.

Om BUPLs undersøgelse fra januar/februar 2025

BUPL’s vilkårsundersøgelse fra 2025 er en landsdækkende medlemsundersøgelse, gennemført med elektronisk spørgeskema i perioden 29. januar til 17. februar 2025, hvor i alt 23.191 pædagoger og pædagogfaglige ledere fra hele landet har besvaret spørgeskemaet.

Der er 33 spørgsmål i undersøgelsen, hvoraf der er seks indledende spørgsmål, 12 spørgsmål vedrørende oplevelsen af økonomiske- og tidsmæssige ressourcer, fire spørgsmål om fysisk og psykisk arbejdsmiljø og støj, og de resterende spørgsmål vedrører vurdering af arbejdspladsen i forhold til pædagogisk arbejde, normering og samarbejde med PPR.

I undersøgelsen fremgår det, at der generelt er store variationer imellem kommunerne, hvad angår oplevelsen af psykisk arbejdsmiljø, og mange steder peger pædagogerne på manglende tid, ressourcer og støtte til det pædagogiske arbejde som væsentlige udfordringer.

Ifølge undersøgelsens kommuneopdelte data svarer en betydelig andel af Frederikssund Kommunes pædagoger, at de oplever et psykisk arbejdsmiljø, der ikke er godt. BUPL konkluderer, at 70 % af pædagogerne i Frederikssund Kommune svarer i svarkategorier, der indikerer, at de ikke trives godt med de arbejdsvilkår, de møder i hverdagen. Ud af disse 70% er der 31%, der direkte svarer at deres arbejdsmiljø er dårligt (22%) og meget dårligt (9%). De resterende 39% svarer i svarkategorien ”Hverken godt eller dårligt”, og altså således ikke en neutral besvarelse, der hverken indikerer et dårligt eller et godt psykisk arbejdsmiljø. BUPL's undersøgelse indeholder ikke svarkategorier "ved ikke" eller "ønsker ikke at svare", hvorfor svarkategorien ”Hverken godt eller dårligt” også kan dække over respondenter, der normalt ville anvende sådanne kategorier. Frederikssund Kommune scorer dog alt andet lige dårligst i forhold til undersøgelsens andre kommuner, når de tre svarkategorier lægges sammen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at BUPL's undersøgelse er gennemført lige op til den organisationsændring, der blev vedtaget i Byrådet i forbindelse med budget 2025, og som trådte i kraft i marts 2025. Her blev områdeledelsen erstattet af selvstændige børnehuse med egne dagtilbudsleder.

Om Frederikssund Kommunes trivselsundersøgelse fra maj 2025

Frederikssund Kommune gennemførte i maj 2025 en trivselsundersøgelse med udsendelsen af et elektronisk spørgeskema, hvor man svarer anonymt. 186 (41 %) ud af de godt 450 pædagoger, medhjælpere og assistenter i kommunens dagtilbud svarede på undersøgelsen. Undersøgelsen omfatter alle faggrupper, der arbejder på dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune og altså ikke alene pædagoger, som i BUPL’s undersøgelse. Dette betyder, at når der arbejdes med resultaterne af trivselsundersøgelsen, er det med afsæt i arbejdspladsen og ikke faggruppen, hvilket igen understreger, at det er vanskeligt at sammenligne de to undersøgelser.

Af Frederikssund Kommunes trivselsundersøgelse fremgår det, at der opleves høj kollegial støtte, der scorer mellem 72 og 80 ud af 100, og en meget høj tillid til den nærmeste leder med en score på 81,85. Det fremgår også, at der er 7,6 procent, svarende til godt 14 medarbejdere, ud af de 186 respondenter, der i lav eller meget lav grad samlet set er tilfredse med deres job, alt taget i betragtning. Den viser samtidig, at 52 % i høj, og i meget høj grad er tilfredse, mens 31,7 % er delvist tilfredse med deres job, alt taget i betragtning. Der er dog nogle væsentlige nuancer omkring dette. Undersøgelsen viser nemlig også, at 64,6 % af medarbejderne samtidigt oplever, at forholdene på deres arbejde delvist, i lav eller meget lav grad, giver mulighed for, at de kan udføre deres arbejde tilfredsstillende.

På spørgsmålet “mulighed for at udføre arbejdet tilfredsstillende”, tyder en score på 55,78 point på, at det især er rammerne omkring opgaven, der udfordrer pædagogernes hverdag.

Frederikssund Kommunes trivselsmåling viser nogle andre forhold end BUPLs måling ift. medarbejdernes trivsel, men begge målinger viser også et behov for, at der arbejdes systematisk med trivslen blandt medarbejderne og i sammenhæng hermed, medindflydelsen, tid til kerneopgaven og rammerne for, at medarbejderne kan udføre deres arbejde tilfredsstillende.

I sagens bilag beskrives nogle af de initiativer, der arbejdes med for at styrke medarbejdernes trivsel på dagtilbudsområdet.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Ikke afgivet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - initiativer på dagtilbudsområdet der skal styrke medarbejderes trivsel og arbejdsmiljø

Resume

Som en del af arbejdet med at analysere scenarier for ny skolestruktur, får Børn, Skole og Familie med denne sag et kort vidensnotat der opsamler relevante konklusioner om god skole og god undervisning fra forskning og undersøgelser på skoleområdet. Dette kan bidrage til at belyse de faktorer, der er videns- og forskningsmæssigt belæg for at vurdere betydningsfulde i drøftelserne af ny skolestruktur.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Sagsfremstilling

De forskellige dele i denne sag er uddybet i sagens bilag, og fremgår derfor sammenfattende i den følgende sag.

Overordnet kan siges, at den samlede forskningsbaserede viden peger på følgende i forhold til elevers læring, trivsel og udvikling, som er det der i nærværende bruges til at kendetegne god skole:

• Undervisningskvalitet og lærerkompetencer har den mest robuste betydning.
• Strukturens betydning er indirekte og kontekstafhængig.
• Klassestørrelse har mindre gennemsnitlig effekt end undervisningskvalitet, men kan have betydning for trivsel i indskolingen og for udsatte elever.
• Skolestørrelse er ikke i sig selv afgørende – organisering og ledelse er centralt.
• God effekt at to voksne i undervisningen, hvis det anvendes systematisk og bevidst til at styrke undervisningen.

Uddybning af ovenstående pointer

Den samlede forskningsbaserede viden peger på, at det ikke er strukturelle forhold som skolestruktur, skolestørrelse eller klassestørrelse der er de mest afgørende faktorer for elevers faglige læring, trivsel og udvikling, men derimod kvaliteten af den undervisning og det læringsmiljø, eleverne møder i hverdagen. Strukturelle ændringer kan imidlertid få stor betydning, fordi de kan forbedre eller forringe de betingelser, som undervisningskvalitet, relationer og fællesskaber hviler på.

Forskningen viser relativt tydeligt, at lærerkompetence og kompetencedækning er blandt de mest betydningsfulde og stabile faktorer for elevernes læringsudbytte. En struktur, der øger andelen af undervisning varetaget af lærere med relevante undervisningskompetencer og linjefag, kan derfor med rimelig faglig sikkerhed forventes at bidrage positivt til elevernes faglige udvikling. Omvendt udgør en strukturændring, der reducerer kompetencedækningen eller øger sårbarheden ved rekruttering og personaleomsætning, en tydelig risiko for både kvalitet og stabilitet i undervisningen. Forskningen peger på, at ulighed i adgang til kvalificerede lærere kan være en af de mekanismer, der skaber forskelle i faglige resultater og trivsel på tværs af elevgrupper.

Når det gælder klassestørrelse, viser forskningen et mere nuanceret og blandet billede. Effekterne på faglige resultater er i gennemsnit relativt små, men kan være større i indskolingen og for elever i udsatte positioner. Samtidig er der forskning, der peger på, at meget store klasser kan påvirke elevers trivsel og stressniveau negativt, særligt blandt yngre elever og elever fra mindre ressourcestærke hjem. Dette betyder, at klassestørrelse ikke bør forstås som en entydig “kvalitetsfaktor”, men som en betingelse, der kan gøre undervisningsopgaven mere eller mindre kompleks. Et vigtigt forskningsbaseret forbehold er desuden, at klassestørrelse kun kan få reel positiv effekt, hvis undervisningspraksis er sådan, at der i de mindre klasser er ekstra tid og kompetencer til mere feedback, mere systematisk opfølgning og bedre differentiering. Ellers er der ingen positiv effekt af små klasser, og det vurderes at samme positive effekt kan opnås i større klasser, ved samme tilrettelæggelse af undervisningen.

I forhold til skolestørrelse og antallet af matrikler er der ikke entydig forskning, der peger at store skoler er bedre end små skoler eller omvendt. Skolestørrelse virker primært indirekte gennem de organisatoriske og relationelle betingelser, den skaber. Større enheder kan give mulighed for mere robuste fagmiljøer, bedre specialisering og øget fleksibilitet i ressourceanvendelse, men kan samtidig øge risikoen for, at elever mister oplevelsen af overskuelighed og tilhørsforhold. Mindre enheder kan understøtte stærke relationer og lokalt ejerskab, men kan være mere sårbare ved rekrutteringsudfordringer og små årgange. Små årgange kan være sårbare i forhold til elevernes muligheder for at indgå i faglige og sociale passende fællesskaber. Det afgørende er derfor ikke skolens størrelse alene, men om organisationen formår at kombinere faglig robusthed med relationel nærhed. Forskningen peger i denne sammenhæng på, at store skoler ofte fungerer bedst, når de organiseres i mindre stabile enheder, fx via årgangsteams, kontaktlærerstrukturer og tydelige fællesskaber, der sikrer, at alle elever oplever at høre til.

Forskningen understreger samtidig betydningen af elevers læringsfællesskaber. Stærke elevfællesskaber, hvor elever oplever tryghed, deltagelsesmuligheder og positive relationer, er en central forudsætning for både trivsel og læring. Strukturerede samarbejdsformer og social-emotionelle indsatser kan bidrage positivt til læring og klassemiljø, men kræver tydelig rammesætning og voksenledelse. I et strukturelt perspektiv betyder dette, at ændringer i skolestruktur bør vurderes på, om de styrker eller svækker mulighederne for stabile fællesskaber. Særligt for elever i udsatte positioner kan brud i fællesskaber, mange skift og uoverskuelige miljøer øge risikoen for mistrivsel og fravær.

I denne sammenhæng er det relevant at inddrage viden om effekten af samundervisning (altså hvor to voksne varetager undervisningen). Tolærerordninger, co-teaching eller lærer–pædagog-samarbejde har positive effekter på både læring, trivsel og inklusion, men forskningen viser tydeligt, at effekten afhænger af organisering og kvalitet. Det er ikke tilstedeværelsen af en ekstra voksen i sig selv, der skaber resultater, men hvordan to fagprofessionelle samarbejder om planlægning, undervisning og opfølgning. Ordninger med fælles ansvar, klare roller og fælles forberedelse har langt større sandsynlighed for at skabe værdi end ordninger, hvor den ekstra voksen alene fungerer som uformel støtte eller ad hoc-hjælp.

Dertil viser såvel dansk som international forskning, at god ledelse giver en bedre skole – såvel for elevernes læring og trivsel som for medarbejdernes trivsel. Det er særligt den nære ledelse, tæt på undervisningen, hvor skoleledelsen observerer og vurderer undervisningen, og arbejder med feedback med det mål at udvikle praksis og kvaliteten af undervisningen.

Ovenstående er uddybet i sagens bilag.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Ikke afgivet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Vidensnotat - 27.02.2026

Beslutning

• Kvalitet i dagtilbud, aftenmøde for alle medarbejdere på dagtilbudsområdet 19. marts 2026
• Politisk dialogmøde i regi af KKR Hovedstaden for socialudvalgsformænd og -politikere på det specialiserede socialområde 4. maj kl. 15.30-18.00
• Ny dato, temamøde Børn, Skole og Familie grundet Folketingsvalg 24. marts
• Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Sagsfremstilling

• Årshjul 2026
• Invitation fra KL til temamøde om socialområdet
• Ny Lørdagsklub
• Børn, Skole og Familie temamøde/workshop 24. marts
• Omgørelsesprocenter børnehandicap sager

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Ikke afgivet.

Bilag

• Bilag: Invitation til temamøde om socialområdet
• Årshjul 2026 Børn Skole og familie_marts

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.