Børn, Skole og Families møde den 04. juni 2026

Beslutning

Godkendt.

Udvalget ønsker en sag om inddragelse af relevante aktører indenfor udvalgets område.

Resume

Hvert år udarbejdes en elevprognose, der på baggrund af historiske data og demografiske forhold beregner, hvor mange elever, der forventes at være indskrevet på kommunens folkeskoler i en årrække, fordelt på folkeskoler og skoleår. Med nærværende sag orienteres Børn, Skole og Familie om udviklingen i det forventede elevtal fra næste skoleår 2026/27 og frem til skoleåret 2043/44.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Elevprognosen udarbejdes på baggrund af den befolkningsprognose, som Børn, Skole og Familie fik forelagt på møde i april. Befolkningsprognosen estimerer antal borgere på tværs af alle aldre, herunder de skolepligtige 6-16-årige, mens elevprognosen gennem historiske indskrivningsmønstre og estimerede børnetal forudsiger, hvordan de 6-16 årige fordeler sig mellem skolerne. Det skal bemærkes at alle prognoser er behæftet med usikkerhed. Sagens bilag indeholder årets elevprognose i detaljer.

Af prognosen fremgår det overordnet, på tværs af det samlede skoleområde, at det samlede elevtal forventes fortsat at falde frem til og med skoleåret 2028/29, hvor det lander på 3072 elever. Det er lidt færre end elevprognosen sidste år forudså. Herefter vil der forventeligt ske en stigning frem mod skoleåret 2043/44, hvor elevtallet lander på 3474 elever. Det er færre end der hidtil har været forventet.

Opdelt på skolerne

Prognosen for udviklingen i elevtallet på hver af de fem nuværende almene folkeskoler er baseret på de nuværende skoledistriktsgrænser, samt de nuværende tendenser i søgning til skolerne. I denne skoleprognose er forudsat, at der står en skole færdig i Vinge til skoleåret 2032/33. Det påvirker elevtallet på de øvrige skoler. For så vidt angår Vinge Skole er antaget en relativt høj tilslutningsprocent til skolen, altså at en stor andel af områdets elever, tilvælger deres distriktsskole. Dette er antaget, da der dels ikke er privatskoler eller andre folkeskoler i umiddelbar nærhed som alternativ, og dels at det forventes at have en positiv effekt på tilslutningen til Vinge Skole, at det er en nybygget skole i lokalområdet. Tilslutningen til Vinge Skole antages således at være næsten på niveau med tilslutningen til Slangerup Skole.

Nedenfor gennemgås i overordnede træk, hvad prognosen viser for den enkelte skole.

Trekløverskolen

Trekløverskolen forventes at have faldende elevtal frem til og med 2029/30, fra 639 elever i dag til 578 elever i 2026/27, hvorefter det stiger lidt og stabiliserer sig på omkring 550 elever i 2041/42.

Slangerup Skole

Slangerup Skole forventes at have en smule faldende elevtal de næste to år, hvorefter der forventes en stigning i prognosen. Alt i alt forventer prognosen, at Slangerup Skole går fra knap 700 elever i indeværende skoleår til 684 i skoleåret 2043/44. Altså stadig færre end i dag, men nogenlunde modsvarende prognosens forudsigelser sidste år.

Jægerspris Skole

Jægerspris Skole forventes i prognoseperioden at falde en smule i elevtal, fra 356 i dag til 343 i skoleåret 2043/44.

Fjordlandsskolen

Fjordlandsskolen forventes at have et faldende elevtal frem til og med 2030/31, fra 528 elever i indeværende skoleår til 501 elever i 2030/31, hvorefter der forventes en langsom stigning i elevtallet frem mod prognosens udløb i 2043/44, hvor det ender på 531 elever, altså nogenlunde som i dag.

Ådalens Skole

Ådalens Skoles elevtal påvirkes betragteligt af udviklingen i befolkningstallet i Vinge. I prognosen er det forudsat, at der står en skole klar i Vinge i skoleåret 2032/33, som derfra begynder at optage elever fra Vinge-området, som derfor ikke starter i Skole på Ådalens Skole, samt elever i de mindre klassetrin på Ådalens Skole, som grundet deres bopæl i Vinge, vælger at flytte til deres nye distriktsskole. Der forventes et støt stigende elevtal på Ådalens Skole fra 878 elever i dag til 940 elever i skoleåret 2031/32. Det antages at Vinge Skole står færdig i 2032/33, hvorefter elevtallet på Ådalens Skole vil falde støt. Med den forventede udvikling i elevtallet generelt for Ådalens Skole og specifikt i relation til eleverne fra Vinge, vil Ådalens Skole lande på 768 i skoleåret 2043/44. Byggede man ikke en skole i Vinge, ville elevtallet på Ådalens Skole være 1247 i 2043/44.

Vinge

Hvis en skole står klar i Vinge i skoleåret 2032/333 forventes 120 elever at tilgå folkeskolen her. Ved prognosens udløb i skoleåret 2043/44 forventes der at være i alt 479 elever til folkeskole i Vinge. Det er noget færre end prognosen sidste år forudså.

Andel skolestartere der søger distriktsskolen

Elevprognosen opgør endvidere, hvor skolestartere fra hvert distrikt forventes at starte i børnehaveklasse. Som det fremgår af vedhæftede notat, er der samlet set et fald i andelen af elever, der søger optag på deres distriktsskole. I år er det på Fjordlandsskolen, at den største andel af elever fra eget distrikt starter (69 %). Søgningen på Fjordlandsskolen var sidste år 71%. Sidste år var det Slangerup Skole, der havde den største andel af egne distriktsbørn, der søgte skolen. Slangerup Skole har i år en søgning på 66% mod sidste års andel på 78 %. For Ådalens Skole forventes 67% af eleverne fra eget distrikt at starte på skolen, hvilket er et fald fra sidste års 70%. Mens det er Trekløverskolen (48 %) og Jægerspris Skole (56 %), at den mindste andel elever fra eget distrikt starter på skolen. Trekløverskolen havde sidste år en tilslutning på 46 % og Jægerspris Skole havde 51%, så begge skoler har en betydelig stigning i andelen af børn der søger skolen fra eget distrikt.

Sidstnævnte skyldes hovedsageligt, at en stor andel af eleverne fra Trekløverskolen og Jægerspris Skole vælger privatskoler fremfor den kommunale skole. Der ligger privatskoler i Frederikssund by og i Jægerspris. Tilgangen til privatskoler i de enkelte skoledistrikter fremgår af sagens bilag.

Det forventes at Vinge Skole vil have en tilslutning på ca. 76 % til distriktsskolen.

Sagens bilag

Prognosens detaljer er udfoldet i vedlagte notat.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentering:

Det er uklart for Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, om der på landsplan er et generelt fald i børnetallet, eller om det er særskilt for Frederikssund kommune.

Generelt er det en smule bekymrende at kunne læse i denne elevprognose, at kun mellem 37% til 61,8 % af eleverne er indskrevet på en distriktsskole. Bekymringen er særlig stor omkring trekløverskolen, hvor kun 37% af elever vælger distriktsskoletilbuddet.

Generelt er det nedslående at læse hvor mange elever der vælger distriktsskolerne fra. Det synes vi i Rådet man som udvalg bør være nysgerrig på. Er der noget man kan gøre anderledes for at ”holde” eleverne på kommunale skoler, frem for at disse fravælges. For som det fremgå af den prognose, så er det ikke nødvendigvis børnetallet der falder, med skolerne der bliver fravalgt.

Derudover er også uklart for Rådet, hvor elever der er bevilget et specialskoletilbud på et af kommunens egne specialskoler, indgår i denne elevprognose.

Er eleverne talt med på den distriktsskole de tilhører i forhold til deres bopæl, eller på den distriktsskole, et givent specialskoletilbud er placeret på.

Eller indgår elever der er bevilget et specialskoletilbud slet ikke i elevprognosen?

(måske beskrives de i denne elevprognose som elever på andre skole. Det fremgår i hvert fald ikke tydelig hvor elever på et specialskoletilbud indgå i elevprognosen)

Vi ved godt at denne elev prognose ikke handler om børn med særlige behov, men om den generelle elevprognose.

Men når man er i gang med at lave elevprognose, kunne man med fordel, have beskrevet hvor mange elever pr årgang der er bevilget et specialskoletilbud. Kommer eleverne tilbage til almenskolerne, eller bliver de på specialskolerne til de er færdige med folkeskolen.

Herved havde man udarbejdet et grundlag for udvalget der også kunne bruges til at måle om eleverne faktisk profiterer af et specialskoletilbud. Heri vil det måske også have indvirkning på elevprognoserne på distriktsskolerne.

Man kunne også have tilføjet hvor mange elever der i dag er indskrevet på en distriktsskole som har fået bevilget støttetimer i almenklasse. Endda helt ned på hver enkelt klassetrin.

Det ville give et langt bedre grundlag for at både se på elevprognosen generelt, men samtidige faktisk også give et grundlag for at følge med i og indsatserne til børn med særlige behov virker efter hensigten. – kommer der flere børn der brug behov for specialundervisning, eller formår almenskolerne at inkludere eleverne.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Notat om elevprognose 2026

Resume

På møde 4. maj 2026 har Børn, Skole og Familie drøftet faglige perspektiver ved henholdsvis afskaffelse og fastholdelse af Frederikssund Kommunes eksisterende mini-SFO tilbud og mini-klub tilbud. Med denne sag orienteres udvalget om de økonomiske og kapacitetsmæssige opmærksomhedspunkter og konsekvenser, herunder mulige finansieringsmodeller ved en eventuel nedlæggelse af disse tilbud. Sagen præsenterer desuden de foreløbige erfaringer fra Hillerød Kommune. Sagen følger op på udvalgets drøftelse 4. maj 2026 og indgår som grundlag for det videre arbejde frem mod budget 2027.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Udvalget beder Administrationen indhente kommentarer fra dagtilbuds-, skole- og klubbestyrelser til henholdsvis fastholdelse eller afskaffelse af Frederikssund Kommunes eksisterende mini-SFO tilbud og mini-klub tilbud, samt de skitserede mulige finansieringsmodeller ved en eventuel afskaffelse af disse tilbud. Det understreges overfor bestyrelserne, at udvalget ikke har taget stilling til hverken fastholdelse eller afskaffelse af mini-SFO tilbud og mini-klub.

Bestyrelsernes kommentarer vedhæftes den samlede sagsfremstilling til Økonomiudvalg og Byrådets møderække i august.

Sagsfremstilling

Baggrund

I budgetaftalen for 2026-2029 fremgår det, at parterne vil drøfte muligheden for at nedlægge mini-SFO og mini-klub og i stedet lade børnene starte i SFO og klub i august samtidig med skolestart. Det fremgår samtidig af budgetaftalen, at det er vigtigt at sikre en tryg opstart for børn og forældre, og at der derfor ønskes et oplyst grundlag, inden der træffes eventuel beslutning om ændringer med virkning fra sommeren 2027.

Børn, Skole og Familie drøftede 4. maj 2026 en mulig nedlæggelse af mini-SFO og mini-klub fra sommeren 2027. Sagen tog afsæt i faglige perspektiver på overgange, trivsel og sammenhæng for børn og forældre.

Denne sag følger op på udvalgets drøftelse og orienterer om de kapacitetsmæssige konsekvenser ved en eventuel ændring af ordningerne. Sagen belyser desuden mulige finansieringsmodeller og foreløbige erfaringer fra Hillerød Kommune, som har afskaffet tidlig mini-SFO.

Idet beslutning om nedlæggelse af mini-SFO og mini-klub ikke forudsætter hinanden, behandles de to tilbud særskilt nedenfor.

Nedlæggelse af mini-SFO - Kapacitet på dagtilbudsområdet

En eventuel nedlæggelse af mini-SFO vil betyde, at kommende skolebørn bliver i børnehusene frem til skolestart i august i stedet for at overgå til mini-SFO 1. maj. Det vil øge belægningen i børnehusene i maj, juni og juli og tilsvarende reducere den i SFO'erne.

Administrationen har udarbejdet en kapacitetsvurdering på dagtilbudsområdet for 2027. Vurderingen bygger blandt andet på kendte børnetal, ventelister, fremskrivning af ventelistebørn, befolkningsprognose for 3-5-årige og en tilslutningsgrad på 83,4 pct. I vurderingen anvendes juni 2027 som centralt pejlemærke, da en del børn må forventes at holde ferie i juli.

Kapacitetsvurderingen viser, at Slangerup (Slangerup Skoles skoledistrikt) er det eneste område, der samlet set har en egentlig kapacitetsudfordring i juni 2027. I Frederikssund syd (Ådalens Skoles skoledistrikt) ligger samlet set på kapacitetsgrænsen, mens Frederikssund nord (Trekløverskolens skoledistriktet), Hornsherred (Fjordlandsskolens skoledistrikt) og Jægerspris (Jægerspris Skoles skoledistrikt) samlet set holder sig inden for den tilgængelige kapacitet.

Vurderingen på børnehusniveau viser dog, at den samlede kapacitet på i de enkelte områder ikke giver det fulde billede. I Frederikssund syd, Frederikssund nord, Slangerup og i Hornsherred er der børnehuse, hvor den fremskrevne belægning overstiger kapaciteten. Jægerspris er det eneste område, hvor der både samlet og lokalt er ledig kapacitet.

På den baggrund anbefaler Administrationen, at en eventuel nedlæggelse af mini-SFO følges af tæt opfølgning på kapaciteten frem mod foråret 2027. Der vil særligt være behov for at vurdere lokale løsninger i Slangerup samlet set, samt i de kapacitetsudfordrede børnehuse i Frederikssund syd, Frederikssund nord og i Hornsherred.

Lokale løsninger der imødekommer kapacitetsudfordringer som følge af eventuel nedlæggelse af mini-SFO

Hvis mini-SFO nedlægges fra sommeren 2027, vil der være behov for at arbejde videre med lokale løsninger de steder, hvor kapacitetsvurderingen viser pres på konkrete børnehuse.

Mulige løsninger:

• En mulig løsning er at tilrettelægge flere systematiske udeaktiviteter for de kommende skolebørn i maj, juni og juli. Det kan bygge videre på den udelivspædagogik, som allerede indgår i flere børnehuses praksis. En sådan løsning forudsætter, at børnehusene har tid og ressourcer til at forberede dette, men vil kunne frigøre plads i de indendørs læringsmiljøer i dele af dagen. Denne løsning kan dog ikke stå alene. Børnene vil fortsat have behov for garderobeplads, spisepladser, toiletter og adgang til indendørs faciliteter ved dårligt vejr.

• En anden mulighed er at arbejde med lokal kapacitetsstyring gennem anvisning og indskrivning. Det kan fx betyde, at nye børnehavebørn i kapacitetsudfordrede områder i højere grad anvises plads i børnehuse med ledig kapacitet. Denne løsning kan reducere presset på de mest udfordrede børnehuse, men kan samtidig betyde, at nogle familier får længere afstand til dagtilbud. Løsningen vil derfor skulle vurderes konkret i forhold til både kapacitet, nærhedsprincip og familiernes samlede hverdag.

• En tredje mulighed er at undersøge midlertidige eller mere permanente bygningsmæssige løsninger. Det kan fx være pavilloner, mindre kapacitetsudvidelser eller andre lokale tilpasninger. Denne type løsning vil kræve særskilt prioritering og finansiering og skal ses i sammenhæng med den samlede anlægsramme.

I Slangerup kan der være behov for at undersøge mere områdespecifikke løsninger, fordi Slangerup både har en samlet overbelægning og overbelægning i flere børnehuse. Det kan fx være udflytterbørnehave, busordning til egnede lokaliteter eller øget brug af lokale udearealer. Sådanne løsninger vil kræve nærmere analyse af pædagogisk kvalitet, drift, økonomi, transport og personalemæssige konsekvenser. I Frederikssund kan større ledig kapacitet i nogle børnehuse indgå i den samlede løsning, da flere børnehuse i både syd og nord har overbelægning. I Hornsherred bør der særligt ses på Børnehuset Savannen, hvor der er lokal overbelægning, selv om området samlet set har betydelig ledig kapacitet.

Administrationen vurderer samlet, at øgede udeaktiviteter og lokal kapacitetsstyring kan være relevante kortsigtede afbødende greb, hvis mini-SFO nedlægges. Hvis kapacitetspresset i Slangerup eller i konkrete børnehuse i Frederikssund og Hornsherred viser sig at være varigt, vil der være behov for at arbejde videre med mere langsigtede løsninger.

Finansieringsmodeller - nedlæggelse af mini-SFO

Administrationen har belyst de økonomiske konsekvenser ved en eventuel nedlæggelse af Mini-SFO. Beregningerne viser, at en nedlæggelse medfører en merudgift, da børnene skal blive i dagtilbud, hvor udgiften pr. barn er højere.

Modellerne skal ses i tæt sammenhæng med de faglige perspektiver, der blev beskrevet i sagen på møde 4. maj.

Tre modeller:

Model 1: Nedlæggelse af Mini-SFO uden yderligere tilførsel af økonomi

For Mini-SFO viser beregningerne, at en nedlæggelse isoleret set vil give en besparelse i SFO på 2,9 mio. kr. inkl. forældrebetaling. Da børnene i stedet vil skulle blive i børnehave frem til skolestart, vil der i den forbindelse samtidig være en merudgift på 3,7 mio. kr. inkl. forældrebetaling. Samlet giver det en årlig merudgift på 0,76 mio. kr. at nedlægge Mini-SFO.

I denne model er der ikke medtaget ekstra økonomi til overgangsarbejdet i børnehaverne før sommerferien og i børnehaveklasserne når børnene først starter 1. august, til bygningstilpasninger eller øvrige understøttende tiltag i forbindelse med implementeringen. Børnene bliver længere tid i dagtilbud og starter først i SFO og skole i august. Den nuværende glidende overgang fra dagtilbud til skole/SFO som mini-SFO har til hensigt at sørge for, bortfalder derfor, og overgangsarbejdet skal i højere grad varetages i dagtilbuddene før sommerferien og i skole/SFO ved skolestart.

Modellen indebærer den laveste merudgift, men kræver også den største indsats fra personalet indenfor eksisterende rammer, idet der ikke er afsat midler eller anden understøttelse i forbindelse med nedlæggelsen.

Model 2: Nedlæggelse af Mini-SFO med sikring af bemanding i små SFO-afdelinger

Kommunens mindste SFO-tilbud i Dalby og Skuldelev bruger finansieringen til mini-SFO til at sikre at SFO-tilbuddet i hele skoleåret kan opretholde den nødvendige normering. Bortfalder mini-SFO tilskuddet, vil de to SFO'ers økonomi være udfordret i en sådan grad, at det er vanskeligt at opretholde den nødvendige normering i skoleåret.

Hvis der ud skal sikres tilstrækkelig bemanding i de små SFO-afdelinger, særligt Skuldelev og Dalby, stiger merudgiften til 1,2 mio. kr. årligt.

Modellen giver dermed mulighed for at fastholde nuværende serviceniveau i de små SFO-afdelinger, hvor børnetallet er lavt. Dermed reduceres risikoen for, at åbningstid eller bemanding bliver udfordret.

Model 3: Nedlæggelse af Mini-SFO med sikring af bemanding i små SFO'er og styrket overgang i børnehaveklassen

Hvis der ud over de to ovenstående forhold også skal prioriteres ressourcer til at arbejde med styrket overgang børnehaveklassen i de første to måneder af børnenes skolegang, kan en mulig vej være at tilføre en ekstra pædagog i børnehaveklasserne i overgangsperioden på to måneder. Det vil give en samlet merudgift på 1,9 mio. kr. årligt.

Modellen er beregnet med inddragelse af blandt andet skoleområdet og har til formål at sikre understøttelse af overgangsarbejdet ved skolestart. Vurderingen tager afsæt i den nuværende organisering, hvor børnehaveklasselederen i Frederikssund Kommune som udgangspunkt er alene voksen med klassen. Hvis Mini-SFO nedlægges, vil en større del af overgangsarbejdet skulle varetages ved skolestart, samtidig med at børnene skal lære skolens og SFO’ens rammer, voksne og fællesskaber at kende. Det kan udfordre muligheden for at skabe en tryg og sammenhængende overgang for alle børn.

Modellen giver et stærkt fagligt fokus i overgangsarbejdet og skaber bedre rammer for at varetage overgangsopgaven i praksis. Det handler både om flere hænder, mere tid til relationsarbejde og bedre mulighed for at støtte de børn, der har brug for ekstra voksenunderstøttelse i skolestarten. En ekstra pædagog i børnehaveklasserne de første to måneder kan understøtte børnenes relationsdannelse, deltagelse i fællesskaber, kendskab til skolens rammer, herunder også SFO, og tryghed i den nye hverdag.

Finansieringsmodel - nedlæggelse af Mini-Klub

For Mini-klub viser beregningerne, at det vil medføre et merforbrug på 0,4 mio. kr. inkl. forældrebetaling, hvis børnene bliver i SFO frem til og med juli. Merforbruget skal ses i sammenhæng med, at det nuværende serviceniveau for åbningstid og bemanding fastholdes, særligt i de små klubber. Det er forudsat, at halvdelen af børnene melder sig ud i juli grundet sommerferie.

Opmærksomhedspunkt vedrørende privatskoler

Beregningerne er udarbejdet med udgangspunkt i børn i de kommunale tilbud. Hvis privatskolerne tilsvarende beslutter at nedlægge deres Mini-SFO-tilbud, og børnene i stedet forbliver i kommunale børnehuse frem til og med juli, vil det kunne medføre en yderligere merudgift på ca. 1,1 mio. kr. årligt. Merudgiften består af øgede udgifter til børnehavepladser, fratrukket forældrebetaling og bortfald af budget til tilskud til Mini-SFO på privatskolerne.

Det har ikke været muligt at indhente en foreløbig indikation fra privatskolerne om, hvorvidt de forventer at videreføre, ændre eller nedlægge deres egne tilbud før skolestart. Det skyldes, at privatskolerne har udtrykt at de vil afvente beslutningen kommunalt, før de vil tage stilling hertil.

Foreløbige erfaringer fra Hillerød Kommune

Administrationen har været i dialog med Hillerød Kommune om deres erfaringer med at afskaffe mini-SFO. Hillerød Kommune besluttede med budget 2025, at børnene fra 1. august 2025 skulle starte direkte i skole og dermed at nedlægge mini-SFO. Formålet var at reducere antallet af overgange i børnenes liv. Kommunen har i implementeringen arbejdet med fælles overgangsmarkører, som anvendes på tværs af dagtilbud og skole. Overgangsmarkørerne skal skabe genkendelighed for børnene gennem både pædagogiske greb og fysiske artefakter.

Hillerød Kommune har desuden haft fokus på kompetenceudvikling af børnehaveklasseledere. Formålet har blandt andet været at styrke arbejdet med deltagelsesmuligheder for en bredere børnegruppe. Udgiften til kompetenceudvikling blev finansieret af eksisterende kompetenceudviklingsmidler og indgik ikke i den særskilte bevilling til ændringen.

Hillerød Kommune oplyser, at ændringen krævede en ekstra bevilling på 1,6 mio. kr. årligt. Beløbet dækkede forskellen mellem det tidligere budget til mini-SFO og udgiften ved, at børnene blev i dagtilbud frem til skolestart (model 1).

Hillerød Kommune oplevede ikke kapacitetsudfordringer på dagtilbudsområdet i forbindelse med ændringen. Det skyldes blandt andet, at dagtilbudskapaciteten forud for beslutningen var blevet udvidet, og at prognoserne for børnetal udviklede sig mindre end forventet. Dette adskiller sig fra Frederikssund Kommune, hvor kapacitetsvurderingen viser et kapacitetspres særligt i Slangerup samt lokale udfordringer i dele af Frederikssund.

Hillerød Kommunes foreløbige evaluering fra efteråret 2025 peger på, at skolelederne generelt er positive over for den nye overgang. Der peges blandt andet på, at færre skift kan være positivt, og at dagtilbuddene har haft bedre tid til at arbejde med skoleparathed.

Samtidig peger evalueringen på, at SFO'erne var udfordret i den første tid efter skolestart, fordi mange børn startede på én gang, og medarbejderne endnu ikke kendte børnene. Flere skoler oplevede derfor behov for flere ressourcer i opstartsperioden. Hillerød Kommune fremhæver desuden, at privatskoler bør inddrages tidligt i processen. En ændring af skolestart og overgangsmodel har også betydning for private skoler og deres planlægning.

Erfaringerne fra Hillerød Kommune peger samlet på, at en eventuel nedlæggelse af mini-SFO i Frederikssund Kommune bør ledsages af et tydeligt overgangsarbejde, tidlig inddragelse af relevante aktører og særskilt opmærksomhed på ressourcer i den første tid efter skolestart. Erfaringerne kan dog ikke overføres direkte, fordi Frederikssund Kommune har andre kapacitetsmæssige forudsætninger.

Erfaringer fra Frederikssund Kommunes overgangsarbejde

Frederikssund Kommune har igennem en årrække arbejdet med overgangsarbejde i samarbejdet mellem dagtilbud og skoler. Der er blandt andet nedsat en tværgående arbejdsgruppe, som på nuværende tidspunkt har et særligt fokus arbejdet med overgangen mellem dagtilbud og skole for børn i særligt udsatte positioner og med eventuelle behov for specialpædagogisk understøttelse. Arbejdet her, vil naturligvis blive samtænkt med det arbejde der skal pågå lokalt, såfremt mini-SFO nedlægges.

Derudover har Frederikssund Kommune tidligere haft særskilte overgangspædagoger, og der blev i 2023 lavet en evaluering heraf, som også vil kunne indgå som relevant erfaring, i det tilfælde, at dagtilbud og skoler selv skal forestå overgangsarbejdet, hvis mini-SFO og/eller mini-klub nedlægges.

Inddragelse

Sagen og de vedlagte bilag er kvalificeret gennem sparring med relevante parter og fagområder i overgangsarbejdet på dagtilbuds-, skole-, SFO- og klubområdet. Sparringen har haft fokus på at kvalificere beskrivelsen af kapacitet, økonomi og de praktiske opmærksomhedspunkter ved en eventuel ændring. Administrationen har desuden været i dialog med Hillerød Kommune om deres erfaringer med afskaffelse af tidlig HFO, som svarer til mini-SFO. Bidraget herfra indgår som perspektiv i sagsfremstillingen.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentering:

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, mener generelt det er vigtigt med så få skift som muligt, for at sikre trygge og stabile rammer for alle børn.

Det er en kæmpe omvæltning for børn der overgår fra børnehave til (mini) SFO. Der er langt mindre hjælp, og guidning at hente fra de voksne, grundet normeringen. Omgivelserne/rammerne, de krav og forventningerne der stilles, er markant større end i børnehaverne. Derfor se vi en fordel for de kommende årgange, at vente til august med at starte direkte i børnehaveklasse og SFO.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. I så fald det besluttes at gå videre med afskaffelse af Mini SFO og Mini klub vil det blive oversendt til budget 2027-2030 processen.

Bilag

• Notat - kapacitetsvurdering
• Notat - Økonomi ved nedlæggelse af miniSFO og miniKlub

Resume

Frederikssund Kommune deltog fra 2023-2025 i projektet Relationer for livet, drevet af Mentorbarn med støtte fra TrygFonden. Projektet har haft til formål at styrke trivsel og stabilitet hos udsatte børn og unge gennem match med frivillige venskabsfamilier. Mentorbarn har stået for rekruttering, match og opfølgning, mens kommunen har stået for at henvise børn og unge. I alt er der etableret 19 match. Kommunen fortsætter samarbejdet med Mentorbarn efter projektets afslutning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har i perioden 1. august 2023 til 31. december 2025 deltaget i projektet Relationer for livet, som har været drevet af Mentorbarn med støtte fra TrygFonden. Mentorbarn er en privat, uafhængig organisation, der siden 2015 har matchet børn og unge i udsatte positioner med frivillige venskabsfamilier i hele landet. Mentorbarn har i øjeblikket samarbejdsaftaler med 34 kommuner.

Projektet Relationer for livet har haft til formål at styrke trivsel og stabilitet hos børn og unge, som er anbragt på fx børne- og ungehjem, i plejefamilier, eller som får ungestøtte, ved at matche dem med frivillige venskabsfamilier. Dette skal ses i forhold til, at barnets lov netop peger på, at kommuner med fordel kan bruge venskabsfamilier eller støttepersoner i forbindelse med anbringelser.

For at komme i betragtning til at være venskabsfamilie stiller Mentorbarn krav om, at familien som minimum et par gange om måneden åbner deres hjem for barnet eller den unge for at give ham eller hende en oplevelse af, hvordan det er at være en del af en familie. Med afsæt i barnets eller den unges behov og situation, skal venskabsfamilien så vidt muligt inddrage personen i familiens hverdag og aktiviteter. Det tillægges betydning, at venskabsfamilien som udgangspunkt er indstillet på, at de indgår i en tidsubegrænset relation, forstået på den måde at relationen også varer ved efter ophør af fx anbringelse. På den måde får barnet eller den unge oplevelsen af stabilitet og at have et ekstra netværk, når de skal prøve at stå på egne ben i voksenlivet.

Mentorbarn har i projektperiode været ansvarlig for rekruttering og screening af venskabsfamilierne, matchprocesser, opfølgning og måling af relationernes udvikling, mens Frederikssund Kommune har udpeget og henvist børn og unge til projektet samt deltaget i matchprocesserne. Måltallet for projektet var 15–25 match. Frederikssund Kommune opnåede i alt 19 match i projektperioden fordelt på årene 2023– 2025.

Samlet set vurderes projektet at have haft positive og dokumenterbare effekter. En midtvejsanalyse fra VIVE i marts 2025 viser, at størstedelen af relationerne opleves som tætte, stabile og udviklende, og at over 80 % vurderer matchkvaliteten som god eller meget god. Der er ikke lavet en decideret analyse af kommunernes eventuelle økonomiske gevinster ved at indgå i samarbejdet med Mentorbarn. Set i lyset af de overvejende positive effekter i forhold til børnene og de unges udbytte af indsatsen, kan samarbejdet med Mentorbarn imidlertid ses som en social investering med et forebyggende sigte.

Status efter projektperiode

Som en del af Byrådets budgetaftale for 2026 besluttede Byrådet at fortsætte samarbejdet med Mentorbarn efter endt projektperiode. Der er ikke indgået en egentlig samarbejdsaftale mellem Frederikssund Kommune og Mentorbarn efter projektperioden, men kommunen kan til enhver tid rette henvendelse til Mentorbarn med henblik på at indgå i et samarbejde om et barn eller en ung. Her vil det altid være familieafdelingen, der foretager de løbende konkrete vurderinger i de enkelte børne- og ungesager om, hvorvidt en frivillig venskabsfamilie kan understøtte barnets eller den unges trivsel og udvikling. Hvis der vurderes at være behov for en venskabsfamilie i en sag, retter rådgiver henvendelse til Mentorbarn for at etablere et muligt match.

I projektperioden har det været omkostningsfrit for Frederikssund Kommune at få matchet udsatte børn og unge med venskabsfamilier. Efter endt projektperiode koster et match 50.000 kr.

Inddragelse

Medarbejderne i Familieafdelingen et løbende blevet orienteret om projektets fremdrift og resultater. Rådgiverne spiller en central rolle i forhold til at udpege mulige børn og unge samt i at deltage i de nødvendige opstarts- og matchmøder.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentering:

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, har læst orienteringen og kan konstaterer at det har været et forløb der er afsluttet, hvoraf det er lykkede at opnå et match mellem 19 børn/unge og venskabsfamilier.

Vi har ikke nogle yderligere kommentar.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Skoleområdet er i gang med at implementere en omfattende skolereform; "Folkeskolens kvalitetsprogram". Henover de kommende møder i Børn, Skole og Familie, vil udvalget blive orienteret om den konkrete implementering af nogle af de større initiativer i kvalitetsaftalen. Et af de initiativer er styrkelse af dansk og matematik for de elever, der har størst faglige udfordringer. Under punktet deltager Jane Nielsen, pædagogisk leder på Ådalens Skole, og Michelle Linde Danielsen, matematikvejleder på Trekløverskolen, der sammen med Center for Børn og Skole koordinerer implementeringen, og giver udvalget indblik i det lokale arbejde med initiativet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Præsentation fra mødet vedlægges referatet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Med Folkeskolens kvalitetsprogram er der nationalt afsat 500 mio. kr. årligt fra 2028 til indsatser for de ca. 10 procent af eleverne pr. skole, der har de største udfordringer i dansk og/eller matematik. Frederikssund Kommunes andel af disse midler er 500.000 kroner, som er udmøntet til skolernes arbejde med at implementere initiativet. Initiativet skal indfases fra efteråret 2024 til 2027, og fra skoleåret 2028/2029 skal alle skoler have implementeret indsatser. Indsatserne kan tilrettelægges lokalt og kan både gives som målrettede indsatser for enkelte elever og som aktiviteter i klassen eller i læringsmiljøet omkring eleverne.

Frederikssund Kommunes Byråd har desuden med Budgetaftale 2025 afsat to mio. kroner til arbejdet med disse initiativer.

Initiativet skal ses i sammenhæng med kvalitetsprogrammets overordnede ambition om mere frihed, fordybelse og kvalitet i folkeskolen. Aftalen består samlet af 33 initiativer og har blandt andet til formål at skrue ned for central styring og styrke den lokale beslutningskraft på skolerne. I aftalen fremhæves den intensive indsats i dansk og matematik som et af de centrale initiativer, hvor folkeskolen skal have bedre mulighed for at løfte elever, der har vanskeligt ved at læse, skrive og/eller regne.

Implementering i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune er implementeringen af kvalitetsprogrammet som helhed tilrettelagt med afsæt i lokale behov og prioriteringer på kommunens fem almene folkeskoler og specialskole. Det betyder, at kvalitetsprogrammet bruges som en fælles ramme, men at de konkrete løsninger skal forankres tæt på eleverne og i skolernes pædagogiske praksis. Der er samtidig lagt vægt på dialogbaseret implementering mellem skolerne og Center for Børn og Skole samt på arbejdsgrupper for de største indsatsområder, herunder styrket dansk og matematik.

I Frederikssund Kommune har skoleområdet samlet besluttet at igangsætte arbejdet med styrkelse af dansk og matematik tidligt. Der har været afholdt temadag for pædagogiske ledere og vejledere i dansk og matematik med fokus på, hvilken kompetenceudvikling der konkret er behov for i forhold til opgaven. På den baggrund er der truffet fælles beslutning om målrettet kompetenceudvikling af alle dansk- og matematiklærere i skoleåret 2025/2026. Faglige fyrtårne har udvalgt og planlagt forløb, så kompetenceudviklingen målrettes de konkrete årgange og bliver mest muligt overførbar til undervisningen.

Kompetenceudviklingen skal styrke lærernes didaktiske metoder i dansk og matematik og dermed både styrke den almene undervisning og den særlige indsats for de elever, der har de største faglige udfordringer. Skoleområdet i Frederikssund Kommune har således valgt en model, hvor indsatsen ikke alene organiseres som særskilte forløb for enkelte elever, men som en bred faglig kapacitetsopbygning, der skal gøre lærere og vejledere bedre i stand til at udvikle undervisningen og læringsmiljøerne omkring eleverne. Dette skal styrke undervisningen og deltagelsesmulighederne her til gavn for alle elever i dansk og matematik, og særligt de elever der er mest udfordrede i de to fag, samt styrke den faglige trivsel for eleverne.

Der er desuden etableret tværgående vejledernetværk for dansk- og matematikvejledere. Netværkene arbejder med at understøtte arbejdet før, under og efter kompetenceudviklingen og har fokus på læring fra uddannelsesforløbene, prøvehandlinger, sparring og videndeling.

I skoleåret 2026/27 har skolerne sammen besluttet, at fokus skal være på at udvikle og afprøve undervisningsaktiviteter og forløb tæt på eleverne, herunder arbejde med co-teaching i klasser, hvor det fagligt vurderes at der er brug for en særlig indsats.

Inddragelse

Implementering af folkeskolens kvalitetsprogram sker i tæt dialog mellem Center for Børn og Skole, skoleledere, skolebestyrelser, MED-udvalg og elevråd, og særligt initiativet omkring styrkelse af dansk og matematik bæres i høj grad af to faglige fyrtårne på skolerne samt vejlederne, der mødes jævnligt i vejledernetværk og arbejder med indsatser og implementering der er målrettet eleverne.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentering:

Det fremgår af sagsfremstillingen, at ”Folkeskolens kvalitetsprogram er der nationalt afsat 500 mio. kr. årligt fra 2028 til indsatser for de ca. 10 procent af eleverne pr. skole, der har de største udfordringer i dansk og/eller matematik. Frederikssund Kommunes andel af disse midler er 500.000 kroner, som er udmøntet til skolernes arbejde med at implementere initiativet.”

” Der har været afholdt temadag for pædagogiske ledere og vejledere i dansk og matematik med fokus på, hvilken kompetenceudvikling der konkret er behov for i forhold til opgaven. På den baggrund er der truffet fælles beslutning om målrettet kompetenceudvikling af alle dansk- og matematiklærere i skoleåret 2025/2026.”

”Faglige fyrtårne har udvalgt og planlagt forløb, så kompetenceudviklingen målrettes de konkrete årgange og bliver mest muligt overførbar til undervisningen.”

”I Frederikssund Kommune har skoleområdet samlet besluttet at igangsætte arbejdet med styrkelse af dansk og matematik tidligt.”

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, bemærker at Frederikssund kommune samlet har besluttet at igangsætte arbejdet tidligt. Samtidig fremgår det af sagsfremstillingen at målrettes konkrete årgange.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, vil gerne sikre sig, at indsatsen målrettes de elever der er i målgruppe for indsatsen. At øvrige elever derudover også får et udbytte at lærernes kompetenceløft, ser vi kun positivt på og gælder os over. Vi vil i Rådet derfor bede udvalget om, at sikre sig, at de 10 % elever som indsatsen er tiltænkt, også får et reelt udbytte.

Da der ikke er bilag til dette punkt, har vi i Rådet ikke mulighed for at vide hvordan man i praksis tænker, eller arbejder konkret med den gruppe elever.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Dansk og matematik_udvalgsmøde 4. juni 2026

Resume

Hvert år mellem 20. januar og 20. marts gennemføres den nationale elevtrivselsundersøgelse på skoleområdet. Resultaterne af undersøgelse er netop blevet offentliggjort og med denne sag orienteres Børn, Skole og Familie om resultaterne for skolerne i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvad er den nationale elevtrivselsundersøgelse

Den nationale elevtrivselsundersøgelse er en spørgeskemaundersøgelse der gennemføres hvert år på alle landets folkeskoler og giver et samlet billede af elevernes trivsel fra børnehaveklasse til 9. klasse. Undersøgelsen er et vigtigt redskab i skolernes og kommunens arbejde med at følge udviklingen i elevernes trivsel og skabe gode læringsmiljøer.

Undersøgelsen er tilpasset elevernes alder. Elever fra børnehaveklasse til 3. klasse besvarer et kortere og mere enkelt spørgeskema med 20 spørgsmål, mens elever i 4.-9. klasse besvarer et spørgeskema med 40 spørgsmål. Opdelingen skal sikre, at spørgsmålene passer til elevernes alder og forudsætninger.

Den samlede trivselsindikator går fra 1 til 5, hvor 5 indikerer høj trivsel og 1 indikerer lav trivsel.

Hvad viser undersøgelsen?

Frederikssund Kommunes resultater for elevtrivsel viser et billede, der i store træk følger landstendensen. Den generelle trivsel ligger i skoleåret 2025/2026 på 3,6 på en skala fra 1 til 5, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Det er samme niveau som i 2024/2025 og en mindre stigning i forhold til 2022/2023 og 2023/2024, hvor niveauet var 3,5. I perioden 2015/2016 til 2020/2021 lå den generelle trivsel stabilt på 3,7.

Svarfordelingen for 2025/2026 viser, at 18,5 pct. af eleverne ligger i intervallet 4,1 til 5, mens 67,5 pct. ligger i intervallet 3,1 til 4. Samlet ligger ca. 86,0 pct. af eleverne dermed i de to øverste intervaller. 13,4 pct. ligger i intervallet 2,1 til 3, mens 0,5 pct. ligger i intervallet 1 til 2.

På indikatorniveau er den sociale trivsel fortsat det stærkeste område, mens “støtte og inspiration” typisk ligger lavest. Det peger på, at mange elever oplever positive fællesskaber og relationer i skolen, mens der fortsat er et opmærksomhedspunkt i forhold til elevernes oplevelse af motivation, medbestemmelse, variation og støtte i undervisningen.

Det overordnede billede er derfor, at elevtrivslen samlet set er stabil og overvejende positiv, men også at der fortsat er en gruppe elever, som placerer sig i den lavere del af trivselsfordelingen.

Data fremgår af sagens bilag, hvor også resultaterne for de enkelte skoler fremgår.

0.-3. klassetrin

For 0.-3. klassetrin viser svarfordelingen flere positive resultater. I 2025/2026 ligger andelen på den højeste svarværdi på 79,4 pct. på spørgsmålet om, hvorvidt eleverne er glade for deres lærere, og på 74,9 pct. på spørgsmålet om, hvorvidt lærerne er gode til at hjælpe eleverne i skolen. Andelen er 66,2 pct. på spørgsmålet om, hvorvidt eleverne er glade for skolen, og 64,4 pct. på spørgsmålet om, hvorvidt eleverne er glade for deres klasse.

Samtidig viser svarfordelingen nogle tydelige opmærksomhedspunkter. På spørgsmålet om eleverne er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne, ligger andelen på den højeste svarværdi på 10,7 pct. På spørgsmålet om toiletterne på skolen er rene, er andelen 14,1 pct. På spørgsmålet om timerne er kedelige, er andelen på den højeste svarværdi 35,6 pct., og på spørgsmålet om eleverne er gode til at løse deres problemer, er andelen 38,1 pct.

Sammenlignet med 2024/2025 er der mindre fald på nogle fællesskabs- og undervisningsnære spørgsmål. Andelen på den højeste svarværdi falder fra 57,6 pct. til 54,2 pct. på spørgsmålet om eleverne er gode til at hjælpe hinanden i klassen, fra 55,7 pct. til 52,7 pct. på spørgsmålet om eleverne føler sig alene i skolen, og fra 44,0 pct. til 41,6 pct. på spørgsmålet om det er svært at høre, hvad læreren siger i timerne. Omvendt stiger andelen fra 35,2 pct. til 38,1 pct. på spørgsmålet om eleverne er gode til at løse deres problemer og fra 47,1 pct. til 49,6 pct. på spørgsmålet om eleverne lærer noget spændende i skolen.

4.-9. klassetrin

For 4.-9. klassetrin viser svarfordelingen, at flere sociale indikatorer ligger forholdsvis højt. I 2025/2026 ligger andelen på de to højeste svarværdier på 83,4 pct. på spørgsmålet om eleverne kan lide pauserne i skolen, 72,7 pct. på spørgsmålet om eleverne er glade for deres skole, 70,9 pct. på spørgsmålet om eleverne føler, at de hører til på deres skole, og 70,8 pct. på spørgsmålet om eleverne er glade for deres klasse.

Der er også positive resultater vedrørende dele af ro og orden. Andelen på de to højeste svarværdier er 83,8 pct. på spørgsmålet om det er let at høre, hvad læreren siger i timerne. På spørgsmålet om lærerne møder præcist til undervisningen, stiger andelen på de to højeste svarværdier fra 60,4 pct. i 2024/2025 til 65,4 pct. i 2025/2026.

Samtidig viser svarfordelingen væsentlige opmærksomhedspunkter. På spørgsmålet om undervisningen er kedelig, ligger andelen på de to højeste svarværdier på 8,2 pct. På spørgsmålet om eleverne og klassekammeraterne er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen, er andelen 10,9 pct. På spørgsmålet om undervisningen er spændende, er andelen 15,4 pct., og på spørgsmålet om toiletterne på skolen er pæne og rene, er andelen 18,1 pct. På spørgsmålet om undervisningen giver eleverne lyst til at lære mere, er andelen 23,9 pct.

Sammenlignet med 2024/2025 er der især fald på spørgsmål om støtte og inspiration i undervisningen. Andelen på de to højeste svarværdier falder fra 70,5 pct. til 60,8 pct. på spørgsmålet om lærerne er gode til at støtte og hjælpe eleverne, fra 37,2 pct. til 29,7 pct. på spørgsmålet om lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen, og fra 21,3 pct. til 15,4 pct. på spørgsmålet om undervisningen er spændende.

Opsummerende

Elevtrivselsundersøgelsen viser samlet set et stabilt trivselsniveau for eleverne på Frederikssund Kommunes skoler. Der er særligt tre temaer, der er relevante at hæfte sig ved. For det første viser tallene et behov for fortsat opmærksomhed på motivation, variation og elevinddragelse i undervisningen. Det gælder både i indskolingen og på mellemtrin og udskoling, hvor spørgsmål om medbestemmelse, spændende undervisning og lyst til at lære mere ligger lavt. For det andet peger tallene på, at toiletforhold fortsat er et tydeligt opmærksomhedspunkt på tværs af aldersgrupper. Det er et konkret forhold, som kan påvirke elevernes oplevelse af skoledagen og deres generelle skolemiljø. For det tredje viser tallene, at fællesskab og tilhørsforhold generelt står relativt stærkt, men at der fortsat er elever, som ikke placerer sig i den positive ende af skalaen. Det understøtter behovet for et vedvarende lokalt trivselsarbejde på skolerne, hvor de samlede tal suppleres med skolernes egne observationer, elevdialoger og lokale indsatser.

Skolerne modtager resultaterne af elevtrivselsundersøgelserne direkte, og skal i tæt samarbejde med skolebestyrelser og elevråd lokalt arbejde med resultaterne. Administrationen vil anvende resultaterne som grundlag for den videre dialog med skolerne om trivsel, undervisningsmiljø og lokale opmærksomhedspunkter. Resultaterne indgår desuden i de igangværende skoleudviklingssamtaler på skolerne.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. '

Kommentering:

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, kan konstatere at der på trivselsområderne er potentiale for forbedringer, som vi selvfølgelig forventer der løbende arbejdes med.

I Rådet er vi blevet opmærksomme på, at de elever der er fraværende, grundet sygdom eller fuldskolevægring ikke har mulighed for at deltage i trivselsundersøgelsen.

Vi ved det er en udfordring i forhold til at medvirke i undersøgelsen, da denne indgår som en del af undervisningen jf.

ministeriets vejledning til undersøgelsen. Rådet må derfor gøre jer udvalgsmedlemmer opmærksomme på, at det derfor ikke er et retvisende billede som undersøgelsen afspejler, idet de børn som er i dårligst trivsel, ikke medvirker i undersøgelse.

Derfor vil Rådet anbefale, at man undersøger hvor mange elever der har været sygemeldt og i fuld skolevægring under perioden for undersøgelsen.

Derudover har vi ingen yderligere kommentar til dette punkt.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Trivsel - Svarfordeling 0-3 årgang.pdf
• Elevtrivsel i Frederikssund, overblik.pdf
• Trivsel - Svarfordeling 4-9 årgang.pdf
• Elevtrivselsundersøgelse fordelt på skoler

Beslutning

Taget til efterretning.

• Dato for dialogmøde med Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed i budgethøringsperioden

Sagsfremstilling

• Årshjul 2026
• Samarbejde med Ung Revers
• Dato for rejsegilde, Børnehus Vinge
• Møderække med lokale følgegrupper om skolestruktur efter sommerferien

Bilag

• Årshjul 2026 Børn Skole og familie_juni

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.