Børn, Skole og Families møde den 13. august 2026

Beslutning

Godkendt.

Fraværende

Anne-Lise Kuhre (A) og Tobias Daniel Isaksson (I).

Resume

Hvert år i december mødes fagudvalget for skoleområdet til dialogmøde med skolernes fælles elevråd. Børn, Skole og Familie skal med denne sag beslutte tema for dialogmødet med Fælles Elevråd i december 2026. Administrationen anbefaler, at temaet bliver elevinddragelse. Temaet tager afsæt i arbejdet med Børnerigsdagen, den igangværende uddannelse af undervisningsmiljørepræsentanter og den nationale udvikling af folkeskolen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Beslutte, at tema for kommende dialogmøde med Fælles Elevråd bliver elevinddragelse

Beslutning

Godkendt, idet udvalget på dialogmødet også gerne drøfter eventuelt andre temaer, som fælleselevrådet måtte ønske at tale med udvalget om.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A) og Tobias Daniel Isaksson (I).

Sagsfremstilling

Alle skoler har et lokalt elevråd og en skolebestyrelse, hvor skolens elever er repræsenteret. Skolens elever deltager på skolebestyrelsesmøder og forbereder desuden deres deltagelse som samlet gruppe på hver skole.

Som en del af arbejdet med elevinddragelse i Frederikssund Kommune har Frederikssund Kommune desuden et Fælles Elevråd, som består af formand og næstformand fra alle lokale elevråd.

Fælles Elevråd giver eleverne mulighed for at komme med input til fælles initiativer på skoleområdet og for at drøfte forhold, der har betydning for elevernes skolegang, trivsel og undervisningsmiljø.

Det fælles elevråd mødes flere gange om året og én gang årligt mødes Fælles elevråd desuden med det ansvarlige fagudvalg om væsentlige temaer på skoleområdet.

Anbefaling om tema om elevinddragelse

Både nationalt og lokalt i Frederikssund Kommune fylder inddragelsen af elever i skolens hverdag meget, og der arbejdes i øjeblikket med forskellige initiativer, der skal styrke elevinddragelsen.

Den 27. marts 2026 blev der eksempelvis afholdt Børnerigsdag i Frederikssund Kommune med deltagelse af borgmester Anne Sofie Uhrskov og Fælles Elevråd. På mødet fremlagde eleverne fra det fælles elevråd ønsker fra skolerne til fordeling af fælles elevråds pulje, som skolernes lokale elevråd kan søge om til lokale projekter. I fællesskab fordelte fælles elevråd og borgmesteren puljen på 100.000 kr. mellem kommunens skoler. Der blev samlet set søgt om flere midler, end der var i puljen, og midlerne blev derfor fordelt, så alle deltagende skoler modtog et beløb til deres lokale projekt.

Fordelingen blev:

• Trekløverskolen: 20.500 kr.
• Kærholm: 12.500 kr.
• Slangerup Skole: 20.000 kr.
• Ådalens Skole: 24.500 kr.
• Fjordlandsskolen: 10.000 kr.
• Jægerspris Skole: 12.500 kr.

Skolernes elevråd havde søgt til følgende projekter:

Børnerigsdagen viste, hvordan eleverne kan arbejde konkret med demokratiske processer, fælles prioriteringer og udvikling af projekter, der styrker hverdagen på skolerne.

Derudover igangsættes der efter sommerferien 2026 et forløb om uddannelse af undervisningsmiljørepræsentanter, hvor elever fra 4. klasse og opefter bliver klædt på til at få en tydeligere rolle i elevrådenes arbejde med undervisningsmiljø, trivsel og læring.

Elevinddragelse vurderes at være et relevant tema for dialogmødet, fordi elevernes stemme i stigende grad er en central del af arbejdet med at udvikle folkeskolen. Med Folkeskolens kvalitetsprogram er der nationalt sat fokus på at styrke elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel samt på at give skolerne mere lokal frihed til at tilrettelægge en undervisning, der skaber motivation, fordybelse og variation. Kvalitetsprogrammet giver samtidig de ældste elever mere valgfrihed og mulighed for at påvirke deres skolegang. Det understøtter et lokalt fokus på, hvordan elevernes perspektiver kan inddrages mere systematisk i skolernes hverdag og i udviklingen af undervisning, trivsel og undervisningsmiljø.

Ny viden peger desuden på, at elevinddragelse har betydning for mere end elevernes oplevelse af at blive hørt. En undersøgelse gennemført af Epinion for Egmont og Danske Skoleelever i 2026 viser, at elever, der oplever høj grad af inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen, oftere har høj demokratisk selvtillid, indre motivation, faglig selvtillid og skoletrivsel end elever, der oplever lav grad af inddragelse. Undersøgelsen viser samtidig, at en betydelig del af eleverne kun i lav grad oplever at blive inddraget. Det peger på, at elevinddragelse er et område, hvor der er potentiale for at styrke både elevernes demokratiske dannelse, engagement og oplevelse af medansvar for skoledagen.

Elevinddragelse har desuden været et tilbagevendende emne i udvalgets dialog med det Fælles elevråd.

På den baggrund anbefaler Administrationen, at dialogmødet i december 2026 får elevinddragelse som tema. Temaet kan blandt andet give mulighed for dialog om:

• hvordan eleverne oplever deres indflydelse på skoledagen
• hvordan eleverne kan inddrages på konkrete og meningsfulde måder i hverdagen
• hvordan elevrådene kan styrkes lokalt og på tværs af skolerne
• hvordan undervisningsmiljørepræsentanter kan bidrage til arbejdet med trivsel, undervisningsmiljø og læring
• hvordan elevernes perspektiver kan indgå mere systematisk i udviklingen af skoleområdet.

Når Børn, Skole og Familie har besluttet temaet for dialogmøde med Fælles elevråd i december 2026, vil Administrationen i samarbejde med skolerne udarbejde forslag til konkret program for dialogmødet. Programmet forelægges udvalget til godkendelse på mødet i september 2026. Herefter kan Fælles Elevråd forberede sig på dialogen, når elevrådene er valgt ultimo oktober.

Inddragelse

Dialogmødet er en del af Sammen om folkeskolerne i Frederikssund Kommune, hvor det politiske udvalg og relevante aktører på skoleområdet mødes til dialog. Nærværende sag vedrører den løbende inddragelse af eleverne på skoleområdet - både gennem lokale elevråd samt det fælles elevråd. Fælles Elevråd vil blive inddraget i forberedelsen af dialogmødet, når elevrådene er valgt ultimo oktober 2026. Skolerne inddrages i tilrettelæggelsen af programmet, så dialogmødet tager afsæt i elevernes erfaringer og i skolernes arbejde med elevinddragelse, trivsel og undervisningsmiljø.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed: Ingen kommentering.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med denne sag skal Børn, Skole og Familie tage stilling til en ændret placering af vuggestue og dagplejens legestue ved Børnehuset Stenhøjgård.

Sagen handler om, at dagplejens legestue ønskes flyttet tilbage til sine oprindelige lokaler, mens vuggestuen i stedet etableres i Annekset/Fru Jakobsens hus og på Gården.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Godkende ændring af placering af dagplejens legestue og vuggestue i Børnehuset Stenhøjgård

Beslutning

Udsat, idet udvalget ønsker opdateret kortbilag.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A) og Tobias Daniel Isaksson (I).

Sagsfremstilling

Det tidligere fagudvalg, Børn, familier og forebyggelse besluttede på møde 26. juni 2025 (sag 57), på Administrationens anbefaling, at anvise finansiering til etablering af vuggestuepladser i Børnehuset Stenhøjgård med henblik på at imødekomme behovet for flere vuggestuepladser i Frederikssund by. Beslutningen indebar samtidig, at dagplejens legestue skulle flyttes fra sine hidtidige lokaler, og at der skulle etableres nye lokaler til dagplejens legestue i tilknytning til Stenhøjgård, i den bygning der omtales Fru Jakobsens hus.

Efterfølgende har ledelsen i Børnehuset Stenhøjgård og dagplejen været i dialog om den konkrete placering, og ser fordele i flytte legestuen tilbage til sine oprindelige lokaler på Ventevej, således at Stenhøjgårds vuggestue fysisk kan være placeret i selve Stenhøjgårds bygning. På baggrund af erfaringerne med den nye hverdag på Stenhøjgård, hvor Børnehuset også har en vuggestue, vurderer ledelsen på Stenhøjgård, at det organisatorisk vil give en bedre sammenhæng mellem vuggestue og børnehave og en bedre hverdag for børn og personale, med en placering af vuggestuen på Stenhøjgård. Samtidig har Dagplejen et ønske om at komme tilbage til sin tidligere placering.

På den baggrund anbefaler Administrationen, at den tidligere besluttede placering ombyttes, så dagplejens legestue flytter tilbage til sine oprindelige lokaler, mens vuggestuen etableres i Annekset/Fru Jakobsens hus og i relevante lokaler i Stenhøjgårds øvrige lokaler.

Ombytningen vurderes at være udgiftsneutral ift. den oprindelige beslutning om finansiering, og den understøtter et ønske fra både dagplejen og Børnehuset Stenhøjgård.

Administrationen anbefaler på baggrund af dette ønske, at:

1. Den del af udvalgets beslutning af 26. juni 2025, der vedrører den konkrete placering af dagplejens legestue og vuggestue ved Børnehuset Stenhøjgård, ændres.
2. Dagplejens legestue flytter tilbage til sine oprindelige lokaler.
3. Vuggestuen i Børnehuset Stenhøjgård etableres i Annekset/Fru Jakobsens hus samt i relevante lokaler på Stenhøjgård.
4. Administrationen bemyndiges til at igangsætte og gennemføre de nødvendige bygningsmæssige tilpasninger inden for den tidligere besluttede økonomiske ramme.

Historik

Børn, familier og forebyggelse besluttede 26. juni 2025, at der skulle etableres vuggestuepladser i Børnehuset Stenhøjgård. Baggrunden var, at der var et betydeligt behov for flere vuggestuepladser i Frederikssund by både aktuelt og på længere sigt.

Med beslutningen blev Børnehuset Stenhøjgård omdannet fra børnehave til integreret institution med både vuggestue og børnehave. Den løsning indebar et behov for, at dagplejens legestue skulle flyttes fra sine hidtidige lokaler, så lokalerne kunne anvendes til vuggestue, mens dagplejens legestue fremadrettet skulle etableres i en anden bygning i tilknytning til Stenhøjgård.

Den oprindelige løsning blev valgt på et tidspunkt, hvor der var et akut behov for hurtigt at kunne etablere vuggestuepladser i Frederikssund by. Det var derfor nødvendigt at pege på en løsning, der kunne sikre pladser inden for en kort tidshorisont. Den valgte løsning kunne sikre hurtige pladser og var derfor relevant på beslutningstidspunktet. Nu er vuggestuepladserne etableret, vuggestuebørnene er startet i vuggestuen og Administrationen, dagplejen og ledelsen i Børnehuset Stenhøjgård har haft anledning til at drage erfaringer fra den nye hverdag med vuggestue på Ventevej, og er blevet klogere på de konkrete muligheder for at anvende bygningerne.

På den baggrund foreslås det nu at ændre den konkrete placering, så dagplejens legestue vender tilbage til sine oprindelige lokaler, mens vuggestuen etableres i Annekset/Fru Jakobsens hus og i relevante lokaler i Stenhøjgård.

Begrundelse for ændringerne

Der er flere grunde til, at Administrationen anbefaler den ændrede placering.

For det første understøtter løsningen fortsat det oprindelige formål om at skabe flere vuggestuepladser i Frederikssund by.

For det andet ønsker Børnehuset Stenhøjgård at anvende Annekset/Fru Jakobsens hus til vuggestue. Annekset ligger tæt på hovedbygningen, og placeringen vurderes derfor at kunne skabe bedre sammenhængskraft i institutionen. Det gælder både i forhold til børnenes overgange mellem vuggestue og børnehave og i forhold til en bedre udnyttelse af personaleressourcer på tværs af vuggestue og børnehave.

For det tredje ønsker dagplejen at vende tilbage til sine oprindelige lokaler. Den ændrede løsning imødekommer dermed dagplejens ønske og giver dagplejen mulighed for igen at anvende lokaler, som allerede er kendte og egnede til dagplejens legestueaktiviteter.

For det fjerde er den ændrede løsning udgiftsneutral. Administrationen vurderer, at projektet kan tilpasses, så ombygningen målrettes vuggestue i Annekset/Fru Jakobsens hus frem for dagplejens legestue. Samtidig er det vurderingen, at de nødvendige tilpasninger kan gennemføres inden for den tidligere besluttede økonomiske ramme.

Inddragelse

Ledelsen i Børnehuset Stenhøjgård, samt lederen af dagplejen har fremsat ønsket om ombytning for Administrationen.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed: Ingen kommentering.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da de omtalte nødvendige tilpasninger kan gennemføres inden for den tidligere besluttede økonomiske ramme.

Bilag

• Oversigtskort Dagplejens Hus og Stenhøjgård Frederikssund

Resume

Udvalget skal med denne sag tage stilling til forslag til mødekalender for 2027.

Mødekalenderen er udarbejdet på baggrund af udvalget drøftelser på det konstituerende møde den 18. december 2025 og mødekalender for 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Godkende forslag til mødekalender for udvalgets møder i 2027
2. Tage til stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, administrationscenter Slangerup eller anden lokation)
3. Drøfte, hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. herover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning:

For stemte: Anna Poulsen (F), Kenneth Jensen (A), Rasmus Petersen (Ø), Inge Messerschmidt (O), Jens Jørgensen (V) og Charlotte Drue (I)

Imod stemte: Therese Hejnfelt (C) med ønsker at udvalgsmøder i stedet placeres udenfor almindelig arbejdstid.

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Udvalget ønsker at afholde møder på skoler, klubber mv. når det er muligt.

Indstillingspunkt 3: Drøftet, idet udvalget ønsker to årlige temamøder (bookes for resten af Byrådsperioden) samt et årligt dialogmøde med rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed. Hertil kommer dialogmøder med skole-, klub- og dagtilbudsbestyrelser samt med fælleselevrådet.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A) og Tobias Daniel Isaksson (I).

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelseslovens § 20, at der for hvert regnskabsår skal træffes beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal afholdes.

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor de fagudvalgsmøderne skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen:

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

1. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende Økonomiudvalg/Byrådsmøde.
2. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste uge (onsdag) i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående uge (onsdag) - om muligt.
3. Møderne i fagudvalgene holdes enten om formiddagen med start og slut i tidsrummet 08.00 til 12.30 eller om eftermiddagen med start og slut i tidsrummet 14.00 til 17.00.
4. Møderne berammes som udgangspunkt til at vare 2 timer pr. møde, idet nogle udvalg har aftalt længere møder.

Principperne er et udtryk for den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.

Endelig er den årlige budgetvedtagelse i byrådet medtaget i mødeplanen.

Formelt skal mødeplanen vedtages forud for hvert regnskabsår, men der er ikke noget til hinder for at udvalgene har en fælles forståelse af at mødeplanen følger samme plan og kadence også i 2028.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2027 fremgår af vedlagte forslag til mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Ofte holdes udvalgsmøderne på Rådhuset, Torvet 2 i Frederikssund eller på administrationscentret i Slangerup .

Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt fysisk.

Inddragelse

Ikke vurderet relevant i denne sag.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast - Politisk mødekalender 2027 (maril)

Resume

Børn, Skole og Familie deltager i september på møder i de lokale følgegrupper for arbejdet med skolestruktur. De lokale følgegrupper består af repræsentanter fra skolernes ledelse, skolebestyrelser samt medarbejderrepræsentanter. Grupperne er etableret for at sikre, at lokale, faglige og pædagogiske perspektiver inddrages i arbejdet med udvikling af scenarier for en fremtidig skolestruktur. Udvalgets deltagelse skal understøtte den politiske forståelse af de lokale perspektiver, uden at møderne bliver opfattet som politiske forhandlinger om konkrete scenarier. Med denne sag skal udvalget med udgangspunkt heri forberede sin deltagelse på disse møder.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Drøfte sagen.

Beslutning

Drøftet, idet udvalget ser frem til at høre de lokale følgegruppers input til udvalget.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A) og Tobias Daniel Isaksson (I).

Sagsfremstilling

Stærkt inddragelsesspor i arbejdet med ny skolestruktur

Arbejdet med udvikling af en fremtidig skolestruktur i Frederikssund Kommune er tilrettelagt med vægt på en bred og løbende inddragelse af relevante aktører. Formålet er at sikre, at faglige, pædagogiske og lokale perspektiver fra skolerne kvalificerer arbejdet og indgår i analysen af scenarierne for fremtidig skolestruktur.

Inddragelsen sker gennem flere spor. Der er nedsat en central faglig følgegruppe med repræsentanter for medarbejder- og lederorganisationerne DLF, BUPL, FOA, HK, som bidrager til den overordnede kvalificering af arbejdet. Derudover er der etableret lokale følgegrupper på alle skoler med deltagelse af ledelse, skolebestyrelse samt medarbejderrepræsentanter (TR og AMR) for både skole, SFO og klub. De lokale følgegrupper fungerer som dialogforum og bidrager med input fra skolernes, SFO'ernes og fritidsklubbernes lokale kontekst.

Arbejdet understøttes desuden af løbende drøftelser i faste relevante fora, herunder skoleledermøder og koordinerende MED-udvalg for 0-16 års området.

I høringsperioden, som forventes at finde sted i perioden ultimo oktober 2026 - medio januar 2027 afholdes der skolebestyrelsesmøder og MED-møder, ligesom der gennemføres borgermøder, hvor borgere får mulighed for at bidrage.

Samlet set skal inddragelsen sikre både bred forankring og kvalificerede beslutningsgrundlag i det videre arbejde med skolestrukturen.

Lokale følgegruppemøder i august og udvalgets deltagelse på møder i september

Der har løbende, siden ultimo februar, været afholdt møder i de lokale følgegrupper på kommunens skoler, og i august gennemføres der møder igen. På møderne her vil de foreløbige analyser og vurderinger, der vedrører den enkelte skole blive gennemgået med det formål at give følgegrupperne mulighed for at drøfte analysernes indhold og bidrage til en kvalificering af det videre arbejde.

På møderne vil der blive lagt vægt på dialog og kvalificering af analyserne. Input fra følgegrupperne vil efterfølgende indgå i den samlede videre bearbejdning af analyser og scenarier, inden der træffes endelig politisk beslutning.

Børn, Skole og Familie er derefter inviteret til at deltage i møder i de lokale følgegrupper i september. Formålet med udvalgets deltagelse er ikke at drøfte eller tage stilling til konkrete løsningsmodeller, men at opnå indsigt i de perspektiver, spørgsmål og opmærksomhedspunkter, som de lokale følgegrupper finder væsentlige i relation til analyserne.

Deltagelsen giver udvalget mulighed for at få et direkte indblik i de lokale drøftelser og de forhold, som opleves som særligt betydningsfulde på de enkelte skoler. Det kan blandt andet være forhold vedrørende skolernes faglige udvikling, elevernes hverdag, lokale fællesskaber, geografi, kapacitet, specialundervisning, fritidstilbud eller andre forhold, som følgegrupperne finder særligt betydningsfulde for det videre arbejde.

Som forberedelse til udvalgets deltagelse på de lokale følgegruppemøder i september, drøfter udvalget følgende på nærværende møde:

• Formålet med udvalgets deltagelse i de lokale følgegrupper.
• Hvilke perspektiver og opmærksomhedspunkter udvalget særligt ønsker at være opmærksomme på under møderne.
• Hvordan erfaringer og indtryk fra de lokale møder kan bringes videre ind i det politiske arbejde med skolestrukturen.

Inddragelse

Forældrerepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og ledere er gennem de lokale følgegrupper løbende involveret i arbejdet med skolestruktur.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentering:

Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed, må her henvise til at vi i april anbefalede at

specialskoletilbuddene indgår i arbejdet vedr. den kommende skolestruktur.

I Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed, er en af vores opgaver, at bidrage med kommentar, input og høringssvar på alle områder der berøre handicap, Psykiatri- og udsatte områder.

At man i vores kommune er i gang med at skabe en ny skolestruktur, tænker vi er fint – og vi ser

inddragelse af

Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed i denne fase, som værende

i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

I Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed

sidder vi netop og kan bidrag med et perspektiv, for de berørte børn, hvilke rammer der kan give bedre læring, trivsel og udvikling, som samtidig har indflydelse på kommunens økonomi.

Derfor må vi endnu engang tilskynde til at man i udvalget Børn, Skole og Familie, inddrager såvel repræsentanter for specialskoleområdet som Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed i forhold til den fremtidig skolestruktur.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Børn, Skole og Familie har 30. juni 2026 afholdt temamøde om skolestruktur, hvor udvalget blev præsenteret for foreløbige analyser af scenarier for skolestruktur. Med denne sag skal udvalget drøfte udbyttet af dette temamøde. Det eksterne konsulentfirma BDO deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Drøfte sagen

Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A) og Tobias Daniel Isaksson (I).

Sagsfremstilling

Temamøde 30. juni om fremtidig skolestruktur

Børn, Skole og Familie afholdte 30. juni 2026 temamøde om arbejdet med en fremtidig skolestruktur i Frederikssund Kommune. På temamødet blev udvalget præsenteret for de foreløbige analyser af de 17 scenarier, som indgår i arbejdet med at undersøge muligheder og konsekvenser ved forskellige modeller for skolestrukturtilpasninger.

Analyserne belyser blandt andet forhold vedrørende elevgrundlag, kapacitet, økonomi, geografi, transport, faglige miljøer, fritidstilbud samt øvrige forhold, der kan have betydning for den fremtidige organisering af skoleområdet.

Temamødet havde til formål at præsentere udvalget for analyserne af de 17 scenarier, udvalget har ønsket belyst, og dermed give udvalget et fælles vidensgrundlag for det videre arbejde. Der blev ikke truffet politiske beslutninger på mødet, men analyserne danner grundlag for det videre arbejde med at tilvejebringe et forslag til en samlet fremtidig skolestruktur i Frederikssund Kommune.

Opsamling på temamødet

På nærværende møde præsenteres udvalget for tilpassede analyser, ligesom udvalget samler op på temamødet og drøfter, hvilke forhold og perspektiver udvalgets medlemmer har hæftet sig ved, hvilke dilemmaer analyserne tydeliggør samt hvilke temaer udvalget vurderer bør have særlig opmærksomhed i det videre arbejde.

Drøftelsen skal dels bidrage til at forberede udvalgets deltagelse i de lokale følgegruppemøder, hvor analyser vedrørende de enkelte skoler og lokalområder skal drøftes med repræsentanter for skolebestyrelser, ledelser og medarbejdere, dels forberede udvalget til kommende møder i september og oktober, hvor udvalget skal drøfte og beslutte samlede forslag til ny skolestruktur for hele skolevæsenet.

Administrationen lægger op til en drøftelse af blandt andet:

• Hvilke tværgående mønstre og problemstillinger udvalget hæfter sig ved på tværs af analyserne
• Hvilke styrker og udfordringer analyserne peger på i den nuværende skolestruktur og i de enkelte scenarier
• Hvilke forhold udvalget vurderer har særlig betydning for elevernes læring, trivsel og udviklingsmuligheder
• Hvilke dilemmaer analyserne tydeliggør
• Hvilke temaer der bør have særlig opmærksomhed i det videre arbejde.

Drøftelsen indgår som en del af den samlede politiske proces frem mod endelig beslutning om ny skolestruktur.

Inddragelse

Relevante aktører omkring kommunens skoler og fritidstilbud er inddraget systematisk gennem følgegrupper.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentering:

Det er svært for Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed at komme med kommentar til dette punkt, når vi ikke kender indholdet i en foreløbige analyse.

Det gør vi ikke, da vi for nuværende ikke er inviteret med til dialog, og analysen ikke vedhæftet dagsordenen.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Udvalget orienteres om dialogmødet med Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed 10. september 2026 og får mulighed for at drøfte emner, som ønskes taget op på mødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Drøfte temaer og emner, som ønskes taget op på dialogmødet med Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Beslutning

Drøftet.

Udvalget ønsker at temaet for dialogmødet med Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed er samarbejdet mellem Rådet og udvalget. Udvalget opfordrer til, at projekt ”Sammen om mindre skolefravær” i stedet tilrettelægges som et punkt på et ordinært møde i Rådet, hvor Administrationen kan bidrage med oplæg.

Administrationen udarbejder i samarbejde med udvalgets formandskab endelig dagsorden til dialogmødet.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A) og Tobias Daniel Isaksson (I).

Sagsfremstilling

Børn, Skole og Familie inviteres til dialogmøde med Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed 10. september 2026 kl. 12:00 – 13:00. Dialogmødet er en del af den løbende dialog mellem udvalget og rådet om forhold, der har betydning for børn, unge og familier med handicap eller psykiske udfordringer. Mødet giver mulighed for gensidig orientering, drøftelse af aktuelle temaer og udveksling af perspektiver på udviklingen af området.

Med denne sag orienteres udvalget om dialogmødet og gives mulighed for at drøfte eventuelle temaer eller emner, som udvalget ønsker at bringe ind i dialogen.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentering:

I Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed er vi oprigtigt glade for, at været inviteret til et dialogmødet med udvalget for Børn, Skole og Familie, da vi ser os selv som en samarbejdspartner, hvor vi kan komme med et perspektiv hvor der indtænkes i handicap, i psykiatri og i udsathed, inden der træffes beslutninger.

Rådet vil foreslå, at et af punkterne på mødet bliver:

- præsentation og drøftelse af projekt ”Sammen om mindre skolefravær”.

- frister for modtagelse af dagsordensmateriale fra Udvalget

- respons fra udvalget til Rådet på vores kommentarer

Vi glæder os meget til at mødes med jer i udvalget.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende bestemmelser i serviceloven og barnets lov. Sagen orienterer om udviklingen i omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet i Frederikssund Kommune i 2025 samt om de igangsatte og fortsatte initiativer, der skal understøtte kvaliteten i sagsbehandlingen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A) og Tobias Daniel Isaksson (I).

Sagsfremstilling

Social- og Ældreministeriet offentliggør årligt tre kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager på socialområdet. Socialområdet omfatter alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelser, og dækker det specialiserede børne- og ungeområde, det specialiserede voksenområde samt ældreområdet.

Danmarkskortene kan tilgås som interaktive kort på Social- og Ældreministeriets hjemmeside:

Danmarkskort med kommunale sammenligninger - Socialministeriet

Omgørelsesprocenten angiver andelen af sager, der omgøres af Ankestyrelsen, det vil sige sager der hjemvises, ændres eller ophæves. En hjemvisning indebærer, at sagen sendes tilbage til kommunen til fornyet behandling, typisk fordi sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at afgørelsens resultat ændres. Det er væsentligt at være opmærksom på, at omgørelsesprocenten kan være påvirket af et lavt antal realitetsbehandlede sager i Ankestyrelsen. Selv få omgørelser kan således give en relativt høj omgørelsesprocent (se bilag 1 for yderligere uddybning af omgørelsesprocenten).

Omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet i Frederikssund Kommune

Ankestyrelsen har i 2025 behandlet 16 afgørelser fra børnehandicapområdet i Frederikssund Kommune, hvilket er tre flere end i 2024. De 16 behandlede afgørelser fordeler sig således:

• 5 afgørelser (31,3 %) er stadfæstet, hvilket betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen.
• 5 afgørelser (31,3 %) er hjemvist til fornyet behandling i kommunen på baggrund af utilstrækkelig sagsoplysning. I to ud af de fem hjemviste afgørelser har kommunen efterfølgende fastholdt den oprindelige afgørelse. I én afgørelse har kommunen omgjort dele af afgørelsen og fastholdt andet. I de øvrige to afgørelser har kommunen ændret afgørelserne efter hjemvisningen.
• 6 afgørelser (37,5 %) er ændret eller ophævet, hvilket indebærer, at Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end kommunen.

I alt er 11 ud af 16 afgørelser blevet omgjort. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 68,8 %. Omgørelsesprocenten er steget med 14,8 procentpoint siden 2024 og ligger knap 10 procentpoint over landsgennemsnittet på 58,5 %. De 16 påklagede afgørelser skal set i forhold til, at der i 2025 i alt blev truffet 256 afgørelser på børnehandicapområdet i Frederikssund kommune.

Indsatser for at styrke den faglige og juridiske kvalitet

Frederikssund Kommune har fortsat et vedvarende fokus på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på det sociale område, herunder den juridiske kvalitet i afgørelserne. Børnehandicapområdet er kendetegnet ved høj kompleksitet, hvilket både afspejler sig i sagsbehandlingen og generelt i højere omgørelsesprocenter sammenlignet med det øvrige socialområde.

Myndighedsafdelingen i Center for Familie og Rådgivning har de seneste år arbejdet systematisk med en række tiltag, der skal styrke kvaliteten i sagsarbejdet. Indsatserne omfatter bl.a.:

• løbende kompetenceudvikling med fokus på gældende lovgivning og praksis
• styrket faglig sparring og etablering af fora til drøftelse af komplekse sager
• øget fokus på systematisk og tilstrækkelig sagsoplysning

Dette arbejde videreføres med henblik på fortsat at udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen. Det er ledelsens og medarbejdernes vurdering, at det systematiske fokus på faglig udvikling bidrager positivt til kvaliteten i afgørelser.

Inddragelse

Medarbejdere og ledelse er orienterede om tallene fra det opdaterede danmarkskort og bruger det aktivt i deres løbende kvalitetsarbejde.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentering:

I Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed har vi tidligere kommenteret på handicapbarometeret.

Her påpegede vi i Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed, at Ankestyrelsen i forbindelse med børnebarometeret 2025, fandt store fejlprocenter, på henholdsvis 54%, 41% og 48% i sagsbehandlinger der ikke blev påklaget, når borgere har fået et afslag.

Forskellen på Børnesagsbarometret og Danmarkskortet er:

At Børnebarometeret er en årlig, stikprøvebaseret undersøgelse af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på børneområdet (fx udsatte børn og unge).

Og Danmarkskortet (omgørelsesprocenter)er et overblik over Ankestyrelsens afgørelser i klagesager, der viser kommunernes såkaldte omgørelsesprocenter på social- og børneområdet.

Derfor henstiller vi til, at man i udvalget for Børn, Skole og Familie, forholder sig til, at der faktisk også er et kæmpe mørketal via de ikke påklaget sager.

Her er tale om børn og forældre, der faktisk ikke får den hjælp og eller den indsats, de har ret til og krav på.

Vi mener, at et relevant spørgsmål fra udvalget til de berørte afdelinger kunne være:

Når Ankestyrelsen har foretaget en stikprøvekontrol via børnebarometeret, hvordan retter de pågældende afdelinger så op på de forkerte afgørelse Ankestyrelsen finder?

Hvis dette ikke er tilfældet, så mener vi i Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed, at dette skal begrundes med et sagligt og fagligt svar, da det handler om manglende retssikkerhed for de berørte børn og forældre. Og først derefter, kan man som udvalgsmedlem forholde sig til Danmarkskortet.

Danmarkskortet: Rådet har noteret sig, at der er sket en stigning på 3 sager ift. 2024, således at i alt 16 afgørelser er anket.

I alt er 11 ud af 16 afgørelser blevet omgjort. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 68,8 %, som efter Rådets vurdering er meget alvorlig.

Omgørelsesprocenten er således steget med 14,8 procentpoint siden 2024 og ligger knap 10 procentpoint over landsgennemsnittet på 58,5 %.

Som forklaring på den høje omgørelsesprocent nævnes, at Børnehandicapområdet er kendetegnet ved høj kompleksitet, hvilket både afspejler sig i sagsbehandlingen og generelt i højere omgørelsesprocenter sammenlignet med det øvrige socialområde.

Rådet bakker op om Indsatser for at styrke den faglige og juridiske kvalitet med bl.a. kompetenceudvikling, faglig sparring mv. Dette øgede fokus på faglig udvikling skulle gerne afspejles positivt i næste års Danmarkskort.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1: danmarkskortet 2025

Resume

I denne sag præsenteres Børn, Skole og Familie samt Beskæftigelse, Erhverv og Unge for udvalgte resultater fra Ungeprofilundersøgelsen 2025/2026. Ungeprofilundersøgelsen giver et indblik i de unges virkelighed. Resultaterne omfatter bl.a. de unges trivsel, deres brug af rusmidler, deres digitale adfærd, samt kriminalitet. På mødet vil udvalgte tendenser fra undersøgelsens resultater blive præsenteret. På mødet vil Line Godsk, konsulent i Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse og Jacob Holm Jørgensen, leder af Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse præsentere udvalgte tendenser fra undersøgelsen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie samt Beskæftigelse, Erhverv og Unge, at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Præsentation fra mødet vedhæftes referatet.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A) og Tobias Daniel Isaksson (I).

Sagsfremstilling

Ungeprofilundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen 12-30 år. Undersøgelsen har fokus på unge under uddannelse med det formål at skabe aktuel viden om disse unges trivsel, sundhed, livsopfattelse og livssituation, samt at bidrage til at styrke den forebyggende indsats. Ungeprofilundersøgelsen gennemføres hvert andet år og besvares af elever i udskolingen på kommunens folkeskoler, Frederikssund Private Realskole og Slotsparkens Friskole samt elever på Ungdomsuddannelserne i Frederikssund (Frederikssund Gymnasium & HF, U/NORD, U10 og den Forberedende Grunduddannelse, FGU).

Undersøgelsen består af to spørgeskemaer – et udskolingsskema henvendt til elever i 7.-9. klasse, samt et ungeskema henvendt til elever over 15 år, der er tilknyttet en ungdomsuddannelse eller 10. klasse.

Frederikssund Kommunes ungeprofilundersøgelse er baseret på svar fra 1850 unge, hvoraf 944 er elever fra udskolingen og 906 er elever fra Ungdomsuddannelserne (Frederikssund Gymnasium & HF, U/NORD, U10 og FGU). Dette giver en høj svarprocent på 80% i udskolingen, og 87,5% for ungdomsuddannelserne. Det er frivilligt om de unge vil besvare spørgeskemaet, og deres svar er anonyme.

Undersøgelsen tager blandt andet afsæt i følgende temaer:

• Trivsel
• Skole
• Fritid
• Digital adfærd
• Rusmidler
• Kriminalitet

Ungeprofilundersøgelsen er en selvrapporteringsundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført på en given dag i perioden november og december 2025. Undersøgelsen giver udelukkende et øjebliksbillede af, hvordan den unge opfatter sin egen situation. Det er derfor svært at drage absolutte konklusioner ud fra tallene i Ungeprofilundersøgelsen.

Ungeprofilundersøgelsen blev sidst udarbejdet i 2023/2024, og resultaterne derfra kan sammenlignes med den nye undersøgelse fra 2025/2026, hvilket kan give et billede af de unges udvikling i Frederikssund Kommune. Enheden for Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse varetager denne undersøgelse.

Resultaterne fra Ungeprofilundersøgelsen præsenteres for de deltagende skoler og ungdomsuddannelser. Undersøgelsen giver dermed skolerne mulighed for at målrette lokale indsatser mod de udfordringer undersøgelsen peger på.

Samtidig bidrager resultaterne til en styrket viden om aktuelle tendenser blandt de unge, hvilket kan understøtte prioriteringen af forebyggende indsatser og øget opmærksomhed på risikoadfærd.

Desuden giver resultaterne mulighed for at kvalificere viden om de unge i Frederikssund ved at be- eller afkræfte antagelser og fortællinger. Ved at sammenligne de kommunale besvarelser med nationale tal og tendenser skabes et mere faktabaseret billede af de unge.

Inddragelse

Resultaterne præsenteres ligeledes for de deltagende skoler og ungdomsuddannelserne i kommunen.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentering:

I Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed bemærker vi, at det kun er de unge der er tilknyttet en skole eller ungdomsuddannelse, som har deltaget i undersøgelsen.

Vi ved at der er mange unge, som ikke af den ene eller anden grund kan indgå i undervisnings- eller uddannelsestilbud.

Er det et bevidst valg, at disse unge ikke repræsenteret i undersøgelsen?

Skulle dette være tilfælde, så gør vi her udvalget opmærksom på, at undersøgelsen ekskluderer en procentvis del at de berørte årgange, som man så ikke ved, hvordan de faktisk har det i forhold til de temaer, som undersøgelsen vil belyse.

I Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed, tænker vi at deres ”stemme” er vigtig, for at forstå disse grupper af kommunens børn og unge. Helt særligt i forhold til udsat- og ensomhed.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Ungeprofilundersøgelsen 25-26 - udvalgsmøder

Resume

Frederikssund Kommune deltager i et forskningsprojekt om værdiskabende budgettering på det specialiserede børnefamilieområde i perioden 2026-2028. Formålet er at udvikle en styring, der bedre understøtter faglige mål og værdiskabelse for udsatte børn, unge og familier, samtidig med at der balanceres hensyn som økonomi, retssikkerhed og kvalitet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A) og Tobias Daniel Isaksson (I).

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har fået mulighed for at deltage i et forskningsprojekt om værdiskabende budgettering

på det specialiserede børnefamilieområde. Projektet undersøger, hvordan budgetstyring i højere grad kan understøtte kommunens faglige strategier og samlede værdiskabelse for udsatte børn, unge og familier. Projektet tager udgangspunkt i en forståelse af, at styring på området skal afbalancere flere hensyn, herunder effekter, økonomi, retssikkerhed, organisatorisk kapacitet og politisk legitimitet. Formålet er at skabe et mere sammenhængende grundlag for både strategiske og politiske prioriteringer.

Projektet gennemføres som et casestudie i tre faser i perioden 2026-2028:

2026: Indledende analyser af kommunens situation og styring

2027-2028: Udvikling og implementering af et konkret styringsinitiativ

2028: Evaluering af erfaringerne.

De indledende analyser vil blandt andet omfatte dokumentanalyse, registerdata, interview og observationer. Som led i projektet modtager kommunen en statusopgørelse for værdiskabelsen på området, en analyse af styringspraksis og forslag til et udviklingsprojekt. Projektet kan dermed bidrage til at styrke kommunens arbejde med sammenhæng mellem kvalitet, resultater og økonomi.

Der henvises til bilag 1 for uddybende beskrivelse af projektet.

Inddragelse

I den indledende analysefase vil forskerne foretage interview med medarbejder- og ledelsesrepræsentanter. Derudover vil alle medarbejdere og ledere i Center for Familie og Rådgivning blive løbende orienteret i projektets fremdrift og inddraget efter behov. Afhængigt af hvilke projektinitiativer, der skal arbejdes med, vil der også være mulighed for inddragelse af unge, forældre, civilsamfund og andre relevante samarbejdspartnere.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentering:

I Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed finder vi det positivt, at der arbejdes med at udvikle en mere helhedsorienteret tilgang til økonomistyring, hvor økonomi, faglighed, kvalitet, resultater og langsigtede konsekvenser tænkes sammen.

Det er første gang i Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed bliver orienteres om, at vi i Frederikssund kommune deltager i forskningsprojektet ”værdiskabende budgettering.”

Derfor kommer der også her en længere og uddybende kommentar.

Vi er i Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed dybt bekymrede for anvendelsen af værdiskabende budgettering som styringsværktøj på handicapområdet, og her Børnehandicapområdet.

Vores bekymring handler ikke om, hvorvidt kommunen skal have en ansvarlig økonomistyring. Det skal den naturligvis.

Bekymringen handler derimod om, hvad der forstås ved værdi, når økonomiske hensyn, faglige hensyn, barnets behov og barnets rettigheder kommer i konflikt.

På handicapområdet, og her Børnehandicapområdet, er der en grundlæggende risiko for, at økonomiske hensyn kommer til at veje tungere end de menneskelige og rettighedsmæssige hensyn, hvis ikke der i styringsmodellen indbygges tydelige grænser for, hvad der kan gøres til genstand for økonomisk prioritering.

Vores hovedbudskab som udvalget skal være opmærksom på, er derfor:

Økonomisk styring skal understøtte barnets rettigheder, behov, trivsel, udvikling og deltagelse, og ikke være en målestok, der kan tilsidesætte disse hensyn.

Hvad betyder "værdi" på børnehandicapområdet?

I Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed mener vi, at det er afgørende at få præciseret, hvad der menes med "værdiskabelse", når værktøjet anvendes i forhold til børn og unge med handicap.

Et barn kan have behov for en omfattende og måske meget dyr indsats uden, at indsatsen nødvendigvis kan dokumentere en tilsvarende økonomisk gevinst for kommunen.

Det gør ikke indsatsen mindre værdifuld.

Værdien kan eksempelvis være, at barnet:

• oplever større trivsel og livskvalitet,
• kan deltage i skole og fællesskaber,
• udvikler større selvstændighed,
• oplever værdighed og selvbestemmelse,
• får mulighed for at fastholde relationer,
• undgår yderligere mistrivsel,
• får mulighed for at udvikle sine ressourcer,
• eller at familien får mulighed for at få hverdagen til at fungere.

En stor del af denne værdi kan være både vanskelig og uhensigtsmæssig at omsætte til økonomiske mål.

Vi er derfor bekymrede for formuleringen om at skabe "størst mulig værdi pr. krone".

På børnehandicapområdet må "værdi pr. krone" ikke udvikle sig til en logik, hvor den indsats, der er billigst, indirekte bliver betragtet som den mest værdiskabende.

En dyr indsats kan være den rigtige indsats, og en billig indsats kan være den forkerte.

Det afgørende må være, om indsatsen er fagligt og rettighedsmæssigt begrundet og imødekommer barnets konkrete behov.

En særlig bekymring ved begrebet "trade-off"

Analysen lægger op til, at der skal arbejdes med "trade-offs mellem forskellige bundlinjer" og med håndtering af trade-offs mellem forskellige hensyn på ledelsesmæssigt og politisk niveau.

I Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed mener vi, at dette kræver en langt tydeligere beskrivelse af, hvilke hensyn der legitimt kan afvejes mod hinanden, og hvilke hensyn der ikke bør kunne tilsidesættes af økonomiske hensyn.

Det er eksempelvis legitimt at diskutere:

• hvordan en indsats organiseres,
• om en indsats kan tilrettelægges mere effektivt,
• hvordan medarbejdernes kompetencer anvendes bedst muligt,
• eller hvordan forskellige organisatoriske løsninger kan understøtte bedre resultater.

Men vi finder det meget problematisk, hvis barnets rettigheder, værdighed eller et dokumenteret fagligt behov bliver behandlet som en "bundlinje", der kan opvejes mod kommunens økonomi.

Derfor bør værktøjet tydeliggøre:

Hvis økonomi og barnets rettigheder står i konflikt – hvad vægter så højest?

Hvis en fagligt begrundet indsats er dyr, men nødvendig for barnet – kan økonomien så begrunde, at barnet får en anden og måske dårligere indsats?

Hvis en billigere løsning giver dårligere trivsel eller udviklingsmuligheder for barnet – kan den så stadig betegnes som mere værdiskabende?

Det er efter vores opfattelse helt afgørende spørgsmål, hvis værktøjet skal anvendes på børnehandicapområdet.

Barnets rettigheder må ikke være en "bundlinje" blandt andre

I analysen indgår retssikkerhed som én af flere dimensioner i vurderingen af værdiskabelse.

Vi mener, at der her er behov for en vigtig nuancering.

Barnets rettigheder bør ikke alene betragtes som én blandt flere bundlinjer, der kan vejes op imod økonomiske hensyn.

Rettigheder er en ramme for kommunens handlinger.

Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed anbefaler derfor, at værktøjet indeholder et tydeligt rettighedsmæssigt værn, hvor det fremgår, at:

Økonomiske hensyn ikke kan begrunde tilsidesættelse af barnets rettigheder, barnets tarv eller en konkret fagligt begrundet vurdering af barnets behov.

Det enkelte barn må ikke blive reduceret til et outcome

I Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed ser vi positivt på ambitionen om at styrke fokus på outcomes og progression. Analysen peger blandt andet på trivsel, skolegang, fravær, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning som mulige outcomes.

Men også her er der behov for forsigtighed.

Børn med handicap udvikler sig forskelligt og individuelt, og udvikling kan ikke altid måles gennem standardiserede indikatorer.

Et barn kan eksempelvis have en meget lille målbar progression, men samtidig have opnået noget, der har stor betydning for barnets liv – eksempelvis at kunne deltage i en aktivitet, kommunikere et behov, indgå i en relation eller opleve større tryghed.

Derfor bør kvalitative erfaringer og barnets eget perspektiv have en lige så legitim plads som kvantitative data.

Det bør være muligt at dokumentere den menneskelige værdi, også når den ikke kan omsættes til et tal.

Barnets og familiens perspektiv skal være en central kilde til viden

Analysen beskriver inddragelse af unge, forældre, civilsamfund og samarbejdspartnere som en mulig del af udviklingen af styringen.

Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed mener imidlertid, at dette bør være mere end en mulighed.

Hvis formålet er at forstå, hvad der skaber værdi, må man nødvendigvis spørge dem, som værdien skal skabes for.

Børn og familier bør derfor ikke alene inddrages for at kvalificere kommunens styring. De bør være med til at definere, hvad god kvalitet og værdiskabelse er.

På børnehandicapområdet er dette særligt vigtigt, fordi kommunen kan have ét perspektiv på, hvad der er en effektiv indsats, mens barnet og familien kan opleve noget helt andet.

Der bør derfor være en systematisk metode til at inddrage:

• barnet eller den unge,
• forældrene,
• eventuelt søskende, hvor det er relevant,
• fagpersoner tæt på barnet,
• og relevante handicaporganisationer.

"Værdi" skal også vurderes over et helt liv – ikke kun i et budgetår

Vi er i Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed positive over for analysens fokus på langsigtede konsekvenser.

Dette perspektiv bør imidlertid være helt centralt på børnehandicapområdet.

En indsats, der er dyr i barnets tidlige år, kan være afgørende for barnets videre udvikling og livsmuligheder.

Omvendt kan en besparelse på kort sigt medføre:

• øget mistrivsel,
• øget belastning af familien,
• tab af skolegang,
• mindre deltagelse i fællesskaber,
• øget behov for støtte senere,
• eller større udgifter for kommunen på længere sigt.

Derfor bør økonomiske vurderinger ikke alene tage udgangspunkt i det enkelte budgetår.

Der bør være en forpligtelse til at synliggøre de menneskelige og økonomiske konsekvenser på længere sigt.

Faglighed og relationer skal vægte højere

Analysen peger på organisationens kapacitet, blandt andet sygefravær, personaleomsætning, antal sager pr. sagsbehandler, rettidig opfølgning, rådgiverskift og ventetid.

Det er relevante mål.

Men vi savner et tydeligere fokus på den relationelle og faglige kvalitet.

På børnehandicapområdet er kontinuitet, specialiseret viden og kendskab til det enkelte barn afgørende.

Et højt antal rådgiverskift kan eksempelvis måske måles som et organisatorisk problem, men den egentlige konsekvens er, at barnet og familien igen og igen skal fortælle deres historie til nye mennesker.

Det menneskelige perspektiv skal derfor ikke blot være et supplement til styringsdata.

Det skal være en del af definitionen af kvalitet.

Politikerne skal have synliggjort de menneskelige konsekvenser

Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed finder det positivt, at analysen ønsker at give politikerne et bredere billede af målgrupper, behov, indsatser, økonomi, kapacitet og dilemmaer.

Men hvis politikerne skal kunne træffe legitime beslutninger, er det ikke tilstrækkeligt at vise den økonomiske konsekvens af en prioritering.

Hvis der eksempelvis foreslås en besparelse eller effektivisering, bør politikerne samtidig kunne se:

• Hvor mange børn berøres?
• Hvilke børn berøres?
• Hvilke rettigheder og behov berøres?
• Hvilke faglige konsekvenser forventes?
• Hvilke konsekvenser får det for børnene og familierne?
• Hvilke konsekvenser kan forventes på længere sigt?
• Hvad siger børnene og familierne selv?
• Hvilke risici er der for øget mistrivsel eller behov for yderligere støtte?

En økonomisk besparelse bør aldrig præsenteres uden samtidig at synliggøre den menneskelige pris, hvis der er en sådan.

Samlet anbefaling

I Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed er vi ikke imod, at kommunen arbejder med økonomisk ansvarlighed, eller ønsker at sikre, at ressourcerne anvendes bedst muligt.

Vi er derimod bekymrede for, at begrebet "værdiskabende budgettering" kan udvikle sig til en styringslogik, hvor det økonomisk målbare får større vægt end det menneskeligt og rettighedsmæssigt væsentlige.

På børnehandicapområdet er dette en særlig risiko.

Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed anbefaler derfor, at værktøjet justeres, så følgende principper fremgår tydeligt:

1. Barnets tarv, rettigheder, værdighed og behov er grundlæggende forudsætninger for værdiskabelse – ikke blot én bundlinje blandt flere.
2. Økonomiske hensyn må ikke i sig selv begrunde en indsats, der fagligt vurderes utilstrækkelig til at imødekomme barnets behov.
3. Der skal være tydelighed om, hvilke hensyn der kan afvejes økonomisk, og hvilke der ikke kan.
4. Barnets og familiens perspektiv skal være en central del af definitionen af værdi og ikke blot et input til bedre økonomistyring.
5. Kvalitative forhold som trivsel, relationer, værdighed, deltagelse og livskvalitet skal tillægges reel betydning, også når de ikke kan omsættes til økonomiske nøgletal.
6. Alle væsentlige økonomiske prioriteringer bør ledsages af en vurdering af de menneskelige, faglige og rettighedsmæssige konsekvenser.
7. Det langsigtede perspektiv skal omfatte både kommunens økonomi og barnets liv, udvikling og muligheder.

Afslutning

Det bør efter vores opfattelse være helt grundlæggende, at kommunens økonomi er til for borgerne – og ikke omvendt.

Et barn med handicap er ikke en udgiftspost, der skal skabe størst mulig værdi pr. krone.

Barnet er et menneske med rettigheder, behov, ressourcer, relationer og mulighed for udvikling.

Derfor bør spørgsmålet ikke alene være:

"Hvilken indsats skaber mest værdi for pengene?"

Det bør først og fremmest være:

"Hvad har dette barn brug for, for at kunne leve et så godt, værdigt og meningsfuldt liv som muligt – og hvordan sikrer vi, at kommunens ressourcer understøtter dette?"

Det er efter vores opfattelse den nødvendige balance mellem økonomisk ansvarlighed og et menneskeligt, fagligt og rettighedsbaseret børnehandicapområde.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1: Uddybende beskrivelse af casestudiet

Beslutning

• Sikre skoleveje
• Børnesundhed
• Mødeplanlægning

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A) og Tobias Daniel Isaksson (I).

Sagsfremstilling

• Årshjul 2026
• Nye legeredskaber på legepladsen i Børnehuset Savannen er opsat
• Pasningsgaranti på dagtilbudsområdet
• Forberedte undervisningsforløb i tilfælde af vikardækning på skolerne

Bilag

• Årshjul 2026 Børn Skole og familie_august

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.