Børn, Skole og Families møde den 04. maj 2026

Resume

I november 2025 blev der afholdt afstemning om frokostordning i kommunens dagtilbud. Afstemningsresultatet viser, at syv nye børnehuse har stemt ja til frokostordning. Der er behov for istandsættelse af køkkener i alle syv børnehuse. Med denne sag skal Børn, Skole og Familie anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives en tillægsbevilling til finansiering af anlægsprojektet for istandsættelse af køkkener i de syv nye børnehuse samt for tilpasning af køkken i ét eksisterende køkken, herudover til afledte køkkendriftsudgifter.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie, over for Økonomiudvalget og Byrådet, anbefaler, at:

1. Godkende tillægsbevilling i 2026 svarende til bruttoanlægsudgifter på 2,926 mio. kr. til udførelsen af anlægsarbejde i otte køkkener, som samtidig frigives
2. Godkende en tillægsbevilling i 2026 til afledte køkkendriftsudgifter på i alt kr. 384.000 årligt til 16 børnehuse
3. Udgifter til afledte køkkenudgifter på i alt 384.000 kr. årligt fra 2027 indarbejdet i budget 2027-2031

Sagsfremstilling

Baggrund

I henhold til Dagtilbudslovens §16 skal alle kommuner tilbyde et sundt og nærende frokostmåltid i kommunale dagtilbud. I Frederikssund Kommune er det politisk besluttet, at der tilbydes frokostordning fra en ekstern madleverandør, som leverer varm og kold mad, som færdigtilberedes af en lokal køkkenassistent i børnehuset. 15. november 2023 blev det lovpligtige EU-udbud om frokostordning i Frederikssund Kommunes dagtilbud afgjort ved et valg af den eksterne leverandør Fru Hansens Kælder.

Siden 2023 har der været afholdt to afstemninger. Èn i 2023 og én i 2025. På nuværende tidspunkt har ni børnehuse frokostordning.

Da der i uge 48, ultimo november 2025, blev afholdt afstemning for perioden 2026-2028, stemte de nuværende ni børnehuse og yderligere syv børnehuse, ja til frokostordning.

Dermed vil i alt 16 af kommunens 29 børnehuse fremover have frokostordning.

Økonomi forbundet med istandsættelse af køkkener

I Frederikssund Kommune er det politisk besluttet, at frokostordning i dagtilbud er 100% forældrefinansieret. Det betyder at forældrene afholder alle udgifter til frokostordningen, herunder levering og håndteringen ved en køkkenansat i den enkelte institution. Forældrene kan dog ikke lovligt opkræves for afledte anlægsudgifter.

Frokostordningen fra Fru Hansens Kælder kan karakteriseres som værende delvis egenproduktion, og børnehusene har derfor behov for, at der istandsættes køkkener til formålet. Da det er en forudsætning for etablering af frokostordningen, at køkkenerne i børnehusene er tilpasset til formålet, har Administrationen siden afstemningsresultatet forelå gennemgået køkkenfaciliteterne i alle nye børnehuse i samarbejde med Fru Hansens Kælder og lederne i børnehusene med henblik på at identificere behovet for den nødvendige istandsættelse af børnehusenes køkkener, således at disse lever op til fødevaremyndighedernes bestemmelser, herunder tidsplan og estimerede omkostninger for dette.

Gennemgangen af børnehusenes eksisterende køkkenfaciliteter viser, at der er forskel på hvor omfattende istandsættelsesbehovet er. Der er dog i alle børnehuse behov for væsentlig istandsættelse. Ud over de syv nye børnehuse, har køkkenet i Børnehuset Skuldshøj, der allerede i dag har frokostordning, behov for istandsættelse. Børnehuset Skuldshøj fik ikke lavet køkkenistandsættelse i forbindelse med det seneste renoveringsarbejde i 2024. Der er behov for at istandsætte Skuldshøjs køkken nu.

På baggrund af gennemgangen estimeres anlægsudgifter til 4,281 mio.kr. forbundet med ombygningen af køkkenerne i de syv nye børnehuse samt Skuldshøj.

Ombygning er forskellig fra børnehus til børnehus, men indeholder samlet set følgende delelementer:

• Nedtagning af eksisterende installationer
• Etablering af niveaufri adgang til levering af fødevarer
• Ombygning af lokale ift. vvs, el, belysning, udluftning m.v.
• Ændring af kloakforhold
• Indkøb af hårde hvidevarer, blødgøringsanlæg
• Indkøb af køkkenmoduler
• Tilretning af brandanlæg, så mad-os ikke aktiverer brandalarm
• Trappelift
• Akustikregulering
• Indkøb af service, køkkenudstyr, rulleborde m.v.
• Rådgivning, pulje til uforudsete udgifter

Udgifterne fordeler sig som følger:

Der er i budget 2026 afsat bruttoanlægsudgifter på 1,355 mio. kr. til køkkener i børnehuse, som er frigivet ved budgetvedtagelsen for 2026. I nærværende sag søges der derfor tillægsbevilget og frigivet bruttoanlægsudgifter for 2,926 mio. kr. Det samlede budget i 2026 udgør herefter 4,281 mio. kr., som svarer til de angivne estimerede omkostninger ovenfor.

Etableringen af køkkenerne udbydes straks efter der er afsat budget til formålet, og forventes udført i løbet af 2026. I takt med at køkkenerne er klar, igangsættes frokostordningen.

Afledte driftsomkostninger til drift af køkkener

Ydermere viser erfaringer fra de seneste to år med frokostordning, at der er afledte driftsomkostninger forbundet med frokostordningen i de enkelte børnehuse svarende til ca. 24.000 kr. pr. børnehus pr. år. Disse udgifter dækker:

• Indkøb og udskiftning af filtre til opvaskemaskiner
• Løbende udskiftning af service når det går i stykker
• Løbende udskiftning af mindre og større maskiner når disse går i stykker f.eks. blender, brødskærer mv.
• Service og reparation på hårde hvidevarer ud over filter

Disse udgifter gælder for samtlige børnehuse med frokostordning. Der har dog ikke tidligere været afsat budget hertil, hvorfor området selv har dækket merudgifterne. Med 16 børnehuse med frokostordning beløber de afledte anlægsudgifter sig til i alt 384.000 kroner årligt.

Videre proces

Børn, Skole og Familie skal med denne sag anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet, at finansieringen af køkkenerne samt afledte køkkendriftsudgifter sikres gennem tillægsbevilling.

Når der er anvist midler til klargøring af køkkener, påbegyndes rekruttering af køkkenpersonale til børnehusene. Udgifter til mad, levering og køkkenpersonale afholdes indenfor forældrebetalingen.

Næste afstemning finder sted i efteråret 2027, og frem mod det tidspunkt, vil Administrationen i samarbejde med de resterende børnehuse, der ikke i dag har frokostordning, gennemgå disses eksisterende køkkener, med henblik på at estimere forventede udgifter på istandsættelse.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i rådet for handicap, psykiatri og udsathed for ud for udvalgsmødet. Evt. kommentarer opdateres sagen inden udvalgsmødet.

Økonomi

Drift:

Center for Økonomi bemærker, at der er en afledt driftsudgift på tværs af børnehusene på 352.000 kr. årligt, der ikke kan finansieres igennem nærværende takster. Hvis tillægsbevillingen godkendes, vil bevillingsbehovet i 2026 blive håndteret ved næste budgetopfølgning, imens det for 2027-2030 vil blive indarbejdet i budgettet som en teknisk korrektion.

Anlæg:

Der er i budget 2026 afsat bruttoanlægsudgifter på 1,355 mio. kr. til Køkkener i børnehuse, som er frigivet ved budgetvedtagelsen for 2026. I nærværende sag søges der tillægsbevilget og frigivet buttoanlægsudgifter for 2,926 mio. kr. Det samlede budget i 2026 udgør herefter 4,281 mio. kr., som svarer til den angivne projektsum i sagen.

Tillægsbevillingen søges finansieret ved kommende budgetopfølgning pr. 30. juni 2026 for at sikre anlægsrammeoverholdelse i 2026.

Resume

I nærværende sag præsenteres de prognosticerede udgifter i 2026 samt de afledte forslag til tillægsbevillinger. Derudover forelægges en opfølgning på budgetinitiativerne i budgetaftalen for 2026-2029.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 12,0 mio. kr. på serviceudgifterne på dagtilbudsområdet.
2. Der gives en tillægsbevilling på 1,7 mio. kr. på serviceudgifterne på Skole- og klubområdet
3. Der gives en tillægsbevilling på 9,8 mio. kr. på serviceudgifterne på familieområdet.
4. Der gives en tillægsbevilling på 5,0 mio. kr. på overførselsudgifterne på familieområdet.
5. Der foretages en budgetreduktion (merindtægt) på 3,0 mio. kr. på den centrale refusionsordning.
6. Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. i 2026 på bruttoanlægsudgifterne, som overføres til 2028.
7. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.
8. De ændrede takster vedrørende forældrebetaling på dagtilbudsområdet godkendes.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver samlet anledning til stigning i de forventede udgifter på 25,5 mio. kr., der fordeler sig med et merforbrug under dagtilbudsområdet på 12,0 mio. kr., et merforbrug under Skole- og klubområdet på 1,7 mio. kr. samt et merforbrug under familieområdet på 11,8 mio. kr.

Dagtilbud

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter på 12,0 mio. kr., der alene kan henføres til implementeringen af bedre og billigere dagtilbud besluttet som en del af finansloven for 2026. I henhold til beslutning i Børn, Skole og Familie, Økonomiudvalg og Byråd i marts 2026 bliver de 12,0 mio. kr. anvendt på følgende måde:

• Merforbrug på 7,0 mio. kr. til ansættelse af 22,5 årsværk i de kommunale børnehuse pr. 1. juni 2026 (beregnet ud fra en årsværk-pris på 529.667 kr., hvilket svarer til gennemsnitslønnen på dagtilbudsområdet i 2026).
• Mindreindtægt på 3,3 mio. kr. som følge af sænkelse af forældrebetaling pr. 1. juni 2026.
  • Taksten for dagplejen ændres fra 3.661 kr. pr. md. til 3.119 kr. pr. md.
  • Taksten for vuggestuen ændres fra 3.872 kr. pr. md. til 3.689 kr. pr. md.
  • Taksten for børnehaven ændres fra 2.312 kr. pr. md. til 2.021 kr. pr. md.
• Merforbrug på 1,3 mio. kr. vedrørende øget takst til private institutioner.
• Merforbrug på 0,4 mio. kr. vedrørende privat pasning og pasning af eget barn.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at kommunens likviditet og serviceramme øges tilsvarende i 2026, hvorfor de stigende udgifter hertil ikke isoleret set medgår til at presse servicerammeoverholdelsen i 2026.

Endvidere bemærkes det, at det konkrete lovgivningsarbejde i skrivende stund er sat i bero grundet de igangværende regeringsforhandlinger.

Fordrevne ukrainere

I 2026 forventes et merforbrug på 1,9 mio. kr. til fordrevne ukrainere, hvilket primært udgøres af udgifter til personale i børnehusene. Det forsøges at finansiere så stor en del heraf inden for eksisterende rammer.

Skole og klub

Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til et forventet merforbrug på 1,7 mio. kr. på Skole og klub. Merforbruget udgøres primært af følgende:

• Merforbrug på 5,7 mio. kr. vedrørende specialundervisning, som primært skyldes, at elever bliver visiteret til dyrere specialtilbud end forventet
• Merforbrug på 1,2 mio. kr. som følge af flere udgifter til ledere på almenskolerne.
• Mindreforbrug på 1,6 mio. kr. som skyldes færre elever på efterskoler.
• Mindreforbrug på 1,5 mio. kr. som følge af færre børn i SFOerne end forventet.
• Mindreforbrug på 1,5 mio. kr. på Skole IT grundet mindre presserende initiativer og ikke-kritiske moderniseringer udskydes til 2027. Der vil stadig være fokus på at beskytte drift, sikkerhed og lovmedholdelighed.
• Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på det centrale driftsbudget til naturindsatser.
• Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. som følge af uforbrugte midler vedrørende rekruttering og fastholdelse.

Fordrevne ukrainere

I 2026 forventes et merforbrug på 4,7 mio. kr. til fordrevne ukrainere, hvilket primært kan henføres til udgifter til modtageklasser. Det forsøges at finansiere så stor en del heraf inden for eksisterende rammer.

Specialundervisning

Der forventes i 2026 et merforbrug på specialundervisningsbudgettet svarende til 5,7 mio. kr. Dette skyldes primært, at eleverne, grundet mere komplekse og udtalte behov, visiteres til dyrere specialtilbud end forventet.

Familieområdet

Budgetopfølgningen for Familieområdet viser et samlet forventet merforbrug på 11,8 mio. kr., der udgøres af et merforbrug på hhv. 9,8 mio. kr. under serviceudgifter og 5,0 mio. kr. under overførselsudgifter samt en merindtægt under den centrale refusionsordning på 3,0 mio. kr.

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet merforbrug på 9,8 mio. kr., der kan henføres til følgende:

• Merforbrug på 12,5 mio. kr. vedrørende anbringelser. Merforbruget kan i alt væsentlighed henføres til to særligt dyre anbringelsessager.

• Mindreforbrug på 2,7 mio. kr. vedrørende støttende indsatser, som primært skyldes implementering af nye servicestandarder.

Overførselsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til, at de forventede overførselsudgifter i 2026 øges med 5,0 mio. kr., som følge af forventning om et øget antal modtagere af tabt arbejdsfortjeneste.

Den centrale refusionsordning

Budgetopfølgningen giver anledning til, at de forventede indtægter fra den centrale refusionsordning øges med 3,0 mio. kr.

I bilag 1 redegøres der budgetopfølgningens resultater på driften.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug i 2026 på 0,5 mio. kr. for bruttoanlægsudgifterne under Børn, Skole og Familie, som overføres til 2028.

Mindreforbruget vedrører følgende anlæg:

• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedrørende Klub, som overføres til 2028.

I bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Børn, Skole og Familie nærmere.

Opfølgning på budgetaftale 2026-2029

På Børn, Skole og Familie er der i alt 10 ændringsforslag, hvoraf seks er implementeret, tre er delvist implementeret og en ikke er implementeret. Tidsplanen for budgetforslaget vedrørende NEST er på baggrund af beslutning i byrådet ændret og implementeres først i skoleåret 2027/2028.

I bilag 3 redegøres nærmere for opfølgningen på budgetaftale 2026-2029.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

På driften øges budgettet med 25,5 mio. kr. via tillægsbevillinger fordelt med en merbevilling på 23,5 mio. kr. på serviceudgifter, en merbevilling på 5,0 mio. kr. på overførselsudgifter og en mindrebevilling på 3,0 mio. kr. på den centrale refusionsordning.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til et mindreforbrug for bruttoanlægsudgifterne på 0,5 mio. kr. i 2026, som overføres til 2028.

Bilag

• Bilag 1 Budgetopfølgning pr 31032026 - drift - Børn, Skole og Familie
• Bilag 2 Anlæg - budgetopfølgning 31-3-2026 (BSF)
• Bilag 3 Opfølgning på budgetaftalen pr. 31. marts 2026

Resume

Byrådet har anmodet Administrationen om at udarbejde forslag til budgetinitiativer, som kan indgå i det videre arbejde med budget 2027 – 2030. Endvidere er det besluttet, at fagudvalgene på deres møder i maj og juni præsenteres for en status på de temaer, der indgår i arbejdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Foreløbige temaer, der arbejdes med i budgetprocessen 2027-2030, tages til efterretning.
2. Drøfte evt. forslag til yderligere temaer i arbejdet med budgetprocessen for 2027-2030.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 25. februar 2026 tids- og procesplan for arbejdet med budget 2027 – 2030, som blandt andet indebærer, at:

• Administrationen udarbejder forslag til budgetinitiativer, således at der hvert år tilvejebringes midler i budgetarbejdet til finansiering af den demografiske vækst samt andre udefrakommende ændringer, herunder nye politiske tiltag, jf. den økonomiske politik for 2026 -2029.
• I forhold til arbejdet med budgetinitiativerne vil effektiviseringer og reduktioner på serviceudgifterne være helt centrale. Der vil dog også være behov for at undersøge andre udgiftsposter – herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler mv.
• En orientering om hvilke temaer, der arbejdes med i administrationen, vil indgå i fagudvalgenes drøftelser på møderne i maj og juni måned. Ligeledes vil de konkrete budgetinitiativer fremgå af budgetmappen inden sommerferien.

Status på arbejdet med budgetinitiativer

Til brug for ovennævnte er en status på samtlige temaer for de respektive udvalg vedlagt som arbejdspapir, i den politiske budgetmappe (fagudvalg maj måned).

Bilaget vil efter den politiske behandling blive opdateret, hvorefter de konkrete beskrivelser vil blive udarbejdet, så de kan indgå i budgetmappen til Byrådets temamøde II om budget 2027-2030 den 24. juni.

Strategiske projekter

Som led i en videreudvikling af budgetprocessen er det besluttet at der også udarbejdes en række strategiske projekter, som skal frigøre ressourcer til politisk prioritering på længere sigt.

De strategiske projekter skal styrke det flerårige sigte i budgetprocessen og kan f.eks. indeholde

strukturændringer, budgetanalyser eller omorganiseringer indenfor et område. De strategiske projekter kan også være investeringer på længere sigt, som kan frigøre ressourcer til politisk prioritering. I modsætning til

budgetinitiativerne som denne sag giver en status på, vil de økonomiske konsekvenser af de strategiske projekter først blive konkretiseret senere afhængig af politiske retning, der bliver fastlagt for projekterne af Byrådet. Men beslutningen om igangsætning af de strategiske projekter sker som led i budgetvedtagelsen. Samlet set vil en kombination af mulighedskatalogerne med de strategiske projekter give et større politisk handlerum til at skabe økonomisk råderum for omprioriteringer på længere sigt i budgetlægningen.

Fortsat politisk proces

Der afholdes tre temamøder om budget 2027-2030 for det samlede Byråd henholdsvis 29. april, 24. juni samt 24. august.

• Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2027-2030 den 26. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 2. september.
• De politiske forhandlinger om budget 2027-2030 vil foregå den 18. - 22. september.
• Partiernes eventuelle ændringsforslag til budgettets 2. behandling skal fremsendes senest torsdag 24. september kl. 8.00.

Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag 1. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag 7. oktober.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres respektive ansvarsområder - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg vurderer, hvordan de vil kunne invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

2. Høringsprocessen

Den offentlige høring vil foregå i perioden fredag den 28. august - mandag den 14. september. I den forbindelse gøres 1. behandlingsforslaget og samtlige budgetinitiativer tilgængelige på kommunens hjemmeside. De indkomne høringssvar bliver løbende offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Hoved MED-udvalget kvalificerer de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III den 24. august. Budgetforslaget planlægges drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget i høringsperioden 28. august - 14. september. Hoved MED-udvalget deltager som tidligere i budgettemamøder med Byrådet.

3. Budgetsamtaler – møde med borgerne

Der inviteres til budgetsamtaler med politikerne på fire lokationer i kommunen i juni måned. Herudover fastholdes et borgermøde i Valhal efter sommerferien i budgethøringsperioden.

Økonomi

Der udarbejdes et katalog indeholdende budgetinitiativer med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

Kataloget vil indgå i de videre politiske drøftelser frem imod Byrådets budgetvedtagelse den 7. oktober.

Resume

Bestyrelserne i kommunens dagtilbud, skoler og fritidsklubber, skoleområdets fælles elevråd samt Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed er væsentlige samarbejdspartnere for Børn, Skole og Familie. I den forgange udvalgsperiode har det formelle samarbejde primært været centreret omkring to årlige dialogmøder med bestyrelserne og én med fælles elevråd. Børn, Skole og Familie skal med denne sag beslutte den strukturen for den formelle møderække med områdets samarbejdspartnere i indeværende byrådsperiode.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Beslutte møderække med udvalgets samarbejdspartnere

Sagsfremstilling

En ny udvalgsperiode markerer et naturligt tidspunkt at tage stilling til, hvordan samarbejdet med relevante parter på udvalgets område fremover skal tilrettelægges.

Et velfungerende samarbejde med bestyrelser og relevante råd har stor betydning for den fortsatte udvikling af dagtilbuds-, skole- og klubområdet. Bestyrelser, fælles elevråd og Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed repræsenterer vigtige perspektiver og bidrager med viden om målgruppen og den lokale praksis og de erfaringer, der knytter sig til hverdagen i skoler, dagtilbud og klubtilbud. Et tæt, velforankret, inddragende og dialogbaseret samarbejde kan derfor styrke grundlaget for politiske drøftelser og beslutninger og samtidig understøtte ejerskab, forståelse og lokal forankring i forbindelse med udviklings- og forandringsprocesser.

Forslag til samarbejdsform

Administrationen foreslår, at udvalgets samarbejde med bestyrelser og råd på området tager afsæt i et princip om, at samarbejdet betragtes som en vedvarende og forpligtende arbejdsform, hvor disse inddrages tidligt i væsentlige temaer, og hvor dialogen kobles til relevante konkrete udviklingsspor.

Administrationen anbefaler følgende mødefora i 2026:

• Møder i alle lokale følgegrupper i arbejdet med skolestruktur (seks stk.) - august/september
• Et temamøde med skolebestyrelserne og klubbestyrelsen - november
• Et fællesmøde med forældrebestyrelserne i dagtilbud - november
• Et møde med fælleselevrådet - december
• Et dialogmøde med Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed - oktober

Temaerne for de enkelte møder tilrettelægges forud for møderne i et samarbejde mellem dagtilbud, skoler og klubber samt udvalg og Administration, således at det sikres at temaerne er aktuelle og vedkommende.

Videre proces

Administrationen vil kommunikere udvalgets beslutning videre til områdets bestyrelser og råd samt sikre, at der inviteres til møderne rettidigt.

Udvalget vil på et udvalgsmøde forud for hvert samarbejdsmøde, forberede møderne.

Inddragelse

Bestyrelser, fælles elevråd og Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed vil blive inddraget i udvælgelsen af temaer til samarbejdsmøderne samt i den konkrete planlægning.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed for ud for udvalgsmødet. Evt. kommentarer opdateres sagen inden udvalgsmødet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Børn, Skole og Familie skal drøfte en mulig nedlæggelse af mini-SFO og mini-klub fra sommeren 2027, jf. budgetaftalen for 2026-2029. Sagen skal bidrage til udvalgets videre drøftelse og eventuelle anbefaling til Byrådet i forbindelse med budget 2027, om den fremtidige organisering af overgange mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud. Drøftelsen tager afsæt i vedlagte notat om overgange, trivsel og sammenhæng for børn og forældre.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Drøfte mulig nedlæggelse af mini-SFO fra sommeren 2027
2. Drøfte mulig nedlæggelse af mini-klub fra sommeren 2027

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

I budgetaftalen for 2026-2029 fremgår det, at parterne vil drøfte muligheden for at nedlægge mini-SFO og mini-klub og i stedet lade børnene starte i SFO og klub i august samtidig med skolestart. Det fremgår samtidig af budgetaftalen, at det er vigtigt at sikre en tryg opstart for børn og forældre, og at der derfor ønskes et oplyst grundlag, inden der træffes eventuel beslutning om ændringer med virkning fra sommeren 2027.

Med denne sag forelægges udvalget det faglige afsæt for den videre politiske drøftelse. Formålet er at give udvalget et fælles grundlag for at drøfte, hvilke hensyn og opmærksomhedspunkter der skal være styrende i det videre arbejde. Der vil på udvalgets juni-møde blive forelagt en opfølgende sag, som belyser de økonomiske og kapacitetsmæssige konsekvenser ved en eventuel nedlæggelse af mini-SFO og mini-klub. De to sager kan tilsammen danne rammen for en eventuel drøftelse i forbindelse med budgetprocessen for budget 2027.

Hvad er mini-SFO og mini-klub

Mini-SFO og mini-klub er overgangstilbud for børn, der endnu ikke er startet i hhv. skole eller klub, men som er på vej dertil. Mini-SFO er et tilbud til kommende skolebørn i månederne op til skolestart, hvor de introduceres til skolens rammer, fællesskaber og pædagogiske aktiviteter. Mini-klub er tilsvarende et overgangstilbud for børn, der er på vej fra SFO til klub, hvor de gradvist vænnes til de nye fællesskaber, aktiviteter og den større grad af selvstændighed, der kendetegner klubtilbuddet.

Begge tilbud påbegyndes 1. maj i det kalenderår, hvor børnene skal starte i henholdsvis skole og klub og fortsætter indtil skolestart, om end mini-børnene typisk indgår i almindelig SFO- og klubhverdag i sommerferien.

Mini-SFO og mini-klub er to separate tilbud, og forudsætter i udgangspunktet ikke hinanden. En kommune kan altså i teorien godt have mini-SFO og ikke mini-klub og omvendt. Der kan dog være kapacitetsmæssige hensyn der betyder, at der er et indbyrdes afhængighedsforhold mellem de to tilbud. Det vil i det tilfælde knytte sig til kapaciteten i kommunens SFO-tilbud, idet der stilles større krav til kapaciteten, hvis kommunen hverken har mini-SFO eller mini-klub, da SFO'en dermed både skal rumme de kommende skolestartere og de kommende klubbørn helt frem til skolestart. Dette vil blive belyst yderligere og konkret i forhold til Frederikssund Kommune i sagen om kapacitet og økonomi på udvalgets juni-møde. Det er dog væsentligt at præcisere, at perspektiver ved fordele og ulemper ved de to tilbud, godt kan drøftes uafhængigt af hinanden.

Hovedpointer fra det vedlagte notat

Frederikssund Kommune har både mini-SFO og mini-klub.

Det vedlagte notat beskriver de faglige perspektiver ved mini-SFO og mini-klub og peger samlet set på, at der ikke er et entydigt fagligt grundlag for at fastholde mini-SFO og mini-klub som selvstændige overgangsordninger.

Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, peger på, at deltagelse i førskole (mini-SFO) kan være forbundet med lidt højere mistrivsel i børnehaveklassen, mens der ikke kan påvises sikre positive effekter på blandt andet fravær og sproglige færdigheder.

Notatet peger samtidig på, at det afgørende for børnenes trivsel er kvaliteten i overgangen og ikke, om den organiseres gennem særskilte overgangstilbud (mini-SFO og mini-klub).

Særligt for mini-SFO gælder, at for børn i udsatte positioner er mængden af skift i rammer og relationer (voksne og børn) være særligt udfordrende, og ned nedlæggelse af mini-tilbud kan have den fordel, at antallet af skift reduceres. Det forudsætter dog fortsat, at overgangen til skole i stedet planlægges og understøttes tydeligt.

For overgangen til klub peger notatet på, at en nedlæggelse af mini-klub stiller krav til tydelig brobygning og planlagt introduktion til de nye fællesskaber i klubben. Det gælder både i forhold til børnene og i forhold til forældrenes kendskab til rammer, forventninger og hverdagsliv i klubtilbuddet. En eventuel nedlæggelse vil derfor kalde på en lokalt tilrettelagt overgang, hvor børnene møder genkendelighed og tydelige voksne i overgangen til klub.

Lokal kontekst i Frederikssund Kommune

Notatet beskriver, at Frederikssund Kommune allerede arbejder systematisk med overgange mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud, men at dette arbejde ser forskelligt ud fra sted til sted.

I forhold til overgangen mellem dagtilbud og skole sker det blandt andet gennem skoleforberedende aktiviteter, besøg på kommende skoler, fælles rammer i distrikterne og overlevering af relevant viden om børnene.

Uanset om der politisk træffes beslutning om at bevare eller nedlægge mini-SFO, vil der i efteråret 2026 blive igangsat for et målrettet arbejde med at højne og i højere grad ensrette kvaliteten i overgangsarbejdet fra dagtilbud til skole på tværs af Frederikssund Kommune. En god overgang skal i mindre grad bero på lokale variationer, men være fagligt sikret og genkendelig for børn og forældre, samtidig med at arbejdet fortsat forankres lokalt i de enkelte distrikter og tilbud.

Der arbejdes også allerede med overgange på klubområdet, herunder introduktion til klubtilbuddet og børnenes møde med nye fællesskaber, voksne og rammer.

Forslag til drøftelse

Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter sagen med afsæt i følgende spørgsmål:

• Hvilke fordele og ulemper ser udvalgets medlemmer i mini-SFO?
• Hvilke fordele og ulemper ser udvalgets medlemmer i mini-klub?
• Hvad ønsker udvalget at opnå ved henholdsvis at bevare eller nedlægge mini-SFO?
• Hvad ønsker udvalget at opnå ved henholdsvis at bevare eller nedlægge mini-klub?
• Hvilke overgangsfunktioner er politisk vigtigst at sikre for børn og forældre, hvis mini-SFO bortfalder?
• Hvilke overgangsfunktioner er politisk vigtigst at sikre for børn og forældre, hvis mini-klub bortfalder?
• Hvilke opmærksomhedspunkter ønsker udvalget særligt belyst i den efterfølgende sag om økonomi og kapacitet?

Videre proces

Udvalget får på møde i juni 2026 endnu en sag om perspektiverne ved mini-SFO og mini-klub, herunder eventuel nedlæggelse heraf – med særligt fokus på forhold der vedrører kapacitet og økonomi. Sammenholdt kan sagerne fra maj og juni danne grundlag for udvalgets videre arbejde med mini-SFO og mini-klub sammen med det øvrige Byråd i forbindelse med arbejdet med budget 2027.

Inddragelse

Sagen og det vedlagte bilag er kvalificeret gennem sparring med relevante parter og fagområder i overgangsarbejdet på dagtilbuds-, skole- og klubområdet. Sparringen har haft fokus på at kvalificere beskrivelsen af den nuværende praksis og de faglige opmærksomhedspunkter ved en eventuel ændring.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed for ud for udvalgsmødet. Evt. kommentarer opdateres sagen inden udvalgsmødet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Notat - MiniSFO og miniklub

Resume

Klagenævnet for Specialundervisning, som er en klageenhed under Ankestyrelsen, har offentliggjort sin årsrapport for 2025. Rapporten giver et overblik over klager over specialundervisning i kommunerne. Opgørelsen viser, at Frederikssund Kommune i 2025 har haft et relativt højt antal klagesager. Med denne sag orienteres Børn, Skole og Familie om de nærmere detaljer, herunder om Administrationens arbejde med at nedbringe antallet af klager og omgjorte afgørelser.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvad viser årsrapporten

Klagenævnet for Specialundervisning har offentliggjort årsrapporten for 2025. Rapporten giver et overblik over antallet af klager, sagsudfald og de mest gennemgående udfordringer i kommunernes sagsbehandling. Ankestyrelsen peger blandt andet på, at mangelfulde begrundelser fortsat er den hyppigste fejl i kommunernes afgørelser, og at der i 52 procent af de realitetsbehandlede sager samlet set har været fejl i sagsbehandlingen.

For Frederikssund Kommune viser årsrapportens kommuneoversigt vedrørende folkeskolesager, at kommunen i 2025 havde 20 afsluttede klagesager. Heraf blev 14 sager behandlet, og udfaldet var, at 6 sager blev stadfæstet, 8 sager blev ændret, mens ingen sager blev hjemvist. Det betyder, at Frederikssund Kommune i de realitetsbehandlede folkeskolesager fik ændret 57 procent af afgørelserne og stadfæstet 43 procent.

Sammenholdt med landsresultatet på folkeskoleområdet ligger Frederikssund Kommune dermed over landsgennemsnittet for andelen af ændrede afgørelser. På landsplan blev 40 procent af de realitetsbehandlede folkeskolesager ændret, mens 25 procent blev hjemvist. Frederikssund Kommune adskiller sig samtidig ved, at ingen af de behandlede sager blev hjemvist. Det peger på, at udfordringen i kommunens afgørelser relaterer sig til den faktiske afgørelse, og ikke til kommunens sagsbehandling, herunder oplysning af sagerne.

Tallene skal naturligvis ses i sammenhæng med kommunens samlede sagsmængde. Børn og Skole behandlede i skoleåret 2024/2025 cirka 135 visitationssager til specialtilbud, eksklusive støtte i almenområdet. Sammenholdt med klagetallene giver det nogle overordnede pejlemærker: cirka 15 pct. af sagerne påklages, cirka 10 pct. fører til en afgørelse i nævnet, og cirka 6 pct. ender med, at nævnet ændrer kommunens afgørelse. Dermed vedrører de ændrede afgørelser en mindre del af den samlede sagsmængde.

Ovenstående er sammenfattet i sagens bilag 1.

Behov for fokus og forbedring

Årsrapporten giver anledning til et skærpet fokus på kvaliteten i kommunens afgørelser på specialundervisningsområdet. Særligt det forhold, at Frederikssund Kommune både har et relativt højt antal klagesager og en høj andel af realitetsbehandlede sager, hvor afgørelsen ændres, kalder på øget fokus.

Når det handler om børn med behov for særlig støtte, er det afgørende, at familier oplever en grundig behandling af deres sag, tydelighed om kommunens vurderinger og en tæt og tillidsfuld dialog med kommunen og skolen undervejs. Det er et komplekst område, hvor afgørelser har stor betydning for det enkelte barn og den enkelte familie. Derfor skal kommunen have et vedvarende fokus på høj kvalitet i både sagsoplysning, vurdering, afgørelse og dialog.

Når nævnet i en del tilfælde ændrer kommunens afgørelser, giver det anledning til at se grundigt på praksis og på, hvordan kvaliteten i arbejdet og samarbejdet med familierne kan styrkes.

Administrationen vil fortsætte med at lære af de sager, hvor Klagenævnet har ændret kommunens afgørelse, med henblik på at opnå endnu bedre sagsbehandling.

Konkret vil Administrationen skærpe fokus på, at der i alle sager er:

• Et stærkt, fagligt grundlag i sagerne, altså at sagerne er tilstrækkeligt oplyst og at relevante dokumenter er opdaterede og relevante
• Tydelige, velbegrundede og forståelige afgørelser
• Tidligere og tættere dialog med familier og skoler om elever, der indstilles til specialundervisning og når elever modtager afslag på specialundervisning

Administrationen vil med udgangspunkt i ovenstående forelægge en sag for Børn, Skole og Familie i foråret 2027, når årsrapporten for 2026 foreligger.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed for ud for udvalgsmødet. Evt. kommentarer opdateres sagen inden udvalgsmødet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Notat om klagesager på specialundervisningsområdet 2025

Resume

På udvalgsmøde 12. januar 2026 fik Børn, Skole og Familie en overordnet introduktion til skoleområdet. Med denne sag giver Centerchef Trine Venbjerg Hansen udvalget en grundig introduktion til almenskoleområdet, herunder relevante data, økonomi og nøgletal.

Chefkonsulent i Center for Økonomi, Mie Røpke Hansen, deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, 5. februar 2026, pkt. 14:

Taget til efterretning.

Introduktionen fortsættes på næste møde.

Præsentation fra mødet vedhæftes referatet.

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, 5. marts 2026, pkt. 23:

Udsat.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har fem almene distrikts folkeskoler, hvoraf flere er organiseret med flere lokale undervisningsafdelinger fordelt geografisk i kommunen. Skolerne varetager undervisningen for kommunens børn fra børnehaveklasse til 9. klasse og har samlet set godt 3100 elever. Derudover har kommunen et specialiseret skoleområde med Specialskolen Kærholm og øvrige specialtilbud som Skolen i Herredet, Videnscenter for Tale, Sprog og Læsning m.fl.

Under dette punkt introduceres Børn, Skole og Familie til data, nøgletal og økonomi for almenskoleområdet i Frederikssund Kommune. Introduktionen tager udgangspunkt i en præsentation, der vedlægges referatet for udvalgets møde.

Dagsorden for punktet

1. Oplæg v. Trine Venbjerg Hansen (30 min.)
2. Spørgsmål og dialog (30 min.)

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

I rådet for handicap, psykiatri og udsathed, er vi godt klar over at dette er et orienteringspunkt, som vi egentlig ikke skal give høringssvar på.

Men vi er blevet opmærksomme på, at bilaget, Notat – program for stærkere læringsfællesskaber.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed ikke har været inddraget i processen, i stærkere læringsfællesskaber, og det burde vi måske have været fra begyndelsen, da det berør børn og unge med nedsatte funktionsevner.

Programmet har fem overordnede mål:

• at udvikle en skole, som flest mulige børn kan være en del af, med stærke, mangfoldige og rummelige læringsfællesskaber

• at nedbringe antallet af børn og unge i specialtilbud

• at bidrage til et godt arbejdsmiljø og dermed sikre en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og ledere

• at styrke skolernes muligheder for at finde – og indgå i – fleksible løsninger, så flere børn forbliver i folkeskolen

• at styrke visitationsprocessen og skabe et mere dynamisk samarbejde om eleven.

I forhold til hvordan man vil arbejde med stærkere læringsfællesskaber, står der:

I arbejdet med at skabe en folkeskole for flest arbejdes der med både strukturelle ændringer, så de afspejler den praksis, skoleområdet ønsker at opnå og vi udvikler læringsmiljøer, der skaber deltagelsesmuligheder for flest muligt. Det gør vi ved at have fokus på den faglige udvikling – og på ledelsen heraf.

Der står faktisk ikke noget om hvordan elevernes hverdagspraksis kommer til at se ud. Der står heller ikke noget om hvordan man rent faktisk vil imødekomme elevernes behov, i forhold til læringsmiljøer, så de kan opnå deltagelsesmuligheder.

Det står derimod, at man vil ændre på skolerne så flest mulige kan deltage, og det kommer til at afspejling gennem strukturelle ændringer (ved at man ændrer på fx lærernes arbejdsplacering) som skoleområdet ønsker at opnå. Hvordan læringsmiljøerne skal indrettet, eller hensyn til den enkelte elev er ikke beskrevet. Der står at der kommer fokus på den faglige udvikling – og på ledelsen heraf. Men fagligudvikling, er det hos medarbejderne, eller hos eleverne?

I Råder for handicap, psykiatri og udsathed, er vi opmærksomme på, at man har et mål, der går på at man vil nedbringe antallet af børn og unge i specialskoletilbud. I Frederikssund kommune har vi p.t. 400 elever der er visiteret til et specialskoletilbud i interne regi. Derudover har vi også et ukendt antal elever der er visiteret et specialskoletilbud uden for kommunegrænsen.

I Råder for handicap, psykiatri og udsathed er vi bekymret for, at det bliver en sparøvelse hvor elever reelt ikke får det undervisningstilbud de har behov for. Derfor mener vi at man skal sikre sig, både på forhånd og på sigt, at eleverne bliver imødekommet i forhold til deres reelle behov.

I Råder for handicap, psykiatri og udsathed fremgår det desuden i bilag fra stærkere lærefællesskaber, at man i skoleåret 2023/2024 reducerede visitationsmøderne fra 6 til 2 møder årligt. I skoleåret 2025/2026 har man yderligere reduceret visitationsmøderne ned til blot 1 møde årligt. Begrundelse herfor er at:

• Den nye model giver tidligere afklaring for elever og forældre.
• Mødet afholdes i januar, så skoletilbuddet kendes i god tid inden skolestart.
• Skolerne får længere tid til at afprøve og dokumentere støttetiltag i elevens hverdag, hvilket styrker kvaliteten af indstillinger til specialundervisning.
• Dertil giver det et mere bæredygtig årshjul for de modtagende skolemiljøer
• Brobygning for eleverne til et nyt skoletilbud.
• Sammensætning af børnegrupper og planlægning af personelle forhold.

I Råder for handicap, psykiatri og udsathed vil vi sikre os, at visiteringen af elever til et specialskoletilbud sker i overensstemmelse med elevernes ret til hjælp og støtte med udgangspunkt i folkeskoleloven, og at eleverne ikke skal være ”prøvekaniner” i en spareøvelse, fordi det specialiseret skoleområde procentvis er dyre pr elev som skolerne selv bliver økonomisk ansvarlig.

Når man dykker ned i materiale, så er det ikke forkert at kalde det for, at eleverne bliver ”prøvekaniner”. Her er tale om børn den nedsatte funktioner, der ikke har kunne indgå i et alment skoletilbud. Hvorfor disse elever er visiteret til et specialskoletilbud.

For mange af disse elever, har tage uforbeholdent langt tid, at blive visiteret og får en matchende skoletilbud. Disse elever har i ventetiden mistet kompetencer som betyder, at deres behov er vikset til et mere specialiseret skoletilbud.

I projektet stærkere læringsfællesskaber, vil man have, disse elever tilbage i alment tilbuddet. Vi bliver i rådet for handicap, psykiatri og udsathed bekymret for at man kan komme til at

”hjemtage” elever til almenskolerne, som de reelt ikke kan indgå i.

Derfor ønske vi i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, at:

• Ingen elever presses tilbage i et almenskoletilbud.
• Man etablerer en reel brobygning fra special- til almen skoletilbuddet
• Man præciserer, hvad der giver udslag for, at man kan akutbehandle en elev til et specialskoletilbud.
• Man præciserer, hvem projektet er bæredygtigt for.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Notat - Program for stærkere læringsfællesskab
• Introduktion til almenskoleområdet_Børn Skole og Familie februar 2026_Udsending.pdf

Sagsfremstilling

• Nyt børnehus i Vinge
• Årshjul 2026

Bilag

• Årshjul 2026 Børn Skole og familie_maj

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.