
Overvejer du at blive kok?
Vi kan tilbyde dig at komme i praktik som kok i vores restaurant. Her tilbereder vi mødeforplejning i bedste kvalitet inspireret af årstidens friske råvarer og med respekt for håndværket. Derud over er vi Green Key certificerede og medlem af FN's Global Compact og har derfor blandt andet stor fokus på økologi, bæredygtighed og leverandørsamarbejde. Vi er desuden en restaurant, hvor god tone og trivsel er en naturlig del af hverdagen. Tag kontakt til os, hvis du er interesseret i at komme i praktik på Metalskolen.
Om virksomheden
Metalskolen Jørlunde er et kursus- og konferencecenter ejet af Dansk Metal, og ligger i naturskønne omgivelser på landet uden for Slangerup i Nordsjælland. Det betyder, at du skal være opmærksom på transportmuligheder hertil, da der er begrænset mulighed for offentlig transport og et stykke vej til nærmeste rutebilstation. Hos os tilbyder vi spændende praktikmuligheder inden for forskellige brancher.
