
Overvejer du at blive håndværker?
Vil du opleve, hvordan man vedligeholder en stor og kompleks bygning? Som praktikant i vores håndværkerteam får du indblik i driften af Metalskolens 10.000 m² – med alt fra 135 værelser til møde- og konference-lokaler, svømmehal og tekniske anlæg.
Du kan komme til at hjælpe med reparationer, teknisk vedligehold, fejlfinding og en masse andre spændende opgaver. Hver dag er forskellig – og du får mulighed for at bruge både hænder og hoved.
Tag kontakt til os, hvis du har lyst til at kommer i Praktik på Metalskolen.
Om virksomheden
Metalskolen Jørlunde er et kursus- og konferencecenter ejet af Dansk Metal, og ligger i naturskønne omgivelser på landet uden for Slangerup i Nordsjælland. Det betyder, at du skal være opmærksom på transportmuligheder hertil, da der er begrænset mulighed for offentlig transport og et stykke vej til nærmeste rutebilstation. Hos os tilbyder vi spændende praktikmuligheder inden for forskellige brancher.
