
Overvejer du at blive gartner?
På Metalskolen har vi et dedikeret gartnerteam, der vedligeholder vores smukke udearealer på 42 tønder land. Som praktikant bliver du en del af dette team og får indblik i, hvordan man med fokus på miljø og biodiversitet skaber grønne områder, der indbyder til ro og inspiration.
Afhængig af årstiden kan du komme til at arbejde med fx beskæring, beplantning, vedligeholdelse af stier og etablering af levesteder for insekter og dyr og meget meget mere.
Tag kontakt til os, hvis du har lyst til at komme i praktik som gartner på Metalskolen.
Om virksomheden
Metalskolen Jørlunde er et kursus- og konferencecenter ejet af Dansk Metal, og ligger i naturskønne omgivelser på landet uden for Slangerup i Nordsjælland. Det betyder, at du skal være opmærksom på transportmuligheder hertil, da der er begrænset mulighed for offentlig transport og et stykke vej til nærmeste rutebilstation. Hos os tilbyder vi spændende praktikmuligheder inden for forskellige brancher.
