
Prøv tømrerfaget
Hos 3Byg er du med i det daglige arbejde tømrerarbejde og er også med til at planlægge din arbejdsdag. Du kører med et team ud på dagens opgaver, hvor du lærer det grundlæggende om tømrerarbejde, herunder også en del om bæredygtig håndværk. Du går også til hånde med oprydning mm.
Vi kører typisk fra Frederikssund typisk klokken 7 hver morgenen, men skal vi fx til København på opgave, kører vi tidligere. Det kan være du også skal være en enkelt dag på vores værksted i Frederikssund.
Vi glæder os til at vise dig vores verden med træ og godt håndværk - og til have dig med.
Om virksomheden
3 BYG laver alt indenfor tømrer- og snedkerbranchen og er ofte hoved-entreprenør på både større mindre byggeprojekter. Opgaver løses både for private, for erhverv og på store byggepladser. Primært i Frederikssund og omegn, Nordsjælland, København og resten af Sjælland.
3 BYG er en relativ stor håndværkervirksomhed med 20-25 medarbejdere. Virksomheden har eksisteret i næsten 30 år og gennem alle årene har 3 BYG haft fokus på at skabe den bedste arbejdsplads for ansatte, og også plads til mennesker der kan have det lidt svært på det traditionelle arbejdsmarked.
