Frederikssund Kommunes logo

Plan: Høring af forslag til lokalplan 172 og kommuneplantillæg 020 for en højspændingsstation ved Lyngerup

Emner: Plan

Plan og teknik vedtog 3. april 2024 at fremlægge forslag til lokalplan 172 og kommuneplantillæg 020 i offentlig høring. Planforslagene er i høring fra 4. april 2024 til 2. maj 2024. Kommunen har truffet afgørelse om, at planforslagene ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Fakta om forslag til lokalplan 172

Formålet med forslag til lokalplan 172 er, at muliggøre etablering af en ny højspændingsstation syd for Lyngerup på adressen Lyngerupvej 77. Den nye højspændingsstation har et areal på ca. 2,9 ha og skal erstatte den eksisterende højspændingsstation på adressen, som har et areal på 1,6 ha. Den nye højspændingsstation skal etableres for at sikre fremtidig mulighed for tilslutning af VE-anlæg og samt sikre den fremtidige forsyningssikkerhed. Udbygning af kapaciteteten på elnettet er nødvendigt for at kunne realisere klimamålsætningerne om, at Frederikssund Kommune, som geografisk område, skal være CO2-neutral i 2045.

Den nye højspændingsstation må have en højde på højst 12,5 meter. Der må desuden etableres op til 8 lynfangere med en højde på op til 25 meter, som skal sikre anlægget mod havari forsaget af lynnedslag. Der må etableres op til 400 m2 driftbygninger i tilknytning til højspændingsstationen. Bygningerne må være i 1,5 etager og have en højde på højst 8,5 meter.

Der etableres en grøn afskærmning omkring anlægget i form at et beplantningsbælte med en bredde på minimum 7,5 meter.

Læs forslag til lokalplan 172

Læs bekendtgørelse med retsvirkninger bagerst i lokalplanen.

Fakta om forslag til kommuneplantillæg 020

Formålet med forslag til kommuneplantillæg 020 er, at ændre på kommuneplanramme LT 4.5 som muliggør et tekniskanlæg i form af et forsyningsanlæg. Ændringen af rammeområdet omfatter en geografisk udvidelse af rammeområdet tilpasset afgrænsningen af lokalplan 172. Ligeledes tilføjes til kommuneplanrammen at der må etableres et forsyningsanlæg med en højde på op til 12,5 meter med tilhørende lynfangere på op til 25 meter. Ligeledes tilføjes bestemmelse om et maksimalt bygningsareal på 400 m2 inden for rammeområdet. Forslaget til kommuneplantillægget sikrer, at lokalplan 172 er i overensstemmelse med Frederikssund Kommunes kommuneplan 2021-33.

Læs forslag til kommuneplantillæg 020

Læs bekendtgørelse med retsvirkninger bagerst i kommuneplantillægget.

Behandling af personoplysninger

Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling af lokalplanforslaget. Vi gør opmærksom på, at i forbindelse med den politiske behandling bliver dit svar i sin fulde længde offentliggjort på kommunens hjemmeside som et bilag til sagen. Desuden offentliggøres en hvidbog med en sammenfatning af alle indkomne høringssvar med afsenderens navn og adresse. Oplysninger om navn og adresse er nødvendige for identifikation af afsender og i behandlingen af høringssvarene. *

Hvis du har navnebeskyttelse eller beskyttet adresse, vil vi bede dig om at gøre opmærksom på beskyttelsen ved indsendelse af dit høringssvar via høringsmodullet eller almindelig post.

* Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af artikel 6, stk. 1, litra e i persondatalovgivningen da denne behandling er nødvendig af hensyn til udførelsen af den offentlige høringsfase i samfundets interesse og henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

.

Opret nyt høringssvar

Offentlige høringssvar

Der er endnu ikke modtaget offentlige høringssvar