Frederikssund Kommunes logo

Offentlig høring af forslag til lokalplan 182 og kommuneplantillæg 003 for en vindmølle i det nordlige Vinge

Offentlig høring af forslag til lokalplan 182 og kommuneplantillæg 003 for en vindmølle i det nordlige Vinge samt tilhørende miljøredegørelse (SMV) og (VVM) samt §25 tilladelse

Høringssvar 4

Områder: Plan og Udvikling

Lenette, Vestforbrænding
Ejbymosevej 219, 2600 Glostrup
Modtaget: 14. september 2026 kl. 07:25

Vestforbrænding I/S har gennemgået høringsmaterialet for Lokalplansforslag 182 for en vindmølle i det nordlige Vinge, herunder GIS-udtræk over lokalplanområdet og relevante bilag. Sagen omfatter udpegning af et nyt vindmølleområde med mulighed for en genanvendt vindmølle på mellem 50-100 meter, samt tilhørende teknikbygning og servicevej. Lokalplanområdet er placeret i landzone nord for Haldor Topsøe Park og omfatter ca. 9.100 m².
Afstand til fjernvarmeledning Vestforbrænding har vurderet afstanden mellem den planlagte vindmølle og eksisterende fjernvarmeledninger i området. Det fremgår af GIS-data, at hovedledningen i Vinge (DN300) ligger uden for lokalplanens byggefelt og teknikbygning, og der er således ikke umiddelbar konflikt mellem ledningens tracé og de planlagte anlæg.
Bemærkninger til lokalplanen
• Der er ingen indsigelser mod placeringen af vindmølle og teknikbygning, såfremt afstanden til fjernvarmeledningen opretholdes.
• Eventuel beplantning bør planlægges, så den ikke kommer i konflikt med ledningens respekt-zone.
• Vestforbrænding anbefaler, at kommunen sikrer, at LER-oplysninger indhentes og indgår i den endelige planlægning af anlæg, og evt. beplantning.