Frederikssund Kommunes logo

Høring: Forslag til revideret regulativ for Havelse Å

Emner: Natur

Frederikssund, Halsnæs og Hillerød Kommuner har arbejdet med en regulativrevision for Havelse Å, da det nuværende regulativ er fra 1992 og skal revideres, så det lever op til både de afvandings- og miljømæssige krav, der i dag følger af vandløbsloven mv. Kommunerne er nu klar til at sende et forslag til et nyt regulativ for Havelse Å i offentlig høring.

Overblik over materiale
Forslag til regulativ for Havelse Å inkl. redegørelse. Heri står alle de bestemmelser der vedrører fremtidigt vedligehold af Havelse Å, herunder rettigheder og pligter for hhv. bredejer og vandløbsmyndighed. Redegørelsen beskriver hvilke konsekvenser regulativet medfører. Mange af bestemmelserne i det gældende regulativ er videreført i det nye forslag, men specielt i forhold til grødeskæring, hvor frekvens og metode ændres, oprensning af bundaflejringer og kontrolmetode for vandføringsevnen foreslås betydende ændringer. En samlet oversigt over de væsentligste ændringer i regulativforslaget kan ses i redegørelsen i afsnit 2.6.

Bilag 1 og bilag 2 – Længde- og tværprofiler. Figurer der viser den teoretiske dimension (vandløbets bundkote, bredde og hældning på brinker) vandløbet har.

Bilag 3a og bilag 3b – Vandspejlsberegninger. Figurer der viser hvilke teoretiske ændringer der er i vandspejlet for hhv. det gældende regulativ og forslag til nyt regulativ.

Bilag 4 – Vegetationsundersøgelse. Heri beskrives hvilke vandplanter der blev fundet i vandløbet i 2025, og på baggrund deraf hvilken grødeskæring der anbefales fremadrettet.

Bilag 5 – Miljørapport. Heri beskrives hvilke forventede påvirkninger forslag til regulativ vil have på miljøet.

Miljørapport – Bilag 1. Bilag til miljørapporten der beskriver den afgrænsning der har været for udarbejdelse af miljørapporten.

Gældende regulativ for Havelse Å

Høring
Materialet er i høring til mandag d. 11 januar 2027. Eventuelle indsigelser og ændringsforslag sendes pr. e-mail til: natur@hillerod.dk, alternativt kan de sendes med digital post til Hillerød Kommune, eller pr. brev til adressen: Hillerød Kommune, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til materialet eller processen, eller ønsker du materialet fremsendt direkte via digital post, er du velkommen til at kontakte Rasmus Lindhede fra vandløbsteamet på vandloeb@frederikssund.dk eller 47 35 10 00

Opret nyt høringssvar

Høringssvar

Der er endnu ikke modtaget høringssvar