Aktivitetspuljen på omsorgscentrene.
Høring om Budgetforslag 2027
Høringssvar 110
Områder: Seniorer og Forebyggelse
Chanette Østergaard, Omsorgscenter Pedershave
Modtaget: 11. september 2026 kl. 13:29
Aktivitetspuljen på omsorgscentrene.
Indsigelse mod sløjfning af aktivitetspuljen på omsorgscentrene.
Vi har her på Pedershave haft stor nytte og glæde af de sidste par års midler.
De sidste to år har vi brugt aktivitetspuljen på mange forskellige aktiviteter, som har været til stor gavn for alle beboerne på Pedershave.
Vi vil nu nævne et lille uddrag af de aktiviteter, som vi har haft mulighed for at afholde, netop fordi vi har haft aktivitetspuljen.
Ture ud af huset: Næsten alle beboere har fået mulighed for at besøge Orø Zoo og/eller Roskilde Domkirke. Hertil kørte vi hele sommeren 2024 på tur med vores bus. Vi har også været flere gange på Bakken, hvor vi har spist god mad og prøvet div. forlystelser. Og det er meget mindeværdigt at opleve Korsbæk fra Matador igen. Vi har også besøgt Hundested sandskulpturer festival, hvor vi brugte nogle timer på at gå rundt og se de meget flotte sandskulpturer. Og inden sommer, tog vi en tur i biografen og så en god film.
Der er et stort ønske fra flere beboere, om at komme til Andelslandsbyen Nyvang, hvor vi har fået fortalt at de har lavet en tro kopi af Badehotellet. Derudover ville vi rigtig gerne på Gerlev Kro, hvor vi også har hørt at de bla. serverer stegt flæsk ad libitum.
Besøg udefra: Vi har haft besøg af både pandekagevogn, isbil og sidst havde vi fint besøg af Mark Emil – naturformidler, som kom forbi med hans slange, en kæmpe frø, et tusindben og en stor kakerlak. Han fortalte om alle dyrene og der var også mulighed for at røre nogle af dyrene.
Musik: Vi har bla. haft besøg af Stine og Martin, som har afholdt nogle rigtig fine fester på vores parkeringsplads. Næsten alle beboere har deltaget i de store fester og nogle har også haft pårørende med. Skønne fester, som har skabt stor glæde og vigtige minder for alle beboere på Pedershave.
Vi har også haft besøg af Jens og Benjamin, to festlige spillemænd, som er meget vellidte på Pedershave. De kan skabe en god stemning til et festarrangement og samtidig er de gode til at gå rundt i hele huset og skabe små stjernestunder, med den enkelte beboer.
Alle disse ovenstående aktiviteter, gør også at beboerne har noget at fortælle deres pårørende. Det bliver til gode og gavnlige samtaler. Flere beboere sidder ofte og fortæller med både glød i stemmen og glimt i øjnene.
Vores træningslokale: Har også fået en masse nyt udstyr, men vi ønsker os flere træningsredskaber, for at færdiggøre rummet. En bænkpres er bla. et stort ønske for flere beboere.
Vores aktivitetsrum: Kastanjehaven er blevet opdateret og der står vores store poolbord, som bliver brugt dagligt. Både af beboere og nogle gange af pårørende.
Det vil være et stort tab for os beboere, hvis vi ikke får puljemidlerne, til næste år.
Det vil betyde, at vi ikke har mulighed for at afholde større arrangementer på tværs af husene i samme omfang, som før.
Desuden vil vi ikke kunne opnå samme aktivitetsniveau, når vi ikke har midlerne til det samme.
Aktivitet giver os livskvalitet og gør at hverdagen ikke bliver så kedelig og monoton. Den giver os også et fællesskab og større forståelse og kendskab til hinanden, på tværs af husene.
Aktivitet gør, at vi føler os levende og ikke føler os ensomme.
På vegne af beboerne på Pedershave, repræsenteret af Pedershaves beboerråd.