Frederikssund Kommunes logo

Reboot, parkvej Jægerspris.

Høring om Budgetforslag 2027

Høringssvar 182

Områder: Social og Sundhed

Anders Nielsen
Hovedgaden 146, lejlighed 3, 3630 Jægerspris
Modtaget: 14. september 2026 kl. 06:21

Jeg er bruger af værestedet, Reboot, i Jægerspris og jeg/og andre brugere af stedet, ville blive meget ked af det hvis i valgte at lukke den ene dag vi har. Jeg kommer der hver uge, da det er det eneste sted jeg har mit sociale netværk, og Reboot er den eneste grund til at jeg kommer ud af døren, udover mit fleks arbejde.
Jeg nyder virkelig at komme der, og være med til indkøb/madlavning, samt at kunne sætte mig ned i computerrummet og spille sammen med de andre og være med til det sociale. Alt det ville forsvinde fuldstændigt hvis I valgte at lukke Reboot.
Derfor ville det ødelægge rutinen i hele min uge, og muligvis gøre det endnu sværere for mit at vedligeholde mit fleksjob.
Så jeg vil meget gerne have Reboot består. Stedet er i forvejen så skrøbeligt da vi kun har den ene dag om ugen hvor der er åbent.